Det lange sygefravær har bidt sig fast

Transkript

1 Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter, at de langtidssyge har afsluttet et sygedagpengeforløb, er det kun en tredjedel, der står til rådighed for det ordinære arbejdsmarked. AE mener, at incitamentsstrukturen i den nye refusionsmodel er meget uheldig, da man risikerer, at indsatsen kommer til at handle om det forkerte. af Senioranalytiker Jes Vilhelmsen 30. september 2010 Analysens hovedkonklusioner let af sygedagpengeforløb over 52 uger har bidt sigt fast på godt personer, mens det samlede antal sygedagpengemodtagere har stabiliseret sig på omkring personer. I 2009 brugte det offentlige mere end 15 mia. kr. på sygedagpenge. Udgifterne er steget med over 2 mia. kr. siden 2007, og alene udgifterne til de lange forløb er steget med over 1 mia. kr. I 2008 blev sager afsluttet som følge af, at varigheden var overskredet, og i 2009 drejede det sig om sygedagpengesager. I 2. kvartal 2010 fik kommunerne samlet set en højere refusion på 34 procent af udgifterne i aktivperioden. AE mener, at incitamentsstrukturen i det nye refusionssystem er meget uheldig. Analysen viser også, at jo længere tid man er på sygedagpenge, des svære er det at komme direkte i job. Ét år efter, at langtidssyge har afsluttet deres sygedagpengeforløb, er det kun en tredjedel, der står til rådighed for det ordinære arbejdsmarked. Kontakt Senioranalytiker Jes Vilhelmsen Tlf Mobil jv@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 let af sygedagpengemodtagere med over 52 ugers varighed synes at have stabiliseret sig på et forholdsmæssigt højt niveau. I 2. kvartal 2010 var der godt personer, der havde modtaget sygedagpenge i over et år. let af langtidssyge ligger derfor godt personer eller omkring 50 procent højere end niveauet i 2. kvartal Som det fremgår af figur 1 ligger antallet af langtidssyge personer lavere end i 2. kvartal Denne udvikling skal ses i sammenhæng med, at et stadigt større antal sygedagpengemodtagere rammes af varighedsbegrænsningen, og dermed får stoppet sygedagpengene. Da længerevarende sygefravær øger risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, vil mange af de langtidssyge have svært ved igen at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Hvis årsagen til de mange langtidssyge skyldes ventetider i behandlingssystemet, forkert fokus i den kommunale indsats eller langsommelighed i den kommunale sagsbehandling, er udviklingen meget uheldig. Figur 1. Sygedagpengeforløb med over 52 ugers varighed, 1. kvartal 2004 til 2. kvartal Anm.: KMD s kortperiodestatistik er baseret på udbetalte beløb i perioden, hvilket ikke nødvendigvis stemmer overnes med den angivne kalenderkvartal. let af langtidssyge som er vist i figuren, skal derfor ses som en god indikator for den faktiske udvikling i perioden. For første og andet kvartal i 2010 er antallet af sygedagpengeforløb med over 52 ugers varighed bestemt ud fra udbetalte beløb med nul statsrefusion, divideret med den gennemsnitlige ugeudbetaling fra 2009 omregnet til 2010 priser. Kilde: AE på baggrund af KMD s kortperiodestatistik. Som hovedregel kan man kun modtage sygedagpenge i 52 uger inden for en 18 måneders periode. Kommunen har dog mulighed for at forlænge sygedagpengeperioden i en række tilfælde. De lange sygedagpengeforløb over ét år er dyre for kommunerne, da kommunerne ikke får refusion fra staten, når sygedagpengeperioden bliver længere end 52 uger. Som udgangspunkt har kommunen derfor store økonomiske incitamenter til at få nedbragt antallet af langtidssyge. 2

3 Flere rammes af varighedsbegrænsningen I følge tal fra Danmarks Statistik var der i 2007 godt sygedagpengesager, der blev afsluttet på grund af at varigheden var overskredet. I 2008 var der og i 2009 var dette tal steget til knap sager. Selvom forlængelsesmulighederne er udvidet i flere omgange, rammes et stadig større antal personer af varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet 1. I et svar til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg fra Beskæftigelsesministeren kommer Beskæftigelsesministeriet frem til, at personer ophørte med sygedagpenge som følge af den generelle varighedsbegrænsning ved 52 uger eller ophør af en forlængelsesmulighed i perioden 1. juli juni Blandt de personer overgik personer til anden offentlig forsørgelse, og de resterende overgik til selvforsørgelse, hvilket reelt betyder, at de personer ikke har nogen indkomst, når sygedagpengeudbetalingerne stopper. Stabilt højt antal sygedagpengemodtagere let af sygedagpengemodtagere har de seneste to år ligget forholdsmæssigt stabilt på fuldtidspersoner, når der korrigeres for sæsonmæssige udsving. Sammenlignes der med de første kvartaler af 2005, er der nu flere på sygedagpenge. Som det fremgår af figur 2, er antallet af sygedagpengemodtagere faldet med omkring personer sammenlignet med det rekordhøje niveau gennem det meste af 2007 og i de første kvartaler af Denne udvikling skal dog også ses i sammenhæng med, at arbejdsgiverne nu som hovedregel skal betale de tre første uger af de ansattes sygdomsforløb, hvor de før 1. juni 2008 kun betalte de første 15 dage 3. Figur 2. Udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere, 1. kvartal 2004 til 2. kvartal Faktisk Sæsonkorrigeret Kilde: AE på baggrund af Jobindsats.dk. 1 Det gennemsnitlige antal sygedagpengemodtagere er samtidigt faldet fra 2008 til 2009, men var lavere i Udviklingen i antallet af berørte forløb med over 52 ugers varighed er ikke undersøgt.. 2 Jf. Beskæftigelsesministeriets svar til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 10. februar 2010, spørgsmål 3, L I april 2007 steg den arbejdsgiverbetalte periode fra 14 til 15 dage. 3

4 Beskæftigelsesministeren har haft sygedagpengeforløb over 26 uger, som et af sine tre Beskæftigelsespolitiske målsætninger i Og derudover er arbejdsstyrken faldet henover krisen, hvilket alt andet lige betyder, at færre personer er berettiget til at modtage sygedagpenge. Så samlet set er det skuffende, at antallet af sygedagpengemodtagere ikke er faldet gennem de første kvartaler af Det betyder samtidigt, at antallet af sygedagpengemodtagere ikke afspejler det samlede sygefravær. Beskæftigelsesministeriet har tidligere vurderet, at det samlede sygefravær lå i omegnen af personer 5. Sygefraværet reducerer dermed det effektive arbejdsudbud, og er dermed både til skade for den enkelte, der rammes af sygdom, samt for velstanden og velfærden på samfundsniveau. Udviklingen presser de kommunale budgetter Væksten i antallet af sygedagpengemodtagere siden 2005 har betydet, at de samlede offentlige udgifter til sygedagpenge er steget med mere end 2 mia. kr., så der nu bruges over 15 mia. kr. på sygedagpenge. Som det fremgår af tabel 1, er de kommunale udgifter til sygedagpenge siden 2005 steget med knap 30 procent, hvor statens udgifter til sygedagpenge til sammenligning er steget med omkring 5 procent. Som det også ses i tabellen er det især udgifterne til de lange sygedagpengeforløb over 52 ugers varighed, der er eksploderet i perioden. De mange på sygedagpenge har dermed ikke kun negativ indflydelse på arbejdsudbuddet, de afleder også store offentlige udgifter, som ellers kunne være brugt på offentlig velfærdsservice (ældre, skole, sundhed, børnepasning osv.). Tabel 1. Offentlige udgifter til sygedagpenge, 2005, 2007 og 2009 (mio. kr. i 2010 priser) Ændring fra 2005 til 2009 (mio. kr.) Ændring i Procent Kommunale udgifter heraf til forløb over 52 uger Statslige udgifter Offentlige udgifter Kilde: AE på baggrund af Jobindsats.dk. Uheldig incitamentsstruktur i sygedagpengeindsatsen Siden årsskiftet er refusionssystemet ændret så kommunernes nu får en højere refusion, når sygedagpengemodtagere deltager i aktive tilbud eller er delvis raskmeldte/sygemeldte. Staten giver fortsat kommunerne fuld refusion for sygedagpengeudgifterne de første fire uger af sygedagpengeforløbet, og derefter modtager kommunerne 50 procent i refusion mellem den 5. og 8. uge. Mellem den 9. og 52. uge afhænger refusionen af om de ledige deltager i aktive tilbud eller er delvis raskmeldt/sygemeldt. Under aktive tilbud modtager kommunen 65 procent i refusion, mens det kun er 35 procent perioder uden aktivering. Efter den 52. uge skal kommunerne fortsat afholde alle udgifterne til sygedagpenge. 4 Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før, jf. Udmelding om de beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2010, Beskæftigelsesministeriet, 27. februar Jf. Analyse af sygefraværet, Beskæftigelsesministeriet, 1. april

5 Tabel 2 viser de offentlige udgifter til sygedagpenge i 2. kvartal 2010 efter det nye regelsæt. Som det ses af tabellen modtager kommunerne høj refusion for godt 34 procent af de udgifter der ligger mellem den 5. og 52. uge 6. Tabel 2. Offentlige udgifter til sygedagpenge, nye refusionssatser, 2. kvartal 2010 Statens andel af udgifterne 2. kvartal % % % % % 704 I alt Høj refusionsgrad (procent) 34,1 Kilde: AE på baggrund af KMD s kortperiodestatistik. AE mener, at der er indbygget en meget uheldig incitamentsstruktur i de nye sygedagpengeregler. For det første er der risiko for at syge presses i aktiveringstilbud og i delvis beskæftigelse, som de ikke er klar til. Derudover får kommunerne den høje refusionssats uden hensyn til aktiveringens kvalitet, og dermed risikerer man, at de syge anbringes i tilbud, der ikke har nogen effekt. Det er dybt problematisk, hvis hensynet til kortsigtede kommunaløkonomiske interesser, vægtes højere end hensynet til de syges og samfundets bedste. Relativt få langtidssyge kommer i job I figur 3 er det vist, hvor stor en andel, der kommer direkte tilbage i beskæftigelse efter at have været på sygedagpenge gennem længere tid. Figuren viser, at chancen for at komme direkte tilbage til beskæftigelse er størst tidligt i sygedagpengeforløbet, samt at færre og færre sygedagpengemodtagere over tid vender tilbage i job. Det betyder, at jo længere tid man er på sygedagpenge, des sværere er det at komme direkte tilbage i beskæftigelse. De mere end personer, der har været på sygedagpenge i mere end ét år, får derfor svært ved at vende direkte tilbage til arbejdsmarkedet. Som det også ses af figuren, så stiger afgangssandsynligheden i ugerne efter den 52. uge. Den stigende afgangssandsynlighed skal ses i sammenhæng med varighedsbegrænsningen på 52 uger, hvor et stigende antal sygedagpengesager afsluttes på grund af, at varigheden er overskredet. 6 Da kommunerne samtidigt er blevet kompenseret økonomisk for de merudgifter, der er forbundet med lovændringerne, kan man ikke ud fra tabellen opgøre om kommunerne samlet set tjener på de nye regler. 5

6 Figur 3. Afgangssandsynlighed til beskæftigelse og selvforsørgelse, 2010 Anm.: Udtrækket er baseret på et stocksample over den rullende årsperiode xx til xx. Figuren omfatter kun sygedagpengeforløb, der er startet fra beskæftigelse eller selvforsørgelse. Afgangen til beskæftigelse omfatter også afgange til selvforsørgelse. I Beskæftigelsesministeriets DREAM registreres sygedagpengeforløb fra første fraværsdag, hvilket betyder, at der ikke nødvendigvis ligger ydelser bag alle registrerede sygedagpengeuger, da arbejdsgiveren som hovedregel betaler de første tre uger af sygdomsforløbet. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM. Mange langtidssyge udstødes fra arbejdsmarkedet Tabel 3 viser, hvordan det er gået langtidssyge ét år efter de afsluttede et sygedagpengeforløb i Helt overordnet står kun en tredjedel til rådighed for det ordinære arbejdsmarked ét år efter, at de afsluttede et sygedagpengeforløb med en varighed over 52 uger. Heraf er godt 22 procent enten kommet i beskæftigelse eller er selvforsørgende 7. Mere end en 20 procent er kommet på førtidspension eller er i skånejob og knap 19 procent er i fleksjob eller modtager ledighedsydelse 8. Derudover fremgår det af tabellen, at knap 8 procent var overgået til revalidering og knap 7 procent modtog igen sygedagpenge. Men det ses også, at 18 procent modtog enten dagpenge eller kontanthjælp ét år efter, at de afsluttede et forløb som langtidssyge. Heraf var lige over halvdelen ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. 7 Det er ikke givet, at alle selvforsørgende står til rådighed for arbejdsmarkedet, som det antages her. Selvforsørgende omfatter også de personer, der får stoppet udbetalingen af sygedagpenge og ikke er berettiget til fx kontanthjælp. Det er dermed ikke givet, at man er arbejdsmarkedsparat. 8 Udtrækket omfatter her alle langtidssyge. Det kan dermed ikke udelukkes, at en del af de sygedagpengemodtagere, der overgår til fleksjob startede sygedagpengeforløbet fra et fleksjob. 6

7 Tabel 3. Status for langtidssyge ét år efter afsluttet sygedagpengeforløb i 2008, andele i procent Status 1 år efter Beskæftigelse og selvforsørgelse 22,3 Førtidspension og skånejob 21,3 Fleksjob og ledighedsydelse 18,8 Revalidering 7,9 Sygedagpenge 6,9 Ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 9,2 Dagpenge og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 8,8 Død 2,4 Barsel, voksenlærlinge, SU, udvandring samt andre ydelser 2,3 I alt 100,0 Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM. Risiko for forkert fokus i indsatsen Det er vigtigt, at der så tidligt som muligt iværksættes en relevant behandling, der kan bidrage til, at de sygemeldte igen kan komme i beskæftigelse. Tilgangen bør derfor være en koordineret indsats mellem de kommunale myndigheder og de relevante behandlingsinstanser. Efter AE s opfattelse er der indbygget en meget uheldig incitamentsstruktur i de nye sygedagpengeregler. For det første er der risiko for, at syge presses i aktiveringstilbud og i delvis beskæftigelse, som de ikke er klar til. Derudover får kommunerne den høje refusionssats uden hensyn til aktiveringens kvalitet, og dermed risikerer man, at de syge anbringes i tilbud, der ikke har nogen effekt. Det er dybt problematisk, hvis hensynet til kortsigtede kommunaløkonomiske interesser, vægtes højere end hensynet til de syges og samfundets bedste. Det høje sygefravær er både til skade for den enkelte, der rammes af sygdom, samt for velstanden og velfærden på samfundsniveau. Hvis årsagen til de mange langtidssyge skyldes ventetider i behandlingssystemet, forkert fokus i den kommunale indsats eller langsommelighed i den kommunale sagsbehandling, er udviklingen meget uheldig. 7