Når man er udfordret. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014

Transkript

1 Når man er udfordret Rikke Christoffersen Denning Varde 2014

2 Multimodale læremidler og de læse-og skriveudfordrede elever i skolen. Hvordan kan multimodale læremidler, multimodale læringsdesigns og kompenserende it-værktøjer støtte de udfordrede elever? PLC?

3 Hvad er formålet? Kompensere Stilladsere Autenticivere Optimere Læse-og skriveprocesser Indskoling, mellemtrin, udskoling Fagenes sprog og tekster

4 Kompenserende Kompenserende læremidler Enabling-funktion, støtte til skrive-og læsevanskeligheder Lærefremmende, inkluderende læremidler Hvilke anvender I?

5 Tre kompenserende funktioner Læseteknologier der støtter læsning Læsning = afkodning x forståelse x motivation Medieringsteknologier der støtter mediering af tekster Gengivelse af tekst Skriveteknologier der støtter produktion af tekst (skrift, billede, lyd osv.) Skrivning = indkodning x forståelse x motivation

6 Kompenserende læremidler Kompenserende læremidler læseteknologier Medieringsteknologier Skriveteknologier Skrivestøttende programmer: oplæsningsprogrammer Scannerprogram Scannerpen Lydbøger Tekstbehandling Ordforslagsprogrammer multimedieprogram Dikteringsprogram

7 Sproglig udredning Færdigheder - hvad Basiskundskaber Stavning (nonord, lavfrekvente og højfrekvente ord, korte og lange ord) Afkodning (ord og nonord) Læseforståelse Læsehastighed Forudsætninger hvorfor? Mundtlig sprogforståelse Vokabular Sprogligbevidsthed(fonem, morfem, ord, sætninger...) Sproglig hukommelse Hurtig ordmobilisering, verbal flow Artikulation Formår at repetere ord og nonord mundtligt Tekstdele

8 Vi ser på sagen Hvilke programmer er gode? Hvilket vanskeligheder skal der kompenseres for?

9 Mangelfuld fonologisk repræsentation af ord -Svært at anvende talegenkendelsesprogrammer Svært ved ortografisk genkendelse af ord -Vanskeligt at vælge ord fra ordlister, da alle ser ens ud Læremidler i brug Ordmobiliseringsvanskeligheder -Stresses af talegenkendelsesprogrammer Dårlig mundtlig sprogforståelse -Indlæste tekster fungerer ikke optimalt

10 Essentielle spørgsmål Hvad kan programmet kompensere for? Lav læsehastighed Ordmobilisering Stavningsproblemer Andet? Hvad kræver det af brugeren? Ortografisk sikkerhed Hvilke læsefærdigheder Hvilke stavefærdigheder Sproglig sikkerhed, fagsprog, hverdagssprog

11 Oplæsningsprogrammer Der kompenseres for? Lav læsehastighed Vanskeligheder med at holde fast i et læserperspektiv på egen tekst Korrekturlæsning Der kræves? Normal mundtlig sprogforståelse Relativ fortrolig med skriftsproget Hvis det anvendes som skrivestøtte, så kræves der god evne til auditiv skelnen (shoes, chews, choose) OBS homofoner (går, gård)

12 Indlæste tekster Der kompenseres for? Fonologiske vanskeligheder Ortografiske vanskeligheder Der kræves? Mundtlig sprogforståelse Ordforråd Hukommelse for tekst Koncentration, opmærksomhed Kendskab til skriftsproget Og en dårlig tekst bliver ikke bedre af at blive læst op

13 Talegenkendelsesprogrammer Der kompenseres for? Skrivemodstand Langsomt skrivende Visse staveproblemer Der kræves? God ortografisk genkendelse Godt verbalsprog Formå at tale som man skriver (!) Flere processer på samme tid og på højt niveau Planlægge tekst, tale, læse og vælge ord

14 Mathias, 10 år, 4. klasse Case Færdigheder Sprogforståelsen er god Ordforrådet er godt Vanskeligheder Fonologisk sikkerhed Ordafkodning Stavning læsehastighed?

15 Anbefalinger Indlæste tekster Oplæsningsprogram Stavningskontrol (afkodningstræning Stimulering til læsning)

16 Andre skrivestøttende programmer Ordforslagsprogrammer Digitale ordbøger Stavekontrolprogrammer

17

18

19

20 Multimodalt læsebegreb Når computeren via et højtlæsningsprogram læser op, defineres dette som multimodal læsning. Når man lytter til tekst gennem en MP3 afspiller eller ser en kort animationsinstruktion, så læser man. Når en avanceret mobiltelefon omsætter tekst til lyd, så læser mobilens bruger. Når man via animationsfilm føres gennem informationer, som vises i billeder, tekst og filmstumper, så læser man. Et multimodalt læsebegreb inddrager således flere forskellige modes som skrift, billede, animation, figur, lyd o.s.v. Læsning og skrivning bliver altså, når det defineres multimodalt, et spørgsmål om at kunne formidle og forstå mening gennem en række andre tegn og ikke blot gennem skrifttegn (Kress 2012) Evalueringsrapport fra projektet MIL (Multimodal læring)

21 Inkluderende Programmer tilgængelige for alle -og brugbare for alle Multimodale læremidler i et inkluderende perspektiv

22 Stilladserende Kognitive læremidler Støtter processer, såsom, processtyring, ideudvikling, informationssøgning, informationsbearbejdning, produktskabelse, præsentation. Definition af faglige begreber og genretræk (deklarativ viden) Procedure for arbejds-og skriveprocesser, undersøgelser og fremlæggelser (procedural viden) Refleksionsspørgsmål om arbejdets fremdrift og elevens brug af strategier og læremidler (konditional viden)

23 Kognitive læremidler Kognitive læremidler Processtyring Ideudvikling Informationssøgning Informationsbearbejdning Produktskabelse Præsentation Stilladserende skabeloner Logbog Mindmap-programmer Søgemaskiner Digitale spørgeskemaer Begrebskort Mindmap Begrebskort Notattagning Tekstbehandling Tekstbehandling Billedbehandling Filmprogrammer Lydprogrammer Præsentationsprogrammer

24 Vis mig hvordan

25

26 Afsender - modtager Autenticiverende Web 2.0 teknologier brugergenereret indhold

27 Kommunikative læremidler Kommunikative læremidler Virtuelt undervisningsrum Konsultation, registrering, kommentering, videndeling Videndelingssystemer Personligt læringsrum Kollaboration Blogs Wikis Mobiltelefon Virtuelt dialogrum Dialog Chat Videokonferencer Samskrivningsprogrammer Mobiltelefon

28 Optimere Repræsentationsformer Og deres affordances Gør det, du er bedst til Andre metoder Tage billeder af tavlepræsentationer Mobile teknologier

29 Medievalg Høj abstraktion Tekst, verbale symboler Billeder, visuelle symboler Lyd, musik Film Udstillinger Ekskursioner Demonstrationer Erfaringer gennem dramapræsentationer Erfaringer gennem simulationer Direkte erfaringer Lav abstraktion Erfaringsformer jf. Dale i Hansen (2010)

30 Hvad husker vi? To uger efter en erfaring er der en tendens til, at vi husker: - 10% af, hvad vi læser - 20% af, hvad vi hører - 30 % af, hvad vi ser - 50 % af, hvad vi ser og hører - 70 % af, hvad vi siger - 90 % af, hvad vi gør Dale 1969

31 At optimere Thomas Illum Hansen, 2010

32 Skrive- Multimodalt læsebegreb Når computeren via et indlæsningsprogram gemmer min tekst, defineres dette som multimodal skrivning. Når man indtaler entekst gennem en MP3afspiller eller producereren kort animationsinstruktion, så skriverman. Når en avanceret mobiltelefon omsætter lyd til tekst, så skrivermobilens bruger. Når man via animationsfilm fører sin modtagergennem informationer, som vises i billeder, tekst og filmstumper, så skriverman. Et multimodalt skrivebegreb inddrager således flere forskellige modes som skrift, billede, animation, figur, lyd o.s.v. Læsning og skrivning bliver altså, når det defineres multimodalt, et spørgsmål om at kunne formidle og forstå mening gennem en række andre tegn og ikke blot gennem skrifttegn (Kress 2012) Evalueringsrapport fra projektet MIL (Multimodal læring)

33 Et eksempel på Multimodal evaluering

34 Hvad var formålet? Kompensere Stilladsere Autenticivere Optimere Inkluderende perspektiv Fagteam? PCL?

35 Litteratur Hansen, Jens Jørgen (2010): Læremiddellandskabet Gade, Margit (2008): Kompensatorisk it Viden om læsning, nr