Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato:

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Handleplan inklusion Til: Børn og ungeområdet Dato: Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Inklusion i Solrød... 1 Målet... 2 Organisatoriske tiltag... 2 Ændret visitationsgrundlag... 2 Ledelserne... 2 Ansatte... 3 Teamet som drivkraft for inklusion... 3 Forældre... 3 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)... 3 Tværfagligt samarbejde... 3 Væksthuset... 4 Inklusionsvejleder skoler... 4 Økonomien i handleplanen... 4 Styring... 5 Aktiviteter... 5 Inklusions arbejde på undervisningsområdet... 5 LP på dagtilbuds området... 5 Styrkelse ressourcepædagog korpset (væksthuset)... 6 Inklusion i teamsamarbejdet... 6 Inklusion i Solrød Inklusion i Solrød Kommune bygger på inklusionsstrategien (acadresag 12/18373) som er besluttet i Familie- og uddannelsesudvalget den 4. februar Inklusion fordrer et skift fra et individorienteret syn til et relations orienteret syn på det enkle barn. Reelle forandringer i læringsmiljøet vil derved kunne bryde uhensigtsmæssige handlemønstre og i stedet muliggøre realiseringen af større grad af inklusion. Det indebærer: C:\Temp\8fadabac-dd99-4ac4-95c3-39dc9e417af7.docx

2 at kommunens dagtilbud og skoler i stadig stigende grad skal arbejde med at understøtte forandringer i kultur, handling og organisering, der er nødvendige, for at kunne arbejde inkluderende at konkret opbakning fra administration og politikere, er en nødvendig forudsætning. at en del af denne opbakning er at bidrage til kompetenceudvikling af front personale at forældregruppen anerkender, at inklusion har betydning for udvikling af sammenhængskraft i samfundet. Ved at øge inklusion får alle børn mulighed, for at møde en større variation af børn i andre vilkår end dem selv. Forskning viser, at inklusion og øget kompetence til at arbejde i et felt med større variation i børns kompetencer, øger niveauet i alle børn og unges færdigheder og kompetencer. Det vil sige, at de dygtigste bliver dygtigere, og de svageste profiterer fagligt af at forblive i gruppen i stedet for at udskilles fra fællesskabet. Midler, der frigøres i specialområdet - jævnfør at specialtilbud og almentilbud økonomisk er forbundne kar foreslås løbende anvendt i almenområdet til at udvikle inklusion jvf. inklusionsstrategien. Fremover er ambitionen, at stadig flere børn/ elever skal inkluderes i almenområdet. De økonomiske midler der frigøres foreslås brugt til: A. Fælles tiltag for det samlede børn og unge området B. Det lokale arbejde med at udvikle inklusion i forhold til den enkelte elev/barn og klassen/ gruppen, og således også øget kvalitet i læringsmiljøerne. Målet En af de mest forebyggende og beskyttende faktorer i børn og unges opvækst er et reelt tilhørsforhold til et fællesskab i institution/skole. Derfor kan inklusionsopgavens vigtighed ikke understreges nok. Følgende bevægelser skal udvikles organisatorisk og i den fagprofessionelle bevidsthed: Børn må ikke mislykkes i formelle fællesskaber (institution/skole mv.) Mindre eksklusion til mere inklusion. Fælles tiltag for hele børne og ungeområdet Understøtte hele området i inklusions arbejde Styrke almendidaktikken og pædagogiske tiltag lokalt Kompetenceudvikling for front personale. Pengene følger opgaven: o Opgaveflytningen afstedkommer et behov for (fleksibel) omplacering af anvendelsen af de økonomiske ressourcer (pengene følger opgaven). Der står meget på spil i forbindelse med inklusion og det er en opgave der tager tid og hvor resultatet skal måles på længerer sigt. Organisatoriske tiltag Ændret visitationsgrundlag Flere elever, der tidligere ville være henvist til specialtilbud, forbliver i almensystemet. Herefter vil en given diagnose ikke automatisk udløse et specialtilbud, men indebære, at eleven med hensyntagen til reelle behov og eget udviklingspotentiale inkluderes mest hensigtsmæssigt. Den primære opgave er en inkluderende indsats i gruppen / stamklassen for at understøtte børns læring og udvikling af positiv identitet og selvværd. Derfor styrkes almenområdet til gavn for alle børn. Ledelserne Udvikling af øget inklusion er en formidlingsopgaven i forhold til børn, ansatte og forældre. Der skal fortsat være fokus på udvikling af læringsmiljøet i en systemisk ramme, og en løbende kulturudvikling, samt fokus på ledelsesopgaven og til dialoger med mange interessenter. Fortsat udvikling af ledelsernes praksiskompetencer i forhold til systemisk og narrativ forholdemåde. 2

3 Ansatte Kompetenceudvikling af hele børn og ungeområdet kører frem til sommeren Der skal derefter ske en kontinuerlig vedligeholdelse, for eksempel i forhold til nye medarbejdere. Generel kompetenceudvikling af de primære professionelle: i forhold til teorigrundlag, LP, klasseledelse, relations kompetence og undervisningsdifferentiering mv. Yderligere kompetenceudvikling vil fortsat tage udgangspunkt i en systemisk og narrativ forståelsesramme og have til formål at styrke fagligheden både i forhold til almen- og specialpædagogik. Indholdet i denne vil bliver udviklet i Institutions/ skolens medarbejder spiller en særlige rolle i forældre samarbejdet og skal påtage sig opgaven til at inviterer forældrene ind i samarbejdet. Ligeledes vil det være vigtigt at udvikle en fælles tværfaglig tilgang inklusion. Teamet som drivkraft for inklusion Arbejdet i professionelle team er altafgørende for udviklingen af en inkluderende kultur / undervisning. Intentionen med samarbejde i team er primært, at lærere, pædagoger og ledelsen skal samarbejde om løsning af opgaver. Det gælder både i forhold til det enkelte barn, i forhold til udviklingen af den enkelte medarbejders professionelle kompetencer gennem udveksling af erfaringer og supervision samt ved at udnytte de enkelte teammedlemmers særlige kompetencer. Forældre Forældrene er vigtige medspillere i ambitionen om, at lykkes med øget inklusion i Solrød Kommune. Derfor vil der være særlig opmærksomhed på formidling til henholdsvis bestyrelser, kontaktforældre og forældre generelt fx på forældremøder. Det vigtigt, at forældre forstår, at de er aktive aktører med hensyn til at understøtte udvikling af trivsel. Dette gælder både for deres eget barn og de andre børn. Det er især afgørende i forhold til børn der, periodevis eller mere permanent har vanskelige livsforhold. Det er selvfølgelig i første omgang institutions og skolens medarbejder der påtager sig ansvaret for at inviterer forældrene ind i samarbejdet. Dette ville kunne styrkes af en klar politisk melding fra Byråd, forældre-, skolebestyrelser om forventninger til forældre kunne styrke dette arbejde. Her er det vigtigt, at få forældre til at adskille barnet fra problemet, således at det ikke er barnet, der er problemet. Herved åbnes for nye handlemuligheder i det pædagogiske felt. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) PPR skal fremtidigt aktivt anvende deres faglige kompetencer til at understøtte inklusionsbestræbelserne på dagtilbudsområdet og i skolen. Med det perspektiv, at stadig flere børn inkluderes i almenområdet. Samtidig er det vigtigt, at PPR kan medvirke til at vurdere, hvilke børn der har et så vidtgående behov, at de ikke vil kunne profitere af inklusion. Bevægelsen i PPR går altså fra at arbejde med individorienterede tilgange, hvor løsningen skal findes i diagnosticering og behandling af barnet i fx psykiatrisk regi, til i højere grad at medvirke til skoleudvikling og medarbejdernes refleksion over egen praksis. Tværfagligt samarbejde Tværfagligt samarbejde er et samarbejde mellem flere forskellige afdelinger / faggrupper med henblik på at etablere en koordineret og helhedsorienteret indsats i forhold til barnet / familien. Når professionelle fra forskellige faggrupper arbejder sammen mod et fælles defineret mål med udgangspunkt i egen og fælles faglighed, arbejder de tværfagligt. Det sker ved at arbejde sammen om: Fælles stillingtagen Fælles oplevelse 3

4 Fælles ansvar Gensidig respekt for hinandens viden Helhedssyn Fælles vurdering/ evaluering Afsmitning fagene imellem Ny viden Det afgørende er de forskellige faggruppers forhold til hinanden og hinandens arbejde. En forudsætning for tværfagligt samarbejde er at personlige ambitioner erstattes med faglige ambitioner. Væksthuset Væksthuset er et kompetencehus, der tilbyder tidligt forebyggende indsatser til kommunens skoler og daginstitutioner. Huset danner rammen om mere end ti forskellige forebyggende tilbud. Disse tilbud skal medvirke til at skabe pædagogisk udvikling, positiv forandring og trivsel for barnet i familien, skolen og daginstitutionen. Væksthuset har fokus på at skabe imødekommende, resultatorienterede og anerkendende samarbejdsmiljøer i og omkring vores forskellige tilbud. Væksthuset arbejder med en anerkendende og værdsættende tilgang, og mener, at det bedste udgangspunkt for udvikling for børn, unge, lærere, pædagoger og forældre er deres bedste praksis og deres ambitioner og ønsker for en positiv fremtid. Væksthuset er en central spiller i inklusions arbejde i Solrød, dette med særligt fokus på overgangen fra dagtilbud til skole og fra skolen til ungdomsuddannelse mv. Inklusionsvejleder skoler Inklusionsvejlederen skal i samarbejde med ledelsen tilrettelægge processer og tværfagligt arbejde på skolen, hvor den inkluderende og anerkendende praksis indgår i de mål, der bliver sat for det pædagogiske arbejde i børn og unge området. Inklusionsvejlederen samarbejder med pædagoger, lærerne mv. om målrettet at udvikle en pædagogisk praksis, der fremmer inkluderende pædagogik og dannelsen af inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber, med fokus på udvikling af det pædagogiske og didaktiske arbejde inden for almenområdet. Inklusionsvejlederen medvirker ved igangsætning af projekter, der sikrer en højere grad af inklusion og er herunder medansvarlige for faglige fora, med henblik på at udvikle en løbende dialog om de sociale, pædagogiske og didaktiske opgaver. Inklusionsvejlederen er ansat på den enkle skole og har denne særlige vejleder funktion som en del af den samlet arbejdsopgave. Økonomien i handleplanen Den økonomiske konsekvens af denne omstrukturering vil være en løbende frigørelse af midler på specialområdet, som vil blive foreslået overført til almenområdet, således at inklusion her kan understøtte både den enkelte elev og hele grupper/ klassen. I budgetaftalen for Budget blev det besluttet at omplacerer 2.5 mio. kr. på specialområdet hvoraf 1.5 mio. kr. skal tilbageføres til hele almenområdet til styrkelse af inklusion. Omfordelingen ske primært ved at øge inklusionsressourcer til almenområdet ved at ansætte Inklusionsvejlederen, styrke videndeling og kompetenceudvikling på hele området. Inklusions arbejde på undervisningsområdet (Inklusionsvejlederen) Styrkelse af ressourcepædagog korpset (væksthuset) LP implementering på dagtilbuds området Kompetenceudvikling for front personale kr kr kr kr. 4

5 Inklusion i teamsamarbejdet (skoleområdet) kr. Styring Et væsentligt udgangspunkt og præmis for styringen af specialtilbudsområdet vil være den afsatte økonomiske ramme. Der vil blive tale om en indirekte styring af inklusionsindsatsen. Den indirekte styring vil være det partnerskab, som udgøres af det samlede børn og ungeområde, det vil sige de 3 almene folkeskoler, Ungdomsskolen, Dagtilbud, SDA og BUR. Partnerskabet er forankret i BUR. Partnerskabets indhold vil være at arbejde på at udvikle bevægelsen fra specialtilbud til tilbud på de almen området. Dette med den overordnede filosofi, at der både skal være funktionelle og fagligt forsvarlige tilbud, som tilbud om diverse hjælpeforanstaltninger på de almindelige skoler dagtilbud mv. Til partnerskabet knytter sig hele den kulturændring, der p.t. er igangsat i forhold til den videre kulturændring, som vil blive fortsat ved yderligere initiativer, dels i forhold til samtlige medarbejdere, dels i forhold til udvalgte målgrupper. Aktiviteter Inklusions arbejde på undervisningsområdet Inklusionsvejlederen (ansat på den enkle skole (evt. AKT-vejleder og specialundervisningskoordinator)) Forslag til opgaver til Inklusionsvejleder: Tovholdere for børn med særlige behov. (socialt eller fagligt) Samarbejde med Væksthuset Deltage i enkelte skole/hjem samtaler eller forældre møder Deltage ved netværksmøder/ bekymringsmøder/ konsultative møder. Stå for mødeindkaldelse, referat og arkivering. Hjælpe til ved akut konflikthåndtering Møder med skolelederen Kollegial vejledning/sparring/rådgivning. Refleksionspartner til den enkelte lærer/ pædagog i udvikling af pædagogisk praksis. Konsultativ bistand til udvikling af pædagogiske metoder og praksis. Indhente og bearbejde information i analyse af læringsmiljø i tæt samarbejde med lærerne. Observation i klassen/sfo med henblik på forbedret socialt samspil og efterfølgende rådgivning/vejledning/sparring. Indgå i sociale træningsforløb for klasser. Være sparring til lærerne. Udviklingsstøttende samtaler med elever. Fokus på forebyggende indsats ved overgange både mellem afdelinger og andre skoler Fokus på forebyggende indsats ved overgange både mellem dagtilbud og SFO/ skole og videre til ungdomsuddannelser. Fokus på indskoling herunder arbejde med det sociale liv i klassen og udvikling af sociale og følelsesmæssige kompetencer i tæt samarbejde med lærerne. Medvirke/bidrage med ideer til emnedage/temadage på forskellige - eller fastlagte - årgange i klasser, hvor behov herfor opstår. Opgaverne skal løses med det professionelle team som omdrejningspunkt LP på dagtilbuds området I Solrød Kommune arbejder vi bevidst på at skabe et miljø, der giver de bedste betingelser for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Derfor har vi valgt at arbejde med LP-modellen i dagtilbudsområdet og i skolen. 5

6 LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse. Forskning viser, at børns trivsel, læring og adfærd hænger sammen med en række forhold i og omkring de situationer, som børn møder i deres hverdagsliv i dagtilbud. Modellen bygger på en forståelse af miljøets betydning for børns læring og for deres sociale og personlige udvikling. Ved systematisk at medtænke og ændre på omgivelserne som rammer, organisering, relationer m.m. kan vi medvirke til at ændre børnenes adfærd, læring og udvikling i positiv retning. Derfor har vi valgt at arbejde med LP-modellen. Projektperioden er fra 2014 til Styrkelse ressourcepædagog korpset (væksthuset) Ressourcepædagogerne hører under Væksthuset og er et tilbud til institutioner i Solrød Kommune, som en del af den tidlige indsats. Målet er, pædagogisk sparring, vejledning og støtte i at styrke barnet, dets trivsel og udvikling i institutionen gennem den ressourceorienterede tilgang. at tænke relations- og ressourceorienteret at observere og iagttage samspil og relationer at vejlede ved hjælp af video at beskrive og handle i forhold til børn i vanskeligheder Vækstsamtaler Vækstsamtaler med forældre Vækstsamtaler med børn (større børn) Marte Meo forløb Dette med særligt fokus på: Barnet og dets relationer, samspil, udspil, intentioner, mestringsstrategier og sociale formåen. Konteksten, rammerne, rutinerne og måden hverdagen er tilrettelagt på. Måden institutionen er indrettet på og jeres måde at indgå i relationer med børnene på Overgange mellem dagtilbud skole/sfo Inklusion i teamsamarbejdet Det at ændre pædagogisk praksis og at kunne differentiere undervisning/opgaver for børn og elever med særlige behov har en positiv effekt i forhold til at inkludere i almenområdet. Det handler særligt om praksisnær kompetenceudvikling, hvor lærere og pædagoger får lejlighed til vidensdeling og refleksion om undervisningspraksis. Intuitionen/ skolens medarbejdere har i fællesskab en stor viden og erfaring i inklusionsøjemed. Det er endvidere essentielt for pædagoger og lærerne, at de har adgang til ressourcepersoner (Inklusionsvejledere, ressourcepædagoger (væksthuset), psykologer (PPR)). Et professionelt teamsamarbejde er samtidigt afgørende i forhold til at tilgodese elever med særlige behov i almenundervisningen. Læs mere: Viden om inklusion. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet København