STYRTDYK I AKTIVERINGEN

Transkript

1 12. juni 27 af Jes Vilhelmsen direkte tlf Resumé: STYRTDYK I AKTIVERINGEN Analysen viser, at antallet af påbegyndte aktiveringsforløb er styrtdykket i årets første kvartal i forbindelse med etableringen af de nye jobcentre. Den manglende indsats overfor de forsikrede ledige kommer oveni, at aktiveringsomfanget i forvejen var skåret kraftigt ned som følge af reformen Flere i arbejde fra 23. Den kraftigt reducerede aktiveringsindsats har især ramt de langvarigt ledige. Antallet af påbegyndte aktiveringsforløb er styrdykket i første kvartal af 27. I forhold til samme kvartal de foregående år er antallet af påbegyndte aktiveringsforløb mere end halveret. Og i forhold til samme kvartal sidste år er antallet reduceret med knap 6 pct. Den forholdsvis lave produktion i form af påbegyndte aktiveringsforløb betyder, at mange ledige ikke får indsatsen rettidigt og i værste fald slet ikke kommer i aktivering. Den manglende indsats overfor de forsikrede ledige kommer oveni, at aktiveringsindsatsen i forvejen var skåret kraftigt ned som følge af reformen Flere i arbejde fra 23. For de længerevarende ledige, der har været ledige i mere end ét år, er aktiveringsgraden faldet fra omkring pct. i 1. kvartal 22 til i omegnen af 3 pct. i 1. kvartal 27. Dvs., at de ledige, der netop har behov for en opkvalificerende indsats for at komme tilbage i beskæftigelse, svigtes i det nuværende system. Analysen viser endvidere, at unge ledige i gennemsnit aktiveres mere og tidligere i ledighedsforløbet, hvorimod de over -årige i gennemsnit aktiveres langt mindre. Endelig viser analysen, at mange ledige ikke får deres første aktiveringstilbud til tiden. For den enkelte ledige har det stor betydning, om indsatsen gives rettidigt, og om det faglige indhold i tilstrækkelig grad er målrettet beskæftigelse. Den megen fokus på, om hvorvidt jobcentrene fungerer tilfredsstillende, skal derfor også ses i denne sammenhæng. Dertil kommer, at jobcentrene skal være klar til at implementere dele af Velfærdsaftalen i løbet af 27, hvor der blandt andet vil ske et massivt løft i den aktive arbejdsmarkedspolitik. P:\GS\juni 27\Aktivering-jv.doc

2 2 STYRTDYK I AKTIVERINGEN Styrtdyk i antallet af påbegyndte forløb Antallet af påbegyndte aktiveringsforløb er styrdykket i første kvartal af 27. I forhold til samme kvartal de foregående år er antallet af påbegyndte aktiveringsforløb mere end halveret. Og i forhold til samme kvartal sidste år er antallet reduceret med knap 6 pct., jf. figur 1. Den forholdsvis lave produktion i form af påbegyndte aktiveringsforløb betyder, at mange ledige ikke får indsatsen rettidigt og i værste fald slet ikke kommer i aktivering. På trods af, at tallene ikke er korrigeret for det kraftige fald i ledigheden, kan det med sikkerhed fastslås, at der er sket et stort produktionsfald i forbindelse med etableringen af de nye jobcentre. For den enkelte ledige har det stor betydning, om indsatsen gives rettidigt, og om det faglige indhold i tilstrækkelig grad er målrettet beskæftigelse. Den megen fokus på, om hvorvidt jobcentrene fungerer tilfredsstillende, skal derfor også ses i denne sammenhæng. Dertil kommer, at jobcentrene i løbet af 27 skal implementere dele af Velfærdsaftalen, hvor der blandt andet vil ske et massivt løft i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Figur 1. Antal påbegyndte aktiveringsforløb, 1. kvartal kvartal Antal Antal kv kv kv kv kv kv. 27 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen.

3 3 Ledige aktiveres mindre Aktiveringsgraden, der måler, hvor stor en andel af de bruttoledige, der er i aktivering, er siden årsskiftet faldet markant. Antallet af ledige dagpengemodtagere, der aktiveres, er faldet med mere end. de tre første måneder af 27. Det er problematisk, at ledige ikke får den opkvalificering, som de har behov for. Og det er særligt uheldigt, at det sker på et tidspunkt, hvor virksomhederne skriger efter kvalificeret arbejdskraft. Dertil kommer, at der siden reformen Flere i arbejde i 23 er skåret kraftigt ned i aktiveringsindsatsen, jf. figur 2. I 22 lå aktiveringsgraden i omegnen af 26 pct., men stabiliserede sig efter Flere i arbejde på omkring 2 pct. Med det seneste fald i aktiveringsindsatsen ligger aktiveringsgraden på kun 16, pct. og er således samlet faldet med omkring 1 pct. point siden 22. Figur 2. Udviklingen i aktiveringsgraden, januar 1996 marts 27 (sæsonkorrigeret) Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og egen sæsonkorrektion Langvarigt ledige aktiveres mindre Som det fremgår af figur 3, er den kraftigt reducerede aktiveringsindsats især gået ud over de længerevarende ledige med mere end 2 ugers ledighed. Altså ledige, der netop har behov for en opkvalificerende indsats for at komme tilbage i beskæftigelse

4 4 I 1. kvartal 27 lå aktiveringsgraden for ledige med mere end 2 ugers ledighed på knap 3 pct., hvor den til sammenligning lå i omegnen af pct. i 22. Faldet i aktiveringsgraden på omkring 2 pct. point skal især ses i sammenhæng med skiftet i aktiveringsindsatsen i forbindelse med Flere i arbejde i 23. Løst anslået kan etableringen af jobcentrene forklare omkring pct. point af det samlede fald i aktiveringsgraden for de længerevarende ledige. Velfærdsaftalen vil medføre et massivt løft i den aktive arbejdsmarkedspolitik. F.eks. fremrykkes aktiveringsindsatsen for de over 3-årige til efter ni måneders ledighed og personer, der har været ledige i mere end 2, år, skal så vidt muligt fuldtidsaktiveres. De nævnte tiltag, der blandt andet vil medføre et tiltrængt løft i aktiveringsindsatsen overfor de langvarigt ledige, implementeres i løbet af efteråret 27. Figur 3. Aktiveringsgrader fordelt på ledighedsanciennitet, 1. kvartal 22, 1. kvartal 2 samt 1. kvartal kv kv kv Antal uger i bruttoledighed Kilde: AErådets beregninger på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Mindst aktivering til ældre ledige Som det fremgår af figur 4, er der en helt klar sammenhæng mellem aktiveringsgrad og alder. Unge under 3 år aktiveres tidligere og i gennemsnit langt mere end de øvrige aldersgrupper og de over -årige aktiveres relativt mindre.

5 Den forholdsvis lave aktiveringsgrad for de -9-årige skal ses i sammenhæng med, at det tidligere har været muligt at fritage de 8-9-årige for aktivering 1. Figur 4. Aktiveringsgrader fordelt på ledighedsanciennitet og alder, 1. kvartal Under 3-årige årige årige årige uger uger 27-2 uger 1-1½ år 1½-2 år 2-2½ år 2½-3 år 3-3½ år 3½-4 år Uger i bruttoledighed Kilde: AErådets beregninger på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. I april måned offentliggjorde SFI en evaluering af forsøget Hurtigt i gang 2. Evalueringen viste, at en tidlig intensiv indsats har en positiv beskæftigelseseffekt. Med andre ord betyder det noget hvor i ledighedsforløbet, den aktive indsats iværksættes. Ikke alle får aktivering til tiden Selvom en tidlig målrettet indsats har stor betydning for den lediges beskæftigelsesmuligheder, er det langt fra alle ledige, der får deres første aktiveringstilbud til tiden. Figur viser tidspunktet for, hvornår ledige starter på deres første aktiveringstilbud. Som det fremgår af figuren, er der mange ledige, der får deres første aktiveringstilbud, inden de har været ledige i 2 uger. Men figuren viser også, at mange ledige først får deres første aktiveringstilbud efter den 2. uge. 1 I forbindelse med Velfærdsaftalen er denne særregel ophævet. 2 Hurtigt i gang, Graversen med flere, SFI, april 27.

6 6 Forklaringen på dette kan være, at Arbejdsmarkedsstyrelsen i egne målinger opgør rettidigheden af første aktiveringstilbud som værende rettidigt, hvis det igangsættes inden den 6. ledighedsuge altså i omegnen af to måneder senere end tidspunktet, hvor den ledige har ret til første tilbud 3. Hvis jobcentrene også følger dette princip, medfører det, at mange forløb først gives efter den 2. ledighedsuge. Figur. Nylediges overgangsrate til første aktiveringstilbud, 3--årige Tid i bruttoledighed i uger Anm.: Nyledige er defineret som personer, der overgik til enten ledighed eller aktivering i perioden uge 3 i 24 til uge 33 i 2 og ikke havde modtaget dagpenge i de 2 foregående uger. De nyledige er derefter fulgt i op til 78 uger og observationen er blevet censureret ved overgang til fire sammenhængende uger med andre ydelser end bruttoledighed. Overgangsraten er beregnet som en simpel Kaplan Meier hazardrate. Kilde: AErådets beregninger på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. 3 Jf. Jobindsats.dk