fokus på kronikerindsatsen

Transkript

1 1. årgang - nr juni 2011 fokus på kronikerindsatsen Undersøgelsen er baseret på interviews foretaget på hospitalsambulatorier og almen praksis på Sjælland og Fyn. Undersøgelsesrapporten kommer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside samtidig med vejledningen om udbredelse af egenbehandling, når denne er færdig først på efteråret For mere information kontakt: Svend Juul Jørgensen - sjj@sst.dk Lægelig konsulent, Holdninger til egenbehandling Læger og sygeplejersker på sygehuse og i almen praksis er generelt positive over for at lade patienterne håndtere en større del af deres egen behandling. Men både i almen praksis og på sygehusene rapporterer læger og sygeplejersker om en række udfordringer ved at overlade mere ansvar til patienterne. Det viser en undersøgelse om barrierer for egenbehandling, som Sundhedsstyrelsen har lavet. Undersøgelsen, der er udført som led i arbejdet med en vejledning om udbredelse af egenbehandling, afdækker holdninger til egenbehandling blandt læger og sygeplejersker i hospitalsambulatorier og i almen praksis. I forhold til almen praksis fremhæver undersøgelsesrapporten tre faktorer som de vigtigste udfordringer for udviklingen frem imod mere egenbehandling: For det første er der den faglige bekymring ved at overlade en større del af ansvaret til patienterne selv. Mange praktiserende læger tvivler på, om patienterne vil få taget deres medicin rigtigt, eller om de vil kunne måle og rapportere blodtryk, som de skal. Derfor udtrykker flere læger og sygeplejersker i almen praksis bekymring for at give slip på patienterne og overlade en større del af behandlingen til dem selv. For det andet fremhæver nogle af de adspurgte i undersøgelsen, at mere egenbehandling ikke vil være attraktivt for nogle kroniske patienter, fordi det vil fratage dem den vigtigste grund til at gå til lægen den sociale kontakt. Mange kroniske patienter går til lægen for at have nogen at tale med om deres problemer og på grund af den tryghed, det giver at blive lyttet til. Når patienterne ikke selv har nogen interesse i at lære at tage ansvar for egen behandling, bliver overdragelsen også sværere for lægen. Endelig har den konkrete taksthonorering betydning for, om omkostningerne dækkes ind i tilstrækkelig grad, og derved almen praksis tilskyndelse til at udbrede egenbehandlingen. Undersøgelsen udgør et vigtigt supplement til udredning af mulighederne for at styrke patienters aktive deltagelse, monitorering og behandling og derigennem styrke egenomsorgen. Den understreger samtidig behovet for den vejledning om egenbehandling, som er under udarbejdelse, og dokumentation af kvaliteten på de enkelte områder, hvor egenbehandling indføres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S T F sst@sst.dk

2 14. juni side 2 Det faglige oplæg indeholder 24 anbefalinger om forbedret behandling af ældre medicinske patienter. De 24 anbefalinger er ikke prioriteret indbyrdes. Læs oplægget til den nationale handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient Yderligere information: Susanne Vest - suv@sst.dk, Overlæge, Fagligt Oplæg til handlingsplan skal forbedre behandling af ældre medicinske patienter Når ældre medicinske patienter bliver udskrevet fra sygehuset, er det afgørende, at behandlingen og plejen bliver videreført. Ellers bliver patienterne i for mange tilfælde indlagt igen. Derfor foreslår Sundhedsstyrelsen sammen med Styregruppen for den ældre medicinske patient som én af i alt 24 anbefalinger om forbedret behandling af ældre medicinske patienter, at man ved hjælp af samarbejdsaftaler sikrer, at der bliver fulgt op på de patienter, hvor det er relevant. De 24 anbefalinger optræder i Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan, som Sundhedsstyrelsen netop har afleveret til Indenrigs- og sundhedsministeriet. Det faglige oplæg skal bidrage til, at der bliver skabt bedre sammenhæng i patientforløb for de ældre medicinske patienter på tværs af kommuner, sygehuse og almen praksis. Og herunder altså blandt andet ved udskrivning fra sygehuset. Hurtig genindlæggelse kan være en af de negative konsekvenser ved manglende koordinering ved udskrivning af ældre medicinske patienter. En del ældre medicinske patienter bliver genindlagt inden for få dage eller uger efter udskrivelsen. Det gælder blandt andet patienter med KOL, væskemangel, forstoppelse og lungebetændelse. Det er blandt andet disse genindlæggelser, som anbefalingen om samarbejdsaftaler ved udskrivninger skal være med til at reducere. Samarbejdsaftalerne skal blandt andet give bedre mulighed for opfølgning kort tid efter udskrivning. Der er erfaring for, at patienter, der får et opfølgende hjemmebesøg efter udskrivning, har markant lavere risiko for genindlæggelse. Udover det fremhævede eksempel om samarbejdsaftaler ved udskrivning indeholder oplægget blandt andet anbefalinger om forebyggelse og tidlig opsporing af sygdomme, forbedret medicinhåndtering ved overgangen mellem sektorer samt forslag om forbedring af sammenhængen i sundhedsvæsenet. Der er anbefalinger, som vurderes at kunne igangsættes umiddelbart, mens det på andre områder vil kræve et yderligere afklarings- eller udviklingsarbejde, før forslagene kan implementeres. Sundhedsstyrelsen og styregruppen har ikke prioriteret de 24 anbefalinger indbyrdes. De indgår samlet i det faglige oplæg til handlingsplanen, som blev afleveret til Indenrigs- og sundhedsministeriet den 30. maj. Det faglige oplæg vil i den kommende tid indgå i en politisk proces. Kronikerenheden Nordjylland og tværsektorielle fora for de enkelte sygdomsgrupper er led i den nordjyske kronikermodel. Modellen er fastlagt i en række aftaler, der bygger på forarbejder fra arbejdsgrupper og drøftelser mellem parterne. Kronikerenhedens hjemmeside Succesfuld rehabilitering af hjertepatienter i Nord I Nordjylland er antallet af hjertepatienter, der får tilbudt rehabilitering, steget markant i de senere år. Succesen skyldes først og fremmest et frugtbart samarbejde mellem kommuner, almen praksis og sygehuse. Samarbejdet hedder Det tværsektorielle forum for hjerte og karsygdomme. Det er et af i alt fire tværsektorielle fora, der skal forbedre behandlingen af patienter med kronisk sygdom og styrke det sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. Alice Morsbøl, der er leder af Kronikerenheden Nordjylland, er ikke i tvivl om, hvorfor det tværsektorielle forum i så høj grad bidrager til at forbedre forholdende for hjertepatienter og giver mulighed for udvikling af hjerterehabiliteringen i Nordjylland. FOKUS PÅ kronikerindsatsen - få nyhedsbrevet pr. mail ved at tilmelde dig på

3 14. juni side 3 Alice Morsbøl Leder af kronikerenheden Nordjylland - Vores hjertekar-forum giver fagfolk mulighed for at møde og lære hinanden at kende. Når lægen på sygehuset skal udskrive en hjertepatient til kommunal rehabilitering, kan hun gøre det med større tryghed. For hun ved, hvad patienten kan se frem til, og hun kender den, der har ansvaret for det i kommunen. Man skal ikke underkende betydningen af den slags relationer, siger Alice Morsbøl. Samtidig har samarbejdet ifølge Alice Morsbøl bidraget til medlemmernes erkendelse af, at alle tre sektorer spiller en vigtig rolle for rehabiliteringen, og at det kun kan lade sig gøre, hvis både sygehuse, kommuner og almen praksis tager ansvar for forløbet. Kronikerenheden er etableret og dedikeret til netop at arbejde med de tværsektorielle udfordringer. Alice Morsbøl har ikke præcise tal på, hvor stor stigningen har været i antallet af rehabiliteringstilbud, men i 2010 fik 638 patienter tilbuddet, og i grove tal vurderer hun det til at være en fordobling fra det foregående år. Næste skridt efter succesen med stigningen i brugen af rehabiliteringstilbudene bliver at måle effekten af tilbuddene for derigennem at kunne sikre kvaliteten. Det tværsektorielle forum arbejder løbende med kvalitet og kvalitetsparametre - for at finde effektmål for hjerterehabilitering. Samtidig er hjerte-karforum opmærksomme på arbejdet med en national database for hjerte-kar rehabilitering, og håber på at kunne bidrage med tværfagligheden i dette arbejde. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har som led i kvalitetsreformen udmøntet 590 mio. kr. til en forstærket indsats for patienter med kroniske sygdomme i Pengene bliver anvendt af kommuner og regioner til udvikling og gennemførsel af forløbsprogrammer, patientundervisning og programmer for egenbehandling. Læs notat om midtvejsstatus for puljeprojekterne Yderligere information Steen Dalsgård Jespersen - sje@sst.dk, Chefkonsulent, Puljeprojekterne er godt i gang De fleste af puljeprojekterne under Kroniker puljen overholder deres tidsplan og deres budget, og langt de fleste af projektdeltagerne forventer at opfylde målsætningerne for projekterne. Det viser den midtvejsstatus, som Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udarbejdet. Der er enkelte undtagelser til det generelle billede, idet få projekter er forsinkede. Nogle projekter forventer at indhente forsinkelsen i løbet af projektperioden, mens andre venter, at der bliver behov for at ansøge om udsættelse af afslutningstidspunktet. Puljeprojekter, der ønsker udsættelse, skal ansøge Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Udover det generelt positive billede om projekternes fremdrift fremhæver statusopgørelsen en række gode erfaringer, der er blevet opnået rundt om i kommuner og regioner. Det gælder blandt andet på patientuddannelsesområdet. Her er blevet gennemført en række brugertilfredsmålinger, der viser, at brugerne har fået bedre forståelse for deres sygdom og er blevet bedre til at handle ud fra deres viden. For eksempel ved at lægge deres sundhedsvaner om. Et konkret eksempel på en patientuddannelse, der har fået gode positive tilbagemeldinger, er en skole, der uddanner patienter i at håndtere deres egen antikoagulationsbehandling. Uddannelsens tilfredshedsundersøgelse har vist, at selvopfattelsen blandt patienter i permanent antikoagulationsbehandling har ændret sig, så de i højere grad oplever sig selv som normale frem for som patienter. FOKUS på kronikerindsatsen - få nyhedsbrevet pr. mail ved at tilmelde dig på

4 14. juni side 4 Midtvejsstatus er lavet på baggrund af midtvejsrapporter fra de enkelte kommuner og regioner. På den baggrund har ministeriet og Sundhedsstyrelsen udarbejdet en sammenfatning af projekternes fremdriftsstatus. Der er endnu ikke grundlag for en systematisk kvalitativ opsamling på erfaringer fra projekterne. En sådan vil blive lavet, når projekterne afsluttes med udgangen af kommentar Af jean hald jensen Konst. chef for Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Regioner og kommuner har ambitioner for samarbejdet Kommuner og regioner har i de nye sundhedsaftaler formuleret ambitiøse planer for de kommende års samarbejde. Det er en positiv udvikling for borgere med kronisk sygdom. Sammenhængen mellem sektorerne er helt afgørende for udviklingen af patientforløb, der vil styrke behandlingen af borgere med kronisk sygdom. Ambitionerne for samarbejdet fremgår af anden generation af sundhedsaftalerne, som Sundhedsstyrelsen netop har godkendt. Sundhedsaftalerne demonstrerer, at der de fleste steder er etableret en omfattende samarbejdsstruktur, og at der bliver lagt op til mange nye tiltag. Der er en stigende bevidsthed om, at det er vigtigt at samarbejde på tværs. Der er en udbredt forståelse for, at initiativet til behandling eller hjælp til en borger påhviler den sektor, hvor borgeren fysisk opholder sig og at eventuel uenighed om ansvarsplacering og økonomiske forhold afklares efterfølgende mellem parterne. Alle regioner og kommuner skal udarbejde sundhedsaftaler minimum én gang i hver valgperiode. Sundhedsaftalerne skal indsendes til Sundhedsstyrelsen til godkendelse. Regioner og kommuner skal næste gang indsende sundhedsaftaler senest den 31. januar Læs mere om sundhedsaftaler på Et andet konkret eksempel på den stigende bevidsthed om vigtigheden af samarbejde er arbejdet med og implementeringen af forløbsprogrammer for udvalgte kroniske sygdomme på tværs af region og kommuner. Det gælder for eksempel i behandlingen af borgere med KOL eller demens. Udfordringen i de kommende år bliver at fastholde ambitionerne og indfri de målsætninger, der kommer til udtryk i aftalerne. Både lokalt og her i Sundhedsstyrelsen arbejdes der med at udvikle metoder til at kunne følge op på, om sundhedsaftalerne lever op til formålet om at understøtte de sammenhængende forløb. Den ambitiøse indstilling til samarbejdet mellem sektorer og forvaltninger og den generelle positive udvikling i sundhedsaftalerne lover godt for borgere med kronisk sygdom. Der er i hvert fald gode grunde til at være optimistisk. FOKUS på kronikerindsatsen - få nyhedsbrevet pr. mail ved at tilmelde dig på

5 14. juni side 5 kort nyt Vejledning om udbredelse af egenbehandling Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning om udbredelse af egenbehandling som behandlingsprincip bliver sendt til kommentering hos relevante parter i løbet juni måned og behandles efterfølgende i Styregruppen for kronisk sygdom. Vejledningen beskriver 1) de specifikke forhold gældende for selvstyret antikoagulationsbehandling og 2) de generelle forudsætninger for at etablere hel eller delvis egenbehandling på andre områder. Problemstillinger vedrørende egenbehandling og patientinddragelse i behandlingen er uddybet ved en nordisk konference om egenomsorg afholdt i december 2010 og ved en workshop om egen- og hjemmebehandling afholdt i maj Vejledningen ventes færdig først på efteråret Nyt værktøj til prioritering af sundhedsindsats Den nationale sundhedsprofil giver kommunerne svar på en lang række spørgsmål om borgeres sundhed. Den kan dermed være et vigtigt værktøj til prioritering, monitorering og evaluering i kommunernes arbejde med sundhed og forebyggelse. I sundhedsprofilen kan kommunen for eksempel se procentdelen af borgere, der ryger dag ligt og hvor mange af dem, der ønsker at holde op. Sundhedsprofilerne beskriver altså ikke kun tørre facts, men kan også give anvisninger til, hvor der er ekstra forebyggelsespotentiale. FOKUS på kronikerindsatsen - Kontakt få nyhedsbrevet redaktør: Jesper pr. mail Nissen ved - at mail: tilmelde jeni@sst.dk, dig på alt. mobil: