1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen Engstrandskolen

Transkript

1 1. september 2013 Hvidovre Kommunes Skolevæsen

2 Indholdsfortegnelse Resultatmål 4.2 Evaluering af visioner Præsentation af skolen Kontaktinformation Struktur og fysiske rammer Undervisningens organisering Skolens organisering Ledelsen Skolebestyrelse Pædagogisk råd Elevråd 3. Drift - Ansvarsområder og serviceydelser Ansvarsområder Evaluering af ansvarsområder 4. Udvikling - Visioner og resultatmål Kvalitetsløft - indsatser der har været helt eller delvist i gang i Undervisning i undervisningen - klasseledelse Undervisning i undervisningen - it Uddannelse af lærere Uddannelse af ledere 'Godt du kom' - elevfravær På vej mod digital dannelse Daglig it-ledelse og organisering Udvikling af pædagogisk it-vejlederrolle Digitale enheder og didaktik/pædagogik Skolens særlige indsatser Opfølgning på Kvalitetsrapport Anerkendelse og anbefalinger ved resultatsamtale i efteråret 2012 Side 2 af 23

3 1. Præsentation af skolen Her i indledningen laves en kort beskrivelse af skolen. Tjek evt. om den tidligere beskrivelse (fra sidste års kvalitetsrapport) stadig passer og juster nævneværdige ændringer. er en et-sporet fleksibel skole. På enkelte årgange er skolen dog to-sporet. Skolen er samtidig center for kommunens 10.klasser og rummer desuden kommunens tilbud til læsesvage elever fra 4.- til 9. klasse. Skolen har som grundlag følgende værdier, som altid skal være omdrejningspunkt for vores arbejde. Ansvarsbevidsthed Faglighed Fællesskab Trivsel Sundhed (Se skolens hjemmeside for yderligere informationer.) Alle lærere på skolen arbejder i teams omkring hver årgang og afdeling. Det betyder, at man i mange af timerne kan danne projektgrupper og arbejdsgrupper på tværs af klasserne. Dette medfører større fleksibilitet, muligheder for holddeling og en højere grad af undervisningsdifferentiering. Tiltag der udelukkende skal styrke den enkelte elevs læring og muligheder for forskellige læringsformer. Skolen vægter forældresamarbejdet højt, og tager det alvorligt, at bo i et samfund, hvor demokrati og frihed er vigtige værdier, dog med en stor forståelse for, at vi også lever i et fællesskab. 1.1 Kontaktinformation Her skriver skolen sin adresse, kontorets åbningstider samt navn, telefonnr. og til brug for kontakt til skolens ledelse. Hvidovrevej Hvidovre Tlf engstrandskolen@hvidovre.dk Åbningstid på skoledage kl Skoleleder Henrik Rømer Nielsen hnr@hvidovre.dk Viceskoleleder Elin Juel Christensen ejc@hvidovre.dk Afdelingsleder Søren Feltsen stf@hvidovre.dk Skolesekretær Helle Lindahl hld@hvidovre.dk Skolesekretær Susanne Thygesen Hansen smo@hvidovre.dk Side 3 af 23

4 1.2 Struktur og fysiske rammer Her beskriver skolen de strukturelle og fysiske rammer her kan bl.a. også nævnes bygningsfornyelser mv. s rammer tillader os at drive en skole, hvor små rum, nicher, hjørner og kroge giver mulighed for at tilgodese hver enkelt elev både fagligt og socialt. Skolens fysiske rammer, med skydedøre i mellem de åbne klasselokaler, har skabt en lang tradition for et tæt samarbejde lærerne imellem. Skolens lyse og åbne rum samt mange grupperum gør det nemt og oplagt for os at holddele og undervisningdifferentiere. 1.3 Undervisningens organisering Her beskriver skolen, hvordan undervisningen er organiseret eksempelvis holddeling, afdelingsopdelt skole mv. er en afdelingsopdelt skole fra klasse, klasse og klasse. Hver afdeling (finger) har en høj grad af selvbestemmelse og sit eget særpræg og egen økonomi, samtidig med at man naturligvis er en del af den store skole. Alle klasser har mindst to holdelingstimer om ugen. I indskolingen har de væsentlig flere. Her har de 6-7 timer pr. klasser. Side 4 af 23

5 2. Skolens organisering Her i indledningen til kapitlet beskriver skolen den konkrete organisation på den enkelte skole. Skolen er organiseret i fem afdelinger. Indskoling, mellemtrin, udskoling, læsecenter og 10. klassecenter. Derudover har skolen en række underindelinger og udvalg. Det er: Støttecenter, Sprogcenter, Kompetencecenter, Økonomiudvalg, Pædagogisk læringscenter, SSP, Pædagogisk udvalg og en række fagudvalg samt de lovpligtige MED-udvalg og Pædagogisk Råd. 2.1 Ledelsen Her beskriver skolen de ledelsesmæssige strukturer på skolen og eventuelle ændringer, indsatser, fokusområder mv. indenfor det ledelsesmæssige felt i årets løb. Skolen begyndte skoleåret med fire ledere. En skoleleder, en viceskoleleder og en afdelingsleder fra. Derudover var vi så heldige at få en viceskoleleder fra den lukkede Enghøjskole valgte viceskoleleder Helle Kloppenborg at søge andre udfordringer i Undervisningsministeriet. var derfor igen tilbage til tre skoleledere. Ledelsesmæssigt har vi organiseres os, så der primært er en, der har administrative opgaver, afdelingslederen. Det pædagogiske og personalemæssige ansvar er delt mellem skoleleder og viceskoleleder. Udover almenskolen har to store opgaver: læsecenteret og 10. klassecenteret. Elin Christensen, viceskoleleder tager sig primært af læsecenteret og skoleleder Henrik Rømer tager sig primært af 10. klassecenteret. 2.2 Skolebestyrelse Her beskriver skolen sin skolebestyrelse, dens arbejde samt eventuelle fokusområder eller indsatser mv. inden for skolebestyrelsens regi i årets løb. Skolebetyrelsen på er en meget velfungerende og aktivt bestyrelse. Udover det månedlige møde i skolebestyrelsen, er der ad hoc udvalg, der arbejder løbende med skolens principper. Det store fokusområde i år har været sammenfletning mellem Engstrand og Enghøj. Desuden er det som altid skolehjem samarbejde, hvor skolebestyrelsen blandt andet besøger kommende 0- klasses børn. Vores årlige suppemøde med skolebestyrelses beretning samt efterfølgende foredrag er også i fokus. I år var foredraget: "Digital dannelse". Succen var stor, da der kom 95 forældre til beretningen og foredraget. I året der er gået har skolebestyrelsen også været meget optaget af profilskoletanken. Diskussionerne og debatterne førte dog ikke til en konkret handlingsplan, da vi blev overhalet af en ny skolereform. Det sidste vi vil nævne, er skolebestyrelsens aktive deltagelse i skolens støtteforening, der hvert år arrangerer loppemarket og bankospil. Formålet er at øge fællesskabet på tværs af klasser og årgange og samtidigt indsamle penge til gavn for alle på skolen. 2.3 Pædagogisk råd Her beskriver skolen det pædagogiske råds organisering, arbejde, fokusområder eller indsatser i årets løb. Pædagogisk råd har selvfølgelig i løbet af året arbejdet med klassiske pædagogiske problemstillinger, hvor skolens ledelse har haft brug for et råd. Det helt store fokusområde har dog været sammenfletning af elever, forældre og medarbejdere fra Enghøj og. Skolen har i løbet af hele skoleåret arbejde med et organisationsudvalg, hvis primære mål var en skole med en fælles tredie bedste både organisatorisk, socialt og især læringsmæssigt. 2.4 Elevråd Her beskriver skolen elevrådets organisering, arbejde, fokusområder eller indsatser i årets løb. Elevrådet er inddelt i tre mindre elevråd. Et elevråd fra hver afdeling (finger). Her arbejdes der med de problemstillinger, som er relevante for afdelingerne. Side 5 af 23

6 Derudover har vi det store elevråd, hvor repræsentanter fra alfdelingerne beskæftiger sig med de problemstillinger, som er gældende for hele skolen. Elevrådet har været på en elevrådstur, hvor de planlagde deres arbejde og lavede årshjul m.v. I år har det primært været planlægning af fælles elevrådsuge. Hvor elevrådet i samrbejde med en lærergruppe har planlagt en fælles emneuge. Side 6 af 23

7 Drift - Ansvarsområder og serviceydelser Ansvarsområder Ansvarsområde Pædagogiske og faglige processer Inklusion Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning Dansk som andet sprog (DA2) Undervisningsmiljø Skole-hjem-samarbejde Sammenfletning af Enghøj og Engstrand Serviceydelse Arbejdet med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling Arbejdet med inklusion Arbejdet med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning Arbejdet med dansk som andet sprog (DA2) Arbejdet med undervisningsmiljø Arbejdet med skole-hjem-samarbejde Et fælles tredie bedste Ansvarsområde: Pædagogiske og faglige processer..1 Serviceydelse: Arbejdet med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling? Her beskrives, hvad der generelt kendetegner skolens arbejde med pædagogiske processer og det daglige, løbende pædagogiske arbejde. Fx hvilken rolle teamstrukturen har, SPU/LPmodel, CL o.lign. Desuden en beskrivelse af skolens arbejde med det faglige niveau, herunder hvordan skolen arbejder med at højne niveauet, fx faglige satsninger, evalueringspraksis, videndeling, efteruddannelse eller andet. Det kan også være beskrivelse af særlige pædagogiske tilbud til eleverne som fx lektiecafé(er), sport/idræt, kor, teater, legepatruljer eller andet. I de faglige og pædagogiske processer er dialogen i fokus. Evalueringen er en væsentlig del af dialogen og en integret del af den daglige praksis. Vi har en spørgende kultur, hvor det at stille spørgsmål og spørge ind til foregår på alle niveauer. Vi har en fast mødestruktur i alle de mødefora vi har, hvor vi evaluerer. Vores mødefora sikrer os, at alle når alle. Endvidere har vi en mødekultur, hvor vi har hyppige møder af kortere varighed med mulighed for forlængelse af møderne. Vi har fastsatte tidspunkter på året, hvor vi evalurerer særlige pædagogiske og faglige indsatsområder. Evaluering er for os en konstant og dynasmisk størrelse. Menneske- og mennesker i relationer er i konstant udvikling og forandring, det følger vi, måler- og handler på. Yderligere forholder vi os, i vores forskellige mødefora til alle eksterne indput i forhold til pædagogiske tiltag og evalueringer. Alt fra kommunale og nationale til internationale undersøgelser og test. Alle teams arbejder med SPU, og vi mener bestemt det har løftet og kvalificeret skolen i lærerens arbejde med især det enkelte barn. I indeværende år har alle lærere fået tildelt et aktionslæringskursus efter princippet "undervisning i undervisning". Grunden til kurset var ønsket om, at styrke fagligheden gennem en tydeligere undervisning. Lærerne har været meget positive overfor kurset, så vi har en klar forventning om, at det faglige niveau vil stige. Derfor er vi også særdeles glade for, at vi i indeværende skoleår skal arbejde med klasseledelse for alle skolens medarbejdere. Af særlige forhold har vi i skoleåret 2012/13 : - lektiecafé. Lektiecaféen har åbent 6 timer om ugen, og der er altid to lærere tilknyttet. Én lærer med det naturvidenskabelige felt som kompetenceområde og én lærer med det humanistiske fagområde. - Vi har legepatrujle. En gruppe elever fra 8. klasse leger med eleverne i indskolingen. - Vi har skoleforesrtilling (teaterprojekt) i 6. klasse - Vi har en skovskole, hvor 0. klasse kommer i skoven en hel uge i løbet af deres første Side 7 af 23

8 Beskrivelse af serviceydelse skoleår Ansvarsområde: Inklusion Serviceydelse: Arbejdet med inklusion Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med inklusion? Her beskrives, hvordan skolen arbejder med inklusion, og hvad man har satset på i løbet af året. Der ønskes en refleksion over udviklingen fra sidste års kvalitetsrapport. Udgangspunktet er kommunens inklusionsstrategi og definition, der omhandler barnets hele tilhørsforhold og udbytte af faglige og sociale fællesskaber. (Se evt. bilag 1). Generelt er der, både blandt medarbejdere og forældre, stor opbakning på skolen til, at kommunens målsætning med at 98 % af børnene skal inkluderes i almenskolen. Vi har i indeværende år arbejdede på, at vores kompetencecenter skal blive et aktiv i inklusionsøjemed. Det har resulteret i, at spydspidserne i kommende skoleår skal arbejde særligt med aktionslæring og klasseledelse. har stærke traditioner i at styrke de sociale relationer og fællesskaber. Derfor har vi også i år ( og vil i de kommende) været interesserede i at øge udbyttet af den faglige undervisning. Vi har derfor indgået et partnerskab med Dansborg-, Gungehus- og Langhøjskolen, hvor vi tilrettelægger et ekstra undervisningsforløb for særlig interesserede elever. I år har fokus været naturfag på mellemtrinnet. Vi er meget optaget af inklusionstanken og forsøger derfor konstant at forbedre os for at kunne inkludere alle børn til både faglige- og sociale fællesskaber. Vi har derfor også haft alle lærere på aktionslæringskursus, og har været så heldige at få et kursus betalt af forvaltningen i klasseledelse i kommende skoleår til alle lærere. Desuden har vi stigende fokus på, at vores forældre skal forstå og involveres i inklusionsprocessen. Det har betydet, at vi har inviteret Rasmus Alenkær (inklusionsekspert) til et foredrag i efteråret, hvor titlen er: " Inklusion set fra et forældreperspektiv" Ansvarsområde: Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning Serviceydelse: Arbejdet med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning? Her beskriver skolen art og omfang af den tildelte specialpædagogiske støtte. Beskrivelsen omhandler støtte og supplerende undervisning i henhold til Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk og Bekendtgørelsen 380 af 28. april 2012 / ændring 794 af 12. juli (Se evt. bilag 2). I s specialcenter, som består af koordinatorer for støttecenter, psykolog, logopæd, familirådgiver(skole-hjemvejleder) og ledelse, prioriteres de særlige indsatser af specialpædagogisk karakter. Her drøftes og besluttes indhold, form og struktur. Når elever og/eller klasser er i vanskeligheder udarbejder klasseteamet en indstilling, hvor elevens/klassens behov beskrives. Indstillingen danner baggrund for specialcenteret afgørelse om hvilken foranstaltning, der skal iværksættes. Støttecenterteamet består af lærere, der varetager den faglige støtteundervisning samt AKT. Ved en hver støtteforanstaltning udarbejdes en handleplan, som efterfølgende evalueres. Støttecenter-læreren er ansvarlig for begge dele, som naturligvis udarbejdes i samarbejde med eleven og lærerteamet. Foruden støttecenteret har vi etableret: Læseløft i indskolingen, for at forbygge læsevanskeligheder. Turbo-dansk og -matematik i udskolingsklasserne. Kursusforløb for hele klassen som en del af partnerskabsaftalen. Side 8 af 23

9 Beskrivelse af serviceydelse Lektiecafe på biblioteket tre eftermiddage ugentligt. Familie- og skole-hjem-vejleder funktion med bl.a. observation-/samtale-forløb - ligeledes som en del af partnerskabsaftalen Ansvarsområde: Dansk som andet sprog (DA2) Serviceydelse: Arbejdet med dansk som andet sprog (DA2) Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med dansk som andet sprog? Dansk som andet sprog er et selvstændigt fag i folkeskolen, men samtidig er det en dimension i alle folkeskolens fag. Beskriv hvordan skolen arbejder med dansk som andet sprog. På har vi indskrevet en del elever med en anden etnisk baggrund, som har et andet modersmål end dansk. Disse elever har mulighed for at få støtte til deres sproglige udvikling og omverdens-forståelse, så de bedre kan følge og deltage aktivt i den daglige undervisning i klassen. Faget dansk som andet sprog indgår som en dimension og vinkel i alle fag, ikke kun i faget dansk. Undervisningen tilrettelægges med klassens team og forgår som hovedregel i klassen, men kan også foregå efter skoletid eller ved holddeling. Organiseringen afhænger af elevens behov og målet for undervisningen. DSA-lærerne giver vejledning og inspiration til lærere og team vedrørende undervisning af elever med en anden sproglig og etnisk baggrund, så de får bedre forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund. Klasseteamet udarbejder i fællesskab indstillingsskema til DSA-undervisning, hvor elevens behov er beskrevet. Ved et hvert undervisningsforløb i dansk som andetsprog udarbejdes en handleplan, som efterfølgende evalueres. DSA-læreren er ansvarlig for begge dele, som naturligvis udarbejdes i samarbejde med eleven og lærerteamet. DSA-teamet har 5-6 møder årligt sammen med logopæd og viceskoleleder Ansvarsområde: Undervisningsmiljø Serviceydelse: Arbejdet med undervisningsmiljø Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med undervisningsmiljø? Beskriv, hvordan skolen arbejder med undervisningsmiljøet som fx rammer, værdier, krav, regler, forventninger og kultur. Herunder også hvornår skolen sidst har lavet den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (mindst hvert 3.år) samt hvordan der eventuelt er fulgt op på denne. Skolens seneste lovpligtige undervisningsmiljøundersøgelse er fra Generelt var vi tilfredse, men især var det timerne og undervisningsemner, der godt kunne trænge til et løft. Derfor har vi også i år haft fokus på klasseledelse, aktionslæring og tydelighed i og omkring undervisning. Desuden har vi arbejdet en del med elevernes egen parathed og tilgang til undervisning, som er den anden side af medaljen. Vi tror på, at medinddragelse og medindflydelse giver engagement og lyst til læring. Netop derfor har vi indført, at elevrådet planlægger en undervisningsuge om året i samarbejde med en gruppe lærere. Endvidere har vi fortsat vores fokus på elevmægling efter endt kontraktmål forrige år. Vi har arbejdet med elevernes sprogbrug. Udskolingsklasserne har fået kurser i konflikthåndtering, og er blevet introduceret for "konflikttrappen" Ansvarsområde: Skole-hjem-samarbejde Side 9 af 23

10 ..1 Serviceydelse: Arbejdet med skole-hjem-samarbejde Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med skole-hjem-samarbejde? Beskriv hvordan skolen arbejder med skole-hjem-samarbejdet. Skolebestyrelsen på Engstrand finder skole/hjem samarbejdet tilfredsstillende. Der er en årlig skole/hjem samtale. Der afholdes et kontaktforældremøde og et forældremøde. Desuden afholdes der et "suppemøde", som er skolebestyrelsens beretningsmøde. Samme aften har vi en foredragsholder. I skoleåret 2012/2013 handlede det om Digital dannelse. Mødet var godt besøgt, og der deltog omkring 95 forældre. Derudover har skolen en støtteforening, som udelukkende består af forældre. De afholder loppemarkeder, banko m.v. Et evt. overskud uddeles og bruges til gavn for hele skolen eller enkelte klasser. Skolebestyrelsen finder, at ledelsen på skolen altid er åben og i mødekommende og meget gerne vil i dialog. Det eneste punkt som skolebestyrelsen finder problematisk, er den begrænsede tid der er til skole/hjem samarbejde. Det kan til tider være svært at leve op til folkeskolelovens krav om samarbejde mellem skole og forældre, når der er så begrænset muligheder for den formaliserede del af samarbejdet. For at styrke dialogen deltager der altid en fra ledelsen til forældremøder på skolen. Desuden afholdes der uformelle kaffémøder, hvor forældrene bliver budt på en kop kaffe, og har mulighed for at tale med ledelsen eller lærerne. Desuden afholder skolens ledelse møder ca. en gang hvert kvartal med en repræsentant fra skolebestyrelsen, it- vejledere og en skolesekretær. Her gennemgår vi skoleporten og diskuterer it og kommunikation Ansvarsområde: Sammenfletning af Enghøj og Engstrand Ved lukning af Enghøjskolen blev udskolingen samt 14 medarbejdere flyttet til fra skoleårets start. Skolens ledelse opfattede fra begyndelsen dette som en gylden mulighed for at få set vores organisation efter. Vi nedsatte derfor et organisationsudvalg bestående af tidligere Engstrand lærere og tidligere Enghøj lærere samt spydspidserne. Ialt 10 medarbejdere. Det andet fokusområde var, dels at tage ordentlig imod en række lærere, der var sårbare, da mange følte sig ramt på deres faglige stolthed, og dels var kede af lukningen af Enghøjskolen, da de mente, at det ville gå ud over børn og forældre i Stationsbyen. Samtidig havde vi på en række lærere, der blev usikker på, om deres position og rolle som lærer ville holde, når der nu kom så mange nye og dygtige lærere. Kommer der nu nogle og tager mine timer? Eller er de dygtigere end mig? Vi afholdte derfor en række møder, hvor vi fik talt disse ting igennem. Vi var på et internat, hvor myter og fordomme skulle punkteres. I stedet skulle vi arbejde frem mod et fælles tredie bedste. Det lykkedes over al forventning, og det er ledelsens klare opfattelse, at alle skolens medarbejder arbejder i samme retning, og ingen taler længere om tidligere Enghøj- eller Engstrandmedarbejdere. Desuden har vi fået trimmet vores organsation og sat rammerne for det fremtidige arbejde. Vi har fået lavet en organisation, der efter ledelsens mening er et fælles tredie bedste. Rammerne er sat. Nu skal det kommende skoleår bruges til at udfylde og beskrive rammerne. Vi glæder os...1 Serviceydelse: Et fælles tredie bedste Målet for sammenfletningen var et fælles tredie bedste. Herefter organiserede vi os i to undergrupper. Et der omhandlede processen og medarbejders trivsel, og et der omhandlede organisationsudvikling. Medarbejders trivsel resulterede i en overnatning, hvor trivsel, pædagogik og kendskab til hinanden var i højsædet. Det andet spor var udvikling af organisationen, der skulle resulterede i, at vi ikke længere talte om tidligere Side 10 af 23

11 Enghøj eller tidligere Engstrand. Området havde meget højt fokus, da vi desværre ofte har hørt om mislykkede sammenlægninger, hvilket i sidste instans resulterer i dårligt læringsmiljå for vores børn. Side 11 af 23

12 Evaluering af ansvarsområder Ansvarsområde: Pædagogiske og faglige processer Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. På er vi gode til, at så mange som muligt bliver inddraget i de pædagogiske processer, hvilket medfører en høj grad af engagement og medarbejdertilfredshed i det daglige arbejde. Som eksempel kan nævnes, at alle er med til at vælge, hvem der skal repræsentere deres afdeling i pædagogisk udvalg. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Vi kan klart blive bedre til at opstille tydelige mål for læring, når vi holder emneuge. Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. I stedet for "bare", at afholde en anderledes uge med et emne, vil vi i de kommende anderledes uger opstille to tydelige læringsmål pr. årgang Ansvarsområde: Inklusion Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. På er vi gode til, at få elever i vanskeligheder med svære opvæksvilkår til at trives på skolen. Vi er gode til, at få elever til at blive en del af et socialt fællesskab. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Inklusion handler om, at være en del af et fællesskab både socialt og fagligt. På kan vi blive bedre til at inkludere vores elever i vanskeligheder også fagligt Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Vi vil med hjælp fra aktionslæring og klasseledelse arbejde med at være tydelige i vores læringsmål. Samtidigt vil vi være tydelige med, hvilke krav vi stiller til vores elever Ansvarsområde: Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Støttecenterteamet består af meget kvalificerede, engagerede og udviklingsorienterede lærere, der leverer en undervisning/indsats af høj kvalitet. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. At den specialpædagogiske bistand foregår i klassen og støttecenterlæreren indgår som en naturlig del af teamsamarbejdet. Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Side 12 af 23

13 Evaluering Fokus på videndeling og vejlederrollen i støttecenterteamet Ansvarsområde: Dansk som andet sprog (DA2) Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. DSA-teamet består af meget kvalificerede, engagerede og udviklingsorienterede lærere, der leverer en undervisning af høj kvalitet. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. At alle lærere inddrager dansk som andetsprog som en dimension i den faglige undervisning. Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Fokus på DSA-teamets vejledningsopgave Ansvarsområde: Undervisningsmiljø Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Vi er gode til at alle børn føler sig som et del af et sort socialt fællesskab Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Vi kan blive bedre til, at alle elever bliver hørt og set i alle undervisningssituationer. Samt at sikre os, at alle elever får det maksimale ud af deres skolegang. Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Vi vil ved hjælp af klasseledelse arbejde med at forberede kvaliteten af undervisningen og elevernes parathed til at modtage undervisning Ansvarsområde: Skole-hjem-samarbejde Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. På er gode til at lave arrangementer, der ikke er klassisk skole/hjem samtaler, der er samtale baseret. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Vi skal være bedre til at formidle, hvilke krav vi stiller til vores forældre, og hvad vi kan forvente af dem. Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Vi vil I det kommende skoleår arbejde med en forventningsafklaring mellem skole og hjem, Side 13 af 23

14 Evaluering hvor skolebestyrelsen bliver omdrejningspunkt for arbejdet Ansvarsområde: Sammenfletning af Enghøj og Engstrand Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Vi er temmelig glade og stolte over, at sammenfletningen af Enghøg og Engstrand er gået så godt. Selvfølgelig har der været gnidninger og problemfelter undervejs. Styrken har været, at alle medarbejdere og ledelse er gået ind i den proces på vile og troen på, at det skulle lykkedes. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Vi kunne nok været bedre til at forberede vores elever til, at ved sådan en sammenfletning bliver det også hverdag. Det har medført nogle unødvendige knubs. Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Vi vil fortsat arbejde på at bliver bedre og bedre og bedre og bedre og... Side 14 af 23

15 Udvikling - Visioner og resultatmål Resultatmål Kort oversigt over resultatmål Resultatmål Aftalt opfyldt ultimo Status Vurdering af målopfyldelse ultimo Vision: Kvalitetsudvikling gennem skolernes kontraktmål Bedre læseresultater for 7. klasses elever på Forældreinformation om ungdomsuddannelser i 10. klasse på Kompetencecenter på Styrkelse af lærernes relationskompetence på Opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt Opfyldt Vision: Kvalitetsudvikling gennem skolernes kontraktmål Resultatmål Bedre læseresultater for 7. klasses elever på ( ) Elever fra 7. klasse i 2011 skal nå landsgennemsnittet for TL 2 læseprøver i 8. klasse oktober Det ønskes undersøgt, om den nuværende indsats er tilstrækkelig til at opnå bedre resultater. Vurdering af målopfyldelse, ultimo Status: Opfyldt Målet har været, at eleverne skulle opnå mindst resultater, der var lige så gode som landsgennemsnittet. Der er tre tekstyper én skønlitterær, en faglitterær og en annoncetekst. I alle tre tekstyper ligger vi over landsgennemsnittet. Så måler er nået. Den skitserede indsats - som er ens for alle i kommunen formoder vi vil medføre bedre resultater generelt. Desuden vil vi ligeså fokusere på den skønlitterære læsning, da det er en del af TL 2. Initiativer: Vi vil fortsætte det daglige fokus på faglig læsning i næste skoleår og desuden også fokusere på den skønlitterære læsning. Opgaven deles i to hovedområder: Læsemøder: Vi laver en plan, afholder løbende milepælsmøder hvor de små mål diskuteres. Læsemøder handler om, at en intern proceskonsulent faciliterer kolleger til selv at finde vejen til bedre læseresultater. Eks her milepælsmøder. Vi afholder ca. et pr mdr. hele året. Der skal sættes et konkret mål, som der skal evalueres på ved hvert møde. Op til TL 2 læseprøven i oktober afholdes der milepælsmøder hvert 14. dag. Praktiske tiltag: Biblioteket og it skal inddrages. Der arrangeres måneds bog, boganmeldelser fra eleverne lægges på skoleintra, bogklubber dannes, måneds læser kåres og der laves et interview, der sætte i intra. It og læsepen og it og nota E17. Der afsættes tid i undervisningen til læsning. Læsevejlederen observerer faglærernes tilgange til læsning. Lærerne ser hinandens undervisning i faglig læsning og best practice diskuteres, så man i teamet har et fælles afsæt for vidensdeling. Faglærerne taler med eleverne i deres fag om læsning: Hvad er svært ved læsning i mit fag og gennemgår en fagbog og dens opbygning. I året vil der løbende blive lavet Side 15 af 23

16 Resultatmål Vurdering af målopfyldelse, ultimo forskellige happenings, hvor fokus er på læsning. Resultatet indberettes til læsekonsulenten, der samler et kommunalt overblik. Skolens egne resultater skrives som led i målopfyldelsen i Kvalitetsrapporten. Forældreinformation om ungdomsuddannelser i 10. klasse på ( ) Vores forældre til eleverne i 10. klasse har den fornødne indsigt i ungdomsuddannelser, muligheder og valg, så de aktivt kan støtte deres barn i barnets valg. Initiativer: Vi ønsker et tættere samarbejde med vores faste samarbejdspartnere og ungdomsuddannelses-steder om et særligt forældremøde i 10.klasse, med fokus på grundig oplysning og information i øjenhøjde vedr. ungdomsuddannelser. I vores invitation vil vi være særligt opsøgende, så vi sikrer et stort fremmøde. Hvis enkelte forældre alligevel ikke dukker op, vil vi gøre en ekstra indsat for at nå dem. Endvidere vil vi være opfølgende ved de efterfølgende skole-/hjem-samtaler. 99% af de forældre, der har særligt behov for information vedr. ungdomsuddannelser deltager ved forældremødet. Vi vil registrere hvor mange forældre, der deltager ved mødet og deres udbytte heraf. Status: Delvist opfyldt Målet var at vi skulle opnå, at 99 % af de forældre, der havde særlig behov for information vedr. ungdomsuddannelsen. Det nåede vi desværre ikke, men vi nåede 95 %. Dette selv om vi havde en skole/hjem vejleder til at ringe hjem til samtlige forældre, der ikke havde tilmeldt sig. Samtidigt ringede klasselærerne hjem på dagen for arrangementet for særligt udsatte familier. Vi kan konkludere at måske var målet lidt for ambitiøs. Til gengæld er alle de spørgeskemaer vi modtog efetrfølgende rosende over for iarrangementet og for mange familier var det en god oplevelse. Samtiidgt har eleverne givet udtryk, at de synes at det har hjulpet på deres forældres forståelse af deres muligheder i uddannelsessystemet. Lærerne fortæller at de helt klart kunne mærke en forskel på det efterfølgende skole/hjem møde, hvor det var tydeligt at langt flere forældre var godt informeret om hvilke uddannelsesmuligheder, der er for deres barn. Vi vil også i de kommende år lave et arrangement af en sådan karakter, og har allerede planlagt et nyt d. 14 november Udbyttet vil blive målt i et spørgeskema, som forældrene udfylder umiddelbart i forlængelse af mødet. Lærerne udfylder spørgeskemaer med fokus på, om indsatsen har gjort en forskel. De unge udfylder spørgeskemaer med henblik på, om deres forældre har forståelse for og indsigt i deres valg af uddannelse og om forældrene bakker op herom. Kompetencecenter på ( ) Vi vil være endnu mere inkluderende i vores virke. Vi skal have en fælles bevægelse på vores skole fra at være rummelige til også at være inkluderende. Initiativer: Vi har i det kommende skoleår nedsat et organisationsudvalg, der skal se på hele vores skoles organisation og struktur. Organisationsudvalget består af alle vores spydspidser (nuværende og kommende), repræsentanter fra Enghøjskolen og ledelsen Organisationsudvalget skal dels sikre en organisation, der både har sit afsæt i Enghøjs- og Engstrands kulturer i forbindelse med vores sammenfletning og dels tegne et kompetencecenter. Kompetencecenterets opgave vil være at styrke inklusionen på vores skole. Hvorledes dette kompetencecenter vil tage form og hvad det vil komme til at hedde (vi tænker i navne som udvekslings- - eller udviklingscenter, da det er inkluderende navne), vil organisationsudvalget tegne. Efter vinterferien 2013 vil organisationsudvalget have udarbejdet en endelig beskrivelse af Status: Opfyldt Organisationsudvalget er nedat og har fungeret hele skoleåret. Udvalget har planlagt og gennemført en pædagogisk eftermiddag, hvor s vision for inklusion blev drøftet, og s Engklusionsblomst blev formet. Spydspidserne har interviewet samtlige pædagogiske medarbejdere om ønsker og ideer til Engstandskolens organisation, herunder kompetencecenteret. Spydspidserne har desuden gennemført et "rodbehandlingsforløb" i hver afdeling med det formål at hver afdeling skulle beskrive/lave et billede/en film om fundamentet for inklusion - rodnettet til Engklusionsblomsten. Herefter havde organisationsudvalget et solidt grundlag for at udarbejde forslag til hele s organisering med et kompetencecenter. Side 16 af 23

17 Resultatmål vores kompetencecenter, der præsenteres i skolens pædagogiske udvalg, på pædagogisk råd og i skolebestyrelsen. Senest i august 2013 vil have et kompetencecenter. Vurdering af målopfyldelse, ultimo Forslaget er behandlet i pædagogisk udvalg, herefter i afdelingerne og endelig godkendt på et pædagogisk rådsmøde. s nye organisering er medtaget i ledelsens prioriteringer af ressourceanvendelsen for det kommende skoleår. s kompetencecenter er etableret. Styrkelse af lærernes relationskompetence på ( ) Vi vil udvide lærernes kompetencer - deres vifte af tilgange og muligheder i håndteringen af svære sammenhænge med de unge, således at lærerne i endnu højere grad lykkes i mødet med unge i særligt store vanskeligheder. Lærerne skal derfor have en oplevelse af, at det de har lært på kurset også fungerer i praksis. Initiativer: Vi vil iværksætte et uddannelsesforløb med undervisere fra institutionen Sputnik, der har bred erfaring med blandt andet systemisk tilgang i praksis. Som opfølgning herpå vil lærerne ved særlige pædagogiske møder arbejde i reflekterende teams. SPUmodellen vil naturligvis være et fælles tredje ved møderne. Status: Opfyldt "Sputnik" lavede et rigtig fint forløb med vores lærere, som de var særdeles tilfredse med. Efterfølgende svarede lærerne, at de virkelig synes de havde fået noget ud af kurset. Kurset gav en række værktøjer, der sammen med den systemiske tilgang var en god øjenåbner for mange. Vi har i ledelsen kunne konstatere en markant fald i elever, der bliver henvist til ledelsen eller til skolens støttecenter. I ledlesen har vi registreret 21 % færre henvendelser. Samtidigt har vi i ledelsen kunne konstaterer, at klart færre lærere har følt sig usikker, når de har været blandt unge i vanskeligheder. Spørgeskemaundersøgelse benyttes til evaluering af kursets effekt. Registrering af elever, der bliver henvist til ledelsen/akt. Side 17 af 23

18 4.2 Evaluering af visioner Vision: Kvalitetsudvikling gennem skolernes kontraktmål Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor visionsområdet. Reflekter over hvad vi har været gode til i arbejdet/processen med kontraktmålene - fx. hvordan er målene blevet udformet/formidlet?, hvordan er der skabt ejerskab? og hvordan er der blevet fulgt op - indhentet resultater/evaluering fra de involverede parter? Vi er særdeles glade for at vores elever har opnået læseresultater, som ligger over landsgennemsnittet på trods af, at vi har en stor gruppe elever, der ikke er særlig undervisningsparate. Klassens lærere, skolens læsevejleder og skolens læringscenter har i samarbejde med skolens ledelse arbejdet intens på at målet skulle nås. Det er lykkedes at samle næsten alle forældre til et uddannelses forældremøde. Vi er også særlig tilfredse med, at det lykkedes at få mange repræsentanter fra andre ungdomsuddannelsessteder til at deltage og præsenterer deres respektive uddanelser. Vi vil gentage forældremødet de kommende år. Koordinatorerne og skolehjem-vejlederen har i denne sammenhæng været særdeles vigtige. Heldigvis viste det sig, at kunne betale sig, at give samtlige lærer i 10 klasse et kursus afholdt af "Sputnik" i systemisk tænkning og relationskompetence. Organisationsudvalget har været gode til at inddrage samtlige medarbejdere, også dem som sjældent bliver hørt. Medarbejderne har til gengæld også været gode til at lade sig inddrage. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor visionsområdet. Reflketer over hvordan arbejdet med kontraktmålene kan forberes. Hvordan er målene blevet udformet/formidlet?, hvordan er der skabt ejerskab? og hvordan er der blevet fulgt op - indhentet resultater/evaluering fra de involverede parter? Selvom vi har opnået vores mål kan vi stadig løfte alle elever yderligere i deres læsekompetencer. Vi kan medvirke til, at alle forældre kan støtte deres børn i deres uddannelsesvalg. Vi kan blive bedre til at være tydelige i forhold til spydspidsernes arbejdsområder. Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvad skolen vil gøre fremadrettet for at sikre den faglige kvalitet af praksis indenfor visionsområdet. Reflketer over hvilke initiativer I vil kunne sætte i værk fremadrettet i forhold til arbejdet med kontraktmål i det hele taget. Vi vil fortsat fokusere på læsning og gennemføre turbodansk forløb i udskolingen. Samtidigt vil vi uddanne yderligere to læsevejledere. Vi vil fortsat afholde forældremøder i 10. klasse med repræsentanter for ungdomsuddannelserne. I vores kompetencecenter vil vi i fremtiden have fokus på, hvad hver enkelt spydspids arbejdsområder er, samt sikre en let adgang for resten af skolens medarbejdere. Side 18 af 23

19 5. Kvalitetsløft - indsatser der har været helt eller delvist i gang i Her skrives en indledende tekst fra skolen, hvor skolen kort ridser situationen op hvilke af nedenstående kvalitetsløftsindsatser, skolen har været involveret i skoleåret Generelt: Skriv kun om de indsatser, der gør sig gældende for skolen! 5.1 Undervisning i undervisningen - klasseledelse Her beskrives, hvordan skolen har arbejdet med klasseledelse forløb, status, hvem/hvor mange har været involveret, udbytte og hvordan skolen vil bruge det fremover. I princippet kun Holmegård, der i har været pilotskole på Undervisning i undervisningen klasseledelse. Men hvis enkelte andre skoler på egen hånd uden Lene Heckmann har taget fat på klasseledelse, kan det beskrives her med reference til kvalitetsløftet og med en reference til, hvornår skolen kommer med i Undervisning i undervisningen og dermed kan bygge videre på det. Alle lærere i udskolingen har gennemført et aktionslæringsforløb i relationskompetence. Forløbet blev desværre afkortet pga. lockouten. I det kommende år skal alle pædagogiske medarbejdere deltage i klasseledelsesforløbet. 5.2 Undervisning i undervisningen - it Her beskrives, hvordan skolen har været med i Undervisning i undervisningen it. Konkret: Hvor mange forløb? Hvilke forløb, fag, klassetrin samarbejde mellem hvilke fag? Eller mellem faglærere på samme trin? Idéen og forløbet? Desuden overvejelser om udbytte og perspektiv. Skolen har haft et engelskforløb på 6. klassetrin og et forløb i musik på klassetrin, begge forløb med et godt udbytte for eleverne og til stor inspiration og motivation for lærernes fortsatte arbejde. 5.3 Uddannelse af lærere Her beskrives, hvor mange lærere, der har været på hvilke uddannelsesforløb i Ift. spydspidser også gerne en kommentar om, hvor langt skolen (ved udgangen af 12-13) er med at have alle spydspidser uddannet efter planen. Skolens har 4 uddannede spydspidser. I skoleåret 2012/13 var yderligere 2 i gang med uddannelsen, som dog blev afbrudt pga. lockouten. Begge gennemfører den resterende del i september/oktober Yderligere 2 lærere skal i det kommende år gennemføre spydspidsuddannelsen. En lærer er i gang med diplomuddannelsen i det pædagogiske læringscenter. Alle lærere i udskolingen har gennemført et aktionslæringsforløb med fokus på relationskompetence. I 2013/14 påbegynder to lærere læsevejlederuddannelsen. Vi forventer at have alle de spydspider, vi skal bruge med udgangen af skoleåret 2013/ Uddannelse af ledere Her beskrives, hvor mange lærere, der har været på hvilke uddannelsesforløb i Også gerne en kommentar om, hvor langt skolen (ved udgangen af 12-13) er med at have alle ledere uddannet efter planen. Side 19 af 23

20 Ledelsen har deltaget i og bestået modulet i inklusion og forandringsledelse, og skolelederen er i gang med den afsluttende opgave på diplomuddannelsen i ledelse. 5.5 'Godt du kom' - elevfravær Her beskrives, hvordan skolen arbejder med elevfravær. Herunder at der (kommunalt) er ændret på elevregistreringen pr. 1. januar 2013, og hvordan det er gået med det. Alle skoler. I udskolingen og i 10. klasserne var der et ønske om elevregistrering pr. lektion. Fra skoleårets start indførte vi derfor den nye registreringsform. Registreringen er mere tidskrævende, hvorfor der er et stort ønske om at tilkoble en sms-funktion til registreringen, således at forældrene automatisk får besked, hvis deres søn/datter er fraværende. s skole-hjemvejleder har en væsentlig rolle i forhold til elever med et stort fravær. I hvert tilfælde aftales med eleven og forældrene en plan for nedbringelsen af fraværet med jævnlig opfølgning. Side 20 af 23

21 6. På vej mod digital dannelse I det omfang skolen finder det relevant skrives her en indledning til kapitlet. 6.1 Daglig it-ledelse og organisering Her beskrives, hvordan skolen har organiseret sin lokale it-satsning, hvilke funktioner, ansvarsuddelegering etc. Skolen har i en årrække prioteret it højt og vi har afsat ressourcer til, hvad der svarer til en fuldtidsstilling til at varetage it-opgave både af pædagogisk art og af mere teknisk karakter. 6.2 Udvikling af pædagogisk it-vejlederrolle Her beskrives, hvordan skolen har organiseret forandringen af rollen fra (ofte) teknisk it-vejleder til pædagogisk/didaktisk it-vejleder. Hvad er der sket konkret? Hvordan fungerer det? Hvordan bliver det modtaget/brugt af lærerne? Hvilke positive effekter af forandringen? Hvilke udfordringer arbejdes der fortsat med? Vi har en del undervisning i klasserne med en it-lærer og klassens normale lærer. På denne måde sker der en vis sidemandsoplæring. Vi har desuden afsat ressourcer til, at vores meget kompetente it-lærere i perioder afvikler projekter på tværs af klasserne til inspiration for både elever og lærere. 6.3 Digitale enheder og didaktik/pædagogik Her beskrives status på, hvor mange enheder, skolen har og har etableret i løbet af Klassetrin, bevæggrunde for prioritering, brugen i undervisningen, didaktiske overvejelser, eksempelvis undervisningsdifferentiering, de multimodale muligheder osv. Bemærk at I har beskrevet Undervisning i undervisningen it under kapitlet 'Kvalitetsløft en fælles kommunal indsats'. Skal derfor ikke gentages her. Vi har: 33 IWB tavler 116 computere 112 bærbare 65 Ipads Lærerne priotere indbyrdes, da vi har et bookingsystem. Undtagen til prøver og terminsopgaver, da vi næsten bruger hele maskinparken. Side 21 af 23

22 7. Skolens særlige indsatser Her beskrives eventuelle øvrige særlige indsatser, som skolen har arbejdet med i skoleåret Indsatser, som ikke er dækket ind af kontraktmål, kvalitetsløftsindsatser og indsatsen med digital dannelse. I det forløbne skoleår har alle ydet en enorm indsats for at sammenfletningen mellem Enghøjskolens og s elever, medarbejdere og ledere skulle blive en succes. Desuden har det været en stor opgave at implementere partnerskabsaftalen mellem Hvidovre Kommune og det daværende Integrationsministerium på. Det er lykkedes at gennemføre de enkelte delprojekter; men det har været vanskeligt at udføre opfølgningen i forhold til de udvalgte elever, som blev fordelt på Avedøre Skole og Frydenhøjskolen. Side 22 af 23

23 8. Opfølgning på Kvalitetsrapport I det omfang skolen finder det relevant skrives her en indledning til kapitlet. 8.1 Anerkendelse og anbefalinger ved resultatsamtale i efteråret 2012 I kvalitetsrapporten anerkendes vi for: - den flotte og veltilrettelagte sammenfletningsproces - den reflekterende tilgang til Kompetencecenteret - Skolens kompetencer til at arbejde med børn i vanskeligheder Skolen har fået følgende anbefalinger: - Fortsætte den gode proces omkring sammenfletning og dannelse af en ny fælles kultur - Fokus på faglighed - især skal matematik fremadrettet have et særligt løft. - Fortsættelse af indsaten frem mod et kompetencecenter. Vedrørende ny fælles kultur henvises til beskrivelsen af vores kontraktmål for Kompetencecenter, hvilket også gør sig gældende for indsatsen hen i mod et kompetencecenter. Vedr. faglighed i matematik har vi gennemført turboforløb i udskolingsklasserne. For det kommende år har vi tillige udarbejdet et kontraktmål om højere faglighed i matematik. Desuden har vi ansat en matematikvejleder. Side 23 af 23