AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Vurdering af mulighed for at udvide listen over afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson for kvægbesætninger, der anvender undtagelsen fra Nitratdirektivet. Landbrugsstyrelsen har i bestilling dateret d. 22. december 2017 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om en vurdering af muligheden for at udvide listen af afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson uden, at dette vil medføre en negativ miljøeffekt på de pågældende bedrifter, herunder eksempelvis cikorie i renbestand eller i blanding med græs. Opgaven blev leveret den 15/1-18. Efterfølgende har Landbrugsstyrelsen i en mail fra d. 24. januar 2018 bedt om en uddybning af besvarelsen. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Lene Hegelund Specialkonsulent Dato 25. januar 2018 Tlf.: Lene.Hegelund@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: Journal Der spørges om følgende: 1. Det er et krav for undtagelsesbrug, at de har 80% af arealet med roer, græs, græsudlæg eller græsefterafgrøder, som alle defineres som "afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson" i Kommissionens undtagelsesbeslutning. Græs, græsudlæg og græsefterafgrøder må først pløjes/destrueres 1. marts. Vi har brug for, at en evt. udvidelse af listen af "afgrøder med en lang vækstsæson og et højt kvælstofoptag" sammenlignes med disse krav. 2. DCA konkluderer i sit svar, at alle afgrøder der kan anvendes som pligtige efterafgrøder kan tænkes at indgå i listen. Men der er f.eks. efterafgrøder, der visner ved frost. Har sådanne afgrøder den samme effekt mht. udvasknings reduktion som en græsefterafgrøde, der først pløjes 1. marts? 3. Der gælder endvidere forskellige etableringsfrister, for Cikorie er det den 1. august og korsblomstrede efterafgrøder den 20. august. Hvilke krav bør der opstilles, for at de pågældende efterafgrøder kan siges at have en lang vækstsæson? I denne besvarelse findes både den oprindelige besvarelse og tillægsbesvarelsen. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk

2 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Den oprindelige besvarelse er udarbejdet af seniorforsker Elly Møller Hansen, seniorforsker Ingrid K. Thomsen, og sektionsleder/professor Jørgen Eriksen og fagfællebedømt af akademisk medarbejder Finn P. Vinther, alle fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Side 2/2 Tillægsbesvarelsen er udarbejdet af seniorforsker Elly Møller Hansen samt sektionsleder/professor Jørgen Eriksen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og fagfællebedømt af Finn P. Vinther og Gitte Blicher-Mathiesen fra hhv. Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Besvarelsen er udarbejdet som led i Rammeaftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser (punkt 7.09 i Ydelsesaftale Planteproduktion ). Venlig hilsen Lene Hegelund

3 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Den 15. januar 2018 Vurdering af mulighed for at udvide listen over afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson for kvægbesætninger, der anvender undtagelsen fra Nitratdirektivet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen og Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Baggrund Landbrugsstyrelsen har i en bestilling af 22. december 2017 bedt Aarhus Universitet (AU) om en vurdering af muligheden for at udvide listen af afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson på kvægbedrifter, der anvender undtagelsesreglen på 230 kg N pr. ha (kvægundtagelsesbedrifter). Udvidelsen af listen må ikke medføre en negativ miljøeffekt på de pågældende bedrifter. Kvægundtagelsesbedrifter er kvægbedrifter, der anvender en undtagelse fra Nitratdirektivet (Rådet for de Europæiske Fællesskaber, 1991) og derfor bl.a. skal overholde et krav på 80 pct. areal med afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson. I bekendtgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet (2017a) fastlægges betingelserne for bedrifters anvendelse af kvægundtagelsen. På bedrifter, som producerer husdyrgødning med mindst 300 kg kvælstof pr. planperiode, hvoraf mindst 2/3 er fra kvæg, må der udbringes husdyrgødning og anden organisk gødning i mængder svarende til 230 kg kvælstof pr. ha harmoniareal pr. planperiode, jf. bekendtgørelsens 43, stk. 2, under forudsætning af opfyldelse af en række betingelser, som fremgår af bilag 2 til bekendtgørelsen. En betingelse er, at mindst 80 pct. af arealet til rådighed for tilførsel af husdyrgødning på bedriften dyrkes med en afgrøde med højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson. Landbrugsstyrelsen begrunder bestillingen med, at det for kvægundtagelsesbedrifter kan være problematisk, at definitionen af afgrøder med højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson kun omfatter foderroer, græs, afgrøder udlagt med græs (græsudlæg) og græsefterafgrøder (Europa-kommissionen, 2017). Som eksempel på yderligere afgrøder nævner Landbrugsstyrelsen muligheden for at dyrke cikorie i renbestand eller i blanding med græs. I bestillingen henvises til et notat fra Aarhus Universitet, DCE (Blicher-Mathiesen, 2017), hvor der svares på et relateret spørgsmål om muligheden for at udvide listen af efterafgrøder. Besvarelse Efterafgrøder Efterafgrøder har til formål at opnå en effektiv kvælstofoptagelse om efteråret. De medvirker desuden til en lang vækstsæson, idet hovedparten af deres vækst og kvælstofoptagelse finder sted efter, at de fleste hovedafgrøder er høstet. Efterafgrøders udvaskningsreducerende effekt blev i 2014 revurderet for under og over 0,8 DE pr. ha ud fra eksisterende markforsøg (Hansen og Thomsen, 2014). Den gennemsnitlige udvaskningsreduktion var 22 kg N pr. ha under 0,8 DE pr. ha og 35 kg N pr. ha over 0,8 DE pr. ha. De forsøg, der danner baggrund for beregning af udvaskningsreduktionen, har dog sjældent været beliggende på arealer med mineraliseringspotentialer tilsvarende typiske kvægundtagelsebedrifter, hvor en lang dyrkningshistorie med bl.a. kløvergræs ofte gør sig gældende. Det betyder, at efterafgrøderne i forsøgene ikke har kunnet vise deres fulde potentiale til at reducere udvaskningen. Veletablerede, ikke-kvælstoffikserende efterafgrøders store kapacitet til at optage kvælstof og dermed reducere nitratudvaskningen i forhold til jord uden efterafgrøder fremgår imidlertid af forsøg, hvor der i

4 forbindelse med grønsagsproduktion blev nedmuldet grøngødning (Thorup-Kristensen, 2006), efterladt store mængder kvælstofrige planterester (Thorup-Kristensen, 2001) eller tilført handelsgødning efter høst for at simulere et højt mineralsk kvælstofindhold, som typisk forekommer efter høst af mange grøntsager (Sørensen, 1992; Thorup-Kristensen, 1993; Thorup-Kristensen og Dresbøll, 2010). I Kristensen og Thorup- Kristensen (2004) og Thorup-Kristensen (2006) optog olieræddike sået i begyndelsen af august således ca. 160 kg N pr. ha og italiensk rajgræs ca. 125 kg N pr. ha i overjordisk plantemasse. Vinterrug optog mindre end italiensk rajgræs, ca. 90 kg N pr. ha, men effekten af vinterrug på jordens mineralske kvælstofindhold var ikke signifikant forskelligt fra effekten af italiensk rajgræs. I et andet forsøg udført af Thorup-Kristensen og Dresbøll (2010) optog vinterrug sået først i august 140, 56 og 119 kg N pr. ha i tre forsøgsår. Ved såning midt i august optog honningurt ca. 130 kg N pr. ha (Sørensen, 1992). I forsøg med landbrugsafgrøder har olieræddike ligeledes vist sig at være effektiv til at optage kvælstof og dermed reducere nitratudvaskningen. I reducerede olieræddike og kinaradise som efterafgrøder i gennemsnit udvaskningen med ca. 85 kg N pr. ha ved en udvaskning på mere end 100 kg N pr. ha fra ubevokset jord (Hansen og Munkholm, 2014). Cikorie er en efterafgrøde, der kan opnå stor roddybde og dermed være i stand til at optage kvælstof fra stor dybde på ikke-grovsandet jord (Thorup-Kristensen, 2006; Thorup-Kristensen og Rasmussen, 2015). Desuden har der, for efterafgrøder udlagt i juni i majs, i flere forsøg været tendens til, at cikorie har reduceret udvaskningen mere end græsudlæg (Hansen og Kristensen, 2016). Det vil derfor være hensigtsmæssigt at så udlæg af cikorie i renbestand eller i blanding med græs i f.eks. majs. Konklusion Det vurderes, at en udvidelse af listen af afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson på kvægundtagelsesbedrifter til at omfatte de samme typer efterafgrøder, som må anvendes som pligtige efterafgrøder, kan foretages uden at det medfører en negativ miljøeffekt på de pågældende bedrifter. Trappemodellen (Miljø- og Fødevareministeriet, 2017b) vil kunne anvendes til vurdering af, om efterafgrøderne er lykkedes i samme omfang som efterafgrøder etableret inden for de nuværende rammer. Referencer Blicher-Matiesen, G., Miljømæssig vurdering af forslag til ændringer i den danske undtagelse fra Nitratdirektivet stillet af SEGES. Notat fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi 28. marts Miljoemaessig_vurdering_af_forsl ag_til_aendring_af_krav_i_undtagelsen_fra_seges.pdf. Europa-kommissionen, Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU 2017/847 af 16. maj 2017 om indrømmelse af en undtagelse på anmodning af Danmark i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget. Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Bilag 3. Efterafgrøder: Revurdering af udvaskningsreducerende effekt. I: Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA rapport 52, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. Side Hansen, E.M., Kristensen, I.S., Effekten af N-gødskning og efterafgrøde på N-udvaskning i majs. Resume og indlæg på Plantekongres 2016, Herning. ssion_22. 2

5 Hansen, E.M., Munkholm, L.J., Fastliggende forsøg med tidlig såning og efterafgrøder. I: Pedersen, J.B. (red.) Oversigt over Landsforsøgene 2014, side SEGES, Aarhus. Kristensen, H.L., Thorup-Kristensen, K., Root growth and nitrate uptake of three different catch crops in deep soil layers. Soil Sci. Soc. Am. J. 68, Miljø- og Fødevareministeriet, 2017a. Bekendtgørelse nr. 865 af 23/06/2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Husdyrgødningsbekendtgørelsen). Miljø- og Fødevareministeriet, 2017b. Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder pdf Rådet for de Europæiske Fællesskaber, Rådets direktiv af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (91/676/EØF). De Europæiske Fællesskabers Tidende, nr. L 375 side /publication/82c54cc d a5dad52ef1f/language-da. Sørensen, J.N., Effect of catch crops on the content of soil mineral nitrogen before and after winter leaching. Z. Pflanzenernähr. Bodenk. 155, Thorup-Kristensen, K., Root development of nitrogen catch crops and of a succeeding crop of broccoli. Acta Agriculturae Scandinavica, section B, Plant Soil Science 43, Thorup-Kristensen, K., Are differences in root growth of nitrogen catch crops important for their ability to reduce soil nitrate-n content, and how can this be measured? Plant and Soil 230, Thorup-Kristensen, K., Effect of deep and shallow root systems on the dynamics of soil inorganic N during 3-year crop rotation. Plant Soil 288, Thorup-Kristensen, K., Dresbøll, D.B., Incorporation time of nitrogen catch crops influences the N effect for the succeeding crop. Soil Use and Management 26, Thorup-Kristensen, K., Rasmussen, C.R., Identifying new deep-rooted plant species suitable as undersown nitrogen catch crops. Journal of soil and water conservation 70,

6 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Den 25. januar 2018 Tillægsbesvarelse til bestillingen Vurdering af mulighed for at udvide listen over afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson for kvægbesætninger, der anvender undtagelsen fra Nitratdirektivet Af Elly Møller Hansen og Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Baggrund Landbrugsstyrelsen har i en mail dateret 24. januar 2018 bedt Aarhus Universitet (AU) om en mere detaljeret besvarelse af bestillingen, der ligger til grund for notatet Hansen et al. (2018). I notatet (Hansen et al., 2018) vurderes det, at en udvidelse af listen (af afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson på kvægundtagelsesbedrifter) til at omfatte de samme typer efterafgrøder, som må anvendes som pligtige efterafgrøder, kan foretages uden at det medfører en negativ miljøeffekt på de pågældende bedrifter. Det pointeres i mailen fra Landbrugsstyrelsen, at græs, græsudlæg og græsefterafgrøder på kvægundtagelsesbedrifter først må pløjes/destrueres 1. marts, og Landbrugsstyrelsen efterspørger en sammenligning af dette krav med det generelle krav for pligtige efterafgrøder, der må destrueres 20. oktober. Der spørges specifikt til, om efterafgrøder, der visner ved frost, har samme effekt mht. udvaskningsreduktion som græsefterafgrøder, der først pløjes efter 1. marts. Desuden spørges der til, hvilke krav, der bør stilles, for at cikorie (der som pligtig efterafgrøde må etableres indtil 1. august) og korsblomstrede (der som pligtig efterafgrøde må etableres indtil 20. august) kan siges at have en lang vækstsæson. Besvarelse I besvarelsen herunder antages det, at langt størstedelen af kvægundtagelsesbedrifterne er beliggende på sandjord i et nedbørsrigt klima. Der findes dog kvægundtagelsesbedrifter i Østjylland, hvor jorden er mere leret og klimaet mere nedbørsfattigt end, hvor flertallet af undtagelsesbedrifter er placeret (Miljø og Fødevareministeriet, 2017a). For diskussion af betydningen af efterafgrøders overvintring og pløjetidspunkt på kvægundtagelsesbedrifter, der er beliggende på lerjord i et mere nedbørsfattigt klima, henvises til Hansen et al. (2016a og 2016b). For sådanne bedrifter er effekt af valg af efterafgrødeart og destruktionstidspunkt forskellig fra tilsvarende bedrifter på sandjord i et nedbørsrigt klima. Anbefalet praksis Den største udvaskningsreduktion ved dyrkning af efterafgrøder på sandjord opnås, hvis efterafgrøderne befinder sig på marken i hele efterårs- og vinterperioden. Hvis efterafgrøderne destrueres eller nedvisnes af frost inden foråret, vil det betyde øget risiko for udvaskning dels pga. efterafgrødens manglende N-optag og dels fordi en nedvisnet efterafgrøde vil kunne omsættes i jorden. Tidligt nedvisnede efterafgrøder vil derfor oftest have mindre udvaskningsreducerende effekt end en græsefterafgrøde, der først pløjes efter 1. marts. Effekten afhænger dog af omsætningen i jorden i løbet af vinteren, f.eks. vil en nedvisning efterfulgt af en længerevarende frostperiode give mindre udvaskning end hvis vinteren er mild og regnfuld. Desuden er der forskel på, hvornår selv frostfølsomme arter nedvisnes af frost (se nedenfor).

7 En udvidelse af listen (af afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson) til at omfatte de samme typer efterafgrøder, som må anvendes som pligtige efterafgrøder, er i notatet Hansen et al. (2018) vurderet på basis af argumenter, som er beskrevet i Hansen et al. (2016a). Her besvares bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt effektvurderingen i Virkemiddelkataloget (Eriksen et al., 2014) med rimelighed kan benyttes i forhold til pligtige efterafgrøder, som det er tilladt at pløje efter 20. oktober. Hansen et al. (2016a) argumenterer med, at det på sandjord i nedbørsrigt klima er mest hensigtsmæssigt, at jorden er bevokset med efterafgrøder vinteren over. Det tilføjes dog, at effektvurderingen i Virkemiddelkataloget med rimelighed kan benyttes for efterafgrøder på sandjord under antagelse af, at anbefalet og forventet praksis for pløjning af efterafgrøderne følges, dvs. pløjning om foråret, selvom det er tilladt at pløje pligtige efterafgrøder efter 20. oktober uanset jordtype. Antagelsen vedrørende pløjetidspunkt bygger bl.a. på spørgeundersøgelser i LOOP-oplande , som viser, at de to sandjordsoplande LOOP2 (Nordjylland) og LOOP6 (Sønderjylland) i gennemsnit kun blev jordbearbejdet (harvning og pløjning) før 1. februar på ca. 6% af arealet (Blicher-Mathiesen et al., 2012). Undersøgelsen stammer fra før 2011, hvor der blev indført forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder. Ved jordbearbejdning forud for dyrkning af majs anbefales forårspløjning som middel til at hæve jordtemperaturen i pløjelaget (Mikkelsen, 2013). Anbefalingerne for dyrkning af efterafgrøder har desuden været, at så overvintrende efterafgrøder på sandjord i nedbørsrige egne (Hansen et al., 2000; Knudsen 2013). En spørgeundersøgelse af Østergaard, 2011 underbygger, at dette ofte er tilfældet i praksis. En yderligere årsag, til at benytte overvintrende efterafgrøder på sandjord, kan være, at det er hensigtsmæssigt med en plantedækket jord, som forhindrer sandfygning i tørre perioder. Ovennævnte spørgeundersøgelser (Østergaard, 2011; Blicher-Mathiesen et al., 2012) tyder således på, at landbrugere i bl.a. de pågældende LOOP-oplande fortrinsvis har fulgt anbefalingerne for artsvalg og pløjetidspunkt, uanset om det på daværende tidspunkt var tilladt at jordbearbejde om efteråret forud for forårssåede afgrøder, og uanset at det var tilladt at pløje efterafgrøder om efteråret. I praksis kan der indgå andre dyrkningsmæssige overvejelser i valg af pløjetidspunkt, f.eks. at det er muligt at udbringe fast husdyrgødning på efterafgrøden med efterfølgende pløjning efter 20. oktober og indtil 15. november (Miljø- og Fødevareministeriet, 2017b). Efterafgrøder i majs Anbefalede efterafgrøder i majs er græsefterafgrøder (Mikkelsen, 2013) sået som udlæg evt. i blanding med cikorie (Hansen og Kristensen, 2016). Ofte er der frygt for, at majs uden efterafgrøder vil medfører stor risiko for udvaskning (Nevens og Reheul, 2005). Meget tyder dog på, at nye sorter er bedre til at optage kvælstof fra jorden om efteråret end gamle sorter. Danske forsøg (Hansen og Eriksen, 2016; Hansen og Kristensen, 2016) bekræfter således udsagnet i en review-artikel (Reheul et al., 2017): The message is clear: (i) modern silage maize varieties have a high yield potential, (ii) they extract more N from the soil than older ones, theoretically leaving 2

8 less residual soil nitrogen after harvest. Nye majssorter af stay-green-typen forbliver grønne under kernefyldningen og er grønne ved ensilering, mens gamle sorter af visnetypen tidligt begynder at gulne og er mere eller mindre visne ved ensilering (Mikkelsen, 2002). Hansen og Kristensen (2016) fandt i forsøg med sammenligning af majs og vårbyg, at det i nogle tilfælde var mere nødvendigt med en efterafgrøde i vårbyg end i majs, for at mindske udvaskningsrisikoen. Mange forhold har betydning for udvaskningen fra majs på sandjord, f.eks. forfrugt, gødningsmængde og tidspunkt for gødningstildeling, men tiden tillader ikke diskussion af disse. Skærpet praksis Ønsker Landbrugsstyrelsen at mindske risikoen for uhensigtsmæssig valg af efterafgrødearter og pløjetidspunkt på kvægundtagelsesbedrifter på sandjord i nedbørsrigt klima, kan reglerne for dyrkning af efterafgrøderne under disse omstændigheder skærpes, således at ikke vinterfaste efterafgrøder udelades og pløjetidspunktet generelt fastlægges til f.eks. 1. marts. Blandt de nuværende pligtige efterafgrøder er følgende afgrøder vurderet som værende ikke vinterfaste (Hansen og Thomsen, 2015): vårbyg, gul sennep, rybs, vårraps og honningurt. Olieræddike og kinaradise vurderes som værende normalt vinterfast/ikke vinterfast. Knudsen (2013) vurderer olieræddike med karakteren 2+ i forhold til de mest vinterfaste, hvis vinterfasthed angives med 5+. Om en efterafgrøde ødelægges af frost afhænger af flere forhold, heriblandt sort, udviklingstrin og muligvis kvælstofindhold (referencer i Hansen og Thomsen, 2015). Det er således en vurdering om olieræddike er for frostfølsom. Cikorie og olieræddike I Hansen og Thomsen (2015) angives det, at cikorie bør sås som udlæg om foråret for at opnå en tilstrækkelig udvikling. Dette beror på en bedømmelse af artens overjordiske udvikling og ikke på dens udvaskningsreducerende effekt, som så vidt vides ikke er bestemt ved såning omkring 1. august. Olieræddike er kendt som en efterafgrødeart, som har en meget hurtig fremspiring og kan derfor sås indtil 20. august, hvor den evt. kan spredes ud i hovedafgrøden inden høst. Græs-efterafgrøder har forholdsvis langsom vækst og sås derfor oftest som udlæg om foråret og vokser langsomt inden høst af hovedafgrøden. Kvælstofoptagelsen i græsset indtil høst af hovedafgrøden er derfor sædvanligvis begrænset. Ikke blot etableringstidspunktet, men også tidspunktet for høst af hovedafgrøden, har betydning for efterafgrødernes udvikling (Hansen et al., 2016b). Hvis høsten trækker ud pga. ugunstige vejrforhold, vil væksten af både græsudlæg og olieræddike hæmmes indtil hovedafgrøden er høstet. Hvis hovedafgrøden går i leje, er der dog risiko for, at græs og olieræddike kan gro gennem kornet. Hvis cikorie sås som udlæg, og korsblomstrede arter sås inden 20. august vurderes det, at de har en tilsvarende lang vækstsæson som græs, der sås som udlæg. 3

9 Referencer Blicher-Mathiesen, G., Grant, R., Jensen, P.G., Hansen, B., Thorling, L., Landovervågningsoplande NOVANA. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31. Aarhus Universitet. Eriksen, J.E., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (redaktører), Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA rapport 52, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. Hansen, E.M., Eriksen, J., Nitrate leaching in maize after cultivation of differently managed grass-clover leys on coarse sand in Denmark. Agriculture, Ecosystems and Environment 2016, Hansen og Thomsen, Planteliste med efterafgrøder som ikke overvintrer. Notat til NaturErhvervstyrelsen, 9. marts Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Schjønning, P., Sørensen, P., 2016a. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i Notat til NaturErhvervstyrelsen den 7. april Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Olesen, J.E., 2016b. Supplerende spørgsmål til notatet Betydningen for kvælstofeffekten af efterafgrøder ved ændrede regler i forhold til etablerings- og oppløjningstidsdatoer. Notat til NaturErhvervstyrelsen den 14. november Hansen, E. M., Thomsen, I.K. og Eriksen, J., Vurdering af mulighed for at udvide listen over afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson for kvægbesætninger, der anvender undtagelsen fra Nitratdirektivet. Notat til Landbrugsstyrelsen den 15. januar Hansen, E.M., Kristensen, I.S., Effekten af N-gødskning og efterafgrøde på N-udvaskning i majs. Resume og indlæg på Plantekongres 2016, Herning. Hansen, E.M., Kyllingsbæk A., Thomsen I.K., Djurhuus J., Thorup-Kristensen K., Jørgensen U., Efterafgrøder. DJF-rapport 37, Markbrug. Knudsen, L. (redaktør), Dyrkningsvejledning, Efterafgrøder, SEGES. Mikkelsen, M., Sidste nyt inden for dyrkning af majs. file:///c:/users/au223619/downloads/03indlaeg%20(2).pdf Mikkelsen, M. (redaktør), Dyrkningsvejledning, Majshelsæd, SEGES. 4

10 Miljø- og Fødevareministeriet, 2017a. Derogation Report Danish Report in accordance with the Commission Decisions 2005/294/EC, 2008/664/EC, 2012/659/EU and 2017/847/EU. Miljø- og Fødevareministeriet, 2017b. Bekendtgørelse nr. 865 af 23/06/2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Husdyrgødningsbekendtgørelsen). Nevens, F. and Reheul, D Agronomical and environmental evaluation of a long-term experiment with cattle slurry and supplemental inorganic N applications in silage. Europ. J. Agronomy 22, Reheul, D., Cougnon, M., Kayser, M., Pannecoucque, J., Swanckaert, J., De Cauwer, B., van den Polvan Dasselaar, A., De Vliegher, A., Sustainable intensification in the production of grass and forage crops in the Low Countries of north-west Europe. Grass Forage Sci. 00, Østergaard, H.S., Undersøgelser af etablering af mellem- og efterafgrøder i Planteavlsorientering 065. Videncentret for Landbrug, Skejby, Århus. (kræver adgangskode). 5