DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

Transkript

1 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED... 2 LÆRERE OG PÆDAGOGERS KOMPETENCER... 3 STATUS PÅ INKLUSIONSINDSATSER... 3 BILAG RESUME I Roskilde Kommune undervises i 2013 en andel på 3,2 % af eleverne på klassetrin i et særligt tilbud. Et fald på 0,5 %-point siden 1. januar 2012, hvor decentralisering af specialundervisningen trådte i kraft. Kommunen er således tæt på det politiske mål om maksimalt 3 % i særlige tilbud i Ud fra målbare indikatorer kan der ikke påvises nogen sammenhæng, hverken positiv eller negativ, mellem den øgede inklusion og folkeskolernes præstationer. Således kan der, overordnet set for alle kommunens elever, ikke konstateres nogen påvirkning af elevernes faglige præstationer eller nogen påvirkning af trivsel og tilfredshed hos elever, forældre og medarbejdere. Uformelle tilbagemeldinger fra lærere, pædagoger og ledere fortæller dog om, at den øgede inklusion opleves som en stor pædagogisk og administrativ udfordring, og at det stadig er vigtigt med efteruddannelse og opbakning fra inklusionscentret og den øvrige forvaltning. Kvalitetsrapportens opgørelse af lærernes kompetencer viser, at efteruddannelse af lærere inden for specialpædagogik er et nødvendigt fælleskommunalt indsatsområde, endda for blot at bevare det nuværende niveau af kompetencer på skolerne. BAGGRUND Ved decentralisering af specialundervisningen er eleverne i fokus, så der gennem øget inklusion opleves trivselsforbedringer for den enkelte elev på det faglige, personlige og sociale niveau. Det må forventes, at hovedparten af de elever, som ved processens start er tilknyttet et særligt tilbud, fortsat vil være tilknyttet et sådant. Da kun få elever forventes hjemtaget til almenundervisningen, vil det være en stærkt Side 1

2 begrænset elevgruppe, hvor der kan evalueres på en før og efter situation. Gennem decentraliseringen forventes det snarere, at flere elever fremover forbliver i almenundervisningen. Derfor er det valgt at koncentrere evalueringen til metoder, der generelt måler på faglighed og trivsel for elever i almenundervisningen. Decentralisering af specialundervisningen i Roskilde Kommune forventes fuldt implementeret over en 5-årig periode med start 1. januar ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD Antal elever på almenområdet og i særlige tilbud opgøres pr. 5. september, og antallet viser en fortsat faldende tendens i forhold til udgangspunktet for decentraliseringen pr. 1. januar Andelen af elever i særlige tilbud er: klasse klasse 1. januar ,1 % 3,7 % 5. september ,7 % 3,5 % 5. september ,5 % 3,2 % eller 363 ud af elever for klasse For klasse er Roskilde Kommune således tæt på målet om i 2016 maksimalt at have 3 % af eleverne i særlige tilbud. ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU Til at følge elevernes faglige niveau er der en række output parametre, som også anvendes i kommunens kvalitetsrapport. Afgangsprøverne 2013 viser i en forskel på -0,01 fra 7,31 i 2012 til 7,30 i 2013, og ligger fortsat over landstet. Resultatet skal ses i relation til, at skoleområdet i april 2013 var ramt af lockout, og at eleverne på 9. årgang derfor ikke modtog undervisning i en måned kort før aflæggelse af prøverne. Nationale test er ikke offentligt tilgængelige, men interne beregninger viser et niveau markant over det nationale niveau for samtlige test. Læsetest foretages på 1., 3., 6. og 8. årgang, og resultaterne i 2012/2013 ligger på niveau med de foregående år. Et tilfredsstillende niveau i indskolingen, men stærkt utilfredsstillende niveau på mellemtrinnet. Ændringerne i de faglige resultater viser små og ikke markante udsving, og dermed synes hverken decentralisering eller lockout at have indflydelse på de faglige resultater. TRIVSEL OG TILFREDSHED Elevernes trivsel måles gennem LP-kortlægningsundersøgelsen, som udføres hvert andet år, næste gang i Der er således ingen nye resultater fra 2013 for elevernes trivsel, som i 2012 lå markant højere end landstet. Medarbejdernes trivsel måles hvert andet år i de kommunale trivselsundersøgelser, senest ultimo Fra at have ligget lidt over eller på linje med det kommunale viser seneste måling, at lærerområdet ligger nu lidt under. Der er dog netop i 2013 på lærerområdet sket store forandringer med arbejdskonflikt og skolereform, hvilket på landsplan har givet en del uro blandt lærerne. Denne tendens må derfor nok snarere søges som årsag til den lavere trivsel på lærerområdet. Side 2

3 Antallet af klager fra forældre til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning og til kommunalbestyrelsen fortsætter den faldende tendens. Med forbehold må tallene tyde på, at skolerne og forældrene i et bedre samarbejde finder frem til tilfredsstillende skoletilbud for eleverne Antal klager LÆRERE OG PÆDAGOGERS KOMPETENCER Skolerne finder det vanskeligt at øge andelen af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer i specialpædagogik. På trods af at der i de senere år på fælleskommunale uddannelser er cirka 30 lærere, der har fået efteruddannelse i specialpædagogik, er det svært at holde trit med det antal lærere med linjefaget, som går på pension. Ved nyansættelser ses kun få ansøgere med de formelle kompetencer, da linjefaget ikke længere udbydes i læreruddannelsen Andel lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse, der varetager undervisning af børn, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen eller støtte 62 % 49 % 56 % 58 % Alle skoler har i 2013 fået uddannet en inklusionsvejleder gennem et modul i specialpædagogik. Vejlederens opgave er at rådgive lærere, pædagoger og ledere vedrørende inklusionsindsatsen. Igen i 2013 har et hold på 40 lærere og pædagoger gennemgået den kommunale uddannelse i AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel), et 90-timers kursus med vægt på både teori og praksis. Et andet hold har gennemgået 30 timers uddannelse i familieklasser. STATUS PÅ INKLUSIONSINDSATSER I skoleåret 2013/14 træder især to tiltag med hensyn til inklusionsindsatsen frem: omstruktureringen af forvaltningen til den nye enhed Inklusionscentret og ansættelsen af lokale socialrådgivere, som har deres daglige gang på skolerne. Begge tiltag er blevet positivt modtaget af skolerne. Inklusionscentret oplever, at inklusion træder tydeligt frem i skolernes arbejde, og at der arbejdes mere og mere målrettet med inkluderende tilbud individuelt tilpasset de enkelte elever med specialpædagogiske behov. Følgende skoler har oprettet dysleksitilbud: Absalons Skole Hedegårdenes Skole Himmelev Skole Jyllinge Skole Klostermarksskolen Lynghøjskolen Sct. Jørgens Skole Tjørnegårdskolen Side 3

4 Trekronerskolen Vindinge Skole Følgende skoler har oprettet gruppeordninger til normalt begavede elever med særlige behov: Baunehøjskolen Gadstrup Skole Hedegårdenes Skole Klostermarksskolen Lindebjergskolen Margretheskolen Vor Frue Skole For alle særlige tilbud gælder, at de primært rummer elever fra egne skoler, og at hvert tilbud er særligt tilpasset den enkelte elevgrupper og andre lokale forhold. Side 4

5 BILAG nov Total 2012-sept Total Henvisningsårsag Ejerform AKT Andre offentlige Privat Roskilde AKT Total Andet Andre offentlige Privat Roskilde 1 1 And Total Generelle indlæringsvanskeligheder Andre offentlige Privat Roskilde Gen Total Læse- og skrivevanskeligheder Andre offentlige Privat Roskilde Læs Total Multiple funktionsnedsættelser Andre offentlige Privat Region Roskilde Mul Total Venter Venter Hovedtotal Skolepligtige elever Andel børn i særlige tilbud, % 1,1 2,4 2,6 3,3 4,3 5,2 3,5 3,4 5,3 6,0 1 0,8 4,1 0,6 1,2 2,4 3,0 4,8 4,2 4,3 3,9 3,6 6,9 6,4 3,7 Side 5

6 September Henvisningsårsag Ejerform Total AKT Andre offentlige Privat Roskilde AKT total Andet Andre offentlige Privat Roskilde Andet total Generelle indlæringsvanskeligheder Andre offentlige Privat Roskilde Generelle total Læse- og skrivevanskeligheder Andre offentlige 0 Privat Roskilde Læse total Multiple funktionsnedsættelser Andre offentlige 1 1 Privat Regional Roskilde Multiple total Venter Hovedtotal Skolepligtige Andel børn i særlige tilbud 1,1% 1,0% 1,5% 3,2% 2,8% 4,8% 4,3% 4,8% 4,5% 5,1% 12,6% 3,5% Side 6