Lokal udviklingsplan for

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Lokaldistrikt Lisbjerg Procesbeskrivelse 1

2 Beskrivelse af processen: Dagtilbudsleder, skoleleder af Netværksskolen, skoleleder af Lisbjergskolen og klubleder har besluttet en proces i tre faser. Fase 1+2 foregår i maj/juni 2018 Fase 3 foregår i perioden fra august til oktober Fase 1 Rammesætning frem mod én fælles lokal udviklingsplan. Processen tager sit afsæt i at skabe en fælles lokal forståelse af Børne- og Ungepolitikken og de fem besluttede strategier. Den fælles lokale fortolkning og forståelse skal ses i lyset, af at der arbejdes ud fra en pædagogiske platform, som blandt andet har sit afsæt i KVAS VITAL. A: Den kommunalt besluttede Børne- og Ungepolitik samt de fem strategier samt kommende fokus på professionelle læringsfællesskaber B: Den lokale fortolkning af ovenstående C: Den lokale operationalisering af Børne- og Ungepolitikken, de fem strategier samt arbejdet med professionelle læringsfællesskaber. Pilene i modellen symboliserer bevægelsen/fortolkningen/fortællingen Vi har aftalt følgende: Møder/forberedelse i egne lederteam Fællesmøder for alle ledere i lokaldistriktet o Fredag den 18. maj kl o Torsdag den 14. juni kl Til arbejdet i denne fase bruges vedhæftede skabeloner se bilag 1+2 2

3 Fase 2 Beslutning af tre indsatsområder i lokaldistriktet. Alle tre indsatsområder står på et fælles B&U besluttet fundament Stærkere læringsfællesskaber. Det betyder, at de stærkere læringsfællesskaber skal ses som et middel til at skabe en øget kvalitet i de tre besluttede indsatsområder. De tre indsatsområder er: 1. Lærings og progression (fælles på område Randersvej) 2. Stærkere fællesskaber (tilhørsforhold til deltagelsesmuligheder) 3. Tidlig og rettidig indsats Læring og progression Stærkere fællesskaber Tidlig og rettidig indsats Stærkere læringsfællesskaber Fase 3 Den sidste fase handler om at operationalisere vores indsatsområder; på tværs af dagtilbud og skole. Denne del af processen løber i perioden fra august og frem mod deadline for aflevering af LUP i oktober

4 Bilag 1 I Lokaldistrikt Lisbjerg arbejder vi med en bevidsthed om, at visionen i børne- og ungepolitikken skal omsættes til synlige tegn i hverdagen (se herunder): Alle børn og unge skal udvikle sig til: Glade, sunde børn og unge med selvværd. I vores lokaldistrikt betyder det, børn og unge, der: Oplever at have deltagelsesmuligheder Udvikler værenskompetencer i fællesskabet Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, der bliver så dygtige, som de kan og er rustede til at møde fremtidens udfordringer. Mestrer deres eget liv, er selvhjulpne og vedholdende Oplever lokal forankring og global orientering. Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det. Har reelle deltagelsesmuligheder Oplever sig som en del af noget større, som værdifulde - er aktive og ansvarsfulde aktører i små og store fællesskaber Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber, er Børn og Unge, der: Deltager i og forstår at handle og bidrage til fællesskabet Børn og unge med globalt udsyn og lokal indsigt er børn der er I stand til at navigere i det kendte hjemme, og som går på opdagelse i det ukendte ude. Brobygning i alle overgange i 0-18 års perspektiv 4

5 Bilag 2 I Lokaldistrikt Lisbjerg ser vi et behov for at sætte fokus på sammenhængen mellem de fem politisk besluttede strategier og et styrket samarbejde i vores lokaldistrikt omkring den enkeltes adfærd og tilgang til opgaven. Se herunder: Strategisk ramme for Børn og Unge Hvordan ser vi et styrket samarbejde i lokaldistriktet for at skabe sammenhæng i det daglige professionelle virke? Tidlige, rettidige og forebyggende indsatser Fælles pædagogisk platform, -forståelse, og sprog Fokus på det grænsekrydsende samarbejde gennem fælles indsatser Forpligtet til at handle ud fra enhver bekymring Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer Fokus på barnets/den unges ikke-kognitive-, faglige-, sociale- og dannelseskompetencer Give barnet og den unge de bedste muligheder for at danne sig i forlængelse af sine anlæg og i samspil med sin omverdens betingelser og muligheder Samskabelse forældre som ressource Forældre som samspillere med tillid til, at de gør deres bedste. Videnbaseret ledelse og praksis Fælles mind set for alle distriktets ansatte, vi er kollegaer og har fælles børn. Grænsekrydsende ledelse med kurs, koordinering og commitment Fokus på tid til at udvikle, uddanne og videndele Attraktive og bæredygtige arbejdspladser Kollektiv forpligtelse og individuelt ansvar Prioriteret tid til konstruktiv og kritisk refleksion 5

6 FASE 3: LÆRING OG PROGRESSION Hvad er målet? At have fokus på barnets ikke-kognitive, faglige, sociale og dannelseskompetencer ift. den styrkede læreplan At opnå en kollektiv forpligtelse ved at trække samme vej, uden at ensrette (stærkere læringsfællesskaber) At arbejde systematisk med data, såvel de hårde som bløde et omdrejningspunkt i team-samarbejdet på tværs i distriktet At optimere den professionelle dialog videndeling og undersøgende tilgang Hvordan gør vi? Ved fortsat at sikre gode overgange, overgangsmateriale Ved at etablere stærkere læringsfælleskaber i voksenhøjde Ved at styrke en evalueringskultur med afsæt i den pædagogiske platform - inden for en ramme af elevplaner og de styrkede pædagogiske læreplaner Herunder have fortolkningsmod til at være nysgerrig på hinandens praksis Hvorfor indsatsen? For at lette og styrke samarbejdet med de børn, vi har et fælles ansvar for i lokaldistriktet For at sikre et fælles sprog, en fælles kurs og en fælles forståelse Fordi progression kræver helhedsforståelse Hvem er aktør/er? Faciliterende ledelse - læringsfokuserede lærere, pædagoger, vejledere og ressourcepersoner på tværs Hvornår igangsættes? Indsatsen er i gang. Nedslag og evaluering: På distriktsmøder fire gange årligt første gang ved LUP-samtale, december

7 STÆRKERE FÆLLESSKABER Hvad er målet? At den enkelte oplever sig som en del af noget større At der skabes deltagelsesmuligheder for alle At opnå lokal forankring og global orientering på alle niveauer og alderstrin At skabe en fælles, gennemgående kultur fra 0-18 år Hvordan gør vi? Ved at have fokus på fremmøde, tilhørsforhold, læring og mening Ved et have et systematisk overgangsarbejde Ved at skabe en kultur bygget på respekt (tillid, troværdighed, tolerance, forpligtelse og respekt) Ved at facilitere kapacitetsopbygning for at sikre helheden i de stærkere læringsfællesskaber Hvorfor indsatsen? For at børnene og de unge kan se voksne, der rummer forskellighed, løfter og giver plads til forskellighed For at sikre et fælles sprog, en fælles kurs og en fælles forståelse For via indsatserne at skabe et højere professionel engagement For at udvikle 0-18 års-perspektivet ved at forbinde progressionen fra niveau til niveau For at øge fællesskabsfølelse blandt børnene og de unge Hvem er aktør/er? En praksisnær ledelse, kulturbærende medarbejdere og synlige, faglige vejledere Hvornår igangsættes? Indsatsen er igangsat og kontinuerlig. Nedslag og evaluering: Ved kvartalsvise distriktsmøder, distriktsaftener og ved det årlige distriktsråd 7

8 TIDLIG OG RETTIDIG INDSATS Hvad er målet? At opleve færre børn, der henvises At inkludere de børn, der har brug for specialtilbud At skabe læring, mening og en god hverdag for de børn, der har det vanskeligt (fysisk, mentalt, socialt) Hvordan gør vi det Ved at intervenere ifm. enhver bekymring Ved at skabe fælles forpligtelse og samspil mellem forældre og fagfaglige medarbejdere/samarbejdspartnere Ved at styrke rammerne for de børn, der skal inkluderes Ved kontinuerligt at have faglige, professionelle medarbejdere Ved at have fælles metoder (SUS, SOS-metoden, sprogvurdering, overgangsmateriale, konsultativt forum og trivselsmøder) Ved at have fokus på sprog og motorik og ikke-kognitive kompetencer, bl.a. via ressourcepersoner Hvorfor indsatsen For at styrke måden at arbejde med bekymringer, såvel i distriktet som med eksterne faggrupper For at sikre samarbejde om opgaven og brugen af hinandens ressourcer i en fælles forpligtelse For dels at dokumentere, hvad vi gør, dels for at synliggøre det pædagogiske arbejde med distriktets fælles børn Hvem er aktør/er Alle medarbejdere, som ser bekymrende tegn De primære voksne med særligt tovholderansvar Ledelsen, som rammesætter metode og dokumentation Ledelsen, som er tæt på praksis og faciliterer rettidigt i forhold til det sete og det hørte i situationen Relevante faggrupper og interne ressourcepersoner i et grænsekrydsende samarbejde Hvornår Indsatsen er kontinuerligt i gang. Nedslag og evaluering: Ved at have fælles metoder: SUS, SOS-metoden, sprogvurdering, sprog- og motorikgruppemøder, motorikovergangsmateriale, konsultativt forum og trivselsmøder Lisbjerg, november