Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik"

Transkript

1 Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik MÅL Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber DE ENKETE SIGTELINJER 1.1: Andelen, som er tilfredse med sportsog motionsfaciliteterne i deres nærområde 1.2: Andelen af borgere som har let adgang til grønne områder SÅDAN STÅR DET TIL NU Afventer årets IDANundersøgelse 95 % har let adgang til grønne områder UDVIKLINGEN Nyt mål fra - derfor Andelen er steget fra 89 % i 2013 til 95 % i. I samme periode er målet om at alle skal have max 500 meter til nærmeste grønne område blevet indfriet. SIGTELINJE Afventer årets IDANundersøgelse Andelen af borgere, som oplever, at de har let adgang til grønne områder skal fortsat være mindst 95 % KILDER IDAN-undersøgelsen, spørgsmål 21 Region H: Sundhedsprofil, side 174. BYLIV 2 Flere skal være fysisk aktive i hverdagen, for eksempel gennem idræt eller aktiv transport til og fra arbejde 2.1 : Fysisk aktivitet / Andel der ikke lever op til WHO's minimums anbefaling 2.2: Andelen af borgere, som er aktive i idræt, sport eller motion 23 % lever ikke op til WHO's anbefalinger om fysisk aktivitet Afventer årets IDANundersøgelse Nyt mål fra - derfor Nyt mål fra - derfor Børe reduceres til 21 % I 2022 er der mindst 71,5% af voksne over 16 år i Frederiksberg Kommune, der er aktive i idræt, sport eller motion Region H: Sundhedsprofil, side 155. Samt IDANundersøgelsen, spørgsmål 25 og 27. IDAN-undersøgelsen, spørgsmål 4 1

2 2.3: Andelen, som indenfor det seneste år synes den bedste beskrivelse af deres fysiske aktivitet i fritiden er "Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse" Afventer årets IDANundersøgelse Nyt mål fra - derfor Afventer årets IDANundersøgelse IDAN-undersøgelsen, spørgsmål : Aktiv transport til og fra arbejde 13% har inaktiv transport til og fra arbejde Andelen er steget fra 12 % i 2013 til 13 % i Andelen bør ikke overstige 12 % Region H: Sundhedsprofil, side 162. Samt IDANundersøgelsen, spørgsmål Byens miljø skal ikke skade menneskers sundhed. For eksempel skal der være mindre luft- og støjforurening i vores by 3.1: Andel støjbelastede boliger 3.2: Luftforurening Støjkortlægningen viser, at 37 % (20.000) af Frederiksbergs boliger er støjbelastet over den vejledende grænseværdi på 58 db. Grænseværdierne for partikler og N02 er ud fra de seneste målinger overholdt. Opgørelser indikerer, at ca. 500 borgere i Københavns og Frederiksbergs kommuner årligt dør for tidligt pga. luftforurening. I perioden 2012 til er antallet af boliger belastet over grænseværdien reduceret fra ca til ca Udviklingen for partikler og NO2 afrapporteres i kommunens grønne regnskab og viser generelt en svagt faldende tendens. Langsigtede sigtelinje formuleres når nye planer/strategier på området er godkendt i KB. Langsigtede sigtelinje formuleres når nye planer/strategier på området er godkendt i KB. Frederiksberg Kommune; Forslag til støjhandlingsplan (trafik) By- og Miljøudvalget behandler 13. august 2018 et forslag til ny støjhandlingsplan for perioden Nationalt Center for miljø og energi (DCE; Luft). Byog Miljøudvalget behandler på mødet den 20. august 2018 et forslag om at udarbejde en ny strategi for bekæmpelse af luftforurening. 2

3 SUNDHED FOR ALLE 4 MÅL Borgerne på Frederiksberg skal leve længere med flere gode leveår DE ENKETE SIGTELINJER 4.1: Middellevetid 4.2: Selvvurderet helbred SÅDAN STÅR DET TIL NU Middellevetiden er 80,9 år i Frederiksberg Kommune. Det er en lidt længere levetid end vi ser i Danmark som helhed (80,6 år) nu. I 2013 lå Frederiksberg under landsgennemsnittet. 13 % af borgerne vurderer, at deres helbred er mindre godt eller dårligt UDVIKLINGEN I 2013 var middellevetiden 79,2 år, mens den var 79,4 for hele Danmark samlet set. Middellevetiden er i perioden 2013 til steget mellem 0,3 og 0,6 år og er nu 80,9 år i Frederiksberg Kommune, mens tallet er 80,6 år for hele landet. Udviklingen har derfor ligget over de 0,26 år pr år, der var målet i sigtelinjen for Andelen af borgere, der vurderer at deres helbred er mindre godt eller dårligt, er steget fra 11 til 13 % SIGTELINJE Middellevetiden skal fortsat forbedres med mindst 0,26 år pr år, så den følger udviklingen i Danmark som helhed. Højst 11 % af alle borgere bør have mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred KILDER Danmarks Statistik, side Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes 4.3: Selvvurderet helbred blandt kronisk sygdom 5.1: Ulighed i fysisk helbred Blandt en eller flere kroniske sygdomme, vurderer 32 % deres helbred til at være mindre godt eller dårligt. Forskellen er 12 Andelen der har dårligt fysisk helbred er 21 % blandt mens den er 9 % Kan ikke sammenlignes på grund af forskellige opgørelser. I 2013 var forskellen på 9 procentpoint. Forskellen er steget til 12 3 Højst 29 % af alle en eller flere kroniske sygdomme bør have mindre godt eller dårligt selvvurderet fysisk helbred reduceres til 8 procentpoint

4 uddannelse. 5.2: Ulighed i mental helbred Forskellen er 14 Andelen der har dårligt mentalt helbred er 17 % blandt mens den er 3 % uddannelse. I 2013 var forskellen på 22 procentpoint. Forskellen er faldet til 14 reduceres yderligere til 12 procentpoint 5.3: Ulighed i kostvaner Forskellen er 14 Andelen der har et usundt kostmønster er 18 % blandt mens den er 4 % uddannelse. I 2013 var forskellen på 8 procentpoint. Forskellen er steget til 14 reduceres til det niveau der var i 2013: 8 procentpoint. 5.4: Ulighed i dagligrygning Forskellen er 17 Andelen der er dagligrygere er 24 % mens den er 7 % uddannelse. I 2013 var forskellen på 21 procentpoint. Forskellen er faldet til 17 procentpoint. reduceres til 15 procentpoint. 4

5 5.5: Ulighed i storforbrug af alkohol Forskellen er 4 Andelen der har et storforbrug af alkohol er 11 % blandt mens den er 7 % uddannelse. I 2013 var forskellen på 8 procentpoint. Forskellen er faldet til 4 procentpoint i. reduceres til 2 procentpoint. 5.6: Ulighed i fysisk aktivitet Forskellen er 10 Andelen der ikke lever op til WHO's minimumsanbefaling er 31 % blandt mens den er 21 % uddannelse. Vi har ikke tal for forskellen i 2013, da målet for fysisk aktivitet er nyt reduceres til 8 procentpoint. 6 Flere skal vælge et røgfrit liv 6.1: Andel dagligrygere 13 % af borgerne er dagligrygere Udviklingen i dagligrygere er stagneret i perioden. Andelen var 13 % i 2013 og det er det samme i. Andelen af dagligrygere skal reduceres til højest 11 % Flere skal drikke mindre 7.1: Andel der overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser / har et storforbrug af alkohol. 9 % har et storforbrug af alkohol. Andelen af et storforbrug er faldet fra 10 til 9 % Andelen af borgere med et storforbrug af alkohol bør fortsat reduceres, sådan at højest 8 % har et storforbrug. 93 5

6 MÅL DE ENKETE SIGTELINJER SÅDAN STÅR DET TIL NU UDVIKLINGEN SIGTELINJE KILDER 8.1: Andelen af elever i 9. klasse, som har nogen at tale med, hvis noget går dem på eller gør dem kede af det 6,1% af eleverne i 9. klasse har ikke at tale med, hvis noget går dem på eller gør dem kede af det Nyt mål fra - derfor Andelen af elever i 9. klasse, som ikke har nogen at tale med, hvis noget går dem på eller gør dem kede af det, bør reduceres til højst 4% Udskolingsundersøgelsen, Frederiksberg Kommune BØRN OG UNGES SUNDHED 8 Alle børn og unge skal vokse op i sunde og trygge rammer med nære relationer til betydningsfulde voksne 8.2: Andelen der har det 'rigtigt godt' eller 'rimeligt godt' i skolen for tiden 8.3: Andelen af borgere der ryger indendørs flere gange om ugen i hjem med børn 8.4: Andelen af hjemmeboende børn under 16 år der har en risikabel alkoholadfærd 96 % har det 'rigtigt godt' eller 'rimeligt godt' i skolen for tiden 1,5 % af borgerne angiver at de ryger indendørs i hjem med børn 13 % af borgerne i hjem med hjemmeboende børn under 16 år har en risikabel alkoholadfærd Kan ikke sammenlignes med 2013 I 2013 angav 4,1 % af borgerne at de røg indendørs i hjem med børn. Dette er mere end halveret til 1,5 % i. Andelen af borgerne i hjem med hjemmeboende børn under 16 år der har en risikabel alkoholadfærd er steget fra 12 % i 2013 til 13 % i og dermed er sigtelinjens mål om at reducere denne til 10 % ikke opnået Andelen der har det 'rigtigt godt' eller 'rimeligt godt' i skolen for tiden bør øges til 97 % Andelen af borgere der ryger indendørs flere gange om ugen i hjem med børn bør maksimalt være 1 % Andelen af borgerne i hjem med hjemmeboende børn under 16 år, der har en risikabel alkoholadfærd bør ikke overstige 10 % Udskolingsundersøgelsen, Frederiksberg Kommune Flere børn og unge skal have god mental sundhed 9.1: Andelen af børn i klasse, som føler sig ensomme 5% af elever i klasse føler sig ensomme meget tit eller tit Nyt mål fra - derfor Andelen af elever i klasse føler sig ensomme meget tit eller tit bør falde til højst 3% De obligatoriske nationale trivselsmålinger i Folkeskolen 6

7 9.2: Andelen af årige der har dårligt mentalt helbred 17 % af de årige har dårlig mentalt helbred Andelen der næsten fordoblet fra 9 % i 2013 til 17 % i. Andelen af årige der har dårligt mentalt helbred bør reduceres til niveauet i 2013 og dermed ikke overstige 10 % 10 Flere børn og unge skal være fysisk aktive 10.1: Børns fysiske aktivitet 10.2: Andelen af unge i alderen år der ikke lever op til WHO's minimumsanbefaling for fysisk aktivitet 42 % af 9. klasseselever bevæger sig 'hver dag / flere gange om dagen' eller 'næsten hver dag' i et omfang så de bliver svedige eller forpustede 14 % af de 16 til 24 årige lever ikke op til WHO's minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. Der anvendes nye tal fra skolesundhed.dk til udskolingsundersøgelsen, hvorfor der ikke kan sammenlignes med Målet er nyt og kan derfor ikke sammenlignes med opgørelsen fra 2013 Andelen af 9. klasseselever der bevæger sig 'hver dag / flere gange om dagen' eller 'næsten hver dag' i et omfang så de bliver svedige eller forpustede bør stige til 60 % Andelen af unge i alderen år der ikke lever op til WHO's minimumsanbefaling for fysisk aktivitet bør reduceres til 12 % Udskolingsundersøgelsen, Frederiksberg Kommune Sundhedsprofil, 11 Flere unge skal leve sundere. Blandt andet skal de unge begynde at drikke senere, og de skal drikke mindre; og færre skal begynde at ryge, bruge hash eller andre stoffer eller dyrke usikker sex 11.1: Andelen af eleverne i 9. klasse der har prøvet at være fulde 11.2: Andelen af unge mellem 16 og 24 år, der rusdrikker 45 % af eleverne i 9. klasse har prøvet at være fulde Andelen af unge der rusdrikker er 37 % Andelen af folkeskolens 9. klasses elever der har prøvet at være fulde var 55 % i 2013 (skoleåret 2013 / 2014). Andelen er faldet til 45 % i skoleåret 2016 / og nærmer sig dermed sigtelinjen på 40 % Andelen er faldet fra hvor 2013, hvor det var 39 % Andelen af eleverne i 9. klasse der har prøvet at være fulde bør reduceres yderligere til højest 35% Andelen af unge mellem 16 og 24 år, der rusdrikker bør reduceres yderligere til 30 % Udskolingsundersøgelsen, Frederiksberg Kommune Sundhedsprofilen, 7

8 11.3: Andelen af årige der ryger dagligt Andelen af dagligrygere i alderen år er 16 % Der er sket en stigning fra 10 % i 2013 til 16 % i. Andelen af dagligrygere i alderen år bør reduceres til 10 % Sundhedsprofilen, 11.4: Andelen af elever i 9. klasse, der har prøvet hash 12 % af eleverne i folkeskolens 9. klasse har prøvet hash. Andelen af folkeskolens 9. klasses elever der har prøvet hash var 21 % i 2013 (skoleåret 2013 / 2014). Andelen er faldet til 12 % i skoleåret 2016 / og nærmer sig dermed sigtelinjens mål på 10 % Andelen af folkeskolens 9. klasses elever der har prøvet hash bør reduceres til 10 % Udskolingsundersøgelsen, Frederiksberg Kommune 11.5: Andelen af unge i alderen år, som har brugt hash og/eller andre euforiserende stoffer inden for det seneste år 11.6: Usikker sex Andelen af unge i alderen år, der ikke bruger kondom, selvom de har skiftende partnere Andelen af unge i alderen år, der har brugt hash og/eller andre euforiserende stoffer inden for det seneste år er 23 % 11% af de årige der har haft sex uden kondom, trods skiftende seksualpartnere Kan ikke sammenlignes på grund af forskellige opgørelser i 2013 og Det er sket en lille stigning fra 2013, hvor tallet var 10 % og sigtelinjens mål på 8 % er dermed ikke opnået Andelen af unge i alderen år, der har brugt hash og/eller andre euforiserende stoffer inden for det seneste år skal reduceres til 19 % Andelen af årige der har haft sex uden kondom, trods skiftende seksualpartnere bør reduceres til 8 %

9 11.7: Andelen af unge der får konstateret en eller flere seksuelt overførte sygdomme 8,2 % af alle unge i alderen år har inden for de seneste måneder fået konstateret en seksuelt overført sygdom Der er sket en stigning fra 6,7 % i 2013 til 8,2 % i. Andelen af unge der får konstateret en eller flere seksuelt overførte sygdomme bør reduceres til 5 % Flere unge skal have en 12.1: Andelen af den ungdomsårgang der afsluttede 9. klasse, der forventes af afslutte en 12.2: Andel der er i gang med en 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 90,9 % af 9. klasseselever forventes at afslutte en 85,2 % er i gang med en 15 måneder efter afsluttet 9. klasse i ,3 % af 9. klasseseleverne forventes at afslutte en i Dette er faldet til 90,9 % i 2016, hvorfor sigtelinjens mål om en andel på 95 % ikke er nået I 2012 var andelen 89,1 % Andelen af den ungdomsårgang der afsluttede 9. klasse i, der forventes af afslutte en bør stige til 95 % Målet om en 0,2 procents årlig øgning fastholdes Undervisningsministeriet, profilmodel Folkeskolens kvalitetsrapport 9

10 FÆLLESSKABER OG MENTAL SUNDHED MÅL Flere skal have god mental sundhed Alle skal have adgang til at være del af robuste fællesskaber DE ENKETE SIGTELINJER 13.1: Andelen af borgere der har dårligt mentalt helbred 14.1: Andelen der er ensomme (tidligere 'ofte er uønsket alene') 14.2: Andelen der har svage sociale relationer SÅDAN STÅR DET TIL NU 14 % af borgerne har dårligt mentalt helbred 7 % af borgerne i Frederiksberg Kommune er ensomme 19 % af borgerne har svage sociale relationer UDVIKLINGEN Andelen med dårligt mentalt helbred er steget fra 12 % i 2013 til 14 % i Målet er ændret og vi har ikke en opgørelse fra 2013 I 2013 angav 17 % af borgerne at de havde svage sociale relationer. Det er steget til 19 % i. SIGTELINJE Andelen af borgere med dårligt mentalt helbred bør reduceres til niveauet i 2013: 12 % Andelen af borgere der er ensomme, bør reduceres til 6 %. Andelen af borgere med svage sociale relationer bør som minimum være på samme niveau som i 2013: 17 % KILDER

Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 MÅL 1 Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber 1.1 Andelen, som er tilfredse

Læs mere

Flere borgere skal have en god mental sundhed Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab

Flere borgere skal have en god mental sundhed Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab Bilag 2 Status på sigtelinjer for sundhedspolitik 2015-2018 Marts 2018. Denne statusopfølgning giver en status på sigtelinjerne for de mål, der er sat i s Sundhedspolitik 2015-2018. Notatet følger op på

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK 2019-2022 KONTAKT Send sikkert via sund.frederiksberg.dk/sundhedspolitik eller ring til os på 38 21 54 00. KOLOFON Titel: Sundhedspolitik 2019-2022 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Kilde: Sundhedspolitik , Frederiksberg Kommune

Kilde: Sundhedspolitik , Frederiksberg Kommune Bilag 3 Status på sigtelinjer for sundhedspolitik 2015-2018 Marts 2017. Justeret november 2017. Denne statusopfølgning giver en status på sigtelinjerne for de mål, der er sat i Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

SUNDHEDS POLITIK

SUNDHEDS POLITIK SUNDHEDS POLITIK 2015-2018 Titel: Sundhedspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 2 2000 Frederiksberg Maj 2015 Illustrationer: Niels Villum Petersen Layout og grafisk produktion:

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum Borgernes forudsætninger,

Læs mere

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning

Læs mere

Sundhedspolitik

Sundhedspolitik Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Evaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år

Evaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år Evaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år 2016-2019 Den Sundhedspolitiske strategi har nedenstående 5 fokusområder: 1. Flere borgere er fysisk aktive 2. Flere børn og unge spiser sundt 3. Flere borgere

Læs mere

Sundhedspolitik

Sundhedspolitik Bilag 1 Sundhedspolitik 2019-2022 Vores sunde Frederiksberg Frederiksberg er Hovedstadens grønne hjerte det skal også være Hovedstadens sunde hjerte. De seneste fire år har vi målrettet arbejdet mod at

Læs mere

SUNDHED I RUDERSDAL 2017

SUNDHED I RUDERSDAL 2017 SUNDHED I 2017 VI SKAL LEVE LIVET - HELE LIVET! Sundhedsprofilen 2017 er den fjerde måling af sundhedstilstanden i Rudersdal. I den anledning har vi lavet en pixiudgave, der præsenterer de væsentligste

Læs mere

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21

Læs mere

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......

Læs mere

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11

Læs mere

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11

Læs mere

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9

Læs mere

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......

Læs mere

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 16-17 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleårene 2014-2015 og 2015-2016 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

SUOC Team Udvikling og Sundhed

SUOC Team Udvikling og Sundhed NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010 GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Præsentationens indhold: Hvad er sundhedsprofilen? Hvem kan vi sammenligne os med? De ni hovedområder i Sundhedsprofilen. Hvad er gået godt og mindre godt? Fokusområder

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

SSU Temadag om sundhed

SSU Temadag om sundhed SSU Temadag om sundhed { 1 Temadag om sundhed i Senior- og Sundhedsudvalget mandag d. 11. marts 2019 Program 12.30-13.00 Let arbejdsfrokost 13.00-14.00 14.00-14.10 14.10-14.55 Oplæg v. Professor Jakob

Læs mere

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Unges sundhedsvaner Mathias Lasgaard Seniorforsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet www.regionmidtjylland.dk UNGES SUNDHEDSVANER - 2013 a) Flere

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage

Læs mere

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:

Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker: At nyde livet er sundt Sundhedspolitikken blev vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 2015. Formålet med en årlige rapport er at gøre status på implementeringen af

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer Sundhedsprofil Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner Sundhedsadfærd og risikofaktorer Sundhedsprofil for

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

RAPPORT SUNDHEDSPROFIL

RAPPORT SUNDHEDSPROFIL RAPPORT SUNDHEDSPROFIL 2015-16 Skolesundhed.dk Skolesygeplejerske Helle Sørensen Juli 2016 1 Baggrund I henhold til sundhedsloven, som pålægger kommunerne at tilbyde alle børn en udskolingsundersøgelse,

Læs mere

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Bilag 1. Evaluering af Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik

Bilag 1. Evaluering af Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1 Evaluering af Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Indledning Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 er i efteråret 2017 blevet evalueret med det formål at få viden, der kan

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke

Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke Cathrine Juel Lau, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe og Nanna

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Forklaringer til opsætning og layout

Forklaringer til opsætning og layout 0 Forklaringer til opsætning og layout For at gøre politikken indbydende at læse og for at visualisere centrale pointer, begreber mm. vil dette foreløbige udkast bliver sat korrekt op og illustreret af

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sundhedspolitik for Assens Kommune. Fra MODVILJE til MOD & VILJE HØRINGSUDKAST

Sundhedspolitik for Assens Kommune. Fra MODVILJE til MOD & VILJE HØRINGSUDKAST Sundhedspolitik for Assens Kommune Fra MODVILJE til MOD & VILJE HØRINGSUDKAST 1 Indholdsfortegnelse Indledning. side 3 Vision, politiske mål og pejlemærker.. side 4 En sund start på livet.. side 7 De unge

Læs mere

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg

Læs mere

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De

Læs mere

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet SAMMEN OM SUNDHED Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Danskernes sundhed

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

NOTAT. Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune. Hovedtræk af sundhedsprofilen

NOTAT. Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune. Hovedtræk af sundhedsprofilen NOTAT Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune Hvad er sundhedsprofilen? Region Hovedstaden udarbejder en sundhedsprofil for alle kommuner hvert 4. år. Sundhedsprofilen udgives i to delrapporter;

Læs mere

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Læs mere