BIORAFFINERING DER SKABER VÆRDI: RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPLATFORMEN BIOVALUE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIORAFFINERING DER SKABER VÆRDI: RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPLATFORMEN BIOVALUE"

Transkript

1 BIORAFFINERING DER SKABER VÆRDI: RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPLATFORMEN BIOVALUE

2 BioValue er en forsknings- og innovationsplatform ( ), der har arbejdet på at udvikle grundlaget for bioraffinering. Indsatsen har fokuseret på alle led i bioraffineringskæden. Det vil sige fra optimering af biomassetyper over udvikling af nye høst- og lagringsteknologier til konvertering og separation af biomassens komponenter og fremstilling af materialer, kemikalier og foder. Hæftet præsenterer resultater fra 5 års forsknings- og innovationsaktiviteter hos de primære partnere, som omfatter 4 universiteter, 10 større virksomheder, 1 GTS-institut og innovationsnetværk. Derudover har en speciel indsats rettet mod små- og mellemstore virksomheder resulteret i 11 innovationsprojekter. BioValue har været finansieret af Innovationsfonden og af de deltagende partnere. BioValue platformens partnere har med udgangspunkt i de opnåede resultater og vidensopbygning udarbejdet en række anbefalinger for, hvordan den fremtidige udvikling af en økonomisk og miljømæssig bæredygtig bioraffineringsindustri i Danmark kan styrkes. Anbefalingerne er rettet mod et bredt udsnit af politikere, offentlige myndigheder, virksomheder, investorer (herunder offentlige og private fonde), vidensinstitutioner, iværksættere og rådgivere. Bidragsydere: Universiteter og vidensinstitutioner: Jan K. Schjørring (KU), Anne Meyer (DTU), Ib Johannsen (AU), Jane Lindedam (KU), Henning Jørgensen (KU), Uffe Jørgensen (AU), Søren Ugilt Larsen (TI), Søren Krogh Jensen (AU), Morten Amby Jensen (AU), Lene Lange (DTU), Peter Ruhdal Jensen (DTU), Morten Birkved (DTU), Morten Gylling (KU) og Tommy Dalgaard (AU) Virksomheder: Haldor Topsøe, ROCKWOOL, Hamlet Protein, KMC, Borregaard, Novozymes, Arla, DLG, SEGES og DLF Bestyrelse: Kristian Eriknauer (Arla), Erik Bisgaard Madsen (KU), Jens Elbæk (SEGES), Erik Steen Kristensen (AU), Dorthe Lybye (ROCKWOOL), Mette Lübeck (AAU), Jesper Pagh (DLG), Michael Poulsen (Teknologisk Institut), Jan Kofod Schjørring (KU), Anne Stenbæk (Novozymes) og Marianne Thellersen (DTU) Interviews og redigering: Julie Søgaard Layout og illustration:

3 INDHOLDFORTEGNELSE Anbefalinger for videreudvikling af bioraffinering 3 BioValue: forsknings- og innovationsplatformen 4 Kort om bioraffinering 5 Danmark har unikke forudsætninger 6 Mulig milliardgevinst for Danmark 6 Dansk bioraffinering skal opskaleres for at blive konkurrencedygtig 6 Biomasse til bioraffinering 7 Fremtidens kornsort har højt udbytte af både halm og kerner 7 Mere græs - mindre miljøbelastning 7 Et mere effektivt landbrug ved hjælp af bioraffinering og teknologiudvikling 7 Case: Patenteret tørstofmåler kan optimere raffineringsprocessen 8 Bioraffinering af grøn biomasse til højværdiprodukter 9 BioValues resultater for grøn biomasse 10 Økonomiske beregninger: Produktion af protein fra grøn biomasse 10 Case: Protein fra græs til fremtidens fødevarer 11 Bioraffinering af gul biomasse til højværdiprodukter 12 BioValues resultater for gul biomasse 12 Case: Nye enzymer til bedre udnyttelse af fiberrige biomasser 12 Udnyttelse af sukkerstrømme fra lignocellulose 14 Case: Katalytisk omdannelse af biomasse 14 Omdannelse af sukker til aminosyren lysin 15 Kemikalier og materialer fremstillet ud fra lignin 15 Case: Lignin som potentielt bindemiddel i isoleringsmateriale 16 Økonomiske beregninger: Bioraffinering af gul biomasse 16 Miljømæssig bæredygtighedsvurdering af bioraffineringsprodukter 17 Vurdering af landbrugsafgrøder til raffinering af bioprodukter 17 Vurdering af raffineringen af bioprodukter 17 Case: Kartoffelfibre kan stabilisere insulin og blodsukker 18 Interview med Asbjørn Børsting: Efterspørgsel på grøn protein og bioraffinering 19 Specifikke anbefalinger baseret på BioValues resultater og vidensopbygning 21 Anbefalinger vedrørende biomasseforsyningen til fremtidens bioraffinaderier 21 Anbefalinger vedrørende fremtidens bioraffinaderier 21 Anbefalinger vedrørende fremtidige biobaserede produkter 22

4 ANBEFALINGER FOR VIDEREUDVIKLING AF BIORAFFINERING Bioraffinering betegner oparbejdning af biomasse til forskellige produkter. Bioraffinering er dermed et redskab til at få mere ud af danske biomasseressourcer. I praksis er bioraffinering kombinationen af forskellige processer og teknologier og brug af forskellige typer råmaterialer. En større industriel satsning på bioraffinering vil have en række fordele i form af jobskabelse, nye eksportmuligheder for bioraffineringsprodukter og de tilknyttede teknologier og produktionsudstyr. Desuden vil det medføre store miljøgevinster. Bioraffinering er et vitalt element i en fremtidig cirkulær (bio) økonomi, hvor effektiv udnyttelse af de fornybare ressourcer sammen med recirkulering og genanvendelse er nøgleaspekter. På nuværende tidspunkt er ikke blot råvaregrundlaget til stede. Der sker også en markant teknologiudvikling i Danmark. I flere tilfælde er en forretningsmodel klar til at blive opskaleret og testet. Udfordringen ved bioraffinering er, at produkterne ofte konkurrerer med veletablerede, billige, oliebaserede produkter. Forretningsmodellerne er desuden meget komplekse og baserer sig på nye forsyningskanaler, nye råvarer og nye markeder. Ad to omgange siden 2013 har regeringen nedsat et Nationalt Bioøkonomipanel, som har leveret anbefalinger for udviklingen af bioraffinering i Danmark. Parallelt med dette leverede regeringens Advisory Board for Cirkulær Økonomi i 2017 en række anbefalinger, som også omhandler bedre resourceanvendelse, opgradering og recirkulering af biobaserede produkter. Senest i maj 2018 udgav det nuværende Bioøkonomipanel en delstrategi om nye proteinværdikæder, som i vid udstrækning baserer sig på en bioraffineringstilgang og tager udgangspunkt i BioValues arbejde. På den baggrund og i lyset af de resultater, som er opnået i Bio- Value-platformen, er anbefalingen, at Danmark får en national bioøkonomistrategi med klare politiske mål, der er ambitiøs på miljøets vegne, som understøtter udviklingen af bioraffinaderier og som skaber et marked for biobaserede produkter. Udover en række specifikke, faglige anbefalinger, som er beskrevet i dette hæfte, så giver resultaterne og vidensopbygningen opnået i BioValue mulighed for at opstille følgende mere overordnede anbefalinger: > Der er behov for en fokuseret forskningsindsats inden for følgende områder: > Nye sædskifter og teknologier til høst og lagring af biomasse målrettet behovet for kontinuert forsyning i fremtidens bioraffinaderier > Planteforædling rettet mod nye robuste afgrødesorter med høj produktivitet > Teknologier til separation og oprensning af komponenter og produkter i bioraffinaderier > Teknologier til enzymatisk, katalytisk og/eller mikrobiel omdannelse af sukkerforbindelser fra biomasse > Teknologier til omdannelse af lignin til højværdiprodukter > Økonomimodeller og livscyklusanalyser, der kan anvendes til miljø- og bæredygtighedsmæssig optimering af bioraffineringsteknologier og -strategier > Samarbejde og dialog på tværs mellem sektorer er centralt for udviklingen af fremtidens bioraffineringsværdikæder Bioøkonomiens store potentiale kan blive realiseret, hvis man sætter fokus på hele værdikæden og samtidig udnytter, at kompetencerne hos danske virksomheder og vidensinstitutioner (universiteterne og Teknologisk Institut) er meget komplementære. Danmark har en stærk agro-industriel sektor, mange tætte offentlig-private samarbejder, en stærk netværkskultur, store muligheder for at danne nationale alliancer på tværs og dermed et stærkt grundlag for at løfte udfordringerne med at udvikle solide business cases og finde investorer. > Landbruget skal inddrages i udviklingen Som den primære producent af biomassen er det vigtigt, at landbruget bliver inddraget i udviklingen og omstillingen til en bioøkonomi. Blandt andet skal man sikre, at råvaregrundlaget følger med samt at landbruget er parat til eventuel nødvendig omstilling til nye afgrøder, sædskifter og høstmetoder. Herunder vil der i udstrakt grad være krav om miljømæssig bæredygtig produktion. > Industrien skal tænke systemorienteret, have fokus på optimering af råvareudnyttelse og værdiskabelse fra sidestrømme Danmark har allerede bioraffinaderier, som dokumenterer potentialet i bioraffinering på grundlag af oparbejdning af sidestrømme fra produktion af fødevarer. Stærke eksempler er Arla Foods, KMC og DC Ingredients. Disse succeshistorier bør profileres stærkere. Sideløbende hermed skal der være fokus på at udvide bioraffineringsdagsordenen til at indeholde flest mulige biomassetyper. > Strategisk bevågenhed og støtte til udvikling af partnerskaber inden for forsknings- og teknologiudvikling til bioraffinering Fra de nuværende støttemuligheder (for eksempel Innovationsfonden, EUDP og GUDP) bør man afsætte midler til at investere i mindre men fleksible demonstrationsanlæg til udvikling og eftervisning af nye bioraffineringskoncepter og teknologier. > Vidensinstitutionerne bør inddrages i teknologiudviklingen Udviklingen af nye koncepter og teknologiske løsninger bør funderes på et solidt videnskabelig grundlag. Vidensinstitutionerne kan tilbyde at løse forskningstunge opgaver, bidrage med avancerede analyser, fungere som dokumentationspartner og medvirke i prækompetitiv udvikling og validering af helt nye koncepter og teknologimodeller. 3 ANBEFALINGER FOR VIDEREUDVIKLING AF BIORAFFINERING

5 BIOVALUE: FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPLATFORMEN BioValue forsknings- og innovationsplatform ( ) har arbejdet på at løfte udviklingen af alle led i bioraffineringskæden. Indsatsen har primært fokuseret på: > Optimering af biomassetyper og deres udbytte > Udvikling af nye høst- og lagringsteknologier samt logistik > Metoder til konvertering, fraktionering og separering af biomassen i dens hovedbestanddele > Fremstilling af materialer, kemikalier og foder En af BioValue-platformens fornemmeste opgaver har været at virke som teknologiudvikler for en bæredygtig bioraffineringssektor. Partnerne har gennem de sidste 5 år opbygget et beredskab af teknologier og viden ved at arbejde med de enkelte komponenter i biomassen og har undervejs uddannet kvalificeret arbejdskraft inden for bioraffinering. Danmark har dermed et markant højere uddannelsesniveau på området nu end ved platformens start og den udviklingsstige bør fortsat understøttes for ikke at tabe momentum. PARTNERE I BIOVALUE: Universiteter: Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. Virksomheder: Haldor Topsøe, ROCKWOOL, Hamlet Protein, KMC, Borregaard, Novozymes, Arla, DLG, SEGES og DLF. GTS og Innovationsnetværk: Teknologisk Institut og Inbiom. SMV er tilknyttet BioValue via innovationsplatformen: Ellegaard, Borregaard Bioplant, AccumOil, LiqTech International, DSE Test Solutions, GreenField, Lihme Protein Solutions, BioGasol, Salixin, Dacofi, SICE (Saponin Innovation Center Europe) og Nova Pangaea Technologies. Virksomheder tilknyttet BioValue via innovationsplatformen: Danish Crown Finansiering: Platformen har været støttet med 79,5 mio. kr. fra Innovationsfonden og et tilsvarende beløb fra de involverede partnere. 19 ph.d. ere er uddannet, 15 post docs, mindst 70 videnskabelige publikationer, 5 patenter/patentansøgninger. BIOVALUE S BESTYRELSE: Fmd. Kristian Eriknauer (Arla Foods), Næstfmd. Erik Bisgaard Madsen (KU), Marianne Thellersen (DTU), Erik Steen Kristensen (AU), Mette Lübeck (AAU), Dorthe Lybye (ROCKWOOL), Jesper Pagh (DLG), Anne Stenbæk (Novozymes), Michael Poulsen (TI), Jens Elbæk (SEGES), Jan Kofod Schjørring (KU) BIOVALUE - FORSKNINGS - OG INNOVATIONSPLATFORMEN 4

6 KORT OM BIORAFFINERING Bioraffinering betegner omdannelse af biomasse, for eksempel planter og reststrømme fra landbruget, skovbruget og agroindustrien, til en række værdifulde produkter. Disse produkter kan erstatte produkter, som i dag fremstilles ud fra fossile ressourcer eller importeres til en høj pris. Målet med bioraffinering er at fremstille en palet af værdifulde produkter fra biomassen. Med henblik på at udnytte det fulde potentiale i biomassen er det centralt at trække værdi ud af alle side- og reststrømme, den såkaldte kaskadeudnyttelse. En vigtig pointe i denne forbindelse er, at bioraffinaderiet ikke behøver at være en enkelt virksomhed, men kan være en klynge af virksomheder, som udnytter hinandens sidestrømme og restprodukter. Det er vigtigt, at biomassen udnyttes optimalt og ikke bare brændes af. På nuværende tidspunkt er prisen på energi lav, og solfangere og solceller er bæredygtige metoder, der udnytter energien fra solen langt mere effektivt end biologiske systemer gør det. Gennem at bevare og udnytte de unikke komponenter i biomassen kan man skabe en bedre ressourceanvendelse og økonomi end det vil være tilfældet, hvis biomassen blot bliver anvendt til brændsel. Planteproduktionen i det primære landbrug kan gennem bioraffinering anvendes på nye måder, der giver en højere værdi pr. hektar. Dette kan vel at mærke ske, samtidig med at der stadig produceres fødevarer og foder. Bioraffinering er derfor en vigtig nøgle til en mere optimal Hvilke biomasser fokuseres der på? Biomasse bliver for forståelsens skyld opdelt i farver; blandt andet grøn og gul biomasse. Grøn biomasse dækker over græs, kløver, helsæd og lucerne med flere, som på høsttidspunktet stadig er grøn og våd (i modsætning til moden/tør) biomasse. Gul biomasse dækker blandt andet over halm fra kornafgrøder. Det vil sige biomasse, som er høstet, når afgrøden er moden og typisk tør. ressourceudnyttelse, og en vej til at opnå flere af FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Forarbejdning af den grønne biomasse omfatter, at saften presses ud, hvorefter de opløselige proteiner i presseaften (juicen) udfældes, tørres og bruges til foder til enmavede dyr såsom svin og fjerkræ. Den fiberrige pulpfraktion ensileres eller oparbejdes på anden måde og bruges til kvægfoder som erstatning for f.eks. majsensilage. Det store potentiale ligger i, at der derved opnås en alternativ, GRØN BIOMASSE GUL BIOMASSE FRAKTIONERING AF BIOMASSE SEPARATION OG OPGRADERING AF SUKKERSTRØMME KONVERTING AF KULHYDRATER PLASTIKBYGGESTEN LIGNOCELLULOSE KULHYDRATER LIGNIN LYSINPRODUKTION MINERALER PROTEIN- KONCENTRAT PULP KULHYDRATER TIL ANDRE FORMÅL BINDERE TIL ISOLERING 5 KORT OM BIORAFFINERING

7 bæredygtig og lokalt produceret kilde til erstatning af for eksempel sojaprotein. Andre indholdsstoffer i den grønne biomasse såsom sukre, fibre og mineraler kan derudover oparbejdes til supplerende produkter og dermed forbedre biomasseudnyttelse og procesøkonomi. For den gule biomasse drejer det sig om at anvende halmens lignin og kulhydrater (sukkerstoffer) i en mere funktionel eller oprenset form. Ved hjælp af nye teknikker er det muligt at separere biomassen i forskellige komponenter, hvor lignin for eksempel kan omdannes til et bindemiddel i isoleringsmaterialer, mens cellulosen og andre kulhydrater i biomassen udnyttes i en sukkerplatform til produktion af nye typer foderingredienser, eller til byggesten for kemikalier og bioplast. Mineralerne i biomassen kan potentielt set oparbejdes til nye gødningsmidler. Plantebiomasse har nogle markant anderledes egenskaber end fossil olie, hvorfor selve raffineringen af biomassen kræver en ny tilgang til både håndtering og processering. For eksempel er logistik, katalytiske og biokatalytiske omdannelser, separationsteknikker og analyser helt forskellige fra de klassiske. Derfor kræves der forskning og udvikling også på teknologifronten. Danmark har unikke forudsætninger Danmark har en meget stærk tradition for biologisk produktion og dermed unikke forudsætninger for at udvikle en bioraffineringssektor. Novozymes er i verdenseliten i forhold til biologisk enzymproduktion. Det er nogle af de samme teknologier, der skal til for at oparbejde biomassen til højværdiprodukter. Inden for kemisk katalyse baseret på fossile råstoffer har Haldor Topsøe en førende position. Men virksomheden står dog qua en strategi om udvikling af katalytiske processer til omdannelse af biomasse nu også stærkt med hensyn til løsninger til fremtidens bioraffinaderier. Andre virksomheder eksempelvis ROCKWOOL, ser også et potentiale i at anvende råvarer baseret på biomasse i deres produktion/produkter. Fødevare- og bioteksektorerne i Danmark er højtudviklede og komplementære med mange internationalt stærke aktører for eksempel Arla, Hamlet Protein og KMC. Danmark har på grund af de begrænsede geografiske afstande og mange tætte offentlig-private samarbejder store muligheder for at danne lokale og nationale alliancer på tværs af sektorer og få hele værdikæden involveret. Desuden har Danmark en stor kreds af velinformerede og innovative primærproducenter af biomasse, som har adgang til god rådgivning baseret på den nyeste viden. Mulig milliardgevinst for Danmark En udbygning af bioraffineringssektoren vil skabe en øget økonomisk aktivitet og beskæftigelse i landdistrikterne.i forbindelse med +10 mio. tons planen blev det beregnet, at en udbygget dansk bioraffinaderisektor vil generere en afledt produktion i størrelsesordenen 25,5 mia. kr. og cirka flere fuldtidsstillinger. Copenhagen Economics (CE) har på baggrund af +10 mio. tons planen beregnet, at ca. 78% af beskæftigelsen vil være i landdistrikterne. Desuden har CE beregnet en potentiel ekstra årlig produktionsværdi fra biomasse på knap 22 mia. kr. Heraf er det estimeret, at den grønne værdikæde udgør 18 mia. kr. I disse beregninger er de miljøgevinster, som Danmark vil få ud af bioraffinering, ikke værdisat, men de kan blive ganske betydelige. For en landmand i for eksempel Limfjordsområdet, hvor nye kvælstofrestriktioner kan medføre, at der ikke længere kan dyrkes korn, kan muligheden for en miljørigtig græsproduktion være løsningen. Den kan give både stor lokal proteinproduktion, sikre at landmanden kan beholde sin produktion, og stadig opfylde miljøkravene. Dansk bioraffinering skal opskaleres for at blive konkurrencedygtig Biomasse er et komplekst og varierende materiale. Der skal inddrages mange teknologier og viden på tværs af forskellige sektorer for at få værdikæderne til at hænge sammen. Det kan være svært at finde en robust forretningsmodel for enkeltstående produkter. Derfor er behovet for innovativ tilgang, udvikling af ny processer, systemorienteret tænkning og virksomhedspartnerskaber særdeles stort, hvis bioraffinering skal blive en realitet. Teknologisk set er Danmark på rette vej, men der er stadig behov for at få opskaleret processerne, fabrikeret robust udstyr og få demonstreret, at der kan skabes en rentabel forretning. Endvidere er det en udfordring, at der enten ikke eksisterer et marked for visse af de nye biobaserede produkter eller at de skal konkurrere med modne teknologier i et meget veletableret marked, hvor det vil kræve meget udvikling, før bioprodukterne bliver konkurrencedygtige. Det er derfor afgørende, at der fra politisk hold, både i Danmark såvel som i EU-regi, bliver opstillet klare politiske målsætninger om andel af kemikalier, plastik og materialer, som skal komme fra fornybare kilder på samme vis, som der i dag er krav om iblanding af biobrændstof i benzin og diesel. I den forbindelse er det også vigtigt, at der udarbejdes mærkningsordninger, så forbrugerne kan blive bevidste om oprindelsen af produkterne. KORT OM BIORAFFINERING 6

8 BIOMASSE TIL BIORAFFINERING BioValue har analyseret potentialet for optimering af eksisterende produktionssystemer og for at omlægge disse til alternative, mere produktive og miljøvenlige dyrkningssystemer. Resultaterne viser, at dansk landbrug kan levere store mængder bæredygtig biomasse til bioraffineringsindustrien. Dette gælder såvel græs som halm, der vil være input til produktion af henholdsvis protein og højværdikemikalier på basis af sukker og lignin. Fremtidens kornsort har højt udbytte af både halm og kerner Ved dyrkning af kornafgrøder er der historisk selekteret efter højt udbytte af kerner, da halmen kun havde begrænset anvendelse og marginal værdi. I fremtiden vil den ideelle kornsort være karakteriseret ved højt udbytte af både kerne og halm, idet halmen vil give værdi i en bioraffineringsproces, hvor man kan udvinde voks, sukker med mere. I BioValue er det vist, at den bedste hvedesort gav 17% højere biomasseudbytte (kerner og halm) i forhold til den dårligste. Forsøget inkluderede også en krydsningssort af hvede og rug, triticale, som var kendetegnet ved usædvanlig højt halmudbytte, men stadig med et kerneudbytte på niveau med de øvrige hvedesorter. Med denne krydsningssort var det muligt at høste over 25 tons biomasse pr. ha (20% højere end den bedste hvedesort). Mere græs - mindre miljøbelastning I fremtidens sædskifter kan der vælges at dyrke afgrøder, som udnytter sollyset over en længere periode og dermed kan give højere udbytter. Det gælder eksempelvis for græs og roer, som forsøg i BioValue har vist kan opfange cirka dobbelt så meget sollys over en vækstsæson, som korn og majs kan. Den lange vækstsæson af græs og roer sikrer, at der sker en optagelse af næringsstoffer over det meste af året. Dermed kan man opnå en bæredygtig intensivering, idet der på samme tid opnås højere udbytter og en markant lavere nitratudvaskning fra marken. Ved overgang fra korndyrkning til græs vil der desuden ske en opbygning af kulstof i jorden, som bidrager til at fjerne CO 2 fra atmosfæren over en lang årrække. Pesticid-forbruget i græs er meget lavt eller kan eventuel helt undværes. Dette kan bidrage til beskyttelse af grundvandet, og til et øget naturindhold i landbrugs landskabet. Hvis der skal dyrkes mere græs, for eksempelvis at reducere nitratudvaskningen i de mest nitratfølsomme landområder, er der behov for et nyt marked for græs. Ved bioraffinering af græs er det høje indhold af protein interessant, og det kan udnyttes på markedet for proteinkoncentrater til foder. Resultaterne fra BioValue viser, at selvom roer var den mest produktive afgrøde i totaltørstof, så var det græs og kløvergræs, som gav den største proteinproduktion pr. hektar. Et mere effektivt landbrug ved hjælp af bioraffinering og teknologiudvikling Det er derfor muligt at se konturerne af et optimeret og fremtidssikret dansk landbrug, hvor målsætningerne om både reduceret næringsstoftab, CO 2 -emission og pesticidforbrug kan opfyldes, uden at det kræver braklægning af landbrugsarealer. Nye decentrale bioraffineringsindustrier i landområderne kan bidrage med lokale arbejdspladser og producere blandt andet proteinfoder, som kan reducere importen af soja fra andre kontinenter. Dette kræver stadig udvikling og optimering af effektive bioraffineringsteknologier samt evaluering og kvalitetssikring af de nye produkter. Logistikken omkring høst af friskt græs til kontinuerlig leverance til de lokale bioraffinaderier er samtidig en vigtig del af udviklingen, da det er afgørende for kvaliteten af produkterne. Desuden findes der mange forskellige logistiske scenarier i forhold til transport af procesog produktstrømmene. I BioValue er der udviklet værktøjer til at beregne landbrugets omkostninger ved at producere, lagre, transportere og forarbejde biomasser til bioraffinering. Analyserne viser, at bioraffinaderiet kan blive en flaskehals, da raffineringsprocessen kan have svært ved at forarbejde græsset hurtigt nok, hvis alle marker høstes, når proteinindholdet i græsset er størst. Der skal derfor arbejdes med at kombinere græsarter og sorter med forskellig udvikling med effektiv monitering af udviklingen i marken og logistikværktøjer. Desuden er der behov for at udvikle nye lagringsmetoder, der bevarer kvaliteten af biomassen, og som passer med bioraffineringsprocessen. 7 BIOMASSE TIL BIORAFFINERING

9 MED DENNE KRYDSNINGSSORT VAR DET MULIGT AT HØSTE OVER 25 TONS BIOMASSE PER HEKTAR ( 20% HØJERE END ) BEDSTE HVEDESORT Case // Partnere // Patenteret tørstofmåler kan optimere raffineringsprocessen - interview med Peder Lomborg, General Manager DSE Test Solutions Hvad går teknologien ud på? Vi har udviklet en tørstofmåler, der ved hjælp af mikrobølger måler tørstof i biomasse, som bevæger sig i en processtrøm i eksempelvis et bioraffinaderi. Hvorfor måler man tørstofindholdet? Nytteværdien ligger i tørstoffet. Derfor er det i bioraffinering vigtigt at have et kendskab til tørstofmængden i den biomasse, man anvender. Hvilken forskel gør det, at man kan måle tørstofindholdet så præcist? Det er meget nemmere at styre raffineringsprocessen og gøre den mere ensrettet. Ved at få disse data ind i processtyringen kan man få en langt højere effektivitetsgrad på sin bioraffinering. Hvis man eksempelvis ved, at ens anlæg kører helt optimalt med et tørstofindhold på 10%, så er der jo godt at vide præcist, hvor meget vand man skal tilsætte den biomasse, der kommer ind. Hvilke udviklingsmuligheder ser I for teknologien? Vi ser det som en teknologiplatform, der kan rulles ud i forskellige segmenter. Udover at måle tørstof i forbindelse med bioraffinering og lignende processer, er der mange andre steder, hvor det kan være nødvendigt at måle tørstofindhold. Det kan være i anvendelse af gylle eller i mejerisektoren. I dag findes der lignende teknologier på markedet, men de er meget dyre. Vores mål er at gøre teknologien så billig, at den kan konkurrere med de andre teknologier på det globale marked og desuden anvendes i processer, hvor det hidtil ikke har kunnet betale sig at måle tørstofindholdet. Hvad har I fået ud af at være en del af BioValue? Vi har været meget glade for samarbejdet. Det har givet os mange andre dimensioner end kun lige det, der handlede om produktet. Vi har været i kløerne på nogle rigtig dygtige mennesker, hvor vi har lært meget og fået et godt netværk ind i forskerverdenen, hvilket har en stor betydning for en mindre virksomhed som vores. BIOMASSE TIL BIORAFFINERING 8

10 En produktion af økologisk, dansk protein fra grøn biomasse kan være konkurrencedygtig med økologisk sojaprotein, og konkurrencedygtigheden for et GMO-frit proteinprodukt er inden for rækkevidde. BIORAFFINERING AF GRØN BIOMASSE TIL HØJVÆRDIPRODUKTER Resultaterne fra BioValue viser, at flerårige kløvergræsblandinger med en meget lille miljøbelastning kan producere over 2500 kg protein pr. ha, hvilket er dobbelt så meget som i de frøafgrøder, såsom hestebønner og ærter, der ellers dyrkes her i landet som proteinkilder. Udfordringen er effektivt at udvinde proteinet, så det kan udnyttes i foder til enmavede dyr (svin og kyllinger) og som højværdiprodukter til fødevarer. Princippet i bioraffineringen af den grønne biomasse er en fraktionering af biomassen i en væskefraktion (juice) og en fiberrig presserest (pulp) ved hjælp af en skruepresse. Typisk vil cirka halvdelen af proteinet blive tilbageholdt i pulpen, mens resten ender i juicefraktionen. Ved udfældning fra væskefraktionen fremkommer det grønne protein som en pasta, der indeholder den anden halvdel af plantens totale protein, samt en brunsaft, der indeholder bl.a. vandopløselige salte og kulhydrater. Der er yderligere optimeringsmuligheder i processen med henblik på at forbedre udbytte og kvalitet af de forskellige strømme. BioValues resultater for grøn biomasse > Ved at optimere på fraktioneringen kan op til 70% af plantens protein presses ud i juicen, hvilket i praksis svarer til planternes indhold af opløseligt protein. > Der er opbygget og succesfuldt testet et pilotanlæg til fraktionering af grøn biomasse ved Aarhus Universitet, hvilket er afgørende for at kunne understøtte den fremtidig teknologiudvikling og kommercialisering. > Test af de udfældede proteinprodukter i fordøjelighedsforsøg med rotter viser en proteinfordøjelighed i området 77-88%. Endvidere har fodringsforsøg med kyllinger og svin vist gode resultater. > Den fiberrige rest (pulpen) har i forsøg med højtydende malkekøer vist sig som en god foderkilde, da den mekaniske fraktioneringsproces øger fordøjeligheden af fiber og protein i vommen. Fiberfraktionen kan alternativt udnyttes i en videre bioraffineringsproces til produktion af præbiotika eller behandles på samme måde som gul biomasse. Den kulhydrat- og mineralrige brunsaft har potentiale som fermenteringssubstrat. Økonomiske beregninger: Produktion af protein fra grøn biomasse > Råvaren udgør omkring 65% af de samlede omkostninger i produktionskæden. > Det kan endnu ikke betale sig økonomisk at producere konventionelt dansk protein fra grøn biomasse i forhold til de nuværende sojapriser, men med forskellige forbedringer i processen forudses det at kunne blive kommercielt relevant inden for en overskuelig årrække. > En produktion af økologisk, dansk protein fra grøn biomasse kan være konkurrencedygtig med økologisk sojaprotein, og konkurrencedygtigheden for et GMO-frit proteinprodukt er inden for rækkevidde. 9 BIORAFFINERING AF GRØN BIOMASSE TIL HØJVÆRDIPRODUKTER

11 GRØN BIOMASSEPROCES GRÆSHØST PULP PRESNING UDFÆLDNING AF PROTEIN TØRRING CENTRIFUGERING BRUN- SAFT BIORAFFINERING AF GRØN BIOMASSE TIL HØJVÆRDIPRODUKTER 10

12 De samlede omkostninger, når værdien af bidrag fra sidestrømmene er modregnet, beløber sig til 9,95 kroner pr. kg rent protein. Omkostningerne til selve græsproduktionen udgør mere end halvdelen af de samlede bruttoomkostninger. Transportomkostninger udgør 10-15%. Værdien af rent protein i sojaskrå er 5,55 kr. for GM holdig sojaskrå og 11,88 kr. for økologisk sojaprotein. DYRKNING GRÆS TRANSPORT FORBEHANDLING/ PRESNING UDFÆLDNING SEPARATION TØRRING/ LAGRING 11,99 1,31 1,77 0,83 0,42 0,83 9,95 kr/kg prot. (RENT PROTEIN) BRUNSAFT TRANSPORT BIOGAS, VÆRDI PULP TRANSPORT PULP FODER VÆRDI 0,40-0,26 0,91-8,34 Case // Protein fra græs til fremtidens fødevarer Partnere // Aarhus Universitet, Greenfield, Dacofi, DTU og Københavns Universitet De to virksomheder og forskere fra de tre universiteter har i et samarbejde under BioValue fundet frem til en interessant, ny tilgang til udnyttelse af proteiner fra grøn biomasse. I direkte forlængelse af projektet med grønt protein til foderproduktion i form af græspulp og proteinkoncentrat arbejder vi i dette projekt med at skabe grønt protein af en så høj kvalitet, at det kan bruges til fødevarer, siger professor Peter Ruhdal Jensen fra DTU Fødevareinstituttet. Det grønne fødevareprotein skal ikke blot være markant renere end foderproteinet. Det er også nødvendigt at fjerne nogle smags- og farvestoffer, før proteinet kan bruges til fødevarer. Udfordringen er så at fjerne disse stoffer, samtidig med at man bevarer kvaliteten og værdien af proteinet - og uden at det bliver alt for dyrt og besværligt. Men de første analyser af proteinets aminosyre-profil viser, at det godt kan lade sig gøre, siger videnskabelig assistent ved DTU Fødevareinstituttet, Daniel Stender Nørgaard. Stor kommerciel interesse for det grønne protein Procesmæssigt er der dog stadig en række udfordringer, men her kan Dacofis separationsteknologi hjælpe: Vi har af flere omgange lavet testkørsler af vores prototype i AU Foulums pilotanlæg. Vi kan se at vores teknologi egner sig meget bedre til at filtrere væsker med mindre partikler, end vi oprindeligt troede. I kraft af den store opbakning til grøn bioraffinering vi ser i samfundet, er vi overbeviste om, at dette er et marked, vi skal ind på med vores filtreringsudstyr, siger adm. direktør i Dacofi, Adam Hillestrøm. En af de mulige slutbrugere af proteinet er GreenField, og her ser man nu ved projektets afslutning stadig store muligheder i det grønne protein: Vi har fortsat stor interesse i at lancere produkter baseret på græs. Vi ser et enormt vækstpotentiale i casen og arbejder nu på en række produktformuleringer med grønt protein, siger direktør i GreenField, Jørn Senger. 11 BIORAFFINERING AF GRØN BIOMASSE TIL HØJVÆRDIPRODUKTER

13 BIORAFFINERING AF GUL BIOMASSE TIL HØJVÆRDIPRODUKTER Ved at anvende forskellige bioteknologiske samt fysiske og kemiske metoder er det muligt at udnytte biomasse med et højt indhold af lignocellulose, eksempelvis halm, på en hel ny måde. Dette kan opnås ved at opdele biomassen i forskellige fraktioner med forskellige egenskaber og udnyttelsespotentialer. Teknologiudviklingen i BioValue viser, at der gennem bedre forståelse af, hvor man kan sætte ind med målrettet proces og enzymudvikling, er masser af potentiale for at effektivisere og bygge videre på nogle af de eksisterende bioraffineringsprocesser, der udnytter biomasser med et højt indhold af lignocellulose. BioValues resultater for gul biomasse > Der er via BioValue frembragt helt ny viden om enzymers interaktion med forskellige komponenter, især lignin, i plantebiomasse. Denne viden har afgørende betydning for udvikling af effektive enzymer til kompetitive bioraffineringsprocesser af forskellige typer biomasse. > Der er udvalgt nye og mere effektive enzymer til nedbrydning af biomassen til mono- og oligomere sukkerstoffer. Applikationsbetingelserne er blevet optimeret, så enzymernes effektivitet bliver opretholdt på bedst mulig måde. > Der er udviklet nye teknikker til effektiv filtrering og separation af de forskellige komponenter i en sukkerstrøm efter hydrolyse ved hjælp af membranteknologi. > Forskellige komponenter, som hæmmer enzymer og fermenterende mikroorganismer, kan fjernes fra sukkerstrømmene ved hjælp af membranfiltrering > Forskellige sukkermolekyler kan adskilles ved enzymassisteret separation kombineret med membranteknologi. Case // Partnere // Nye enzymer til bedre udnyttelse af fiberrige biomasser - interview med Lone Dybdal Nilsson, VP Biorefining & Feed Application Research Novozymes Novozymes udvikler enzymer og mikroorganismer til mange forskellige industrielle brug. I BioValue har virksomheden arbejdet med videreudvikling af enzymer til forsukring af mange forskellige biomasser, blandt andet halm, træ og andre fiberrester. Ny og brugbar viden om biomassers fysiske og kemiske egenskaber I et tæt samarbejde med både DTU og KU har Novozymes også set nærmere på brugen af enzymer til procesoptimeringer i omsætningen af lignocellulosisk biomasse til sukre, der eksempelvis skal omdannes til højværdiprodukter. Her har ph.d.-studerende i projektet arbejdet med teknisk udstyr, som vi ellers ikke har umiddelbart tilgængeligt og undersøgt forskellige fysiske og kemiske egenskaber i biomasserne, hvordan disse påvirkes af procesbetingelser og forskellige enzymer, og hvad det har af betydning for omsætteligheden af biomasserne. Vi har fået meget brugbar viden ud af dette samarbejde til vores videre enzymudvikling og megen af denne viden er nu publiceret eller undervejs til publikation i videnskabelige artikler, siger Lone Dybdal Nilsson. Vigtigt at bygge videre på stærke resultater fra BioValue I Novozymes har man ifølge Lone Dybdal Nilsson sat stor pris på at være en del af BioValue-platformen: Det har virkeligt været spændende at have så mange forskellige parter inden for bioraffinering samlet i et dansk projekt. Med så mange forskellige teknologivirksomheder og stærke universitet- og forskningsmiljøer har Danmark potentiale for at blive eller fortsat være en af frontløberne på bioraffineringsområdet. Projekter som dette bidrager til den fundamentale forståelse af biomasser, og er med til at danne grundlag for økonomisk bæredygtige løsninger. BIORAFFINERING AF GUL BIOMASSE TIL HØJVÆRDIPRODUKTER 12

14 GUL BIOMASSEPROCES ELEFANTGRÆS HALM MAJS- STÆNGLER PULP FRA GRØN BIOMASSE BIORAFFINADERI ENZYMER FØDEVARER & FODER BIOBASEREDE KEMIKALIER OG POLYMERER ISOLERINGS- MATERIALE 13 BIORAFFINERING AF GUL BIOMASSE TIL HØJVÆRDIPRODUKTER

15 Udnyttelse af sukkerstrømme fra lignocellulose En vigtig del af BioValue-platformen har været rettet mod, hvordan man kan fremstille højværdiprodukter ud fra de kulhydrater, som kan frigives fra den gule biomasse. Kemikalier, som for eksempel monomerer til at fremstille plast, er vigtige produkter, som bruges i meget store mængder i vores industrialiserede samfund. Op mod 10% af de fossile ressourcer bliver i dag brugt til at fremstille forskellige former for kemikalier. Det er derfor vigtigt at finde alternative kilder til disse produkter. Samtidig er prisen pr. ton kemikalier noget højere end for simple brændstoffer. Derfor giver det god mening at rette fokus mod værdiskabelse ved fremstilling af kemikalier ved bioraffinering. Som alternativ til den gule biomasse kan man anvende pulpen fra den grønne biomasse eller de kulhydrater, som er i brunsaften efter udfældning af de proteiner, der er trukket ud af den grønne biomasse. I et banebrydende projekt ledet af Haldor Topsøe har der været fokus på med højt udbytte at omdanne sukre ved katalytiske processer til mindre molekyler, som kan indgå i produktionen af en række nye kemikalier. Det er en helt ny tilgang, da sådanne katalytiske processer oftest har været baseret på fossile råvarer og sjældent på biobaserede udgangstoffer. Resultatet er en række nye molekyler, som har helt andre funktionaliteter og strukturer, end dem der nemt kan opnås fra råolie. Særligt bliver molekylerne dannet med en række iltfunktionaliteter, som ofte kræver omfattende kemiske reaktioner for at opnå, hvis produktionen er baseret på fossile råvarer. Ligeledes bliver der, som allerede nævnt, ofte dannet helt andre molekyler, som kræver både teknologisk og forretningsmæssig udvikling for at komme ind på markedet. Case // Partnere // Katalytisk omdannelse af biomasse - interview med Esben Taarning, R&D Director Haldor Topsøe Hvorfor gik Haldor Topsøe med i BioValue? Vi havde en interesse i at arbejde med biomasse som råstof. Vi vidste dog ikke, hvilken og hvor stor en rolle det skulle spille for os. Hvor moden var bioraffineringsteknologi? Det ville vi gerne finde ud af. Derfor gik vi med i BioValue. Hvilke videnskabelige opdagelser og resultater har I opnået gennem BioValue? Vi lagde ud med at lave nogle forskellige projekter med universiteterne og valgte så at arbejde videre med katalytisk omdannelse af sukker. Selve opdagelsen er gjort før BioValue, men den er modnet og udviklet gennem platformen. Hvilke perspektiver ser I i resultaterne fra BioValue? Vi ser bioraffinering som et potentielt vækstområde. Biomasse kan i nogle sammenhænge være et bedre råstof end fossile ressourcer. Perspektiverne ligger i at kunne udnytte den kemiske struktur, der allerede er i biomassen, i stedet for at bygge den op fra grunden, som ofte er tilfældet for fossile ressourcer. Det er for eksempel muligt med selektiv katalyse eller biologisk omdannelse. Vi bygger desuden videre på samarbejdet med universiteterne. Nogle af de lovende resultater fra BioValue er kørt videre i et nyt projektetsamarbejde med Perstorp AB og DTU kaldet Cat2BioChem. Projektet handler om at udvikle nye former for bioplast baseret på byggesten, som kan laves katalytisk fra biomasse. Hvad har Haldor Topsøe - udover disse forskningsresultater - fået ud af at være med i BioValue? Vi har fået et bedre overblik over bioraffineringsområdet og et større netværk. Vi troede, at avanceret bioraffinering var lige om hjørnet, men vi har lært, at det har nogle udfordringer og skal modnes og det har selvfølgelig præget vores syn på disse råstoffer. Det har været meget værdifuldt at få den viden. Det var desuden rigtig interessant at få et indblik i både universiteter og andre virksomheders forskellige synspunkter og vinkler på området. En platform som BioValue egner sig rigtig godt, hvis man gerne vil have et bredt udsyn og ikke ved helt specifikt hvor man skal ende og hvor man vil hen med sin forskning og innovation, men også er åben over for de muligheder og opdagelser, der opstår undervejs. BIORAFFINERING AF GUL BIOMASSE TIL HØJVÆRDIPRODUKTER 14

16 Omdannelse af sukker til aminosyren lysin BioValue har fokuseret på at udnytte mikroorganismer til at omdanne sukkerstofferne fra lignocellulose til den essentielle aminosyre lysin, som har et stort marked blandt andet til fremstilling af foder. Specielt er der arbejdet med at skabe en bakteriestamme, der kan omdanne C5-sukkeret xylose til lysin selv under i tilstedeværelse af de hæmmere (inhibitorer), som bliver dannet under nedbrydningen af lignocellulose. Tidligere har det kun været muligt at producere lysin fra C6- sukkeret glucose. > Det er lykkedes at skabe en ny laboratoriestamme, som kan fermentere xylose og producere lysin. Denne egenskab er blevet overført til en robust industriel produktionsstamme, så den nu kan producere lysin fra både C5- og C6-sukre. Et vigtigt og overraskende resultat er, at lysinproduktionen fra xylose er højere end fra glukose. Derved bliver xylose ikke blot en mulig alternativ kulstofkilde, men kan måske ligefrem ende med at blive den foretrukne kulstofkilde på sigt. > Forsøg i lignocellulosehydrolysat viser, at de konstruerede stammer kan tåle en vis koncentration af hæmmere. For en industriel proces bør der arbejdes videre med at øge bakteriernes tolerance og/eller forbedre oprensningen af sukkerstrømmen, så en effektiv produktion kan etableres. Xylose ser ud til at udgøre en attraktiv kulstofkilde til produktion af lysin. I forlængelse af den udvikling, som allerede er opnået i BioValue med henblik på oprensning af sukkerstrømmen, bør der arbejdes videre med at reducere omkostningen ved denne oprensning, så xylose vil være attraktiv til industriel fremstilling af lysin. Et vigtigt og overraskende resultat er, at lysinproduktionen fra xylose er højere end fra glukose. Derved bliver xylose ikke blot en mulig alternativ kulstofkilde, men kan måske ligefrem ende med at blive den foretrukne kulstofkilde på sigt Kemikalier og materialer fremstillet ud fra lignin Lignocellulose indeholder 10-30% lignin, der er en meget kompleks gruppe af stoffer, som traditionelt især har været anvendt som fast brændsel. BioValue har haft et særligt projekt rettet mod at skabe værdi i denne sidestrøm, da det vil være svært at opnå en god økonomi i bioraffinering af gul biomasse, hvis lignin blot bruges som lavværdibrændsel. En del af indsatsen har været rettet mod at udvikle en effektiv, katalytisk proces til at omdanne lignin til små funktionelle byggeblokke, som kan bruges til at fremstille alt fra plast til medicin. Dette projekt har først og fremmest kørt i laboratorieskala og har givet en række gode videnskabelige resultater. Det skal nu undersøges, om de kan danne grundlag for videre udvikling og opskalering. Der har sideløbende været udviklet en række metoder til at karakterisere både de komplekse ligninstrukturer og de dannede kemikalier, hvilket er af stor værdi for at understøtte den fremtidige forskning og udvikling. TRADITIONEL PROCES: SUKROSE/ GLUKOSE FERMENTERING LYSIN BIOVALUE PROCES: LIGNO- CELLULOSE FORBEHANDLING ENZYMATISK HYDROLYSE (GLUKOSE) + XYLOSE + INHIBITORER FERMENTERING LYSIN 15 BIORAFFINERING AF GUL BIOMASSE TIL HØJVÆRDIPRODUKTER

17 En særlig indsats i BioValue har været rettet mod modificering af lignin, så strukturen kan udnyttes til at fremstille bindere (lim) og nye materialer. De nye bindere kan anvendes af ROCKWOOL til fremstilling af isoleringsmåtter, og dermed erstatte store mængder fossilbaserede bindere. Arbejdet har været rettet mod at modificere funktionaliteten af lignin, så den dels bliver mere opløselig og dels bliver bedre til at krydsbinde med andre stoffer. De ligninbaserede bindere er først og fremmest udviklet til at binde mineralske fibre sammen, men vil også kunne tilpasses til mange andre industrielle områder inden for f.eks. træindustrien. Gode resultater i laboratoriet har ledt til, at processen nu er opskaleret til 600 liter-skala med henblik på industriel afprøvning, hvilket ind til videre har givet lovende resultater. Der er således et reelt håb om, at de ligninbaserede bindere i en overkommelig fremtid vil kunne gå ind og erstatte betydelige mængder fossile kemikalier og dermed skabe en markant merværdi i denne vigtige strøm i det gule bioraffinaderi. Økonomiske beregninger: Bioraffinering af gul biomasse BioValue har foretaget beregninger af økonomien i udvalgte værdikæder baseret på bioraffinering af gule biomasser. Konkret har der været fokuseret på en raffineringsproces med tre slutprodukter: > Lignin-binder, som kan anvendes i bl.a. isoleringsmaterialer. > Lysin, som kan anvendes i foder. > C5/C6-sukkerstoffer, som kan anvendes til produktion af forskellige kemiske stoffer. Beregningerne viser: > Bioraffinering af hvedemalm til lignin og lysin vil kunne give et positivt økonomisk resultat. > I udviklingen af koncepter for bioraffinering er det vigtigt at sikre fuld årlig kapacitetsudnyttelse af anlægget/bioraffinaderiet, for eksempel ved at maksimere graden af fleksibilitet i forhold til biomasseinput og/eller produkter i løbet af året. Driften vil eksempelvis med fordel kunne baseres på gul biomasse om vinteren og pulp fra grøn biomasse i selve vækstsæsonen. > Der skal forskes i nye koncepter for produktion, lagring og logistik, så der sikres en stabil og omkostningseffektiv helårsforsyning af biomasse. > Lokalisering af bioraffinaderiet i forhold til råvaregrundlag og eventuelle aftagere af sidestrømme, for eksempel til biogas, er vigtig i forbindelse med projektering af anlæg. > Der er behov for yderligere teknologisk udvikling og procesoptimering for at reducere produktionsomkostningerne i alle trin af bioraffineringen af den gule biomasse. Case // Partnere // Lignin som potentiel bindemiddel i isoleringsmateriale - interview med Dorthe Lybye, Programme Director ROCKWOOL International Hvad går teknologien ud på? Vi har undersøgt muligheden for at få noget lim - eller binder, som vi kalder det - der er mere grønt og biobaseret end de kemikalier, vi bruger i vores isoleringsmateriale i dag. Hvorfor lignin? Idéen med at bruge lignin er en gammel idé, der er dukket op hos ROCKWOOL over årene. I dette projekt havde vi så mulighed for at indgå i en fokuseret indsats for at finde ud af, om lignin kan bruges som bindemiddel og hvordan vi skal behandle det, så det kan anvendes som binder. Vi er nu kommet så langt i udviklingen, at det ser interessant ud og heller ikke er alt for uoverskueligt dyrt at tage hul på. Der vil gå minimum tre til fem år, før brugerne vil se produkter på markedet meget skal afklares endnu. Hvad har I fået ud af samarbejdet i BioValue? Det har været spændende. Vi er jo slutbrugere og dermed lidt mere i periferien af projektet, men det har alligevel givet os indblik i nogle af de mekanismer, der indgår i bioøkonomi - herunder tilgængelighed af materialer. Blandt andet har det vist sig, at efterspørgslen på lignin stiger, da mange producenter holder lidt fast i den lignin, de hidtil har anset som et affaldsprodukt. De tror, at de måske også på et tidspunkt kan få mere værdi ud af det. BIORAFFINERING AF GUL BIOMASSE TIL HØJVÆRDIPRODUKTER 16

18 MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHEDSVURDERING AF BIORAFFINERINGSPRODUKTER BioValue har vurderet miljøeffekten af danske bioprodukter baseret på afgrøder og restressourcer fra landbruget. Den samlede vurdering er baseret på en miljøvurdering af henholdsvis biomasseproduktionen og raffineringsprocessen. Vurdering af landbrugsafgrøder til raffinering af bioprodukter I regi af BioValue er der gennemført en livscyklusvurdering af forskellige typer grønne og gule biomasser. Analyserne viser stor variation i miljøeffekten fordelt på klima, eutrofiering, fossilt energiforbrug, økotoksicitet, biodiversitet og jordkvalitet. Generelt er miljøbelastningen fra halm og energiafgrøder lavere pr. kg tørstof end for de grønne biomasser, men når effekter af ændringer i lagret kulstof i jorden medregnes, er især græsserne konkurrencedygtige. Flerårige afgrøder er fordelagtige frem for årlige rotationsafgrøder på grund af den reducerede jordbehandling. Desuden er effekten af kvælstoffikseringen i lucerne og kløvergræs vigtig i forhold til fortrængning af syntetisk kvælstofgødning. Konklusionen er, at særligt flerårig græsmarksdyrkning, eventuel i kombination med kvælstoffiksering, har et stort potentiale som leverandør af råvarer til en biobaseret produktion med et lavt miljøfodaftryk, men effekten skal ses i forhold til den øvrige produktionskæde, herunder samspil med husdyrproduktionen. Vurdering af raffineringen af bioprodukter BioValue har anvendt livscyklusanalyser til miljøvurdering af nye bioraffineringsteknologier. Nye beregningsmetoder og bedre modellering af bioraffineringsprocesserne har bidraget med en mere detaljeret vurdering af komplekse bioraffineringssystemer og identifikation af de mest kritiske parametre for hvert produktionsstadium. Resultaterne viser: > Livscyklusanalyser kan anvendes til miljømæssig optimering af bioraffineringsteknologier og strategier. Resultaterne fra den miljømæssige bæredygtighedsvurdering kan med relativ lethed bruges til at supplere den økonomiske vurdering. > Råvarerne fra landbruget og bioraffineringseffektiviteten har begge afgørende indflydelse på bæredygtigheden af produkterne. > I et casestudie omhandlende adipinsyre (bruges til fremstilling af nylon), blev det demonstreret, at biobaseret adipinsyre på tværs af stort set alle undersøgte miljøpåvirkninger var bedre end konventionelt produceret adipinsyre. > Bæredygtigheden af biobaserede produkter såsom adipinsyre afhænger af de energikilder, der bruges til at levere den nødvendige procesenergi. Essensen af disse resultater er, at hvis Danmark skal kunne konkurrere på miljørigtig og bæredygtig produktion af bioprodukter, så er raffineringseffektivitet samt miljøprofilen for den energi, der er tilgængelig for produktionen, helt afgørende parametre.... særligt flerårig græsmarksdyrkning, eventuel i kombination med kvælstoffiksering, har et stort potentiale som leverandør af råvarer til en biobaseret produktion med et lavt miljøfodaftryk 17 MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHEDSVURDERING AF BIORAFFINERINGSPRODUKTER

19 I et casestudie omhandlende adipinsyre (bruges til fremstilling af nylon), blev det demonstreret, at biobaseret adipinsyre på tværs af stort set alle undersøgte miljøpåvirkninger var bedre end konventionelt produceret adipinsyre Case // Partnere // Kartoffelfibre kan stabilisere insulin og blodsukker - interview med Ole Bandsholm Sørensen, F&U-direktør KMC Hvorfor valgte I at undersøge, om kartoffelfibre af typen RG1 (rhamnogalacturonan 1) kunne virke appetitregulerende? I et tidligere projekt på DTU havde man ekstraheret disse fibre og brugt det i et rotteforsøg. Forsøget viste, at hvis foder var frit tilgængeligt, så tog rotter med RG1 i foderet ikke på i samme omfang som de rotter, der ikke fik RG1. Dermed var der indikationer på, at RG1 kunne være appetitregulerende. Vi ville derfor undersøge, om man ville nå det samme resultat i forsøg med mennesker. Hvordan lavede I forsøget? Forsøget blev udført i samarbejde med POFIBAprojektet ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. I forsøget deltog 18 frivillige, normalvægtige unge mænd. KMC producerede RG1- fibrene til forsøget. Hvilken effekt havde RG1-fibrene så på mennesker? Man kunne ikke eftervise, at det var appetitregulerende på mennesker. Til gengæld viste det sig at have en anden effekt. Normalt, når man spiser, så stiger koncentrationen af blodsukkeret kraftigt og så falder den hurtigt igen. Ved indtagelse af RG1 stiger blodsukkeret ikke helt så meget og holder sig oppe i længere tid. RG1 har derfor betydning for insulinniveauet, da det er insulinen, der regulerer blodsukkeret. Mennesker, der er prædisponeret for diabetes 2, vil måske dermed kunne mindske risikoen for at udvikle diabetes 2 ved at indtage RG1-produkter. Forsøget viste også, at RG1-fibrene fremmer væksten af de gode bakterier i tarmen. Ifølge Ole Bandsholm Sørensen illustrerer forsøget meget godt, at en kartoffelmelsfabrik i dag er et moderne bioraffinaderi, hvor en råvare, kartoflen, bliver opdelt i flere fraktioner: Stivelse, protein, fibre, væske med videre, der så raffineres til en række produkter og bliver solgt til foder- og fødevareindustrien verden over. Intet går til spilde. Alle fraktioner bliver brugt i dag. Alligevel opdager man fortsat nye delfraktioner som for eksempel aminosyrer eller nye anvendelsesmuligheder for de fraktioner, man allerede bruger. MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHEDSVURDERING AF BIORAFFINERINGSPRODUKTER 18

Ny viden fra Bio-Value

Ny viden fra Bio-Value Dansk Bioøkonomikonference 27. September 2018 Ny viden fra Bio-Value Danmarks største projekt om bioraffinering Henning Jørgensen Plante- og Miljøvidenskab Københavns Universitet BioValue forsknings og

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.

Læs mere

Proteinudnyttelse i græs

Proteinudnyttelse i græs Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med

Læs mere

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase Biobase Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

BIO-VALUE - en strategisk platform for forskning og innovation i bioraffinering

BIO-VALUE - en strategisk platform for forskning og innovation i bioraffinering BIO-VALUE - en strategisk platform for forskning og innovation i bioraffinering Indlæg AGROBIOSAM 24. juni 2013 Jan K. Schjørring, KU BIO-VALUE BIO-VALUE platformen vil udvikle nye bæredygtige teknologier

Læs mere

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Uffe Jørgensen Økologiens særlige udfordringer troværdighed og økonomi Et krav om

Læs mere

Arbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET

Arbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET Arbejdsgruppen for bioøkonomi 10.04.2015 Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET BIORAFFINERING DET NYE BUZZWORD Det grønne guld i det biobaserede samfund

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg

Læs mere

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Knud Erik Bach Knudsen Institut for Husdyrvidenskab knuderik.bachknudsen@anis.au.dk Punkter Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn

Læs mere

Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer?

Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer? Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer? John P Jensen, Senior Group Advisor, Nordzucker Technology & Innovation Siden mit spæde indlæg på den første konference -

Læs mere

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER Lene Stødkilde-Jørgensen, Vinni Damborg, Jørgen Eriksen, Trine Dalsgaard, Søren Krogh Jensen Resultater fra projekterne Biovalue-SPIR, Multiplant, Biobase og SuperGrassPork

Læs mere

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse Karen Hamann (Erik Fog, SEGES) IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 17. September

Læs mere

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Det Biobaserede Samfund

Det Biobaserede Samfund Fagligt Fælles Forbund 3F: Bioøkonomiens Grundbegreber Det Biobaserede Samfund Lene Lange, Danmarks Tekniske Universitet, DTU i samarbejde med Jane Lindedam, BioValue SPIR Jordens befolkning vokser, og

Læs mere

Proteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet

Proteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet Proteiner for fremtiden Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet Hvordan bliver Danmark et foregangsland for bioøkonomi? Vision Indenfor 5 år kan alternative danske proteinprodukter med bedre miljøog klimaaftryk

Læs mere

Dansk Protein Innovation. Strategi. Maj 2019 En styrket indsats for mere bæredygtig produktion af dansk protein. Strategi Maj 2019

Dansk Protein Innovation. Strategi. Maj 2019 En styrket indsats for mere bæredygtig produktion af dansk protein. Strategi Maj 2019 Dansk Protein Innovation Dansk Protein Innovation Strategi Maj 2019 Strategi Maj 2019 En styrket indsats for mere bæredygtig produktion af dansk protein Fakta om Dansk Protein Innovation Hvad er Dansk

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

For og imod GMO i foder og mælk

For og imod GMO i foder og mælk For og imod GMO i foder og mælk Er der en risiko ved produkter baseret på GMO eller er det bare følelser, der gør, at der er et marked for mælk baseret på non-gm foder? Erik Steen Kristensen Kvægkongres

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut Hvorfor bioøkonomi? De globale udfordringer: Voksende verdensbefolkning Forbrug

Læs mere

Hvordan kan Danmark blive et bioøkonomisk vækstcenter?

Hvordan kan Danmark blive et bioøkonomisk vækstcenter? Hvordan kan Danmark blive et bioøkonomisk vækstcenter? Asbjørn Børsting, Formand for Det Nationale Bioøkonomipanel Årsmøde for økologer 2017 26. oktober 2017 Kommissorium..identificere erhvervspotentialerne

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN

BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN Morten Ambye-Jensen Adjunkt, Center for Biorefining Technologies Department of Engineering Fællesseminar, BioValue, MultiPlant, SuperGrassPork, 17.09.2018 Lokalt og bæredygtigt

Læs mere

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES

Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES Bioraffinering Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES Klimagas fra DK landbrug, 2015 = 10.411 kt. CO 2 -ækv. Flere principper at opgøre klimabelastningen på En øget lokal produktion af protein

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det

Læs mere

Materialer til vinduesrammer og -karme

Materialer til vinduesrammer og -karme Materialer til vinduesrammer og -karme 1. generation [nu] Rammer og karme af massivt eller lamineret træ (PVA/PVAc lim), træ-alu eller PVC. Overfladelevetid 5-7 år. 2. generation [2020] Modificeret træ

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier

Læs mere

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR Professor Flemming Besenbacher Chairman of Carlsberg A/S and the Carlsberg Foundation Aarhus Universitet Center for Cirkulær Bioøkonomi, Foulum den 23. maj 2017 21 ST CENTURY

Læs mere

Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion

Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion Biogas2020 Skandinaviens Biogaskonference, 8/11-2017, Skive Indlæg ved Thorkild Qvist Frandsen, Teknologisk Institut Disposition Hvorfor raffinering

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir.

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. BIOFUEL Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. Derfor bruger vi foderhvede som råvare Danish Biofuel bliver Danmarks første bioraffinaderi med en full scale produktion

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer Demoanlæg til Grøn bioraffinering 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson, tlf, mailadr, CVR nr. 2. Indhold (formål, mål

Læs mere

Afslutningskonference. Axelborg 24. juni 2013 AGROBIOSAM. Anvendelsen af Grønne RessOurcer i det BIObaserede SAMfund AGROBIOSAM.

Afslutningskonference. Axelborg 24. juni 2013 AGROBIOSAM. Anvendelsen af Grønne RessOurcer i det BIObaserede SAMfund AGROBIOSAM. Afslutningskonference Axelborg 24. juni 2013 Anvendelsen af Grønne RessOurcer i det BIObaserede SAMfund Program 13:00 Velkomst, status og resultater i v/ projektleder Bruno Sander Nielsen, Landbrug & Fødevarer

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010 NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER GENERELLE OPLYSNINGER OM PROJEKTET SE NEDENSTÅENDE 01.09.2010 Demonstrationsanlæg for afprøvning af ny proces til raffinering

Læs mere

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland 1. Baggrund Vækstforum søger efter en operatør til at udmønte Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller

Læs mere

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE SIMON KRISTENSEN SIMON FINNEMANN JENSEN ANDERS PETER ADAMSEN INSTITUT FO R ING ENIØ RVIDENSKAB OVERSIGT Udvinding af græsprotein generelt pilot anlæg i Foulum Hvad

Læs mere

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? GUDP, 12-OKT-2011 DEN BIOBASEREDE ØKONOMI Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? Per Falholt, Koncernchef, Forskning og Udvikling, Novozymes

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Marie Trydeman Knudsen Knudsen Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Victor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept

Victor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept For virksomheden projects har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business Fokuseret Værdikædesamarbejde været et startskud

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået

Læs mere

Foto: Gert Hansen, KU

Foto: Gert Hansen, KU Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Bæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF

Bæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF Jesper Lund-Larsen 3F LF 04-05-2017 1 Mål 7: Bæredygtig Energi Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris 7.1 Inden 2030 skal alle mennesker

Læs mere

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft

Læs mere

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Det Nationale Bioøkonomipanel Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel September 2014 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM SVINEKONGRES 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær

Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær Side 1 af 5 ƒforsyning Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær DEBAT 8. september 018 kl. :00 0 kommentarer Regeringen sikrer elegant sammenhæng mellem fødevareproduktion, arealforvaltning, energiforsyning

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Morten Gylling Seniorrådgiver Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad er Bioøkonomi Bioøkonomien går ud på at anvende restprodukter

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Nye muligheder for tilskud til etablering af pilotanlæg til grøn bioraffinering under GUDP v/ Fuldmægtig Ulla Blicher-Mathiesen

Nye muligheder for tilskud til etablering af pilotanlæg til grøn bioraffinering under GUDP v/ Fuldmægtig Ulla Blicher-Mathiesen Nye muligheder for tilskud til etablering af pilotanlæg til grøn bioraffinering under GUDP v/ Fuldmægtig Ulla Blicher-Mathiesen 1 Formål Grøn Bioraffinering Formålet med indsatsen er, via etablering af

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

Perspektiver, udfordringer. bioraffinering. og muligheder i grøn. Erik Fog SEGES Økologi Innovatation Møde med GUDPs bestyrelse d. 18.

Perspektiver, udfordringer. bioraffinering. og muligheder i grøn. Erik Fog SEGES Økologi Innovatation Møde med GUDPs bestyrelse d. 18. Perspektiver, udfordringer og muligheder i grøn bioraffinering Erik Fog SEGES Økologi Innovatation Møde med GUDPs bestyrelse d. 18. september 2018 Det Nationale Bioøkonomipanels anbefalinger Proteiner

Læs mere

MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE?

MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE? MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE? OMKOSTNINGER OG GEVINSTER VED BL.A. LIMFJORDEN Session 75. En målrettet indsats til at nå reduktionskravene 2019-2021 PROGRAM 1. Baggrund BIOVALUE SPIR (2013-2018)

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi

Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi V/ chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Idéforum for Planteavl 25. maj 2005 Biotek nonfood forskningsstrategi Formål Fremme udforskningen af biologiens

Læs mere

Lidt om AgroTech og om fremtiden

Lidt om AgroTech og om fremtiden Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation

Læs mere

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

GUDP I INNOVATIONSLANDSKABET

GUDP I INNOVATIONSLANDSKABET GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 GUDP I INNOVATIONSLANDSKABET BIRGITTE BRINCH MADSEN & BENT CLAUDI LASSEN GUDP i innovationslandskabet Tre vigtige emner: 1. Danmarks Innovationsfond og det øvrige nationale forsknings-

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.

Læs mere

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,

Læs mere

Det Nationale Bioøkonomipanel

Det Nationale Bioøkonomipanel Det Nationale Bioøkonomipanel Lasse Juul-Olsen Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet Temadag om grøn bioraffinering nye muligheder 31. August 2017 Det Nationale Bioøkonomipanel 2013-2016 Se i øvrigt

Læs mere