Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I D R A M A T U R G I. September 1996

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I D R A M A T U R G I September 1996 Senest revideret september 2007

2 Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I DRAMATURGI Kapitel 1 Kandidatuddannelsens formål 1. Kandidatuddannelsen i Dramaturgi ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Dramaturgi, Studienævnet for Dramaturgi. 2. Den humanistiske kandidatuddannelse skal på grundlag af en bacheloruddannelse udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske og metodiske kvalifikationer samt deres selvstændighed. 3. Uddannelsen kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for dramaturgifagets forskningsområder: teaterteori og -analyse, teaterpolitik, -pædagogik og dramaturgisk praksis. Kandidatuddannelsen danner grundlag for den 3-årige forskeruddannelse, ph.d., for selvstændig anvendelse af videnskabelige metoder samt for udførelse af faglige formidlingsopgaver. Kapitel 2 Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. En kandidatuddannelse i Dramaturgi er normeret til 2 årsværk og består af linjerne: A) bestående af 2 årsværk i Dramaturgi, B) bestående af 1 årsværk i Dramaturgi kombineret med 1 årsværk uden for Dramaturgi, med 1 årsværk af perspektiverende karakter i Dramaturgi (grenspecialisering), C) bestående af 1½ årsværk i Dramaturgi kombineret med ½ årsværk uden for Dramaturgi, D) bestående af ½ årsværk (specialet) i Dramaturgi kombineret med et gymnasie-sidefag uden for Dramaturgi. 5. Forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen i Dramaturgi er en bestået bacheloruddannelse i Dramaturgi. 6. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bacheloruddannelse med 2 års studier i Dramaturgi kombineret med 1 års studier uden for Dramaturgi. 7. Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bacheloruddannelse i Dramaturgi bestående af 3 års studier i Dramaturgi. 4

3 8. Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bacheloruddannelse med 2 års studier i Dramaturgi kombineret med et tilvalg af 1 årsværk inden for et gymnasiefag. 9. Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået bacheloruddannelse i Dramaturgi bestående af 3 års studier i Dramaturgi. Kapitel 3 Eksaminer 10. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 11. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Dramaturgi kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 12. Prøverne kan være enten interne eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator eksaminator og en intern censor. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en ministerielt beskikket censor. 13. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 14. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 15. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål emne er fastlagt af eksaminator og evt. censor. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål emne er aftalt mellem eksaminator og den studerende. 16. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. 17. Der må normalt ikke være sammenfald mellem opgivelserne. 18. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 19. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag andre uddannelsesinstitutioner i Danmark i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 5

4 20. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 21. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 22. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 2400 typeenheder (tegn incl. mellemrum). 23. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn incl. mellemrum). 24. Studienævnet for Dramaturgi kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4 Generelle faglige mål 25. Stk. 1. Det kræves, at eksaminanden kan vise udvidede kundskaber og metodiske færdigheder i forhold til bacheloruddannelsen, således at han/hun kan løse faglige opgaver ved selvstændig anvendelse af videnskabelige metoder samt er i stand til at påtage sig faglige formidlingsopgaver på højt niveau. Stk. 2. Ved bedømmelse af samtlige skriftlige opgaver, herunder speciale, skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. Kapitel 5 Undervisningsformer 26. Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af teoretisk og praktisk vidensformidling og selvstudium. Undervisningsformerne består af forelæsninger, praktiske 6

5 demonstrationer, studenteroplæg, diskussioner, vejledning og projektarbejde. Kapitel 6 Samlet oversigt over uddannelsens prøver 27. A-linjen Prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Dramapædagogik ekstern 15 7-trinsskala 1. semester Mediedramaturgi Temastudium intern 15 best./ikke best. 2. semester Kultur- og ekstern 30 7-trinsskala 2. semester teaterpolitik A-emne ekstern 15 7-trinsskala 3. semester B-emne intern 15 best./ikke best. 3. semester Speciale ekstern 30 7-trinsskala 4. semester 28. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. 29. B-linjen Stk. 1. m/suppleringsuddannelse Prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan A-emne ekstern 15 7-trinsskala semester B-emne intern 15 best./ikke best. Speciale ekstern 30 7-trinsskala semester Stk. 2. m/grenspecialisering Prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan A-emne ekstern 15 7-trinsskala 1. semester B-emne intern 15 best./ikke best. Grenspecialisering intern 15 best./ikke best. 2. semester seminar Grenspecialisering ekstern 15 7-trinsskala 2. semester analyse Grenspecialisering ekstern 30 7-trinsskala 3. semester praktik Speciale ekstern 30 7-trinsskala 4. semester 7

6 30. Stk. 1. For kandidatuddannelsen m/suppleringsuddannelse kan prøverne aflægges i valgfri rækkefølge. Stk. 2. For kandidatuddannelsen m/grenspecialisering gælder: Prøverne i A og B-emnerne skal være afsluttet inden senest samtidig med den første prøve i grenspecialiseringen. 31. C-Linjen Et årsværk (60 point) sammensættes frit af følgende prøver: Prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Dramapædagogik ekstern 15 7-trinsskala 1. semester Mediedramaturgi ekstern 15 7-trinsskala 1. semester Temastudium intern 15 best./ikke best. 2. semester Kultur- og ekstern 30 7-trinsskala 2. semester teaterpolitik Prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan A-emne ekstern 15 7-trinsskala 3. semester B-emne intern 15 best./ikke best. under forudsætning af, at mindst a bedømmes ved ekstern censur, og højst a kan bedømmes bestået/ikke bestået. Dertil: Prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan speciale ekstern 30 7-trinsskala 4. semester 32. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. 33. D-Linjen Prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Speciale ekstern 30 7-trinsskala 8

7 Kapitel 7 Undervisningen 34. Dramapædagogik Mediedramaturgi Temastudium Kultur- og teaterpolitik A-emne B-emne Grenspecialisering Speciale Kapitel 8 Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 35. Dramapædagogik Stk. 1. Disciplinbeskrivelse Disciplinen giver de studerende erfaringer med pædagogisk tilrettelagte teaterprocesser og kendskab til de bagvedliggende begrebs- og teoridannelser i et aktuelt og historisk perspektiv. Der lægges vægt på, at de studerende erhverver sig metodeudviklings- og analysefærdigheder med henblik på selvstændigt at kunne tilrettelægge, gennemføre og vurdere drama- og teaterpædagogiske forløb. Stk. 2. Faglige mål Der fordres kendskab til et udvalg af grundlæggende teater- og dramapædagogiske traditioner, med henblik på tilrettelæggelse, gennemførelse og analyse af et konkret undervisningsforløb. Endvidere fordres der evne til at gennemføre en diskussion af et udvalgt drama- og teaterpædagogisk problemfelt i historisk og teoretisk belysning. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri, skriftlig hjemmeopgave (vejledende omfang 30 sider). Opgaven skal bestå af en arbejdsrapport (max. omfang 10 sider) koncentreret om undervisningsforløbet og en redegørelse for samt diskussion af væsentlige aktuelle dramapædagogiske problemstillinger på baggrund af rapporten. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse ( studerende per opgave). Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. 9

8 36. Mediedramaturgi Stk. 1. Disciplinbeskrivelse Disciplinen behandler fiktionsformer primært i film og TV og vægter den dramaturgiske tilgang og den æstetiske dimension. Der oparbejdes et kendskab til udvalgte medieteorier og - analyser. I diskussionen af dramaturgien og æstetikken i medierne inddrages teorier og metoder, der er oparbejdet i bacheloruddannelsens øvrige analysediscipliner. Stk. 2. Faglige mål Det fordres, at eksaminanden har kendskab til udvalgte medieteorier og medieanalyser og kan anvende disse kundskaber i en dramaturgisk og æstetisk analyse af et flere produkter primært fra film TV. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri, skriftlig hjemmeopgave (vejledende omfang 30 sider). Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse ( studerende per opgave). Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. 37. Temastudium Stk. 1. Disciplinbeskrivelse Temastudiet behandler temaer - formuleret i relation til det aktuelle teater - af såvel teoretisk, filosofisk som analytisk, kritisk og debatskabende karakter. Temarammen bestemmes af faglærerne og godkendes af studienævnet inden temastudiet påbegyndes. Den studerende vælger emnet for en faglig formidlingsopgave inden for temarammen. Stk. 2. Faglige mål Det fordres, at den studerende kan udføre en metodebevidst og selvstændig teaterfaglig formidlingsopgave. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a) undervisningsdeltagelse (se 9) samt afholdelse af en forelæsning på Institut for Dramaturgi i forlængelse af seminaret. Prøveform: Individuel prøve. Varighed: 45 min. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. 10

9 b) en fri, skriftlig hjemmeopgave (vejledende omfang 30 sider). Prøveform: Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. 38. Kultur- og teaterpolitik Stk. 1. Disciplinbeskrivelse Disciplinen behandler samfundsmæssige rammer, der sættes for arbejdet med teater og teatermæssige udtryksformer. Hovedvægten lægges på forholdene i Danmark i de seneste år; her vil områder som kulturpolitik, teaterlovgivning, teaterpolitik, teaterøkonomi og publikumsforskning blive behandlet. Til undervisningen er knyttet et 6-8 ugers feltstudium i en institution, der arbejder med kulturelle udtryk af teatermæssig art. Stedet for feltstudiet skal godkendes af faglæreren. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal selvstændigt kunne analysere den institution, hvor hun/han har været i feltstudium, ud fra et kultur- og teaterpolitisk perspektiv samt dokumentere bredere kundskab om kultur- og teaterpolitiske temaer. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven omfatter en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige del er en fri hjemmeopgave (vejledende omfang 25 sider), der omfatter 1) en beskrivelse og analyse af institutionen relateret til institutionens indhold og funktionsmåde der omfatter a) målsætning, b) historiske forudsætninger, c) juridisk grundlag, d) økonomisk grundlag, e) organisationsopbygning, f) det interne sociale system, 2) en redegørelse for de gjorte erfaringer, 3) analyse af væsentlige aktuelle problemstillinger på i forhold til institutionen samt 4) en dokumentation fra institutionen for feltstudiets gennemførelse. Den mundtlige del af prøven er en sagsfremstilling (på ca. 20 min.) med efterfølgende dialog (ca. 20 min). Senest 14 dage inden prøven afleveres en synopsis (vejledende omfang 2 sider) over den problemstilling, eksaminanden ønsker at fremlægge, inkl. opgivelser på 1000 sider. Opgivelserne skal være godkendt af faglærer senest 3 uger før eksamen. 11

10 Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave og synopsen kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven/synopsen, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse ( studerende per opgave). Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave/synopsen er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres er blevet eksamineret. Varighed: Den mundtlige prøve varer 45 min. inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Der gives én samlet karakter. Vægtning: 30 point. 39. A-emne - Æstetik og teaterteori Stk. 1. Disciplinbeskrivelse A-emner er åbne emner under overskriften Æstetik og teaterteori. I disse anlægges en overordnet perspektivering af teoretisk, filosofisk og/ historisk, samfundsmæssig art. Stk. 2. Faglige mål Det fordres, at eksaminanden har opnået fortrolighed med en nærmere afgrænset problemstilling inden for feltet Æstetik og teaterteori og er i stand til at løse opgaven selvstændigt, kritisk og med metodisk indsigt. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri, skriftlig hjemmeopgave (vejledende omfang 35 sider). Prøveform: Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. 40. B-emne - Analyse og dramaturgisk praksis Stk. 1. Disciplinbeskrivelse B-emner er åbne emner under overskriften Analyse og dramaturgisk praksis. Disse er analyse fordybelse i afgrænsede problemstillinger, enten i forlængelse af disciplinerne på bacheloruddannelsen på tværs af disse. Stk. 2. Faglige mål Det fordres, at eksaminanden har videreudbygget sine kundskaber og metodiske færdigheder i forhold til bacheloruddannelsens discipliner og er i stand til selvstændigt at gennemskue og analysere en problemstilling inden for et nærmere afgrænset område. 12

11 Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på følgende måder: a) Undervisningsdeltagelse (se 14) i et af studienævnet godkendt forløb, hvor den studerende bidrager med et mundtligt oplæg. Prøveform: Individuel. Bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået. b) En fri, skriftlig hjemmeopgave (vejledende omfang 35 sider per studerende) Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse ( studerende per opgave). Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. c) En mundtlig prøve med synopsis under forudsætning af en institut-intern teaterproduktion et dramapædagogisk forløb. Den mundtlig prøve former sig som en dialog med eksaminator, baseret på en refleksion over produktionen/forløbet og godkendte opgivelser (1500 normalsider). Som oplæg til dialogen afleveres en synopsis (2-3 sider), fokuserende på centrale problemstillinger i projektet. Opgivelserne skal være godkendt af faglærer senest 3 uger inden eksamen afholdes. Synopsen og teaterproduktionen/det dramapædagogiske forløb kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende (maks. tre studerende i alt). Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres er blevet eksamineret. Prøveform: Individuel prøve. Varighed: Ved individuel prøve er dialogens varighed 45 min. incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. 41. Grenspecialisering Stk. 1. Disciplinbeskrivelse 1 årsværk (60 point) af kandidatuddannelsen kan være en grenspecialisering rettet mod 13

12 dramaturgifagets arbejdsfunktioner. Grenspecialiseringerne giver mulighed for fordybelse og specialisering med et tydeligt perspektiv rettet mod forskellige jobfunktioner og jobområder. Der er tre forskellige grene: Dramaturgen, Pædagogen og Administratoren. De studerende vælger én af grenene og knyttes ved starten af året til en flere lærere, der er ansvarlige for et diskussionsforum inden for den pågældende grenspecialisering og i øvrigt medvirker til at koordinere arbejdet for de studerende på den enkelte gren. Som grundlag for grenspecialiseringernes prøver kan der indgå deltagelse i kurser på andre institutioner. I øvrigt er de tre specialiseringer opbygget parallelt. Grenspecialiseringen Dramaturgen retter sig mod dramaturgiske jobfunktioner. Grenspecialiseringen Pædagogen retter sig mod undervisning i drama og teater. Grenspecialiseringen Administratoren retter sig mod ledelsesmæssige og administrative jobfunktioner. 42. Grenspecialisering - Seminar Stk. 1. Faglige mål Den studerende skal mundtligt kunne fremdrage væsentlige problemstillinger i et emneområde og lægge op til diskussion af dette inden for grenspecialiseringen. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Eksaminanden fremlægger et mundtligt diskussionsoplæg (varighed 45 min.) og leder den efterfølgende diskussion i grenspecialiseringens diskussionsforum. Prøveform: Individuel prøve. Varighed: Diskussionsoplægget varer 45 min. Den efterfølgende diskussion varer 45 min. incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. 43. Grenspecialisering - Analyse Stk. 1. Faglige mål Den studerende skal gennemføre en analyse på højt niveau af et problemfelt af central betydning for den valgte grenspecialisering. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri, skriftlig hjemmeopgave (vejledende omfang sider). Prøveform: Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. 14

13 44. Grenspecialisering - Praktik Stk. 1. Faglige mål På baggrund af en praktik, som er godkendt af faglæreren, og som omfatter mindst to forskellige praktiksteder, skal den studerende være i stand til at gennemføre en kritisk analyse af de aktiviteter, han/hun har observeret/igangsat/deltaget i, under inddragelse af relevant teori. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri, skriftlig hjemmeopgave (vejledende omfang sider), udarbejdet på baggrund af det gennemførte praktikforløb. Opgaven skal forene empiri, teori, analyse og refleksion. Prøveform: Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 30 point. 45. Speciale Stk. 1. Faglige mål Specialeafhandlingen skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Specialet har form af en fri, skriftlig hjemmeopgave, der afgrænses i samråd med eksaminator. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Afhandlingen skal have et omfang på højst 100 sider incl. noter, litteraturliste og bilag. Efter eksaminators afgørelse kan tidligere publicerede upublicerede afhandlinger, forskningsresultater samt andet kvalificeret arbejde, der falder inden for specialeområdet, og som ikke tidligere har været bedømt som eksamensopgave, bedømmes som specialeafhandling en del heraf. Afhandlingen skal indeholde et resumé på tysk engelsk. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens resuméet indgår modificerende. Før opgavetitlen aftales endeligt, godkender vejlederen en problemformulering og en foreløbig bibliografi. Samtidig med aftalen af den endelige opgavetitel fastsættes en afleveringsfrist for specialet. Vejlederen meddeler opgavetitel og afleveringsfrist til eksamenskontoret. Prøveform: Specialeprøven aflægges individuelt. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 3 studerende per opgave. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest to måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke.

14 Vægtning: 30 point. 46. Ordningen træder i kraft Kapitel 9 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 47. De enkelte prøver fra studieordningen af 1989 kan meritoverføres som følger: Overbygningsuddannelsen Tilvalg 1 Tilvalg 2 Tilvalg 3 Kultur- og teaterpolitik Speciale Kandidatuddannelsen A-emne Temastudium B-emne Kultur- og teaterpolitik Speciale

15 SKEMATISK OVERSIGT OVER KANDIDAT-UDDANNELSEN - DRAMATURGI Kandidat A-linjen Undervisningssemester Eksamenssemester Pointvægtning Censur Ind.(I) Grp.(G) Bedømmelse Eksamensform Dramapædagogik Mediedramaturgi Ekstern I/G 7-trinsskala Fri skriftlig hjemmeopgave Temastudium Intern I Best./ikke best. Undervisningsdeltagelse + forelæsning Fri skriftlig hjemmeopgave Kultur- og teaterpolitik 1. & Ekstern I/G maax. 3 7-trinsskala A) Fri skriftlig hjemmeopgave og B) Mundtlig sagsfremstilling A-emne Ekstern I 7-trinsskala Fri skriftlig hjemmeopgave B-emne Intern I/G Speciale Ekstern I/G Best./ikke best. 7-trinsskala Undervisningsdeltagelse + mundtligt oplæg Fri skriftlig hjemmeopgave Teaterproduktion/dramapædagogisk forløb Afhandling

16 SKEMATISK OVERSIGT OVER KANDIDAT-UDDANNELSEN - DRAMATURGI Kandidat B-linjen m/suppleringsuddannelse Undervisningssemester Eksamenssemester Pointvægtning Censur Ind.(I) Grp.(G) Bedømmelse Eksamensform A-emne Ekstern I 7-trinsskala Fri skriftlig hjemmeopgave B-emne Intern I/G Speciale Ekstern I/G Best./ikke best. 7-trinsskala Undervisningsdeltagelse + mundtligt oplæg Fri skriftlig hjemmeopgave Teaterproduktion/dramapædagogisk forløb Afhandling B-linjen m/grenspecialisering Undervisningssemester Eksamenssemester Pointvægtning Censur Ind.(I) Grp.(G) Bedømmelse Eksamensform A-emne Ekstern I 7-trinsskala Fri skriftlig hjemmeopgave B-emne Intern I/G Best./ikke best. Undervisningsdeltagelse + mundtligt oplæg Fri skriftlig hjemmeopgave Teaterproduktion/dramapædagogisk forløb Grenspecialisering Seminar Grenspecialisering Analyse Grenspecialisering Praktik 1. & Intern I Best./ikke best. Mundtlig diskussionsoplæg med efterfølgende diskussion 1. & Ekstern I 7-trinsskala Fri skriftlig hjemmeopgave 2. & Ekstern I 7-trinsskala Fri skriftlig hjemmeopgave Speciale Ekstern I/G 7-trinsskala Afhandling

17 SKEMATISK OVERSIGT OVER KANDIDAT-UDDANNELSEN - DRAMATURGI Kandidat C-linjen Undervisningssemester Eksamenssemester Pointvægtning Censur Ind.(I) Grp.(G) Bedømmelse Eksamensform Dramapædagogik Mediedramaturgi Ekstern I/G 7-trinsskala Fri skriftlig hjemmeopgave Temastudium Intern I Best./ikke best. Undervisningsdeltagelse + forelæsning Fri skriftlig hjemmeopgave Kultur- og teaterpolitik 1. & Ekstern I/G maax. 3 7-trinsskala A) Fri skriftlig hjemmeopgave og B) Mundtlig sagsfremstilling A-emne Ekstern I 7-trinsskala Fri skriftlig hjemmeopgave B-emne Intern I/G Speciale Ekstern I/G Best./ikke best. 7-trinsskala Undervisningsdeltagelse + mundtligt oplæg Fri skriftlig hjemmeopgave Teaterproduktion/dramapædagogisk forløb Afhandling Der kan frit sammensættes 60 point + speciale, jf. 31. Kandidat D-linjen Undervisningssemester Eksamenssemester Pointvægtning Censur Ind.(I) Grp.(G) Bedømmelse Eksamensform Speciale Ekstern I/G 7-trinsskala Afhandling GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD APRIL Ændring ( 5, Stk. 2) godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar Ændring ( 25, Stk. 2 og 45, stk. 2) godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar Ændring ( 45) godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring ( 45) godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ophævelse af 5, stk. 2 godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar 2005.

18 Ændring af 13, 16, 27, 29 stk. 1 og 2, 31, 33, 35 stk. 2 og 3, 36 stk. 2og 3, 37 stk. 2, 38 stk. 2 og 3, 39 stk. 2 og 3, 40 stk. 2 og 3, 42 stk. 1, 43 stk. 1 og 2, 44 stk. 1 og 2 og 45 stk. 1 og 2 godkendt af Dekanen september Ikrafttræden 1. september 2007.