ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til forordning

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den SEK(2011) 1355 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer og forslag til direktiv om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde {KOM(2011) 747 endelig} {SEK(2011) 1354 endelig}

2 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer og forslag til direktiv om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde INDLEDNING Forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer 1 (forordningen om kreditvurderingsbureauer), der siden den 7. december 2010 har været anvendt i sin helhed, indeholder adfærdsregler for kreditvurderingsbureauer. Den 11. maj 2011 blev der vedtaget en ændring til forordningen om kreditvurderingsbureauer 2, der gav Den Europæiske Værdipapirog Markedstilsynsmyndighed (ESMA) 3 eksklusive tilsynsbeføjelser over kreditvurderingsbureauer, der er registreret i EU, for at centralisere og forenkle tilsynet med dem på EU-plan. En række aspekter i relation til kreditvurderingsaktiviteter og brugen af vurderinger er dog ikke behandlet i den eksisterende forordning om kreditvurderingsbureauer. Mange svar på den høringsproces 4, som Kommissionen gennemførte, og rundbordsdiskussionen 5, som Kommissionen afholdt i juni 2011, bekræftede behovet for at afhjælpe nogle af de tilbageværende problemer. De drejer sig især om risikoen for, at aktørerne på de finansielle markeder er overdrevet afhængige af disse kreditvurderingsbureauer, den høje grad af koncentration på kreditvurderingsmarkedet og i en vis udstrækning den måde, kreditvurderingsbureauerne betales på Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer, EUT L 302 af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2011 af 11. maj 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer, EUT L 145 af Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 oprettedes Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), EUT L 331 af , s. 84. Offentlig høring om kreditvurderingsbureauer iværksat af Europa-Kommissionens tjenestegrene den 5. november 2010 og afsluttet den 7. januar Der indkom mere end 100 svar. Rundbordsdiskussion om kreditvurderingsbureauer afholdt den 6. juli 2011 af Europa-Kommissionens tjenestegrene. DA 1 DA

3 Selv om der findes en række mindre kreditvurderingsbureauer, domineres kreditvurderingsmarkedet af tre store kreditvurderingsbureauer (Fitch, Moody's og Standard & Poors), der tilsammen har en markedsandel på mere end 95 % på verdensplan. 6 Omfattende stordriftsfordele i sektoren samt kreditvurderingsbureauernes omdømme, som er et aktiv af central betydning, begrænser mulighederne for at komme ind på markedet. Man tager heller ikke i tilstrækkelig grad højde for de særlige kendetegn ved visse kategorier af kreditvurderinger, navnlig vurderinger af offentlige låntageres gældsinstrumenter. Især under den nylige gældskrise i euroområdet 7 blev kreditvurderingsbureauerne kritiseret for manglende gennemsigtighed og manglende kvalitet af vurderingerne af offentlige låntagere, og spørgsmålet blev rejst, om EU's lovgivningsrammer for kreditvurderingsbureauer skal styrkes yderligere for at afhjælpe disse problemer. Endelig er interessekonflikter som følge af kreditvurderingsbureauernes aktionærstruktur og kreditvurderingsbureauernes civilretlige ansvar heller ikke dækket tilstrækkeligt i den nuværende forordning om kreditvurderingsbureauer. IDENTIFIKATION AF PROBLEMET Problemerne, der beskrives i det følgende afsnit, kan opdeles i seks hovedområder: overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderinger, der fører til "cliff effects 8 " på kapitalmarkederne "cliff effects" og afsmittende virkninger i forbindelse med ændringer af kreditvurderinger af offentlige låntagere begrænset valgfrihed og konkurrence på markedet for kreditvurderinger utilstrækkelig klageret for brugere af kreditvurderinger, der lider tab på grund af en unøjagtig kreditvurdering udstedt af et kreditvurderingsbureau, der overtræder forordningen om kreditvurderingsbureauer potentiel undergravning af kreditvurderingsbureauernes uafhængighed som følge af interessekonflikter, der opstår på grund af "udsteder betaler-modellen", ejerskabsstruktur og langvarige forretningsforbindelser med samme kreditvurderingsbureau kreditvurderingsmetoder og -processer, der ikke er tilstrækkeligt sunde Finance FAZ.NET, S & P, Moody s and Fitch: Brussels battle against the rating oligopoly, juni Findes på: En beskrivelse og en detaljeret analyse af gældskrisen i euroområdet findes i bilag VI til konsekvensanalysen. "Cliff effect" er pludselige handlinger, der udløses af en nedgradering af kreditvurderingen til under en bestemt tærskel, hvor nedsættelse af et enkelt værdipapirs kreditvurdering kan få en uforholdsmæssig kaskadevirkning. DA 2 DA

4 Problemfaktorer Lovgivningskrav om brug af eksterne kreditvuderinger Overdreven brug af eksterne kreditvurderinger til intern risikostying Investeringsstrategier direkte koblet til kreditvurderinger Utilstrækkelig information om strukturerede finansielle produkter Konsekvenser Overdreven afhængighed af eksterne vurderinger medfører procykliske og "cliff"-virkninger på kapitalmarkederne Overordnede problemer Utilstrækkelig objektivitet og fuldstændighed af vurderingsprocessen for offentlige låntagere Manglende gennemsigtighed i processen for vurdering af offentlige låntagere Uhensigtsmæssig timing af offentliggørelsen af kreditvurderinger Afsmitningsvirkning fra ændringer af vurderinger af offentlige låntagere Risici for markedets stabilitet Lav tillid til finansmarkedet Høj markedskoncentration på kreditvurderingsmarkedet Store hindringer for adgang til markedet for kreditvurderinger Manglende sammenlignelighed af vurderinger Manglende ordninger for civilretligt ansvar i nogle medlemsstater Risiko for regelarbitrage Begrænset valgfrihed og konkurrence på kreditvurderingsmarkedet Utilstrækkelig klageret for investorer Undermineret investortillid Undermineret kreditvurderingskvalitet Potentielle interessekonflikter på grund af ejerstrukturen Potentielle interessekonflikter på grund af udstederbetaler-modellen Utilstrækkelig kommunikation om og gennemsigtighed i vuderinger og underliggende metoder Uhensigtsmæssigte tidspunkter for offentliggørelse af vuderinger Undergravning af kreditvuderingsbureauernes uafhængighed Utilstrækkeligt sunde kreditvurderingmetoder og -processer Figur 1. Problemtræ NÆRHEDSPRINCIPPET I overensstemmelse med nærhedsprincippet (artikel 5, stk. 3, i TEU) skal der kun handles på EU-niveau, hvis de forventede mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan på grund af omfanget eller virkningerne af den foreslåede handling. Selv om alle de problemer, der er skitseret ovenfor, har væsentlige konsekvenser for hver enkelt medlemsstat, kan deres samlede virkning kun forstås fuldt ud i en grænseoverskridende sammenhæng. Dette skyldes, at der kan udstedes kreditvurderinger i ét land af finansielle instrumenter udstedt i et andet land, hvilket betyder, at foranstaltninger på nationalt plan muligvis er virkningsløse, idet man fortsat kan udstede og anvende kreditvurderinger, hvis de udarbejdes på et andet EU-lands eller endda et tredjelands område. DA 3 DA

5 Det betyder, at nationale indgreb over for risikoen ved udstedelse af kreditvurderinger risikerer at være virkningsløse eller blive omgået, hvis der ikke træffes foranstaltninger på EU-niveau. Eventuelle yderligere initiativer vedrørende kreditvurderingsbureauer kan derfor bedst gennemføres i fællesskab. Dermed forekommer initiativer på EU-plan at være hensigtsmæssige i lyset af nærhedsprincippet. FORMÅL OG FORETRUKNE POLITIKMODELLER Forslagets overordnede målsætning er at bidrage til at mindske risiciene for den finansielle stabilitet og genoprette investorernes og andre markedsdeltageres tillid til finansmarkedernes og kreditvurderingernes kvalitet. Formålet med den række af politikmodeller, der fremlægges i dette afsnit, er at løse problemerne og nå de tilhørende specifikke mål. De politikmål, der foretrækkes i kraft af deres effektivitet og virkning, står fremhævet med fed skrift. Politikmodeller med henblik på at reducere følgerne af "cliff effects 9 " på finansielle institutioner og markeder ved at mindske afhængigheden af eksterne kreditvurderinger 1. Ingen ændring af politikken. Politikmodeller 2. Mindske afhængigheden af eksterne vurderinger ved at styrke den interne risikostyring og fremme brugen af interne kreditvurderingsmodeller i reguleringsøjemed. 3. Stille krav om, at kreditinstitutter, investeringsselskaber samt forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender mere end én kreditvurdering. 4. Løbende forbedre oplysningskravene for udstedere af strukturerede finansielle produkter. Konsekvensanalysen viser, at foranstaltninger til at forbedre den interne kreditrisikostyring og brugen af interne modeller i reguleringsøjemed og især tilskynde udstederne til at fremlægge flere oplysninger om strukturerede finansielle produkter er de mest omkostningseffektive løsninger i den aktuelle situation. Kreditvurderinger af god kvalitet er nyttige og bør fortsat anvendes, men det er vigtigt at skabe incitamenter til, at virksomheder med tilstrækkelige ressourcer udvikler intern kapacitet til udarbejdelse af kreditvurderinger. Derfor må man sikre, at princippet om at undgå overdreven afhængighed af kreditvurderinger svarende til de principper, Rådet for Finansiel Stabilitet har fastlagt, gælder generelt for alle aktører på de finansielle markeder. Den første gruppe af politiske foranstaltninger, der skal begrænse afhængigheden af kreditvurderinger, er allerede medtaget i Kommissionens nye forslag om ændring af kapitalkravsdirektivet (fjerde kapitalkravsdirektiv). 10 I øjeblikket er der især behov for tilpasninger vedrørende institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og forvaltere af alternative investeringsfonde. Dobbelte kreditvurderinger af strukturerede finansielle produkter kan føre til endnu mindre afhængighed af kreditvurderingerne af disse komplekse produkter. De foretrukne politikmodeller stemmer overens med interessenternes holdning om, at fjernelsen af regler, der medfører automatisk afhængighed af kreditvurderinger, fra lovgivningen kun er ét skridt og ikke en umiddelbar løsning. Interessenterne bemærkede ligeledes, at det er vanskeligt at finde egnede foranstaltninger, der kan erstatte brugen af eksterne kreditvurderinger. Mange interessenter, herunder industrikoncerner og regeringer, 9 10 "Cliff effect" er pludselige handlinger, der udløses af en nedgradering af kreditvurderingen til under en bestemt tærskel, hvor nedsættelse af et enkelt værdipapirs kreditvurdering kan få en uforholdsmæssig kaskadevirkning. KOM(2011) 453 endelig. DA 4 DA

6 anså brugen af markedsforanstaltninger i stedet for kreditvurderinger for uforholdsmæssigt procyklisk og risikabel, men disse kan anvendes sideløbende med andre foranstaltninger. Nogle interessenter, navnlig udstedere, var modstandere af tanken om at indføre krav om flere kreditvurderinger med henblik på at begrænse overdreven afhængighed, mens en række mindre kreditvurderingsbureauer hilste kravet om flere kreditvurderinger velkommen. Politikmodeller for at mindske risikoen for afsmittende virkninger i forbindelse med kreditvurderinger af offentlige låntagere 1. Ingen ændring af politikken. Politikmodeller 2. Krav om, at kreditvurderingsbureauer skal offentliggøre en fuldstændig undersøgelsesrapport om kreditvurderinger af offentlige låntagere og personaletildelingen. 3. Krav om, at kreditvurderingsbureauer skal offentliggøre kreditvurderinger af offentlige låntagere, efter at EU's børser er lukket. 4. Krav om, at kreditvurderingsbureauer skal gennemføre processen for kreditvurderinger af offentlige låntagere hyppigere. 5. Udvidelse af de kompetente myndigheders (ESMA) beføjelser til at sikre, at kreditvurderingsmetoderne er i overensstemmelse med lovgivningens krav. 6. Krav om, at offentlige låntagere i EU skal offentliggøre et standardiseret datasæt for deres økonomiske resultater for at gøre det muligt at foretage en vurdering af kreditrisikoen. 7. Give ESMA beføjelser til midlertidigt at begrænse eller forbyde udstedelse af kreditvurderinger af offentlige låntagere under ekstraordinære omstændigheder. 8. Fremme en eksisterende, uafhængig EU-struktur eller et helt nyt europæisk kreditvurderingsbureau, der skal udstede kreditvurderinger. 9. Forbyde kreditvurderinger af offentlige låntagere. I konsekvensanalysen identificerede man ni politikmodeller til at modvirke risici for markedsstabiliteten som følge af kreditvurderinger af offentlige låntagere, hvoraf de fem er blevet vurderet som de foretrukne. Det foreslås, at kreditvurderingsbureauerne offentliggør fuldstændige undersøgelsesrapporter af kreditvurderinger af offentlige låntagere (model 2) en foranstaltning, der også støttes af en række regeringer og interessenter fra erhvervslivet. Processen for kreditvurdering af offentlige låntagere bør også gennemføres oftere (model 4), og ESMA skal have de nødvendige beføjelser til at sikre, at metoderne overholder kravene i forordningen, men bør ligeledes kunne nedlægge midlertidigt forbud mod udstedelse af kreditvurderinger af offentlige låntagere i veldefinerede undtagelsestilfælde (model 5 og 7), selv om nogle interessenter var modstandere af denne idé. I konsekvensanalysen anses det ligeledes for hensigtsmæssigt, at kreditvurderinger af offentlige låntagere offentliggøres, efter at børserne i EU er lukket (model 3). Det konkluderes i konsekvensanalysen, at det af hensyn til markedets syn på objektivitet og troværdighed ikke vil være hensigtsmæssigt at anvende en eksisterende uafhængig EU-struktur eller at oprette et helt nyt offentligt europæisk kreditvurderingsbureau, der skal udstede kreditvurderinger af offentlige låntagere. Mange interessenter udtrykte også bekymring over troværdigheden af sådanne kreditvurderinger. Politikmodeller til forbedring af markedsbetingelserne for kreditvurderinger med henblik på at forbedre vurderingernes kvalitet 1. Ingen ændring af politikken. Politikmodeller 2. Tilskynde til etablering af et netværk af små og mellemstore kreditvurderingsbureauer. 3. Tilskynde til etablering af et nyt europæisk kreditvurderingsbureau. DA 5 DA

7 Politikmodeller 4. Harmonisere ratingskalaerne med henblik på at gøre kreditvurderingsbureauers kreditvurderinger mere sammenlignelige. 5. Oprette et europæiske kreditvurderingsindeks (EURIX). 6. Kræve, at kreditvurderingsbureauer udsteder fælles kreditvurderinger inden for kreditvurderingsudvalget. 7. Forbyde store kreditvurderingsbureauer at opkøbe små og mellemstore kreditvurderingsbureauer. 8. Indføre midlertidige lofter over kreditvurderingsbureauers markedsandele. 9. Kræve, at kreditvurderingsbureauerne offentliggør priserne på kreditvurderinger, og sikre, at priserne ikke er diskriminerende og er baseret på udgifterne. I konsekvensanalysen undersøges en lang række modeller for, hvordan markedsbetingelserne for kreditvurderinger kan forbedres, hvilket vil bidrage til at sikre kreditvurderingsbureauernes uafhængighed og kreditvurderinger af høj kvalitet. Forbedret gennemsigtighed (model 5 og 9) og sammenlignelighed af kreditvurderinger (model 4) anses for omkostningseffektive muligheder. Desuden anses støtte til oprettelse af et netværk af små og mellemstore kreditvurderingsbureauer som en foretrukket politikmodel til at reducere hindringerne for at komme ind på markedet. Oprettelse af et europæisk kreditvurderingsbureau som et offentligt frem for et privat initiativ vurderes ikke som en foretrukket politikmodel. Et stort flertal blandt interessenterne var også modstandere af denne foranstaltning. Forbuddet mod, at store kreditvurderingsbureauer opkøber små og mellemstore kreditvurderingsbureauer, er nødvendigt for at sikre, at andre foretrukne politikmodeller kan være effektive, herunder dem, der vedrører problemer med kreditvurderingsbureauernes uafhængighed. Men dette forbud vil ikke i sig selv føre til en ændring af markedsstrukturen, og det vil kunne omgås af kreditvurderingsbureauerne. Politikmodeller, der sikrer investorernes klageret 1. Ingen ændring af politikken. Politikmodeller 2. Indføre regler om civilretligt ansvar for kreditvurderingsbureauer i EU-lovgivningen. 3. Sikre kreditvurderingsbureauernes civilretlige ansvar over for brugere af kreditvurderinger ved nationale domstole. Med henblik på at sikre investorernes klageret anbefaler man i konsekvensanalysen model 3, som indebærer, at der indføres en generel forpligtelse til at sikre kreditvurderingsbureauernes civilretlige ansvar ved de nationale domstole. Interessenterne mener overordnet (med kreditvurderingsbureauerne selv som en markant undtagelse), at det skal være muligt at anlægge civile søgsmål mod kreditvurderingsbureauer, men kun i tilfælde af grov forsømmelighed eller bevidst fejlagtige vurderinger. Politikmodeller med henblik på at forbedre vurderingernes kvalitet ved at styrke kreditvurderingsbureauernes uafhængighed og fremme sunde kreditvurderingsprocesser og -metoder 1. Ingen ændring af politikken. Politikmodeller 2. Krav om, at investorerne betaler for kreditvurderingerne ("investor betaler-modellen"). 3. Krav om, at børserne etablerer og sikrer forvaltningen af "børserne betaler-modellen". 4. Krav om, at kreditvurderingsbureauerne udvælges af et uafhængigt organ. 5. Indføre rotationsregler for kreditvurderingsbureauer, som engageres af en udsteder til at vurdere dennes egne DA 6 DA

8 produkter og til at vurdere udstederen selv. 6. Indføre særlige krav til kreditvurderingsbureauers uafhængighed og objektivitet i forhold til deres aktionærer. 7. Styrke reglerne om offentliggørelse af vurderingsmetoder. 8. Kræve, at kreditvurderingsbureauerne underretter udstederne i tilstrækkelig tid forud for offentliggørelsen af en kreditvurdering. I konsekvensanalysen identificerer man otte politikmodeller for at styrke kreditvurderingsbureauernes uafhængighed. Andre modeller, som kunne være alternativer til "udsteder betaler-modellen", er ikke helt fri for potentielle interessekonflikter. I denne henseende vil Kommissionen fortsat holde øje med, om kreditvurderingsbureauernes vederlagsmodeller er hensigtsmæssige, og fremlægge en rapport herom for Europa- Parlamentet og Rådet senest 7. december 2012, jf. artikel 39, stk. 1, i forordningen om kreditvurderingsbureauer. Den foretrukne politikmodel i konsekvensanalysen omfatter foranstaltninger, der kan afbøde risiciene ved "udsteder betaler-modellen" yderligere. Mange interessenter mente, at risiciene ved "udsteder betaler-modellen" er til at håndtere. Med henblik herpå anbefaler man i konsekvensanalysen obligatorisk rotation af kreditvurderingsbureauer (model 5), herunder kravet om, at forskellige kreditvurderingsbureauer skal vurdere en udsteder og dennes produkter (gælder ikke for offentlige låntagere), og reglerne vedrørende ejerinteresser (model 6). Desuden er regler vedrørende gennemsigtighed og offentliggørelse af kreditvurderinger foretrukne politikmodeller (model 7 og 8) med henblik på at løse problemer med interessekonflikter og bidrage til kreditvurderinger af høj kvalitet. Virkningen af disse foranstaltninger, navnlig den obligatoriske rotation af kreditvurderingsbureauer, kan dog kun garanteres, hvis markedsbetingelserne fremmer små kreditvurderingsbureauers vækst og nye aktørers indtræden på markedet for kreditvurderinger. PAKKENS SAMLEDE VIRKNINGER Kumulative virkninger og synergier I dette afsnit beskrives de kumulative virkninger ved gennemførelsen af pakken af foretrukne politikmodeller. Pakken af foretrukne politikmodeller er sammensat med henblik på at sikre gennemførelsen af det overordnede mål om at "bidrage til at mindske risiciene for den finansielle stabilitet og genoprette investorernes og andre markedsdeltageres tillid til finansmarkedernes og kreditvurderingernes kvalitet". De foretrukne politikmodeller forventes at mindske den overdrevne afhængighed af eksterne kreditvurderinger ved at mindske vigtigheden af eksterne vurderinger i lovgivningen om finansielle tjenesteydelser. Dette ventes at mindske afhængigheden af eksterne kreditvurderinger hos kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsfonde samt i sektoren for porteføljeadministration. Desuden forventes den foretrukne politikmodel om indførelse af et krav om, at udstederne skal offentliggøre de underliggende aktiver for strukturerede finansielle produkter, at hjælpe investorerne med at foretage deres egen kreditrisikovurdering, så de ikke kun forlader sig på eksterne vurderinger. Desuden vil de foretrukne politikmodeller forbedre gennemsigtigheden og kvaliteten af kreditvurderinger af offentlige låntagere, ved at de underliggende oplysninger kontrolleres sammen med den offentlige låntager. Som en første foranstaltning kræves det, at kreditvurderingsbureauerne kontrollerer oplysningernes nøjagtighed i samarbejde med offentlige låntagere for at sikre, at man undgår potentielle fejl i kreditvurderinger af offentlige låntagere. Desuden vil gennemsigtigheden og kvaliteten af kreditvurderinger af offentlige DA 7 DA

9 låntagere blive styrket ved offentliggørelse af den fulde undersøgelsesrapport, der ledsager kreditvurderingen. Offentliggørelsen af kreditvurderinger af offentlige låntagere, efter at de europæiske børser er lukket, har til formål at give alle markedsdeltagere adgang til de nye kreditvurderingsoplysninger, inden børserne åbner, og vil derfor medvirke til at begrænse større markedsforstyrrelser. For at afbøde risikoen for, at nedgraderinger af kreditvurderinger af offentlige låntagere får afsmittende virkninger, tillægges ESMA desuden i bestemte situationer, der fastlægges i forordningen, beføjelse til at udstede et midlertidigt forbud mod disse kreditvurderinger. Denne foranstaltning skal være midlertidig, undtagelsesvis og underlagt meget strenge krav. Den foretrukne politikmodel forventes også at give flere valgmuligheder og optimere kreditvurderingsbranchens struktur. Små og mellemstore kreditvurderingsbureauer skal tilskyndes til at udveksle oplysninger, der kan gøre det lettere for nye markedsdeltagere at komme ind i kreditvurderingsbranchen, og tilbyde en bredere vifte af tjenesteydelser. Det vil endvidere blive lettere at sammenligne vurderinger fra forskellige kreditvurderingsbureauer, hvis man fremmer fælles standarder for ratingskalaer og et europæisk kreditvurderingsindeks (EURIX). Desuden vil større gennemsigtighed vedrørende prispolitikker og vederlag ikke bare fremme konkurrencen på kreditvurderingsmarkedet, men også give ESMA mulighed for effektivt at holde øje med potentielle interessekonflikter som følge af "udsteder betalermodellen". Endelig vil den obligatoriske rotation af kreditvurderingsbureauer ikke blot betyde, at truslen mod kreditvurderingsbureauers uafhængighed som følge af, at der knyttes for tætte bånd ved langvarige forretningsforbindelser mellem et kreditvurderingsbureau og en udsteder, i høj grad mindskes, men vil også give langt flere valgmuligheder i kreditvurderingsindustrien, fordi der skabes nye forretningsmuligheder for mindre kreditvurderingsbureauer. Hvad angår investorbeskyttelse vil de foretrukne scenarier sikre investorerne hensigtsmæssige klagemuligheder over for kreditvurderingsbureauerne. Dette vil også give kreditvurderingsbureauerne stærke incitamenter til at overholde de juridiske krav og sikre kreditvurderinger af høj kvalitet. Kreditvurderingernes uafhængighed vil blive sikret med indførelsen af et krav om, at udstedere regelmæssigt skal skifte til et andet kreditvurderingsbureau. Risikoen for interessekonflikter vil blive reduceret yderligere med kravet om at et kreditvurderingsbureau ikke leverer bestilte vurderinger til en udsteder og af dennes produkter på samme tid. Desuden vil uafhængigheden blive forbedret, når kreditvurderingsbureauernes ejerskabsstruktur styrkes. Kreditvurderingernes gennemsigtighed og kvalitet vil blive forbedret med styrkelsen af reglerne om offentliggørelse af vurderingsmetoder, indførelsen af en proces for udarbejdelse og godkendelse af vurderingsmetoder, herunder krav til kreditvurderingsbureauer om at meddele og begrunde ændringer af deres vurderingsmetoder. Endelig vil kreditvurderingernes kvalitet blive styrket gennem kravet om, at kreditvurderingsbureauerne informerer udstedere i tilstrækkelig tid forud for offentliggørelsen af en kreditvurdering. Vurdering af den administrative byrde og omkostninger ved overholdelsen Der vil opstå yderligere omkostninger for finansielle virksomheder på grund af kravene om styrkelse af den interne risikostyring og brugen af interne kreditvurderingsmodeller i reguleringsøjemed. Disse omkostninger vil være betydelige for de relevante finansielle sektorer som helhed, men forholdsmæssige for de enkelte finansielle virksomheder. Der vil DA 8 DA

10 også opstå supplerende omkostninger for udstederne som følge af de øgede oplysningskrav, som i alt vil beløbe sig til 1,7 mio. EUR i engangsudgifter og 1,92 mio. EUR årligt. En række muligheder for at modvirke risikoen for afsmittende virkninger som følge af kreditvurderinger af offentlige låntagere vil også medføre supplerende omkostninger til regeloverholdelse for kreditvurderingsbureauerne i størrelsesordenen 3,27 mio. EUR årligt for hele branchen. Foranstaltninger til forbedring af konkurrencen vil ikke føre til betydelige omkostningsstigninger for kreditvurderingsbureauerne (de årlige opfyldelsesomkostninger for kreditvurderingsbranchen ventes at ligge i størrelsesordenen 1,38 mio. EUR). Omkostningerne vil udelukkende vedrøre etableringen af et netværk af små og mellemstore kreditvurderingsbureauer og vil ligge mellem 0,9 og 1,95 mio. EUR årligt, og Kommissionen vil undersøge mulighederne for at skaffe EU-finansiering til projektet. Politikmodellen vedrørende kreditvurderingsbureauernes civilretlige ansvar over for investorer forventes at medføre tilpasningsomkostninger, fordi de bliver nødt til at tegne en ansvarsforsikring eller hvis de ikke har mulighed for dette at oprette økonomiske stødpuder til dækning af eventuelle krav fra investorer. Endelig forventes de foretrukne politikmodeller vedrørende kreditvurderingsbureauernes uafhængighed ikke at medføre større omkostninger. Reguleringsmiddel/reguleringsform Det foreliggende initiativ omfatter en lang række foranstaltninger. De kan opdeles i fire kategorier: foranstaltninger vedrørende ændringer af den nuværende forordning om kreditvurderingsbureauer foranstaltninger, der kræver ændringer af den nuværende forordning om kreditvurderingsbureauer kombineret med tekniske standarder, som ESMA skal udarbejde foranstaltninger, der kræver ændringer af sektorlovgivningen (direktiverne om investeringsinstitutter og forvaltere af alternative investeringsfonde) foranstaltninger, der er baseret på Unionens nuværende finansieringsprogram med henblik på at fremme et netværk af små og mellemstore kreditvurderingsbureauer. TILSYN OG EVALUERING Hvis de anbefalede politikmodeller iværksættes, vil Kommissionen overvåge, hvordan medlemsstaterne anvender de foreslåede politikmodeller. Om nødvendigt vil Kommissionen iværksætte proceduren i traktatens artikel 226, hvis en medlemsstat undlader at opfylde sine forpligtelser vedrørende gennemførelsen og anvendelsen af EU-lovgivningen. Med henblik på at vurdere, om de foreslåede politikmodeller virker efter hensigten, vil Kommissionen foreslå, at der udarbejdes en række indikatorer, der skal anvendes i et overvågningssystem, således at der kan foretages en evaluering tre år efter gennemførelsesdatoen (eventuelt i form af en rapport til Rådet og Parlamentet). DA 9 DA

11 Som led i overvågningen vil ESMA modtage kvartalsrapporter om de forskellige politikområder fra de kompetente nationale myndigheder. DA 10 DA