DONG Energy kort fortalt

Transkript

1 Årsrapport 2010

2 DONG Energy kort fortalt DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Omsætning mia. kr. 54,6 EbiTDA mia. kr. 14,1 Årets resultat mia. kr. 4,5 Pengestrømme fra driftsaktivitet mia. kr. 14,2 Nettoinvesteringer mia. kr. 8,6 Exploration & production Gasproduktionen er steget 81% siden 2008 og yderligere 5 olieog gasfelter forventes i produktion fra 2011 til 2014 Olie- og gasproduktion: 24,4 mio. boe fordeling af olie- og gasproduktion: Danmark 21% Norge 79% renewables Siden 2008 er kapaciteten for vind- og vandkraft steget over 50% og er godt på vej mod målet på MW i 2020 Energiproduktion: Vind og vand 4,0 TWh markedsandel offshore vind i drift: Danmark 45% Storbritannien 23% Rating A-/Baa1 mio. boe. 25 OLIE- OG GASPRODUKTION KAPACITET FOR VIND- OG VANDKRAFT MW Antal medarbejdere Ejeroversigt pr Den danske stat 76,49% SEAS-NVE 10,88% Syd Energy Net 6,95% Øvrige 5,68% Olie 2008 Gas Gas Olie Note: Skraveret søjle angiver estimat

3 NETTOOMSÆTNING OG RESULTATER INVESTERINGER OG PENGESTRØMME CO2-UDLEDNING Nettoomsætning, mia kr. EBITDA og årets resultat, mia. kr. mia. kr. g/kwh Nettoomsætning Pengestrømme Nettoinvesteringer Nettoomsætning EBITDA Nettoinvesteringer CO 2-udledning pr. produceret energienhed Årets resultat Pengestrømme fra driftsaktivitet GEnEration EnErGy markets sales & distribution Antallet af kulfyrede blokke i Danmark er reduceret fra 10 til 5 siden 2006 og forventes reduceret med yderligere 3 blokke frem mod 2014 Energiproduktion: Termisk el 15,3 TWh Varme 53,2 PJ markedsandel produktion i Danmark: Termisk el 53% Varme 36% Energiporteføljen optimeres og forsyningssikkerheden sikres med udgangspunkt i en bred portefølje af produktions- og infrastrukturaktiver, samt langsigtede gaskøbsaftaler. I 2011 udvides energiporteføljen med flydende gas (LNG) Salg til engroskunder og på børser: Naturgas 118,5 TWh El 10,4 TWh Gasfremskaffelse: Egen produktion 22% Køb fra tredje part 78% Mere end 60 klimapartnerskaber med erhvervskunder og kommuner mv. har medført energibesparelser på mere end 46 GWh, svarende til husstandes årlige elforbrug Salg og distribution til slutbrugere: TWh El Gas Salg 8,2 24,2 Distribution 9,1 11,4 markedsandele: Salg El Gas Danmark 21% 32% Sverige - 22% Holland 1% 1% Distribution Danmark 27% 28% KULFYREDE KRAFTSVÆRKSBLOKKE ENERGIPORTEFØLJE KLIMAPARTNERSKABER Antal GASLAGRE Olie VINDMØLLER LNG GASKØBSAFTALER GASFELTER GASFYREDE KRAFTVÆRKER KØB OG SALG PÅ ENERGIBØRSER Note: Centrale kraftværksblokke i Danmark Note: Skraveret søjle angiver estimat

4 indhold ledelsesberetning 1 Forord 2 Hoved- og nøgletal, finansielle 3 Hoved- og nøgletal, ikke-finansielle Resultater og forventninger: 4 Koncernens resultater 9 Forretningsområdernes resultater 13 Forventning til finansielt resultat Finansielle målsætninger 16 forretning og strategi 20 Ansvarlig energi forretningsområder: 24 Exploration & Production 30 Renewables 36 Generation 42 Energy Markets 48 Sales & Distribution 54 Risiko og risikostyring ledelsesinformation: 58 Selskabsledelse 60 Interne kontrol- og risikostyringssystemer 62 Bestyrelsen 66 Koncernledelsen finansielt REGNSkAb for koncernen 68 Totalindkomstopgørelse 70 Balance 72 Egenkapitalopgørelse 74 Pengestrømsopgørelse 75 Noter til koncernregnskabet ikke-finansielt REGNSkAb for koncernen 160 Anvendt regnskabspraksis for ikke-finansielle data 164 GRI oversigt SuPPlERENDE information 200 Koncernmeddelelser offentliggjort i Ordliste Omslag DONG Energy kort fortalt og ejeroversigt Omslag DONG Energy aktivitetskort finansiel kalender 11. marts 2011 Årsrapport april 2011 Generalforsamling 19. maj 2011 Delårsrapport for 1. kvartal august 2011 Halvårsrapport for 1. halvår november 2011 Delårsrapport for 9 måneder 2011 YDERliGERE information media Relations Louise Münter investor Relations Morten Hultberg Buchgreitz for- og bagsidefoto Forsidefoto: Gate terminal (LNG), Holland. Horns Rev 2, Danmark. Oselvar, Norge. Bagsidefoto: Severn, Storbritannien, Horns Rev 2, Danmark. Gate terminal (LNG), Holland. Sprog Årsrapporten er udarbejdet på dansk og engelsk. I tilfælde af uoverensstemmelse er den danske udgave gældende. 167 finansielt REGNSkAb for moderselskabet PÅTEGNiNGER 197 Ledelsespåtegning 198 Revisorpåtegning, finansielt regnskab 199 Revisorerklæring, ikke-finansielt regnskab

5 FORORD pa VEj MOD EN GRØN FREMTID Verden står over for to kolossale udfordringer: Vi skal skaffe energi nok til stadig flere mennesker, som vil have del i velstanden, og vi skal nedbringe forureningen med CO 2. Mange har set de to udfordringer som vanskelige at forene. Men i DONG Energy har vi gjort løsningen af begge opgaver til kernen i vores strategi. Vi skaffer stadig mere energi, samtidig med at vi med raske skridt øger den grønne andel af energien. Og vi gør det vel at mærke på et sundt forretningsmæssigt grundlag. Frem til 2015 er det således målet at fordoble indtjeningen i forhold til DONG Energy s fremgang i 2010 tyder på, at det er muligt på samme tid både at løse de to store opgaver på samfundsplan og at drive en lønsom og robust forretning. Behovet for mere energi kommer vi i møde på to fronter. Vi øger fortsat produktionen af naturgas og olie i Danmark, Norge og havet mellem Shetlandsøerne og Færøerne. Og vi fortsætter med at bygge store vindmølleparker både i Danmark og i udlandet. DONG Energy er førende på verdensplan inden for etablering og drift af havvindmøller en af fremtidens vigtige energikilder. Omstillingen til mere grøn energi foregår i hurtigt tempo. De danske kraftværker har således nedbragt deres forbrug af kul med en tredjedel blot i de seneste fire år. Frem til 2015 forventer vi at skære yderligere en tredjedel af forbruget væk og erstatte det med biomasse. Navnlig to af DONG Energy s fem forretningsområder Exploration & Production og Renewables skal stå for væksten i de kommende år. Mens de tre andre områder Generation, Energy Markets og Sales & Distribution primært skal fokusere på effektivitet i driften. DONG Energy s strategi er ambitiøs. Den omfattende og hurtige omstilling kræver en professionel og engageret indsats af vores medarbejdere og samarbejdspartnere. Vi oplever hver dag en stor vilje til at være med i front på vejen mod en grøn fremtid. 11. marts 2011 Fritz H. Schur, bestyrelsesformand Anders Eldrup, administrerende direktør LEDELSESBERETNING 1

6 HOvED- OG NøGlETAl, FINANSIELLE Totalindkomstopgørelse mio. kr. EUR mio. Nettoomsætning: Exploration & Production Renewables Generation Energy Markets Sales & Distribution Andre aktiviteter/elimineringer (13.852) (11.398) (15.362) (9.996) (6.782) (1.860) (1.532) EBITDA: Exploration & Production Renewables Generation Energy Markets Sales & Distribution Andre aktiviteter/elimineringer (495) 4 (189) EBITDA korrigeret for særlig kulbrinteskat EBIT Resultat ved salg af virksomheder 905 (62) (8) Finansielle poster, netto (1.595) (1.362) (1.134) (740) (592) (214) (183) Årets resultat balance Aktiver Tilgang i materielle aktiver Nettoarbejdskapital Rentebærende aktiver Rentebærende gæld Rentebærende nettogæld Egenkapital Pengestrømme Funds From Operation (FFO) Pengestrømme fra driftsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet (14.793) (21.199) (8.629) (11.803) (7.809) (1.987) (2.848) Bruttoinvesteringer (15.692) (18.131) (11.146) (17.512) (9.795) (2.107) (2.446) Nettoinvesteringer (8.595) (19.040) (8.666) (12.020) (9.111) (1.154) (2.568) Nøgletal Finansiel gearing x 0,43 0,60 0,33 0,35 0,42 0,43 0,60 Justeret nettogæld / Pengestrømme fra driftsaktivitet x 1,8 3,3 1,9 2,1 2,7 1,8 3,3 For definition af hoved- og nøgletal henvises til koncernregnskabets note 39 om beskrivelse af anvendt regnskabspraksis. 2 LEDELSESBERETNING

7 HOvED- OG NøGlETAl, IKKE-FINANSIELLE mængder Produktion: Olie- og gasproduktion mio. boe 24,4 24,0 18,5 11,3 13,8 - olie mio. boe 9,0 8,5 10,0 9,1 12,1 - gas mio. boe 15,4 15,5 8,5 2,2 1,7 Elproduktion TWh 20,2 18,1 18,5 20,5 26,3 - termisk TWh 16,2 15,3 16,0 17,3 23,1 - vind og vand TWh 4,0 2,8 2,6 3,2 3,2 Varmeproduktion PJ 53,2 46,7 46,4 47,3 50,5 Salg og distribution: Gassalg (ekskl. eget forbrug på kraftværker) TWh 108,5 94,0 99,4 78,8 99,7 Elsalg TWh 10,4 10,7 10,9 10,9 10,8 Gasdistribution TWh 11,4 10,0 10,3 10,2 11,1 Eldistribution TWh 9,1 9,2 9,4 9,3 5,1 Olietransport, Danmark mio. tdr miljø Kuldioxid (CO 2 ), kvotebelagt mio. tons CO 2 11,8 11,9 12,6 13,8 18,2 CO 2 -udledning pr. produceret energienhed (el og varme) 1) g/kwh Andelen af CO 2 -neutrale brændsler i kraftværker % 19,4 15,2 14,1 14,5 10,0 Kvælstofoxider (NO X ) g/kwh 0,38 0,50 0, Svovldioxid (SO 2 ) g/kwh 0,07 0,14 0, Flaring af naturgas (offshore og på gaslager) mio. Nm 3 33,0 7,3 8,6 9,7 8,4 Olie udledt i havet fra produktionsplatforme tons Reinjektion af produceret vand på produktionsplatforme % Genanvendelse af affald i administration % Genanvendelse af affald på anlæg % Væsentlige miljøuheld antal Kampagnen "1 ton mindre CO 2 pr. medarbejder": Samlet reduktion tons CO Samlet reduktion pr. medarbejder tons CO 2 pr. medarb. 1,25 0, Arbejdsforhold Årsværk (FTE) antal Alder (gennemsnit) år Medarbejderomsætning % Arbejdsulykker med fravær antal Arbejdsulykker med fravær (LTIF) pr. mio. arbejdstimer 4,6 6,8 7,5 10,4 10,4 Arbejdsulykker med dødelig udgang antal Se anvendt regnskabspraksis på side ) Opgørelsen er foretaget pro rata for alle aktiviteter og inkluderer dermed associerede og ikke konsoliderede selskaber. LEDELSESBERETNING 3

8 KonCErnEns RESULTATER Finansielle resultater DONG Energy s omsætning, EBITDA og pengestrømme fra driftsaktivitet for 2010 viste væsentlig fremgang i forhold til 2009 og steg med henholdsvis 11%, 59% og 50%. Både det realiserede EBITDA og pengestrømme fra driftsaktivitet vurderes som meget tilfredstillende og blev væsentligt højere end forventet ved årets begyndelse med en positiv udvikling for alle forretningsområder. EBITDA i 2010 var positivt påvirket af indtjening fra nye og udvidede aktiviteter, omkostningsreduktioner i Generation, højere energipriser samt prissikringer. De nye aktiviteter, herunder særligt vindmølleparker og oliefelter, bidrog med 1,1 mia. kr. i 2010, hvilket var på niveau med forventningen angivet i årsrapporten for Målet om en forbedring af EBITDA med 1,5 mia. kr. i forhold til 2008 på basis af effektiviserings- og omkostningsreduktionsprogrammer blev opnået ved udgangen af 2010, et år før tid. Der er bl.a. opnået væsentlige besparelser ved at indstille produktionen på kraftværksblokke og ved at reducere antallet af medarbejdere ved de termiske kraftværker og i ingeniøraktiviteter i Danmark. Efterspørgslen efter både olie, el og gas steg igen efter et 2009, som var kraftigt påvirket af den økonomiske krise. Den øgede efterspørgsel samt forventning om højere økonomisk vækst førte til højere energipriser. Derudover var 2010 kendetegnet ved koldt vejr i både 1. kvartal og 4. kvartal, hvilket påvirkede både efterspørgsel og priser på el og gas positivt. Der blev investeret for 15,7 mia. kr. i nye aktiviteter, udvidelser samt effektivisering og fornyelse af eksisterende anlæg i Samtidig blev der gennemført salg af aktiver, virksomheder og minoritetsandele for 7,1 mia. kr. Nettoinvesteringerne i 2010 udgjorde således 8,6 mia. kr. markedspriser Elpriser og green dark spread Den gennemsnitlige elpris i de to danske prisområder udgjorde 52 EUR/MWh i 2010, svarende til en stigning på 37% i forhold til Stigningen skyldes primært de meget kolde og tørre vintre, der førte til høj efterspørgsel både i starten og slutningen af året. I 1. kvartal var hydrobalancen på det laveste niveau i ti år, og samtidig var der begrænsninger i transmissionskapaciteten mellem Østdanmark og Sverige. Nord Pool systemprisen var på niveau med de danske elpriser i 2010, mens den tyske EEX elpris var lavere, da den ikke i samme grad var påvirket af den kolde og tørre vinter. I de danske prisområder førte kombinationen af relativt høje elpriser i 2010 uden tilsvarende høje stigninger i kul- og CO 2 -priserne til et green dark spread på i gennemsnit 14 EUR/MWh mod 8 EUR/MWh i Kulpriserne steg dog kraftigt i årets sidste måneder. Udviklingen i green dark spreadet havde en positiv effekt på indtjeningen fra den termiske elproduktion. Gas- og oliepriser Olieprisen steg med 29% i forhold til 2009 drevet af mere optimistiske forventninger til den økonomiske vækst og høj efterspørgsel fra Asien. ELPRIS OG GREEN DARK SPREAD (DK) HYDROBALANCEN Månedsgennemsnit Ugentligt gennemsnit EUR/MWh TWh kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Elpris (Nord Pool, DK) Kilde: Nord Pool, Argus og ECX Green dark spread (Nord Pool, DK) Min-Max Median Kilde: SKM Market Predictor 4 LEDELSESBERETNING

9 Gasprisen var under pres i 2009 og i 1. kvartal 2010 som følge af overforsyning og faldende efterspørgsel pga. den økonomiske krise, men steg væsentligt fra 2. kvartal 2010 og var i gennemsnit 42% højere end i Stigningen skyldes bl.a. øget efterspørgsel fra elsektoren og industrien, det kolde vejr samt problemer med at få gas fra Norge bragt til kontinental Europa og Storbritannien. På trods af de stigende gaspriser må de europæiske naturgasmarkeder stadigvæk betegnes som velforsynede. Ligesom i 2009 har gasbørspriserne ligget væsentlig lavere end de olieindekserede gaspriser i De stigende gas- og oliepriser har haft en positiv effekt på indtjeningen fra gasog olieproduktionen. Spreadet mellem olieprisen og gasbørspriserne har til gengæld påvirket indtjeningen fra handel med gas negativt i forhold til en situation med ligevægt mellem priserne. Omsætning Omsætningen udgjorde 54,6 mia. kr. mod 49,3 mia. kr. i Stigningen på 11% skyldes højere energipriser, højere produktion af el samt højere gassalg. Elproduktionen steg med 11% i forhold til 2009 og udgjorde 20,2 TWh. Stigningen var drevet af en øget produktion fra vind- og vandkraft på 43% som følge af idriftsættelse af nye vindmølleparker, mens den termiske elproduktion steg med 6% som følge af idriftsættelsen af det gasfyrede kraftværk, Severn i Storbritannien i slutningen af året. Salget af gas (eksklusiv eget forbrug på kraftværkerne) steg med 15% til 108,5 TWh i En stor del af stigningen skyldes, at DONG Energy øgede salget på gasbørserne. Lavere temperaturer end normalt førte derudover til øget efterspørgsel. Prissikring påvirkede omsætning og vareforbrug positivt med 0,7 mia. kr. i 2010 mod 1,6 mia. kr. i 2009 og skyldes primært markedsværdiregulering af kontrakter, der er indgået til pris- ORDliSTE Der henvises til side for en definition af hydrobalance, green dark spread, dækningsbidrag ved elproduktion, timelag samt FIFO-lagerprincippet for kul. El, olie og GasprisEr Gennemsnit El (Nord Pool, system), EUR/MWh % El (Nord Pool, DK gns.), EUR/MWh % El (EEX), EUR/MWh % Olie (Brent), USD/tdr % Gas (TTF/NBP), EUR/MWh % Kilde: Nord Pool, EEX, Platts og Argus sikring af eksponeringer efter Effekten fra prissikringer, der vedrørte eksponeringer i 2010, var neutral. Der var en positiv effekt fra valutasikring, men en negativ effekt fra sikring af el pga. de høje elpriser i starten og slutningen af EbiTDA EBITDA udgjorde 14,1 mia. kr. mod 8,8 mia. kr. i Stigningen på 5,3 mia. kr. svarer til stigningen i omsætningen, idet lavere kapacitetsomkostninger og avance ved salg af ejerandelen i Nysted Havmøllepark opvejede det højere vareforbrug. Stigningen fordelte sig således mellem forretningsområderne: I Exploration & Production steg EBITDA med 1,6 mia. kr. til 5,0 mia. kr. EBITDA var positivt påvirket af højere gas- og oliepriser, men blev delvis opvejet af en lille negativ effekt fra olieprissikringer i 2010 mod en positiv effekt på 0,7 mia. kr. i 2009 OLIEPRIS Månedsgennemsnit USD/tdr GASPRISER Månedsgennemsnit EUR/MWh Olie (Brent) Kilde: Platts Gas (NBP) Kilde: Argus Gas (TTF) LEDELSESBERETNING 5

10 I Renewables steg EBITDA med 1,1 mia. kr. til 1,7 mia. kr. som følge af øget produktion fra idriftsættelse af nye vindmølleparker og højere elpriser (særligt på vandkraft) I Generation steg EBITDA med 1,6 mia. kr. til 1,9 mia. kr. drevet af højere elpriser, lavere brændselsomkostninger (både kul indregnet efter FIFO-lagerprincip og lavere gaspriser) og lavere kapacitetsomkostninger, delvist opvejet af at den positive effekt fra elprissikringer i 2009 blev vendt til en negativ effekt i 2010 I Energy Markets steg EBITDA med 1,2 mia. kr. til 3,2 mia. kr., hovedsageligt som følge af at timelag-effekten i 2009 gav en stor negativ resultatpåvirkning (dyrere gaskøb i 2009 foranlediget af de høje oliepriser i 2008) samt større positiv effekt af olieprissikringer end i 2009 I Sales & Distribution faldt EBITDA med 0,2 mia. kr. til 2,0 mia. kr., primært som følge af lavere nettariffer samt højere nettab for eldistributionen. FinansiEllE poster mio. kr Renteomkostninger, netto (1.217) (882) Renteelement af retableringsforpligtelser (196) (176) Øvrige (182) (304) finansielle poster, netto (1.595) (1.362) Aktiverede renteomkostninger på anlægsprojekter under opførelse udgjorde 0,3 mia. kr., på niveau med Disse renter indgår ikke i totalindkomstopgørelsen. Renteelement af retableringsforpligtelser udgjorde 0,2 mia. kr., også på niveau med Øvrige finansielle poster i 2010 udgjorde en omkostning på 0,2 mia. kr. og vedrørte primært valutakursreguleringer på tilgodehavender og leverandørgæld. Afskrivninger og EbiT EBIT udgjorde 8,1 mia. kr. mod 3,8 mia. kr. i Stigningen på 4,3 mia. kr. skyldes stigningen i EBITDA på 5,3 mia. kr., der delvist blev opvejet af højere afskrivninger som følge af ibrugtagning af nye aktiver og som følge af en nedjustering af reserverne på Ormen Lange-feltet i slutningen af Afskrivningerne i 2010 var påvirket af nedskrivninger på 0,4 mia. kr., der primært var relateret til decentrale kraftværker, der blev eller forventes at blive lukket eller solgt som følge af lav indtjening. Resultat ved salg af virksomheder Der blev i 2010 gennemført frasalg af virksomheder med en samlet avance på 0,9 mia. kr., hvoraf de væsentligste var salg af aktieposterne i Salten Kraftsamband og Nordkraft med en avance på 0,7 mia. kr. og aktieposten i Swedegas med en avance på 0,2 mia. kr. finansielle poster De finansielle poster udgjorde en nettoomkostning på 1,6 mia. kr. mod 1,4 mia. kr. i Nettorenteomkostningerne steg med 0,3 mia. kr. til 1,2 mia. kr. som følge af en stigning i den gennemsnitlige rentebærende nettogæld fra 20 mia. kr. i 2009 til 26 mia. kr. i Selskabsskat Skat af årets resultat udgjorde en omkostning på 3,0 mia. kr. mod 1,3 mia. kr. i Skatteprocenten var 40% mod 53% i Faldet i skattesatsen skyldes primært, at ikkefradragsberettigede omkostninger udgjorde en mindre andel af årets effektive skat, samt at indtjeningen i Norge, hvor kulbrinteindkomst beskattes med 78%, udgjorde en mindre andel af den samlede indtjening i 2010 end i Årets resultat og udbytte Årets resultat steg med 3,3 mia. kr. til 4,5 mia. kr. i 2010 som følge af det højere EBIT og avance ved salg af virksomheder. Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte på 7,50 kr. pr. aktie for 2010 (2009: 1,64 kr.). Dette giver et udbytte på 2,2 mia. kr., svarende til 52% af årets resultat, fratrukket rente efter skat til ejerne af hybridkapital samt minoritetsinteressers andel af årets resultat. Pengestrømme fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde 14,2 mia. kr. i 2010 mod 9,5 mia. kr. i 2009 og afspejler dermed stigningen i EBITDA. Der var en positiv likviditetseffekt fra reduktion af nettoarbejdskapital i 2010 (1,7 mia. kr.). I 2009 udgjorde den tilsvarende positive effekt 1,9 mia. kr. OMSÆTNING 2010 EBITDA % 12% 17% 21% 54,6 mia. kr. 46% Energy Markets Sales & Distribution Generation Exploration & Production Renewables 12% 14% 15% Exploration & Production 36% Energy Markets Renewables 14,1 Sales & Distribution mia. kr. Exploration & Production Generation Generation 23% Renewables Sales & Distribution Energy Markets 6 LEDELSESBERETNING

11 investeringer Nettoinvesteringerne i 2010 udgjorde 8,6 mia. kr. mod 19,0 mia. kr. i 2009 og var sammensat af bruttoinvesteringer på 15,7 mia. kr. og salg af aktiver, virksomheder og minoritetsandele (inklusiv kapitalindskud) for 7,1 mia. kr. Nedenstående tabel viser sammenhængen mellem bruttoinvesteringer, nettoinvesteringer og pengestrømme fra investeringsaktivitet. sammenhæng mellem investeringsopgørelser mio. kr bruttoinvesteringer (15.692) (18.131) Salg af aktiver og virksomheder Gæld modtaget/overdraget ved køb og salg af virksomheder 0 (1.927) Transaktioner med minoritets aktionærer Nettoinvesteringer 1) (8.595) (19.040) Gæld modtaget/overdraget ved køb og salg af virksomheder (tilbageført) 2) Transaktioner med minoritetsaktionærer (tilbageført) 2) (3.880) (442) Køb og salg af værdipapirer (ingen effekt på nettogæld) (2.377) (3.742) Modtagne udbytter samt kapitaludlodning Pengestrømme fra investeringsaktivitet (14.793) (21.199) 1 ) Nettoinvesteringer defineres som påvirkningen på DONG Energy s rentebærende nettogæld fra investeringer samt køb og salg af virksomheder. For nærmere definition henvises til anvendt regnskabspraksis, Hoved- og nøgletal definitioner. 2 ) Posterne tilbageføres da de ikke indgår i pengestrømme fra investeringsaktivitet Nedgravning af elkabler i Nordsjælland og øvrige investeringer i eldistributionsnettet (0,6 mia. kr.). De væsentligste frasalg i 2010 var: Transaktioner med minoritetsaktionærer (3,9 mia. kr.), heraf væsentligst salg af yderligere andel på 24,8% i Walney i slutningen af 2010 samt kapitalindskud fra køberen af minoritetsandelen på 25,1% i Reduktion af ejerandel i specialrederiet A2SEA til 67% (via kapitalindskud) samt salg af 14,5% af selskabet, der ejer 50% af Nysted Havmøllepark Salg af virksomheder (2,3 mia. kr.), heraf primært minoritetsaktieposterne i Salten Kraftsamband, Nordkraft og Swedegas Salg af aktiver (0,9 mia. kr.), heraf primært 50% af Nysted Havmøllepark (inkl. videresalg af E.ON s 20% andel). Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktivitet udgjorde 1,1 mia. kr. mod 12,2 mia. kr. i Der blev i 2010 optaget lån på 5,2 mia. kr., heraf primært udstedelse af obligationer for GBP 0,5 mia., og tilbagebetalt lån for 2,9 mia. kr. Salg af den yderligere minoritetsandel i Walney bidrog med begrænset likviditet i 2010, da køberen først betaler sin andel af projektets anlægsomkostninger, når hele parken er opført ved udgangen af De samlede transaktioner med minoritetsaktionærer, inklusiv salget af den indirekte ejerandel på 7,25% i Nysted Havmøllepark, bidrog med 0,3 mia. kr. i Ændringen i øvrige gældsforpligtelser udgjorde minus 0,5 mia. kr. Herudover blev der udbetalt udbytte på 0,5 mia. kr. til aktionærerne og rente på 0,5 mia. kr. vedrørende hybridkapitalen. De væsentligste bruttoinvesteringer i nye aktiviteter, udvidelse af hidtidige aktivitetsområder samt effektivisering og fornyelse af eksisterende anlæg i 2010 var: Udbygning af vindaktiviteter (6,4 mia. kr.), herunder de britiske havmølleparker Walney (3,4 mia. kr.), London Array (1,0 mia. kr.), Lincs (0,5 mia. kr.) og Gunfleet Sands (0,3 mia. kr.) samt nybygning af specialskib til brug ved installation af havmøller (0,4 mia. kr.) Udbygning af gas- og oliefelter samt infrastruktur (4,0 mia. kr.), herunder de norske gasfelter Oselvar (0,7 mia. kr.), Trym (0,7 mia. kr.) og Ormen Lange (0,5 mia. kr.), det danske felt Syd Arne (0,5 mia. kr.) og de britiske felter Laggan- Tormore (0,5 mia. kr.) Termiske aktiviteter (3,9 mia. kr.), herunder konstruktion af de gasfyrede kraftværker Severn i Storbritannien (1,4 mia. kr.) og Enecogen i Holland (1,2 mia. kr.) balance Balancesummen steg med 16,8 mia. kr. til 137,3 mia. kr. ved udgangen af Stigningen skyldes primært investeringer samt en større beholdning af værdipapirer, der primært skyldes placering af provenuet fra optagelse af lån i Den rentebærende nettogæld faldt med 4,8 mia. kr. til 22,1 mia. kr. ved udgangen af 2010, da pengestrømme fra driftsaktivitet var større end pengetrækket fra nettoinvesteringer, udbyttebetalinger og betaling af renter til ejerne af hybridkapital. Egenkapitalen steg med 6,5 mia. kr. fra udgangen af 2009 til 51,3 mia. kr. ved udgangen af Stigningen skyldes primært årets resultat og kapitalindskud fra minoritetsaktionærer vedrørende Walney havmølleparken, delvist opvejet af udbetalte udbytter og renter til ejerne af hybridkapital. LEDELSESBERETNING 7

12 kapitalstruktur Nøgletallet justeret nettogæld i forhold til pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde 1,8 ved udgangen af 2010 mod 3,3 på samme tidspunkt året før. Forbedringen skyldes både den bedre indtjening og afledte pengestrømme fra driften samt reduktionen i nettogælden. begivenheder efter periodens udløb udstedelse og tilbagekøb af hybridkapital DONG Energy har i januar udstedt ny hybridkapital for EUR 700 mio. med forfald i 3010 og tilbagekøbt EUR 500 mio. af den eksisterende hybridkapital med forfald i Udstedelsen og tilbagekøbet har netto forøget egenkapitalen med 1,5 mia. kr. Den nyudstedte hybridkapital har en kuponrente på 7,75%. Opførelse af tysk havmøllepark DONG Energy har besluttet at opføre havmølleparken Borkum Riffgrund 1 i den tyske del af Nordsøen. Den samlede investering i opførelsen af parken vil være omkring EUR 1,25 mia. Borkum Riffgrund 1 vil bestå af op til 89 3,6 MW møller med en samlet kapacitet på 320 MW. Parken vil kunne levere CO 2 -fri strøm svarende til næsten tyske husstandes årlige elforbrug. Opførelsen forventes påbegyndt i 2013, og parken vil levere strøm fra medarbejdere Sundheds- og sikkerhedsforhold indgår i ambitionen om at drive virksomheden på en ansvarlig måde og have engagerede og højt kvalificerede medarbejdere. I 2010 forekom 93 arbejdsulykker med fravær, heraf 49 hos leverandører. Omregnet til arbejdsulykker med fravær pr. mio. arbejdstimer (LTIF) faldt det samlede antal ulykker hos DONG Energy og koncernens leverandører til 4,6 mod 6,8 i 2009, hvilket er den laveste ulykkesfrekvens i DONG Energy s historie. Det fastsatte mål for ulykkesfrekvensen i 2010 var 6,2 og i 2011 har koncernen et mål på 5,2. I 2010 forekom desværre tre dødsfald hos koncernens leverandører under arbejde på DONG Energy s arbejdspladser. DONG Energy ser med stor alvor på disse ulykker. Ulykkerne har været med til at understrege, at forebyggelse af ulykker kræver kontinuerligt fokus. I 2010 har koncernen arbejdet videre med at udvikle en stærk sikkerhedskultur med fokus på risikovurdering og proaktiv forebyggelse samt opfølgning på alle hændelser med henblik på løbende forbedring hos både DONG Energy, leverandører og forretningspartnere. Sikkerhed er integreret i alle DONG Energy s aktiviteter. Ikke-finansielle resultater 2010 er det andet år, hvor DONG Energy integrerer ikkefinansielle hoved- og nøgletal i årsrapporten. Koncernens vigtigste resultater inden for samfundsansvar fremgår på side 3 og kommenteres på de følgende sider og i kapitlet om ansvarlig energi. For en detaljeret beskrivelse henvises til koncernens verificerede GRI-rapportering og ansvarlighedsdelen af koncernens hjemmeside. miljø I 2010 reducerede koncernen CO 2 -udslippet pr. produceret kwh bl.a. gennem reduktion af kulforbruget, opførelse af nye vindmølleparker samt øget forbrug af naturgas og biomasse. Naturgas udgjorde 23% af det samlede brændselsforbrug mod 19% i 2009, og anvendelsen af CO 2 -neutrale brændsler steg til 19% mod 15% i CO 2 -udledningen pr. produceret energienhed el og varme udgjorde 524 g/kwh i 2010 mod 574 g/kwh i Den kvotebelagte udledning af CO 2 fra kraftværkerne udgjorde 11,8 mio. tons i 2010 mod 11,9 mio. tons i 2009, og blev dermed reduceret på trods af, at både el- og varmeproduktionen steg i DONG Energy s kunder opnåede i 2010 besparelser på 342 GWh, svarende til elforbruget i ca husstande. DONG Energy har bidraget til besparelserne gennem energirådgivning og klimapartnerskaber med mere end 60 store erhvervsvirksomheder, kommuner, boligselskaber og organisationer, samt udvikling af nye løsninger til private husstande. 8 LEDELSESBERETNING

13 ForrEtninGsomrÅdErnEs RESULTATER De finansielle og miljømæssige resultater i 2010 inden for hvert af koncernens fem forretningsområder kommenteres i det følgende. Exploration & Production mængder Gas- og olieproduktionen steg med 2% til 24,4 mio. boe i Olieproduktionen steg med 6% til 9,0 mio. boe i 2010 som følge af idriftsættelsen af Nini Øst-feltet og højere produktion fra Ula-feltet. Gasproduktionen, der primært kom fra Ormen Lange feltet i Norge udgjorde 15,4 mio. boe, på niveau med 2009, og udgjorde 63% af den samlede produktion. Produktionen i 2010 var fordelt med 21% fra de danske felter og 79% fra de norske felter. EBIT steg med 1,0 mia. kr. i forhold til 2009, hvilket var mindre end stigningen i EBITDA som følge af højere afskrivninger. De højere afskrivninger skyldes dels den lidt højere produktion og dels højere afskrivninger pr. produceret enhed på Ormen Lange-feltet, da de samlede reserver på feltet blev nedjusteret i slutningen af Bruttoinvesteringerne udgjorde 4,0 mia. kr. mod 3,1 mia. kr. i 2009 og vedrørte hovedsageligt udvikling af producerende og nye gas- og oliefelter. De væsentligste investeringer i 2010 var udbygning af de norske gasfelter Oselvar (0,7 mia. kr.), Trym (0,7 mia. kr.) og Ormen Lange (0,5 mia. kr.), det danske felt Syd Arne (0,5 mia. kr.) og de britiske felter Laggan-Tormore (0,5 mia. kr.). Resultater og investeringer Omsætningen udgjorde 8,2 mia. kr., hvilket var 1,6 mia. kr. højere end i De højere gas- og oliepriser samt den lidt højere produktion påvirkede omsætningen positivt, men blev delvist opvejet af en mindre negativ effekt fra olieprissikringer i 2010 mod en positiv effekt på 0,7 mia. kr. i EBITDA steg med 1,6 mia. kr. til 5,0 mia. kr. i 2010 som følge af den højere omsætning. Exploration & production Hovedtal mængder Olie- og gasproduktion mio. boe 24,4 24,0 - olie mio. boe 9,0 8,5 - gas mio. boe 15,4 15,5 finansielle resultater Nettoomsætning mio. kr EBITDA mio. kr EBITDA korrigeret for særlig kulbrinteskat mio. kr EBIT mio. kr Bruttoinvesteringer mio. kr. (4.023) (3.050) miljø CO 2 -udledning, kvotebelagt mio. tons 0,12 0,04 Flaring af naturgas mio. Nm Olie udledt i havet tons 8 18 Reinjektion af produceret vand på produktionsplatforme % miljø Den samlede udledning af produktionsvand med olie i havet fra DONG Energy s aktiviteter vedrørende olie- og gasudvinding var 8 tons i 2010, hvilket var en reduktion på 56% i forhold til 2009, hvor der blev udledt 18 tons. På Siri-platformen, der drives af DONG Energy, blev udledningen af olie i ,7 tons. Det svarer til en gennemsnitlig koncentration af olie i det udledte vand til Nordsøen på 12 mg olie pr. liter vand fra platformen. Det skyldes primært, at DONG Energy har fastholdt sin renseeffektivitet og samtidig øget reinjektionen af produktionsvandet til undergrunden markant. Reinjektion af olierestholdigt vand steg i 2010 til 78% i forhold til 49% i Siri-platformen forbedrede sin reinjektion fra 78% af produktionsvandet i 2009 til 94% i Afbrænding af naturgas (flaring) på Siri-platformen steg til 29 mio. Nm 3 i 2010 mod 2 mio. Nm 3 i 2009, hvilket har forårsaget en stigning i udledning af kvotebelagt CO 2. Stigningen skyldes produktion på en ny satellitplatform, Nini Øst, som er forbundet til Siri-platformen. Flaringen er sket som følge af udfordringer med at behandle gassen fra det nye felt i procesanlægget på Siri. Procesanlægget på Siri blev modificeret i januar 2011, hvilket forventes at nedbringe flaringen væsentligt i Renewables mængder Produktion fra vind- og vandkraft steg med 43% til 4,0 TWh i 2010 som følge af idriftsættelse af nye vindmølleparker, herunder især Horns Rev 2 i Danmark og Gunfleet Sands i Storbritannien, samt højere produktion fra vandkraft i Sverige. Produktion fra vind- og vandkraft udgjorde 20% af koncernens samlede elproduktion i 2010 mod 16% i LEDELSESBERETNING 9

14 renewables Hovedtal mængder Elproduktion, vind og vand TWh 4,0 2,8 finansielle resultater Nettoomsætning mio. kr EBITDA mio. kr EBIT mio. kr Bruttoinvesteringer mio. kr. (6.378) (7.133) Resultater og investeringer Omsætningen steg med 1,3 mia. kr. til 2,9 mia. kr. i 2010 som følge af den øgede produktion samt væsentligt højere elpriser på vandkraft i Sverige. De generelt højere elpriser i 2010 påvirkede derimod kun i mindre grad omsætningen fra vindmølleparkerne, da en stor del af produktionen sælges til faste elpriser, herunder grønne certificater, hvor prisen er mere stabil. Derudover indgik A2SEA i hele 2010 mod et halvt år i regnskabet for EBITDA blev forøget med 1,1 mia. kr. til 1,7 mia. kr. i 2010, drevet af den højere omsætning delvist modsvaret af højere omkostninger som følge af den øgede aktivitet. EBIT udgjorde 1,0 mia. kr. mod 0,3 mia. kr. i Stigningen var lavere end stigningen i EBITDA som følge af højere afskrivninger på grund af nye vindmølleparker og tilgangen af A2SEA. EBITDA steg med 1,6 mia. kr. til 1,9 mia. kr. i Seksdoblingen skyldes udover stigningen i omsætningen på 0,5 mia. kr. lavere brændselsomkostninger og væsentligt lavere kapacitetsomkostninger afledt af omkostningsreduktioner. Der er bl.a. opnået væsentlige besparelser ved at tage kraftværksblokke ud af aktiv drift og ved at reducere antallet af medarbejdere både på kraftværkerne og i ingeniørdelen af forretningen. Prissikringer påvirkede EBITDA negativt med 0,6 mia. kr. i 2010 mod en positiv effekt på 0,6 mia. kr. i 2009, drevet af tab på prissikring af el som følge af de højere elpriser. De gennemsnitlige brændselsomkostninger pr. produceret GWh var lavere end i 2009, dels på grund af lavere markedspriser på gas og dels som følge af, at forbruget af kul indregnes efter FIFO-lagerprincippet. Den regnskabsmæssigt realiserede kulpris (eksklusiv prissikring) udgjorde i gennemsnit 85 USD/ton mod 116 USD/ton i EBIT udgjorde 0,2 mia. kr. mod minus 0,8 mia. kr. året før. Stigningen var lavere end stigningen i EBITDA som følge af højere afskrivninger på grund af idriftsættelsen af 2. generations bioethanolanlægget (Inbicon) i slutningen af 2009 samt nedskrivninger på 0,4 mia. kr. i Nedskrivningerne var primært relateret til decentrale kraftværker, der blev eller forventes at blive lukket eller solgt som følge af lav indtjening. Bruttoinvesteringerne udgjorde 3,9 mia. kr. mod 4,5 mia. kr. i 2009 og vedrørte hovedsageligt konstruktion af de gasfyrede kraftværker Severn i Storbritannien (1,4 mia. kr.), Enecogen i Holland (1,2 mia. kr.) og Mongstad i Norge (0,3 mia. kr.) samt vedligeholdelse og investeringer i levetidsforlængelser på de danske kraftværker (0,7 mia. kr.). Bruttoinvesteringerne udgjorde 6,4 mia. kr. mod 7,1 mia. kr. i 2009 og vedrørte hovedsageligt havmølleparkerne Walney (3,4 mia. kr.), London Array (1,0 mia. kr.), Lincs (0,5 mia. kr.) og Gunfleet Sands (0,3 mia. kr.) i Storbritannien, samt nybygning af specialskib til brug ved installation af vindmøller på havet (0,4 mia. kr.). Generation mængder Elproduktionen udgjorde 15,3 TWh, hvilket var på niveau med Elproduktionen i både 2009 og 2010 har været forholdsvis høj som følge af kolde vintre. Varmeproduktionen steg med 14% til 53,2 PJ i 2010 som følge af lavere temperaturer. Resultater og investeringer Omsætningen steg med 0,5 mia. kr. til 11,3 mia. kr. i 2010 som følge af den højere varmeproduktion og væsentligt højere elpriser, især i Østdanmark i 1. kvartal og december, hvorimod prissikringer havde en negativ effekt. GEnEration Hovedtal mængder Elproduktion, termisk TWh 15,3 15,3 Varmeproduktion PJ 53,2 46,7 finansielle resultater Nettoomsætning mio. kr termisk el mio. kr termisk varme mio. kr andet mio. kr EBITDA mio. kr EBIT mio. kr. 194 (786) Bruttoinvesteringer mio. kr. (3.853) (4.489) miljø CO 2 -udledning, kvotebelagt mio. tons 11,1 11,8 10 LEDELSESBERETNING

15 miljø Den kvotebelagte udledning af CO 2 fra de danske kraftværker udgjorde 11,1 mio. tons i 2010 mod 11,8 mio. tons i 2009, hvilket var positivt i lyset af den øgede varmeproduktion. I 2010 har der været fem væsentlige miljøuheld i Generation: To oliespild, en brand, et uheld med spredning af flyveaske samt et udslip af ammoniak. Der er ingen varige skader på miljø eller personer som følge af miljøuheldene. Energy Markets mængder Gassalget (inklusiv salg til egne kraftværker) steg med 16% til 118,5 TWh mod 102,4 TWh i Salget var positivt påvirket af det kolde vejr i 2010, der førte til højere salg i bl.a. Danmark, herunder til egne kraftværker, og til tyske Stadtwerke. Derudover var salget på børser væsentligt højere end i Elsalget udgjorde 10,4 TWh, 3% lavere end i Elproduktionen fra det gasfyrede kraftværk, Severn i Storbritannien udgjorde 0,9 TWh i Kraftværket påbegyndte testproduktion i oktober og solgte el til markedet i november og december. Resultater og investeringer Omsætningen steg med 3,6 mia. kr. til 31,8 mia. kr. i 2010 og skyldes større solgte mængder. De gennemsnitlige gassalgspriser var lidt lavere end i 2009, da salget i især 1. kvartal 2009 skete til priser, der var væsentlig højere end gasbørspriserne. Dette var en følge af forwardsalg af gas i 2008 (med levering i 2009) til høje priser fra før finanskrisen. EBITDA steg med 1,2 mia. kr. til 3,2 mia. kr. i 2010, hovedsageligt som følge af at timelag-effekten i 2009 gav en stor negativ resultatpåvirkning (dyrere gaskøb i 2009 foranlediget af de høje oliepriser i 2008), hvilket ikke blev gentaget i Derudover var effekten af prissikringer, primært olie, positiv med 1,4 mia. kr. i 2010 mod 0,7 mia. kr. i 2009, hvoraf en del skyldtes markedsværdireguleringer af kontrakter, der prissikrer positioner efter Der var derimod en negativ markedsværdiregulering af elpositioner som følge af stigende elpriser. EBIT steg med 1,1 mia. kr. til 2,6 mia. kr. i 2010 som følge af det højere EBITDA. Bruttoinvesteringerne udgjorde 0,5 mia. kr., på niveau med 2009, og vedrørte hovedsageligt infrastrukturaktiviteter i Tyskland samt et nyt handelssystem. miljø Udledningen af kvotebelagt CO 2 var markant højere end i 2009 som følge af produktionsstart på kraftværket Severn i slutningen af Den øvrige CO 2 -udledning skyldes flaring på gasbehandlingsanlægget i Nybro, og var mindre end i Sales & Distribution mængder Gassalget udgjorde 24,2 TWh, 11% højere end i 2009, mens elsalget faldt med 4% til 8,2 TWh i Distribution af gas var 14% højere end i 2009, mens eldistribution var på niveau med sidste år. Transport i olierøret faldt med 8% til 78 mio. tdr. i Det koldere vejr var den primære årsag til det højere gassalg samt stigningen i gasdistribution. EnErGy markets Hovedtal mængder Naturgassalg TWh 118,5 102,4 Elsalg TWh 10,4 10,7 Elproduktion TWh 0,9 - finansielle resultater Nettoomsætning mio. kr EBITDA mio. kr EBIT mio. kr Bruttoinvesteringer mio. kr. (477) (530) miljø CO 2 -udledning, kvotebelagt mio. tons 0,5 0,02 Resultater og investeringer Omsætningen steg med 0,8 mia. kr. og udgjorde 14,2 mia. kr. i 2010 som følge af større solgte og distribuerede gasmængder samt højere elpriser. EBITDA faldt med 0,2 mia. kr. til 2,0 mia. kr. i Faldet skyldes lavere nettariffer samt højere nettab for eldistribution, der delvist blev opvejet af flere solgte og distribuerede gasmængder samt højere tariffer for distribution af gas som følge af opkrævning af underdækning vedrørende årene EBIT steg med 0,5 mia. kr. til 1,1 mia. kr. på trods af det lavere EBITDA. Dette skyldtes primært at EBIT i 2009 var påvirket af nedskrivningen af fibernettet med 0,7 mia. kr. Bruttoinvesteringerne udgjorde 0,9 mia. kr. mod 1,7 mia. kr. i 2009 og vedrørte hovedsageligt investeringer i eldistributionsnettet (0,4 mia. kr.) og nedgravning af elkabler i Nordsjælland (0,2 mia. kr.). Flaring af naturgas mio. Nm 3 1,0 1,2 LEDELSESBERETNING 11

16 miljø Der skete overgravning af naturgasledninger 70 gange i 2010 mod 79 gange i Samtidig faldt udslippet af metan ved overgravninger væsentligt i 2010 (14,9 tusind Nm 3 ) i forhold til 2009 (33,8 tusind Nm 3 ). Udover færre overgravninger skyldtes det store fald i udledningen, at overgravningerne i 2010 generelt skete på rør med mindre diameter og tryk, hvorfor udslippene var mindre. Energibesparelser hos DONG Energy s privat- og erhvervskunder steg i Der blev opnået besparelser på 342 GWh i 2010 gennem energirådgivning, salg af cleantech-løsninger til private samt klimapartnerskaberne med store erhvervsvirksomheder, kommuner, boligselskaber og organisationer. Der var ét væsentligt miljøuheld i 2010, idet drivhusgassen SF 6 - gas blev udledt fra en netstation på grund af en fejl i anlægget. Som følge heraf foretog DONG Energy en undersøgelse af, hvorvidt fejlen var af systematisk karakter og dermed kunne være gældende for andre netstationer. Dette var dog ikke tilfældet, og den pågældende station blev udskiftet med en ny model. sales & distribution Hovedtal mængder Naturgassalg TWh 24,2 21,8 Naturgasdistribution TWh 11,4 10,0 Elsalg TWh 8,2 8,5 Eldistribution TWh 9,1 9,2 Olietransport, Danmark mio. tdr finansielle resultater Nettoomsætning mio. kr EBITDA mio. kr EBIT mio. kr Bruttoinvesteringer mio. kr. (858) (1.689) miljø Energibesparelser (privat og erhverv) GWh Overgravninger af gasledninger antal Metanudslip som følge af overgravninger tusind Nm 3 14,9 33,8 12 LEDELSESBERETNING

17 ForVEntninG TIL FINANSIELT RESULTAT 2011 I de følgende tre afsnit er de væsentligste forudsætninger for forventninger til det finansielle resultat for 2011 beskrevet. Afsnittet Forventninger til EBITDA for 2011 opsummerer den samlede forventning. Nye aktiviteter EBITDA i 2011 forventes at blive påvirket positivt med omkring 1,3 mia. kr. i forhold til 2010 fra følgende nye eller væsentligt udvidede aktiviteter: Produktionsstart på Trym-feltet i begyndelsen af 2011 Idriftsættelse af vindmølleparken Walney i to etaper i 2011 (april og ultimo) samt helårseffekt fra Karcino, der blev sat i drift i foråret 2010 Helårseffekt fra det gasfyrede kraftværk Severn i Storbritannien samt ibrugtagning af det gasfyrede kraftværk Enecogen i Holland i slutningen af året. Kraftværket i Mongstad vil ikke bidrage væsentligt til EBITDA, da indtjeningen primært indregnes via finansielle poster som følge af leasingaftalen med Statoil. Markedspriser og prissikring DONG Energy s finansielle resultater påvirkes i væsentlig grad af udviklingen i en række markedspriser, herunder olie, gas, el, kul, CO 2 og dollarkursen. Forventningerne til resultatet for 2011 er baseret på de gennemsnitlige markedspriser i tabellen. De højere markedspriser for olie og gas vil som udgangspunkt påvirke det finansielle resultat positivt i 2011 i forhold til Spreadet mellem olie- og gaspriserne forventes derimod at påvirke resultatet negativ i 2011, som det var tilfældet i En stor del af eksponeringen over for markedspriser i 2011 er dog prissikret, så eventuelle afvigelser fra de forudsatte priser ikke får fuld effekt på det finansielle resultat. Ved udgangen af 2010 havde koncernen en mindre positiv olie- og gaseksponering for 2011, svarende til at en stigning i olie- og gaspriserne med 10% vil øge værdien af 2011 positionerne med 0,2 mia. kr. Ved udgangen af 2010 var 56% og 25% af det forventede dækningsbidrag ved termisk elproduktion i Danmark i henholdsvis 2011 og 2012 prissikret til priser, der svarer til et green dark spread på omkring 11 EUR/MWh og 9 EUR/MWh. Tidsværdi af koncernens olieoptioner og en stor del af koncernens elprissikringer reguleres løbende til markedsværdi i årets resultat, da de ikke opfylder effektivitetskravene for regnskabsmæssig sikring. Dette medfører en betydelig usikkerhed omkring det regnskabsmæssige resultat for 2011, da ændring i markedsværdierne kan give store resultatudsving, selv om prissikringerne vedrører eksponeringer efter Dette var f.eks. tilfældet i 2010, hvor hovedparten af nettoeffekten fra prissikringer på 0,7 mia. kr. vedrørte markedsværdiregulering af kontrakter, der prissikrede positioner efter ForVEntninGEr til 2011 markedspriser, gns. forventet 2011 Realiseret 2010 Øvrige forudsætninger For Energy Markets er der en række forhold der gør, at EBITDA i 2011 alt andet lige forventes at blive væsentligt lavere end i Oliepris, Brent USD/tdr Gaspris, TTF EUR/MWh Gaspris, NBP EUR/MWh Elpris, Nord Pool system EUR/MWh Elpris, Nord Pool, DK 1) EUR/MWh Elpris, EEX EUR/MWh Elpris, UK EUR/MWh Kulpris, API 2 USD/ton CO 2, EUA EUR/ton Green Dark Spread, DK 1) EUR/MWh 7 14 Dollarkurs DKK/USD 5,6 5,6 1 ) Baseret på gennemsnittet af priserne for DK1 og DK2 De relative købspriser på gas forventes at stige i forhold til 2010, idet volumnerne, der kan aftages fra købskontrakter med DUC-konsortiet forventes at falde. På salgssiden udløb en del af de olieindekserede kontrakter i Dette vil reducere indtjeningen i Energy Markets i 2011 og øger eksponeringen overfor spreadet mellem olie- og gaspriserne. Endelig var Energy Markets EBITDA i 2010 positivt påvirket af markedsværdiregulering af prissikringskontrakter, der ikke forventes gentaget i Målet om en forbedring af EBITDA med 1,5 mia. kr. i forhold til 2008 på basis af effektiviserings- og omkostningsreduktionsprogrammer blev opnået ved udgangen af 2010, et år før tid, men der vil fortsat være fokus på løbende forbedringer af driften i de kommende år. LEDELSESBERETNING 13

18 Der er ikke indregnet omkostninger til løsning af problemerne vedrørende den undersøiske tankstruktur på Siriplatformen. Forventninger til EBITDA for 2011 På basis af de ovenfor skitserede forudsætninger om nye aktiviteter, markedspriser, prissikringer samt øvrige forhold, forventes EBITDA på niveau med Forventninger til nettoinvesteringer i Nettoinvesteringerne i perioden forventes at udgøre omkring 40 mia. kr. Denne forventning erstatter den tidligere udmelding fra november 2010 om nettoinvesteringer på 15 mia. kr. i 2011 og mia. kr. pr. år i 2012 og Reduktionen i forhold til den tidligere udmelding skyldes primært, at finansieringen af nye projekter i højere grad vil ske via salg af eksisterende aktiver som led i den løbende strategiske tilpasning af porteføljen, samt ved at indgå i partnerskaber i de store anlægsprojekter, som tilfældet har været med Walney, Nysted og London Array havmølleparkerne. Mål for kapitalstruktur Målet for kapitalstrukturen er, at den justerede rentebærende nettogæld udgør op til tre gange pengestrømme fra driftsaktivitet. Dette er en stramning i forhold til tidligere, hvor målet var, at den justerede rentebærende nettogæld skulle udgøre omkring tre gange pengestrømme fra driftsaktivitet. Stramningen skyldes et ønske om at styrke kapitalstrukturen yderligere. Den justerede nettogæld er defineret som den regnskabsmæssige nettogæld tillagt 50% af hybridkapitalen med forfald i 3005 og 0% af hybridkapitalen med forfald i 3010, sidstnævnte udstedt i januar Dette er i overensstemmelse med den nettogældseffekt, hver af de udstedte hybridkapitaler tillægges af Standard & Poor s ved en rating på BBB+, der er DONG Energy s minimum rating. Mål for udvikling i EBITDA På basis af de planlagte investeringer er det målet at kunne fordoble EBITDA frem mod 2015 i forhold til 2009, hvor EBITDA udgjorde 8,8 mia. kr. Denne udmelding er uændret i forhold til udmeldingen i delårsrapporten for de første ni måneder af udsagn Om fremtiden Årsrapporten indeholder udsagn om fremtidige forhold herunder om de finansielle forventninger til Disse udsagn er i deres natur usikre og forbundet med risici. Mange faktorer kan bevirke, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra forventningerne. Eksempler på sådanne faktorer omfatter, men er ikke begrænset til, ændringer i temperatur og nedbørsmængder, udviklingen på olie-, gas-, el-, kul-, CO 2 -, valuta-, og rentemarkederne, ændringer i lovgivning, regulering eller standarder, forandring af konkurrencesituationen på DONG Energy s markeder og leveringssikkerhed. Der henvises til kapitlet om risiko og risikostyring, samt note 31 og 32 til koncernregnskabet. 14 LEDELSESBERETNING

19 FinansiEllE MÅLSÆTNINGER DE fire finansielle målsætninger DONG Energy har fastsat mål for den finansielle styring. Nedenfor beskrives de mest centrale finansielle styringsmål. RATiNG Rating på minimum BBB+/Baa1 kapitalstruktur Den justerede nettogæld udgør op til 3 gange pengestrømme fra driftsaktivitet. RATING KAPITALSTRUKTUR A-/A3 gange 5 BBB+/ Baa1 BBB/ Baa2 BBB-/ Baa ,7 2,1 1,9 3,3 1, Standard & Poor's Moody s Finansiel målsætning Justeret nettogæld/pengestrømme fra driftsaktivitet Finansiel målsætning Den justerede nettogæld er defineret som den regnskabsmæssige nettogæld tillagt 50% af hybridkapitalen med forfald i 3005 og 0% af hybridkapitalen med forfald i 3010, sidstnævnte udstedt i januar likviditetsberedskab Fastholde et likviditetsberedskab på mindst 11,2 mia. kr. (1,5 mia. euro). udbytte Det er hensigten at udlodde 7,5 kr. pr. aktie i 2011, og i årene herefter at øge udbyttet med 0,25 kr. pr. år. 30 LIKVIDITETSBEREDSKAB mia. kr. Payout-ratio som er aktionærernes andel af årets resultat efter skat (fratrukket rente efter skat til ejerne af hybridkapital samt minoritetsinteressers andel af årets resultat), må dog ikke være under 40% eller over 60% Bindende lånefaciliteter Likvider Finansiel målsætning LEDELSESBERETNING 15

20 ForrEtninG OG STRATEGI En dynamisk energivirksomhed i Nordeuropa Energi er livsnerven i det moderne samfund, og en stabil forsyning er nødvendig for at holde samfundet i gang. Energivirksomhederne fremstiller energi af forskellig slags og i forskellige former, og gennem handel på de internationale markeder føres den derhen, hvor samfundet og dets virksomheder og forbrugere skal bruge den. DONG Energy s forretningsmodel bygger på, at koncernen medvirker i hele den kæde, der sikrer brugernes daglige forsyning af el, varme og naturgas. Koncernen råder således over en sammenhængende, velstruktureret og fleksibel portefølje af forretningsaktiviteter inden for produktion, engroshandel, distribution og detailsalg. Det giver koncernen en række synergier strategisk, markedsmæssigt og på omkostningssiden. DONG Energy har valgt at fokusere sine aktiviteter i Nordeuropa, hvor koncernen i dag er en betydelig producent af energi og samtidig hver dag betjener 1,2 millioner kunder. Med den geografiske fokusering kan DONG Energy udnytte de muligheder, som følger af den stadig tættere fysiske og kommercielle integration mellem de nationale energimarkeder. DONG Energy s værdikæde DONG Energy skaber værdi igennem de energistrømme, koncernen råder over. Disse stammer primært fra egen produktion, men også fra langsigtede købskontrakter, som er indgået med andre producenter. DONG Energy har en omfattende produktion af el i Danmark og fremstiller, hvad der svarer til halvdelen af det danske forbrug. Hertil kommer produktion af el i Norge, Sverige, Storbritannien og Polen. Hovedparten af produktionen stammer i dag fra termiske kraftværker, baseret på kul, naturgas og biomasse, men en hastigt voksende del kommer fra vind mølleparker. Koncernens adgang til naturgas baserer sig dels på egen offshore produktion i Danmark og Norge, dels på langsigtede købsaftaler med større naturgasproducenter. Derudover købes naturgas på de europæiske energibørser. En del af offshore produktionen er olie, som afsættes på de internationale energimarkeder. DONG Energy har som mål, at omkring 30% af koncernens salg af naturgas skal komme fra egen produktion. Koncernen skaber også værdi gennem salg og distribution til engros- og slutkunder i Danmark, Tyskland, Holland og Sverige. DEN INTEGREREDE FORRETNINGSMODEL EXPLORATION & PRODUCTION RENEWABLES GENERATION ENERGY MARKETS SALES & DISTRIBUTION ENGROSMARKEDER ENERGIBØRSER SLUTBRUGERE 16 LEDELSESBERETNING

21 DONG Energy s strategi frem mod 2015 DONG Energy s strategi tager udgangspunkt i fire overordnede fokusområder, som sætter retningen for koncernens udvikling de kommende år. VISION Ren og stabil energi STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER Vækst inden for ren og stabil energiproduktion 1 2 Udvikling af innovative energiløsninger Kommerciel optimering af energiportefølje 3 og markedspositioner 4 Løbende driftsforbedringer Vækst inden for ren og stabil energiproduktion DONG Energy s vision er at levere ren og stabil energi. Grundlaget for at virkeliggøre visionen er en stærk kompetence inden for udvikling og etablering af nye produktionsanlæg inden for offshore vind, naturgas og olie. Energisektoren er i disse år præget af betydelige forandringer i retning af en mere bæredygtig og samtidig mere sikker energiforsyning. Gennem sin strategi tager DONG Energy aktivt del i denne omstilling. Frem til 2020 vil koncernen således halvere CO 2 -udledningen. Med en udledning på 524 g CO 2 /kwh pr. produceret kwh i 2010, hvor det tilsvarende tal blot fire år tidligere var 638 g CO 2 /kwh er DONG Energy godt på vej til at nå dette mål. På længere sigt er det målet at reducere udledningen med 85% inden 2040 (målt i forhold til 2006). Vindenergi spiller en væsentlig rolle på vejen mod ren energi. DONG Energy s kompetencer inden for vindenergi bygger på mere end 20 års erfaring, ikke mindst på offshore-området, hvor DONG Energy er verdens førende virksomhed inden for opførelse og drift af havmølleparker. Gennem mere end 30 år har DONG Energy udviklet sine kompetencer og aktiviteter inden for efterforskning og produktion af olie og gas, som i dag er koncernens største forretningsområde målt på indtjening. Udvidelsen af licensporteføljen gennem de seneste 10 år illustrerer den hastige vækst. Kombinationen af DONG Energy s stærke kompetencer inden for de to nævnte områder og samfundets ønske om at forny og forøge produktionen af energi giver koncernen adgang til attraktive investeringsmuligheder. Inden for vind samt olie- og gasproduktion vil der derfor fortsat være fokus på at skabe værdi gennem investering i nye aktiver. DONG Energy arbejder derfor på at opbygge en langsigtet portefølje af investeringsmuligheder og samtidig udnytte og fastholde de opnåede, stærke markedspositioner. DONG Energy s stærke kompetencer inden for termisk produktion medvirker også til, at de ambitiøse mål for reduktion af CO 2 -udledningen kan nås. Det sker ved at kulfyrede kraftværker ombygges til biomasse og ved at den kulfyrede kraftværkskapacitet reduceres. Udfasning af kulfyrede blokke fra ti til fem har allerede reduceret anvendelsen af kul fra 6 mio. tons i 2006 til 4 mio. tons i Ved fortsat udfasing og den forventede konvertering af kulfyrede blokke til biomasse forventes kulforbruget at blive reduceret med yderligere 2 mio. tons ved udgangen af Den gennemførte omstilling af den termiske produktion fra har bidraget til at nedbringe CO 2 -udledningen med 6 mio. tons, svarende til 13% af Danmarks samlede CO 2 - udledning (2009) og 44% af den reduktion, som Danmark har forpligtet sig til (ved Kyoto protokollen). Og med den fortsatte MÅL FOR CO 2 REDUKTION KULFYREDE CENTRALE KRAFTVÆRKSBLOKKE CO 2 per kwh Antal i Danmark Realiseret Mål Note: Skraveret søjle angiver estimat LEDELSESBERETNING 17

22 NYE AKTIVER I DRIFT RENEWABLES KARCINO (PL) GUNFLEET SANDS (UK) WALNEY (UK) LONDON ARRAY (UK) ANHOLT (DK) BORKUM RIFFGRUND 1 (DE) LINCS (UK) EXPLORATION & PRODUCTION NINI ØST (DK) TRYM (NO) OSELVAR (NO) SYD ARNE (DK) LAGGAN-TORMORE FASE 3 (UK) MARULK (NO) GENERATION SEVERN (UK) MONGSTAD (NO) ENECOGEN (NL) Farve og kontrast tjekkes i prøvetryk INBICON (DK) RENESCIENCE (DK)* PYRONEER (DK)* * De grå figurer illustrerer test af teknologi frem mod mulig kommerciel anvendelse omstilling af den termiske produktion forventer DONG Energy at kunne reducere sin CO 2 -udledning i Danmark med yderligere 4 mio. tons fra 2010 til Endvidere har DONG Energy stærke kompetencer inden for engroshandel, detailsalg og distribution af energi. Udviklingen i energisektoren og energimarkedet betyder, at disse for- KAPACITET FOR TERMISK OG VEDVARENDE ENERGI MW retningsområder, sammen med det termiske område, navnlig fokuserer på at optimere driften og at skabe værdi dels fra hver af de eksisterende aktiver, dels ved at udnytte mulighederne for samspil mellem aktiviteterne i hele koncernens værdikæde. I disse år foretager DONG Energy betydelige investeringer i vindkraft, gasfyrede kraftværker og udbygning af produktionen af naturgas og olie, og i de kommende år vil koncernens produktion af energi vokse markant inden for disse områder. Som det reneste af de fossile brændsler er naturgas et godt supplement til en energiforsyning, der i stigende grad baseres på vedvarende energi. Med den fortsatte udbygning af vindkapacitet og konvertering fra kul til biomasse forventes en ændring i sammensætningen af DONG Energy s kapacitet til produktion af el. Den CO 2 -frie og CO 2 -neutrale andel af kapaciteten forventes således at stige til 53% i 2014 fra 31% i Kul Olie Gas Biomasse Affald Vind Vand Note: Skraveret søjle angiver estimat 18 LEDELSESBERETNING

23 new BIO SOLUTIONS Initiativerne handler om at finde nye løsninger inden for produktion af energi. DONG Energy fokuserer bl.a. på fremstilling af bioethanol baseret på halm og restprodukter fra landbruget (Inbicon), energiudnyttelse fra affald (REnescience) samt anvendelse af restbiomasse fra landbrug og industri (Pyroneer). inbicon RENESciENcE PYRONEER DONG Energy tilrettelægger sine investeringer ud fra et ønske om at fastholde en balanceret eksponering i forhold til forskellige teknologier, energimarkeder og regulatoriske rammer. Derfor har koncernen opbygget et omfattende program af investeringsprojekter, der samtidig er fleksibelt, så ledelsen løbende kan tilpasse planerne til udviklingen i markedet. På denne måde skal den strategiske retning sikre DONG Energy en robust position i en sektor, der er præget af store forandringer. Udvikling af innovative energiløsninger Den stigende globale efterspørgsel efter ressourcer og kravet om omstilling til en bæredygtig energiforsyning er globale megatrends, som i de kommende årtier vil præge energisektoren i betydeligt omfang. DONG Energy har allerede indstillet sig på denne langsigtede udvikling gennem den accelererede omstilling af sin elproduktion fra sort til grøn. Størrelsen af den udfordring, verden står over for, kræver, at der udvikles helt nye energiløsninger, der i langt højere grad end tidligere baseres på vedvarende energi. Derfor arbejder DONG Energy med en række nye energiløsninger, der er rettet mod fremtidens behov for ren og stabil energi, og som dermed kan blive en vigtig del af DONG Energy s forretning i fremtiden. Inden for løsninger til privatkunderne arbejder DONG Energy bl.a. med salg og markedsføring af cleantech-løsninger til private hjem, udbredelse af elbiler mv. Desuden nåede DONG Energy op på mere end 60 klimapartnerskaber i Gennem disse partnerskaber hjælper koncernen virksomheder, kommuner, boligselskaber og organisationer med at nedbringe energiforbruget og CO 2 -udledningen. Kommerciel optimering af energiportefølje og markedspositioner DONG Energy råder over en bred portefølje af aktiver og positioner fordelt i hele værdikæden og har adgang til en række forskellige afsætningskanaler. Fleksibiliteten heri giver et betydeligt potentiale for at skabe synergier. Det kan være på tværs af såvel markeder som energiformer. Eksempelvis kan gas produceret i Nordsøen sendes til det hollandske marked, når prisen her er højere end i Danmark. Ligeledes giver rådigheden over gasfyrede kraftværker mulighed for at bruge egenproduceret naturgas til produktion af el, når elmarginerne er højest, og omvendt at sælge gas direkte på markederne, når gasmarginerne er højest. Løbende driftsforbedringer Et væsentligt mål for DONG Energy er at opnå en løbende effektivisering i driften af virksomhedens aktiviteter. Derfor har koncernen udviklet sit eget program for løbende forbedringer, DONG Energy Excellence Program (DEEP), som bygger på lean-tankegangen. Programmet anvendes overalt i koncernen, både inden for driftsaktiviteterne og på områder som administration, økonomi og HR. Inden for produktion af energi drejer det sig om nye løsninger, som er baseret på biomasse, bl.a. fremstilling af bioethanol baseret på halm og andre restprodukter fra landbruget, og om udvikling af teknologier til nyttiggørelse af affald. LEDELSESBERETNING 19

24 ansvarlig ENERGI Gennem sine vidt favnende aktiviteter har DONG Energy stor betydning for og indvirkning på de samfund, som virksomheden er en del af. Det medfører et ansvar, som DONG Energy er meget bevidst om og ønsker at leve op til. Derfor handler ansvarlighed hos DONG Energy om at sikre en troværdig og gennemsigtig forretningsdrift. Klima og miljø er centrale koncernprincipper Som energivirksomhed sætter DONG Energy et væsentligt præg på miljøet og er derfor forpligtet over for samfundet til at arbejde langsigtet og systematisk med at begrænse disse påvirkninger. Hensyn til miljøet er et centralt princip for DONG Energy, og det betyder, at hensynet til klima og miljø løbende integreres som en naturlig del af koncernens aktiviteter og beslutningsprocesser. Frem til 2020 er det målet at halvere CO 2 -udledningen pr. produceret kwh fra DONG Energy s el- og varmeproduktion. Målet er at reducere udledningen med 85% inden 2040, målt i forhold til I 2010 var CO 2 -udledningen 524 g CO 2 /kwh, hvilket er lidt forud for reduktionsplanen. vil nye mål blive defineret for det interne arbejde med at forbedre energieffektiviteten. Koncernen arbejder ligeledes med at øge genanvendelsen af affald i administrationsbygninger og på anlæg. Målene er en genanvendelsesprocent på henholdsvis 50% og 65% og skal nås i Genanvendelsesprocenten i 2010 blev 32% for administrationen og 57% for DONG Energy s anlæg. Udvikling af kompetencer For at DONG Energy også i fremtiden kan være førende i udmøntningen af viden til konkrete løsninger, er rekruttering og fastholdelse af kompetente medarbejdere samt langsigtet talentpleje både nationalt og internationalt et strategisk fokusområde. Ud over reduktion af CO 2 -udledningen har DONG Energy et mål om at reducere to andre betydelige luftemissioner fra sine kraftværker, henholdsvis NO x og SO 2. I 2020 er målet en 90% reduktion af NO x i forhold til I 2010 var reduktionen 88%. For SO 2 er det tilsvarende mål en reduktion på 95%. I 2010 var denne udledning reduceret med 99%. Energibesparelser og klimabevidst adfærd DONG Energy påtager sig et medansvar for at opnå energibesparelser hos sine kunder. Det sker bl.a. gennem energirådgivning, salg af cleantech-løsninger og teknologi til private samt gennem indgåelse af klimapartnerskaber med store erhvervsvirksomheder, kommuner, boligselskaber og organisationer. DONG Energy er forpligtet til at opnå besparelser hos kunderne svarende til 144 GWh om året i perioden og 308 GWh årligt fra i henhold til den nye energispareaftale, der er indgået d. 20. november I 2010 medførte DONG Energy s energirådgivning besparelser på 342 GWh hos privat- og erhvervskunderne. Udover at gennemføre energibesparelser for privat- og erhvervskunder arbejder koncernen internt med at reducere sit eget energi- og ressourceforbrug. Eksempelvis satte DONG Energy et mål om at gennemføre energibesparende projekter svarende til en reduktion på 1 ton CO 2 pr. medarbejder. Dette mål blev nået i 2010, to år før planlagt. I 2011 Dygtige ledere styrker medarbejdernes motivation og engagement og medvirker derigennem til at skabe resultater. Derfor sætter DONG Energy i 2011 særligt fokus på ledelse gennem målrettet evaluering af de 200 øverste ledere samt en generel styrkelse af individuelle udviklingsplaner og målstyring for koncernens ledere. For at følge medarbejdernes opfattelse af deres arbejdssituation og af virksomheden gennemføres regelmæssigt medarbejdertilfredshedsundersøgelser i hele koncernen. Internationale kompetencer er vigtige for DONG Energy for at sikre et fortsat konkurrencedygtigt vidensniveau i organisationen. For at imødekomme dette er DONG Energy medstifter af Consortium of Global Talents, et tværindustrielt initiativ, som fokuserer på at forbedre vilkårene for til- MEDARBEJDERE FORDELT PÅ FAGGRUPPER 4% 7% 16% 24% % Ingeniør og videnskab Teknik Business & Support Administration IT 24% Salg 20 LEDELSESBERETNING

25 trækning af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Mangfoldighed og international mobilitet er derfor fortsat et af koncernens indsatsområder. DONG Energy ansatte 916 nye medarbejdere i 2010 og beskæftigede medarbejdere ved årets udgang. Heraf er 9% beskæftiget uden for Danmark. Sikkerhed først Hos DONG Energy er et stimulerende og sundt arbejdsmiljø kombineret med et højt sikkerhedsniveau på arbejdspladsen en forudsætning for at drive en ansvarlig og effektiv virksomhed. Derfor er sikkerhed en integreret del af alle DONG Energy s aktiviteter. DONG Energy har overalt fokus på sikkerhed, og koncernen arbejder løbende på at forbedre sine sikkerhedsresultater gennem forebyggelse, træning, uddannelse og involvering af medarbejderne for at cementere kulturen The safe way or no way. Initiativerne har resulteret i en mærkbart faldende ulykkesfrekvens i koncernen som helhed med et fald fra 10,4 i 2007 til 4,6 i 2010 (antal ulykker med fravær pr. mio. arbejdstimer). Ulykkesfrekvensen var derved den laveste i koncernens historie. I 2010 forekom desværre tre dødsfald hos koncernens underleverandører under arbejde på DONG Energy s arbejdspladser. DONG Energy ser med stor alvor på disse ulykker, og koncernen har derfor sat øget fokus på den overordnede sikkerhedsplan og dertil hørende systemer. Blandt de nye tiltag er en styrket bevidsthed om, at sikkerhed begynder allerede i indkøbs- og due diligence-faserne af et samarbejde med en leverandør eller en forretningspartner. Der er samtidig øget fokus på at sikre, at DONG Energy s værdigrundlag og krav til sikkerhed kommer helt ud til koncernens egne og leverandørernes medarbejdere. Forretningsetik DONG Energy har udviklet politikken Ansvarlighed når vi handler, som angiver DONG Energy s retningslinjer for god forretningsadfærd. Politikken kan findes i ansvarlighedssektionen på DONG Energy s hjemmeside og omfatter alle medarbejdere i DONG Energy. Desuden gennemgår medarbejdere e-learning om god forretningsadfærd og koncernens Etik-komite understøtter dette arbejde. Ansvarlig leverandørstyring DONG Energy har siden 2007 haft et etisk regelsæt for leverandører, som definerer de sociale, miljømæssige og etiske krav til koncernens leverandører. Regelsættet tager udgangspunkt i DONG Energy s værdier samt internationalt anerkendte retningslinjer for ansvarlig forretningsadfærd, herunder FN Global Compact s principper. Regelsættet findes i ansvarlighedssektionen på DONG Energy s hjemmeside. Med det etiske regelsæt vil koncernen bl.a. fremme dialogen med leverandørerne og dermed være med til at fremme deres engagement for at forbedre deres bæredygtighedsforhold. For at sikre at regelsættet overholdes, foretager DONG Energy uafhængige tredjeparts audits hos udvalgte leverandører for at vurdere deres indsats og efterlevelse af koncernens etiske regelsæt. I 2010 er der flere gange blevet rejst kritik af DONG Energy s indkøb af kul. I januar 2010 blev der således rejst ekstern kritik af menneskerets-, miljø- og arbejdsmiljøforhold hos en af DONG Energy s kulleverandører i Colombia. Auditrapporten konkluderede, at leverandøren som udgangspunkt overholdt DONG Energy s etiske regelsæt. Dog blev der fundet visse overtrædelser af regelsættet vedrørende bl.a. sundheds- og sikkerhedsarbejdet. Leverandøren har udarbejdet en handlingsplan for, hvordan og hvornår de påpegede forhold vil blive bragt i orden. DONG Energy har på den baggrund indgået aftale med den pågældende leverandør om en opfølgende audit i slutningen af I december blev der rejst kritik af en russisk kulleverandør. DONG Energy foretager en udvidet tredjeparts audit af den pågældende mine i Rusland i Interessentdialog DONG Energy lægger vægt på at drøfte og afstemme forventninger med sine interessenter. Koncernen bestræber sig på at føre en løbende åben og konstruktiv dialog med forskellige aktører med henblik på at få større indsigt i samfundets udfordringer, imødekomme forventninger og identificere muligheder. FN s Global Compact DONG Energy tilsluttede sig FN s Global Compact i 2006 og anvender derfor undtagelsesbestemmelsen i årsregnskabslovens 99a. Global Compact s 10 principper om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption er udgangspunktet for DONG Energy s arbejde med ansvarlighed. Efter tilslutningen til Global Compact har DONG Energy rapporteret om samfundsansvar i henhold til Global Reporting Initiative (GRI), som er internationalt anerkendte retningslinjer for ikke-finansiel rapportering. Find yderligere informationer om DONG Energy s samfundsansvar samt den seneste verificerede GRI-rapportering (Global Reporting Initiative) i ansvarlighedssektionen på DONG Energy s hjemmeside. Her henvises endvidere til oversigten over ikke-finansielle indikatorer i GRI-rapporteringen, som også findes i denne rapport side LEDELSESBERETNING 21

26 Csr ChEFEn PÅ BESØG I COLUMBIANSK KULMINE I 2010 besøgte et eksternt ekspertfirma og repræsentanter fra DONG Energy vores leverandør af kul i Columbia for at se på forholdene ved minen og tale med lokalbefolkningen og de colombianske myndigheder. Under besøget har vi talt med både lokalbefolkningen, ledelse, fagforeninger og ansatte. Dette har sammen med de uvildige eksperters vurdering overbevist os om, at minen arbejder aktivt på at leve op til alle nationale og internationale standarder, fortæller Louise Münter, Head of Media & Stakeholder Relations. Hun fortsætter: Det har også overbevist os om, at det nytter at understøtte leverandørerne i en langsigtet udvikling og forbedring af arbejds- og miljøforhold gennem specifikke krav til forbedringer specielt i kulmineindustrien, som historisk har mange udfordringer, specielt inden for miljø- og arbejdsforhold. Vi har fundet områder, som skal forbedres, og det arbejder vi videre med i samarbejde med vores leverandør. I 2011 vil DONG Energy foretage en opfølgende audit i Columbia for at sikre, at minen lever op til sit samfundsansvar og DONG Energy s etiske regler. 22 LEDELSESBERETNING

27 SAmlET OvERblik OvER REDEGøRElSE for SAmfuNDSANSvAR Ansvarlighedspolitik Handling/ implementering mål Resultat pr GRi reference Ansvar for vores medmennesker The safe way or no way Forebyggelse af ulykker Ingen ulykker med dødelig udgang Ikke tilfredsstillende 3 dødsfald hos leverandører i 2010 Princip 1-6 i FN s Global Compact Medarbejdernes opfattelse af deres arbejdssituation og af virksomheden Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Særligt fokus på image og work-life balance siden ,2 LTIF i 2011 Image og ledelse er indsatsområder i Ny undersøgelse gennemføres i 2012 LTIF på 4,6 Arbejdsglæde (faldet) Image (steget) Work/life-balance (steget) Tryghed i ansættelsen (faldet) LA7 Etisk regelsæt for leverandører Retningslinjer implementeret i udbud og kontrakter samt audits foretaget Vores etiske retnings linjer er et centralt indsatsområde frem mod Opdateret auditstrategi implementeres i 2011 og nye, samt opfølgende audits gennemføres Samarbejde med andre europæiske energiselskaber om fælles europæisk kulindsats HR1 HR2 Ansvar for miljø og klima Princip 7-9 i FN s Global Compact Klima forandringer Luftudledninger 85/15 plan for reduktion af vores CO 2 - udledning fra el- og varmeproduktion Reduktion af SO 2 og NO x udledning fra el- og varmeproduktion 320g/kWh i g/kWh i 2040 I 2020 ift. 1990: 95% SO 2 90% NO x 524 g CO 2 /kwh svarende til 70/30 SO 2 99% NO x 88% EN16 EU8 EN20 Øvrige energi reduktioner Energispareaftale: Energibesparelser hos private og erhvervskunder 308 GWh Besparelser på 342 GWh gennemført EU7 Energibesparelser i administration og processer Besparelser på 1 ton CO 2 pr. medarbejder i 2012 svarende til ca ton CO 2 Energibesparelse på 1,25 ton CO 2 pr. medarbejder og ialt ton CO 2 sparet. Opfyldt 2 år før planen EN5 EN18 Genanvendelse Affald fra anlæg og administration skal genanvendes 65% anlægsaffald og 50% administrationsaffald skal gen anvendes i % af anlægsaffaldet og 32% af administrationsaffaldet genanvendt i 2010 EN22 forretnings adfærd og transparens Princip 10 i FN s Global Compact Forebyggelse af korruption og svindel Uddannelse og oplysning til forebyggelse af svindel og korruption Fortsætte udbredelsen af kendskabet til god forretningsadfærd Gennemførelse af e-learning for 382 managers og non-managers HR3 SO3 LEDELSESBERETNING 23

28 24

29 undersøisk PLATFORM DONG Energy benytter identiske undersøiske produktionsenheder, der placeres direkte på havbunden, i forbindelse med udbygningen af Trym- og Oselvar-felterne i Norge. DONG Energy er operatør på begge felter og har derved kunnet opnå synergier i forbindelse med planlægningen. Exploration & PRODUCTION Forretningsområdet Exploration & Production efterforsker og producerer olie og naturgas i Danmark, Norge, Storbritannien (området vest for Shetlandsøerne), Grønland og på Færøerne. NATURGAS- OG OLIEPRODUKTION 24,4 mio. boe NATURGAS- OG OLIERESERVER (2P) 446 mio. boe EBITDA 5,0 mia. kr. UD AF 14,1 MIA. KR. 36% LEDELSESBERETNING 25

30 Exploration & PRODUCTION Forretningsområdet Exploration & Production skaber værdi i den første del af DONG Energy s værdikæde fra efterforskning til produktion af naturgas og olie. Naturgasproduktionen sendes videre i værdikæden til forretningsområdet Energy Markets, hvor produktionen skaber yderligere værdi ved at indgå i den samlede energiportefølje. Exploration & Production er sammen med Renewables et af de to store vækstområder i DONG Energy. væsentlige begivenheder i 2010 Nye Licenser: Tildeling af 1 licens i Vestgrønland, 3 licenser i Storbritannien og 1 licens i Norge Den strategiske målsætning er at opnå en solid vækst i produktionen af olie og gas og samtidig at styrke den langsigtede portefølje af projekter for at fastholde værdiskabelsen på langt sigt. Samtidig skal 30% af koncernens salg af gas være egenproduceret og andelen af olie i porteføljen skal øges. Reserver DONG Energy s reserver (2P-reserver) er gennem de senere år opbygget til et niveau på 446 mio. boe, svarende til 19 gange produktionen. Reserverne af olie og gas opbygges dels gennem efterforskning, dels gennem køb af licensandele med fokus på modning og udbygning af felter. Reserverne bestod af 63% gas og 37% olie ved udgangen af Nye Fund: I 2010 gjorde Exploration & Production som operatør fund på Solsort-licensen i Danmark samt deltog som partner i Edradour-licensen i Storbritannien, hvor der også blev gjort et fund Nye felter i Produktion: I 2010 blev Nini Øst-feltet på dansk sokkel sat i produktion. I begyndelsen af 2011 blev Trym-feltet sat i produktion. Begge projekter har været en succes og er gennemført som planlagt Som følge af, at DONG Energy har haft succes med efterforskning og forberedelse af fund til udbygning, forventes produktionen af olie og gas at være stigende i de kommende år. Produktion og licenser I 2010 var den samlede produktion af naturgas og olie på 24,4 mio. boe. mod 24,0 mio. boe i Heraf udgjorde naturgas 15,4 mio. boe, hvilket var på niveau med Nye udbygninger: Beslutning om udbygning af Laggan-Tormore i Storbritannien, udbygning af Marulk i Norge samt yderligere udbygning af Syd Arne i Danmark Produktionen kom primært fra det norske felt Ormen Lange (60%), mens de danske felter udgjorde 21%. UDVIKLING I OLIE- OG GASPRODUKTION OLIE- OG GASPRODUKTION FORDELT PÅ LANDE I 2010 mio. boe mio. boe % 79% Total 24,4 Norge Danmark Danmark Norge Olie Gas 26 LEDELSESBERETNING

31 GEoGraFisK OVERBLIK Marulk Alve Tobermory Ormen Lange Nyhamna Rosebank Cambo Glenlivet Edradour Laggan-Tormore Tornado Nuværende geografisk fokusområde for efterforskning og produktion af olie og naturgas Gassled, naturgastransmissionssystem delvist ejet af DONG Energy Gasbehandlingsanlæg DONG Energy kontor Producerende olie-/gasfelt, delvis ejet af DONG Energy. DONG Energy er licenspartner Producerende olie-/gasfelt, delvis ejet af DONG Energy. DONG Energy er licensoperatør Olie-/naturgasfelt under opførelse, delvis ejet af DONG Energy Aberdeen Oselvar Hejre Syd Arne Stavanger Tambar Gyda Siri Ula Trym Svane Nybro Solsort Esbjerg København Nyt fund i 2010 Olie-/naturgasfelt under vurdering, delvis ejet af DONG Energy London Som et resultat af efterforskningsaktiviteterne sættes nye felter i produktion i Norge og Storbritannien over de kommende år. licensoversigt 2010 Licenser i alt I prod uktion Udbygning Efterforskning Danmark Norge Storbritannien Grønland Færøerne i alt Ved udgangen af 2010 havde DONG Energy i alt 73 licenser i Nordeuropa, hvoraf 13 er produktionslicenser, 11 er under udbygning mens 49 er efterforsknings- og vurderingslicenser. DONG Energy er operatør på 10 licenser i Danmark, 7 i Norge, 8 i Storbritannien og 1 i Grønland. Licensområderne byder på meget forskellige udfordringer med hensyn til både vanddybde, vejrforhold, fundmuligheder og adgang til eksisterende behandlingsplatforme og transportveje. Det er derfor nødvendigt at benytte forskellige tilgange i de enkelte områder. Det er DONG Energy s målsætning at etablere en stærk position i de geografiske områder, hvor koncernen er repræsenteret, med henblik på bedst mulig udnyttelse af mulighederne for fund og produktion af olie og gas. NYE FELTER I PRODUKTION NINI ØST (DK) TRYM (NO) OSELVAR (NO) SYD ARNE (DK) LAGGAN-TORMORE FASE 3 (UK) MARULK (NO) LEDELSESBERETNING 27

32 udbygningskoncept Cecilie WHP Siri Platform Siri SAL 32 km Nini 7 km Nini Øst DONG Energy deltager som operatør og partner i produktionen fra både traditionelle platforme som Siri, og i undersøiske produktionsenheder, som f.eks. Ormen Lange og Trym. Oversøiske produktionsplatforme er fast placeret på havet og er døgnbemandede. Produktionen kan foregå på selve platformen eller sendes til andre produktionsenheder, som er i forbindelse med platformen. 13 km 9 km Stine S1 Stine S2 Siri Siri-området ligger i den nordlige del af den danske kontinentalsokkel, og DONG Energy er operatør på felterne i området. Platformen Siri (illustreret) er forbundet til Nini, Nini Øst og Cecilie, som alle er satellitplatforme samt til de undersøiske produktionsenheder Stine S1 og S2. Danmark I Danmark har DONG Energy en stærk position med produktion af olie fra Siri-området (inklusiv felterne Nini, Nini Øst og Cecilie) og Syd Arne-området (inklusiv Lulita-feltet). Nini Øst blev sat i produktion i begyndelsen af 2010, og det er DONG Energy s vurdering, at der fortsat er potentiale i området omkring Siri-feltet. Ved udgangen af 2009 blev der ved en rutinemæssig inspektion konstateret revner i en vandtank, der er en del af den undersøiske tankstruktur på Siri-platformen. Der er etableret en midlertidig løsning, der bevirker, at produktionen kan fortsætte. DONG Energy arbejder på at finde en løsning på problemerne med den undersøiske tankstruktur på Siri-platformen. En løsning er nødvendig for at opretholde sikker drift og vurderes at være forbundet med væsentlige omkostninger. Der er fortsat muligheder for fund og udbygning af felter i den danske del af Nordsøen. Som operatør arbejder Exploration & Production med planer om at udbygge Hejre-feltet, som er et oliefund med et stort indhold af gas. På Solsort/ Svane-licensen vil der i 2011 være fokus på at vurdere det nylige oliefund på Solsort samt fortsætte forberedelserne med at vurdere produktionsegenskaberne på det dybtliggende gasfund Svane. På Syd Arne-licensen er der i 2010 truffet beslutning om udbygning af feltets nordlige del (fase 3). Udbygningen er igangsat og produktionen fra de første brønde forventes i DONG Energy er boreoperatør og skal bore alle de nye brønde. I 2010 var produktionen fra det danske område 5,2 mio. boe. Selvom Danmark må betegnes som et af de mere modne områder i DONG Energy s portefølje, hvor mulighederne for nye større fund er begrænsede, har Exploration & Production haft succes med at finde flere nye reserver, der kan udbygges. Produktionen forventes derfor at stige i de kommende år, når de nye udbygninger går i produktion. Norge DONG Energy er aktiv i den norske del af Nordsøen, i Norske Havet og i Barentshavet. Exploration & Production er operatør på Trym og Oselvar-felterne og påbegyndte i 2009 udbygningen af disse. Gasfeltet Trym blev sat i produktion i begyndelsen af Naturgassen transporteres fra det undersøiske produktionsanlæg via de danske platforme Harald og Tyra til gasbehandlingsanlægget Nybro i Danmark, mens den lette oliekondensat transporteres i olierøret til terminalen i Fredericia. Udbygningen af Oselvar, der er et olie- og gasfelt, forløber planmæssigt med forventet produktion i Størstedelen af produktionen af gas fra feltet forventes overført til Ulalicensen til injektion med henblik på at øge olieindvindingen fra Ula. Begge udbygninger er vigtige elementer i DONG Energy s strategi om at gøre brug af eksisterende platforme og transportsystemer til at udbygge områdets mindre felter. DONG Energy fik i 2009 tildelt sine første licenser i Barentshavet og planlægger i 2011 at gennemføre den første efterforskningsboring som operatør i området. Aktiviteterne i Barentshavet er en del af koncernens langsigtede vækststrategi og kan blive et vigtigt element i at finde og udvikle olie- og gasreserver, der kan fastholde DONG Energy s produktion på længere sigt. Udbygningen af Ormen Lange-feltet er fortsat med installation af yderligere en undersøisk produktionsenhed, og der er nu 15 brønde i produktion. Feltet forventes at kunne producere gas i mange år frem, og udbygningen vil derfor fortsætte, så reserverne udnyttes optimalt. I 2010 besluttede DONG Energy sammen med operatøren ENI at starte udbygningen af gasfeltet Marulk. Det ligger i det 28 LEDELSESBERETNING

33 midtnorske område tæt på Alve-feltet, der gik i produktion i Marulk forventes at begynde produktion i Produktionen fra de undersøiske produktionsenheder på Alve og Marulk transporteres til produktionsskibet Norne, hvor gassen og olien behandles inden videre transport og udskibning. Produktionen i Norge udgjorde 19,2 mio. boe. i 2010, hvoraf 77% var gas. Produktionen fra Ormen Lange-feltet udgjorde 14,7 mio. boe. Olieproduktionen kom fra felterne Ula, Gyda og Tambar. Vest for Shetlandsøerne Området Vest for Shetlandsøerne er DONG Energy s fokusområde for olie- og gasaktiviteter i Storbritannien. DONG Energy har været aktiv i området siden 2000 og har deltaget i alle betydende fund, der er gjort i området. I 2010 besluttede DONG Energy sammen med operatøren Total at udbygge Laggan-Tormore-felterne. Udbygningen af disse felter omfatter også etablering af et transportsystem til gassen via Shetlandsøerne til Skotland. Der er fokus på etableringen af transportsystemet, da det bliver det første i området og derfor åbner mulighed for, at øvrige eksisterende samt kommende fund i området også kan benytte dette transportsystem. Laggan-Tormore forventes at komme i produktion i I 2009 gjorde DONG Energy gasfundet Glenlivet i sin første efterforskningsboring som operatør i området Vest for Shetlandsøerne. Glenlivet ligger tæt ved Laggan-Tormore, og der arbejdes nu med planer for, hvordan feltet skal udbygges, herunder mulighederne for at udnytte transportsystemerne omkring Laggan-Tormore. I 2010 har DONG Energy sammen med operatøren Total gjort et andet efterforskningsfund, Edradour, også tæt ved Laggan-Tormore-felterne. Ligesom tilfældet er med Glenlivet, arbejdes der nu med planer for udbygningen af Edradour. På felterne Rosebank og Cambo fortsætter arbejdet med at modne felterne frem til udbygning. På Rosebank-licensen er der i 2010 gennemført succesrige seismiske undersøgelser med ny avanceret teknik, hvor mikrofoner, der opfanger de seismiske lydbølger, har været monteret direkte på havbunden. Resultaterne bidrager til at vurdere feltets udstrækning. Grønland I Grønland deltager DONG Energy som operatør i efterforskning i Vestgrønland for en gruppe, der omfatter DONG Energy, Exxon, Chevron samt Nunaoil. I 2008 blev der gennemført seismiske undersøgelser, og de evalueres fortsat. Det er muligt, at der i 2012 eller 2013 skal foretages supplerende seismiske undersøgelser, før der tages beslutning om en eventuel efterforskningsboring. I 2010 fik DONG Energy tildelt endnu en licens i Vestgrønland sammen med Conoco- Phillips og Nunaoil. Det er planen, at der i denne licens skal indsamles seismiske data og foretages andre studier, inden der tages beslutning om en eventuel efterforskningsboring. Fokusområder i 2011 DONG Energy vil i 2011 fortsat fokusere på at øge olie- og gasreserverne gennem efterforskning både i de modne områder i Danmark og Norge og i nye områder med muligheder for større fund i Barentshavet og Vest for Shetlandsøerne. DONG Energy vil endvidere fokusere på at modne allerede gjorte fund frem mod beslutning om udbygning, f.eks. Hejre og Solsort i Danmark samt Cambo, Rosebank, Edradour og Glenlivet i Storbritannien. Igangværende udbygningsprojekter skal leveres efter planen - f.eks. Laggan-Tormore i Storbritannien, Ormen Lange, Marulk og Oselvar i Norge samt Syd Arne (fase 3) i Danmark. Endelig skal det besluttes, hvordan problemerne vedrørende den undersøiske tank struktur på Siri-platformen skal løses. undersøisk PRODUKTION Norge Harald Danmark Med en undersøisk produktionsenhed er hele produktionsanlægget placeret på havbunden. En undersøisk produktionsenhed bruges typisk i områder, hvor stor dybde umuliggør installation af en produktionsplatform. Den kan også bruges på mindre felter i nærheden af eksisterende installationer for at mindske omkostningerne. Trym Trym På billedet ses det norske olie- og gasfelt Trym, hvor DONG Energy er operatør. Trym gik i produktion i februar 2011, og er placeret lige nord for den dansk/norske sokkelgrænse. Den undersøiske installation har to horisontale brønde forbundet til og kontrolleret fra den Mærsk-opererede Harald-platform på dansk kontinentalsokkel. LEDELSESBERETNING 29

34 30 LEDELSESBERETNING

35 opførelse AF HORNS REV 2 I perioden opførte DONG Energy verdens hidtil største hav møllepark, Horns Rev 2. Flere og større vindmølleparker er på vej, bl.a. ud for Storbritanniens kyst. RENEWAblES Forretningsområdet Renewables er en af hovedaktørerne i DONG Energy s målsætning om at vende energiforsyningen fra kulbaseret til bæredygtig og vedvarende energiforsyning. ELPRODUKTION, VIND OG VAND 4,0 TWH Renewables udvikler, opfører og driver vindmølleparker og er godt på vej til at nå målet om en kapacitet på mindst MW i EBITDA 1,7 mia. kr. UD AF 14,1 MIA. KR. 12 % LEDELSESBERETNING 31

36 renewables DONG Energy er verdens førende aktør inden for offshore vindenergi og har mere end 30 års erfaring med vindkraft, heraf 20 års erfaring i at udvikle, opføre og drive havmølleparker. Målet for Renewables er at fastholde og udvikle positionen som international markedsleder. I 2010 blev havmølleparken Gunfleet Sands ud for Storbritanniens kyst indviet. Parkens 48 møller giver en kapacitet på 173 MW. I starten af 2011 begyndte DONG Energy sammen med partnere opførelsen af havmølleparken London Array, som med 175 møller på hver 3,6 MW, i alt 630 MW, bliver verdens største. DONG Energy opførte i 1991 verdens første offshore demonstrationsanlæg på 5 MW (11 møller) i Vindeby i Danmark. I 2000 fulgte verdens første kommercielle havmøllepark på Middelgrunden ud for København på 40 MW (20 møller). I 2009 indviede DONG Energy Horns Rev 2 i den danske del af Nordsøen - verdens næststørste havmøllepark i dag. Parken består af 91 møller med en samlet kapacitet på 209 MW. væsentlige begivenheder i 2010 Indvielse af en række vindprojekter, herunder havmølleparken Gunfleet Sands med en kapacitet på 173 MW i Storbritannien og onshore-parkerne Karcino (51 MW) og Karnice (30 MW) i Polen og Mehuken 2 (18 MW) i Norge Tildeling af retten til at opføre Anholt havmølle park, som i 2013, når parken står færdig, bliver Danmarks største med en samlet kapacitet på 400 MW Beslutning om at bygge installationsfartøjet SEA INSTALLER, der skal være med til at reducere installationstiden ved opførelse af offshore-vindprojekter og øge robustheden i installationsfasen Frasalg af ejerandele i havmølleparkerne Nysted i Danmark og Walney i Storbritannien Ved udgangen af 2010 havde DONG Energy MW on- og offshore vindkraft i drift og MW under opførelse (inklusiv Borkum Riffgrund 1, besluttet februar 2011). Herudover ejer DONG Energy en minoritetsandel på 205 MW af vandkraftværket Indalselven i Sverige. 15% af koncernens elproduktion kom i 2010 fra vindenergi, og 5% kom fra vandkraft. Den fortsatte vækst inden for offshore vindkraft er et væsentligt element i DONG Energy s omstilling mod en mere bæredygtig og vedvarende energiforsyning, hvor vindenergi og biomasse skal erstatte kullene. Renewables vil de kommende år bidrage til denne udvikling gennem en styrkelse af koncernens offshore pipeline, partnerskaber og ikke mindst den fortsatte industrialisering. Forretningsområdet bliver således en af hoveddrivkræfterne i DONG Energy s fortsatte vækst og øgede værdiskabelse. Fokus på offshore vind DONG Energy s havmølleparker er placeret i Nordvesteuropa, og koncernen har opført flere havmølleparker end nogen anden virksomhed i verden. Udover offshore vind har DONG Energy en mindre portefølje af onshore vindkraft. Renewables hovedfokus er at fastholde og udvikle DONG Energy s ledende markedsposition inden for offshore vindkraft i Nordvesteuropa. Styrkelse af specialrederiet A2SEA, ved at Siemens bliver 49%-medejer via kapitalindskud i 2010 og 2011 NUVÆRENDE OG PLANLAGT OFFSHORE KAPACITET MW Salg af ejerandelene i de norske vandkraftsselskaber, 400 Salten Kraftsamband og Nordkraft, til Troms Kraftgruppen som led i fokuseringen af aktiviteterne inden for vedvarende energi Beslutning om at opføre to nye demonstrationsprojekter sammen med Siemens Wind Power. Projekterne giver mulighed for at teste nye møller og for at optimere processer, inden de anvendes i større kommercielle projekter Eksisterende Walney 1 Walney 2 Lincs Nye kapacitet demoprojekter i drift London Array Anholt Borkum Riffgrund Total inkl. pipeline * MW angiver DONG Energy s pro rata ejerandel 32 LEDELSESBERETNING

37 Nygårdsfjellet 1 og 2 GEoGraFisK OVERBLIK Storrun Mehuken 1 og 2 Indalsälven Vindkraft i drift Vindkraft under udvikling og/eller opførelse Vandkraftværk, delvist ejet af DONG Energy 1) 315 landvindmøller i Danmark Frederikshavn Walney 1 og 2 Barrow Burbo Bank Lincs Anholt Landmølleparker 1) Tunø Knob Horns Rev 2 Middelgrunden Horns Rev 1 Vindeby Avedøre Borkum Nysted Riffgrund Karcino Karnice Lake Ostrowo Gunfleet Sands 1 og 2 London Array 1 Ploudalmezeau Det gøres gennem: Udnyttelse af de stærke kompetencer, som koncernen rummer Udvikling og styrkelse af projekt-pipelinen Industrialisering og optimering af processer i konstruktions- og driftsfasen Indgåelse af partnerskaber og frasalg for at fokusere på offshore vind. KAPACITET OFFSHORE, ONSHORE OG VANDKRAFT MW primo De stigende ambitioner inden for udbygning af vedvarende energi i Nordeuropa giver DONG Energy en række vækstmuligheder uden for Danmark. Koncernens kompetencer, der er opbygget gennem mange års tilstedeværelse på det danske marked, giver gode muligheder for også at lede udviklingen udenfor Danmark. Unikke kompetencer Renewables organisationen besidder unikke og stærke kompetencer i alle dele af projektværdikæden, herunder inden for projektudvikling, teknisk planlægning, konstruktion samt drift og vedligeholdelse af havmølleparker. Det giver mulighed for at optimere alle processerne - fra start til slut I drift Offshore* Planlagt opførelse 357 Onshore* * MW angiver DONG Energy s pro rata ejerandel ** MW angiver DONG Energy s trækningsret 205 Vandkraft** I de indledende faser identificeres den mest hensigtsmæssige placering af sitet, der foretages miljøundersøgelser, vindforholdene undersøges, og der etableres samarbejde med myndigheder, partnere og leverandører. I konstruktionsfasen bruges kompetencerne primært sammen med de entreprenører, der står for den fysiske opsætning af vindparken, herunder installation af fundamenter, møller og kabler. I drifts- og vedligeholdelsesfasen bruges erfaringerne til at tilrettelægge den løbende servicering bedst muligt, for derigennem at opnå bedst mulig udnyttelse af vindmølleparkerne. LEDELSESBERETNING 33

38 DONG Energy har som udvikler, bygherre og operatør af havmølleparker større erfaring inden for offshore vind end nogen anden virksomhed i verden. Dette har stor betydning for videreudviklingen og driftsoptimeringen af nye vindparker. For medarbejderne i Renewables betyder erfaringsgrundlaget, at man projekt for projekt bliver stadig bedre til at vurdere sitene og vindforholdene og træffe beslutning om teknologivalget. Derudover skærpes projekt- og risikostyringen samt styringen af forsyningen fra alle DONG Energy s leverandører. Stærk og robust pipeline af offshore vindprojekter Størstedelen af DONG Energy s vindkraft i drift findes i Danmark, hvor Renewables i de kommende år har fokus på opførelsen af Anholt-projektet. Fremover vil en stigende mængde af offshore vindaktiviteterne ligge i udlandet, hvor Renewables på nuværende tidspunkt, sammen med partnere, er i gang med at opføre vindparkerne Walney 1-2, London Array og Lincs i Storbritannien. Herudover har DONG Energy i begyndelsen af 2011 besluttet at opføre havmølleparken Borkum Riffgrund 1 i den tyske del af Nordsøen Ved udgangen af 2010 udgjorde DONG Energy s markedsandele af de eksisterende havmølleparker i drift 23% af en total på MW i Storbritannien og 45% af en total på 865 MW i Danmark. DONG Energy har gennem de sidste mange år opbygget en varieret og robust pipeline med en række projektmuligheder inden for offshore vind i Storbritannien, Tyskland, Holland, samt på onshore markedet i Polen og Norge. Koncernens pipeline er således spredt ud på forskellige geografiske markeder og regulatoriske regimer. Projekterne skal medvirke til at sikre fortsat vækst. Senest har DONG Energy opnået retten til at undersøge mulighederne for at udvide Walney og Burbo Bank projekterne via den såkaldte Runde 2½ i Storbritannien. markedsandele HAvmøllEPARkER i DRifT kapacitet PR Pipelinen er således koncentreret omkring vindmarkederne i Nordvesteuropa og inkluderer en række projekter, som befinder sig på forskellige stadier i udviklingsfasen. Projekter som DONG Energy har mulighed for at realisere, såfremt der bliver truffet beslutning om at opføre dem. Som eksempel på et projekt i pipelinen kan nævnes West of Duddon Sands i det irske hav, tæt på Walney 1-2. DONG Energy er på nuværende tidspunkt i gang med at opføre vindparker på MW (koncernens ejerandel) og har en pipeline på ca MW. Dermed er DONG Energy godt på vej mod målet om en samlet kapacitet inden for vind- og vandkraft på mindst MW inden Fra pioner til industrialisering Selvom DONG Energy har arbejdet med vindkraft i mange år, er der fortsat mange udviklingsområder. Møllernes størrelse øges løbende, de placeres længere ude på havet, og der er fokus på at sikre den højest mulige udnyttelse af vinden forhold der stiller store krav til parkens udformning, møller, fundamenter, adgangsforhold og vedligeholdelse. I Renewables arbejdes der fokuseret med alle disse områder med henblik på at reducere omkostningerne samtidig med, at der skabes vækst. Planlægningen foregår på tværs af projekterne og inddrager erfaringer og viden fra tidligere projekter. På den måde opnås fordele gennem alle faserne i projektværdikæden, eksempelvis i form af stordriftsfordele og procesoptimering i installationsfasen. Købet i 2009 af A2SEA, som er markedsledende inden for offshore installation, og opkøbet af en andel i kabellægningsselskabet CT Offshore i 2010 har medvirket til, at Renewables har adgang til vigtige kompetencer netop inden for installationslogistikken, som muliggør procesoptimering. DONG Energy forventer at etablere havmølleparker på dybere vand i fremtiden. Det betyder, at Renewables om 5-6 år skal konstruere havmølleparker efter et ændret koncept med større møller og anderledes fundamenter. Den næste udfordring bliver at industrialisere disse koncepter, men allerede nu arbejdes der på at udvikle og afprøve fremtidens fundamenter og møller. DANmARk STORbRiTANNiEN 45% 23% Partnerskaber skaber værdi og spreder risici I øjeblikket ses en tendens inden for offshore-vind i retning af et stigende antal projekter, der gennemføres sammen med partnere. Det sker bl.a. for at sprede risici, øge værdiskabelsen i projekterne og forene kompetencer. Renewables har bred erfaring i at samarbejde med forskellige partnere, både industrielle og finansielle, og betragtes som 34 LEDELSESBERETNING

39 salg AF ANDELE TIL PENSIONSFONDE PensionDanmark overtog i september 30% af Nysted Havmøllepark fra DONG Energy. Og i december blev et konsortium bestående af den hollandske kapitalfond Ampère Equity Fund og den ligeledes hollandske organisation PGGM medejer med en andel på 24,8% af Walney havmøllepark, der er under opførelse. PGGM administrerer en række kollektive pensionsordninger. Walney-transaktionen medfører, at DONG Energy beholder en ejerandel på 50,1%, mens de resterende 25,1% fortsat er ejet af Scottish & Southern Energy. DONG Energy håber på, at pensionsfondenes investeringer i vedvarende energiproduktion vil bane vej for lignende investeringer af pensionsmidler, og ser partnerskaberne som en anerkendelse af koncernens unikke kompetencer inden for drift af havmølleparker. Nysted Havmøllepark er beliggende syd for Lolland, Danmark. Havmølleparken har en kapacitet på 166 MW og har siden idriftsættelsen i 2003 i gennemsnit leveret omkring 0,6 TWh årligt. Det svarer til ca danske husstandes elforbrug. Havmølleparkprojektet Walney er beliggende ca. 15 km vest for Barrow-in-Furness i Cumbria, Storbritannien. Walney får en samlet kapacitet på 367 MW og bliver opført i to faser (Walney 1 og Walney 2). en attraktiv partner som følge af koncernens mangeårige erfaring med at udvikle, opføre og drive vindprojekter. Fokusområder i 2011 DONG Energy vil i 2011 fokusere på opførelsen af de besluttede offshore-vindprojekter i Storbritannien og Danmark, dvs. Walney 1-2, London Array, Anholt og Lincs. Herudover vil Renewables videreføre udviklingen af projekterne i porteføljen og vil arbejde på at sikre en langsigtet og robust pipeline af nye projektmuligheder. Et andet fokusområde er den fortsatte industrialisering af offshore-vindprojekter og gennemførelsen af partnerprocesser. Derudover vil optimeringen af driften af de eksisterende vindparker fortsætte. offshore VindprojEKtEr Antal Projekt MW turbiner Turbine størrelse Rotordiameter Byggeperiode Placering DONG Energy ejerandel Walney 1 183,6 51 3, Det irske Hav 50,1% Walney 2 183,6 51 3, Det irske Hav 50,1% London Array , Themsens udmunding 50% Lincs , Greater Wash 25% Anholt , Kattegat 100% Borkum Riffgrund Op til 89 3, Den tyske del af Nordsøen 100% LEDELSESBERETNING 35

40 GEnEration Forretningsområdet Generation producerer og sælger el og varme. De termiske kraftvarmeværker i Danmark er kerneaktiviteten. I 2010 udgjorde Generations danske termiske elproduktion 53% af landets totale termiske elproduktion. Varmeproduktionen udgjorde 36% af den samlede danske varmeproduktion svarende til forbruget i mere end husstande i Danmark. 36 LEDELSESBERETNING

41 inbicon Demonstrationsanlægget Inbicon i Kalundborg bruger halm som råvare til produktion af 2. generations bioethanol. Bioethanolen afsættes til Statoil i Danmark og kom på markedet i ELPRODUKTION, TERMISK 15,3 TWH VARMEPRODUKTION 53,2 PJ EBITDA 1,9 mia. kr. UD AF 14,1 MIA. KR. 14 % LEDELSESBERETNING 37

42 GEnEration Implementering af DONG Energy s strategi frem mod 2015 har præget aktiviteterne og beslutningerne i Målsætningen er at øge produktionen af grøn energi og sikre effektiv drift. Strategien sætter fokus på kerneaktiviteterne i Generation: Løbende tilpasning af porteføljen til markedsforholdene og effektivisering af driften Omstilling fra kul til biomasse på de store danske kraftvarmeværker Udvikling og kommercialisering af innovative teknologier til energiudnyttelse af biomasse. væsentlige begivenheder i 2010 Vedtagelse af strategi med fokus på kerneaktiviteter og dermed grundlag for at sikre fremtidig robust og effektiv termisk forretning og bidrage til værdiskabelsen i DONG Energy Tilpasning af kapacitet med indstilling af produktionen på to centrale kraftværksblokke, samt beslutning om at tage yderligere to blokke ud af aktiv drift i Dermed er der truffet beslutning om at indstille produktionen på seks kraftværksblokke siden 2008 DONG Energy s plan om et forhold på 85/15 mellem vedvarende og fossil energiproduktion sætter det langsigtede mål for den fremtidige el- og varmeproduktion i DONG Energy. Målet er at halvere CO 2 -udledningen pr. energienhed i perioden fra 2006 til Generation bidrager til målet ved at øge anvendelsen af biomasse på eksisterende værker, reducere anvendelsen af kul og udbygge produktionen på nye gasfyrede kraftværker i udlandet. Idriftsættelse af 824 MW gasfyret kraftværk i Storbritannien i samarbejde med Energy Markets og idriftsættelse af 260 MW gasfyret kraftværk i Norge i samarbejde med Statoil Etablering af New Bio Solutions som nyt aktivitetsområde i Generation, som skal kommercialisere teknologier til forbehandling af biomasse Varmekunderne og det danske samfund efterspørger grønne energiløsninger, og DONG Energy leverer dem. I 2010 fortsatte dialogen med varmekunderne i de større danske byer Salg af den første produktion af 2. generations bioethanol til Statoil GEoGraFisK OVERBLIK DONG Energy kontorer Inbicon bioethanolanlæg Decentrale kraftværker 2) Centrale kraftværker El- og varmeproduktion, gasfyret kraftværk Elproduktion, gasfyret kraftværk Mongstad 1) SJÆLLAND Elproduktion, gasfyret kraftværksprojekt under opførelse 1) Der er indgået en langsigtet aftale med Statoil, som medfører, at anlægget regnskabsmæssigt behandles som finansiel leasing. Asnæs Kyndby H.C. Ørsted Avedøre Svanemøllen København 2) DONG Energy har ni decentrale og tre affaldsfyrede kraftværker i Danmark. På figuren er kun det største decentrale kraftværk Herning-værket vist. Decentrale kraftværker Studstrup Stigsnæs Stokesley Esbjerg Skærbæk Ensted Severn London Enecogen Warszawa

43 om at omstille kulfyrede kraftværker til biomasse. Beslutningerne om konvertering fra kul til biomasse afhænger af, om de nødvendige lovgivningsmæssige rammer tilvejebringes. markedsandele ENERGiPRODukTiON I samarbejde med landbrug, skovbrug og universiteter i Danmark undersøger DONG Energy mulighederne for at anvende andre indenlandske typer af biomasse på de centrale kraftvarmeværker. Eksempelvis udføres der nu forsøg med at brænde pil på Herningværket. En fortsat teknologiudvikling og investeringer i nye anlæg til forbehandling af biomasse er en forudsætning for at kunne anvende dansk biomasse i væsentligt større mængder end i dag. DANmARk TERmiSk El varme 53% 36% Tilpasning af kraftværksporteføljen og effektivisering I 2010 er udbygningen med mere CO 2 -neutral kapacitet i Danmark og i vores naboområder fortsat. Selv om efterspørgslen efter el i Danmark og i vores nabolande steg i 2010 efter et fald i 2009, er der fortsat overskud af kapacitet til produktion af el. Det medfører lave elpriser i Norden og pres på indtjeningen i DONG Energy. Fra kul til biomasse I 2010 udgjorde biomasse i form af halm, træflis og træpiller 16% af brændselsforbruget på de centrale og decentrale kraftværker i Danmark. Størstedelen af biomassen anvendes på Avedøreværkets blok 2 i København, Studstrupværkets blok 4 ved Århus og på Enstedværket ved Åbenrå. Den resterende biomasse anvendes på de decentrale anlæg, hvoraf Herningværket er det største. Den forventede stigning i anvendelsen af biomasse på de centrale kraftvarmeværker vil hovedsageligt være i form af træpiller. Markedet for træpiller er i dag især regionalt, men forventes i løbet af få år at udvikle sig til et globalt marked. Leverancerne af træpiller i 2010 kom navnlig fra landene omkring Østersøen og fra Portugal. DONG Energy arbejder tæt sammen med leverandørerne om at sikre, at træpillerne har den rette kvalitet, og at produktionen sker på et bæredygtigt grundlag. KAPACITET, FORDELT PÅ BRÆNDSLER MW For at forblive blandt de mest effektive elproducenter i mar kedet har DONG Energy vedvarende fokus på effektiv drift. Effektiviseringen omfatter optimering af både kraftværksporte føljen og den løbende drift. I 2009 og 2010 blev der igangsat en række initiativer for at reducere omkostningerne og forbedre indtjeningen, og nye initiativer vil blive igangsat i Nedbringelse af kulforbrug og reduktion af omkostningerne er et af de strategiske fokusområder. I oktober 2010 blev det således besluttet at udfase den kulfyrede kraftværksblok på Enstedværket ved Åbenrå og den oliefyrede blok 2 på Stigsnæsværket ved Skælskør. Begge blokke forventes at blive taget ud af aktiv drift i Siden 2008 har DONG Energy dermed besluttet at udfase seks kraftværksblokke og reducere den rene kulfyrede kapacitet fra mere end 60% til mindre end 20% af den installerede kapacitet på centrale kraftværker i Danmark. Samtidig er Avedøreværkets blok 2 blevet omstillet til også at kunne fyre med kul i løbet af Dermed fremstår værket som et af verdens mest effektive og fleksible multibrændsels-kraftværker med mulighed for at fyre med halm, træpiller, olie, gas og kul. Samlet set regner DONG Energy med at reducere det årlige kulforbrug fra omkring 6 mio. tons i 2006 til 2 mio. tons i Internationalisering og nye gasfyrede kraftværker DONG Energy er involveret i etablering og drift af tre nye gasfyrede kraftværker i Nordeuropa, og derved spreder koncernen sine aktiviteter og sin indtjening til områder uden for Danmark. Aktiviteterne er en del af strategien om internationalisering af DONG Energy, hvor fordelene og kom- Kul Olie Gas Biomasse Affald petencerne i et integreret energiselskab udnyttes fuldt ud. Note: Skraveret søjle angiver estimat LEDELSESBERETNING 39

44 I 2010 er de gasfyrede kraftværker Severn i Storbritannien (824 MW) og Mongstad i Norge (260 MW) sat i drift. Endvidere ejer DONG Energy 50% af et gasfyret kraftværk på 870 MW under opførelse nær Rotterdam i Holland. Værket forventes i kommerciel drift i 2011 og drives af et fælles driftsselskab sammen med partneren Eneco. I overensstemmelse med koncernens strategi om at fokusere på kerneaktiviteterne har DONG Energy valgt at trappe ned på flere af aktiviteterne i den decentrale energisektor i Danmark, herunder de affaldsfyrede kraftvarmeværker. De nuværende rammer for decentral el- og varmeproduktion i Danmark gør det vanskeligt for DONG Energy at opnå en tilfredsstillende indtjening fra de mindre kraftvarmeværker. I 2010 har DONG Energy besluttet at lukke Vejen Kraftvarmeværk, og også Knudmoseværket, som ejes sammen med Herning Kommune, er lukket i det forløbne år. Der er endvidere indgået aftale med Haderslev Kommune om dennes overtagelse af det affaldsfyrede kraftvarmeværk i 2013, og i december 2010 blev det affaldsfyrede kraftværk i Frederikshavn solgt til det lokale affaldsselskab. Som en del af aftalen med Vattenfall i 2006 ved fusionen til DONG Energy overgår ejerskabet af Odense Affaldskraftvarmeværk til Vattenfall primo Koncernens fokus på kerneaktiviteterne har ligeledes medført, at DONG Energy har stoppet udviklingen af nye store biomassefyrede kraftværker i udlandet. Fremtidens energi fra biomasse I 2010 blev New Bio Solutions etableret som et nyt aktivitetsområde i Generation. Formålet er at modne og kommercialisere ny teknologi til forbehandling og anvendelse af biomasse til energiformål. Teknologierne er udviklet i DONG Energy s innovationscenter og bygger på erfaringer fra flere årtiers anvendelse af biomasse til energiproduktion i Danmark. NEW BIO SOLUTIONS Inbicon REnescience Pyroneer Enzymbaseret bioraffinering af halm og anden biomasse, der muliggør fermentering til bioethanol og fremstilling af andre produkter bl.a. biobrændselspiller. Innovativ sortering af husholdningsaffald i fast og organisk fraktion og forbehandling med enzymer muliggør effektiv energiudnyttelse. Lav-temperatur forgasning medfører effektiv konvertering til termisk biogas og effektiv energiudnyttelse af rest-biomasse fra landbrug og industri. Biomasse udgør i dag den største andel af vedvarende energikilder i den globale energiforsyning, og der er et stort potentiale for at udnytte biomassen mere effektivt. En effektiv forbehandling af biomasse sikrer, at biomasse kan blive en stadig vigtigere del af den globale energiforsyning. Biomasse er en fleksibel ressource og kan kombineres med ustabil elproduktion fra f.eks. vind og sol. Biomasse kan også bruges i transportsektoren og kan dermed erstatte oliebaserede transportbrændsler. Forretningsmodellen for New Bio Solutions er baseret på teknologisalg gennem licensaftaler. Den kommercielle platform og værdiskabelse søges sikret gennem strategiske kommercielle partnerskaber og fortsat teknologiudvikling. I februar 2010 indgik Inbicon den første licensaftale med det japanske industrikonglomerat Mitsui Engineering & Shipbuilding om etablering af et anlæg til produktion af bioethanol på restprodukter fra palmeolieindustrien i det sydøstlige Asien. Der forhandles om salg af yderligere licenser til virksomheder i både USA, Europa og Brasilien. I juni 2010 solgte Inbicon den første produktion af 2. generations bioethanol til Statoil fra Inbicons demonstrationsanlæg i Kalundborg, som er det største anlæg af sin art i verden. NYE AKTIVER I PRODUKTION SEVERN (UK) ENECOGEN (NL) MONGSTAD (NO) * De grå figurer illustrerer test af teknologi frem INBICON (DK) RENESCIENCE (DK)* PYRONEER (DK)* mod mulig kommerciel anvendelse 40 LEDELSESBERETNING

45 inbicon I 2010 påbegyndtes produktion af 2. generations bioethanol fra verdens største demonstrationsanlæg. Anlægget har en kapacitet på over 5 millioner liter ethanol årligt, produceret på over tons halm. Bioethanolen anvendes som transportbrændsel og blandes i benzin for at mindske CO 2 -udledning. I oktober 2010 blev den første produktion fra anlægget leveret til Statoil, og den indgår nu i brændstof, som sælges på danske tankstationer. Til forskel fra 1. generations-produktet anvender 2. generations bioethanol ikke biomasse, som ellers kunne anvendes til fødevarer. På den måde undgås konkurrence om afgrøder og pres på fødevarepriserne. Teknologisk er DONG Energy blandt de førende i verden, og bl.a. anvendes enzymer til at producere ethanolen gennem en patenteret proces. Den unikke forbehandling øger virkningsgraden og mulighederne for at anvende restprodukterne fra ethanolproduktionen til produktion af biopiller og foder. REnescience-teknologien bliver testet på demonstrationsanlæg i tilknytning til forbrænding af affald på Amagerforbrænding i København. Der forhandles med blandt andre Amagerforbrænding om at etablere et fuldskalaanlæg inden for de kommende år. I 2010 sikrede DONG Energy sig rettighederne til en ny teknologi til termisk forgasning af biomasse (Pyroneer) og modtog samtidig tilsagn om støtte fra Energinet.dk til etablering af et demonstrationsanlæg i tilknytning til Asnæsværket. Fokusområder i 2011 I 2011 vil der være fokus på omstillingen til mere grøn energi, effektivisering og internationalisering. I Danmark vil dialogen fortsætte med varmekunderne om øget brug af biomasse på de centrale værker og idriftsættelsen af demonstrationsanlægget til forgasning af biomasse på Asnæsværket. Fokus på fortsat effektivisering vil ske gennem opfølgning på eksisterende omkostningsreduktionsprogrammer og igangsættelse af nye driftsforbedrende initiativer. Internationaliseringen vil fortsætte med idriftsættelse af nyt gasfyret kraftværk i Holland og med driften af værkerne i Storbritannien og Norge, som blev idriftsat i LEDELSESBERETNING 41

46 EnErGy MARKETS Forretningsområdet Energy Markets har til opgave at optimere og risikostyre DONG Energy s samlede energiportefølje. Ved at samle ansvaret herfor kan DONG Energy opnå synergier til gavn for både kunderne og koncernen selv. Optimering og risikostyring sker ved at handle energi med energiproducenter og engroskunder samt via de europæiske energibørser inden for rammerne af koncernens politikker. 42 LEDELSESBERETNING

47 lng TERMINAL Fra ultimo 2011 vil DONG Energy kunne importere gas gennem en hollandsk terminal til flydende naturgas (LNG). Dermed udvider DONG Energy sit udbud af naturgaskilder og -leverandører. NATURGASSALG 118,5 TWH ELSALG 10,4 TWH ELPRODUKTION, TERMISK (UDENFOR DANMARK) 0,9 TWH EBITDA 3,2 mia. kr. UD AF 14,1 MIA. KR. 23 % LEDELSESBERETNING 43

48 EnErGy MARKETS Energy Markets har en integrerende rolle i koncernen og står for salg af gas fra felterne i forretningsområdet Exploration & Production og for salg af el fra de udenlandske kraftværker og fra vind- og vandaktiviteter. Energy Markets sælger energien videre til blandt andre forretningsområdet Sales & Distribution, på engrosmarkederne og til forretningsområdet Generations gasfyrede kraftværker. Handel med energi En vigtig del af Energy Markets optimering af energiporteføljen sker gennem handel på energibørserne. Handlen foretages bl.a. for at balancere køb og salg af gas og for at udnytte kortsigtede indtjeningsmuligheder f.eks. for at sælge gas, når prisen på børsmarkederne er favorabel. Energy Markets handler desuden energi for at mindske og kontrollere koncernens følsomhed over for svingende energipriser. Energy Markets har dermed en central rolle i opfyldelsen af koncernstrategien om at sikre kommerciel optimering af DONG Energy s energiportefølje. Udover den energi, som DONG Energy selv frembringer, består porteføljen af de aftaler, Energy Markets indgår vedrørende køb og salg af gas fra andre producenter eller som købes på energibørserne. Endelig omfatter porteføljen koncernens gaslagre. En afgørende forudsætning for succes i integrationsrollen er evnen til dels at forstå de markeder, som DONG Energy opererer på, dels at håndtere komplekse problemstillinger på tværs af den samlede energikæde. Energy Markets har medarbejdere fra mere end 15 lande og er aktiv på markederne i Danmark, Tyskland, Holland og Storbritannien. Hovedparten af aktiviteterne foregår uden for Danmarks grænser. DONG Energy er en væsentlig aktør på den nordiske elbørs Nord Pool og er også aktiv på en række andre nordeuropæiske energibørser. Handlen foregår med både el, gas, olie, kul og CO 2. Energy Markets er involveret i både fysiske og finansielle handler og handler på både spot- og futuresmarkederne. Handlen foregår på baggrund af energiaktiver ejet af såvel DONG Energy som koncernens kunder. handlede mængder i 2010 El 245 TWh Gas 291 TWh Olie 160 mio. tønder Kul 14 mio. ton CO 2 44 mio. ton Note: Tabellen omfatter samtlige Energy Markets købte og solgte volumener på energibørser i 2010 ENERGY MARKETS ENERGIPORTEFØLJE GASLAGRE LNG GASKØBSAFTALER VINDMØLLER GASFYREDE KRAFTVÆRKER GASFELTER KØB OG SALG PÅ ENERGIBØRSER 44 LEDELSESBERETNING

49 Gaskøbsaftaler Energy Markets køber gas på vegne af hele DONG Energy. Det samlede køb udgjorde 119,3 TWh i 2010, hvoraf 70% kom fra en række langsigtede gaskøbsaftaler med eksterne partnere, og 22% blev købt fra Exploration & Production. De resterende 8% kom fra korte gaskøbsaftaler. Med en diversificeret portefølje af leverandører og kontrakter sikres en høj forsyningssikkerhed for DONG Energy og kunderne samtidig med, at der opnås robusthed over for udviklingen i markedet. Gaskøbet fra Exploration & Production kommer primært fra det norske felt Ormen Lange. Ved at samle gas fra koncernens egne felter med Energy Markets øvrige portefølje af gas øges værdien af det enkelte felts produktion, bl.a. gennem bedre udnyttelse af infrastrukturen. Da Energy Markets samtidig har adgang til flere markeder, kan gassen sendes derhen, hvor efterspørgslen er størst. 85% af det eksterne gaskøb kom fra aftaler med DUCpartnerne A.P. Møller-Mærsk, Shell Olie- og Gasudvinding Danmark og Chevron Denmark. Leverancerne fra disse aftaler stammer fra den danske del af Nordsøen og forventes at falde de kommende år. Mængderne vil blive erstattet med gas dels fra egne felter, dels fra koncernens øvrige samarbejdspartnere, herunder Gazprom og Iberdrola (LNG). Andelen af gas fra DONG Energy s egne felter forventes at stige til 30% af den samlede gasportefølje i de kommende år. væsentlige begivenheder i 2010 Første elproduktion fra det gasfyrede kraftværk Severn, der styrker markedspositionen i Storbritannien, og som baner vej for yderligere optimering Aftale med det hollandske energiselskab De Nederlandse Energie Maatschappij om levering af el og gas Aftale med Bayerngas Norge om gasleverancer fra deres andel af Trym-feltet i Nordsøen mod relevering af gas til Bayerngas Norge på det europæiske kontinent Aftale med det spanske energiselskab Iberdrola om levering af ca. 1 mia. m 3 (12 TWh) flydende gas til Gate terminalen i Rotterdam. Leveringen begynder ultimo 2011, og aftalen løber 10 år med mulighed for forlængelse i yderligere fem år Genforhandlinger med leverandører af gas for at sikre en pris, der afspejler de nuværende vilkår på markederne Gas fra øvrige samarbejdspartnere udgjorde i % af det samlede eksterne køb og forventes at stige i de kommende år. Aftalerne om køb af gas indeholder fleksibilitet med hensyn til, hvor meget gas DONG Energy ønsker at aftage på forskellige tidspunkter. Det betyder, at Energy Markets har mulighed for at variere aftaget under hensyn til kundernes behov. Derudover indeholder visse aftaler også fleksibilitet med hensyn til, SALG AF GASPRODUKTION DANMARK SVERIGE hvor i Europa, Energy Markets ønsker gassen leveret. Den kan dermed sendes til de markeder, hvor efterspørgslen er størst. Gennem denne diversifikation og fleksibilitet kan Energy Markets øge værdien af den samlede gasportefølje. Som led i at afbøde konsekvenserne af de fortsat relativt lave markedspriser på gas har Energy Markets i 2010 iværksat en række genforhandlinger med leverandørerne for at sikre, at den pris Energy Markets betaler, afspejler de aktuelle markedsvilkår. Gas- og elsalg Energy Markets sælger gas og el til energiselskaber i Danmark, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien. Det samlede salg af gas udgjorde 118,5 TWh i 2010, svarende til GASKØB 2010 TYSKLAND 12% 22% 66% DUC DONG Energy Exploration & Production Øvrige STORBRITANNIEN HOLLAND LEDELSESBERETNING 45

50 GEoGraFisK OVERBLIK Naturgasledning, helt eller delvist ejet af DONG Energy Oslo Gasbehandlingsanlæg Modtagefacilitet til gas DONG Energy kontorer Energibørs, hvor Energy Markets er aktiv Gate terminal. Liquefied Natural Gas (LNG) terminal delvist ejet af DONG Energy, under opførelse Nybro Stenlille København Gaslager ejet af DONG Energy, i drift Fredericia Gaslagre lejet af DONG Energy, i drift Gaslagre delvist ejet af DONG Energy, under opførelse Stadtwerke Lübeck, delvist ejet af DONG Energy Severn Easington London Den Helder Rotterdam Enecogen Emden Egmond aan Den Hoef Kiel-Rönne Etzel Nüttermoor Kiel Lübeck Hamborg Peckensen Elproduktion, gasfyret kraftværk Elproduktion, gasfyret kraftværk under opførelse Zeebrügge Leipzig Stuttgart 2 gange det danske årsforbrug. Elsalget udgjorde i alt 10,4 TWh, svarende til en tredjedel af årsforbruget. Salget foregår gennem en række forskellige kanaler. En betydelig del af salget sker til Sales & Distribution med henblik på videresalg til kunder i Danmark, Sverige og Holland. Energy Markets sælger desuden gas til de gasfyrede kraftværker i Danmark og Storbritannien. Foruden det interne salg afsætter Energy Markets gas og el via salgsselskaber i Tyskland, primært i Nordtyskland, hvor DONG Energy har en betydelig markedsandel. Derudover sælges gas og el på kortere og længere kontrakter med samarbejdspartnere i Danmark og i Europa. Salget af energi til det hollandske marked forventes at stige i 2011 som følge af aftalen med det hollandske energiselskab De Nederlandse Energie Maatschappij. Foruden den styrkede position i Holland øger aftalen DONG Energy s muligheder for at balancere energipositionerne på det hollandske marked. De forskellige salgskanaler sikrer et stabilt aftag af gassen og er samtidig med til at skabe robusthed i forretningen. Gasrør og -lagre Energy Markets varetager de kommercielle aktiviteter vedrørende en del af koncernens gasinfrastruktur. GASSALG FORDELT PÅ LANDE I 2010 ELSALG FORDELT PÅ LANDE I % 10% 17% 118,5 TWh 39% Tyskland Danmark Storbritannien Holland 7% 10% 10,4 TWh 83% Danmark Tyskland Holland 28% Sverige 46 LEDELSESBERETNING

51 DONG Energy ejer således en række rørledninger i den danske del af Nordsøen og har desuden lejet kapacitet i store dele af det europæiske rørsystem, hvilket sikrer adgang til de fleste gasmarkeder i Nordeuropa. Adgangen til rørledninger giver mulighed for at transportere gassen derhen, hvor efterspørgslen er størst på ethvert givet tidspunkt. Gasfyrede kraftværker Det gasfyrede kraftværk Severn, som DONG Energy har opført i Storbritannien, gik i kommerciel drift i november I slutningen af 2011 forventes det hollandske gasfyrede kraftværk Enecogen, som ejes sammen med det lokale energiselskab Eneco, at gå i drift. DONG Energy har desuden adgang til en række gaslagre i Danmark og Tyskland, hvor Energy Markets er medejer eller har langtids- eller korttidslejet kapacitet. Udover en højere forsyningssikkerhed giver lagrene fleksibilitet, eksempelvis ved at muliggøre brug af gas fra lagrene frem for at købe den på markedet i perioder hvor prisen er høj. I oktober 2010 gik det tyske lager Peckensen i drift. DONG Energy har lejet en kapacitet på knap 1,0 TWh frem til I november 2011 forventes yderligere et tysk lager, Etzel, sat i drift. DONG Energy ejer 33% af lageret, svarende til en kapacitet på 2,0 TWh. Der er i Tyskland indgået aftaler om langtidsleje eller køb af lagerkapacitet med en samlet kapacitet på 6,7 TWh. DONG Energy ejer desuden 5% af den hollandske LNG-terminal Gate i Rotterdam. Terminalen kan modtage flydende gas fra specialskibe og omdanne den til gas, som sendes ind i det europæiske rørsystem. Energy Markets har sikret sig en årlig kapacitet i terminalen på 24,3 TWh frem til 2014 og 36,5 TWh fra Terminalen forventes i drift i slutningen af Gasfyrede kraftværker giver Energy Markets nye muligheder for at optimere gas- og elporteføljen. Er efterspørgslen på el høj, kan Energy Markets omforme gas til el på kraftværket. Hvis efterspørgslen derimod er høj på gas, sælges gassen direkte på markedet. I takt med at DONG Energy s vindmølleparker i Storbritannien kommer i drift, vil Energy Markets også sælge elproduktion fra disse. Ved at samle salg af elproduktionen fra både vindmøller og gasfyrede kraftværker kan Energy Markets skabe en række synergier og stordriftsfordele. Fokusområder i 2011 I 2011 vil særligt to nye aktiviteter komme i fokus. Handel med LNG vil blive introduceret via DONG Energy s 5%-ejerskab af den hollandske LNG-terminal Gate i Rotterdam. Desuden forventes det hollandske gasfyrede kraftværk Enecogen at begynde produktion i slutningen af året. LEDELSESBERETNING 47

52 sales & DISTRIBUTION Forretningsområdet Sales & Distribution har ansvaret for en effektiv og stabil forsyning af el og gas og arbejder dermed i sidste led i energiens værdikæde, som spænder fra produktion til forbrug. NATURGASSALG 24,2 TWH NATURGASDISTRIBUTION 11,4 TWH ELSALG 8,2 TWH ELDISTRIBUTION 9,1 TWH EBITDA 2,0 mia. kr. UD AF 14,1 MIA. KR. 15 % 48 LEDELSESBERETNING

53 KlimaPARTNER DONG Energy og Tivoli har indgået en klimapartneraftale. Et af tiltagene har været at erstatte de traditionelle pærer med LED-lys. Indtil videre er mere end W pærer skiftet ud med 1,6W pærer, svarende til en samlet CO 2 -reduktion på 60 tons årligt. LEDELSESBERETNING 49

54 sales & DISTRIBUTION Sales & Distribution er Danmarks største leverandør af energi og har ansvaret for en effektiv og stabil forsyning af el og gas til mere end 1,2 millioner privat-, erhvervs- og offentlige kunder i Danmark, Holland og Sverige. I Danmark ejes og drives km distributionsnet til el og naturgas, et naturgaslager og en olierørledning fra Nordsøen til Fredericia. Værdiskabelsen i forretningsområdet og bidraget til koncernens strategi sker navnlig gennem vedvarende fokusering på effektiv drift og reinvestering i distributionsforretningen samt løbende udvikling af produkter og positioner, hvor Sales & Distribution har stærke kompetencer. I klimapartnerskaberne med erhvervskunder, kommuner, boligselskaber og organisationer kombineres kompetencerne vedrørende energibesparelser med salg af vindmøllestrøm fra forretningsområdet Renewables. Salg af el, gas og relaterede produkter Sales & Distribution køber gas og el fra Energy Markets og sælger produkterne videre til kunder i Danmark, Sverige og Holland. Med mere end én million kunder er Danmark det primære marked. Her har DONG Energy en førende position inden for både el og gas med markedsandele i 2010 på henholdsvis 21% og 32%. Elsalget til slutkunder i Danmark udgjorde 7,5 TWh i 2010, hvoraf 45% blev solgt til kunder på det frie marked. De resterende 55% blev solgt til kunder omfattet af forsyningspligt, hvor priserne er offentligt regulerede. De private kunder udgjorde 33% af det totale salg i Danmark, mens salget til erhvervskunder udgjorde 67%. Salget af naturgas til slutkunder i Danmark udgjorde i alt 12,5 TWh i 2010, hvoraf 82% blev solgt til kunder på det frie marked. Den resterende del blev solgt til kunder i DONG Energy s forsyningspligtsselskab, hvor priserne er offentligt regulerede. De private kunder udgjorde 18% af det totale naturgassalg, mens de resterende 82% var salg til erhvervskunder. I Sverige aftog erhvervskunderne 3,7 TWh naturgas i 2010, svarende til en markedsandel på 22%. Positionen på det hollandske marked er styrket i kraft af et nyt samarbejde med energiselskabet De Nederlandse Energie Maatschappij. Aftalen indebærer, at Sales & Distribution skal håndtere de administrative opgaver i forbindelse med levering af el og gas til ca privat- og erhvervskunder på det hollandske marked. Derudover forsyner vi egne kunder med el og gas. Elsalget på det hollandske marked udgjorde 0,7 TWh i 2010, mens naturgassalget udgjorde 8,0 TWh i Distribution af el og naturgas DONG Energy ejer og driver elnettet i København samt i Nordsjælland og er Danmarks største distributør af el med mere end forbrugssteder. Nettet omfatter kilometer kabler og luftledninger og transformer- markedsandele SAlG DiSTRibuTiON El GAS El GAS DANmARk 21% 32% 27% 28% SvERiGE 22% HOllAND 1% 1% 50 LEDELSESBERETNING

55 GEoGraFisK OVERBLIK Olierørledning ejet af DONG Energy Göteborg Gaslager Oliebehandlingsanlæg Eldistribution Vejen Fredericia Stenlille 1) København Gasdistribution Gas- og elsalg DONG Energy kontorer 1) Gaslager med DONG Energy kontor s-hertogenbosch stationer. Den distribuerede mængde el i DONG Energy s net var på 9,1 TWh i 2010, svarende til 27% af distributionen i Danmark. I Danmark distribuerer DONG Energy naturgas til kunderne i Syd- og Sønderjylland samt i Syd- og Vestsjælland. Ved udgangen af 2010 var antallet af tilsluttede naturgaskunder , svarende til ca. 1/3 af det samlede antal danske naturgaskunder. Med en distribueret volumen på 11,4 TWh naturgas i 2010, er DONG Energy den næststørste distributør af gas i Danmark, og markedsandelen for den distribuerede gasmængde udgjorde 28%. Inden for gasområdet åbnes nye muligheder for en mere grøn anvendelse af distributionsnettet. Det sker bl.a. ved at opgradere biogas fra rensningsanlæg til naturgas. Klimapartnerskaber Mere end 60 store erhvervsvirksomheder, kommuner, boligselskaber og organisationer er nu klimapartnere med DONG Energy. Blandt de nye partnere er bl.a. Høje-Taastrup Kommune, Realdania, Experimentarium, ZOO København, Ericsson, Premier Is og Frederikshavn Havn. DONG Energy hjælper partnerne med at tage et aktivt medansvar via individuelle løsninger, der integrerer klima, køb af energi og effektivisering af energiforbruget samt servicering af energianlæg. Arbejdet med klimapartnerne er stærkt medvirkende til, at DONG Energy opfylder aftalen med Klima- og Energiministeriet om energibesparelser i Klimapartnerskaberne har medført energibesparelser på mere end 46 GWh, svarende til husstandes årlige elforbrug. Cleantech - energirådgivning De fleste huse i Danmark kan blive langt mere energivenlige via isolering, udskiftning af vinduer og installation af varmepumper. DONG Energy Cleantech yder rådgivning om og sælger energibesparende løsninger til boligejere i hele landet. Der er i 2010 indgået en ny type partnerskab med realkreditinstituttet Totalkredit og hermed en lang række pengeinstitutter. Samarbejdet giver adgang til en potentiel kundebase på ca. en halv million husstande i parcelhuse. SALG AF EL I DANMARK SALG AF GAS I DANMARK 45% 7,5 TWh 55% Regulerede priser Markedsvilkår 18% 12,5 TWh Markedsvilkår 82% Regulerede priser Markedsvilkår Offentligt regulerede prise Markedsvilkår Offentligt regulerede priser LEDELSESBERETNING 51

56 væsentlige begivenheder i 2010 Fortsat vækst i antallet af klimapartnerskaber og videreudvikling af løsninger, hvor der realiseres store energibesparelser i tæt samarbejde med partnerne DONG Energy Cleantech styrker sin markedsposition via et samarbejde med Totalkredit Samarbejdsaftale med det hollandske energiselskab De Nederlandse Energie Maatschappij om håndtering af de administrative opgaver i forbindelse med levering af el og gas til ca privat- og erhvervskunder på det hollandske marked Fortsat udvikling af det intelligente elnet Sales & Distribution arbejder samtidig intensivt med at implementere projekter, der fokuserer på effektive arbejdsprocesser i forbindelse med de løbende driftsopgaver og anlægsprojekter. Indtjeningen ved el- og gasdistribution er offentligt reguleret og fastsættes på grundlag af omkostningerne ved effektiv drift af nettet plus et afkast af den investerede kapital. Det intelligente elnet DONG Energy s indsats for at udvikle det intelligente elnet fortsatte i 2010 og vil forblive et indsatsområde i de kommende år. Elnettet vil i fremtiden blive det centrale omdrejningspunkt for integration af store mængder vindkraft og den miljøvenlige omstilling af transport- og opvarmningssektoren, ikke mindst gennem vækst i antallet af elbiler og varmepumper. Denne betydelige omlægning med øget brug af elnettet skal ske samtidig med, at den høje forsyningssikkerhed bevares. Effektiv drift Det er ambitionen at være best in class inden for kerneaktiviteterne salg og distribution af el og gas samt energirådgivning for derigennem at skabe værdi for såvel kunder og samfund som DONG Energy. Kunderne skal tilbydes et højt serviceniveau og attraktive løsninger til konkurrencedygtige priser. I 2010 blev der etableret en kundeambassadørfunktion, der skal være med til at sikre god kundeservice, vurdere kundeklager samt have kontakt til interesseorganisationer. Arbejdet med at sikre høj forsyningssikkerhed sker på flere fronter, herunder ved at erstatte luftledninger med kabler i jorden for at undgå strømafbrydelser som følge af f.eks. storme og gennem etablering af det intelligente elnet. Elbilerne forventes at komme til at spille en vigtig rolle i fremtidens energisektor. Intelligent opladning, f.eks. via Better Place s infrastruktur, vil kunne ske under hensyn til kundens behov, og samtidig fremmes ønsket om at få mest mulig vedvarende energi ind i elsystemet. En anden gren af arbejdet med det intelligente elnet fokuserer på fleksibilitet hos erhvervskunder og mindre produktionsanlæg. Der benyttes i den forbindelse et avanceret system, der reagerer på efterspørgslen. I forsøgsprojektet kan det påvises, hvordan man med hjælp fra enheder hos kunderne kan låne og opspare energi. Når der er kraftig vind og høj produktion fra vindmølleparkerne, skal der sendes store mængder vindenergi til varmepumper og elbiler. Når vinden omvendt løjer af, skal man kunne hente energi FrEmtidEns INTELLIGENTE NET ELBØRSEN Den intelligente enhed kan styre husstandens elforbrug, eksempelvis igangsætte varmepumpe og opladning af elbil. Om natten hvor elprisen typisk er lav kan vaskemaskinen/tørretumbleren sættes i gang, og elbilen kan oplades. Elmåler Den fjernaflæselige elmåler registrerer forbruget, som afregnes hos DONG Energy til variabel pris. Intelligent enhed Elbil Varmepumpe 52 LEDELSESBERETNING

57 fra andre enheder, der producerer strøm, eller midlertidigt slukke for elforbrugende enheder. Det kan eksempelvis dreje sig om varmepumper, nødstrømsanlæg, bygningsventilation, dræningspumper og kølehuse. Fokusområder i 2011 Fokusområdet indenfor distributionsområdet vil i 2011 fortsat være effektiv drift. Derudover vil indsatsen for at udvikle det intelligente elnet fortsætte med uformindsket styrke. På salgssiden vil arbejdet fortsætte med at udvikle klimapartnerskabsløsningerne. Der arbejdes bl.a. på at kunne tilbyde partnerskabsløsninger til mindre erhvervsvirksomheder. Det er en målsætning for DONG Energy at kunne tilbyde flere klimavenlige løsninger og produkter til både privat- og erhvervskunder. LEDELSESBERETNING 53

58 Naturgas- og olieprisrisici Naturgas- og olieprisrisici kommer primært fra egen produkrisiko OG RISIKOSTyRING DONG Energy s økonomiske resultater påvirkes af en række risikofaktorer, som delvist kan modgås eller elimineres. Risikostyringen sigter mod løbende at identificere, analysere og styre de væsentligste finansielle og ikke-finansielle risici med henblik på at begrænse disse til acceptable niveauer. Risici er en naturlig del af DONG Energy s forretning. For visse markedsrisikoelementer er styringen indrettet efter at opnå den optimale balance mellem værdiskabelse og tilknyttede risici, mens andre risici såsom miljømæssige, sikkerhedsmæssige og tekniske risici søges elimineret fuldstændigt eller hvis dette ikke er muligt reduceret i videst muligt omfang. De væsentligste risici for DONG Energy kan opdeles i fire hovedkategorier (se figur), og afhænger i et vist omfang af hinanden. Risikostyring Risikostyringen har til formål at sikre, at de risici, der kan påvirke implementeringen af strategien, herunder den forventede økonomiske udvikling, identificeres og vurderes og indgår aktivt i beslutningsprocessen. Dette sikrer understøttelse og optimering af den fremadrettede værdiskabelse i henhold til DONG Energy s strategi. I de kommende år vil strategien bidrage til at diversificere koncernens risici, bl.a. fordi væksten i udlandet vil mindske den relative betydning af de danske energimarkeder. Den diversificerede sammensætning af aktiver i de forskellige led i værdikæden har tillige en positiv indvirkning på DONG Energy s rating, idet ratingbureauerne tillægger de forskellige aktiver forskellig risikoprofil og tillægger det positiv betydning, at volatiliteten i indtjeningen fra de forskellige aktiver til dels udligner hinanden. For at opnå en transparent og effektiv risikostyring har DONG Energy organiseret risikostyringen i en række beslutningsorganer. Mindst en gang om året får bestyrelsens Revisions- og Risikokomité og den samlede bestyrelse forelagt de væsentligste forretningsmæssige risici. ydermere modtager bestyrelsen kvartalsvis opfølgning på de identificerede risici og rapportering om opfyldelse og overholdelse af de fastlagte retningslinjer. Markeds- og kreditrisici styres under bestyrelsesgodkendte mandater, som koncernledelsen har videredelegeret gennem en overordnet risikopolitik for koncernen og de enkelte forretningsområder. Koncernledelsen foretager løbende en vurdering og tilpasning af de interne kontrol- og risikostyringssystemer. Bestyrelsen har etableret en særlig risikokontrolfunktion, der uafhængigt af forretningsområderne og koncernledelsen kontrollerer og kvalitetssikrer de interne politikker og procedurer samt validerer de modeller, der ligger til grund for risikoopgørelserne. Forretningsmæssige risici markedsrisici Markedsrisici kan opdeles i energipris- og finansielle risici. De finansielle risici omfatter valutakurs-, rente-, likviditetsog finansieringsrisici. Energiprisrisici påvirkes af udsving i priserne på naturgas, olie, el, kul og CO 2 samt i mindre grad andre råvarer. En del af eksponeringen afhænger af én bestemt pris (direkte risici), mens andre afhænger af forskellen mellem to eller flere priser (spread risici). FORRETNINGSMÆSSIGE RISICI Markedsprisrisikoen er større for førstnævnte direkte eksponeringer end for de spread-baserede eksponeringer, da priserne på enkelte råvarer typisk er betydeligt mere volatile end niveauerne mellem samvarierende energipriser. Markedsrisici Kreditrisici Operationelle risici Regulatoriske risici På lang sigt bestemmes koncernens markedsrisici af sammensætningen af aktiverne. Inden for en kortere styringshorisont, som bestemmes af tilgængeligheden af likvide finansielle og fysiske markeder (typisk 3-5 år), indgås prissikringsaftaler med henblik på at nedbringe udsvingene i koncernens pengestrømme på kort og mellemlang sigt. 54 LEDELSESBERETNING

59 MARKEDSRISICI ENERGIPRIS RISICI FINANSIELLE RISICI Gas- og olieeksponeringsbilledet forventes at ændre sig de kommende år, idet graden af olieprisindeksering i købs- og salgskontrakter på gas forventes reduceret grundet en forventning om en større andel af gasbørspriser i prisindekseringen, samtidig med at egenproduktion af olie stiger. Indtil dette slår fuldt igennem, vil DONG Energy blive påvirket økonomisk, når olie- og gaspriserne udvikler sig forskelligt på kort sigt (dekobler), som det har været tilfældet i størstedelen af 2009 og NATURGAS OG OLIE TERMISK ELPRODUKTION VALUTA RENTE Naturgas- og olieprisrisici styres med en tidshorisont på op til fem år. Risikoen på fremtidige pengestrømme fra naturgas- og oliepositionerne måles og styres inden for fastlagte mandater ved hjælp af prissikringsaftaler. mia. kr VINDKRAFT AKTIV POSITIONS- TAGNING OG MARKET MAKING Før prissikring LIKVIDITET FINANSIERING tion af olie og gas og fra forskelle i indekseringen af salgsog købspriser på naturgas. Risiciene omfatter dermed både direkte og spread-baserede eksponeringer. DONG Energy s produktion af olie bidrager til at reducere den oliepriseksponering, der kommer fra olieprisindekserede købsaftaler på naturgas, og den integrerede forretningsmodel virker således naturligt stabiliserende på koncernens pengestrømme og samlede risikoprofil. Samlet består DONG Energy s gas- og olieeksponering i 2011 og 2012 af en lang gasposition (positiv effekt ved stigende priser) og en kort olieposition. Idet gas- og oliepriser over længere tidsperioder samvarierer positivt, vil den lange gaseksponering til en vis grad blive opvejet af den korte olieeksponering. EKSPONERINGSPROFIL FOR GAS OG OLIE I 2011 OG 2012 Råolie og olieprodukter Gas Total Efter prissikring Prisrisici ved termisk elproduktion Elprisen bestemmes af brændselspriser, prisen på CO 2 -kvoter samt vejrmæssige forhold og generelle udbuds- og efterspørgselsforhold. Risiciene er således spread-baserede. Risikostyringen af den termiske elproduktion baseres på fastlåsning af dækningsbidraget for den fremtidige elproduktion. Priseksponeringen styres inden for en tidshorisont på 2-2 ½ år afspejlende de givne likviditetsforhold for handel på forward-markedet. I 2011 færdiggøres det naturgasfyrede kraftværk Enecogen i Holland. Dette vil påvirke eksponeringen i forhold til gas og CO 2 og vil desuden medføre en eksponering over for et dækningsbidrag baseret på hollandske elpriser. De strategiske tiltag med tilpasning af den danske termiske elproduktion og etableringen af nye gasfyrede kraftværker i Storbritannien (Severn) og Holland (Enecogen) vil i de kommende år reducere DONG Energy s eleksponering overfor Nord Pool og bidrage til en mere diversificeret position i markedet. Ved udgangen af 2010 var der prissikret 60% af den forventede termiske elproduktion i 2011 og 32% i 2012 for Danmark og Storbritannien. vindkraft I forbindelse med udbygningen af vedvarende energikilder, primært havmølleparker, vil en væsentlig del af indtjeningen fra vindkraft komme fra offentlige støtteordninger. De vigtigste elementer er faste tariffer (Danmark) eller garanterede mindstepriser på grønne certifikater (Storbritannien og Polen). Udbygningen af vindkraftporteføljen i Danmark og Storbritannien øger derfor eksponeringen over for offentlige støtteregimer og tilknyttet lovgivning. Ved udgangen af 2010 udgjorde faste tariffer og garanterede mindstepriser på grønne certifikater godt halvdelen af de forventede indtægter fra vindkraftporteføljen i 2011 og 2012 (se figuren Fordeling af indtægter på vindparker i 2011 og 2012 ). Aktiv positionstagning og market making Udover handel med energi med baggrund i positioner fra DONG Energy s aktiver, foretages i mindre omfang aktiv LEDELSESBERETNING 55

60 positionstagning med henblik på løbende at være til stede i markederne og herigennem opnå en mere detaljeret markedsindsigt. Desuden opstår der markedsrisici som følge af, at DONG Energy har påtaget sig rollen som market maker på det danske elmarked. Aktiviteterne inden for aktiv positionstagning og market making foretages inden for snævre risikorammer med daglig rapportering af indtjening og risiko. Samlet 1-dags 95% VaR (Value-at-Risk) for aktiv positionstagning udgjorde 5 mio. kr. ved udgangen af valutarisici Hovedparten af DONG Energy s forretningsmæssige aktiviteter medfører eksponering over for udsving i valutakurser, primært USD, GBP, PLN, SEK, NOK og EUR. Den samlede nettoeksponering opgøres løbende på konsolideret basis. Det tilstræbes at minimere nettoeksponeringen via terminskontrakter, swaps og optioner. Valutapositioner opgøres ud fra estimerede pengestrømme fra driften på en femårig tidshorisont. Herudover inkluderes valutarisici i forbindelse med nettoinvesteringer i udenlandske datterselskaber samt lån uden tidshorisont. Renterisici DONG Energy s renterisici relaterer sig til rentebærende aktiver, finansielle prissikringer og langfristede gældsforpligtelser. Koncernen ønsker at begrænse effekten af renteændringer. Således var låneporteføljen inklusiv hybridkapital overvejende fastforrentet ved udgangen af Renterisikoen styres aktivt gennem et mål for kronevarighed på nettogælden. Den samlede renterisiko ved udgangen af 2010 udgjorde 2,2 mia. kr., opgjort som faldet i markedsværdien af gæld, hybridkapital og likvider, hvis hele rentekurven stiger med et procentpoint. Renterisikoen svarer til, at den rentebærende nettogæld og hybridkapitalen har en gennemsnitlig varighed på 4,4 år. likviditets- og finansieringsmæssige risici For at minimere refinansieringsrisici sikres det, at såvel gældens sammensætning og forfaldsprofil som likviditetsberedskabet overholder de interne politikker. Dette sker dels gennem spredning på forskellige finansieringskilder og løbetider, dels ved at sikre, at likviditetsberedskabet er solidt enten i form af bindende lånefaciliteter, kontanter eller likvide værdipapirer. Ved udgangen af 2010 udgjorde likviditetsberedskabet 23,8 mia. kr., hvoraf 12,6 mia. kr. var bindende lånefaciliteter og 11,2 mia. kr. var likvider og værdipapirer. For at sikre finansiering på attraktive vilkår har DONG Energy fastsat mål for sin kreditværdighed og kapitalstruktur (se side 15). Målet for kreditværdighed er at have en rating på mindst BBB+ (Standard & Poor s) og Baa1 (Moody s). DONG Energy s nuværende rating er A- (Standard & Poor s) og Baa1 (Moody s). Målet for kapitalstrukturen er, at den justerede nettogæld udgør op til tre gange pengestrømmene fra driftsaktiviteterne. Ved udgangen af 2010 udgjorde dette nøgletal 1,8 gange. kreditrisici DONG Energy søger at begrænse sine kreditrisici ved systematisk at kreditvurdere sine modparter, inden der indgås kontrakter, ved at benytte finansielle standardkontrakter og ved at stille krav om sikkerhed. De tildelte kreditrammer overvåges løbende, og der følges dagligt op på modparterne inden for energihandel og de finansielle aktiviteter. Overvågning af modparter og tildeling af kreditrammer sker ud fra rammer fastsat af bestyrelsen og koncernledelsen. For de væsentlige modparter kræves en intern kreditvurde- FORDELING AF INDTÆGTER PÅ VINDPARKER I 2011 OG 2012 FORFALDSPROFIL mia. kr 26% Markedspris 10 45% Grønne certifikater Faste tariffer 8 29% Bindende lånefaciliteter Obligationer Kilde: Eksklusiv hybridkapital 600 mio. euro med udløb i 3005 med første mulige indfrielsesdato i mio. euro med udløb i 3010 med første mulige indfrielsesdato i LEDELSESBERETNING

61 ring. Informationer fra eksterne kreditvurderingsbureauer, offentlig tilgængelig information og egne analyser indgår i fastlæggelsen af den interne rating samt i vurderingen af, hvor omfattende engagementet med de enkelte modparter kan være. Der har i 2010 ikke været tab på enkeltstående større modparter i DONG Energy. Den økonomiske afmatning har derimod medført en vis stigning i antallet af restancer på detailkunderne, men fra et meget lavt niveau, og antallet synes at have toppet. Regulatoriske risici Ændringer af de regulatoriske vilkår såvel i Danmark som i udlandet er væsentlige for DONG Energy s strategiske muligheder og dermed også for den fremtidige indtjening. Dette gør sig f.eks. gældende for støtteregimer for havmølleparker, hvor der i flere lande modtages grønne certifikater pr. produceret MWh fra myndighederne. DONG Energy er derfor eksponeret over for risici som følge af politiske ændringer i rammevilkårene for disse støtteordninger. I Danmark er DONG Energy tillige underlagt offentlig regulering af distribution af el og gas, samt salg af el og gas til kunder, der er omfattet af forsyningspligt, og som således ikke selv har valgt en leverandør på frie markedsvilkår. Ændringer i reguleringen kan have stor indflydelse på indtjeningen for disse områder. Endelig kan ændringer i skatteregimer, især indenfor Exploration & Production, have stor indflydelse på DONG Energy s fremtidige indtjening. Operationelle risici DONG Energy har en række risici forbundet med udvikling, opførelse, drift og vedligeholdelse af anlæg, og disse risici kan ikke direkte afdækkes. Der fokuseres vedvarende på at undgå og afværge uhensigtsmæssige situationer. Nedenfor er udvalgte væsentlige identificerede risici udpeget. Risici ved naturgas og olie Opførelse, vedligeholdelse, drift og udvikling af produktionsanlæg vedrørende naturgas og olie er eksponeret over for risiko for nedbrud og forsinkelser som følge af tekniske problemer eller andre uforudsete hændelser. Produktionen af naturgas og olie er forbundet med risikoen for, at brøndene ikke kan levere den forventede produktion, eller at det viser sig dyrere at drive felterne end forventet, samt for længerevarende tekniske nedbrud. Produktionsstoppet på Siri-platformen i 2009 var et eksempel på en sådan risiko. DONG Energy s produktion kommer desuden fra et relativt begrænset antal felter. Risici reduceres ved fortsat fokus på inspektion, forbedring af vedligeholdelsesprogrammerne samt intern og ekstern kontrol af produktionsudstyr og faciliteter. Teknisk eksponering vedrørende havmøller DONG Energy har allerede og forventer fremover at investere betydeligt i udbygningen af havmølleparker. Disse projekter har hidtil ligget på relativt tilgængelige områder i forhold til vanddybde, bundforhold og afstanden til land. I takt med den fortsatte udbygning forventes parkerne at blive større og at blive opstillet under mere komplekse forhold. Dette kræver fortsat udvikling inden for teknologi og logistiske løsninger, hvilket DONG Energy bl.a. har taget højde for gennem insourcing af f.eks. installationsfartøjer til kabellægning og opsætning af møller. Risici forbundet med langvarige driftsforstyrrelser i den termiske elproduktion I takt med, at DONG Energy s danske anlægsportefølje bliver ældre, stiger risikoen for havari. Dette kombineret med lukning af flere kraftværksblokke i Danmark betyder, at tabt elproduktion pga. havari ikke nødvendigvis kan kompenseres med øget produktion på et andet værk. Omkostningerne til udbedring af potentielle skader ved et havari vil blive dækket af DONG Energy s forsikringsprogram. De gasfyrede udenlandske kraftværker Severn og Enecogen er såkaldte turn-key anlæg, hvor DONG Energy har en driftsgaranti fra leverandøren. Det tabte dækningsbidrag som følge af ikke-solgt produktion pga. havari er dog ikke omfattet af forsikringen. forsikring af fysiske aktiver DONG Energy har betydelige fysiske aktiver i form af produktionsanlæg, distributionsnet, lagerfaciliteter og bygninger, hvortil kommer anlæg og bygninger under konstruktion. For at beskytte værdien af disse anlæg er der tegnet en række forsikringer. Datterselskabet DONG Insurance A/S er etableret med henblik på at optimere forsikringsporteføljen og er under tilsyn af Det Danske Finanstilsyn. LEDELSESBERETNING 57

62 selskabsledelse Komiteen for god selskabsledelse har udarbejdet anbefalinger for god selskabsledelse, som skal følges af børsnoterede virksomheder. Som statsligt aktieselskab agerer DONG Energy på vilkår, som i høj grad svarer til dem, der gælder for børsnoterede virksomheder. Koncernen har derfor valgt som udgangspunkt at følge anbefalingerne. Bestyrelsen gennemgår årligt anbefalingerne for god selskabsledelse, baseret på bedste praksis. Som hovedaktionær (ejerandel 76,49%) udøver staten i øvrigt sit ejerskab i overensstemmelse med principperne i publikationen Staten som aktionær. Aktionærmøder Der afholdes med passende mellemrum aktionærmøder, hvor ledelsen inden for lovgivningens rammer orienterer om koncernens aktiviteter. Generalforsamling Generalforsamlingen indkaldes i henhold til vedtægterne med mindst to ugers varsel. På den ordinære generalforsamling godkendes årsrapporten, der foretages valg af revisor, valg af formand og næstformand og øvrige medlemmer til bestyrelsen, bestyrelsens honorar fastsættes, der meddeles decharge til bestyrelse og direktion samt behandles eventuelle forslag fra bestyrelsen om bemyndigelse til køb af egne aktier. Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen består af 12 medlemmer. Otte er valgt af generalforsamlingen, fire af medarbejderne. Oplysninger om bestyrelsens medlemmer findes på side danske aktieselskaber. DONG Energy arbejder aktivt på at øge andelen af kvindelige medlemmer i bestyrelsen, og det vil indgå i Nomineringskomiteens vurdering af bestyrelsens sammensætning forud for den ordinære generalforsamling i foråret Efter hvert års ordinære generalforsamling og før næstfølgende 30. september nedsættes en Nomineringskomite. Dens hovedansvarsområder er at vurdere bestyrelsens sammensætning og at fremlægge anbefalinger om valg af egnede kandidater til bestyrelsen for aktionærerne på den ordinære generalforsamling. Komiteen skal desuden sikre, at bestyrelsens sammensætning er i overensstemmelse med Anbefalingerne for God Selskabsledelse, herunder at der i muligt omfang tages hensyn til mangfoldighed. Forretningsordenen for Nomineringskomiteen er tilgængelig på DONG Energy s hjemmeside. Nomineringskomiteen består af seks medlemmer. Hver af de fire største navnenoterede aktionærer har ret til at vælge et medlem af komiteen. De to øvrige medlemmer er bestyrelsens formand, der også er formand for komiteen, og næstformand. Da flertallet af Nomineringskomiteens medlemmer således er udpeget af selskabets største aktionærer, har komiteen en anden sammensætning end forudsat i Anbefalingerne for God Selskabsledelse. Komiteen følger dermed ikke Anbefalingerne for God selskabsledelse. MODEL FOR GOD SELSKABSLEDELSE DONG Energy lægger vægt på, at bestyrelsens medlemmer har betydelig viden og erfaring fra ledelseshverv i større danske og udenlandske erhvervsvirksomheder med en bred vifte af aktivitetsområder, herunder aktiviteter på områder, som har direkte relation til DONG Energy s forretningsområder. I vurderingen af bestyrelsens sammensætning indgår kandidaternes kompetencer og baggrund, men også hensynet til at opnå mangfoldighed og en passende balance i bestyrelsens sammensætning. DONG Energy har besluttet, at der ikke er en fast aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer. Mulige kandidaters alder indgår imidlertid i den samlede vurdering af bestyrelsens sammensætning. GENERALFORSAMLING BESTYRELSE REVISIONS- OG RISIKOKOMITE KONCERNLEDELSE VEDERLAGS- KOMITE NOMINERINGS- KOMITE I 2010 har DONG Energy tilsluttet sig ligestillingsministerens initiativ Operation kædereaktion, som sætter fokus på udvikling og rekruttering af flere kvindelige ledere til bestyrelser i ORGANISATION 58 LEDELSESBERETNING

63 To af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer udpeges af henholdsvis SEAS-NVE og de tidligere aktionærer i Elsam i henhold til en midlertidig aktionæroverenskomst mellem DONG Energy s aktionærer. Ingen af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer har i tidligere år eller indeværende år haft anden tilknytning til DONG Energy end som bestyrelsesmedlem i selskaber, som nu indgår i koncernen, og som privatkunde på sædvanlige vilkår. Alle generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer afgår hvert år på den ordinære generalforsamling, men kan genvælges. Alle generalforsamlingsvalgte medlemmer er uafhængige bortset fra ét medlem, som ikke opfylder de nye anbefalinger om uafhængighed, idet han har været medlem af bestyrelsen i mere end 12 år. Ifølge dansk lovgivning er koncernens medarbejdere berettigede til at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen, som svarer til halvdelen af antallet af generalforsamlingsvalgte medlemmer. De medarbejdervalgte medlemmer vælges for en periode på tre år og har samme rettigheder, pligter og ansvar som de generalforsamlingsvalgte medlemmer. I foråret 2011 afholdes nyvalg. Bestyrelsens opgaver og ansvar DONG Energy s overordnede mål og strategi fastlægges af bestyrelsen, som også har ansvaret for at ansætte en kvalificeret koncernledelse. Det er endvidere bestyrelsens opgave at sikre klare retningslinjer for ansvarlighed, ansvarsfordeling, planlægning, opfølgning og risikostyring. Bestyrelsens og bestyrelsesformandens opgaver er fastlagt i bestyrelsens forretningsorden, som årligt gennemgås og opdateres af den samlede bestyrelse. Forretningsordenen blev senest tilpasset i december Der blev afholdt 10 bestyrelsesmøder i Bestyrelsen gennemførte i 2010 en struktureret selvevaluering på grundlag af evalueringsskemaer udsendt til de enkelte bestyrelsesmedlemmer samt efterfølgende drøftelse af resultaterne i den samlede bestyrelse. Bestyrelsen har nedsat en Revisions- og Risikokomite og en Vederlagskomite. Revisions- og Risikokomiteen Efter hvert års ordinære generalforsamling udpeger bestyrelsen medlemmerne af Revisions- og Risikokomiteen, som refererer til bestyrelsen. Komiteens hovedansvarsområder er at støtte bestyrelsen i dennes gennemgang af regnskabsaflæggelsen, årsrapporten samt interne regnskabs- og økonomisystemer. Komiteen vurderer endvidere de eksterne revisorers kompetencer og uafhængighed og har ansvaret for indgåelse af engagementsaftaler med eksterne revisorer. Komiteen påser koncernens overholdelse af lovgivning og andre krav fra offentlige myndigheder vedrørende selskabets årsrapport, finansielle rapportering og interne kontrolsystemer, herunder kontrolsystemer vedrørende offentliggørelse af relevante oplysninger. Endvidere skal komiteen overvåge forhold i relation til den af bestyrelsen fastlagte risikopolitik, såvel finansielt som regnskabsmæssigt. Komiteen drøfter tillige regnskabsprocedurer med de eksterne revisorer, evaluerer det arbejde, der leveres af de eksterne revisorer, etablerer anmeldelsesprocedurer ( whistleblowing ) og udfører andre relevante opgaver. Samtlige medlemmer af komiteen har kompetencer inden for regnskabsvæsen i overensstemmelse med revisorlovens regler for revisionsudvalg. Komiteen afholdt 6 møder i Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen er tilgængelig på selskabets hjemmeside. Vederlagskomiteen Efter hvert års ordinære generalforsamling udpeger bestyrelsen medlemmerne af Vederlagskomiteen, som refererer til bestyrelsen. Komiteens hovedansvarsområder er at udarbejde og fremlægge anbefalinger for bestyrelsen vedrørende koncernledelsens løn, bonus og øvrige ansættelsesvilkår, retningslinjer for løn til ledende medarbejdere, andre løn- og ansættelsesforhold, der forelægges bestyrelsen, samt bestyrelsens vederlag, som forelægges aktionærerne til godkendelse på den ordinære generalforsamling. Komiteen afholdt 2 møder i Der er ikke adgang for bestyrelsen eller koncernledelsen til at købe aktier, og DONG Energy har ikke udstedt optioner eller warrants. Oplysninger om vederlag til bestyrelsens medlemmer og koncernledelsen findes i en note til koncernregnskabet. DONG Energy s vederlagspolitik findes på DONG Energy s hjemmeside. Vederlagspolitikken forventes godkendt på selskabets ordinære generalforsamling i foråret Vederlagskomiteen består af to medlemmer. Da ét af medlemmerne ikke opfylder de nye anbefalinger om uafhængighed, er flertallet af udvalgets medlemmer ikke uafhængige. Kommissorium for vederlagskomiteen er tilgængelig på selskabets hjemmeside. Koncernledelsen Koncernledelsen er ansvarlig for selskabets daglige ledelse og bestod ved udgangen af 2010 af seks personer. Oplysninger om koncernledelsens medlemmer findes på side Den administrerende direktør og koncernøkonomidirektøren er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktører (direktionen) i DONG Energy A/S. Bestyrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for koncernledelsen, herunder arbejdsfordelingen mellem bestyrelsen og koncernledelsen samt koncernledelsens beføjelser til at indgå aftaler for selskabet. LEDELSESBERETNING 59

64 interne Kontrol OG RISIKOSTyRINGSSySTEMER DONG Energy skal redegøre for hovedelementerne i interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. Bestyrelsen og direktionen har det overordnede ansvar for koncernens risikostyring og interne kontrol i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, herunder overholdelse af relevant lovgivning og anden regulering i relation til regnskabsaflæggelsen. Formålet med de interne kontrol- og risikostyringssystemer er dels at sikre, at årsregnskabet aflægges i henhold til gældende regnskabslovgivning herunder danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnotede og statslige aktieselskaber, dels at sikre en retvisende og informativ rapportering uden væsentlige fejl og mangler. De interne kontrol- og risikostyringssystemer har til formål at sikre, at væsentlige fejl eller uregelmæssigheder i rapporteringen opdages og korrigeres, men giver ikke en absolut sikkerhed for, at alle fejl opdages og korrigeres. Systemerne kan deles op i følgende områder: Kontrolmiljø Risikovurdering Kontrolaktiviteter Information og kommunikation Overvågning Kontrolmiljø Revisions- og Risikokomiteen, som er udpeget af bestyrelsen, overvåger, at de interne kontrol- og risikostyringssystemer fungerer effektivt. Komiteen rapporterer til den samlede bestyrelse. For yderligere information om Revisions- og Risikokomiteen henvises til side 59. Direktionen har ansvaret for, at de interne kontrol- og risikostyringssystemer er effektive, og at der er implementeret kontroller til at imødegå risici vedrørende regnskabsaflæggelsen. For fællesledede aktiver og virksomheder fastlægges og godkendes sådanne krav i samarbejde med parterne i de pågældende aktiver og virksomheder. Bestyrelsen godkender overordnede politikker inden for bl.a. finans, treasury, kredit og risikostyring. Revisions- og Risikokomiteen overvåger regnskabsaflæggelsen og de interne kontrol- og risikostyringssystemers effektivitet, samt drøfter væsentlige skøn og usikkerheder i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Der henvises i øvrigt til noten om Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger, side Det operative ansvar for de interne kontrol- og risikostyringssystemer varetages af ledere på flere niveauer i koncernen. Det interne kontrolmiljø omfatter klart definerede organisatoriske roller og ansvarsområder, rapporteringskrav samt autorisations- og attestationsprocedurer. Endvidere er der etableret hensigtsmæssige regnskabs- og konsolideringssystemer med bl.a. valideringskontroller, ligesom der er etableret politikker, manualer og procedurer inden for væsentlige områder af regnskabsaflæggelsen. Politikker, manualer og procedurer opdateres og kommunikeres løbende. Risikovurdering DONG Energy s finansielle resultat er påvirket af en række risikofaktorer. Bestyrelsen og Revisions- og Risikokomiteen foretager mindst en gang årligt en overordnet vurdering af disse risici. For en nærmere beskrivelse henvises til afsnittet Risiko og Risikostyring, side Som et led i risikovurderingen tager Revisions- og Risikokomiteen og direktionen mindst en gang årligt stilling til risiko for besvigelser og stillingtagen til de foranstaltninger, der skal tages for at reducere sådanne risici. Revisions- og Risikokomiteen vurderer endvidere den daglige ledelses mulighed for at tilsidesætte kontroller og for udøvelse af regnskabsmanipulation. Kontrolaktiviteter Kontrolaktiviteterne tager udgangspunkt i risikovurderingen, og den overordnede målsætning er, at det interne kontrolmiljø er tilrettelagt på en sådan måde, at den tilbageværende risiko for fejl i koncernregnskabsaflæggelsen er reduceret til et acceptabelt niveau. Koncernens selskaber rapporterer hver måned finansielle data til koncernen, som konsoliderer disse til brug for koncernens regnskabsaflæggelse og rapportering til direktionen 60 LEDELSESBERETNING

65 og bestyrelsen. Selskabernes rapportering af finansielle data suppleres med kommentarer til den økonomiske og forretningsmæssige udvikling samt oplysninger om væsentlige udøvede skøn og vurderinger i selskabernes rapporterede finansielle data. Den finansielle rapportering omfatter tillige budgettal, herunder rapportering af budgetafvigelser med justering af estimater for året. Som en del af regnskabsaflæggelsen udføres controlling af selskabernes rapportering. Information og kommunikation DONG Energy har informations- og kommunikationssystemer, der skal sikre rettidig, effektiv og pålidelig information og kommunikation i forhold til at sikre regnskabsaflæggelse efter gældende lovgivning. Informations- og kommunikationssystemer omfatter bl.a. regnskabsmanual og andre rapporteringsinstruktioner herunder budget- og månedsafslutningsprocedurer samt interne kontrolkrav og controllermanual, der opdateres løbende efter behov. DONG Energy er internt organiseret i en række netværk, som er med til at sikre en løbende informationsudveksling, herunder et Økonominetværk, som har deltagelse af koncernens økonomiansvarlige, samt et Regnskabschefnetværk. Disse to netværk sikrer udvikling af relevante politikker og procedurer og er med til at understøtte en effektiv informationsudveksling og kommunikation. Informationssystemerne er indrettet med henblik på at sikre, at relevante informationer i forhold til regnskabsudarbejdelsen identificeres, behandles og kommunikeres. Dette sker i overensstemmelse med den for børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber foreskrevne fortrolighed. årets undersøgelse i samarbejde med Revisions- og Risikokomiteen og den eksterne revision og rapporterer resultatet af de foretagne undersøgelser til koncernledelsen og Revisions- og Risikokomiteen. De generalforsamlingsvalgte revisorer rapporterer via revisionsprotokollen til bestyrelsen om væsentlige forhold, herunder kontrolmiljøet i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Mindre væsentlige forhold rapporteres i Management Letters til koncernledelsen. Direktionen følger op på identificerede svagheder. Revisions- og Risikokomiteen overvåger regnskabsaflæggelsen, herunder bl.a. at gældende lovgivning overholdes, at anvendt regnskabspraksis er relevant, væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger er udøvet på betryggende vis, og at det samlede oplysningsniveau i den finansielle rapportering vurderes tilfredsstillende. ydermere behandler Revisions- og Risikokomiteen indkommende klager via wistleblow-funktionen. I 2010 har der været to indberetninger, som begge er blevet behandlet. Fremtid Overvågning og rapportering af de interne kontrol- og risikostyringssystemer er en kontinuerlig proces, som udvikles løbende. DONG Energy vil fortsat have fokus på at forbedre de interne kontrol- og risikostyringssystemer samt rapporteringen heraf. I 2010 igangsatte DONG Energy et arbejde med at foretage selvevaluering af modenheden af de eksisterende kontroller og dokumentation heraf. Dette arbejde vil fortsætte i Overvågning Ethvert kontrol- og risikostyringssystem skal løbende overvåges, kontrolleres og kvalitetssikres for, at det er effektivt. Overvågning af de interne kontrol- og risikostyringssystemer i DONG Energy foregår løbende og på flere niveauer. Detaljerede månedsvise regnskabsdata og kvartalsvise opdateringer af forventninger rapporteres fra forretningsområderne. Data analyseres og gennemgås med koncernledelsen og præsenteres for bestyrelsen. DONG Energy har ikke etableret en intern revision, men har etableret funktionen Group Risk Control med reference til Revisions- og Risikokomiteen. Group Risk Control beskæftiger syv personer og udfører gennem året en række undersøgelser og test inden for især det finansielle område og af koncernens it-anvendelse. Group Risk Control planlægger LEDELSESBERETNING 61

66 bestyrelsen Fritz h. schur Formand lars nørby johansen Næstformand f Indtrådt 2005 som formand, genvalgt Udløb af valgperiode Formand for Vederlagskomite og Nomineringskomite Uddannelse: B.Sc. Business Administration, Copenhagen Business School, 1973 Bestyrelseshonorar: kr. Honorar, komiteer: kr. Ansættelser og hverv 1973 Stiftelse af FSC A/S (Fritz Schur Consumer Products A/S) Adm. direktør, bestyrelsesformand, -næstformand eller -medlem i selskaber i Fritz Schur Gruppen Rekonstruktion og likvidation af kriseramte virksomheder, primært udført for banker øvrige ledelseshverv Bestyrelsesmedlem og/eller direktør i F. Schur & Co. A/S, FSS MID ApS, Havnefrontens Selskabslager 909 ApS. Bestyrelsesmedlem og direktør i Fritz Schur A/S samt direktør eller bestyrelsesformand i to 100% ejede datterselskaber. Direktør i FS 1 ApS samt bestyrelsesformand i et 100% ejet datterselskab. Direktør i FS 11 ApS samt bestyrelsesformand i to 100% ejede datterselskaber. Direktør i FS 12 ApS samt næstformand i et direkte og et indirekte 100% ejet datterselskab. formand SAS AB (Sverige) Posten Norden AB F. Uhrenholt Holding A/S Relationscore ApS samt bestyrelsesformand i et 100% ejet datterselskab C.P. Dyvig & Co. A/S f Indtrådt 1997, genvalgt Næstformand siden Udløb af valgperiode Formand for Revisions- og Risikokomite. Medlem af Vederlagskomite og Nomineringskomite. Uddannelse: Cand.phil., Århus Universitet, 1974 Bestyrelseshonorar: kr. Honorar, komiteer: kr. Ansættelser og hverv Odense Universitet, adjunkt i statskundskab og fra 1978 lektor Europæiske Universitetscenter, Firenze (Italien), Associate Professor 1982 Harvard University, Visiting Fellow Danmarks Forvaltningshøjskole, ledelseskonsulent 1986 Assurandørsocietetet, underdirektør Baltica, skadeschef, underdirektør Falcks Redningskorps A/S og Falck Holding A/S, administrerende direktør Falck A/S, koncernchef Group 4 Falck A/S, koncernchef Group 4 Securicor, koncernchef øvrige ledelseshverv formand Falck A/S og et 100% ejet datterselskab Georg Jensen A/S William Demant Holding A/S Næstformand Rockwool Fonden bestyrelsesmedlem Codan A/S og et 100% ejet datterselskab Index Award A/S Institut for selskabsledelse ApS Arp-Hansen Hotel Group Næstformand Brd. Klee A/S bestyrelsesmedlem WEPA Industrieholding SE Experimentarium Center for formidling af naturvidenskab og moderne teknik (fond) 62 LEDELSESBERETNING

67 hanne sten andersen Medarbejdervalgt jakob brogaard f Indtrådt Udløb af valgperiode Uddannelse: HD, Copenhagen Business School, 1990 Bestyrelseshonorar: kr. Ansættelser og hverv Industrirådet (siden Dansk Industri), Informationskonsulent Dansk Industri, HR konsulent Leo Pharma A/S, HR partner for produktionen Danisco A/S, Grozup HR, HR konsulent NESA A/S (siden DONG Energy A/S), Udviklingsmanager i forretningsområdet Sales & Distribution f Indtrådt Genvalgt Udløb af valgperiode Medlem af Revisions- og Risikokomite. Uddannelse: Merkonom (regnskabsvæsen og finansiering), 1976 Bestyrelseshonorar: kr. Honorar, komiteer: kr. Ansættelser og hverv Danske Bank A/S (medlem af eksekutivkomite ) øvrige ledelseshverv Næstformand LR Realkredit A/S Finansiel Stabilitet A/S Roskilde Bank A/S bestyrelsesmedlem Forsikringsselskabet Danica, Skadeforsikringsaktieselskab af 1999 og et 100% ejet datterselskab OW Bunker & Trading A/S Wrist Group A/S Newco AEP A/S poul dreyer Medarbejdervalgt jørgen peter jensen Medarbejdervalgt f Indtrådt Udløb af valgperiode Uddannelse: Industriel operatør, 1993 Bestyrelseshonorar: kr. Ansættelser og hverv Den Kongelige Danske Livgarde, sergent NESA A/S (siden DONG Energy A/S), Industriel operatør f Indtrådt Udløb af valgperiode Uddannelse: Kemiingeniør, Danmarks Tekniske Universitet, 1993 Ph.D, Danmarks Tekniske Universitet, 1996 Bestyrelseshonorar: kr. Ansættelser og hverv Danmarks Tekniske Universitet, Post. doc Skærbækværket, kemiingeniør Energi E2, R&D projektingeniør DONG Energy Power A/S, kemiingeniør 2009 DONG E&P, Facility Engineer DONG Energy Power A/S, manager LEDELSESBERETNING 63

68 bestyrelsen jørn p. jensen f Indtrådt Udløb af valgperiode Uddannelse: Cand.merc., Copenhagen Business School, 1988 Bestyrelseshonorar: kr. Ansættelser og hverv Brüel & Kjær, Group Controller Foss Electric A/S, Chief Financial Officer Nilfisk Advance A/S, Executive Vice President og Chief Financial Officer Carlsberg A/S, Chief Financial Officer Carlsberg A/S, Chief Executive Officer Carlsberg Breweries og Carlsberg A/S, Chief Financial Officer Carlsberg Breweries og Carlsberg A/S, Deputy CEO og Chief Financial Officer øvrige ledelseshverv ledelsesmedlem Ledelsesmedlem i % ejede danske og udenlandske datterselskaber i Carlsberg-koncernen og ledelsesmedlem i Boliginteressentskabet Tuborg. Direktør Ekeløf Invest ApS jens Kampmann f Indtrådt 2005, genvalgt Udløb af valgperiode Medlem af Revisions- og Risikokomite. Uddannelse: Cand.polit., Københavns Universitet, 1962 Bestyrelseshonorar: kr. Honorar, komiteer: kr. Ansættelser og hverv Undervisnings ministeriet Finansministeriet (Økonomiministeriet) Medlem af Folketinget og i 1971, og tillige minister Finansministeriet (Økonomiministeriet) Miljøstyrelsen, direktør Invest Miljø A/S, direktør øvrige ledelseshverv formand Frydenholm Holding A/S og et 100% ejet datterselskab Dalum Holding A/S Desmi A/S Special Waste Systems A/S bestyrelsesmedlem White Arkitekter A/S JKC ApS Retrocom Holding A/S Genan A/S Genan Business & Development A/S Genan Global A/S Kampus.NU ApS Frydenholm Fødevarer A/S Direktør JKC ApS Toftøje Invest ApS poul arne nielsen f Indtrådt 2006, genvalgt Udløb af valgperiode Uddannelse: Landbrugsskole, 1968, og cand. scient. (Idræt, Samfundsfag og Erhvervs økonomi), 1991 Bestyrelseshonorar: kr. Ansættelser og hverv Høje-Taastrup Amtsgymnasium, lektor Vallø Kommune, borgmester Stevns Kommune, borgmester øvrige ledelseshverv formand SEAS-NVE A.m.b.a. og et 100% ejet datterselskab SEAS-NVE Strømmen A/S Sjællandske Medier A/S bestyrelsesmedlem: Sampension KP Livsforsikring A/S og et 100% ejet datterselskab 64 LEDELSESBERETNING

69 jens nybo stilling sørensen Medarbejdervalgt lars rebien sørensen f Indtrådt Udløb af valgperiode Uddannelse: ufaglært Bestyrelseshonorar: kr. Ansættelser og hverv SK Power Company A/S Energi E2 A/S (siden DONG Energy A/S) specialarbejder f Indtrådt 2007, genvalgt Udløb af valgperiode Uddannelse: Forstkand., Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (nu Købehavns Universitet), 1981 HD (Udenrigshandel), Copenhagen Business School, 1983 Bestyrelseshonorar: kr. Ansættelser og hverv: Novo Nordisk A/S, administrerende direktør fra 2000 øvrige ledelseshverv bestyrelsesmedlem Bertelsmann AG (Tyskland) mogens VinthEr f Indtrådt Udløb af valgperiode Uddannelse: Cand.jur., 1973 Advokat Møderet for Landsret og Højesteret Bestyrelseshonorar: kr. Ansættelser og hverv 1973 Advokatfirma Langberg & Vinther Advokatfirma Langberg & Vinther, medindehaver og direktør øvrige ledelseshverv formand Fonden Det Gamle Apotek i Ribe Foreningen Gammelt Præg - Ribe Bybevaring bestyrelsesmedlem Syd Energi Holding A/S Syd Energi A.m.b.a. Fonden Ribe Byferie Fonden til Ribe Bys Forskønnelse LEDELSESBERETNING 65

70 KonCErnlEdElsEn anders Eldrup CarstEn K. thomsen Kurt bligaard pedersen Registreret direktør f Administrerende direktør siden 2001 (CEO). vederlag: kr. uddannelse Cand.scient.pol., Århus Universitet, 1972 Ansættelser og hverv Rigsrevisionen Finansministeriet, fuldmægtig Finansministeriet, ministersekretær Finansministeriet, kontorchef Finansministeriet, afdelingschef Finansministeriet, budgetdirektør Finansministeriet, departementschef DONG Energy A/S, administrerende direktør (CEO) øvrige ledelseshverv bestyrelsesformand Copenhagen Cleantech Cluster bestyrelsesmedlem Lindoe Offshore Renewables Center LORC (fond) Experimentarium Center for formidling af naturvidenskab og moderne teknik (fond) Rockwool Fonden Terma A/S Danmarks Tekniske Universitet DTU Registreret direktør f Koncernøkonomidirektør siden 2002 (CFO). vederlag: kr. uddannelse Cand.polit., Københavns Universitet, 1983 Ansættelser og hverv Indenrigsministeriet Finansministeriet Andelsbanken McKinsey, konsulent Rigshospitalet, økonomi- og planlægningschef Danske Statsbaner, koncernøkonomidirektør (CFO) DONG Energy A/S, koncernøkonomidirektør (CFO) øvrige ledelseshverv Næstformand NNIT A/S bestyrelsesmedlem GN Store Nord A/S og to 100% ejede datterselskaber (GN ReSound og GN Netcom) Formand for revisionskomiteen i GN Store Nord A/S f Medlem af DONG Energy s koncernledelse siden 2002 og ansvarlig for Energy Markets. uddannelse Cand.scient.pol., Århus Universitet, 1988 Ansættelser og hverv Den Socialdemokratiske Folketingsgruppe, konsulent Finansministeriet, kontorchef senere afdelingschef Københavns Kommune, finansdirektør og fra 1997 administrerende direktør for Økonomiforvaltningen Falck Danmark A/S, administrerende direktør DONG Energy A/S, koncerndirektør Energy Markets øvrige ledelseshverv Næstformand BRF Holding A/S og et 100% ejet datterselskab bestyrelsesmedlem BRF Fonden Københavns Zoologiske Have 66 LEDELSESBERETNING

71 niels bergh hansen lars ClausEn søren Gath hansen f Medlem af DONG Energy s koncernledelse siden 2006 og ansvarlig for Generation og Renewables. uddannelse Civilingeniør, Danmarks Tekniske Universitet, 1973 Ansættelser og hverv A. Jespersen & søn, ingeniør og projektleder Bruun & Sørensen, ingeniør og projektleder 1981 Nielsen & Rauschenberger, ingeniør og projektleder Århus Kommunale Værker, overingeniør og projektleder Tarco, adm. direktør Søren T. Lyngsø, adm. direktør Sønderjyllands Højspændingsværk, adm. direktør Elsam A/S, fra 2005 adm. direktør DONG Energy A/S, koncerndirektør Generation og Renewables øvrige ledelseshverv formand Foreningen af Danske Privathavne Næstformand Aabenraa Havn Dansk Energi bestyrelsesmedlem Project Zero-Fonden Danske Havne f Medlem af DONG Energy s koncernledelse siden 2007 og ansvarlig for Sales & Distribution. uddannelse Civilingeniør, Danmarks Tekniske Universitet, 1986 HD i Afsætning, Copenhagen Business School, 1988 Ansættelser og hverv Shell PA Consulting A/S Dansk Shell, kommerciel direktør A/S Dansk Shell, administrerende direktør Shell Gas i UK og Skandinavien, General Manager DONG Energy A/S, koncerndirektør Sales & Distribution øvrige ledelseshverv bestyrelsesmedlem Better Place Danmark A/S Dansk Energi f Medlem af DONG Energy s koncernledelse siden 2002 og ansvarlig for Exploration & Production. uddannelse Cand.scient.pol., Københavns Universitet, 1983 Ansættelse og hverv 1983 Miljøministeriets departement, fuldmægtig Finansministeriet, Administrationsdepartementet, fuldmægtig DONG Energy A/S, fra 2002 koncerndirektør Exploration & Production øvrige ledelseshverv Ingen LEDELSESBERETNING 67

72 TOTAliNDkOmSTOPGøRElSE FOR KONCERNEN 1. JANUAR DECEMBER mio. kr. Note Nettoomsætning 3, 4, Produktionsomkostninger 5, 6, 14, 15 (44.469) (43.345) bruttoresultat Salg og marketing 5, 6, 14, 15 (458) (428) Ledelse og administration 5, 6, 7, 14, 15 (1.835) (1.930) Andre driftsindtægter 8, Andre driftsomkostninger 8 (57) (43) Resultat af primær drift (EbiT) Resultat ved salg af virksomheder (62) Resultatandele i associerede virksomheder Finansielle indtægter Finansielle omkostninger 11 (5.002) (4.024) Resultat før skat Skat af årets resultat 12 (2.997) (1.269) Årets resultat Anden totalindkomst værdiregulering af sikringsinstrumenter: Årets værdiregulering (979) (1.911) Værdiregulering overført til nettoomsætning (1.052) (999) Værdiregulering overført til produktionsomkostninger (128) 76 Værdiregulering overført til finansielle poster 7 8 Værdiregulering overført til varebeholdninger (204) 244 Skat af værdiregulering af sikringsinstrumenter valutakursreguleringer: Valutakursreguleringer vedrørende udenlandske virksomheder Valutakursreguleringer vedrørende egenkapitallignende lån mv Skat af valutakursreguleringer vedrørende egenkapitallignende lån mv. (9) (89) Anden totalindkomst (1.014) (694) Totalindkomst i alt FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

73 mio. kr. Note Årets resultat fordeles således: Aktionærer i DONG Energy A/S Hybridkapitalejere i DONG Energy A/S (korrigeret for skatteeffekt) Minoritetsinteresser 21 (107) (4) Årets resultat Årets totalindkomst fordeles således: Aktionærer i DONG Energy A/S Hybridkapitalejere i DONG Energy A/S Minoritetsinteresser (152) 4 Totalindkomst i alt Resultat pr. aktie (EPS) og udvandet resultat pr. aktie (DEPS) á 10 kr. i kr ,43 2,73 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 69

74 balance FOR KONCERNEN 31. DECEMBER Aktiver mio. kr. Note Goodwill Rettigheder Færdiggjorte udviklingsprojekter Udviklingsprojekter under udførelse immaterielle aktiver Grunde og bygninger Produktionsanlæg Efterforskningsaktiver Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle aktiver under opførelse materielle aktiver Kapitalandele i associerede virksomheder Andre værdipapirer og kapitalandele Udskudt skat Tilgodehavender Andre langfristede aktiver langfristede aktiver Varebeholdninger Tilgodehavender Selskabsskat Værdipapirer Likvide beholdninger kortfristede aktiver Aktiver bestemt for salg Aktiver FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

75 Passiver mio. kr. Note Aktiekapital Reserver Overført resultat Foreslået udbytte Egenkapital tilhørende aktionærer i DONG Energy A/S Hybridkapital Minoritetsinteresser Egenkapital Udskudt skat Pensionsforpligtelser Hensatte forpligtelser Obligationslån Kreditinstitutter Andre gældsforpligtelser langfristede forpligtelser Hensatte forpligtelser Obligationslån Kreditinstitutter Andre gældsforpligtelser Selskabsskat kortfristede forpligtelser forpligtelser forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg 20, Passiver FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 71

76 EGENkAPiTAlOPGøRElSE FOR KONCERNEN 1. JANUAR DECEMBER mio. kr. Reserve for sikringstransaktioner Reserve for valutakursregulering Over - kursfond ved emission Overført resultat Foreslået udbytte Egen - kapital tilhørende aktionærer i DONG Energy A/S Aktiekapital Hybridkapital Minori tetsinteresser i alt Egenkapital 1. januar (650) Årets totalindkomst Årets resultat (107) Anden totalindkomst Årets værdiregulering - (979) (979) - - (979) Værdiregulering overført til nettoomsætning - (1.059) (1.059) - 7 (1.052) Værdiregulering overført til produktionsomkostninger - (128) (128) - - (128) Værdiregulering overført til finansielle poster Værdiregulering overført til varebeholdninger - (204) (204) - - (204) Valutakursreguleringer vedrørende udenlandske virksomheder - (2) (52) 716 Valutakursreguleringer vedrørende egenkapitallignende lån mv Skat af anden totalindkomst (9) Totalindkomst i alt 0 (1.766) (152) Transaktioner med ejere Betalt rente, hybridkapital (451) - (451) Skat, hybridkapital Foreslået udbytte (2.203) Betalt udbytte (481) (481) - (16) (497) Tilgang ved køb af virksomheder Tilgang af minoritetsinteresser Afgang af minoritetsinteresser (175) - (175) - 37 (138) Egenkapitalbevægelser i 2010 i alt 0 (1.766) Egenkapital 31. december (1.108) FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

77 mio. kr. Reserve for sikringstransaktioner Reserve for valutakursregulering Over - kursfond ved emission Overført resultat Foreslået udbytte Egen - kapital tilhørende aktionærer i DONG Energy A/S Aktiekapital Hybridkapital Minori tetsinteresser i alt Egenkapital 1. januar (1.892) Årets totalindkomst Årets resultat (4) Anden totalindkomst Årets værdiregulering - (1.911) (1.911) - - (1.911) Værdiregulering overført til nettoomsætning - (999) - - (8) - (1.007) - 8 (999) Værdiregulering overført til produktionsomkostninger Værdiregulering overført til finansielle poster Værdiregulering overført til varebeholdninger Valutakursreguleringer vedrørende udenlandske virksomheder Valutakursreguleringer vedrørende egenkapitallignende lån mv. - (9) Skat af anden totalindkomst (89) Totalindkomst i alt 0 (1.936) Transaktioner med ejere Betalt rente, hybridkapital (451) - (451) Skat, hybridkapital Foreslået udbytte (481) Betalt udbytte (1.926) (1.926) - (31) (1.957) Tilgang ved køb af virksomheder Tilgang af minoritetsinteresser (43) - (43) Afgang af minoritetsinteresser Egenkapitalbevægelser i 2009 i alt 0 (1.936) (1.445) (1.437) 0 55 (1.382) Egenkapital 31. december (650) FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 73

78 PENGESTRømSOPGøRElSE FOR KONCERNEN 1. JANUAR DECEMBER mio. kr. Note Pengestrømme fra primær drift Renteindbetalinger og lignende Renteudbetalinger og lignende (4.864) (3.361) Betalt selskabsskat 25 (106) (778) Pengestrømme fra driftsaktivitet Køb af immaterielle aktiver (136) (170) Salg af immaterielle aktiver 0 8 Køb af efterforskningsaktiver (346) (699) Køb af øvrige materielle aktiver (14.727) (14.990) Salg af materielle aktiver Køb af virksomheder 27 (33) (1.304) Salg af virksomheder Køb af associerede virksomheder 16 (57) 0 Køb af andre kapitalandele 16 (248) (168) Køb af værdipapirer (3.680) (3.742) Salg af værdipapirer Ændring i øvrige langfristede aktiver 99 (605) Finansielle transaktioner med associerede virksomheder (245) (195) Modtagne udbytter samt kapitaludlodning Pengestrømme fra investeringsaktivitet (14.793) (21.199) Provenu ved optagelse af lån Afdrag på lån (2.928) (4.946) Betalt rente af hybridkapital (451) (451) Udbetalt udbytte (481) (1.926) Betalt udbytte til minoritetsinteresser 0 (31) Køb af kapitalandele fra minoritetsinteresser 29 (138) (32) Salg af kapitalandele til minoritetsinteresser Øvrige kapitaltransaktioner med minoritetsinteresser Ændring i øvrige langfristede gældsforpligtelser (574) 610 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Årets pengestrømme Likvider 1. januar Årets pengestrømme Likvide beholdninger bestemt for salg mv Valutakursregulering af likvider 167 (15) likvider 31. december FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

79 NOTER TIL KONCERNREGNSKABET Note 1 Regnskabsgrundlag Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger Segmentoplysninger Noter til totalindkomstopgørelsen 4 Nettoomsætning Personaleomkostninger Forsknings- og udviklingsomkostninger Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor Andre driftsindtægter og -omkostninger Offentlige tilskud Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Skat af årets resultat Resultat pr. aktie Noter til balancen 14 Immaterielle aktiver Materielle aktiver Associerede virksomheder og andre værdipapirer Varebeholdninger Tilgodehavender Entreprisekontrakter Aktiver bestemt for salg Egenkapital Udskudt skat Hensatte forpligtelser Gældsforpligtelser Tilgodehavende og skyldig selskabsskat Noter til pengestrømsopgørelsen 26 Pengestrømme fra primær drift Køb af virksomheder Salg af virksomheder Transaktioner med minoritetsinteresser Likvider Noter uden henvisning 31 Finansielle risici Finansielle instrumenter Fællesledede virksomheder Leasingforpligtelser Kontraktlige forpligtelser og sikkerhedsstillelser Eventualaktiver og -forpligtelser Transaktioner med nærtstående parter Begivenheder efter periodens udløb Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis Bevillings- og licensoversigt Virksomhedsoversigt FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 75

80 REGNSkAbSGRuNDlAG 01 Regnskabsgrundlag DONG Energy A/S er et aktieselskab hjemmehørende i Danmark. Årsrapporten for perioden 1. januar 31. december 2010 omfatter koncernregnskab for DONG Energy A/S og dets dattervirksomheder (koncernen) samt separat årsregnskab for moderselskabet DONG Energy A/S. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og opfylder tillige International Financial Reporting Standards udstedt af IASB. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede og statslige aktieselskaber, jf. IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven. Årsrapporten præsenteres i danske kroner (kr.) afrundet til nærmeste mio. kr., medmindre andet er angivet. Årsrapporten er udarbejdet efter det historiske kostprincip bortset fra at afledte finansielle instrumenter, finansielle instrumenter i handelsbeholdning, finansielle instrumenter klassificeret som disponible for salg og CO 2 -kvoter i handelsbeholdning måles til dagsværdi. Dele af Improvements to IFRSs May 2008 med ikrafttrædelsesdato 1. juli 2009 Improvements to IFRSs April 2009 Af de nye standarder og fortolkningsbidrag påvirker kun IFRS 3 indregning og måling, og denne har ikke haft indvirkning på årsrapporten Ny regnskabsregulering IASB har udsendt følgende nye eller ændrede regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag, som endnu ikke er trådt i kraft og derfor ikke er obligatoriske ved aflæggelse af DONG Energy s årsrapport 2010: Godkendt af Eu Amendment to IFRS 7 Improving Disclosures about Financial Instruments Revised IAS 24 Related Party Disclosures Amendment to IAS 32 Classification of Rights Issues Amendment to IFRIC 14 Prepayments of a Minimum Funding Requirement IFRIC 19 Extinguishing Financial Liabilities with Equity Instruments Improvements to IFRSs May 2010 Langfristede aktiver og afhændelsesgrupper bestemt for salg måles til den laveste værdi af regnskabsmæssig værdi før den ændrede klassifikation eller dagsværdi fratrukket salgsomkostninger. Den anvendte regnskabspraksis, som er beskrevet i note 39, er anvendt konsistent i regnskabsåret og for sammenligningstallene. Implementering af nye standarder og fortolknings bidrag DONG Energy har i 2010 implementeret følgende regnskabsstandarder (IAS og IFRS) og fortolkningsbidrag (IFRIC), som er relevante for DONG Energy, og som har virkning for regnskabsperioder, der begynder den 1. januar 2010 eller senere: Revised IFRS 3 Business Combinations Amendment to IAS 27 Consolidated and Separate Financial Statements Flere amendments to IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement: Eligible Hedged Items Amendment to IFRIC 9 and IAS 39 Embedded Derivatives IFRIC 17 Distributions of Non-Cash Assets to Owners DONG Energy har vurderet betydningen af disse nye eller ændrede regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag og det forventes, at ingen af de nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag vil få væsentlig indvirkning på regnskabsaflæggelsen for DONG Energy. ikke godkendt af Eu Amendments to IFRS 7 Financial Instruments: Disclosures IFRS 9 Financial Instruments DONG Energy har igangsat vurderinger af betydningen af disse regnskabsstandarder og forventer, at standarderne kun vil få mindre betydning for regnskabsaflæggelsen for DONG Energy. DONG Energy forventer at implementere de nye regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag, når de bliver obligatoriske. 76 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

81 REGNSkAbSmæSSiGE SkøN OG VURDERINGER 02 Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger Regnskabsmæssige skøn Ved udarbejdelsen af koncernregnskabet foretager ledelsen en række skøn og vurderinger, som har indflydelse på værdien af indregnede aktiver og forpligtelser pr. balancedagen, værdien af indregnede indtægter og omkostninger i regnskabsperioden samt oplysninger om eventualaktiver og eventualforpligtelser på balancedagen. Foretagne skøn og forudsætninger er baseret på historiske erfaringer og andre faktorer, som ledelsen vurderer forsvarlige efter omstændighederne, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. Effekten af sådanne skøn og vurderinger kan medføre resultater, der adskiller sig væsentligt fra dem, som vil fremkomme ved brug af andre vurderinger og forudsætninger. Koncernens særlige risici er omtalt i ledelsesberetningens kapitel Risiko og risikostyring side omfattende afsnittene Risikostyring og Forretningsmæssige risici samt i noterne. Koncernregnskabet for 2010 er særligt påvirket af skøn og vurderinger vedrørende indvindelige naturgas- og oliereserver, værdiforringelsestests af immaterielle og materielle aktiver samt købsforpligtelser på gaskontrakter. Den internationale finansielle krise har også i 2010 medført øget fokus på udøvelsen af skøn over bl.a. diskonteringsfaktorer og forventninger til fremtidig udvikling i energipriser og valutakurser således, at koncernregnskabet ikke påvirkes af kortsigtede udsving, der ikke forventes at være gældende på lang sigt. De områder, som er væsentligst påvirket af skøn og vurderinger, er beskrevet i det efterfølgende. Opgørelse af naturgas- og oliereserver DONG Energy foretager en årlig intern evaluering og gennemgang af koncernens reserver. En uafhængig vurderingsmand har gennemgået DONG Energy s reserveklassificeringssystem og retningslinier og har verificeret, at de interne retningslinier er i overensstemmelse med de i SPE-PRMS fastlagte retningslinier. Vurderingen af naturgas- og oliereserver er baseret på skøn og forudsætninger vedrørende både påviste og sandsynlige reserver (Proved and Probable/2P). Påviste reserver er de skønnede kulbrintemængder, som geologiske og tekniske data med en rimelig grad af sikkerhed har påvist kan udvindes i fremtiden fra kendte forekomster under gældende økonomiske betingelser og driftstekniske forhold, dvs. pris- og omkostningsskøn pr. den dato, hvor skønnet foretages. Sandsynlige reserver er de yderligere reserver, som har en lavere sandsynlighed for at blive udvundet end påviste reserver. Evalueringen af naturgas- og oliereserver har indvirkning på vurderingen af genindvindingsværdien samt afskrivningsprofilen for DONG Energy s Exploration & Production aktiver, og fremtidige ændringer i reserverne kan have væsentlig indflydelse på de unit-of-production afskrivninger, der benyttes ved af- og nedskrivning på en række af koncernens produktionsanlæg. værdiforringelsestest DONG Energy har væsentlige investeringer i immaterielle og materielle aktiver, herunder primært produktionsanlæg, hvis værdier er følsomme overfor blandt andet ændringer i energipriser, valutakurser, renteudvikling samt regulatoriske bestemmelser. Goodwill og udviklingsprojekter under udførelse testes årligt for værdiforringelse. Øvrige immaterielle og materielle aktiver testes for værdiforringelse, når der er begivenheder eller ændrede forhold, der indikerer, at aktivets regnskabsmæssige værdi måske ikke kan genindvindes, dvs. hvis den regnskabsmæssige værdi overstiger summen af tilbagediskonterede pengestrømme, som kan forventes at opstå ved brug af aktivet (kapitalværdien), og den regnskabsmæssige værdi samtidig overstiger dagsværdien med fradrag af afhændelsesomkostninger. Sådanne begivenheder kan for eksempel omfatte langsigtede ændringer i fremtidige markedsvilkår, markedspriser på naturgas, olie, el, brændsel og CO 2, ændringer i de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger, reduktioner af skønnede reserver eller ændringer i regulatoriske bestemmelser. Hvis en sådan vurdering indikerer en mulig værdiforringelse, og hverken noterede markedspriser på aktive markeder eller priser på lignende aktiver er til rådighed, anvendes tilbagediskonterede pengestrømme til at måle genindvindingsværdien til at afgøre, om aktiverne er værdiforringede. De forudsætninger og betingelser, der er anvendt til at bestemme aktivernes genindvindingsværdi, udgør ledelsens bedste skøn og forudsætninger ud fra de tilgængelige oplysninger så som markedspriser, faste omkostningsniveauer, omsætningsvækstrater og reservevurderinger, som dog ifølge sagens natur er forbundet med usikkerhed. Årets nedskrivning af immaterielle og materielle aktiver udgør henholdsvis 93 mio. kr. og 317 mio. kr. (2009: 37 mio. kr. og 741 mio. kr.). Der henvises til note 14 og 15. Afskrivningsprofiler for produktionsanlæg Produktionsanlæg måles til kostpris med fradrag af akkummulerede afskrivninger. Afskrivningsprofilen for en række produktionsanlæg er, som anført i note 39, fastlagt efter unit-of-production metoden, hvorefter der afskrives i takt med producerede mængder i forhold til skønnede indvindelige reserver eller under hensyntagen til forventet indtjeningsprofil. De fremtidige forventede FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 77

82 REGNSkAbSmæSSiGE SkøN OG VURDERINGER 02 Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger anvendelsesmuligheder kan efterfølgende vise sig at være urealiserbare, hvilket kan medføre behov for revurdering af brugstider samt behov for nedskrivninger eller tabsførsel ved salg af anlæggene. Koncernens afskrivninger på produktionsanlæg udgør mio. kr. (2009: mio. kr.), jf. note 15. kapitalandele i associerede virksomheder, andre værdipapirer og andre langfristede finansielle aktiver Kapitalandele i associerede virksomheder, andre kapitalandele, øvrige værdipapirer og andre langfristede finansielle aktiver testes for værdiforringelse, når der er indikatorer på værdiforringelse. Disse indikatorer omfatter blandt andet en vurdering af regulatoriske, økonomiske og teknologiske forhold samt generelle markedsvilkår. Aktiverne nedskrives, hvis deres regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien. Genindvindingsværdien er den højeste værdi af kapitalværdi eller dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger. Der er i 2010 foretaget nedskrivning af andre kapitalandele med 75 mio. kr. (2009: 52 mio. kr.), jf. note 16. Nedskrivning og værdiansættelse af tilgodehavender Der foretages nedskrivninger af tilgodehavender til imødegåelse af forventede tab på baggrund af forfaldsperiode samt historiske erfaringer. Disse vurderinger er forbundet med usikkerheder, idet de baserer sig på en vurdering af retten til at opkræve det tilgodehavende beløb samt vurdering af betalingsevnen hos modparten. Som følge af den internationale finansielle krise er risikoen for tab på debitorer fortsat forøget, hvilket tages i betragtning ved vurdering af værdien af koncernens tilgodehavender. Nedskrivning af tilgodehavender fra salg udgør 189 mio. kr. pr. 31. december 2010 (2009: 183 mio. kr.). Årets realiserede tab udgør 63 mio. kr. (2009: 154 mio. kr.), jf. note 18. Hensættelser til retableringsforpligtelser DONG Energy har væsentlige retableringsforpligtelser. Skønnene over koncernens retableringsforpligtelser opdateres jævnligt, og hensættelserne udgjorde mio. kr. pr. 31. december 2010 (31. december 2009: mio. kr.), jf. note 23. Hensættelserne omfatter forventede omkostninger til fjernelse af produktionsanlæg og tekniske anlæg samt retablering af borepladser og andre anlæg i henhold til gældende regulering og anerkendte procedurer. Sådanne forpligtelser omfatter faciliteter til produktion af naturgas og olie (Exploration & Production), forpligtelser til nedlukning eller fjernelse af koncernens termiske produktionsanlæg og vindmølleparker (Generation), naturgasrørledninger og tilhørende infrastruktur (Energy Markets) og koncernens naturgasdistributionsnet, naturgaslager og olierørledning (Sales & Distribution). Der er ikke indregnet retableringsforpligtelser vedrørende elnettet i Sales & Distribution, da det betragtes som usandsynligt, at koncernen kommer til at bruge økonomiske ressourcer på sådanne forpligtelser. Hensættelser til retableringsforpligtelser måles til nutidsværdien af de på balancedagen skønnede fremtidige forpligtelser til retablering og fjernelse. De anvendte forudsætninger og skøn i beregningen af nutidsværdien af retableringsforpligtelserne, påvirkes af eventuelle ændringer i forventede fjernelses- og retableringsomkostninger, det fremtidige tidspunkt for afholdelsen af de tilsvarende omkostninger samt myndighedskrav. De forventede fjernelses- og retableringsomkostninger er enten baseret på undersøgelser foretaget af eksterne eksperter eller skøn foretaget koncerninternt. Der indregnes et risikotillæg i de estimerede omkostninger, baseret på erfaringsgrundlag. Den anvendte diskonteringssats afspejler det generelle risikofrie renteniveau i det givne marked. virksomhedssammenslutninger Ved virksomhedsovertagelser opgøres overtagne identificerede aktiver og forpligtelser samt eventualforpligtelser til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. For en væsentlig del af de overtagne aktiver og forpligtelser findes der intet effektivt marked til at opgøre dagsværdien. Dette er særligt gældende for immaterielle aktiver. Ledelsen foretager derfor skøn over dagsværdien af overtagne aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser primært ved anvendelse af modeller, der baserer sig på beregninger af nutidsværdier af fremtidige pengestrømme samt sandsynligheder og forventede pengestrømme relateret til identificerede eventualforpligtelser. Positive forskelsbeløb mellem kostprisen for virksomheden og dagsværdien af overtagne aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser indregnes som goodwill og henføres til de pengestrømsfrembringende enheder, der efterfølgende danner grundlag for værdiforringelsestest. I den forbindelse foretager ledelsen skøn over overtagne og eksisterende pengestrømsfrembringende enheder og den hermed forbundne allokering af goodwill. Opgørelsen af dagsværdier af identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser ved overtagelsen af købte virksomheder i 2009 blev afsluttet i 2009, og værdien af de overtagne nettoaktiver vurderes fortsat at være tilstede pr. 31. december Der er ikke foretaget virksomhedssammenslutninger i I forbindelse med salg af kapitalandele til minoritetsinteresser i tidligere år er der foretaget skøn over visse betingede salgsaftaler. I 2010 er forventede tilgodehavende salgssummer korrigeret 78 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

83 med -195 mio. kr. Korrektionen indgår i andre tilgodehavender med modpost på koncernens egenkapital. unoterede finansielle aftaler DONG Energy har indgået finansielle aftaler baseret på bl.a. naturgas, olie, el og kul, der er unoterede og måles til dagsværdi, herunder en enkelt med længere løbetid frem til Der henvises til omtalen i note 32. Dagsværdier fastsættes ud fra fastlagte værdiansættelsesmodeller på baggrund af markedsdata og forventninger til langsigtede priser og valutakurser mv., der hver især er belagt med usikkerhed. Tabsgivende aftaler Som led i koncernens drift er indgået en lang række kommercielle aftaler med fastlagte vilkår, der kan medføre, at disse bliver tabsgivende afhængigt af markedsudvikling mv., ligesom der kan være usikkerhed omkring de forpligtelser, som de indgåede aftaler påfører DONG Energy-koncernen. Vurderingerne af disse komplicerede aftaler og deres fremtidige indvirkning er forbundet med betydelige usikkerheder. Hensættelser til tab på retssager Koncernen er part i en række retssager herunder vedrørende forpligtelser, som koncernen har påtaget sig i relation til køb af virksomheder i 2006, og der er rejst krav mod koncernen, jf. note 36. En hensættelse til et skønnet tab indregnes i årets resultat, hvis de oplysninger, der var tilgængelige forud for offentliggørelsen af regnskabet indikerer, at det er mere sandsynligt end ikke, at der på regnskabstidspunktet var opstået en forpligtelse, og hvis beløbet for tabet samtidig kan opgøres pålideligt. Anvendelsen af disse regnskabsprincipper ved opgørelsen af mulige tab, der måtte opstå i forbindelse med en tvist, er i sagens natur vanskelig i betragtning af kompleksiteten af de involverede forhold og lovgivningen. Beslutningen om, hvorvidt der skal foretages hensættelse til sådanne tvister kræver, at der drages slutninger om forskellige faktuelle og juridiske forhold, som ligger uden for koncernens kontrol. Hvis vurderingerne på et givet tidspunkt ikke afspejler den efterfølgende udvikling eller tvistens endelige udfald, kan dette væsentligt påvirke koncernens fremtidige resultater og balancer, og koncernens driftsresultat, pengestrømme og finansielle stilling kan blive negativt påvirket heraf. Blandt de faktorer, der tages stilling til i forbindelse med en afgørelse om en hensættelse er retssagens, kravets eller opgørelsens art. Endvidere vurderes sagens forløb (herunder forløbet efter regnskabstidspunktet, men før regnskabets offentliggørelse), de juridiske eller andre rådgiveres anbefalinger eller meninger, erfaring fra lignende sager samt ledelsens beslutning om, hvordan koncernen vil reagere på retssagen, kravet eller opgørelsen. Foretagne vurderinger i forbindelse med anvendt regnskabspraksis Som led i koncernens anvendte regnskabspraksis foretager ledelsen vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger, der kan påvirke koncernregnskabet væsentligt. Disse vurderinger omfatter primært valg af indregningsmetoder for efterforskningsaktiver, indregning og klassifikation af afledte finansielle instrumenter og råvarekontrakter samt klassifikation af bl.a. hybridkapital, overtagne virksomheder samt fællesledede aktiver og virksomheder. Regnskabsmæssig behandling af efterforskning og produktion DONG Energy anvender successful efforts-metoden til indregning af efterforskningsomkostninger. Omkostninger til køb af andele i efterforsknings- og vurderingslicenser aktiveres som udgangspunkt licens for licens. Efterforskningsomkostninger afholdt i forbindelse med fastsættelse af efterforskningsmål, men som ikke direkte kan henføres til individuelle efterforskningsbrønde, omkostningsføres ved afholdelsen. Omkostninger til efterforsknings- og vurderingsboringer aktiveres initielt licens for licens under efterforskningsaktiver og afskrives ikke. Pr. 31. december 2010 har koncernen aktiveret 975 mio. kr. under efterforskningsaktiver (2009: mio. kr.), jf. note 15. Resultat af vurderingsaktiviteter vurderes på grundlag af hver enkelt licens. Omkostninger til vurderingsboringer omkostningsføres sammen med de tilhørende efterforskningsomkostninger ved færdiggørelsen af en brønd medmindre resultaterne indikerer, at der er rimelig sandsynlighed for tilstedeværelse af reserver, som kan udnyttes kommercielt. Efter vurderingen af en succesfuld efterforskningsboring overføres efterforskningsomkostningerne til materielle aktiver under opførelse, når der er taget beslutning om en udbygnings- og driftsplan for en licens, og denne er godkendt af de relevante myndigheder. Når feltet er klar til at påbegynde kommerciel produktion, overføres de samlede omkostninger, inklusive de indledende efterforsknings- og vurderingsomkostninger, i balancen til et enkelt omkostningscenter for feltet under produktionsanlæg. Efterfølgende omkostninger aktiveres, når det øger de økonomiske fordele ved produktionsanlæggene eller erstatter en del af det eksisterende produktionsanlæg. Afskrivninger påbegyndes, når feltet går i produktion. FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 79

84 REGNSkAbSmæSSiGE SkøN OG VURDERINGER 02 Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger Regnskabsmæssig behandling af afledte finansielle instrumenter og råvarekontrakter DONG Energy foretager sikring af råvare-, valuta- og renterisici. Størsteparten af disse sikringstransaktioner vedrører fremtidige indtægter fra salg af naturgas, olie og el samt omkostninger til køb af kul. Ændringer i dagsværdien af de afledte finansielle instrumenter, der ifølge bestemmelserne i IAS 39 opfylder betingelserne for indregning som sikring af fremtidige pengestrømme, indregnes direkte i anden totalindkomst indtil den sikrede transaktion, for eksempel salget, indregnes i årets resultat. Formålet med styring af finansielle risici og energipris risici er at begrænse risikoen for væsentlige udsving i indtjening og pengestrømme fra den underliggende drift. Gennem interne politikker og retningslinier er det målet at sikre, at afledte finansielle instrumenter, der anvendes til styring af risici, frem for til egen handel, kun anvendes til at sikre bogførte, aftalte eller planlagte underliggende transaktioner. Egen handel er begrænset til råvarederivater og foretages i specifikke markeder inden for definerede rammer for at begrænse en eventuel væsentlig påvirkning fra handelsaktiviteterne på koncernens indtjening. Åbne positioner fra driften og aktiviteter i forbindelse med sikring og egen handel rapporteres og overvåges løbende. Endvidere gennemgås kontrakter, som koncernen er part i, for at identificere forhold der måtte svare til afledte finansielle instrumenter for at afgøre hvorvidt der, i henhold til IFRS, kræves særskilt indregning og måling af et indbygget finansielt instrument. Koncernens naturgassourcing- og salgskontrakter indeholder prisformler, som er indeksregulerede til forskellige energipriser. På baggrund af gennemgang af disse og andre kontrakter, herunder de økonomiske forhold mellem relevante energipriser og kontraktsmæssige indekser, er det vurderet, at der under IFRS ikke kræves særskilt indregning og måling af indbyggede finansielle instrumenter i de indgåede kontrakter. I henhold til IFRS klassificeres kontrakter, der fører til fysisk levering af råvarer, under visse omstændigheder, regnskabsmæssigt som afledte finansielle instrumenter. På grundlag af en vurdering af formålet med koncernens råvarekontrakter og formålets forbindelse med koncernens øvrige aktiviteter antages koncernens kontrakter, der fører til fysisk levering af råvarer, generelt at opfylde betingelserne for fritagelse fra klassificering som afledte finansielle instrumenter for kontrakter indgået i forbindelse med normalt køb og salg. Kontrakter, der indebærer fysisk levering af råvarer, og som klassificeres og måles regnskabsmæssigt som afledte finansielle instrumenter, omfatter primært kontrakter indgået som led i koncernens handelsaktiviteter eller som led i visse sikringsaktiviteter. Der henvises til note 32. Regnskabsmæssig behandling af hybridkapital DONG Energy har i 2005 udstedt EUR mio. i hybridkapital, jf. note 21. Hybridkapital omfatter udstedte obligationer der, som følge af lånets særlige karakteristika, behandles efter bestemmelserne om sammensatte finansielle instrumenter. Hovedstolen, der udgør en gældsforpligtelse, er indregnet til nutidsværdi (nul). Resten af det modtagne nettoprovenu er indregnet i egenkapitalen. Den regnskabsmæssige behandling medfører, at eventuelle rentebetalinger behandles som udbytte, der indregnes direkte i egenkapitalen på det tidspunkt, hvor betalingsforpligtelsen opstår. Dette skyldes, at rentebetalingerne er diskretionære og vedrører den del af hybridkapitalen, der er indregnet i egenkapitalen. Rentebetalinger påvirker således ikke årets resultat. Den del af hybridkapitalen, der behandles som en gældsforpligtelse, måles til amortiseret kostpris. Da den regnskabsmæssige værdi af denne komponent ved første indregning udgjorde nul, og som følge af hybridkapitalens årige løbetid, påvirkes årets resultat dog først af amortiseringsbeløb i den sidste del af hybridkapitalens årige løbetid. Rentebetalinger indgår i pengestrømsopgørelsen på samme måde som udbyttebetalinger under finansieringsaktivitet. Eventuelle rentebetalinger på hybridkapitalen udgør i perioden ca. 451 mio. kr. pr. år ved den nuværende EUR/DKK valutakurs. Herefter vil beløbet variere i takt med ændringer i renteniveauet. DONG Energy har mulighed for at undlade eller udskyde rentebetalinger. Eventuelle udskudte rentebetalinger vedrørende hybridkapitalen skal betales, såfremt det besluttes at udlodde udbytte eller andre udlodninger til selskabets aktionærer, og selskabets egenkapital vil ved hver rentebetaling blive formindsket med et beløb af denne størrelse med fradrag af skat. DONG Energy har i januar 2011 udstedt ny hybridkapital med forfaldsdato i 3010 og tilbagekøbt EUR 500 mio. af den nuværende hybridkapital på EUR mio. fællesledede aktiver og virksomheder DONG Energy pro rata konsoliderer koncernens fællesledede aktiver og virksomheder, som primært omfatter efterforskningsog produktionslicenser indenfor naturgas og olie samt vindmølleparker og kraftværker. Hvis muligheden for pro rata konsolidering af fællesledede virksomheder afskaffes, vil det påvirke totalindkomstopgørelsen, idet resultatposterne for fællesledede 80 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

85 virksomheder fremover forventes at skulle præsenteres i et samlet beløb i lighed med resultatandele i associerede virksomheder. Balancen forventes ligeledes påvirket, herunder primært immaterielle og materielle aktiver, idet aktiver og forpligtelser vedrørende fællesledede virksomheder fremover forventes at skulle præsenteres som et nettobeløb i lighed med kapitalandele i associerede virksomheder. virksomhedssammenslutninger I forbindelse med foretagne virksomhedsovertagelser foretager koncernen vurdering af de indgåede aftaler med henblik på klassifikation af den overtagne virksomhed som dattervirksomhed, fællesledet aktiv, fællesledet virksomhed eller associeret virksomhed. Vurderingen foretages enkeltvis for hver transaktion på baggrund af indgåede købsaftaler, aktionæroverenskomster og lignende aftaler, der afgør den faktiske indflydelse i virksomheden. Ved køb, der betragtes som virksomhedssammenslutninger, anvendes overtagelsesmetoden, og identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser værdiansættes til dagsværdi i forbindelse med overtagelsen. Dagsværdien af de enkelte aktiver opgøres ud fra offentligt tilgængelige markedspriser i det omfang, der findes et effektivt marked for det pågældende aktiv. Der er i 2010 ikke foretaget virksomhedssammenslutninger. Transaktioner med minoritetsinteresser behandles som transaktioner med ejerkredsen. Hvis køb af yderligere andele i en dattervirksomhed resulterer i en forskel mellem købsprisen og den bogførte værdi af den erhvervede minoritetsinteresse indregnes forskellen direkte i egenkapitalen. Gevinst og tab ved salg af kapitalandele til minoritetsinteresser indregnes ligeledes i egenkapitalen i det omfang, salget ikke resulterer i tab af kontrol. Hvorvidt et salg resulterer i tab af kontrol vurderes enkeltvis på baggrund af de indgående aftaler. FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 81

86 SEGmENTOPlYSNiNGER 03 Segmentoplysninger Segmentopdeling Ledelsen har defineret koncernens driftssegmenter ud fra den rapportering, der regelmæssigt tilgår koncernledelsen, og som danner grundlag for ledelsens strategiske beslutninger. Koncernledelsen styrer aktiviteterne ud fra et produktmæssigt synspunkt, hvor hvert segment styres forretningsmæssigt forskelligt. Som led i DONG Energy s strategi frem mod 2015 blev segmentet Generation i 2010 opdelt i to rapporteringspligtige segmenter: Området, som er ansvarlig for koncernens produktion fra vind- og vandkraft, flyttes til segmentet Renewables, og området, som er ansvarlig for den termiske produktion på koncernens kraftværker, bibeholder navnet Generation. Sammenligningstal for 2009 er tilpasset i overensstemmelse hermed. Segmentindtægter og -omkostninger samt segmentaktiver og -forpligtelser omfatter de poster, der i den interne ledelsesrapportering direkte er henført til det enkelte segment samt de poster, der indirekte er allokeret til det enkelte segment på et pålideligt grundlag. Andre aktiviteter omfatter primært indtægter og omkostninger, aktiver og forpligtelser, investeringsaktivitet, indkomstskatter mv. vedrørende koncernens administrative funktioner samt visse indledende stadier af forskning og udvikling, der ikke relaterer sig til koncernens primære aktiviteter. Den interne ledelsesrapportering følger koncernens anvendte regnskabspraksis (IFRS). Koncernen opererer med to resultatmål, hvor EBITDA udgør det primære resultatmål og EBIT udgør det sekundære resultatmål. EBITDA opgøres inklusive afskrivninger på købte CO 2 -kvoter på 202 mio. kr. (2009: 186 mio. kr.), da købte CO 2 -kvoter betragtes som vareforbrug. For definition af bruttoinvesteringer og nettoarbejdskapital henvises til note 39. Prisfastsættelse af transaktioner mellem segmenter sker på markedsvilkår. De rapporteringspligtige segmenter omfatter følgende produkter og tjenesteydelser: Exploration & Production efterforsker og producerer naturgas og olie i Danmark, Norge, Storbritannien (området vest for Shetlandsøerne), på Færøerne og i Grønland. DONG Energy ejer desuden en andel af det samlede naturgasledningsnet (Gassled) fra de norske felter til det europæiske kontinent og Storbritannien. Generation Generation producerer og sælger el og varme fra termiske kraftværker i Danmark. Generation ejer desuden gasfyrede kraftværker i Norge og Storbritannien samt et demonstrationsanlæg til produktion af 2. generations bioethanol i Danmark. Energy markets optimerer og risikostyrer DONG Energy s energiportefølje og er dermed bindeleddet mellem koncernens fremskaffelse og salg af energi. Energy Markets handler naturgas og el med energiproducenter og engroskunder samt på de europæiske energibørser. Sales & Distribution har ansvaret for en effektiv og stabil energiforsyning af el og gas og arbejder dermed i sidste led i energiens værdikæde, som spænder fra produktion til forbrug. Sales & Distribution har aktiviteter inden for salg til engrosog slutkunder i Danmark, Tyskland, Holland og Sverige. Distribution af el omfatter også drift af eldistributionsnettet i København og Nordsjælland. I ledelsesberetningen findes yderligere oplysninger om koncernens rapporteringspligtige segmenter. Geografisk fordeling DONG Energy sælger primært varer og tjenesteydelser på det nordeuropæiske marked. En stor del af koncernens salg foregår gennem el- og gasbørser i Europa, hvis fysiske placering ikke afspejler koncernens markedsmæssige risici. Segmentoplysninger vedrørende geografiske markeder er opgjort således, at nettoomsætning i muligt omfang er opdelt efter kundernes geografiske placering ud fra leveringssted. Når levering sker direkte fra produktionsplatforme i Nordsøen, kender DONG Energy ikke det endelige leveringssted. I disse tilfælde defineres kundernes geografiske placering ud fra faktureringsadressen. Derudover sælger DONG Energy en væsentlig andel af el og gas på børser. Risikoovergang finder normalt sted ved levering på børserne, og DONG Energy kender derfor ikke i alle tilfælde modparten. Som følge heraf er de geografiske oplysninger på nettoomsætningen begrænset til Danmark og Øvrige verden. Langfristede aktiver er geografisk opdelt efter aktivernes fysiske placering og omfatter immaterielle og materielle aktiver. Renewables udvikler, opfører og driver vindmølleparker i Danmark, Storbritannien, Polen, Norge, Sverige og Frankrig. Derudover har Renewables andele i vandkraftværker i Sverige. Ingen enkeltkunder udgør mere end 10% af koncernens samlede omsætning. Der henvises til note 4 for en oversigt over koncernens salg fordelt på produkter og serviceydelser. 82 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

87 Aktiviteter 2010 mio. kr. Exploration & Production Renewables Generation Energy Markets Sales & Distribution Rappor - teringspligtige segmenter i alt Andre aktiviteter Elimineringer koncern i alt Koncernekstern omsætning (5) Koncernintern omsætning (15.628) 0 Nettoomsætning (15.628) EbiTDA Afskrivninger eksklusive købte CO 2 -kvoter (1.950) (770) (1.269) (565) (971) (5.525) (80) 0 (5.605) Nedskrivninger 0 0 (401) 0 (9) (410) 0 0 (410) Resultat af primær drift (EbiT) Nettoarbejdskapital koncerneksterne transaktioner (430) (420) (983) Netto arbejdskapital koncerninterne transaktioner (49) (1.612) 23 (2) (21) 0 Nettoarbejdskapital 669 (469) (985) Segmentaktiver (74.152) Bruttoinvesteringer (4.023) (6.378) (3.853) (477) (858) (15.589) (103) 0 (15.692) I Exploration & Production er indregnet omkostninger til efterforskning af naturgas og olie for 420 mio. kr. Aktiver og forpligtelser, der vedrører efterforskning af naturgas og olie, udgør pr. 31. december 2010 henholdsvis mio. kr. og 647 mio. kr. Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet, der stammer fra efterforskning af naturgas og olie, udgør henholdsvis -190 mio. kr. og -346 mio. kr. mio. kr. Danmark Øvrige verden koncern i alt Nettoomsætning mio. kr. Danmark Norge Storbritannien Øvrige verden koncern i alt Immaterielle og materielle aktiver FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 83

88 SEGmENTOPlYSNiNGER 03 Segmentoplysninger Aktiviteter 2009 mio. kr. Exploration & Production Renewables Generation Energy Markets Sales & Distribution Rappor - teringspligtige segmenter i alt Andre aktiviteter Elimineringer koncern i alt Koncernekstern omsætning Koncernintern omsætning (13.359) 0 Nettoomsætning (13.359) EbiTDA Afskrivninger eksklusive købte CO 2 -kvoter (1.343) (343) (1.040) (542) (968) (4.236) (69) 0 (4.305) Nedskrivninger (44) 0 (52) 0 (677) (773) (5) 0 (778) Resultat af primær drift (EbiT) (786) Netto arbejdskapital koncerneksterne transaktioner (62) (163) (579) (100) Netto arbejdskapital koncerninterne transaktioner (349) (1.312) 216 (316) Netto arbejdskapital 206 (163) (347) (895) Segmentaktiver (68.593) Bruttoinvesteringer (3.050) (7.133) (4.489) (530) (1.689) (16.891) (1.240) 0 (18.131) I Exploration & Production er indregnet omkostninger til efterforskning af naturgas og olie for 292 mio. kr. Aktiver og forpligtelser, der vedrører efterforskning af naturgas og olie, udgør pr. 31. december 2009 henholdsvis mio. kr. og 166 mio. kr. Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet, der stammer fra efterforskning af naturgas og olie, udgør henholdsvis -312 mio. kr. og -699 mio. kr. mio. kr. Danmark Øvrige verden koncern i alt Nettoomsætning mio. kr. Danmark Norge Storbritannien Øvrige verden koncern i alt Immaterielle og materielle aktiver FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

89 Afstemninger Resultatmål mio. kr EbiTDA for rapporteringspligtige segmenter Af- og nedskrivninger for rapporteringspligtige segmenter eksklusive købte CO 2 -kvoter (5.935) (5.009) EbiT for rapporteringspligtige segmenter EBIT andre aktiviteter EbiT, jf. totalindkomstopgørelse for koncernen side Resultat ved salg af virksomheder 905 (62) Resultatandele i associerede virksomheder Finansielle indtægter og omkostninger, netto (1.595) (1.362) Resultat før skat, jf. totalindkomstopgørelse for koncernen side Aktiver mio. kr Segmentaktiver for rapporteringspligtige segmenter Aktiver andre aktiviteter Aktiver elimineringer (74.152) (68.593) Udskudt skat Tilgodehavende selskabsskat Aktiver i alt, jf. balance for koncernen side FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 85

90 NOTER TIL TOTALINDKOMSTOPGØRELSEN 04 Nettoomsætning mio. kr Salg og transport af naturgas Salg og transport af olie Salg af el Salg af fjernvarme Distribution og lagring af naturgas Distribution af el Entreprisekontrakter Trading aktiviteter, netto Effekt af økonomisk sikring, netto (111) 925 Effekt af regnskabsmæssig sikring, netto Anden omsætning Nettoomsætning Personaleomkostninger mio. kr Gager, lønninger og honorarer (3.246) (3.370) Pensioner (295) (282) Andre omkostninger til social sikring (66) (40) Øvrige personaleomkostninger (36) (43) Personaleomkostninger (3.643) (3.735) Personaleomkostningerne er indregnet således: Produktionsomkostninger (1.860) (2.042) Salg og marketing (214) (209) Ledelse og administration (872) (771) Overført til aktiver (697) (713) Personaleomkostninger (3.643) (3.735) Koncernens pensionsordninger er primært bidragsbaserede ordninger, som ikke forpligter DONG Energy ud over de indbetalte beløb. De ydelsesbaserede ordninger vedrører forpligtelser til at betale en bestemt ydelse til enkelte fratrådte medarbejdere på kraftværker, til tjenestemænd, som er overtaget fra kommunalt ejede regionale gasselskaber samt til enkelte medarbejdere ansat i udenlandske selskaber under en nu afsluttet pensionsordning. DONG Energy har i 2010 gennemsnitligt beskæftiget medarbejdere (2009: medarbejdere). 86 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

91 Aflønning af bestyrelse, direktion og andre ledende medarbejdere 2010 t. kr. Gager Bonus Pension i alt moderselskabets bestyrelse: Formand (500) 0 0 (500) Næstformand (300) 0 0 (300) Øvrige medlemmer 1 (1.706) 0 0 (1.706) Revisions- og Risikokomite: Formand (100) 0 0 (100) Øvrige medlemmer 2 (100) 0 0 (100) vederlagskomite: Formand (50) 0 0 (50) Øvrigt medlem (25) 0 0 (25) Direktion og andre ledende medarbejdere i koncernen: Administrerende direktør (4.822) (827) (2) (5.651) Koncernøkonomidirektør (4.399) (1.198) (2) (5.599) Andre ledende medarbejdere i koncernen i øvrigt (12.930) (1.889) (1.658) (16.477) Aflønning (24.932) (3.914) (1.662) (30.508) 1 Årshonorar udgjorde 175 t.kr. pr. medlem i Årshonorar udgjorde 50 t.kr. pr. medlem i Direktion og andre ledende medarbejdere udgjorde pr. 31. december 2010 i alt 6 personer (2009: 6 personer). DONG Energy har udarbejdet en vederlagspolitik for aflønningen af bestyrelsen og den hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerede direktion, ligesom DONG Energy s generalforsamling i januar 2008 godkendte overordnede retningslinier for incitamentsaflønning af denne personkreds. Både vederlagspolitikken og de overordnede retningslinier for incitamentsaflønning er tilgængelige på DONG Energy s hjemmeside. Aflønningen af bestyrelsen og den registrerede direktion har fulgt vederlagspolitikken og de overordnede retningslinier for incitamentsaflønning i 2010 og følger dem fortsat i I den administrerende direktørs ansættelseskontrakt indgår en fratrædelsesordning, som ved fratræden efter opsigelse fra selskabets side medfører udbetaling af gage inklusive pension svarende til 33½ måned (2009: 33½ måned) fordelt på løn i opsigelsesperioden (12 måneder) og fratrædelsesgodtgørelse (21½ måned). For koncernøkonomidirektøren og koncernens andre ledende medarbejdere medfører fratræden efter opsigelse fra selskabets side udbetaling af gage inklusive pension i 24 måneder (2009: 24 måneder) fordelt på løn i opsigelsesperioden (12 måneder) og fratrædelsesgodtgørelse (12 måneder). yderligere oplysninger om koncernledelsen fremgår af afsnittene Selskabsledelse side 58-59, samt Bestyrelse og Koncernledelse, side i ledelsesberetningen. FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 87

92 NOTER TIL TOTALINDKOMSTOPGØRELSEN 05 Personaleomkostninger 2009 t. kr. Gager Bonus Pension i alt moderselskabets bestyrelse: Formand (500) 0 0 (500) Næstformand (300) 0 0 (300) Øvrige medlemmer 1 (1.575) 0 0 (1.575) Revisions- og Risikokomite: Formand (100) 0 0 (100) Øvrige medlemmer 2 (100) 0 0 (100) vederlagskomite: Formand (50) 0 0 (50) Øvrigt medlem (25) 0 0 (25) Direktion og andre ledende medarbejdere i koncernen: Administrerende direktør (4.817) (1.363) (2) (6.182) Koncernøkonomidirektør (4.384) (1.000) (2) (5.386) Andre ledende medarbejdere i koncernen i øvrigt (12.277) (2.614) (2.163) (17.054) Aflønning (24.128) (4.977) (2.167) (31.272) 1 Årshonorar udgjorde 175 t.kr. pr. medlem i Årshonorar udgjorde 50 t.kr. pr. medlem i FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

93 06 Forsknings- og udviklingsomkostninger mio. kr Afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger i året (821) (1.074) Af- og nedskrivning af udviklingsomkostninger indregnet under immaterielle aktiver (97) (131) Udviklingsomkostninger indregnet under immaterielle aktiver forsknings- og udviklingsomkostninger indregnet i årets resultat (781) (1.044) forsknings- og udviklingsomkostninger er indregnet således: Produktionsomkostninger (777) (1.026) Salg og marketing (3) (3) Ledelse og administration (1) (15) forsknings- og udviklingsomkostninger indregnet i årets resultat (781) (1.044) Afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger i 2010 omfatter primært udvikling af vindmølleparker i Danmark, udvikling af termisk produktion, bioethanol-teknologi samt it systemer. I 2009 omfattede forsknings- og udviklingsomkostninger bl.a. udvikling af vindmølleparker i Danmark, Storbritannien, Sverige, Polen, Tyskland og Holland, udvikling af termisk produktion, bioethanol-teknolgi samt udvikling af infrastruktur og systemer, der muliggør udnyttelse af el til transport. 07 Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor mio. kr Lovpligtig revision (12) 0 Andre erklæringsopgaver med sikkerhed (1) 0 Skatte- og momsmæssig rådgivning (6) 0 Andre ydelser (7) 0 Samlet honorar til Pricewaterhousecoopers (26) 0 Lovpligtig revision 0 (18) Andre erklæringsopgaver med sikkerhed (1) (2) Skatte- og momsmæssig rådgivning 1 (16) (19) Andre ydelser 1 2 (58) Samlet honorar til kpmg 2 (15) (97) Lovpligtig revision 0 (4) Andre erklæringsopgaver med sikkerhed (1) (2) Skatte- og momsmæsig rådgivning 0 (6) Andre ydelser (1) (2) Samlet honorar til Deloitte 2 (2) (14) 1 I honorar for 2010 indgår reguleringer vedrørende tidligere år. 2 Honorar for 2010 omfatter perioden frem til generalforsamlingen 19. april FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 89

94 NOTER TIL TOTALINDKOMSTOPGØRELSEN 08 Andre driftsindtægter og -omkostninger mio. kr Avance ved salg af immaterielle og materielle aktiver Øvrige driftsindtægter Andre driftsindtægter Tab ved salg af immaterielle og materielle aktiver (46) (40) Øvrige driftsomkostninger (11) (3) Andre driftsomkostninger (57) (43) Andre driftsindtægter og -omkostninger, netto Avance ved salg af immaterielle og materielle aktiver omfatter primært Nysted Havmøllepark 1. I øvrige driftsindtægter indgår 0 mio. kr. (2009: 160 mio. kr.) fra modtaget forsikringserstatning for produktionsanlæg. 09 Offentlige tilskud mio. kr Offentlige tilskud indregnet i årets resultat under nettoomsætning Offentlige tilskud indregnet i årets resultat under andre driftsindtægter 20 1 Offentlige tilskud indregnet i balancen (15) (53) Offentlige tilskud indregnet i året Tilskud indregnet i nettoomsætningen omfatter grønne certifikater og pristillæg ydet til elproduktion baseret på vind, biomasse og affald samt naturgas på mindre værker. DONG Energy har endvidere modtaget tilskud til forundersøgelser ved etablering af anlæg og til opførelse af anlæg. Modtagne tilskud er indregnet under forpligtelser og overføres løbende til andre driftsindtægter i takt med afskrivning af de aktiver, hvortil tilskud er modtaget. I 2009 overgik flere af de engelske vindmølleparker til en anden tilskudsordning. I den forbindelse blev der tilbagebetalt tilskud for 122 mio. kr., som var modtaget under den tidligere tilskudsordning. Tilbagebetalingen indgår i offentlige tilskud indregnet i balancen i FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

95 10 Finansielle indtægter mio. kr Renteindtægter fra likvide beholdninger mv Renteindtægter fra værdipapirer til dagsværdi Kursgevinster fra værdipapirer til dagsværdi Valutakursgevinster Værdiregulering af afledte finansielle instrumenter Øvrige finansielle indtægter 7 47 finansielle indtægter Finansielle omkostninger mio. kr Renteomkostninger vedrørende gældsforpligtelser (2.227) (1.619) Overført til aktiver Renteelement af retableringsforpligtelser (196) (176) Kurstab fra værdipapirer til dagsværdi (73) (31) Valutakurstab (2.677) (2.169) Værdiregulering af afledte finansielle instrumenter (152) (100) Tab på finansielle forpligtelser 0 (150) Nedskrivning på andre kapitalandele disponible for salg 0 (52) Øvrige finansielle omkostninger (5) (9) finansielle omkostninger (5.002) (4.024) Valutakursreguleringer indgår i årets nettoomsætning og vareforbrug med 253 mio. kr. (2009: 93 mio. kr.) og i årets resultat med 107 mio. kr. (2009: -26 mio. kr.). I 2009 havde koncernen specifikke lån på 6,5% 14,5% i overtagne virksomheder. Lånene blev delvist indfriet i 2009 og resterende lån er indfriet primo Vægtet gennemsnitlig effektiv rentesats vedrørende aktiverede låneomkostninger på generel låntagning til opførelse eller udvikling af aktiver udgør 4,46% (2009: 4,35%). FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 91

96 NOTER TIL TOTALINDKOMSTOPGØRELSEN 12 Skat af årets resultat mio. kr Skat af årets resultat (2.997) (1.269) Skat af anden totalindkomst Årets skat (2.407) (703) Skat af årets resultat fremkommer således: Aktuel skat (selskabsskat og kulbrinteskat) beregnet efter normale skattesatser (1.145) (802) Særlig aktuel skat, kulbrinteskat beregnet med højere skattesats (568) (75) Udskudt skat, beregnet efter normale skattesatser (810) (117) Særlig udskudt skat, kulbrinteskat beregnet med højere skattesats (448) (394) Effekt af nedsættelse af selskabsskatteprocent 1 0 Regulering af aktuel skat vedrørende tidligere år (65) 235 Regulering af udskudt skat vedrørende tidligere år 38 (116) Skat af årets resultat (2.997) (1.269) 92 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

97 2010 mio. kr. pct. Skat af årets resultat kan forklares således: Beregning 25% skat af resultat før skat (1.865) 25 Regulering af beregnet selskabsskat i udenlandske dattervirksomheder i forhold til 25% (62) 1 Særlig skat, kulbrinteskat (1.017) 14 Skaffeeffekt af: Ikke-skattepligtige indtægter 283 (4) Anvendelse af tidligere ikke indregnede skatteaktiver til reduktion af udskudt skat (26) 0 Ikke-fradragsberettigede omkostninger (256) 3 Ikke indregnede skatteaktiver (73) 1 Resultatandele i associerede virksomheder 19 0 Årets effektive skat (2.997) mio. kr. pct. Skat af årets resultat kan forklares således: Beregning 25% skat af resultat før skat (602) 25 Regulering af beregnet selskabsskat i udenlandske dattervirksomheder i forhold til 25% (21) 1 Særlig skat, kulbrinteskat (469) 19 Skaffeeffekt af: Ikke-skattepligtige indtægter 80 (3) Anvendelse af tidligere ikke indregnede skatteaktiver til reduktion af udskudt skat 98 (4) Ikke-fradragsberettigede omkostninger (236) 10 Ikke indregnede skatteaktiver (158) 7 Resultatandele i associerede virksomheder 18 (1) Regulering af skat vedrørende tidligere år 21 (1) Årets effektive skat (1.269) 53 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 93

98 NOTER TIL TOTALINDKOMSTOPGØRELSEN 13 Resultat pr. aktie mio. kr Årets resultat Rente af hybridkapital efter skat (334) (340) Minoritetsinteressers andel af årets resultat DONG Energy-koncernens andel af årets resultat Gennemsnitligt antal aktier á 10 kr Resultat pr. aktie (EPS) og udvandet resultat pr. aktie (DEPS) á 10 kr. i kr. 14,43 2,73 94 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

99 NOTER TIL BALANCEN 14 Immaterielle aktiver mio. kr. Goodwill Rettig heder Færdiggjorte udviklingsprojekter Udviklingsprojekter under udførelse i alt Kostpris 1. januar Valutakursregulering Regulering vedrørende køb af virksomheder (13) (13) Tilgang Afgang - (191) (34) (7) (232) Overført (235) 0 Reklassifikation - (347) - (12) (359) kostpris 31. december Af- og nedskrivninger 1. januar (1.660) (582) - (2.242) Valutakursregulering Afskrivninger vedrørende afgang Årets afskrivninger - (385) (86) - (471) Årets nedskrivninger - (93) - - (93) Af- og nedskrivninger 31. december (1.952) (638) 0 (2.590) Regnskabsmæssig værdi 31. december Kostpris 1. januar Valutakursregulering (1) Tilgang ved køb af virksomheder Tilgang Afgang ved salg af virksomheder - (10) (18) - (28) Afgang - (482) - (3) (485) Overført (92) 44 Reklassifikation - (122) - (85) (207) kostpris 31. december Af- og nedskrivninger 1. januar (1.776) (508) - (2.284) Valutakursregulering - - (3) - (3) Afgang ved salg af virksomheder Afskrivninger vedrørende afgang Årets afskrivninger - (328) (76) - (404) Årets nedskrivninger - (37) - - (37) Af- og nedskrivninger 31. december (1.660) (582) 0 (2.242) Regnskabsmæssig værdi 31. december Der er foretaget reklassifikation af CO 2 -kvoter fra rettigheder til varebeholdninger for 347 mio. kr. i 2010, da denne andel af koncernens CO 2 -kvoter forventes omsat til tredjemand. FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 95

100 NOTER TIL BALANCEN 14 Immaterielle aktiver Årets af- og nedskrivninger er indeholdt i: mio. kr Produktionsomkostninger Salg og marketing 14 5 Ledelse og administration Af- og nedskrivninger Nedskrivningstests Goodwill og udviklingsprojekter under udførelse testes årligt for værdiforringelse. Den regnskabsmæssige værdi af rettigheder og færdiggjorte udviklingsprojekter vurderes årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. Når en sådan indikation er tilstede foretages nedskrivningstest. Ved nedskrivningstest sammenholdes genindvindingsværdien med den regnskabsmæssige værdi af det testede aktiv. Et tab ved værdiforringelse indregnes, når den regnskabsmæssige værdi af et aktiv henholdsvis pengestrømsfrembringende enhed (CGU) overstiger aktivets eller den pengestrømfrembringende enheds genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for immaterielle aktiver er den højeste værdi af aktivernes dagsværdi med fradrag af forventede afhændelsesomkostninger og nutidsværdien af de forventede fremtidige nettopengestrømme (kapitalværdi). Goodwill Nedskrivningstest foretages for de forretningsområder eller aktiviteter, som repræsenterer det laveste niveau for pengestrømsfrembringende enheder (CGU er), hvortil den regnskabsmæssige værdi af goodwill kan henføres med tilstrækkelig grad af nøjagtighed. Opkøbte virksomheder etableres enten som nye aktiviteter eller integreres hurtigst muligt med bestående aktiviteter for at udnytte mulige synergier. For de køb, der ikke etableres som selvstændige aktiviteter er konsekvensen heraf, at efter meget kort tid er det ikke længere muligt at henføre den regnskabsmæssige værdi af goodwill til de opkøbte virksomheder med en rimelig grad af nøjagtighed, hvorfor det ikke længere er muligt at foretage nedskrivningstest af goodwill fra de enkelte opkøb. Genindvindingsværdien for CGU en centrale kraftværker er baseret på en prognosemodel og genindvindingsværdien for de øvrige CGU ere er opgjort som en kapitalværdi, hvor nettopengestrømme er fastlagt ud fra forretningsplaner og budgetter, der er godkendt af ledelsen. For perioden efter budgetperioden (terminalperioden) er opgjort en terminalværdi på basis af generelle vækstforventninger til markederne. Ved tilbagediskontering af nettopengestrømme er anvendt en diskonteringssats før skat, som afspejler den risikofrie rente med tillæg for specifikke risici relateret til aktiviteten. Nedenfor er angivet allokering af goodwill for de enkelte CGU ere samt de væsentligste forudsætninger for de gennemførte nedskrivningstests: 2010 Centrale kraftværker A2SEA Energy Markets Dong Energy Sales B.V. Segment Generation Renewables Energy Markets Sales & Distribution Andel af koncernens goodwill Andel af koncernens goodwill i % 19,00 24,00 14,00 43,00 Tilbagediskontering før skat i % 9,33 10,67 9,00 9,33 Forventet vækst i nettopengestrømmene i terminalperioden i % 0 2,00 2,00 2,00 96 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

101 2009 Centrale kraftværker A2SEA Energy Markets DONG Energy Sales GmbH DONG Energy Sales B.V. Segment Generation Renewables Energy Markets Energy Markets Sales & Distribution Andel af koncernens goodwill Andel af koncernens goodwill i % 19,00 24,00 9,00 7,00 41,00 Tilbagediskontering før skat i % 9,25 11,50 8,75 10,00 10,00 Forventet vækst i nettopengestrømmene i terminalperioden i % 0 2,00 2,00 2,00 2,00 Resultatet af årets nedskrivningstests er, at genindvindingsværdien er højere end den regnskabsmæssige værdi af goodwill. Der er derfor ikke fundet behov for nedskrivning af goodwill i centrale kraftværker De centrale kraftværker i Vest- og Østdanmark producerer el og fjernvarme. I august 2010 blev værkerne i Vest- og Østdanmark koblet sammen via et nyt Storebæltskabel. Hidtil har værkerne i øst og vest været defineret som selvstændige CGU ere og har været styret hver for sig, da det ikke har været muligt at allokere strømmen mellem vest og øst, ligesom priserne har været forskellige. Med den nye forbindelse bliver værkerne fremover styret samlet. Sammenkoblingen har betydet, at der nu er mulighed for at omfordele strømmen i Danmark, hvilket giver mulighed for produktionsoptimering og reduktion eller eliminering af de prisforskelle, der hidtil har været gældende mellem Vest- og Østdanmark. Ved opgørelse af genindvindingsværdien er de primære forudsætninger green dark spread og diskonteringssats. Green dark spread er et udtryk for dækningsbidraget pr. produceret MWh el på et kulfyret kraftværk og opgøres som forskellen mellem markedsprisen for el og de omkostninger til kul og CO 2 -kvoter, som anvendes til elproduktionen. Opgørelse af forventede nettopengestrømme er baseret på koncernens egen prognosemodel, hvor nettopengestrømme for perioden er prognosticeret. Modellen er udarbejdet, så den tager højde for de enkelte kraftværkers historik og koncernens erfaringer med drift af kraftværker, herunder levetider og vedligeholdelse mv. På baggrund heraf vurderes modellen at være mere nøjagtig end en kapitalværdiberegning med anvendelse af terminalværdier. A2SEA A2SEA har specialiseret sig i at opføre havmølleparker. Ved opgørelse af genindvindingsværdien er de primære forudsætninger den anvendte udnyttelsesgrad, dagsrater på A2SEA s skibe, synergier ved installationsprocessen for havmøller samt diskonteringssatsen. Budgetterede udnyttelsesgrader er bl.a. baseret på, at der foreligger eksisterende kontrakter på en del af omsætningen samt opsætning af projekter i umiddelbar fremtid. Budgetterede dagsrater er baseret på en vurdering af det nuværende dagsrateniveau samt priserne for nybygning af skibe. Opgørelse af nettopengestrømmene er baseret på selskabets forretningsplan og forventede nettopengestrømme i perioden Energy markets Energy Markets optimerer DONG Energy s energiportefølje og er dermed bindeleddet mellem koncernens fremskaffelse og salg af energi. DONG Energy Sales GmbH sælger naturgas og el til kunder i Tyskland. Selskabet blev i 2009 behandlet som en selvstændig CGU. DONG Energy Sales GmbH er fra 2010 en integreret del af Energy Markets salgsafdeling. Som følge heraf genererer aktivet ikke længere pengestrømme som i al væsentlighed er uafhængige af pengestrømme fra andre aktiver. På baggrund af denne nye forretningsmodel er det således ikke længere muligt at adskille salgsaktiviteten fra de pengestrømme, som genereres fra den samlede porteføljestyring og -optimering, som foretages i Energy Markets. Ved opgørelse af genindvindingsværdien er de primære forudsætninger bruttomarginer, porteføljesammensætning samt den anvendte diskonteringssats. Budgetterede bruttomarginer er FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 97

102 NOTER TIL BALANCEN 14 Immaterielle aktiver baseret på nyligt realiserede marginer. Opgørelse af forventede nettopengestrømme er baseret på budgetter og prognoser for perioden Modellen er udarbejdet, så den tager højde for kontraktsammensætning i perioden samt koncernens erfaring med porteføljeforvaltning. DONG Energy Sales b.v. DONG Energy Sales B.V. sælger naturgas og el til slutbrugere i Holland. Ved opgørelse af genindvindingsværdien er de primære forudsætninger bruttomarginer og den anvendte diskonteringssats. Budgetterede bruttomarginer er baseret på nyligt realiserede marginer. Opgørelse af forventede nettopengestrømme er baseret på selskabets forretningsplan og budgetter for perioden Rettigheder Rettigheder består overvejende af gaskøbsrettigheder, erhvervede CO 2 -kvoter og en tilslutningsrettighed vedrørende gastransport. Pr. 31. december 2010 er den regnskabsmæssige værdi af gaskøbsrettigheder opgjort til 875 mio. kr. (2009: 948 mio. kr.), CO 2 -kvoter bestemt til eget brug udgør 182 mio. kr. (2009: 410 mio. kr.) og tilslutningsrettigheden har en regnskabsmæssig værdi på 292 mio. kr. (2009: 348 mio. kr.). udviklingsprojekter under udførelse Udviklingsprojekter under udførelse testes årligt for værdiforringelse. Udviklingsprojekter under udførelse vedrører primært implementering af nye it systemer. Pr. 31. december 2010 er den regnskabsmæssige værdi af udviklingsprojekter under udførelse 21 mio. kr. (2009: 144 mio. kr.). Koncernen har i 2010 gennemført en nedskrivningstest af de regnskabsmæssige værdier af indregnede udviklingsprojekter under udførelse. Herunder er projektudviklingsforløbet i form af afholdte udgifter og opnåede milepæle mv. vurderet i forhold til de godkendte forretningsplaner. På denne baggrund vurderes det, at genindvindingsværdien overstiger den regnskabsmæssige værdi og der er derfor ikke foretaget nedskrivning af koncernens udviklingsprojekter under udførelse. I 2010 har der vist sig indikatorer af værdiforringelse af rettigheder, der vedrører CO 2 -kvoter, og der er derfor udført værdiforringelsestest. Det skønnes, at genindvindingsværdien af rettigheder til CO 2 -kvoter i Holland er lavere end den regnskabsmæssige værdi, hvilket har resultateret i en nedskrivning på 93 mio. kr. Nedskrivningen skyldes en ændring i koncernens skøn vedrørende tildeling af CO 2 -kvoter i Holland. Rettigheden indgår i segmentet Generation. Der har ikke været indikationer af værdiforringelse af øvrige rettigheder i 2010, og der er derfor ikke udført nedskrivningstest heraf. I 2009 er foretaget nedskrivning vedrørende indstillede projekter på 37 mio. kr. færdiggjorte udviklingsprojekter Færdiggjorte udviklingsprojekter vedrører primært it software samt udvikling af tekniske løsninger til bl.a. elnettet. Pr. 31. december 2010 er den regnskabsmæssige værdi af færdiggjorte udviklingsprojekter 357 mio. kr. (2009: 245 mio. kr.). Der har ikke været indikationer af værdiforringelse af færdiggjorte udviklingsprojekter, og der er derfor ikke udført nedskrivningstest heraf. 98 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

103 15 Materielle aktiver mio. kr. Grunde og bygninger Produktionsanlæg Efterforskningsaktiver Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle aktiver under opførelse i alt Kostpris 1. januar Valutakursreguleringer Tilgang Afgang (27) (744) (100) (13) (196) (1.080) Overført til aktiver bestemt for salg (4) (1.046) - (1) (1) (1.052) Overført (2.357) 11 (7.176) 0 Reklassifikation kostpris 31. december Af- og nedskrivninger 1. januar 2010 (469) (23.430) - (206) (17) (24.122) Valutakursreguleringer - (324) - (1) - (325) Afskrivninger vedrørende afgang Årets afskrivninger (141) (5.111) - (84) - (5.336) Årets nedskrivninger (23) (294) (317) Overført til aktiver bestemt for salg Reklassifikation (28) (28) Af- og nedskrivninger 31. december 2010 (648) (28.747) 0 (277) (17) (29.689) Regnskabsmæssig værdi 31. december FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 99

104 NOTER TIL BALANCEN 15 Materielle aktiver mio. kr. Grunde og bygninger Produktionsanlæg Efterforskningsaktiver Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle aktiver under opførelse i alt Kostpris 1. januar Valutakursregulering Tilgang ved køb af virksomheder Tilgang Afgang ved salg af virksomheder - (1.484) - (11) (78) (1.573) Afgang (28) (460) (14) (40) (5) (547) Overført (547) 34 (10.016) (44) kostpris 31. december Af- og nedskrivninger 1. januar 2009 (343) (19.408) - (157) (220) (20.128) Valutakursregulering (1) (566) - 1 (2) (568) Afgang ved salg af virksomheder Afskrivninger vedrørende afgang Årets afskrivninger (125) (3.866) - (81) - (4.072) Årets nedskrivninger - (726) - - (15) (741) Overført - (220) Af- og nedskrivninger 31. december 2009 (469) (23.430) 0 (206) (17) (24.122) Regnskabsmæssig værdi 31. december Årets af- og nedskrivninger er indeholdt i: mio. kr Produktionsomkostninger Salg og marketing Ledelse og administration Af- og nedskrivninger Nedskrivningstests DONG Energy foretager nedskrivningstest af materielle aktiver, når der foreligger indikationer af værdiforringelse. Ved nedskrivningstest sammenholdes genindvindingsværdien med den regnskabsmæssige værdi af det testede aktiv. Et tab ved værdiforringelse indregnes, når den regnskabsmæssige værdi af et aktiv henholdsvis pengestrømsfrembringende enhed (CGU) overstiger aktivets eller den pengestrømfrembringende enheds genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for materielle aktiver er den højeste værdi af aktivernes dagsværdi med fradrag af forventede afhændelsesomkostninger og nutidsværdien af de forventede fremtidige nettopengestrømme (kapitalværdi). 100 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

105 Produktionsanlæg Gas- og olieproducerende felter Gas- og olieproducerende felter er testet for værdiforringelse i Baseret på de foretagne værdiforringelsestests af gas- og olieproducerende felter vurderes det, at genindvindingsværdien overstiger den regnskabsmæssige værdi, og der er derfor ikke foretaget nedskrivning af koncernens gas- og olieproducerende felter. Der er i 2009 foretaget en nedskrivning på 44 mio. kr. vedrørende anlæg udgået af drift. Nedskrivningen er foretaget i segmentet Exploration & Production. Eldistributionsnet I 2010 er eldistributionsnettet testet for værdiforringelse. Eldistributionsnettet indgår i segmentet Sales & Distribution. Baseret på den foretagne værdiforringelsestest af eldistributionsnettet vurderes det, at genindvindingsværdien modsvarer den regnskabsmæssige værdi. Der er derfor ikke foretaget nedskrivning af koncernens eldistributionsnet i Ved opgørelse af genindvindingsværdien er de primære forudsætninger den regulatoriske tilladte forrentning, tilbagediskonteringssatser, forventede transporterede Kwh, drifts- og vedligeholdelse samt tilhørende investeringsniveau. fibernet DONG Energy s fibernet, som udgjorde en selvstændig CGU og produktgruppe i Sales & Distribution, blev sat til salg i I forbindelse med salgsprocessen blev fibernettet i 2009 nedskrevet med 677 mio. kr. til forventet salgsværdi med fradrag af forventede salgsomkostninger. Fibernettet blev solgt med et yderligere tab på 85 mio. kr. i Der er foretaget værdiforringelsestests af øvrige væsentlige produktionsanlæg, herunder primært kraftværker og vindmølleparker. Genindvindingsværdien af øvrige produktionsanlæg vurderes at modsvare den regnskabsmæssige værdi, og der er derfor ikke foretaget nedskrivning af øvrige produktionsanlæg. Efterforskningsaktiver Nedskrivningstest af efterforskningsaktiver foretages årligt og når der er indikationer af værdiforringelse. Herudover foretages der vurdering af værdiforringelse på det tidspunkt, hvor der er identificeret kommercielle fund af gas og/eller olie samt når efterforskningsaktiver reklassificeres til produktionsanlæg. Væsentlige parametre ved opgørelse af genindvindingsværdien af efterforskningsaktiver er forventninger til reserver, produktionsprofil, gas- og oliepriser, valutakurser, diskonteringssats og produktionsomkostninger. Baseret på foretagne nedskrivningstests af efterforskningsaktiver vurderes det, at genindvindingsværdien modsvarer den regnskabsmæssige værdi. Der er derfor ikke foretaget nedskrivning af koncernens efterforskningsaktiver i materielle aktiver under opførelse Væsentlige materielle aktiver under opførelse, herunder primært vindmølleparker, er testet for værdiforringelse. Genindvindingsværdien af materielle aktiver under opførelse vurderes generelt at overstige den regnskabsmæssige værdi. Der er i 2009 foretaget en nedskrivning på 15 mio. kr. vedrørende instillede projekter. Nedskrivningen er foretaget i segmentet Generation. øvrige produktionsanlæg Som led i koncernens strategi om at fokusere på kerneaktiviteterne har koncernen valgt at trappe ned på flere af aktiviteterne i den decentrale kraftværkssektor i Danmark. I den forbindelse er det besluttet at lukke Vejen Kraftvarmeværk, hvilket har medført en nedskrivning på 51 mio. kr., hvoraf 7 mio. kr. vedrører grunde og bygninger. Herudover er det besluttet at afsøge muligheder for at afhænde nogle af de decentrale kraftvarmeværker. I den forbindelse er decentrale kraftvarmeværker nedskrevet til dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger. Nedskrivningen udgør 248 mio. kr., heraf vedrører 16 mio. kr. grunde og bygninger. Alle aktiverne indgår i Generation segmentet. øvrige materielle aktiver Den regnskabsmæssige værdi af øvrige materielle aktiver vurderes årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. Når en sådan indikation er tilstede foretages nedskrivningstest. Baseret på de foretagne nedskrivningstests af øvrige materielle aktiver vurderes det, at genindvindingsværdien overstiger den regnskabsmæssige værdi. Der er derfor ikke foretaget nedskrivning af koncernens øvrige materielle aktiver i To øvrige produktionsanlæg er under nedlukning, og i den forbindelse er der nedskrevet 9 mio. kr. i henholdvis Generation og Sales & Distribution segmenterne. FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 101

106 NOTER TIL BALANCEN 16 Associerede virksomheder og andre værdipapirer Kapitalandele i asso cierede virksomheder Andre kapitalandele Øvrige værdipapirer mio. kr Kostpris 1. januar Valutakursreguleringer Tilgang Afgang (1.303) - Afgang ved salg af associerede virksomheder (1.103) Kapitalindskud Kapitalnedsættelse - (9) Overført til aktiver bestemt for salg (19) (106) kostpris 31. december Værdireguleringer 1. januar (538) (859) (68) (16) - - Valutakursreguleringer Andele af årets resultater Afgang ved salg af associerede virksomheder (196) Modtagne udbytter (59) (90) Nedskrivninger i året - - (75) (52) - - Overført til aktiver bestemt for salg værdireguleringer 31. december (398) (538) (143) (68) 0 0 Regnskabsmæssig værdi 31. december Årets tilgang til associerede virksomheder omfatter køb af 29% ejerandele i CT Offshore ApS. Årets afgang ved salg af associerede virksomheder omfatter salg af Nordkraft AS og Salten Kraftsamband AS samt Deudan GmbH og Deudan GmbH & Co. KG, jf. note 28. I kapitalandele i associerede virksomheder indgår rettigheder med udefinerbar levetid. Disse rettigheder er testet for værdiforringelse. Der er ikke fundet behov for nedskrivning af rettigheder med udefinerbar levetid i 2010 og Andre kapitalandele omfatter investeringer i unoterede værdipapirer klassificeret som aktiver disponible for salg. Investeringerne måles til kostpris eller genindvindingsværdi, hvis denne er lavere, da der ikke kan opgøres en pålidelig dagsværdi af aktiverne. Årets nedskrivninger af andre kapitalandele vedrører investeringer mv. i forbindelse med koncernens deltagelse i udviklingsprojektselskaber. 102 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

107 mio. kr Omsætning Resultat DONG Energy s andel af resultat Aktiver Forpligtelser Egenkapital DONG Energy s andel af egenkapital De i noten anførte regnskabsmæssige beløb er opgjort på baggrund af de indregnede værdier i koncernen. For en oversigt over koncernens ejerandele i associerede virksomheder henvises til note Varebeholdninger mio. kr Råvarer og hjælpematerialer Brændsel Naturgas og råolie CO 2 -kvoter Andre beholdninger 3 6 varebeholdninger 31. december Den regnskabsmæssige værdi af varebeholdninger (CO 2 -kvoter) indregnet til dagsværdi udgør 513 mio. kr. (2009: 210 mio. kr.). Størstedelen af varebeholdningerne forventes anvendt indenfor et år. Årets vareforbrug udgør mio. kr. (2009: mio. kr.). FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 103

108 NOTER TIL BALANCEN 18 Tilgodehavender mio. kr Tilgodehavender hos associerede virksomheder Tilgodehavender hos fællesledede virksomheder 12 0 Tilgodehavender for salg af aktiviteter Tilgodehavender for salg af kapitalandele til minoritetsinteresser Tilgodehavende kapitalindskud fra minoritetsinteresser Finansielt leasede aktiver Entreprisekontrakter, jf. note Øvrige tilgodehavender langfristede tilgodehavender 31. december Tilgodehavender fra salg Tilgodehavender hos associerede virksomheder 2 27 Tilgodehavender hos fællesledede virksomheder Tilgodehavender for salg af aktiviteter Tilgodehavender for salg af kapitalandele til minoritetsinteresser Tilgodehavende kapitalindskud fra minoritetsinteresser Finansielt leasede aktiver 73 0 Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, jf. note Deposita Entreprisekontrakter, jf. note Øvrige tilgodehavender kortfristede tilgodehavender 31. december kort- og langfristede tilgodehavender 31. december Øvrige tilgodehavender omfatter moms, afgifter, periodeafgræns ningsposter mv. Kortfristede tilgodehavender, bortset fra dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, forfalder indenfor 1 år efter regnskabsårets udløb. Restløbetiden for afledte finansielle instrumenter fremgår af note 32. Kreditrisici knyttet til tilgodehavender omtales nærmere i ledelsesberetningens kapitel om Risiko og risikostyring side under afsnittet Kreditrisici samt note 31. Tilgodehavender hos fællesledede virksomheder modsvares af en identisk gæld til fællesledede virksomheder, jf. note 24. Beløbet omfatter den del af koncernens tilgodehavender hos fællesledede virksomheder, som ikke kan elimineres efter reglerne i IFRS. 104 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

109 finansielt leasede aktiver, hvor DONG Energy er leasinggiver mio. kr. Nutidsværdi Renter Minimums leasing indtægter 0-1 år år Over 5 år finansielt leasede aktiver Finansielt leasede aktiver, hvor DONG Energy er leasinggiver, omfatter et gasfyret kraftværk opført for Statoil i Mongstad i Norge. Aftalen løber i 20 år men indeholder en forlængelsesmulighed i yderligere to gange 5 år. I beregningen af nutidsværdien af kontrakten er anvendt kontraktens interne rentefod. Der er ingen betingede leasingydelser. forfaldne tilgodehavender fra salg, ikke individuelt værdiforringede mio. kr forfaldsperiode: Op til 30 dage dage Over 90 dage Generelle nedskrivninger (148) (143) forfaldne tilgodehavender fra salg, ikke individuelt værdiforringede Generelle nedskrivninger på tilgodehavender fra salg vurderes på baggrund af forfaldsperiode samt historiske erfaringer. Nedskrivninger registreres på en samlekonto. en individuel vurdering er nedskrevet til 130 mio. kr. (2009: 10 mio.kr.). Individuel nedskrivning på tilgodehavender fra salg udgør 41 mio. kr. (2009: 40 mio. kr.). I koncernens tilgodehavender fra salg 31. december 2010 indgår tilgodehavender på i alt 171 mio. kr. (2009: 50 mio. kr.), der efter udvikling i generelle og individuelle nedskrivninger mio. kr Nedskrivninger 1. januar Årets nedskrivninger Tilbageførsel af tidligere nedskrivninger (3) (25) Afskrevne tilgodehavender (63) (154) Nedskrivning 31. december FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 105

110 NOTER TIL BALANCEN 19 Entreprisekontrakter mio. kr Salgsværdi af entreprisekontrakter Acontofaktureringer 0 0 Nettoværdi af entreprisekontrakter 31. december Der indregnes således: Entreprisekontrakter (aktiver) Entreprisekontrakter (forpligtelser) (18) (3) Nettoværdi af entreprisekontrakter 31. december Udviklingen i entreprisekontrakter fra 2009 til 2010 kan primært tilskrives opførelsen af et gasfyret kraftværk for Statoil i Mongstad i Norge. Kraftværket er færdiggjort og overført til finansielt leasede aktiver i Entreprisekontrakter indgår i tilgodehavender, jf. note 18 og gældsforpligtelser, jf. note Aktiver bestemt for salg I 2010 er der indgået aftale om salg af visse færdigopførte offshore transmissionsnet i Storbritannien, og salget forventes gennemført i 2. kvartal DONG Energy forventer en regnskabsmæssig avance efter skat på ca. 40 mio. kr. (segmentet Renewables). I forbindelse med fusionen i 2006 indgik DONG Energy en aftale med Vattenfall om salg af Odense Kraftvarmeværk A/S med overdragelse 1. januar Derudover har DONG Energy som led i koncernens strategi solgt Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk A/S med overdragelse 1. januar DONG Energy forventer for begge salg en regnskabsmæssig avance efter skat på ca. 0 mio. kr. (segmentet Generation). I januar 2011 har DONG Energy solgt sin kapitalandel i DELPRO A/S (segmentet Sales & Distribution) og forventer en regnskabsmæssig avance efter skat på ca. 0 mio. kr. Aktiver bestemt for salg pr. 31. december 2009 omfattede DONG Energy s kapitalandel i Swedegas AB (segmentet Energy Markets), som er solgt i Der henvises til note 28. mio. kr Materielle aktiver Andre langfristede aktiver langfristede aktiver Kortfristede aktiver 27 0 Aktiver bestemt for salg 31. december Langfristede forpligtelser 66 0 Kortfristede forpligtelser 97 0 forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg 31. december FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

111 21 Egenkapital Aktiekapital mio. kr Aktiekapital 1. januar Aktiekapital 31. december Hybridkapital Hybridkapitalen på mio. kr. omfatter den i juni 2005 gennemførte udstedelse af EUR-obligationer (hybridkapital) på det europæiske kapitalmarked. Lånets hovedstol udgør EUR 1,1 mia., hvortil knytter sig en række særlige vilkår. Udstedelsen havde til formål at styrke DONG Energy A/S kapitalgrundlag samt at finansiere DONG Energy s investeringer og opkøb. Selskabets aktiekapital er kr. fordelt på aktier à 10 kr. Ingen aktier er tildelt særlige rettigheder. Der er ingen stemmeretsbegrænsninger. Aktierne er fuldt indbetalte. Aktierne kan kun overdrages eller på anden måde overføres med finansministerens skriftlige samtykke. Til vedtagelse af beslutninger om ændringer af vedtægterne, eller om DONG Energy A/S opløsning, kræves at mindst 2/3 af de afgivne stemmer, samt af den stemmeberettigede aktiekapital, er repræsenteret på generalforsamlingen. Udbytte Bestyrelsen indstiller, at der udbetales et udbytte på mio. kr. for regnskabsåret 2010, svarende til 52% af årets resultat opgjort som aktionærernes andel af resultat efter skat (dvs. eksklusive rentebetalinger til hybridkapitalejere og minoritetsinteresser) svarende til 7,50 kr. pr. aktie (2009: 1,64 kr. pr. aktie). Det er bestyrelsens hensigt at udlodde 7,50 kr. pr. aktie i 2011, og i årene efter regnskabsåret 2011, og indtil der eventuelt træffes beslutning om børsnotering af selskabet, generelt at forøge udbetalingen med 0,25 kr. pr. aktie pr. år dog således, at payout ratio ikke bliver mindre end 40% eller større end 60% af årets resultat opgjort som aktionærernes andel af resultat efter skat (dvs. eksklusive rentebetalinger til hybridkapitalejerne og minoritetsinteresser). Udlodning af udbytte til aktionærerne har ingen skattemæssige konsekvenser for DONG Energy A/S. Betalt udbytte pr. aktie (DPS) á 10 kr. udgør 1,64 kr. (2009: 6,56 kr.) Obligationerne er efterstillet øvrige kreditorer og har en løbetid på år. Kuponrenten i de første ti år er fast på 5,5% p.a., hvorefter renten bliver variabel med Eurocibor + 3,2%. Skatteeffekten af kuponrentebetalinger indregnes direkte på egenkapitalen. Rente afregnes årligt medio året. DONG Energy A/S har mulighed for at undlade eller udskyde rentebetaling til obligationsejerne. Udskudte rentebetalinger forfalder dog, hvis DONG Energy A/S efterfølgende foretager udlodning til sine aktionærer. Provenuet fra udstedelse af hybridkapitalen udgjorde mio. kr. (EUR 1,1 mia.). DONG Energy A/S har ikke hidtil anvendt muligheden for at udskyde rentebetalinger. Minoritetsinteresser Minoritetsinteressers andel af indregnet resultat og egenkapital i koncernen pr. 31. december 2010 vedrører: mio. kr. Årets resultat Egenkapital DONG Energy Sales GmbH (5) 0 DONG Energy Kraftwerke Greifswald GmbH & Co. KG 43 0 DONG Energy Nysted I A/S 0 67 EnergiGruppen Jylland F&B A/S 15 0 DONG Energy Germany AG (2) 32 MIG Business Development A/S 0 1 A2SEA A/S Storrun Vindkraft AB (1) 61 Walney (UK) Windfarms Ltd minoritetsinteresser For øvrige oplysninger om koncernens procedurer og processer for kapitalstyring henvises til kapitlet Finansielle målsætninger, side 15 i ledelsesberetningen. FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 107

112 NOTER TIL BALANCEN 22 Udskudt skat mio. kr Udskudt skat 1. januar Valutakursregulering Tilgang ved køb af virksomheder - (21) Årets udskudte skat indregnet i årets resultat Årets udskudte skat indregnet i anden totalindkomst (1) - Regulering vedrørende tidligere år (38) 116 Overført til aktiver bestemt for salg 2 - Effekt af nedsættelse af selskabsskatteprocent (1) - udskudt skat 31. december udskudt skat indregnes således i balancen: Udskudt skat (aktiver) (404) (281) Udskudt skat (forpligtelser) udskudt skat 31. december, netto FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

113 mio. kr udskudt skat vedrører: Immaterielle aktiver Materielle aktiver Andre langfristede aktiver Kortfristede aktiver (154) (125) Langfristede forpligtelser (3.063) (2.646) Kortfristede forpligtelser (6) (1) Genbeskatning Skattemæssige underskud (1.047) (769) udskudt skat 31. december udskudte skatteaktiver, der ikke er indregnet i balancen vedrører: Midlertidige forskelle (1.305) 342 Skattemæssige underskud ikke indregnede udskudte skatteaktiver 31. december Af den udskudte skat på mio. kr. (2009: mio. kr.) forfalder mio. kr. efter 12 måneder (2009: mio. kr.). I skatteværdien af skattemæssige underskud indgår 0 mio. kr. (2009: 113 mio. kr.), som vedrører uudnyttede fradragsberettigede nettofinansierings udgifter. Ikke indregnede udskudte skatteaktiver vedrører primært uudnyttede underskud i kulbrinteindkomsten. Det skønnes ikke, at underskuddene vil kunne udnyttes inden for en overskuelig fremtid. FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 109

114 NOTER TIL BALANCEN 22 Udskudt skat ændring i midlertidige forskelle i årets løb 2010 mio. kr. Balance 1. januar Valuta - kursregulering Indregnet i årets resultat Tilgang dattervirksomheder Indregnet i anden - totalindkomst Regule ring vedrørende tidl igere år Overført til aktiver bestemt for salg Effekt af ændring i skatteprocent balance 31. december Immaterielle aktiver (23) Materielle aktiver (50) (28) (7) Andre langfristede aktiver (82) Kortfristede aktiver (125) - - (20) - (7) (2) - (154) Langfristede forpligtelser (2.646) (35) - (328) (69) (3.063) Kortfristede forpligtelser (1) (1) - (116) 102 (13) 23 - (6) Genbeskatning Skattemæssige underskud (769) 5 - (283) (34) 28-6 (1.047) udskudt skat (1) (38) 2 (1) mio. kr. Balance 1. januar Valuta - kursregulering Tilgang dattervirksomheder Indregnet i årets resultat Indregnet i anden totalindkomst Regu - le ring vedrørende tidl igere år Overført til aktiver bestemt for salg Effekt af ændring i skatteprocent balance 31. december Immaterielle aktiver (44) Materielle aktiver (22) Andre langfristede aktiver (28) Kortfristede aktiver 57 4 (1) (246) (33) (125) Langfristede forpligtelser (2.349) (77) - (335) (2.646) Kortfristede forpligtelser (82) (2) - 55 (36) (1) Genbeskatning (36) Skattemæssige underskud (80) (6) (6) (596) 9 (90) - - (769) udskudt skat (21) FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

115 23 Hensatte forpligtelser mio. kr. Retableringsforpligtelser Øvrige i alt Retableringsforpligtelser Øvrige i alt Hensatte forpligtelser 1. januar Valutakursreguleringer Anvendt i året (20) (80) (100) (9) (238) (247) Tilbageført (14) - (14) Hensat for året Ændring i skøn over rentesatser Ændring i skøn over andre faktorer (26) - (26) Overført til aktiver bestemt for salg (66) - (66) Renteelement af retableringsforpligtelser Hensatte forpligtelser 31. december Retableringsforpligtelser vedrører forventede fremtidige omkostninger til fjernelse af produktionsanlæg, herunder primært fjernelse af kraftværker og vindmølleparker, samt retablering af naturgas- og olieborepladser. Modværdien af forpligtelserne indregnes under produktionsanlæg (materielle aktiver) og afskrives sammen med produktionsanlæggene. Årets stigning i retableringsforpligtelser kan primært henføres til nye vindmølleparker samt naturgas- og olieborepladser. I øvrige hensatte forpligtelser er indregnet garantiforpligtelser, forventede tilbagebetalinger til elforbrugere m.fl. vedrørende retssager, kontraktlige tvister samt hensættelser til tabsgivende kontrakter mv. Hensatte forpligtelser opgøres som fremtidige forventede udbetalinger tillagt et risikotillæg og tilbagediskonteret til nutidsværdi. Den anvendte diskonteringssats afspejler det generelle risikofrie renteniveau i det givne land. Intervallet udgør 2,75%- 5,75% (2009: 3,25%-4,25%). forventede forfaldstidspunkter mio. kr år år år år år år Over 40 år Hensatte forpligtelser 31. december FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 111

116 NOTER TIL BALANCEN 24 Gældsforpligtelser mio. kr. i alt Kortfristede gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser i alt ikke-afledte finansielle instrumenter: Obligationslån Kassekreditter Øvrige kreditinstitutter Leverandørgæld Gæld til associerede virksomheder Gæld til fællesledede virksomheder Øvrige gældsforpligtelser Afledte finansielle instrumenter: Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter ikke-finansielle forpligtelser: Entreprisekontrakter Periodeafgrænsningsposter Gældsforpligtelser før forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg Forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg Gældsforpligtelser 31. december inklusive forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg DONG Energy har pr. 31. december 2010 lån på i alt mio. kr. fra den Europæiske Investeringsbank og den Nordiske Investeringsbank til finansiering af visse aktiver, herunder søgasledninger, Avedøreværket og en række offshore vindmølleparker i Danmark og Storbritannien. Disse multilaterale finansielle institutioner tilbyder bl.a. lån til medfinansiering af infrastruktur- og energiprojekter på favorable vilkår og med en løbetid, der ofte overstiger dem, der normalt kan opnås på det kommercielle bankmarked. I forbindelse med gæld til den Europæiske Investeringsbank og den Nordiske Investeringsbank kan koncernen blive mødt med krav om sikkerhedsstillelse, hvis en anden aktør end Den Danske Stat erhverver mere end 50% af aktiekapitalen eller stemmeretten i DONG Energy A/S (kontrolskifte), eller hvis Moody s eller Standard & Poor s nedjusterer DONG Energy A/S rating til under henholdsvis Baa2 eller BBB. Koncernen har endvidere pr. 31. december 2010 uopsigelige revolverende kreditfaciliteter for i alt EUR 1,0 mia., der forfalder til umiddelbar tilbagebetaling og annulleres i tilfælde af kontrolskifte. Disse revolverende kreditfaciliteter anvendes alene som likviditetsberedskab og henstår ubenyttet pr. 31. december Der er herudover ikke knyttet særlige krav eller betingelser til koncernens finansieringsaftaler. Gæld til fællesledede virksomheder modsvares af et identisk tilgodehavende hos fællesledede virksomheder, jf. note 18. Beløbet omfatter den del af koncernens tilgodehavender hos fællesledede virksomheder, som ikke kan elimineres efter reglerne i IFRS. Pantsætninger i forbindelse med lån fremgår af note FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

117 25 Tilgodehavende og skyldig selskabsskat mio. kr Skyldig selskabsskat 1. januar, netto (383) 409 Valutakursreguleringer Tilgang ved køb af virksomheder - 1 Afgang ved salg af virksomheder - 1 Reguleringer aktuel skat vedrørende tidligere år 65 (235) Betalinger vedrørende tidligere år 451 (131) Årets aktuelle skat Årets aktuelle skat fra anden totalindkomst (590) (566) Årets aktuelle skat vedrørende hybridkapital (117) (111) Betalinger vedrørende året (557) (647) Skyldig selskabsskat 31. december, netto 594 (383) Selskabsskat 31. december indregnes således: Tilgodehavende selskabsskat (aktiver) Skyldig selskabsskat (passiver) (621) (39) Skyldig selskabsskat 31. december, netto (594) 383 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 113

118 NOTER TIL PENGESTRØMSOPGØRELSEN 26 Pengestrømme fra primær drift mio. kr Resultat af primær drift (EBIT) Af- og nedskrivninger Afskrivning af købte CO 2 -kvoter (202) (171) Resultat af primær drift før af- og nedskrivninger (EbiTDA) Øvrige korrektioner (364) 305 Pengestrømme fra primær drift før ændring i nettoarbejdskapital Ændring i varebeholdninger Ændring i tilgodehavender fra salg (1.731) Ændring i øvrige tilgodehavender 696 (528) Ændring i leverandørgæld (3.602) Ændring i øvrige gældsforpligtelser ændring i nettoarbejdskapital Pengestrømme fra primær drift FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

119 27 Køb af virksomheder køb af virksomheder i 2010 Der er ikke foretaget virksomhedssammenslutninger i Tilbageførsel af hensættelser vedrørende køb i tidligere år har i 2010 udgjort 33 mio. kr. køb af virksomheder i 2009 mio. kr. Overtagne andele Overtagelsesdato Hovedaktivitet Kostpris Kontant købesum, netto Severn gruppen 1 100,00% 6. marts 2009 Opførelse af kraftværk DONG Energy Karcino (tidligere WKN Polska) 100,00% 28. maj 2009 Opførelse af vindmøllepark A2SEA 100,00% 30. juni 2009 Havmølle installationer DONG Energy Germany (tidligere KOM-STROM) 83,57% 30. september 2009 Handel med energirelaterede produkter Betalinger vedrørende køb i tidligere år 36 Årets pengestrømme til køb af virksomheder Købene i Severn gruppen vises samlet, idet aftalerne er gennemført via indbyrdes afhængige forhandlinger mv. Nettoomsætning og årets resultat for 2009 for koncernen opgjort proforma som om virksomhederne blev overtaget 1. januar 2009 udgjorde henholdsvis mio. kr. og mio. kr. FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 115

120 NOTER TIL PENGESTRØMSOPGØRELSEN 27 Køb af virksomheder Severn gruppen DONG Energy karcino A2SEA DONG Energy Germany i alt mio. kr. Regn- Dagsværdskabsmæssig på over- værdi før tagelses- overtagelsetidspunktet Regn- Dagsværdskabsmæssig på over- værdi før tagelses- overtagelsetidspunktet Regn- Dagsværdskabsmæssig på over- værdi før tagelses- overtagelsetidspunktet Regn- Dagsværdskabsmæssig på over- værdi før tagelses- overtagelsetidspunktet Regnskabsmæssig værdi før overtagelsen Dagsværdi på overtagelsestidspunktet Immaterielle aktiver Materielle aktiver Andre langfristede aktiver Tilgodehavender Likvide beholdninger Langfristede forpligtelser (1.643) (1.929) (94) (65) (65) (1.708) (2.088) Kortfristede forpligtelser (52) (329) (126) (126) (593) (591) (1.509) (1.509) (2.280) (2.555) Nettoaktiver Minoritetsandele (29) (29) DONG Energy s andel af nettoaktiver Overtaget koncernintern gæld Overtagne likvide beholdninger (467) 0 (15) (119) (601) kontant købesum, netto Opgørelse af kostpris: Kontant betaling Købsomkostninger kostpris i alt FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

121 Severn gruppen Købet af Severn gruppen omfatter et gasfyret kraftværksprojekt i Wales, som gik i produktion ultimo 2010 samt ingeniørvirksomheden Carron Engineering & Construction, der leverer rådgivning primært indenfor opførelse, drift og vedligeholdelse af kraftværker. Opgørelsen af dagsværdierne af de overtagne aktiver og forpligtelser er foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne i IFRS og er afsluttet pr. 31. december Overtagelsen af Severn gruppen er i overensstemmelse med koncernens strategi om at udvikle porteføljen inden for elproduktion, hvor købet af Severn gruppen komplementerer koncernens eksisterende britiske vind- og gasaktiviteter. Severn gruppen bidrager negativt med 5 mio. kr. til koncernens resultat efter skat for I forlængelse af købet af Severn Gruppen har DONG Energy erhvervet obligationer for 1,2 mia. kr. Obligationerne er afhændet i DONG Energy Karcino Købet af DONG Energy Karcino omfatter et vindmølleprojekt beliggende i den nordvestlige del af Polen, hvor DONG Energy i forvejen driver to vindmølleparker. Opgørelsen af dagsværdierne af de overtagne aktiver og forpligtelser er foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne i IFRS og er afsluttet pr. 31. december Købet af DONG Energy Karcino medvirker til at styrke DONG Energy s position på markedet for vedvarende energi i Polen, hvor der er gode muligheder for vindenergiproduktion og attraktive afregningspriser. Samtidig er købet et led i opfyldelsen af koncernens strategi om at udvide produktionen af strøm fra vedvarende energikilder. A2SEA A/S Købet af A2SEA omfatter køb af installationsfartøjer til opførelse af havmølleparker. Købet af A2SEA giver DONG Energy mulighed for at sikre og effektivisere installationsprocessen for havmøller, hvilket skal medvirke til at sikre realiseringen af koncernens strategi om at øge andelen af den fremtidige produktion fra vedvarende energikilder. Opgørelsen af dagsværdierne af de overtagne aktiver og forpligtelser er foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne i IFRS og er afsluttet pr. 31. december I forbindelse med overtagelsen af A2SEA er der opgjort værdi af goodwill på 157 mio. kr. Den opgjorte goodwill vurderes fortsat at være til stede ultimo A2SEA bidrager positivt med 7 mio. kr. til koncernens resultat efter skat for DONG Energy Germany AG (tidligere KOM-STROM) Købet af DONG Energy Germany omfatter køb af engros handelsselskaber med kompetencer indenfor salg af energirelaterede produkter. Opgørelsen af dagsværdierne af de overtagne aktiver og forpligtelser er foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne i IFRS og er afsluttet pr. 31. december I forbindelse med overtagelsen af DONG Energy Germany er der opgjort værdi af goodwill på 60 mio. kr. Den opgjorte goodwill vurderes fortsat at være til stede ultimo DONG Energy Germany bidrager positivt med 2 mio. kr. til koncernens resultat efter skat for DONG Energy Karcino bidrager negativt med 4 mio. kr. til koncernens resultat efter skat for FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 117

122 NOTER TIL PENGESTRØMSOPGØRELSEN 28 Salg af virksomheder mio. kr Immaterielle aktiver 0 20 Materielle aktiver Andre langfristede aktiver Varebeholdninger 0 8 Andre kortfristede aktiver Langfristede forpligtelser 0 (62) Kortfristede forpligtelser (28) (23) Resultat ved salg af virksomheder 905 (62) Salgssum Heraf tilgodehavende salgssum 0 (100) Overdragne likvide beholdninger (19) 0 kontant salgssum mio. kr. Avance/(tab) Nordkraft AS og Salten Kraftsamband AS (Renewables) 696 Elsam France S.A.S. (Renewables) 25 Dansk Gasteknisk Center A/S (Sales & Distribution) 0 Swedegas AB (Energy Markets) 184 Resultat ved salg af virksomheder mio. kr. Avance/(tab) Ayrshire selskaberne (Generation) 0 Frederiksberg selskaberne (Sales & Distribution) 31 Fiber Newco A/S (Sales & Distribution) (85) EnergiGruppen Jylland Biogas A/S (Koncernselskaber) (8) Resultat ved salg af virksomheder (62) 118 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

123 29 Transaktioner med minoritetsinteresser køb af kapitalandele fra minoritetsinteresser mio. kr Købssum Heraf skyldigt 0 0 kontant købssum Køb af kapitalandele fra minoritetsinteresser i 2010 omfatter køb af 25,1% af DONG Energy Kraftwerke Greifswald GmbH & Co. KG samt 25% af DONG Energy Sales GmbH. Køb af kapitalandele fra minoritetsinteresser i 2009 omfatter køb af 49% af Borkum Riffgrund I Holding A/S. Salg af kapitalandele til minoritetsinteresser mio. kr Salgssum Transaktionsomkostninger (41) (28) Heraf tilgodehavender (1.506) (349) kontant salgssum Salg af kapitalandele til minoritetsinteresser i 2010 Salg af kapitalandele til minoritetsinteresser omfatter salg af 24,8% af Walney (UK) Offshore Windfarms Ltd. samt 14,5% af DONG Energy Nysted I A/S. Salgsprisen for Walney (UK) Offshore Windfarms Ltd. er betinget af visse fremtidige forhold. Salgssummen er opgjort efter ledelsens bedste skøn over sandsynligheden for at disse betingelser opfyldes. Salg af kapitalandele til minoritetsinteresser i 2009 Salg af kapitalandele til minoritetsinteresser omfatter salg af 25,1% af DONG Energy Kraftwerke Greifswald GmbH & Co. KG samt 25,1% af Walney (UK) Offshore Windfarms Ltd. Salgsprisen for Walney (UK) Offshore Windfarms Ltd. er betinget af visse fremtidige forhold. Salgssummen er opgjort efter ledelsens bedste skøn over sandsynligheden for at disse betingelser opfyldes. øvrige kapitaltransaktioner med minoritetsinteresser mio. kr Kapitalindskud fra minoritetsinteresser Heraf tilgodehavender (2.264) 0 kontant indskudt FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 119

124 NOTER TIL PENGESTRØMSOPGØRELSEN 30 Likvider mio. kr Likvide beholdninger, der frit kan disponeres over Kassekreditter, som indgår i den løbende likviditetsstyring, jf. note 24 (19) (1.487) likvider 31. december, jf. pengestrømsopgørelse likvide beholdninger kan specificeres i følgende balanceposter: Likvide beholdninger, der frit kan disponeres over Likvide beholdninger, der ikke frit kan disponeres over likvide beholdninger 31. december værdipapirer kan specificeres i følgende balanceposter: Øvrige værdipapirer, som ikke indgår i den løbende likviditetsstyring værdipapirer 31. december Likvide beholdninger, der ikke frit kan disponeres over, omfatter primært likvider stillet til sikkerhed for handel med finansielle instrumenter, likvider til sikring af forsikringsmæssige hensættelser samt likvider indbetalt fra brugerne af olierørledningen i Nordsøen til brug for vedligeholdelse af rørledningen. Værdipapirerne er likvide AAA ratede danske realkreditobligationer, der kan stilles til sikkerhed ved indgåelse af repo-forretninger i Danmarks Nationalbank samt likvide AAA ratede statsobligationer, der kan stilles til sikkerhed for repo-forretninger i Den Europæiske Centralbank. Værdipapirer, der ikke frit kan disponeres over, omfatter primært værdipapirer til sikring af forsikringsmæssige hensættelser. 120 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

125 NOTER UDEN HENVISNING 31 Finansielle risici mio. kr. Clearings centraler AAA/Aaa AA/Aa A/A BBB/Baa Øvrige Total Finansielle risici modpartsrisici Ovenstående tabel giver et samlet billede af kreditkvaliteten på markedsværdien af afledte finansielle instrumenter, likvid- og obligationsbeholdninger samt tilgodehavender fra salg pr. 31. december 2010 i DONG Energy-koncernen baseret på den enkelte modparts rating hos Standard & Poor s og Moody s. De angivne beløb indeholder ikke eventuelle sikkerhedsstillelser, hvorfor tallene ikke er udtryk for den egentlige kreditrisiko. Eksklusive rating gruppen AAA/Aaa, som dækker placering i danske realkreditobligationer, viser 2010 i lighed med tidligere, at DONG Energys modpartsrisici er koncentreret i kategorien af AA/Aa og A/A ratede modparter, hvilket dækker handel med store internationale energiselskaber og banker. Samhandlen er generelt reguleret af standardaftaler som EFET og ISDA aftaler, der indeholder kredit- og netting bestemmelser. De væsentligste ændringer i forhold til 2009 ses i grupperne AAA/Aaa samt A/A. Kategorien AAA/Aaa er steget i 2010 som følge af en øget placering i danske AAA-ratede realkreditobligationer, og faldet i kategorien A/A kan hovedsageligt tilskrives markedsværdiændringer samt en reduktion af DONG Energy s likvide beholdning som følge af den øgede investering i danske realkreditobligationer. følsomhedsanalyse vedrørende finansielle instrumenter I nedenstående tabel er vist koncernens følsomhed overfor udsving i energipriser, valutakurser og rentesatser målt som effekt på henholdsvis resultat og egenkapital ved en prisstigning eller et prisfald på koncernens finansielle instrumenter på balancedagen. Der er anvendt en før skat betragtning. I tabellen er medtaget de risici, som ledelsen anser for væsentligst for koncernen. Koncernen opgør og styrer ligeledes valutarisikoen overfor EUR, men da prisudsving mellem DKK og EUR er små, er risikoen ikke vurderet væsentlig. I analysen er valgt at vise følsomheden ved en relativ prisændring på 10%, idet dette svarer til den gennemsnitlige årlige volatilitet for de underliggende risici. Nogle af risiciene har historisk svinget med lidt mere end 10%, mens andre har svinget med lidt mindre, og 10% udsving er derfor vurderet som et godt gennemsnit for prisændringer. Skønnet resultateffekt Den viste resultateffekt er påvirkningen fra finansielle instrumenter, som er åbentstående på balancedagen, og som har resultatpåvirkning i det aktuelle regnskabsår. Som finansielle instrumenter indgår her foruden afledte finansielle instrumenter på råvarer, valuta og renter også tilgodehavender og gæld i fremmed valuta. Gruppen Øvrige består for størstedelens vedkommende af salgstilgodehavender hos kunder, såsom slutbrugere og forsyningspligtskunder. Herudover foretages en væsentlig del af DONG Energys handel via børser, hvor der løbende stilles sikkerhed for deltagernes forpligtelser og al afregning foregår gennem clearings centraler uden kreditrisiko og rating. Det skal bemærkes, at de viste følsomheder alene omfatter koncernens finansielle instrumenter og er således ikke repræsentative for koncernens samlede risikobillede i relation til energipriser og valutakurser. Endvidere udtrykker følsom hederne alene effekten af ændringerne på balancedagen og ikke gennem en hel regnskabsperiode. For yderligere oplysninger om koncernens risikostyring henvises til afsnittene Risikostyring og Forretningsmæssige risici i ledelsesberetningens kapitel om Risiko og risikostyring side FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 121

126 NOTER UDEN HENVISNING 31 Finansielle risici Skønnet egenkapitaleffekt Den viste effekt på egenkapitalen er påvirkningen fra finansielle instrumenter, som er åbentstående på balancedagen, og som påvirker egenkapitalen på balancedagen eksklusive instrumenter, der påvirker årets resultat. Som finansielle instrumenter indgår her afledte finansielle instrumenter på råvarer, valuta og renter, som regnskabsmæssigt behandles som sikring af pengestrømme. Dog er nettoinvesteringer samt tilhørende afdækninger af nettoinvesteringer i udenlandske dattervirksomheder ikke medtaget, da effekten fra summen af investeringen og afdækningen betragtes som neutral overfor prisændringer. For en uddybning af koncernens nettoinvesteringer og afdækning heraf henvises til note 32. Den viste effekt fra en renteændring på 100 basispunkter er det beløb, som koncernens egenkapital påvirkes med, hvis hele rentekurven stiger med 100 basispunkter. Skønnet resultateffekt 31. december Skønnet effekt på egenkapitalen 31. december Risiko Prisændring Olie +10% 867 (96) (427) (578) -10% (923) (4) Gas +10% (17) (34) % El +10% (308) (249) -10% (524) (618) Kul +10% (173) (161) % (176) (101) USD +10% (152) (179) -10% 152 (44) (1.531) 179 GBP +10% 17 (39) 156 (33) -10% (17) 39 (156) 33 NOK +10% (282) (121) % (21) (23) SEK +10% (43) (112) -10% (70) (41) Rente 100 basispunkter (482) FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

127 32 Finansielle instrumenter forfaldstidspunkter for finansielle gældsforpligtelser inklusive rentebetalinger 2010 mio. kr. Regnskabsmæssig værdi Betalingsfor pligtelse Efter 2015 Obligationslån Kassekreditter Øvrige kreditinstitutter Leverandørgæld Gæld til associerede virksomheder Gæld til fællesledede virksomheder Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter Øvrige gældsforpligtelser december I tilknytning hertil har DONG Energy pr. 31. december 2010 udstedt hybridkapital med hovedstol på mio. kr. og udløb i år Forfaldsfordelingen er baseret på udiskonterede pengestrømme på finansielle gældsforpligtelser. Til afdækning af rente- og valutarisici på koncernens låneportefølje er der anvendt afledte finansielle instrumenter. Kortfristede gældsforpligtelser, bortset fra dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, forfalder inden 1 år efter regnskabsårets udløb. Øvrige gældsforpligtelser omfatter hovedsagelig moms og afgifter samt periodeafgrænsningsposter mio. kr. Regnskabsmæssig værdi Betalingsfor pligtelse Efter 2014 Obligationslån Kassekreditter Øvrige kreditinstitutter Leverandørgæld Gæld til associerede virksomheder Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter Øvrige gældsforpligtelser december FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 123

128 NOTER UDEN HENVISNING 32 Finansielle instrumenter kategorier af finansielle instrumenter mio. kr. Regnskabsmæssig værdi Dagsværdi Regnskabsmæssig værdi Dagsværdi Afledte finansielle instrumenter, der indgår i handelsbeholdning Værdipapirer finansielle aktiver, der måles til dagsværdi via årets resultat Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af fremtidige pengestrømme Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af nettoinvesteringer i udenlandske virksomheder Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af dagsværdier finansielle aktiver anvendt som sikringsinstrumenter Tilgodehavender fra salg Tilgodehavender fra salg af aktiviteter Øvrige tilgodehavender Likvide beholdninger udlån og tilgodehavender Andre kapitalandele finansielle aktiver disponible for salg Afledte finansielle instrumenter, der indgår i handelsbeholdning finansielle forpligtelser, der måles til dagsværdi via årets resultat Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af nettoinvesteringer Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af dagsværdier Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af fremtidige pengestrømme finansielle forpligtelser anvendt som sikringsinstrumenter Obligationslån Kreditinstitutter Andre gældsforpligtelser finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris Dagsværdien er opgjort som nutidsværdien af forventede fremtidige afdrags- og rentebetalinger ved anvendelse af koncernens aktuelle lånerente som diskonteringssats. Nominel værdi af obligationslån, kassekreditter og øvrige kreditinstitutter udgør mio. kr. (2009: mio. kr.). 124 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

129 Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter mio. kr. Positive Negative Netto Positive Negative Netto Råvarer: Olieswaps (1.171) (825) (285) Olieoptioner (21) Gasswaps (1.369) (111) (2.940) 197 Elswaps (8.407) (6.888) Eloptioner 6 (7) (1) 0 (1) (1) Kulterminsforretninger (855) (649) (286) CO 2 -kvoter 131 (126) 5 87 (61) 26 valuta: Valutaterminskontrakter 368 (607) (239) 415 (297) 118 Valutaswaps 340 (199) (214) (52) Valutaoptioner Renter: Renteswaps 234 (609) (375) 313 (484) (171) 31. december (13.350) (12.380) mio. kr. Positive Negative Netto Positive Negative Netto Under 1 år (10.542) (450) (9.499) år (1.519) (1.633) år 829 (523) (628) år 560 (170) (392) 335 Over 5 år 931 (596) (228) december (13.350) (12.380) Koncernen anvender afledte finansielle instrumenter som led i risikostyring, handel og positionstagning. For renteswaps afspejler aldersfordelingen det forventede udløbstidspunkt på de enkelte kontrakter. FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 125

130 NOTER UDEN HENVISNING 32 Finansielle instrumenter værdipapirer 2010 Udløbstidspunkt mio. kr. Nominel værdi Regnskabsmæssig værdi Gns. rentesats (%) Efter 2013 Fastforrentet , Variabelt forrentet , december Udløbstidspunkt mio. kr. Nominel værdi Regnskabsmæssig værdi Gns. rentesats (%) Efter 2012 Fastforrentet , december Regnskabsmæssig værdi af værdipapirer, der ikke frit kan disponeres over udgør 150 mio. kr. (2009: 46 mio. kr.), og omfatter primært værdipapirer til sikring af forsikringsmæssige hensættelser. 126 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

131 Sikring af fremtidige pengestrømme 2010 Forventet tidspunkt for overførsel til årets resultat mio. kr. Beregningsmæssig hovedstol, netto Dagsværdi Indregnet på egenkapitalen Efter 2013 Råvarer: Olieswaps (382) (370) (186) (90) (39) (55) Olieoptioner Elswaps (815) (552) (482) (65) (4) (1) Kulterminsforretninger valuta: Valutaterminskontrakter (141) (1.280) (64) (220) (423) (573) Valutaswaps (3) 106 Renter: Renteswaps (260) (265) 0 0 (26) (239) Afledte finansielle instrumenter i alt (371) (1.491) (323) (31) (375) (762) Ineffektivitet vedrørende råvaresikring indgår i posten effekt af økonomisk sikring med 390 mio. kr. (2009: 339 mio. kr.), jf. note 4, og i produktionsomkostninger med -9 mio. kr. (2009: 9 mio. kr.). Ineffektivitet af rente- og valutasikring udgør 7 mio. kr. i 2010 (2009: -26 mio. kr.). FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 127

132 NOTER UDEN HENVISNING 32 Finansielle instrumenter Sikring af fremtidige pengestrømme 2009 Forventet tidspunkt for overførsel til årets resultat mio. kr. Beregningsmæssig hovedstol, netto Dagsværdi Indregnet på egenkapitalen Efter 2012 Råvarer: Olieswaps (280) (152) 77 (32) (94) (103) Olieoptioner Elswaps (90) (52) (56) 12 6 Kulterminsforretninger (271) (196) (108) (97) 9 0 valuta: Valutaterminskontrakter (43) Valutaswaps Valutaoptioner Renter: Renteswaps (123) (136) (2) 1 1 (136) Afledte finansielle instrumenter i alt (67) Sikring af dagsværdier Monetære poster Monetære poster mio. kr. Aktiver Forpligtelser Afdækket ved sikringsinstrumenter Aktiver Forpligtelser Afdækket ved sikringsinstrumenter Nettoposition Nettoposition EUR (43.262) (14.788) (40.314) (9.611) USD (4.707) (1.250) (3.554) GBP (6.459) (3.290) SEK 725 (61) (46) NOK 478 (3.298) 0 (2.820) 929 (2.134) 0 (1.205) Øvrige 182 (68) (39) i alt (57.855) (17.206) (49.377) (9.397) I tillæg til ovenstående er der foretaget sikring af koncernens beholdning af CO 2 -kvoter. Værdiregulering af sikringen udgør for mio. kr. (2009: 26 mio. kr.), som modsvares af dagsværdiregulering af de sikrede CO 2 -kvoter. Værdiregulering af renteswaps udgør for mio. kr. (2009: 0 mio. kr.), som modsvares af dagsværdiregulering af en andel af låneporteføljen med udløb i med hovedstol på mio. kr. 128 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

133 Sikring af nettoinve steringer i udenlandske dattervirksomheder mio. kr. Investering inklusive egenkapitallignende lån Sikret beløb i valuta Nettoposition Kursregulering indregnet i egenkapitalen Investering inklusive egenkapitallignende lån Sikret beløb i valuta Nettoposition Kursregulering indregnet i egenkapitalen valuta: GBP (15.886) (8.739) (170) NOK (3.962) (3.036) (54) SEK (1.782) 932 (261) (1.594) 840 (366) EUR PLN (1.265) 192 (17) (1.034) i alt (22.895) (14.403) (576) Ineffektivitet vedrørende sikring af nettoinvesteringer i udenlandske dattervirksomheder udgør 3 mio. kr. (2009: 0 mio. kr.). Handelsportefølje og økonomisk sikring mio. kr. Beregningsmæssig hovedstol, netto Dagsværdi Beregningsmæssig hovedstol, netto Dagsværdi Råvarer: Olieswaps (5) Gasswaps (111) Elswaps Eloptioner (1) CO 2 -kvoter Kulterminsforretninger (15) valuta: Valutaswaps Renter: Renteswaps (126) (48) Afledte finansielle instrumenter i alt FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 129

134 NOTER UDEN HENVISNING 32 Finansielle instrumenter Dagsværdihierarki af finansielle instrumenter mio. kr. Noterede priser (niveau 1) Observerbare input (niveau 2) Ikke observerbare input (niveau 3) i alt Noterede priser (niveau 1) Observerbare input (niveau 2) Ikke observerbare input (niveau 3) i alt Afledte finansielle instrumenter Værdipapirer Aktiver Afledte finansielle instrumenter 0 (13.312) (38) (13.350) 0 (12.254) (126) (12.380) forpligtelser 0 (13.312) (38) (13.350) 0 (12.254) (126) (12.380) Niveau 1 omfatter noterede værdipapirer, der handles på aktive markeder. Niveau 2 omfatter afledte finansielle instrumenter, hvor der anvendes værdiansættelsesmodeller med observerbare input til måling af dagsværdien, og hvor der foretages tilbagediskontering til nutidsværdi med en af koncernen fastsat diskonteringsfaktor. Niveau 2 omfatter ligeledes noterede værdipapirer, der ikke har været handlet i markedet tilstrækkeligt til, at en pålidelig dagsværdi kan findes. Niveau 3 omfatter primært en særlig langvarig finansiel aftale om køb af el med udløb i Dagsværdien er baseret på forudsætninger om langsigtede priser på især el, kul samt USD og EUR samt risikotillæg for likviditets- og markedsrisici og opgøres ved tilbagediskontering af forventede fremtidige pengestrømme. Niveau 3 indeholder endvidere øvrige afledte finansielle instrumenter, hvori primært el- og kulpriser er skønnede, og hvor summen af disse skønnede ikke observerbare input kan påvirke dagsværdien. Afstemning af finansielle instrumenter baseret på ikke observerbare input mio. kr. Afledte finansielle instrumenter (aktiver) Afledte finansielle instrumenter (forpligtelser) Afledte finansielle instrumenter (aktiver) Afledte finansielle instrumenter (forpligtelser) Primo 1. januar (126) (143) Gevinst og tab indregnet i årets resultat under nettoomsætning (421) 103 (423) 143 Køb 12 (15) (15) (126) Øvrige overførsler til og fra niveau ultimo 31. december (38) (126) Tab vedrørende aktiver og forpligtelser, der værdiansættes på baggrund af ikke observerbare input, og som fortsat er indregnet i balancen pr. 31. december 2010, er indregnet med -323 mio. kr. (2009: -371 mio. kr.) i årets resultat under nettoomsætning. Dagsværdien af finansielle instrumenter baseret på ikke observerbare input er væsentligt påvirket af de anvendte ikke observerbare input. Som følge af aftalernes langfristede og illikvide natur kan dagsværdien ændres væsentligt, hvis koncernens rimelige forventninger til de anvendte ikke observerbare input ændres. 130 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

135 33 Fællesledede virksomheder DONG Energy har ejerandele i fællesledede virksomheder, som primært omfatter ejerskab og drift af vindmølleparker og kraftværker. Koncernens ejerandele i fællesledede virksomheder fremgår af note 41. DONG Energy har påtaget sig investeringsforpligtelser gennem deltagelse i fællesledede virksomheder og givet kapitaltilsagn til fællesledede virksomheder, som det fremgår af note 35 om kontraktlige forpligtelser og sikkerhedsstillelser. Eventualforpligtelser vedrørende fællesledede virksomheder fremgår af note 36. Koncernens indregnede andel af indtægter, omkostninger, aktiver og forpligtelser i fællesledede virksomheder er som følger: mio. kr Indtægter Omkostninger (421) (299) Langfristede aktiver Kortfristede aktiver Aktiver pr. 31. december Langfristede forpligtelser Kortfristede forpligtelser forpligtelser pr. 31. december FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 131

136 NOTER UDEN HENVISNING 34 Leasingforpligtelser 2010 Operationel leasing Finansiel leasing mio. kr. Minimums leasingydelser Fremleje Netto Minimums leasingydelser Renter Nutidsværdi 0-1 år 415 (177) (2) år (20) 136 Over 5 år (33) 13 minimums leasingydelser (177) (55) Operationel leasing Finansiel leasing mio. kr. Minimums leasingydelser Fremleje Netto Minimums leasingydelser Renter Nutidsværdi 0-1 år 159 (35) (3) år 554 (177) (24) 165 Over 5 år (35) 14 minimums leasingydelser (212) (62) 230 Operationelt leasede aktiver omfatter en borerig i perioden , naturgas lagre i Tyskland i perioden , kontorlokaler i perioden samt biler mv. Forpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes i gæld til kreditinstitutter. I beregningen af nutidsværdien af minimumsleasingydelserne er anvendt den interne rente på de respektive kontrakter. I henhold til leasingkontrakterne er der ingen betingede leasing ydelser. I 2010 er indregnet operationelle leasingydelser for 529 mio. kr. (2009: 850 mio. kr.) i årets resultat. Finansielt leasede aktiver er indregnet i balancen pr. 31. december under materielle aktiver med følgende regnskabsmæssige værdier: mio. kr Produktionsanlæg Materielle aktiver under opførelse Regnskabsmæssig værdi 31. december FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

137 35 Kontraktlige forpligtelser og sikkerhedsstillelser mio. kr investeringsforpligtelser vedrørende fællesledede virksomheder: Andel af fællesledede virksomheders investeringsforpligtelser Investeringsforpligtelser i relation til deltagelse i fællesledede virksomheder forpligtelser vedrørende licenser til efterforskning og produktion af naturgas og olie: Andel af licensers investeringsforpligtelser Investeringsforpligtelser i relation til deltagelse i licenser 0 72 øvrige investeringsforpligtelser: Investeringsforpligtelser vedrørende immaterielle aktiver Investeringsforpligtelser vedrørende materielle aktiver Kontraktlige forpligtelser Øvrige investeringsforpligtelser og investeringsforpligtelser vedrørende fællesledede virksomheder vedrører primært vindmølleparker og kraftværker. Koncernen er part i en række længerevarende købs- og salgsaftaler, der er indgået som led i koncernens almindelige drift. Afviklingen af disse aftaler forventes ikke at påføre koncernen økonomiske tab udover de i balancen allerede indregnede forpligtelser. afhænger af flere usikre begivenheder, der er udenfor DONG Energy s kontrol. Sikkerhedsstillelser DONG Energy har i 2010 udstedt pantebreve med pant i kraftværker med en regnskabsmæssig værdi på mio. kr. til sikkerhed for realkreditlån med en restgæld på mio. kr. Herudover har koncernen stillet kontant sikkerhed for handel med finansielle instrumenter, jf. note 30. Koncernen har i 2009 indgået aftaler vedrørende investering i aktiviteter med betingede købsvederlag, hvor betaling delvis 36 Eventualaktiver og -forpligtelser Eventualaktiver Væsentlige ikke indregnede eventualaktiver omfatter udskudte skatteaktiver for 10,8 mia. kr. (2009: 10,8 mia. kr.). Der henvises til note 22. DONG Energy har rejst krav mod enkelte samhandelspartnere og forsikringsselskaber. Det er ledelsens opfattelse, at kravene er berettigede. Der er ikke foretaget indregning heraf, idet aktivernes eksistens afhænger af flere usikre fremtidige begivenheder, som er udenfor DONG Energy s kontrol. Koncernen har i tidligere regnskabsår indgået aftaler vedrørende salg af virksomheder med betinget salgsvederlag, idet vederlaget er delvis afhængig af flere usikre fremtidige begivenheder, som er udenfor DONG Energy s kontrol. Eventualforpligtelser Erstatningsforpligtelser Ifølge lovgivningen er DONG Energy s naturgasselskaber, DONG Oil Pipe A/S, DONG E&P A/S samt DONG E&P Grønland A/S pålagt en generel erstatningspligt for skader forvoldt ved selskabernes gas- og olieaktiviteter, selv om skaderne sker ved hændelige FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 133

138 NOTER UDEN HENVISNING 36 Eventualaktiver og -forpligtelser uheld (objektivt ansvar). Der er tegnet sædvanlig forsikring til imødegåelse af erstatningskrav. Garantier DONG Energy A/S har stillet garanti over for Økonomi- og Erhvervsministeriet for opfyldelse af alle forpligtelser over for Den Danske Stat eller tredjemand, som pådrages DONG E&P A/S som medindehaver af de licenser, selskabet deltager i, uanset om forpligtelserne påhviler DONG E&P A/S alene eller solidarisk med andre. Garantien kan dog højst gøres gældende for et beløb, der svarer til det dobbelte af DONG E&P s andel af hver forpligtelse. DONG Energy A/S har som betingelse for opnåelse af godkendelse til deltagelse i efterforskning og produktion af gas og olie i den norske, britiske, grønlandske og færøske kontinentalsokkel, afgivet den af de lokale myndigheder sædvanligt krævede selvskyldnergaranti. Garantien omfatter forpligtelser og ansvar, som DONG E&P-koncernen måtte ifalde eller påtage sig i forbindelse med efterforsknings- og produktionsaktiviteterne. Garantien er ikke maksimeret, og DONG E&P-koncernen hæfter solidarisk med de øvrige deltagere for forpligtelser. DONG Energy deltager via dattervirksomheder og fællesledede aktiver og virksomheder i efterforskning og produktion af gas og olie, opførelse og drift af vindmølleparker, geotermiske anlæg og naturgasanlæg. Koncernen har afgivet garantier og selvskyldnerkautioner vedrørende opførelse og drift af anlæg, lejeaftaler, nedtagningsforpligtelser, købs- og salgsaftaler m.m. Retssager DONG Energy er part i sager vedrørende konkurrencemyndighedernes påstand om, at Elsam A/S og Elsam Kraft A/S i perioder har opkrævet for høje priser på det danske engros-elmarked. Elsam Kraft A/S indgår efter en fusion i 2008 i DONG Energy Power A/S. Konkurrenceankenævnet har konkluderet, at Elsam A/S og Elsam Kraft A/S i perioden 1. juli 2003 til 31. december 2004 og i perioden 1. januar 2005 til 30. juni 2006 i et vist omfang misbrugte sin dominerende position på markedet for engros-elsalg i Vestdanmark ved at afkræve for høje priser. DONG Energy er uenig i de trufne afgørelser og har indbragt sagerne for Sø- og Handelsretten. En gruppe elforbrugere har ved Sø- og Handelsretten rejst krav om erstatning på op til 4,4 mia.kr. med tillæg af renter i forbindelse med ovennævnte sager om for høje priser i Vestdanmark. DONG Energy har foretaget en hensættelse på 298 mio. kr. opgjort på baggrund af Konkurrencerådets beregning af forbrugernes tab. I forbindelse med koncernens indgåede samarbejdsaftaler vedrørende fællesledede aktiver og virksomheder m.m. verserer der en række mindre sager, der enkeltvis og samlet ikke vurderes at kunne have væsentlig indflydelse på koncernens økonomiske stilling. Herudover er koncernen part i en række retssager og juridiske tvister, der hverken enkeltvis eller samlet vil kunne have væsentlig betydning for koncernens økonomiske stilling. Solidariske hæftelser DONG Energy deltager i en række fællesledede aktiver og virksomheder, herunder projekter inden for vedvarende energi samt licenser til efterforskning efter og produktion af gas og olie. Koncernens virksomheder hæfter solidarisk med de øvrige deltagere for forpligtelser under indgåede aftaler. DONG Energy Power A/S hæfter som interessent for økonomiske tab i visse kraftvarmeværker. 134 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

139 37 Transaktioner med nærtstående parter Nærtstående parter med bestemmende indflydelse på koncernen omfatter Den Danske Stat ved Finansministeriet, som ejer 76% af moderselskabet. Nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter koncernens bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere og disse personers nære familiemedlemmer. Nærtstående parter omfatter endvidere virksomheder, hvori denne personkreds har væsentlige interesser. Ledelsesvederlag til bestyrelse, direktion og andre ledende medarbejdere fremgår af note 5. Nærtstående parter omfatter endvidere koncernens associerede virksomheder dvs. virksomheder, hvor DONG Energy har betydelig indflydelse samt fællesledede virksomheder dvs. virksomheder, som DONG Energy leder i fællesskab med øvrige deltagere. Der henvises til note 41 for en oversigt over koncernens associerede virksomheder og fællesledede virksomheder. Koncernen har i regnskabsåret haft nedenstående transaktioner med nærtstående parter. Disse transaktioner ekskluderer selskabsskatter, A-skatter mv., moms samt øvrige sædvanlige transaktioner med Den Danske Stat, herunder ministerier mv., og virksomheder kontrolleret af Den Danske Stat. Transaktioner med nærtstående parter gennemføres på markedsvilkår. Den Danske Stat Associerede virksomheder Fællesledede virksomheder mio. kr Modtaget udbytte Kapitaltransaktioner, netto (8) Salg af varer og tjenesteydelser Køb af varer og tjenesteydelser 0 0 (126) (188) (40) (66) Offentlige tilskud Renter, netto Tilgodehavender Gæld FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 135

140 NOTER UDEN HENVISNING 37 Transaktioner med nærtstående parter Bevillinger fra Den Danske Stat Exploration & Production DONG E&P A/S har deltaget som partner i alle efterforskningslicenser, der er givet i Danmark i perioden DONG E&P A/S har deltaget med en betalende andel på normalt 20% på tildelingstidspunktet. Fra 2005 er DONG E&P A/S tildelt licenser i 6. udbudsrunde og via Åben Dør proceduren. Licens til efterforskning og indvinding af kulbrinter løber almindeligvis i 6 år i efterforskningsfasen og derefter 30 år i produktionsfasen. DONG E&P A/S har leveret serviceydelser til de licenser, hvori selskabet deltager. Renewables DONG Energy har bevillinger til at drive vindmølleparker. Bevillingerne har varierende udløb. DONG Energy er ved DONG VE A/S og DONG Energy Power A/S rettighedshaver til efterforskning og indvinding af geotermisk energi i to tilladelser. Den ene tilladelse, hvor DONG VE A/S har 100%, omfatter 1/3 af dansk landområde undtagen hovedstadsområdet. 2/3 af området blev tilbageleveret i henholdsvis 1998 og 2003, og den sidste 1/3 skal tilbageleveres i Den anden tilladelse, hvor DONG VE A/S har 28% og DONG Energy Power A/S 18%, omfatter hovedstadsområdet. Tilladelsen er givet 19. februar 2001 og gælder foreløbigt i 15 år. DONG Energy har i 2010 afhændet sin andel af en tredje licens beliggende i Sønderborg. DONG Energy har i regnskabsåret leveret serviceydelser som operatør for Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde. Generation DONG Energy har bevillinger til elproduktion (termisk). Sales & Distribution DONG Energy har fra Den Danske Stat og i henhold til naturgasforsyningsloven 10 og 59 modtaget bevillinger til lagring og distribution af naturgas. Bevillingerne er givet for en periode frem til Herudover har DONG Energy bevilling til eldistribution, som løber indtil 2023, bevilling til eltransmission, som udløber i 2025 og bevillinger til elforsyningspligtvirksomhed, som løbende fornys efter ansøgning. Der henvises til note 40 for en oversigt over licenser og væsentlige bevillinger. øvrige transaktioner DONG Oil Pipe A/S har med de begrænsninger, der følger af rørledningens kapacitet, pligt til gennem ledningen at transportere al råolie og kondensat indvundet på dansk kontinentalsokkelområde i Nordsøen. Myndighederne kan undtage DONG Oil Pipe A/S fra pligten i tilfælde, hvor transport gennem rørledningen efter ministerens skøn må anses for uøkonomisk eller uhensigtsmæssig. I henhold til rørledningsloven har DONG Oil Pipe A/S pligt til at betale en afgift til staten på 95% af den oppebårne fortjeneste. Den betalte afgift til Den Danske Stat udgjorde i mio. kr. (2009: mio. kr.). Flere af DONG E&P A/S danske felter er ikke tilsluttet DONG Oil Pipe s rørledning, og DONG E&P A/S betaler som følge heraf dispensationsafgift til Den Danske Stat. I 2010 er betalt 104 mio. kr. i dispensationsafgift (2009: 64 mio. kr.) DONG Energy har væsentlige forretninger med Energinet.dk på daglig basis i dennes kapacitet som den danske transmissionssystemoperatør (TSO). Som den danske TSO driver Energinet. dk 400 kv eltransmissionsnettet i Danmark og det danske naturgastransmissionsnet, som koncernen bruger til transport af el og naturgas. Desuden sælges elsystemydelser og naturgaslagerkapacitet til Energinet.dk for at opfylde behovet for systemintegritet og nødleverancer til det danske el- og naturgasleveringssystem. Såfremt Den Danske Stat ønsker at opgive sin majoritetsandel i DONG Energy A/S, er den Den Danske Stat forpligtet til at tilbagekøbe dele af DONG Energy s naturgasinfrastruktur forud for en sådan opgivelse. Omfattet infrastruktur er naturgasdistributionsnettet i Vest- og Sydsjælland og det sydlige Jylland, naturgasterminalen i Nybro, naturgaslageret ved Stenlille og visse opstrømsgasledninger i Nordsøen. DONG Energy har endvidere i henhold til naturgasforsyningslovens 24, 25 og 59 modtaget bevilling til at drive naturgasforsyningsvirksomhed på de i naturgasforsyningslovens fastsatte betingelser. Bevillingen udløber i Herudover har der ikke i årets løb været gennemført transaktioner med bestyrelse, direktion, ledende medarbejdere, bortset fra normalt ledelsesvederlag, Den Danske Stat eller andre nærtstående parter. 136 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

141 38 Begivenheder efter periodens udløb Udstedelse og tilbagekøb af hybridkapital DONG Energy har i januar 2011 udstedt ny hybridkapital for EUR 700 mio. med forfald i 3010 og tilbagekøbt EUR 500 mio. af den eksisterende hybridkapital med forfald i Udstedelsen og tilbagekøbet har netto forøget egenkapitalen med 1,5 mia. kr. Den nyudstedte hybridkapital har en kuponrente på 7,75%. Opførelse af tysk havmøllepark DONG Energy har besluttet at opføre havmølleparken Borkum Riffgrund 1 i den tyske del af Nordsøen. Den samlede investering i opførelsen af parken vil være omkring EUR 1,25 mia. Borkum Riffgrund vil bestå af op til 89 3,6 MW møller med en samlet kapacitet på 320 MW. Parken vil kunne levere CO 2 -fri strøm svarende til næsten tyske husstandes årlige elforbrug. Opførelsen forventes påbegyndt i 2013, og parken vil levere strøm fra Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis Generelt koncernregnskabet Koncernregnskabet omfatter moderselskabet DONG Energy A/S samt dattervirksomheder, hvori DONG Energy A/S har bestemmende indflydelse på virksomhedens finansielle og driftsmæssige politikker. Bestemmende indflydelse opnås ved direkte eller indirekte at besidde mere end 50% af stemmerettighederne eller på anden måde kontrollere den pågældende virksomhed. Regulerede virksomheder, der fungerer efter et hvile-i-sigselv-princip, og hvor DONG Energy ikke direkte eller indirekte har adgang til at opnå et afkast eller andre fordele, indgår ikke i konsolideringen, men måles i stedet til dagsværdi som en investering under andre kapitalandele. Virksomheder, hvori koncernen udøver betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder. Betydelig indflydelse opnås typisk ved direkte eller indirekte at eje eller råde over mere end 20%, men mindre end 50% af stemmerettighederne. Dette baserer sig dog på en konkret vurdering af muligheden for at udøve indflydelse. Hvis virksomhederne opfylder kriterierne for fælles bestemmende indflydelse, betragtes de i stedet som kapitalandele i fællesledede virksomheder, jf. beskrivelsen under Kapitalandele i fællesledede aktiver og virksomheder. Koncernregnskabet er udarbejdet som et sammendrag af moderselskabets og de enkelte dattervirksomheders regnskaber opgjort efter koncernens regnskabspraksis. Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, interne aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter samt realiserede og urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder. Urealiserede fortjenester ved transaktioner med associerede virksomheder og virksomheder med fælles bestemmende indflydelse elimineres i forhold til koncernens ejerandel i virksomheden. Urealiserede tab elimineres på samme måde som urealiserede fortjenester i det omfang, der ikke er sket værdiforringelse. I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regnskabsposter 100%. Minoritetsinteressernes andel af årets resultat og af egenkapitalen i dattervirksomheder, der ikke ejes 100%, indgår som en del af koncernens resultat henholdsvis egenkapital, men vises særskilt. Regnskabspraksis for væsentligste regnskabsposter kapitalandele i fællesledede aktiver og virksomheder Kapitalandele i fællesledede aktiver og virksomheder omfatter licenser indenfor efterforskning og produktion af naturgas og olie, vindmølleparker samt et kraftværk under opførelse mv. Ved vurdering af, om DONG Energy har bestemmende, fælles bestemmende eller betydelig indflydelse, tages højde for potentielle stemmerettigheder, der kan udnyttes på balancedagen. Forudsætningen for indregning af kapitalandele som fællesledede aktiver eller virksomheder er, at der er indgået en kontrakt mellem deltagerne, som fastlægger fælles bestemmende indflydelse. Kontrakten fastlægger endvidere, om der er fuld solidarisk hæftelse for alle, eller om der kun hæftes for forholdsmæssige andele. FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 137

142 NOTER UDEN HENVISNING 39 Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis Kapitalandele i fællesledede aktiver og virksomheder indregnes i koncernens balance ved pro rata konsolidering som en andel af aktiver og forpligtelser i de pågældende aktiver og virksomheder, klassificeret efter art. Andele af indtægter og omkostninger fra fællesledede aktiver og virksomheder indregnes pro rata i årets resultat, hvor der foretages klassifikation i henhold til funktion. Herudover indregnes egne påtagne forpligtelser og egne afholdte omkostninger vedrørende fællesledede aktiver og virksomheder. Ved pro rata konsolidering foretages forholdsmæssig eliminering ud fra ejerandel af interne indtægter og omkostninger, interne mellemværender samt realiserede og urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem fuldt konsoliderede virksomheder og pro rata konsoliderede aktiver og virksomheder. Der afsættes ikke udskudt skat af midlertidige forskelle på købstidspunktet mellem den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi af fællesledede aktiver, jf. beskrivelsen under Selskabsskat og udskudt skat. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter samt lån bruges til afdækning af valuta- og renterisici samt risici relateret til prisen på naturgas, olie, el, kul og CO 2 -kvoter. sikrede forpligtelse, for så vidt angår den del, der er sikret. Sikring af fremtidige betalingsstrømme i henhold til en indgået aftale (firm commitment), bortset fra valutakurssikring, behandles som dagsværdisikring. Pengestrømssikring Ændringer i den del af dagsværdien af afledte finansielle instrumenter samt valutakursregulering af lån, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for regnskabsmæssig sikring af fremtidige pengestrømme, og som effektivt sikrer ændringer i værdien af det sikrede, indregnes direkte i egenkapitalen under en særskilt reserve for sikringstransaktioner, indtil den sikrede pengestrøm realiseres. For optioner anvendt til sikring er det kun optionens indre værdi, der behandles som sikring. Renteelementet resultatføres over optionens løbetid. Når den sikrede pengestrøm realiseres, overføres gevinst eller tab vedrørende sådanne sikringstransaktioner fra egenkapitalen og indregnes i samme regnskabspost som det sikrede. Ved sikring af provenu fra fremtidige lånoptagelser overføres gevinst eller tab vedrørende sikringstransaktioner dog fra egenkapitalen over lånets løbetid. Forventes de sikrede pengestrømme ikke længere at blive realiseret, overføres den akkumulerede værdiregulering til årets resultat straks. Afledte finansielle instrumenter indregnes fra handelsdagen under henholdsvis tilgodehavender (positive dagsværdier) og andre gældsforpligtelser (negative dagsværdier) og måles i balancen til dagsværdi. Transaktionsomkostninger tillægges dagsværdien ved første indregning, medmindre det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse måles til dagsværdi med indregning af dagsværdireguleringer i årets resultat. Modregning af positive og negative værdier foretages kun, når virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle instrumenter netto (ved differenceafregning). Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter opgøres på grundlag af aktuelle markedsdata og forudsætninger samt anerkendte værdiansættelsesmetoder. Dagsværdisikring Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder kriterierne for regnskabsmæssig sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i årets resultat sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den Sikring af nettoinvestering Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, som anvendes til sikring af nettoinvesteringer i udenlandske datter- eller associerede virksomheder, og som effektivt sikrer mod valutakursændringer i disse virksomheder, indregnes i koncernregnskabet direkte i egenkapitalen under en særskilt reserve for valutakursregulering. Andre afledte finansielle instrumenter Værdiregulering af afledte finansielle instrumenter, der er ind gået til sikring af koncernens primære aktiviteter, men som ikke opfylder kriterierne for behandling som regnskabsmæssig sikring, indregnes under nettoomsætning. Tilsvarende indregnes værdiregulering af finansielle kontrakter, der udbydes til kunder med henblik på prissikring, i nettoomsætning. Denne klassifikation vurderes bedst at afspejle resultatet af koncernens aktiviteter. For afledte finansielle instrumenter, som ikke er indgået til sikring af nettoomsætning eller produktionsomkostninger, 138 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

143 indregnes ændringer i dagsværdi løbende i årets resultat under finansielle poster. Visse kontrakter indeholder betingelser, der svarer til afledte finansielle instrumenter. Sådanne indbyggede finansielle instrumenter indregnes særskilt og måles løbende til dagsværdi, hvis de adskiller sig væsentligt fra den pågældende kontrakt, med mindre den samlede kontrakt er indregnet og løbende måles til dagsværdi. I henhold til IFRS klassificeres kontrakter, der indebærer fysisk levering af råvarer under visse omstændigheder regnskabsmæssigt som afledte finansielle instrumenter. På grundlag af en vurdering af formålet med koncernens råvarekontrakter og formålets forbindelse med koncernens øvrige aktiviteter opfylder koncernens kontrakter, der indebærer fysisk levering af råvarer, generelt betingelserne for fritagelse fra klassificering som afledte finansielle instrumenter for kontrakter indgået i forbindelse med normalt køb og salg. Kontrakter, der indebærer fysisk levering af råvarer, og som klassificeres og måles regnskabsmæssigt som afledte finansielle instrumenter, omfatter primært kontrakter indgået som led i koncernens handelsaktiviteter eller som led i visse sikringsaktiviteter. Nettoomsætning Nettoomsætningen omfatter salg og transport af naturgas og olie, distribution og lagring af naturgas, salg og distribution af el og varme samt tilskud til afsætning af miljøvenlig el (pristillæg) mv. Der foretages indregning i årets resultat, når levering og risikoovergang til køber har fundet sted i det omfang, indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Nettoomsætningen måles til dagsværdien af det aftalte vederlag eksklusive moms og afgifter opkrævet på vegne af tredjepart. Alle former for afgivne rabatter indregnes i nettoomsætningen. Entreprisekontrakter, hvor der leveres anlæg med høj grad af individuel tilpasning, og levering af tjenesteydelser (rådgivningsydelser mv.) indregnes i nettoomsætningen i takt med at ydelsen udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte arbejder (produktionsmetoden). Når resultatet af en entreprisekontrakt ikke kan skønnes pålideligt, indregnes nettoomsætningen kun svarende til de medgåede omkostninger, i det omfang det er sandsynligt, at de vil blive genindvundet. Over/-underløft af naturgas og olie indregnes til realisationsværdi i nettoomsætningen. Over/-underløft vedrører den situation, hvor koncernen deltager i producerende felter (licenser) med flere deltagere, og hvor koncernen har løftet og solgt mere henholdsvis mindre naturgas og olie fra de producerende felter, end hvad koncernen er berettiget til på løftetidspunktet. Fysiske og finansielle kontrakter vedrørende handel med naturgas, olie, el, CO 2 -kvoter mv., der er indgået som led i koncernens handelsaktiviteter med henblik på at skabe gevinster ved kortsigtede prisændringer, bliver dagsværdireguleret i nettoomsætningen. Værdiregulering af finansielle instrumenter, der er indgået til sikring af koncernens primære driftsaktiviteter, men som ikke opfylder kriterierne for anvendelse til regnskabsmæssig sikring, indregnes i nettoomsætningen. Tilsvarende indregnes værdiregulering af finansielle kontrakter, der udbydes til kunder med henblik på prissikring, i nettoomsætningen. Produktionsomkostninger Produktionsomkostninger omfatter omkostninger, der afholdes for at opnå årets omsætning. Heri indgår vareforbrug, afskrivninger, lønninger og gager, til den i året egenproducerede naturgas, olie, el og varme mv., drift og vedligehold af produktionsanlæg og maskiner mv. efterforskning af naturgas og olie, herunder omkostninger til efterforskningslicenser, egne omkostninger til geologiske data, seismiske undersøgelser, administration af licenser, omkostningsførsel af efterforskningsboringer mv. forskning og udvikling, herunder omkostninger til forskning i nye og forbedrede produktionsmetoder og videreudvikling af eksisterende teknologier. I forskning og udvikling indregnes herudover omkostninger til projektmodning af mulige investeringer i produktionsanlæg som f.eks. vindmølleparker. Produktionsomkostninger indregnes i årets resultat i takt med, at de afholdes. Forsknings- og udviklingsomkostninger indregnes alene, hvis ikke kriterierne for aktivering af udviklingsomkostninger er opfyldt. Udviklingsomkostninger, der vedrører projektmodning af mulige investeringer i produktionsanlæg, indregnes i årets resultat indtil det tidspunkt, hvor der tages investeringsbeslutning. Afholdte FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 139

144 NOTER UDEN HENVISNING 39 Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis omkostninger behandles som anskaffelse af materielle aktiver fra det tidspunkt, hvor der tages investeringsbeslutning. materielle aktiver Materielle aktiver omfatter grunde og bygninger, produktionsanlæg, efterforskningsaktiver, andre anlæg, driftsmateriel og inventar mv. Materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Kostprisen for opførelse af egne aktiver omfatter direkte og indirekte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og løn. Specifikke og generelle låneomkostninger, der kan henføres til en opførelsesperiode, indregnes i kostprisen for det aktiv som opføres. Kostprisen tillægges nutidsværdien af de skønnede forpligtelser til nedtagning og bortskaffelse af aktivet samt retablering i det omfang de indregnes som en hensat forpligtelse. Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele der afskrives hver for sig, hvis brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellig. For finansielt leasede aktiver opgøres kostprisen på kontraktsindgåelsestidspunktet til laveste værdi af aktivernes dagsværdi eller nutidsværdien af de fremtidige minimumsleasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Efterfølgende omkostninger, f.eks. ved udskiftning af bestanddele af et materielt aktiv, indregnes i den regnskabsmæssige værdi af det pågældende aktiv, når det er sandsynligt, at afholdelsen vil medføre fremtidige økonomiske fordele for koncernen. De udskiftede bestanddele ophører med at være indregnet i balancen, og den regnskabsmæssige værdi af disse overføres til årets resultat. Alle andre omkostninger til reparation og vedligeholdelse indregnes i årets resultat ved afholdelsen. licenser, hvor der er gjort fund, herunder erhvervede reserver, indregnes ligeledes under efterforskningsaktiver. Indregning i balancen opretholdes, mens der sker vurdering af, om fundet kan udnyttes kommercielt. De indregnede boreomkostninger for kommercielle fund overføres til produktionsanlæg, når et felt er færdigudbygget, og produktionen påbegyndes. Aktivet testes for indikationer på værdiforringelse i forbindelse med overførsel til produktionsanlæg, jf. beskrivelsen i afsnittet om værdiforringelse af aktiver. Hvis et fund ikke vurderes at kunne udnyttes kommercielt, indregnes de afholdte boreomkostninger i årets resultat under produktionsomkostninger. Generelle efterforskningsomkostninger samt omkostninger til efterforskningsboringer, som ikke påviser reserver, omkostningsføres ligeledes under produktionsomkostninger i takt med at de afholdes. Låneomkostninger vedrørende efterforskningsaktiver indregnes i årets resultat i takt med at låneomkostningerne afholdes. Byggemodnings- og anlægsomkostninger vedrørende materielle aktiver, som der er taget beslutning om at investere i, indregnes indtil ibrugtagning i balancen under materielle aktiver under opførelse. Efter ibrugtagning overføres disse aktiver til de relevante regnskabsposter under materielle aktiver. Kostpriser på produktionsanlæg til naturgas og olie afskrives efter unit-of-production metoden, hvor afskrivning sker i takt med de producerede mængder i forhold til de skønnede reserver for hvert felt. Kostpriser for naturgasaktiviteter og vindmøller afskrives efter unit-of-production metoden under hensyntagen til den forventede indtjeningsprofil, således at afskrivningsmønsteret afspejler de forventede indtjeningsmønstre. Kostpriser for øvrige materielle aktiver afskrives som udgangspunkt lineært over de skønnede fremtidige brugstider. Efterforskningsaktiver omfatter boreomkostninger vedrørende efterforskningsboringer, hvor der er gjort fund, men hvor produktion endnu ikke er påbegyndt. Omkostninger indregnes ved anvendelse af successful efforts-metoden. Ved successful efforts-metoden indregnes boreomkostninger til specifikke efterforskningsboringer i balancen. Erhvervede 140 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

145 Afskrivningsperioder for materielle aktiver Bygninger anvendt til eget formål 1 Produktionsanlæg, naturgas og olie 2 Produktionsanlæg (termisk), el Produktionsanlæg, fjernvarme Vindmøller 3 Geotermiske anlæg Distributionsnet, naturgas 3 Distributionsnet, el år år år år år 20 år år år værdiforringelse af aktiver Goodwill og immaterielle aktiver med udefinerbar brugstid testes årligt for værdiforringelse, første gang inden udgangen af overtagelsesåret. Udviklingsprojekter under udførelse testes tilsvarende årligt for værdiforringelse. Den regnskabsmæssige værdi af goodwill testes for værdiforringelse sammen med de øvrige langfristede aktiver i den pengestrømsfrembringende enhed, hvortil goodwill er allokeret, og nedskrives til genindvindingsværdi via årets resultat, hvis den regnskabsmæssige værdi er højere. Distributionsnet, varme år Naturgaslagerfaciliteter år Gastransportsystemet (søledninger) år Olietransportsystemet (søledning) 15 år Efterforskningsaktiver 4 - It hardware 3-5 år Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 3-10 år Anlæg under opførelse 4-1 Der afskrives ikke på grunde. 2 Afskrivning foretages efter unit-of-production metoden. 3 I afskrivningsprofilen er der taget højde for, at indtjeningsprofilen, som følge af de lovgivningsmæssige indtægtsrammer ændres væsentligt over levetiden. 4 Afskrivning påbegyndes først på ibrugtagningstidspunkt for aktivet, hvor der sker overførsel til relevant regnskabspost under materielle aktiver. Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien den regnskabsmæssige værdi af de enkelte delkomponenter, ophører afskrivning. Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn. Efterforskningsaktiverne vurderes årligt for værdiforringelse, samt når der er indikationer af værdiforringelse. Herudover foretages der en vurdering for værdiforringelse på det tidspunkt, hvor der er identificeret kommercielle fund, og efterforskningsaktiverne reklassificeres til produktionsanlæg til naturgas og olie. Ved vurderingen lægges der vægt på de særlige indikatorer, der er relevante for efterforskningsindustrien, herunder længden af den periode, hvor DONG Energy har rettigheden til efterforskningsboringer, det tidsmæssige og omkostningsmæssige forløb af efterforskningsboringerne på de enkelte felter, resultaterne af de hidtidige og forventningerne til de fremtidige efterforskningsboringer, herunder niveauet for fremtidige efterforskningsboringer samt sandsynligheden for, at efterforskningsboringerne vil resultere i kommercielle fund. Når der er indikation af værdiforringelse, vurderes efterforskningsaktivernes genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien er den højeste af aktivernes dagsværdi med fradrag af forventede afhændelsesomkostninger og nutidsværdien af de forventede fremtidige nettopengestrømme (kapitalværdi). Kapitalværdien beregnes som nutidsværdien af forventede fremtidige pengestrømme fra aktivet eller den pengestrømsfrembringende enhed, som aktivet er en del af. Udskudte skatteaktiver vurderes årligt og indregnes i det omfang, det er sandsynligt, at de vil blive udnyttet. Af- og nedskrivninger indregnes i årets resultat under henholdsvis produktionsomkostninger, salg og marketing samt ledelse og administration i det omfang, afskrivningerne ikke indgår i kostprisen for egenfremstillede aktiver. Forudbetalinger for materielle aktiver klassificeres sammen med materielle aktiver under opførelse. Den regnskabsmæssige værdi af øvrige langfristede aktiver vurderes årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. Når en sådan indikation er til stede, beregnes aktivets genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien er den højeste værdi af aktivets dagsværdi med fradrag af forventede afhændelsesomkostninger eller kapitalværdi. Nedskrivninger indregnes, når den regnskabsmæssige værdi af et aktiv henholdsvis en pengestrømsfrembringende enhed overstiger aktivets eller den pengestrømsfrembringende FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 141

146 NOTER UDEN HENVISNING 39 Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis enheds genindvindingsværdi. Nedskrivninger indregnes i årets resultat under henholdsvis produktionsomkostninger, salg og marketing eller ledelse og administration. Nedskrivning af goodwill indregnes dog i en separat linie i årets resultat. Nedskrivninger på goodwill tilbageføres ikke. Nedskrivninger på andre aktiver tilbageføres i det omfang, der er sket ændringer i de forudsætninger og skøn, der førte til nedskrivningen. Nedskrivninger tilbageføres kun i det omfang, aktivets nye regnskabsmæssige værdi ikke overstiger den værdi, aktivet ville have haft efter afskrivninger, hvis aktivet ikke havde været nedskrevet. Egenkapital Reserve for sikringstransaktioner Reserve for sikringstransaktioner omfatter den akkumulerede nettoændring i dagsværdien af sikringstransaktioner, der opfylder kriterierne for sikring af fremtidige betalingsstrømme, og hvor den sikrede transaktion endnu ikke er realiseret, med fradrag af skat heraf. Reserve for valutakursregulering Reserve for valutakursregulering omfatter kursdifferencer, opstået ved omregning af regnskaber for udenlandske virksomheder med en anden funktionel valuta end koncernens præsentationsvaluta, kursreguleringer vedrørende aktiver og forpligtelser, der udgør en del af koncernens nettoinvestering i sådanne enheder samt kursreguleringer vedrørende sikringstransaktioner, der kurssikrer koncernens nettoinvestering i sådanne enheder, med fradrag af skat heraf. Ved hel eller delvis realisation af nettoinvesteringen indregnes valutakursreguleringerne i årets resultat. Overkursfond ved emission Overkursfond ved emission omfatter beløb ud over den nominelle aktiekapital, som er indbetalt af aktionærerne ved kapitaludvidelser og gevinster ved salg af egne aktier. Reserven er en del af virksomhedens frie reserver. udbytte Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den ordinære generalforsamling (deklareringstidspunktet). Frem til deklareringstidspunktet vises foreslået udbytte som en særskilt post under egenkapitalen. Ekstraordinært udbytte indregnes som en forpligtelse på beslutningstidspunktet. Hybridkapital Hybridkapital omfatter udstedte obligationer, der som følge af lånets særlige karakteristika behandles efter bestemmelserne om sammensatte finansielle instrumenter. Hovedstolen, der udgør en gældsforpligtelse, er indregnet til nutidsværdi (nul), og egenkapitalen er forøget med forskellen mellem det modtagne nettoprovenu og nutidsværdien af den tilbagediskonterede gældsforpligtelse. Denne regnskabsmæssige behandling medfører, at eventuelle rentebetalinger behandles som udbytte, der indregnes direkte i egenkapitalen på det tidspunkt, hvor betalingsforpligtelsen opstår. Dette skyldes, at rentebetalingerne er diskretionære og vedrører den del af hybridkapitalen, der er indregnet i egenkapitalen. Rentebetalinger påvirker således ikke årets resultat. Den del af hybridkapitalen, der behandles som en gældsforpligtelse måles til amortiseret kostpris. Da den regnskabsmæssige værdi af denne komponent ved første indregning udgjorde nul, og som følge af hybridkapitalens årige løbetid, påvirkes årets resultat først af amortiseringsbeløb i den sidste del af hybridkapitalens årige løbetid. Rentebetalinger indgår i pengestrømsopgørelsen på samme måde som udbyttebetalinger under finansieringsaktivitet. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser indregnes når koncernen, som følge af en begivenhed indtruffet før eller på balancedagen, har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der må afgives økonomiske fordele for at indfri forpligtelsen. Ved målingen af hensatte forpligtelser foretages tilbagediskontering af de omkostninger, der er nødvendige for at afvikle forpligtelsen, hvis dette har en væsentlig effekt på målingen af forpligtelsen. Der anvendes en før skat diskonteringsfaktor, som afspejler samfundets generelle renteniveau. Regnskabsårets forskydning i nutidsværdier indregnes under finansielle omkostninger. Hensatte forpligtelser til fjernelse af produktionsanlæg samt retablering af borepladser måles til nutidsværdien af den på balancetidspunktet forventede fremtidige forpligtelse til oprydning og nedlukning. Den hensatte forpligtelse opgøres ud fra nuværende krav og estimerede omkostninger, der tilbagediskonteres til nutidsværdi. Konkrete risici, som skønnes at være på den hensatte forpligtelse, indregnes i de estimerede omkostninger. Der anvendes en diskonteringsfaktor, som reflekterer samfundets generelle renteniveau. Forpligtelserne indregnes, når disse opstår, og reguleres løbende for at 142 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

147 afspejle ændringer i krav og prisniveau mv. Værdien af den hensatte forpligtelse indregnes under materielle aktiver og afskrives sammen med de relevante aktiver. Den tidsmæssige forøgelse af nutidsværdien indregnes i årets resultat under finansielle omkostninger. Der indregnes en hensat forpligtelse vedrørende tabsgivende kontrakter, når de forventede fordele for koncernen fra en kontrakt er mindre end de uundgåelige omkostninger i henhold til kontrakten. Hvis det ikke anses for sandsynligt, at en forpligtelse vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, eller hvis forpligtelsen ikke kan opgøres pålideligt, anses forpligtelsen for at være en eventualforpligtigelse, som ikke indregnes i balancen. Der oplyses om væsentlige eventualforpligtelser i noterne. finansielle forpligtelser Finansielle forpligtelser omfatter prioritetsgæld, bankgæld, leverandørgæld og andre gældsforpligtelser til offentlige myndigheder mv. Obligationslån, gæld til realkreditinstitutter og kreditinstitutter i øvrigt indregnes ved lånoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentes metode, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i årets resultat under finansielle omkostninger over låneperioden. Vedrørende hybridkapital henvises til særskilt omtale under egenkapital. I gæld til kreditinstitutter i øvrigt indregnes tillige den kapitaliserede restleasingforpligtelse på finansielle leasingkontrakter, målt til amortiseret kostpris. Gæld til leverandører, skyldig selskabsskat og øvrige gældsforpligtelser måles til nettorealisationsværdi. Under andre gældsforpligtelser indgår bl.a. negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter samt visse realiserede og urealiserede gevinster og tab på lån i DONG Oil Pipe A/S mv. Gæld, hvis værdi er effektivt sikret, reguleres til dagsværdi for så vidt angår den sikrede risiko. Værdireguleringen indregnes i årets resultat under finansielle indtægter eller omkostninger. Regnskabspraksis for øvrige regnskabsposter virksomhedssammenslutninger Nyerhvervede og nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra overtagelses- eller stiftelsestidspunktet. Solgte eller afviklede virksomheder indregnes i årets resultat frem til afståelsestidspunktet henholdsvis afviklingstidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede, solgte eller afviklede virksomheder. Ophørte aktiviteter præsenteres dog særskilt, jf. nedenfor. Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor DONG Energy faktisk opnår kontrol over den overtagne virksomhed. Ved køb af nye virksomheder, hvor moderselskabet opnår bestemmende indflydelse over den købte virksomhed, anvendes overtagelsesmetoden. De tilkøbte virksomheders identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Identificerbare immaterielle aktiver indregnes, hvis de kan udskilles eller udspringer fra en kontraktlig ret og dagsværdien kan opgøres pålideligt. Der indregnes udskudt skat af de foretagne omvurderinger. Minoritetsinteresser måles ved første indregning enten til dagsværdi eller til deres forholdsmæssige andel af dagsværdien af den overtagne virksomheds identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser. I det første tilfælde indregnes der goodwill vedrørende minoritetsinteressernes ejerandel i den overtagne virksomhed, mens der i sidstnævnte tilfælde ikke indregnes goodwill vedrørende minoritetsinteresser. Målingen af minoritetsinteresser vælges transaktion for transaktion og anføres i noterne i forbindelse med beskrivelsen af den overtagne virksomhed. Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem købsvederlaget for virksomheden, værdien af minoritetsinteresser i den overtagne virksomhed og dagsværdien af overtagne identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser indregnes som goodwill under immaterielle aktiver. Goodwill afskrives ikke, men testes minimum årligt for værdiforringelse. Første værdiforringelsestest udføres inden udgangen af overtagelsesåret. Ved overtagelsen henføres goodwill til de pengestrømsfrembringende enheder, der efterfølgende danner grundlag for værdiforringelsestest. Goodwill og dagsværdireguleringer i forbindelse med overtagelse af en udenlandsk enhed med FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 143

148 NOTER UDEN HENVISNING 39 Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis anden funktionel valuta end koncernens præsentationsvaluta behandles som aktiver og forpligtelser tilhørende den udenlandske enhed og omregnes ved første indregning til den udenlandske enheds funktionelle valuta med transaktionsdagens valutakurs. Negative forskelsbeløb (negativ goodwill) indregnes i årets resultat på overtagelsestidspunktet. Købsvederlaget for en virksomhed består af dagsværdien af det aftalte vederlag i form af overtagne aktiver, påtagne forpligtelser og udstedte egenkapitalinstrumenter. Hvis dele af vederlaget er betinget af fremtidige begivenheder, indregnes disse dele af vederlaget i kostprisen til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Omkostninger vedrørende virksomhedssammenslutninger indregnes direkte i årets resultat ved afholdelsen. Hvis der på overtagelsestidspunktet er usikkerhed om målingen af overtagne identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser, sker første indregning på grundlag af foreløbigt opgjorte dagsværdier. Hvis det efterfølgende viser sig, at identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser havde en anden dagsværdi på overtagelsestidspunktet end først antaget, reguleres opgørelsen, herunder goodwill, med tilbagevirkende kraft indtil 12 måneder efter overtagelsen og sammenligningstal tilpasses. Herefter reguleres goodwill ikke. Ændringer i skøn over betingede købsvederlag indregnes som hovedregel direkte i årets resultat. Gevinst eller tab ved afhændelse eller afvikling af virksomheder og kapitalandele i associerede virksomheder opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen eller afviklingssummen og på den anden side regnskabsmæssig værdi af nettoaktiver inklusive goodwill på salgstidspunktet og omkostninger til salg eller afvikling. Gevinst eller tab indregnes i årets resultat under resultat ved salg af virksomheder. Effekt af køb og salg af minoritetsinteresser efter opnåelse af kontrol indregnes direkte på egenkapitalen. Ved køb foretages ikke omvurdering af overtagne nettoaktiver. Omregning af fremmed valuta For hver af de rapporterende virksomheder i koncernen fastsættes en funktionel valuta. Den funktionelle valuta er den valuta, som benyttes i det primære økonomiske miljø, hvori den enkelte rapporterende virksomhed opererer. Transaktioner i andre valutaer end den funktionelle valuta er transaktioner i fremmed valuta. Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funktionelle valuta efter transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i årets resultat under finansielle indtægter eller omkostninger. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til den funktionelle valuta til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller forpligtelsens opståen eller kursen i seneste årsrapport indregnes i årets resultat under finansielle indtægter eller omkostninger. Kursgevinster og kurstab på sikringstransaktioner vedrørende varekøb og varesalg indregnes på samme tidspunkt og i samme regnskabspost som det sikrede. Ved indregning i koncernregnskabet af dattervirksomheder og pro rata konsoliderede virksomheder med en anden funktionel valuta end danske kroner omregnes totalindkomstopgørelserne til transaktionsdagens kurs, og balanceposterne omregnes til balancedagens valutakurser. Som transaktionsdagens kurs anvendes en gennemsnitskurs for de enkelte måneder, i det omfang dette ikke giver et væsentligt anderledes billede. Kursforskelle, opstået ved omregning af disse virksomheders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved omregning af totalindkomstopgørelser fra transaktionsdagens kurs til balancedagens valutakurser, indregnes direkte i egenkapitalen under en særskilt reserve for valutakursreguleringer. Valutakursreguleringen fordeles mellem moderselskabets og minoritetsaktionærernes egenkapital. Kursregulering af mellemværender, der anses for en del af den samlede nettoinvestering i virksomheder med en anden funktionel valuta end danske kroner, indregnes i koncernregnskabet direkte i egenkapitalen under en særskilt reserve for valutakursreguleringer. Tilsvarende indregnes i koncernregnskabet valutakursgevinster og -tab på den del af lån og afledte finansielle instrumenter, der er indgået til kurssikring af nettoinvesteringen i disse virksomheder, og som effektivt sikrer mod tilsvarende valutakursgevinster/-tab på nettoinvestering i virksomheden, direkte i egenkapitalen under en særskilt reserve for valutakursreguleringer. Ved indregning i koncernregnskabet af associerede virksomheder med en anden funktionel valuta end danske kroner omregnes andelen af årets resultat efter gennemsnitskurs, og andelen af egenkapital inklusive goodwill omregnes efter 144 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

149 balancedagens valutakurser. Kursdifferencer, opstået ved omregning af andelen af udenlandske associerede virksomheders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved omregning af andelen af årets resultat fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser, indregnes direkte i egenkapitalen under en særskilt reserve for valutakursreguleringer. Ved hel eller delvis afståelse af udenlandske enheder, hvor kontrol mistes, eller ved tilbagebetaling af mellemværender, der anses for en del af nettoinvesteringen, reklassificeres den andel af de akkumulerede valutakursreguleringer, der er indregnet direkte i egenkapitalen, og som kan henføres hertil, til årets resultat sammen med eventuel gevinst eller tab ved afståelsen. Ved afståelse af delvist ejede udenlandske dattervirksomheder henføres den del af valutakursreserven, der vedrører minoritetsinteresser, ikke til årets resultat. Ved delvis afståelse af udenlandske dattervirksomheder, uden at kontrollen afgives, overføres en forholdsmæssig andel af valutakursreguleringsreserven fra moderselskabsaktionærernes til minoritetsaktionærernes andel af egenkapitalen. Tilbagebetaling af mellemværender, der anses for en del af nettoinvesteringen, anses ikke i sig selv for delvis afståelse af dattervirksomheden. Salg og marketing Salg og marketing, der omfatter generel markedsføring af DONG Energy og DONG Energy s produkter, indregnes i årets resultat i takt med, at de afholdes. I posten er indeholdt direkte henførbare omkostninger samt fordelte indirekte omkostninger til salg og marketing. ledelse og administration Ledelse og administration, der hovedsagelig omfatter personaleomkostninger til ledelse og administrativt personale, indregnes i årets resultat i takt med, at de afholdes. I posten er indeholdt direkte henførbare omkostninger samt fordelte indirekte omkostninger til ledelse og administration. Desuden indgår nedskrivninger af tilgodehavender fra salg. Andre driftsindtægter og -omkostninger Andre driftsindtægter og -omkostninger indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til koncernens aktiviteter, herunder fortjeneste og tab ved løbende salg og udskiftning af immaterielle og materielle aktiver samt modtagne tilskud til forsknings- og udviklingsprojekter og andre investeringer mv. Tilskud til udviklingsprojekter og andre investeringer indregnes i takt med afskrivning af de aktiver, som tilskuddene vedrører. Øvrige indtægter og omkostninger indregnes i takt med, at de afholdes. Fortjenester og tab ved salg af immaterielle og materielle aktiver opgøres som salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Offentlige tilskud Offentlige tilskud omfatter tilskud til miljøvenlig elproduktion, tilskud til og finansiering af forsknings- og udviklingprojekter samt tilskud til andre investeringer mv. Offentlige tilskud indregnes, når der er rimelig sikkerhed for, at de vil blive modtaget. Tilskud til elproduktion indregnes under nettoomsætning i takt med, at den tilhørende omsætning af el indregnes. Tilskud til forsknings- og udviklingsomkostninger, der indregnes direkte i årets resultat, indregnes under andre driftsindtægter, i takt med at de tilskudsberettigede omkostninger afholdes. Tilskud til udviklingsprojekter og andre investeringer indregnes i balancen under gældsforpligtelser og overføres til andre driftsindtægter i årets resultat i takt med afskrivning af de aktiver, som tilskuddene vedrører. Tildelte CO 2 -kvoter indregnes under rettigheder som immaterielle aktiver. Der henvises til beskrivelse af anvendt regnskabspraksis under nævnte afsnit. Resultatandele i associerede virksomheder I årets resultat indregnes den forholdsmæssige andel af de associerede virksomheders resultater efter skat og minoritetsinteresser og efter eliminering af den forholdsmæssige andel af intern avance/tab. finansielle indtægter og omkostninger Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster og kurstab samt nedskrivninger vedrørende værdipapirer, forpligtelser og transaktioner i fremmed valuta, amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser, herunder finansielle leasingforpligtelser, samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen mv. Endvidere indgår realiserede og urealiserede gevinster og tab vedrørende afledte FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 145

150 NOTER UDEN HENVISNING 39 Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis finansielle instrumenter, der ikke er indgået til sikring af nettoomsætning eller produktionsomkostninger. Renter indregnes efter periodiseringsprincippet. Udbytter fra andre kapitalandele indregnes, når udbyttet modtages. Låneomkostninger for generel låntagning eller lån, der direkte vedrører anskaffelse, opførelse eller udvikling af kvalificerende aktiver, henføres til kostprisen for sådanne aktiver. Skat af årets resultat Koncernen er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning og har tillige valgt international sambeskatning med koncernens udenlandske dattervirksomheder. Koncernens dattervirksomheder indgår i sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, og frem til det tidspunkt, hvor de udgår fra konsolideringen. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede danske dattervirksomheder i forhold til disses skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager danske dattervirksomheder med skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra moderselskabet svarende til skatteværdien af de udnyttede underskud (fuld fordeling), mens virksomheder, der anvender skattemæssigt underskud i andre danske virksomheder, betaler sambeskatningsbidrag til moderselskabet svarende til skatteværdien af de udnyttede underskud. Årets skat, der består af årets aktuelle selskabsskat, årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat indregnes i årets resultat med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i anden totalindkomst med den del, der kan henføres til posteringer direkte i anden totalindkomst. Koncernen er tilsluttet acontoskatteordningen. Skattegodtgørelse/skattetillæg fordeles mellem de sambeskattede danske virksomheder i overensstemmelse med fordeling af den danske selskabsskat og indregnes under finansielle indtægter henholdsvis finansielle omkostninger. immaterielle aktiver Goodwill Goodwill indregnes ved første indregning i balancen til kostpris som beskrevet under virksomhedssammenslutninger. Efterfølgende måles goodwill til kostpris med fradrag af akkumulerede nedskrivninger. Der foretages ikke amortisering af goodwill. Den regnskabsmæssige værdi af goodwill allokeres til koncernens pengestrømsfrembringende enheder på overtagelsestidspunktet. Fastlæggelsen af pengestrømsfrembringende enheder følger den ledelsesmæssige struktur og interne økonomistyring. Rettigheder Tildelte og erhvervede CO 2 -kvoter, herunder CO 2 -kreditter, der regnskabsmæssigt behandles som rettigheder, måles ved første indregning til kostpris. Hvis der i forbindelse med en tildeling ydes et tilskud, udgør kostprisen det faktiske vederlag, der betales for kvoterne, det vil sige 0 kr., hvis kvoterne tildeles gratis. CO 2 -kvoter afskrives i takt med den faktiske udledning af CO 2. I det omfang den faktiske udledning overstiger de tildelte og erhvervede CO 2 -kvoter, indregnes dagsværdien af de yderligere CO 2 -kvoter, som DONG Energy er forpligtet til at afregne, som en forpligtelse. Afskrivningsgrundlaget for CO 2 -kvoter opgøres under hensyntagen til kvoternes scrapværdi, hvis værdi afhænger af, om kvoterne forventes anvendt eller solgt. Scrapværdien for CO 2 -kvoter, der forventes anvendt, er 0 kr. Øvrige rettigheder omfatter gaskøbsrettigheder, erhvervede kunderettigheder samt it softwarelicenser mv. og måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Gaskøbsrettigheder afskrives efter unit-of-production metoden under hensyntagen til den forventede indtjeningsprofil, således at afskrivningsmønsteret afspejler de forventede indtjeningsmønstre. Øvrige rettigheder afskrives lineært over den forventede økonomiske levetid, der fastlægges på baggrund af ledelsens erfaringer indenfor det enkelte forretningsområde, og de aktiver, som rettigheden knytter sig til. Aktiverede rettigheder er vurderet at have en levetid på 5-20 år. Dattervirksomheder, der beskæftiger sig med indvinding af naturgas og olie (kulbrinter), er omfattet af kulbrinteskattelovgivningen i de lande, hvor dattervirksomhederne opererer. Kulbrinteskatter beregnes på baggrund af en skattepligtig kulbrinteindkomst og omfatter både skatter beregnet med det pågældende lands almindelige selskabsskatteprocent og skatter beregnet med forhøjede skattesatser. Kulbrinteskatter indregnes under skat af årets resultat. udviklingsprojekter Udviklingsprojekter omfatter udvikling af it systemer mv. Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller anvendelsesmulighed i virksomheden kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projektet, indregnes som immaterielle aktiver, hvis kostprisen kan opgøres pålideligt, 146 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

151 og der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den fremtidige indtjening eller nettosalgsprisen kan dække produktions-, salgs-, administrations- og udviklingsomkostningerne. Øvrige udviklingsomkostninger indregnes i årets resultat, efterhånden som omkostningerne afholdes. Indregnede udviklingsomkostninger måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter gager, afskrivninger og andre omkostninger, der kan henføres til koncernens udviklingsaktiviteter og låneomkostninger fra specifik og generel låntagning, der direkte vedrører udviklingen af udviklingsprojekter. Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives udviklingsprojekter lineært over den vurderede økonomiske brugstid fra det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Afskrivningsperioden udgør sædvanligvis 5 år. Afskrivningsgrund laget reduceres med eventuelle nedskrivninger. Forudbetalinger for immaterielle aktiver klassificeres sammen med udviklingsprojekter under udførelse. kapitalandele i associerede virksomheder Kapitalandele i associerede virksomheder måles i koncernregnskabet efter den indre værdis metode, hvorved kapitalandelene i balancen måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes indre værdi opgjort efter koncernens regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af forholdsmæssig andel af urealiserede koncerninterne avancer og tab og med tillæg af merværdier ved køb, herunder goodwill. Associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi måles til 0 kr. Hvis koncernen har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække den associerede virksomheds underbalance, indregnes denne under forpligtelser. Tilgodehavender hos associerede virksomheder måles til amortiseret kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab. Ved køb af kapitalandele i associerede virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, jf. beskrivelsen under virksom - heds sammenslutninger. som ikke kan klassificeres som hverken udlån eller tilgodehavender, finansielle aktiver der måles til dagsværdi via årets resultat, eller finansielle aktiver, der beholdes til udløb. Andre kapitalandele indregnes første gang i balancen til kostpris svarende til dagsværdi med tillæg af transaktionsomkostninger. Efterfølgende måles andre kapitalandele til kostpris med fradrag af eventuelle nedskrivninger som følge af værdiforringelse, idet DONG Energy s andre kapitalandele er unoterede værdipapirer, og det vurderes ikke muligt at opgøre en dagsværdi af værdipapirerne pålideligt. Andre langfristede finansielle aktiver Andre langfristede finansielle aktiver omfatter tilgodehavender, der indregnes første gang i balancen til kostpris svarende til dagsværdi og måles efterfølgende til amortiseret kostpris. varebeholdninger Varebeholdninger består af naturgas og olie, der befinder sig på lagerfaciliteter, råvarer og hjælpematerialer samt brændselslagre. Kostprisen for naturgas opgøres som vægtet gennemsnit af den seneste måneds købspriser inklusive transportomkostninger. Kostprisen for olie opgøres som gennemsnittet af produktionsomkostningerne. Tildelte og erhvervede CO 2 -kvoter, der indgår som en del af koncernens handelsaktiviteter med henblik på at skabe gevinster ved kortsigtede prisændringer, måles til dagsværdi med værdireguleringer indregnet i årets resultat. Øvrige varebeholdninger måles til kostpris efter FIFOprincippet eller nettorealisationsværdi. Er nettorealisationsværdien lavere end kostprisen, nedskrives varebeholdningerne til denne lavere nettorealisationsværdi. Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som forventet salgssum med fradrag af eventuelle færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris. Andre kapitalandele Andre kapitalandele indgår i kategorien finansielle aktiver disponible for salg. Finansielle aktiver disponible for salg er finansielle aktiver, der ikke er afledte finansielle instrumenter, og som enten er klassificeret som disponible for salg eller Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af skønnede tab, hvor der vurderes at være indtruffet en objektiv indikation af, at et tilgodehavende eller en portefølje af tilgodehavender er FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 147

152 NOTER UDEN HENVISNING 39 Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis værdiforringet. Hvis der foreligger en objektiv indikation af, at et individuelt tilgodehavende er værdiforringet, foretages nedskrivning på individuelt niveau. Tilgodehavender, hvorpå der ikke foreligger en objektiv indikation af værdiforringelse på individuelt niveau, vurderes på porteføljeniveau for objektiv indikation af værdiforringelse. Porteføljerne baseres primært på debitorernes hjemsted og kreditvurdering i overensstemmelse med koncernens kreditrisikostyringspolitik. De objektive indikatorer, som anvendes for porteføljer, er fastsat baseret på historiske tabserfaringer. Hvis der for en portefølje er objektiv indikation af værdiforringelse, foretages nedskrivningstest, hvor de forventede fremtidige pengestrømme estimeres på basis af de historiske tabserfaringer korrigeret for aktuelle markedsforhold og individuelle forhold relateret til den enkelte portefølje. Nedskrivninger opgøres som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de forventede pengestrømme, herunder realisationsværdien af eventuelle modtagne sikkerhedsstillelser. Som diskonteringssats anvendes den effektive rente for det enkelte tilgodehavende eller den enkelte portefølje. Indregning af renter på nedskrevne tilgodehavender beregnes på den nedskrevne værdi med den effektive rente for det enkelte tilgodehavende eller den enkelte portefølje. Entreprisekontrakter Entreprisekontrakter omfatter opførelse af anlæg med høj grad af individualisering med hensyn til design, og hvor der inden arbejdet påbegyndes er indgået bindende kontrakt, der medfører bod eller erstatning ved senere ophævelse. Entreprisekontrakter omfatter herudover tjenesteydelser som etablering af ledningsnet mv. Entreprisekontrakter måles til salgsværdien af det udførte arbejde fratrukket acontofaktureringer. Salgsværdien for entreprisekontrakter måles på baggrund af færdiggørelsesgraden på balancedagen og de samlede forventede indtægter på den enkelte kontrakt. Færdiggørelsesgraden fastlægges på baggrund af en vurdering af det udførte arbejde, normalt beregnet som forholdet mellem de afholdte omkostninger og de samlede forventede omkostninger til den pågældende entreprise. Når det er sandsynligt, at de samlede entrepriseomkostninger for en entreprisekontrakt vil overstige den samlede entrepriseomsætning, indregnes det forventede tab på entreprisekontrakten straks som en omkostning og en hensat forpligtelse. Når resultatet af en entreprisekontrakt ikke kan skønnes pålideligt, måles salgsværdien kun svarende til de medgåede omkostninger, i det omfang det er sandsynligt, at de vil blive genindvundet. Entreprisekontrakter, hvor salgsværdien af det udførte arbejde overstiger acontofaktureringer og forventede tab, indregnes under tilgodehavender. Entreprisekontrakter, hvor acontofaktureringer og forventede tab overstiger salgsværdien, indregnes under forpligtelser. Forudbetalinger fra kunder indregnes under forpligtelser. Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter indregnes i årets resultat i takt med, at de afholdes. kort- og langfristede værdipapirer Værdipapirer omfattende obligationer, der løbende overvåges, måles og rapporteres til dagsværdi i henhold til koncernens investeringspolitik, indregnes på handelsdatoen under kortfristede aktiver og måles til dagsværdi, svarende til børskurs for børsnoterede papirer og til en skønnet dagsværdi opgjort på grundlag af aktuelle markedsdata samt anerkendte værdiansættelsesmetoder for unoterede papirer. Ændringer i dagsværdi af værdipapirer indregnes i årets resultat under finansielle indtægter og finansielle omkostninger. Selskabsskat og udskudt skat Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for betalte acontoskatter. Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende skat temæssigt ikke-afskrivningsberettiget goodwill og kontorejendomme samt andre poster, hvor midlertidige forskelle - bortset fra virksomhedsovertagelser - er opstået på anskaffelsestidspunktet uden at have effekt på resultat eller skattepligtig indkomst. I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen. 148 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

153 Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes under andre langfristede aktiver med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion. Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser modregnes, hvis virksomheden har en juridisk ret til at modregne aktuelle skatteforpligtelser og skatteaktiver eller har til hensigt enten at indfri aktuelle skatteforpligtelser og skatteaktiver på nettobasis eller at realisere aktiverne og forpligtelserne samtidig. Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab. pensionsforpligtelser. I årets resultat indregnes årets pensionsomkostninger inklusive aktuarmæssige gevinster og tab. De økonomiske konsekvenser af de af koncernen indgåede ydelsesbaserede pensionsordninger er uvæsentlige. leasing Til vurdering af om en kontrakt udgør en leasingaftale, anvendes kriterierne i IFRIC 4. Leasingforpligtelser opdeles regnskabsmæssigt i finansielle og operationelle leasingforpligtelser. En leasingaftale klassificeres som finansiel, når den i al væsentlighed overfører risici og fordele ved at eje det leasede aktiv. Andre leasingaftaler klassificeres som operationelle. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i årets resultat. Der afsættes ikke udskudt skat af midlertidige forskelle mellem den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi af køb af fællesledede aktiver, herunder licensandele. Pensioner Koncernen har indgået pensionsaftaler og lignende aftaler med hovedparten af koncernens ansatte. Indbetalinger til forsikringsafdækkede (bidragsbaserede) pensionsordninger indregnes i årets resultat i den periode, de vedrører, og eventuelle skyldige indbetalinger indregnes i balancen under andre gældsforpligtelser. Pensioner, som ikke er forsikringsafdækkede (ydelsesbaserede ordninger), vedrører pensioner til enkelte fratrådte medarbejdere på kraftværker og tjenestemænd, som er overtaget fra kommunalt ejede regionale gasselskaber. Forpligtelsen er opgjort efter en aktuarmæssig beregning. For ydelsesbaserede ordninger foretages en årlig aktuarmæssig beregning af kapitalværdien af de fremtidige ydelser, som skal udbetales i henhold til ordningen. Kapitalværdien beregnes på grundlag af forudsætninger om den fremtidige udvikling i bl.a. lønniveau, rente, inflation og dødelighed. Kapitalværdien beregnes alene for de ydelser, som de ansatte har optjent ret til gennem deres hidtidige ansættelse i koncernen. Den aktuarmæssigt beregnede kapitalværdi medtages i balancen under Den regnskabsmæssige behandling af finansielt leasede aktiver og den tilhørende forpligtelse er beskrevet i afsnittene om materielle aktiver henholdsvis finansielle forpligtelser. Leasingydelser vedrørende operationelle leasingaftaler indregnes lineært i årets resultat over leasingperioden. Aktiver bestemt for salg Aktiver bestemt for salg og dertil knyttede forpligtelser udskilles i særskilte linier i balancen, og hovedposterne specificeres i noterne. Sammenligningstal i balancen tilpasses ikke. Aktiver bestemt for salg omfatter langfristede aktiver og afhændelsesgrupper, som er bestemt for salg. Afhændelsesgrupper er grupper af aktiver, som skal afhændes samlet ved salg eller lignende i en enkelt transaktion. Forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg er forpligtelser direkte tilknyttet disse aktiver, som vil blive overført ved transaktionen. Aktiver klassificeres som bestemt for salg, når deres regnskabsmæssige værdi primært vil blive genindvundet ved salg inden for 12 måneder i henhold til en formel plan frem for gennem fortsat anvendelse. Aktiver eller afhændelsesgrupper, der er bestemt for salg, måles til den laveste værdi af den regnskabsmæssige værdi på tidspunktet for klassifikation som bestemt for salg eller dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger. Der afskrives og amortiseres ikke på aktiver fra det tidspunkt, hvor de klassificeres som bestemt for salg. Tab ved værdiforringelse, som opstår ved den første klassifikation som bestemt for salg, og gevinster eller tab ved FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 149

154 NOTER UDEN HENVISNING 39 Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis efterfølgende måling til laveste værdi af den regnskabsmæssig værdi eller dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger, indregnes i årets resultat under de poster, de vedrører. Gevinster og tab oplyses i noterne. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt likvider ved årets begyndelse og slutning. Segmentoplysninger Driftssegmenter rapporteres i overensstemmelse med koncernens interne ledelsesrapportering, der tilgår koncernens øverste operationelle ledelse. Den operationelle ledelse udgøres af koncernledelsen. Segmentoplysninger er udarbejdet i overensstemmelse med koncernens anvendte regnskabspraksis og følger den interne ledelsesrapportering. Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises separat under pengestrømme fra investeringsaktivitet. I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende købte virksomheder fra overtagelsestidspunktet, og pengestrømme vedrørende solgte virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet. Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres efter den indirekte metode som resultat af primær drift reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i nettoarbejdskapital, modtagne og betalte renter samt betalt selskabsskat. Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter, køb og salg af immaterielle, materielle og andre langfristede aktiver samt køb og salg af værdipapirer, som ikke medregnes som likvider. Indgåelse af finansielle leasingaftaler betragtes som ikkelikvide transaktioner. Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld, køb og salg af egne aktier samt betaling af udbytte til selskabsdeltagere og rentebetalinger vedrørende hybridkapitalen. Pengestrømme vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes som betaling af renter og afdrag på gæld. Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer, der indgår i den løbende likviditetsstyring, og som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer. Segmentindtægter og -omkostninger samt segmentaktiver og -forpligtelser omfatter de poster, der direkte er henført til det enkelte segment, samt de poster, der indirekte er allokeret til det enkelte segment på et pålideligt grundlag. Ikke-allokerede poster indgår i andre aktiviteter og omfatter primært aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger vedrørende koncernens administrative funktioner, investeringsaktivitet, indkomstskatter mv. Koncernens primære resultatmål er EBITDA, hvor EBITDA defineres som resultat før af- og nedskrivninger, finansielle poster og skat, men inklusive afskrivninger på købte CO 2 - kvoter, da købte CO 2 -kvoter betragtes som vareforbrug. Koncernens sekundære resultatmål er EBIT, hvor EBIT defineres som resultat før finansielle poster og skat. Segmentaktiver omfatter de aktiver, som anvendes direkte i driften for det enkelte segment. Aktuelle og udskudte skatter allokeres ikke til enkeltsegmenter, idet disse ikke anvendes direkte i driften for det enkelte segment. Segmentoplysninger vedrørende geografiske markeder er opgjort således, at nettoomsætning i muligt omfang er opdelt efter kundernes geografiske placering ud fra leveringssted. Når levering sker direkte fra produktionsplatforme i Nordsøen, kender DONG Energy ikke det endelige leveringssted. I disse tilfælde, defineres kundernes geografiske placering ud fra faktureringsadressen. Langfristede aktiver er geografisk opdelt efter aktivernes fysiske placering og omfatter immaterielle og materielle aktiver. Prisfastsættelsen af transaktioner mellem segmenter sker på markedsvilkår. Pengestrømme i andre valutaer end den funktionelle valuta omregnes med månedens gennemsnitlige valutakurs, med mindre disse afviger væsentligt fra transaktionsdagens kurser. 150 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

155 Hoved- og nøgletal definitioner Såfremt andet ikke er angivet, er nøgletal beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal EBITDA margin 1 EBIT margin Resultat af primær drift eksklusive af- og nedskrivninger Nettoomsætning Resultat af primær drift Nettoomsætning Resultat pr. aktie (EPS) á 10 kr. 1 Resultat 2 Gennemsnitlige antal aktier Foreslået udbytte pr. aktie (DPS) á 10 kr Payout-ratio 1 Betalt udbytte pr. aktie á 10 kr. Gennemsnitlige antal aktier Justeret nettogæld i forhold til pengestrømme fra driftsaktivitet 1 Finansiel gearing Samlet foreslået udbytte Antal aktier ultimo Samlet foreslået udbytte Årets resultat Samlet betalt udbytte Antal aktier 3 (Aktier primo x D 4 ) + (Aktier ultimo x (365-D 4 )) 365 Rentebærende nettogæld + 50% hybridkapital Pengestrømme fra driftsaktiviteter Rentebærende nettogæld Egenkapital i alt EBITDA 1 EBITDA korrigeret for særlig kulbrinteskat 1 Rentebærende aktiver Rentebærende gæld Funds From Operation (FFO) 1 Bruttoinvesteringer 1 Nettoinvesteringer 1 Nettoarbejdskapital koncerneksterne transaktioner 1 Nettoarbejdskapital koncerninterne transaktioner 1 Resultat før af- og nedskrivninger, finansielle poster og skat. EBITDA er fra og med 2007 opgjort inklusive afskrivninger på købte CO 2 -kvoter, da købte CO 2 -kvoter betragtes som vareforbrug. EBITDA korrigeret for særlig kulbrinteskat, der følger af koncernens engagement inden for efterforskning og produktion af naturgas og olie. Rentebærende aktiver med fradrag af udnyttede kassekreditter. Rentebærende gæld eksklusive udnyttede kassekreditter og hybridkapital. Pengestrømme fra driftsaktivitet før ændring i driftskapital tillagt modtagne udbytter fra associerede virksomheder og kapitalandele fratrukket 50% af renterne på hybridkapitalen. Pengestrømme fra investeringsaktivitet, eksklusive modtagne udbytter fra associerede virksomheder og kapitalandele, salg af aktiver og virksomheder og kortfristede kapitalanbringelser, der ikke er en del af likvide beholdninger. Bruttoinvesteringer fratrukket salg af aktiver og virksomheder. Hertil lægges/fratrækkes overtaget/overdraget gæld i forbindelse med køb og salg af virksomheder, samt fratrækkes minoritetinteressers andel af investeringer i 100%-konsoliderede investeringsprojekter og salgspris for minoritetsposter. Varebeholdninger, tilgodehavender fra salg, associerede og fællesledede virksomheder samt øvrige driftsmæssige omsætningsaktiver fratrukket leverandørgæld og gældsforpligtelser til associerede og fællesledede virksomheder samt øvrige driftsmæssige kortfristede forpligtelser. Periodeafgrænsningsposter indgår ikke i opgørelsen af nettoarbejdskapital. Koncerninterne tilgodehavender fra salg fratrukket koncernintern leverandørgæld. 1 Definitionen afviger fra Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal Resultat pr. aktie (EPS) opgøres i overensstemmelse med IAS Antal aktier udestående på tidspunktet, hvor det besluttes at udbetale udbytte. 4 D = antal dage forud for en kapitalforhøjelse inklusive dagen hvor provenu modtages. FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 151

156 NOTER UDEN HENVISNING 40 Bevillings- og licensoversigt væsentlige bevillinger samt licenser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmark og i udlandet Segment/Beliggenhed Aktivitet Bevilling/licens Ejerandel (%) Udløbsår Exploration & Production Danmark Produktion Licens 7/86 Lulita part Danmark Produktion Licens 7/89 Syd Arne Danmark Produktion Licens 1/90 Lulita Danmark Produktion Licens 4/95 Nini Danmark Produktion Licens 6/95 Siri Danmark Produktion Licens 16/98 Cecilie Norge Produktion Licens PL250 Ormen Lange Norge Produktion Licens PL019A Ula Norge Produktion Licens PL019B Gyda Norge Produktion Licens PL065 Tambar Norge Produktion Licens PL300 Tambar East Norge Produktion Licens P159B Alve Norge Produktion Licens PL208 Ormen Lange Danmark Udvikling Licens 5/98 Hejre Norge Udvikling Licens PL274 Oselvar Norge Udvikling Licens PL147 Trym Norge Udvikling Licens PL113 Mjølner Norge Udvikling Licens PL122 Marulk Norge Udvikling Licens PL122B Marulk Norge Udvikling Licens PL122C Marulk Norge Udvikling Licens PL122D Marulk Norge Udvikling Licens PL274CS Storbritannien Udvikling Licens P911 Laggan Storbritannien Udvikling Licens P1159 Tormore Danmark Efterforskning Licens 7/86 Amalie Danmark Efterforskning Licens 9/95 Maja Danmark Efterforskning Licens 4/98 Svane Danmark Efterforskning Licens 1/06 Hejre Extension Danmark Efterforskning Licens 2/06 Syd Tor Pod Danmark Efterforskning Licens 03/07 Visby Danmark Efterforskning Licens 03/09 Solsort Norge Efterforskning Licens PL019C Kark Lead Norge Efterforskning Licens PL019D Norge Efterforskning Licens PL289 Musling Norge Efterforskning Licens PL299 Frode Norge Efterforskning Licens PL301B Nemo SE FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

157 Segment/Beliggenhed Aktivitet Bevilling/licens Ejerandel (%) Udløbsår Norge Efterforskning Licens PL301CS Peking Duck Norge Efterforskning Licens PL360 Lupin Norge Efterforskning Licens PL429 Spinell Norge Efterforskning Licens PL Norge Efterforskning Licens PL518 Zapffe Norge Efterforskning Licens PL518B Norge Efterforskning Licens PL529 Himmelbjerget Norge Efterforskning Licens PL540 Silke Storbritannien Efterforskning Licens P912 Torridon Storbritannien Efterforskning Licens P967 Tobermory Storbritannien Efterforskning Licens P1026 Rosebank N Storbritannien Efterforskning Licens P1028 Cambo Storbritannien Efterforskning Licens P1189 Cambo Storbritannien Efterforskning Licens P1190 Tornado Storbritannien Efterforskning Licens P1191 Rosebank S Storbritannien Efterforskning Licens P1194 Aberlour Storbritannien Efterforskning Licens P1195 Glenlivet Storbritannien Efterforskning Licens P1262 Tornado Storbritannien Efterforskning Licens P1272 Rosebank N Storbritannien Efterforskning Licens P1373 Cretaceous A Lead Storbritannien Efterforskning Licens P1374 Creetaceous F Storbritannien Efterforskning Licens P1407 Glenshee Storbritannien Efterforskning Licens P1453 Edradour (Black Sail) Storbritannien Efterforskning Licens P1454 Glenesk Storbritannien Efterforskning Licens P1572 Highland Park Storbritannien Efterforskning Licens P1598 Tamdhu Storbritannien Efterforskning Licens P1599 Cretaceous A Lead Storbritannien Efterforskning Licens P1636 Longmorn Storbritannien Efterforskning LicensP1678 Dalmore Storbritannien Efterforskning Licens P1830 Black Rock Storbritannien Efterforskning Licens P1838 Tomintoul Storbritannien Efterforskning Licens P1846 Sula South Storbritannien Efterforskning Licens P1847 Milburn Færøerne Efterforskning Licens F008 Stelkur Færøerne Efterforskning Licens F016 Kúlubøkan Grønland Efterforskning Licens G2007/26 Puilasoq Grønland Efterforskning Licens G2011/11 Qamut FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 153

158 NOTER UDEN HENVISNING 40 Bevillings- og licensoversigt Segment/Beliggenhed Aktivitet Bevilling/licens Ejerandel (%) Udløbsår Renewables Danmark Produktion Bevilling til elproduktion (Nysted) Danmark Produktion Bevilling til elproduktion (Middelgrunden) Danmark Produktion Bevilling til elproduktion (Horns Rev 2) Danmark Produktion Bevilling til elproduktion (generel) Polen Produktion Bevilling til elproduktion (Karnice) Polen Produktion Bevilling til elproduktion (Karcino) Polen Produktion Bevilling til elproduktion (Lake Ostrowo) Generation Danmark Efterforskning/ produktion Bevilling til at efterforske og indvinde geotermisk energi Danmark Produktion Bevilling til elproduktion (generel) Storbritannien Produktion Bevilling til elproduktion (Severn) Sales & Distribution Danmark Salg Bevilling til at drive naturgasforsyningsvirksomhed Danmark Salg Bevilling til lagring af gas i undergrunden Danmark Salg Bevilling til anvendelse af undergrunden til lagring af naturgas Danmark Salg Bevilling til distribution af naturgas Danmark Salg Bevilling til eldistribution Danmark Salg Bevilling til eltransmission Danmark Salg Bevilling til elforsyningspligtig virksomhed Bevillingen fornys løbende for en periode af 5 år. For en række af koncernens licenser gælder, at de licensudløbsdatoer, der vises for hver licens, angiver hele perioden for efterforsknings- og vurderingslicensen, som kan bibeholdes, hvis DONG Energy og koncernens partnere i hver enkelt licens opfylder visse licensbetingelser. Disse betingelser kan omfatte en forpligtelse til at bore et vist antal brønde i, eller at give andre tilsagn vedrørende planlægning eller udbygning af, det område, som licensen omfatter. Hvis DONG Energy og koncernens licenspartnere vælger ikke at opfylde sådanne betingelser, kan licensperioden udløbe tidligere end den dato, der er angivet i ovenstående tabel. Der kræves ikke produktionsbevilling for vindmølleparker med en kapacitet på under 25 MW i Danmark og under 100 MW i Storbritannien. 154 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

159 41 Virksomhedsoversigt Segment/virksomhed Type 1 Hjemsted Ejerandel moderselskab DONG Energy A/S Fredericia, Danmark - Exploration & Production DONG E&P nr A/S 2 D Fredericia, Danmark 100% DONG CentralGraben E&P Ltd. D Fredericia, Danmark 100% DONG E&P (UK) Ltd. D London, England 100% DONG E&P A/S D Fredericia, Danmark 100% DONG E&P Føroyar P/F D Torshavn, Færøerne 100% DONG E&P Grønland A/S D Sermersooq, Grønland 100% DONG E&P Norge AS D Stavanger, Norge 100% DONG E&P Shetland Islands (UK) Ltd. D London, England 100% Shetland Land lease Ltd. A London, England 20% Renewables A2SEA A/S D Fredericia, Danmark 67% A2SEA Deutschland GmbH D Hamborg, Tyskland 67% A2SEA Ltd. D London, England 67% Barrow Offshore Wind Ltd. F Berkshire, England 50% Borkum Riffgrund I Holding A/S D København, Danmark 100% Breeveertin II Wind Farm BV F Rotterdam, Holland 50% CT Offshore A/S A Odense, Danmark 29% Den Helder Wind Farm BV F Rotterdam, Holland 50% DONG Energy - Anholt Offshore A/S D Fredericia, Danmark 100% DONG Energy Bukowiec Sp. z o.o. D Warszawa, Polen 100% DONG Energy Burbo (UK) Limited D London, England 100% DONG Energy Burbo Extension (UK) Ltd. D London, England 100% DONG Energy Dłoń Sp. z o.o. D Warszawa, Polen 100% DONG Energy Gunfleet Sands Demo (UK) Ltd. D London, England 100% DONG Energy Horns Rev I A/S D Fredericia, Danmark 100% DONG Energy Horns Rev 2 A/S D Fredericia, Danmark 100% DONG Energy Karcino Sp. z o.o. D Koszalin, Polen 100% DONG Energy Karnice III Sp. z o.o. D Warszawa, Polen 100% DONG Energy Koronowo Sp. z o.o. D Warszawa, Polen 100% DONG Energy London Array Ltd. D London, England 100% DONG Energy London Array II Ltd. D London England 100% DONG Energy NearshoreLAB, Frederikshavn A/S D Frederikshavn, Danmark 100% DONG Energy Nysted I A/S D Fredericia, Danmark 86% DONG Energy Olecko Sp. z o.o. D Warszawa, Polen 100% DONG Energy Pancerzyn Sp. z o.o. D Warszawa, Polen 100% FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 155

160 NOTER UDEN HENVISNING 41 Virksomhedsoversigt Segment/virksomhed Type 1 Hjemsted Ejerandel DONG Energy Polska S.A. D Warszawa, Polen 100% DONG Energy Power (UK) Ltd. D London, England 100% DONG Energy Power Vind Norge AS D Stavanger, Norge 100% DONG Energy Revewables Germany GmbH D Hamborg, Tyskland 100% DONG Energy Shell Flats (UK) Limited D London, England 100% DONG Energy Tuszyny Sp. z o.o. D Warszawa, Polen 100% DONG Energy Walney Extension (UK) Ltd. D London, England 100% DONG Energy West of Dudden Sands (UK) Limited D London, England 100% DONG VE A/S D Fredericia, Danmark 100% DONG Vind A/S D Fredericia, Danmark 100% DONG Wind I (UK) Ltd. D London, England 100% DONG Wind (UK) II Ltd. D London, England 100% E2 Landvind A/S D Fredericia, Danmark 100% E2 Landvind A/S af 15. september 2003 D Fredericia, Danmark 100% E2 Landvind A/S af 20. oktober 2003 D Fredericia, Danmark 100% Energi E2 Renewables A/S D Fredericia, Danmark 100% Greenpower (Broadmeadows) Limited F Aberdeen, Skotland 50% Gunfleet Grid Company Limited D London, England 100% Gunfleet Sands Ltd. D London, England 100% Gunfleet Sands II Ltd. D London, England 100% Heysham Offshore Wind Ltd. D London, England 100% Horns Rev I Offshore Wind Farm I/S F Fredericia, Danmark 40% Kappa Sp. z o.o. D Szczecin, Polen 100% Kraftgården AB A Ragunda, Sverige 26% Kvalheim Kraft DA A Drammen, Norge 33% Lincs Renewable Energy Holdings Limited F London, England 50% Lincs Wind Farm Ltd. F Edinburgh, Skotland 25% London Array Ltd. F Coventry, England 50% Midtfjellet Vindkraft AS F Fitjar, Norge 50% Morecambe Wind Ltd. F London, England 33% Nesa Vind A/S D Gentofte, Danmark 100% Nordkraft Vind AS F Narvik, Norge 50% Nysted Havmølle Park I/S F Fredericia, Danmark 43% Omikron Sp. z o.o. D Szczecin, Polen 100% Ploudalmezeau - Breiz Avel 01 S.A.S. D Paris, Frankrig 100% PNE2 RIFF I GmbH D Cuxhaven, Tyskland 100% PNE2 RIFF II GmbH D Cuxhaven, Tyskland 100% Polska Energia Wiatrowa Sp. z o.o. D Szczecin, Polen 100% P/S BI New Energy Solutions A København, Danmark 22% Scarweather Sands Ltd. F Coventry, England 50% 156 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

161 Segment/virksomhed Type 1 Hjemsted Ejerandel Storrun Vindkraft AB D Uddevalla, Sverige 80% Storrun Vindkraft Elnät AB D Stockholm, Sverige 80% Vattenfall Indalsälven AB A Ragunda, Sverige 26% Walney (UK) Offshore Windfarms Ltd. D London, England 50% West of Dudden Sands F London, England 33% West Rijn Wind Farm BV F Rotterdam, Holland 50% Westermost Rough Ltd. D London, England 100% Zephyr AS A Sarpsborg, Norge 33% Generation Carron Engineering & Construction Limited D Stokesley, England 100% DONG Energy UK I Ltd. D London, England 100% DONG Energy Kraftwerke Emden GmbH D Hamborg, Tyskland 100% DONG Energy Kraftwerke Greifswald Beteiligungs-GmbH D Rubenow, Tyskland 100% DONG Energy Kraftwerke Greifswald Verwaltungs GmbH D Rubenow, Tyskland 100% DONG Energy Kraftwerke Holding GmbH D Hamburg, Tyskland 100% DONG Energy Power A/S D Fredericia, Danmark 100% DONG Energy Power Holding A/S D Fredericia, Danmark 100% DONG Energy Power UK I Ltd. D London, England 100% DONG Energy Humber Renewables Ltd. D London, England 100% DONG Energy Power Rotterdam B.V. D Rotterdam, Holland 100% DONG Generation Norge AS D Lindås, Norge 100% Dublin Waste to Energy (Holdings) Limited A Dublin, Irland 49% Dublin Waste to Energy Ltd. A Dublin, Irland 49% Elsamprojekt Polska Sp. z o.o. D Warszawa, Polen 100% Emineral A/S F Aalborg, Danmark 50% Enecogen V.O.F F Rotterdam, Holland 50% Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk A/S D Fredericia, Danmark 100% Haderslev Kraftvarmeværk A/S D Fredericia, Danmark 100% Horsens Kraftvarmeværk A/S D Fredericia, Danmark 100% I/S Ensted Transithavn F Aabenraa, Danmark 50% Inbicon A/S D Fredericia, Danmark 100% Kraftwerke Greifswald GmbH & Co. KG D Rubenow, Tyskland 100% MIG Business Development A/S D Frederikshavn, Danmark 50% Måbjergværket A/S D Fredericia, Danmark 100% Odense Kraftvarmeværk A/S D Fredericia, Danmark 100% REnescience A/S D Fredericia, Danmark 100% Severn Gas Transportation Limited D Newport, Wales 100% Severn Power Funding Limited D Newport, Wales 100% Severn Power Holdings Limited D Newport, Wales 100% FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 157

162 NOTER UDEN HENVISNING 41 Virksomhedsoversigt Segment/virksomhed Type 1 Hjemsted Ejerandel Severn Power Limited D Newport, Wales 100% Vejen Kraftvarmeværk A/S D Fredericia, Danmark 100% Energy markets DE EM nr A/S 2 D Fredericia, Danmark 100% DONG Energy Financial Solutions GmbH D Leipzig, Tyskland 84% DONG Energy Germany AG D Leipzig, Tyskland 84% DONG Energy Infrastruktur Holding GmbH D Hamborg, Tyskland 100% DONG Energy Leitung E GmbH D Hamborg, Tyskland 100% DONG Energy Markets B.V. D Amsterdam, Holland 100% DONG Energy Markets GmbH D Dorsten, Tyskland 100% DONG Energy Pipelines A/S D Fredericia, Danmark 100% DONG Energy Pipelines GmbH D Kiel, Tyskland 100% DONG Energy Sales GmbH D Lübeck, Tyskland 100% DONG Energy Speicher E GmbH D Hamborg, Tyskland 100% DONG Energy Speicher R GmbH D Kiel, Tyskland 100% DONG Naturgas A/S D Fredericia, Danmark 100% Etzel Kavernenbetriebsverwaltungsgesellschaft mbh A Hamborg, Tyskland 33% Etzel Kavernenbetriebsgesellschaft mbh & Co. KG A Hamborg, Tyskland 33% Gaspool Balancing Service GmbH A Berlin, Tyskland 25% Kielspeicher 103 GmbH & Co. KG F Kiel, Tyskland 49% Kielspeicher 103 Verwaltungs-GmbH F Kiel, Tyskland 49% Sales & Distribution Dansk Gasteknisk Center A/S A Rudersdal, Danmark 36% DE 2008 A/S 2 D Fredericia, Danmark 100% DE S&D nr A/S 2 D Fredericia, Danmark 100% DELPRO A/S A Kolding, Danmark 33% DONG Energy Aktiebolag D Gøteborg, Sverige 100% DONG Energy City Drift ApS 2 D Fredericia, Danmark 100% DONG Energy El & Gas A/S D Fredericia, Danmark 100% DONG Energy Eldistribution A/S D Frederica, Danmark 100% DONG Energy Gasforsyning A/S D Fredericia, Danmark 100% DONG Energy Kabler A/S D Fredericia, Danmark 100% DONG Energy Sales B.V. D Oesterhout, Holland 100% DONG Energy Sales & Distribution A/S D Fredericia, Danmark 100% DONG Energy Service 1 A/S D Fredericia, Danmark 100% DONG Energy Service 2 A/S D Fredericia, Danmark 100% DONG Gas Distribution A/S D Fredericia, Danmark 100% DONG Oil Pipe A/S D Fredericia, Danmark 100% 158 FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN

163 Segment/virksomhed Type 1 Hjemsted Ejerandel DONG Storage A/S D Fredericia, Danmark 100% DONG Sverige Distribution AB D Gøteborg, Sverige 100% FordonsGas Sverige AB A Gøteborg, Sverige 50% Frederiksberg Energiservice A/S D Fredericia, Danmark 100% PowerSense A/S A Lyngby-Taarbæk, Danmark 44% Stadtwerke Lübeck GmbH A Lübeck, Tyskland 25% Stadtwerke Lübeck Netz GmbH A Lübeck, Tyskland 25% øvrige DE nr A/S 2 D Fredericia, Danmark 100% DONG EGJ A/S D Fredericia, Danmark 100% DONG El A/S D Fredericia, Danmark 100% DONG Energy Oil & Gas A/S D Fredericia, Danmark 100% DONG Energy Vangede A/S D Fredericia, Danmark 100% DONG Insurance A/S D Fredericia, Danmark 100% EM El Holding A/S D Fredericia, Danmark 100% EnergiGruppen Jylland El A/S D Fredericia, Danmark 100% EnergiGruppen Jylland El Holding A/S D Fredericia, Danmark 100% EnergiGruppen Jylland F&B A/S D Herning, Danmark 66% EnergiGruppen Jylland Forbrænding A/S IK Herning, Danmark 66% Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde IK København, Danmark 100% Stigsnæs Vandindvinding I/S IK Slagelse, Danmark 59% 1 D = dattervirksomhed, A = associeret virksomhed, F = fællesledet virksomhed, IK = ikke konsolideret virksomhed. 2 Selskabet benytter bestemmelsen i årsregnskabslovens 6 til at undlade at aflægge selvstændig årsrapport. I ovenstående virksomhedsoversigt er angivet DONG Energykoncernens ultimative ejerandele i de enkelte virksomheder, uanset om disse er direkte eller indirekte ejet. FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 159

164 anvendt regnskabspraksis FOR IKKE-FINANSIELLE DATA Oversigt Oversigten med ikke-finansielle hoved- og nøgletal på side 3 samt gennemgangen af resultater i 2010 på side 4-12 omfatter data fra de fem forretningsområder i DONG Energy. De ikke-finansielle data omfattende produktions-, miljø-, arbejdsmiljø- og medarbejderdata for DONG Energy og dens aktiviteter er indsamlet med den afgrænsning, som fremgår af denne beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis for Rapporterings- og væsentlighedskriterier Ledelsens begrundelse for valg af de miljødata, der er medtaget i oversigten med ikke-finansielle hoved- og nøgletal i den finansielle årsrapport for 2010, er sket på baggrund af de i 2007 foretagne vurderinger af forretningsområderne af deres miljøpåvirkninger, efterfølgende fastlagte koncernmål og dertil understøttende Key Performance Indicators (KPI er), der er identificeret for et eller flere af forretningsområderne. Valg af arbejdsulykker og ulykkesfrekvens som den vigtigste arbejdsmiljøparameter er begrundet i en ledelsesmæssig beslutning. Tilsvarende er gældende for de valgte medarbejderdata, der er medtaget i oversigten. Standarder og GRI-rapportering DONG Energy har underskrevet FN s Global Compact og udarbejder årligt en Communication on Progress rapport til FN. DONG Energy s Communication on Progress 2010 rapport kan ses på dongenergy.com og Global Compacts hjemmeside på unglobalcompact.org/cop. DONG Energy har siden 2006 årligt rapporteret efter Global Reporting Initiative s (GRI s) Reporting Guidelines G3. Herudover har DONG Energy også siden 2008 rapporteret efter GRI s sektorspecifikke tillæg for elproducenter og eldistributører kaldet EUSS (Electric Utilities Sector Suppliment). På side i denne årsrapport findes en oversigt over de GRI indikatorer, som er valgt at rapportere på for regnskabsåret Rapporteringen sker efter applikationsniveau B+. Organisering og datakvalitet Rapportering fra forretningsområderne er systematiseret og strømlinet via et fælles rapporteringssystem, hvorfra koncernrapporteringen udarbejdes. I DONG Energy er det forretningsområderne der har ansvaret for kvaliteten af ikke-finansielle data, dog med udgangspunkt i en koncernrapporteringsinstruks, der har til formål at understøtte en koncernharmoniseret tilgang til datakvalitet og sikre at data i koncernrapporteringen kan gengives i overensstemmelse med de angivne metoder for indregning og måling samt opgørelse af data. Koncernrapporteringsproceduren efterfølges generelt i de enkelte forretningsområder, med tilhørende procedurer og systemer. Data er optaget i koncernrapporteringen på grundlag af de data, der er indberettet fra forretningsområderne og efter regnskabstekniske koncernanalyser. Revision Siden 2007 har DONG Energy ladet den ikke-finansielle rapportering underkaste ekstern revision. Der henvises til revisorerklæringen på side 199. Opgørelse af ikke-finansielle data sker efter samme afgrænsning og grundlag som de finansielle data, bortset fra de afvigelser som er beskrevet i de følgende afsnit. Dette betyder i praksis at rapporteringen omfatter alle operative driftsaktiviteter i DONG Energy og koncernens datterselskaber samt fællesledede virksomheder. Sidstnævnte opgøres efter ejerandel. Associerede selskaber er ikke indeholdt i rapporteringen. Der rapporteres for perioden til Om miljødata Miljødata omfatter data vedrørende forbrug, udledninger, affald samt andre miljødata. Indeholdt i rapporteringen af miljødata er ikke anlægsprojekter samt udviklingsprojekter og lignende ikke ordinære aktiviteter. DONG Energy har gennemført en væsentlighedsbetragtning af GRI-indikatorerne med udgangspunkt i den foreslåede metode fra GRI. Metoden er uændret i forhold til 2008 og kan ses i GRI-rapporteringen på dongenergy.com (indikator 3.5). 160 IKKE-FINANSIELLE DATA

165 Specielt for forretningsområderne Exploration & Production og Energy Markets Ved aktiviteter, hvor DONG Energy ikke er operatør, indgår kun miljøpåvirkninger fra selve produktionsaktiviteterne og ikke de administrative støttefunktioner. Indeholdt i rapporteringen er ikke anlægsprojekter, efterforsknings- og boreprojekter, udviklingsprojekter, JI/CDM projekter samt ikke opererede gaslagre, herunder LNG terminaler og lignende ikke driftsordinære aktiviteter. Der modtages ikke affaldsdata fra felter, der ikke opereres af DONG Energy. Tidligere har rapporteringen fra dette område også indeholdt udledning af kemikalier fra boreaktiviteter. Det er valgt for regnskabsårene 2009 og 2010 ikke at rapporterer på dette, da det oprindelige koncernmål er bortfaldet. Om arbejdsmiljø og sikkerhed Fra de selskaber, der er ejet af DONG Energy, eller hvor DONG Energy er medejer, og hvor DONG Energy direkte har det sikkerhedsmæssige ansvar, medtages arbejdsulykker og fraværsfrekvens som følge af ulykker i rapporteringen både for egne medarbejdere og leverandører, der arbejder på lokaliteter, hvor DONG Energy er ansvarlig for sikkerheden, bortset fra forretningsområdet Energy Markets, der i 2010 kun har indberettet data for egne medarbejdere. Om medarbejdere og ledere Omfattet af rapporteringen er aflønnede medarbejdere i danske og udenlandske koncernselskaber, men ikke fra associerede selskaber. Om produktionen Rapporteringen af produktion omfatter alle operative driftsaktiviteter i DONG Energy og koncernens datterselskaber samt fællesledede virksomheder. Sidstnævnte opgøres efter ejerandel. Associerede selskaber er ikke indeholdt i rapporteringen. Om 85/15-planen Til beregning af udledning i tilknytning til 85/15-planen indregnes kraft-, varme- og dampleverancerne samt CO 2 -emissionerne fra alle producerende anlæg ud fra DONG Energy s finansielle ejerskab. Det vil sige, at også associerede selskaber medregnes pro rata til DONG Energy s samlede ejerandel. Der er dog indført en bagatelgrænse for associerede selskaber, således at anlæg med under 10 MW kapacitet udelades. Desuden medregnes Mongstad kraftværk idet det ejes og anlægget drives af DONG Energy (finansielt konsolideres anlægget dog ikke). Tilgang og afgang i årets løb Hvis en aktivitet ikke har været ejet i hele regnskabsperioden, sker indregningen principielt fra idriftssættelsesdato, overtagelsesdato eller indtil overdragelsesdato. DONG Energy har i 2010 solgt sin andel af Swedegas AB, Nordkraft A/S med tilhørende selskaber og Salten Kraftsamband A/S med tilhørende selskaber. Af selskaber hvor der er produktion har DONG Energy i 2010 købt andele i Kvalheim Kraft DA. Ændringer i regnskab i forhold til 2009 I forhold til 2009 opgøres SO 2 og NO x udledningen som gram pr. produceret kwh, og ikke som udledte mængder i tons. I forhold til 2009 er der 5 indikatorer der ikke længere rapporteres i Årsrapporten, men alene på GRI rapporteringen på internettet. De 5 indikatorer er ikke vurderet væsentlige og/eller ikke omfattet af koncernmål. Det drejer sig om Øvrige direkte drivhusgas emissioner, Overgravninger af gasledninger, Metanudslip som følge af overgravninger, Arbejdsulykker med og uden fravær og Ledelse, direktørniveau. Produktion El- og varmeproduktion Produktionen af el er i al væsentlighed opgjort som nettoproduktion, der er solgt baseret på afregninger fra den officielle danske produktionsdatabase Panda. Produktionen fra udenlandske og ikke opererede vedvarende energianlæg oplyses af operatørerne. Varmeproduktionen er opgjort som nettoproduktion, der er solgt. Varmeproduktionen fra vedvarende anlæg er opgjort på baggrund af de månedlige varmeudtag fra geotermivand. Magretheholmen geotermi medtages ikke, da DONG Energy ikke har andel i produktionen, men i stedet ejer undergrunden. For vandkraftanlægget Indalselven er ejerandelen konverteret til en årlig trækningsret fra anlægget og der rapporteres derfor på den årlige trækning og ikke ud fra total produktionen opgjort efter ejerandel. Naturgas- og olieproduktion Opgørelsen er foretaget på baggrund af aflæsning af målere ved levering til land. Salg og distribution Gas- og elsalg Elsalg er opgjort som det fysiske elsalg til identificerbare modparter der rapporteres brutto i regnskabet. Alle elmængder og omsætning er taget fra handelssystemerne. Gassalg er opgjort som det fysiske salg fra gasporteføljen, som opgjort i handelssystemerne. Alt engrossalg inklusiv salg til koncerninterne modparter rapporteres som den IKKE-FINANSIELLE DATA 161

166 totale mængde solgt fratrukket eventuelle muligheder for at sælge gas tilbage til Energy Markets under den pågældende leveringskontrakt. Gas handlet på børser fra vores fysiske salgs- og købsaktiviteter samt gas handlet som led af fysiske swap-aftaler rapporteres netto. Olie udledt i havet fra produktionsplatforme Opgøres på baggrund af udtrukket og injiceret mængde inkl. målinger af indhold (olie og vand). Olieudledning med produktionsvand beregnes på baggrund af tre daglige stikprøver, der analyseres for olieindhold, en prøve i døgnet på ballastvand. Gas- og eldistribution Data vedrørende gas- og eldistribution opgøres kun for Danmark. Eldistribution er opgjort på baggrund af data fra El-Panda hvor det totale områdeforbrug måles og beregnes. Gas distribution er opgjort på baggrund af data hjemtaget fra Gas-Panda, der er overført til og beregnet i SAP ud fra totalmængder og brændværdier modtaget fra Energinet.dk. Olietransport Opgørelsen er foretaget på baggrund af aflæsning af flowmåler ved levering på land. Udledninger kuldioxid, co 2 : kvotebelagte co 2 -emissioner Beregninger af CO 2 -emissioner udføres på de kvotebelagte anlæg, som DONG Energy har operatøransvar eller driftsansvaret for og i overensstemmelse med de metoder, der er angivet i lov om CO 2 -kvoter. Reinjektion af produceret vand på produktionsplatforme Opgøres på baggrund af pumpekapacitet, tryk og tid. Andel co 2 -neutrale brændsler i kraftværker Forbruget på kraftværkerne måles ved indføring til produktionen eller beregnes ud fra den indfyrede mængde. Andel CO 2 -neutralt brændsel beregnes på koncernniveau som den anvendte biomasse og affald til el- og varmeproduktion. 85/15, specifik udledning, g co 2 /kwh Basis for beregningsmetoden er, at der ønskes en opgørelse af den fysiske CO 2 -emission relativt til den samlede fysiske produktion af el, varme og damp leveret til nettet. Produktionen omfatter hele DONG Energy, undtagen forretningsområdet Exploration & Production. Den specifikke CO 2 -emission (g CO 2 pr. kwh) beregnes ved, at varme og damp omregnes til el-ækvivalenter. Den ækvivalente el-leverance betegner den mængde ekstra el, som kunne være leveret, såfremt der ikke var blevet produceret varme og/eller damp på kraftværkerne. miljøstrategi ton mindre CO 2 -målet er at nedbringe den samlede CO 2 -udledning for DONG Energy som energiforbruger svarende til 1 ton CO 2 pr. medarbejder senest i Reduktionen opgøres ud fra konkrete projekters reduktionspotentialer (oftest i elforbrug), omregnet til CO 2 ud fra fastsatte konstanter. kvælstofoxider, NO X og Svovloxider, SO 2 For kraftværkerne opgøres emissioner hovedsageligt ved kontinuerte målinger. På få værker benyttes værksspecifikke emissionsfaktorer til at beregne emissionen. De specifikke emissioner opgøres som den fysiske NO X /SO 2 emission fra kraftværker relativt til den samlede fysiske produktion fra kraftværker af el, varme og damp leveret til nettet. De specifikke emissioner (g NO x /SO 2 pr. kwh) beregnes ved, at varme og damp omregnes til el-ækvivalenter. Den ækvivalente el-leverance betegner den mængde ekstra el, som kunne være leveret, såfremt der ikke var blevet produceret varme og/eller damp på kraftværkerne. flaring af naturgas (offshore og på gaslager) For offshore-anlæg bygger opgørelsen på ultrasonisk måling. På gaslageret bliver mængderne beregnet på basis af tryk og dimensionen på det tømte procesudstyr. Affald indgår ikke som 100% CO 2 -neutralt: Der anvendes en omregningsfaktor på 35 kg CO 2 /GJ fra forbrændt affald til CO 2 udledning. Biomasse, biogas, lossepladsgas og husdyrsgødning indgår som CO 2 -neutralt. Indsamling af emissions- og produktionsdata følger de normale kvalitetskriterier, med undtagelse af data fra associerede selskaber. Her accepteres et lavere kvalitetsniveau. Data fra det associerede selskab, Stadtwerke Lübeck GmbH er ikke medtaget, da data ikke har været tilgængelig. Desuden anvendes der en bagatelgrænse, gældende for selskaber med en samlet installeret anlægskapacitet på el, varme og damp på mindre end 10 MW. Affald Genanvendelse af affald i administrationen (inklusiv projektrelateret affald) Affald opgøres på baggrund af modtagne fakturaer fra affaldsmodtagere. Der rapporteres ikke affald fra bygninger, som har 1 pct. eller mindre af den samlede medarbejderstab. Affald fra byggeriet på Nesa Allé i Gentofte er ikke medtaget, da entreprenøren bortskaffer affald som en del af totalentreprisen. 162 IKKE-FINANSIELLE DATA

167 Genanvendelse af affald på anlæg (inklusiv projektrelateret affald) Affald opgøres på baggrund af modtagne fakturaer fra affaldsmodtager eller ved anlægsspecifikke målemetoder. For offshore- anlæg og kraftværkerne rapporteres der også på boreprojekter samt projekter på eksisterende anlæg, da affaldsdata fra projekter indgår som en del af de samlede affaldsdata på anlæggene. Andet væsentlige miljøuheld På baggrund af en koncernprocedure for konsekvensvurdering af miljøuheld vurderes effekten og væsentligheden af et miljøuheld. Miljøuheld er en utilsigtet hændelse, der medfører negativ konsekvens for miljøet. Der rapporteres kun for uheld med faktiske konsekvenser for miljøet. Uheld er kun opgjort for anlæg opereret af DONG Energy og driftsaktiviteter. Uheld er ikke opgjort for anlæg, som drives af andre end DONG Energy eller for projekter. Medarbejdere Medarbejderdata medtages i rapporteringen på grundlag af registreringer i koncernens ordinære registreringssystemer. Antal medarbejdere Antallet af medarbejdere opgøres som antal medarbejdere ansat ultimo regnskabsåret omregnet til årsværk (FTE). indregning af leverandører er varierende dels for de enkelte forretningsområder og dels over tid, idet det er DONG Energy s politik at alle leverandører skal indregnes. Dette har dog ikke været muligt i Arbejdsulykker En arbejdsulykke defineres som en ulykke, som medfører uarbejdsdygtighed i én kalenderdag eller mere udover tilskadekomstdagen. frekvens af arbejdsulykker Ulykkesfrekvensen udregnes som antallet af arbejdsulykker pr. million arbejdstimer. Arbejdstimer opgøres på grundlag af et nøgletal på 1667 arbejdstimer årligt pr FTE og månedlige registreringer af medarbejdere omregnet til FTE. For leverandører til DONG Energy medregnes det faktiske antal præsterede arbejdstimer på grundlag af modtagne informationer fra leverandører, adgangssystemer til lokaliteter eller foretagne skøn. Der er en vis usikkerhed forbundet med den opgjorte frekvens af arbejdsulykker: henholdsvis udviklingen heri som følge af datagrundlaget for arbejdstimer og varierende kriterier for indregning af leverandører. Opgørelsen af frekvens for arbejdsulykker foretages hver måned. Opgørelsen til årsdata er sket på grundlag af de månedlige opgørelser. Antal medarbejdere fordelt på køn samt land baseres på FTE ultimo regnskabsåret. Som medarbejder anses kontraktansatte aflønnede medarbejdere i danske og udenlandske koncernselskaber, men ikke fra associerede selskaber. Personaleomsætning Personaleomsætningen måles som antallet af personer, der forlader koncernen i regnskabsåret, i forhold til det gennemsnitlige antal personer i regnskabsåret. Det gennemsnitlige antal personer opgøres som et vægtet gennemsnit af årets registrerede ansatte. Gennemsnitsalder Gennemsnitsalderen er opgjort som den gennemsnitlige alder af personer, der er ansat ultimo regnskabsåret. Arbejdsmiljø og sikkerhed Arbejdsmiljø og sikkerhed Der indregnes data fra egne medarbejdere samt fra leverandører, når disse arbejder eller udfører tjenesteydelser på områder, hvor DONG Energy har det sikkerhedsmæssige ansvar direkte som følge af operatøropgaven, driftsopgaven eller bygge/projekteringsopgaven. Data indregnes fra danske og en andel af de udenlandske anlægsområder. Kriterier for IKKE-FINANSIELLE DATA 163

168 Gri indikator OFFENTLIGGJORT I 2010 PROFIL Strategi og analyse 1.1 Forord fra den administrerende direktør 1.2 Beskrivelse af væsentligste påvirkninger, risici og muligheder Organisationsprofil 2.1 Organisationens navn 2.2 Primære mærker, produkter og/eller tjenesteydelser 2.3 Operationel struktur 2.4 Placering af organisationens hovedkontor 2.5 Lande hvor organisationen opererer 2.6 Ejerskabsform 2.7 Markeder organisationen servicerer 2.8 Organisationens omfang 2.9 Ændringer i størrelse, struktur og lign. i rapporteringsperioden 2.10 Priser vundet i rapporteringsperioden EU1 Kapacitet EU2 Nettoenergiproduktion EU3 Antal private og industri-/erhvervskunder Længde af transmissions- og EU4 distributionsledninger EU5 Tildeling af CO 2 kvoter Rapportparametre 3.1 Rapporteringsperiode 3.2 Dato for den seneste rapport 3.3 Rapporteringsfrekvens 3.4 Kontaktperson for spørgsmål vedrørende rapporten 3.5 Proces for definition af rapportens indhold 3.6 Afgrænsning af rapporten 3.7 Særlige begrænsninger i rapportens omfang eller afgrænsning 3.8 Grundlag for rapportering om joint ventures, dattervirksomheder etc. 3.9 Dataopgørelsesmetoder og -grundlag 3.10 Forklaring på evt. tilpasninger af information i tidligere rapporter 3.11 Væsentlige ændringer i tidligere rapporteringsperioder 3.12 GRI indholdsindex 3.13 Verifikation ledelse, erklæringer og engagement 4.1 Organisationens ledelsesstruktur 4.2 Angivelse af om bestyrelsesformanden er administrerende direktør 4.3 Bestyrelsesmedlemmer der er uafhængige og ikke er i direktionen 4.4 Foranstaltninger til anbefalinger eller vejledning af bestyrelsen 4.5 Kobling mellem aflønning og resultater 4.6 Procedurer i bestyrelsen til at afværge interessekonflikter 4.7 Metode til at afgøre bestyrelsesmedlemmernes kvalifikationer 4.8 Internt udviklede erklæringer om vision, værdier, principper etc. 4.9 Bestyrelsens tilsyn med styringen af resultater, f.eks. indenfor økonomi 4.10 Processer til evaluering af bestyrelsens egen indsats 4.11 Anvendelse af forsigtighedsprincippet i organisationen 4.12 Eksternt udviklede initiativer som organisationen støtter 4.13 Medlemskaber af organisationer 4.14 Liste over interessentgrupper der er involveret i organisationen 4.15 Identificering og udvælgelse af de relevante interessenter 4.16 Tilgang til stakeholder-dialog 4.17 Vigtige emner og bekymringer fra stakeholder-dialogen ledelsestilgang DMA Ledelsestilgang, økonomi DMA Ledelsestilgang, miljø DMA Ledelsestilgang, arbejdsforhold DMA Ledelsestilgang, menneskerettigheder DMA Ledelsestilgang, samfund DMA Ledelsestilgang, produkter 164 IKKE-FINANSIELLE DATA

169 RESULTATINDIKATORER økonomiske EC1 EC2 Direkte genereret og fordelt økonomisk værdi Følgevirkninger af klimaforandringerne for virksomheden EC4 Væsentlig økonomisk støtte fra staten EU6 Planlægning til sikring af elforsyningen EU7 EU8 EU10 Programmer til styring af efterspørgslen på el Udviklingsaktiviteter indenfor elforsyning og bæredygtighed Planlagt kapacitet i forhold til forventet efterspørgsel EU11 Gennemsnitlig produktionseffektivitet EU12 Transmissons- og distributionstab miljø EN1 EN2 EN3 EN4 EN5 EN6 Materialeforbrug fordelt på vægt eller volumen Procentdel af anvendte materialer der er genanvendt Direkte energiforbrug fordelt på primær energikilde Indirekte energiforbrug fordelt på primær energikilde Resultater af energisparetiltag og effektivitetsforbedringer Energieffektivt eller vedvarende energi udbudt i produkter EN8 Samlet vandudtræk fordelt på kilde EN11 EN12 EN16 Lokaliteter beliggende i eller i nærheden af beskyttede naturområder Påvirkninger af biodiversiteten i beskyttede naturområder Samlede direkte og indirekte drivhusgasudledninger EN18 Reduktion af drivhusgasudledninger EN20 EN21 EN22 EN23 EN24 EN28 EN29 NO x og SO x samt andre væsentlige luftudledninger Samlet vandudledning fordelt på kvalitet og destination Total affaldsmængde fordelt på type og afskaffelsesmetode Samlet antal og omfang af betydelige udslip Vægten af farligt affald og andel sendt til behandling i udlandet Bøder og sanktioner for overskridelse af miljølove og regler Væsentlige miljømæssige konsekvenser ved transport Arbejdsforhold EU14 EU15 Programmer til at sikre kvalificeret arbejdskraft Medarbejderne der går på pension de kommende 5 og 10 år EU16 Politik om sikkerhed og sundhed EU17 EU18 LA1 LA2 LA4 LA5 LA7 LA8 LA10 LA12 LA13 LA14 Eksterne konsulenter og entreprenører i arbejdsstyrken Konsulenter og entreprenører med arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsstyrke fordelt på arbejdstype, kontrakttype og region Personaleomsætning fordelt på aldersgruppe, køn og område Medarbejdere der er omfattet af kollektive overenskomster Korteste varslingsperiode inden betydelige strukturændringer Arbejdsrelaterede lidelser og dødsfald og fravær Programmer til hjælp ved alvorlige sygdomme Gennemsnitligt antal uddannelsestimer pr. ansat Evaluering af ansattes præstationer og karriereudvikling Sammensætning af ledelsesorganer og ansatte Forholdet mellem mænds og kvinders grundløn menneskerettigheder HR1 HR2 HR3 HR4 HR6 Samfund EU21 S01 Investeringsaftaler med tiltag i forhold til menneskerettigheder Samarbejdspartnere med screening ang. menneskerettigheder Undervisning i politikker og procedure ang. menneskerettigheder Samlet antal tilfælde af diskrimination samt iværksatte tiltag Risiko for børnearbejde og initiativer til at udrydde dette Beredskab, træningsprogrammer samt genoprettelse Virksomhedens indflydelse på omkringliggende samfund S02 Risikoanalyse i forhold til korruption S03 Oplæring i anti-korruptionspolitikker og procedurer IKKE-FINANSIELLE DATA 165

170 S04 S05 S06 S07 S08 Iværksatte tiltag som reaktion på korruption Holdninger til og deltagelse i udviklingen af offentlig politik Værdi af økonomiske eller andre bidrag til politiske partier og lign. Retssager, i relation til anti-konkurrence og lign. Bøder og sanktioner for overskridelse af love og bestemmelser Produkter EU25 EU27 Antal skader og dødsfald som følge af virksomhedens aktiver Afbrud på privatkunders elforsyning, grundet manglende betaling EU28 Hyppighed af strømafbrydelser EU29 Gennemsnitlig varighed af strømafbrydelser EU30 Gennemsnitlig rådighedsfaktor for elværker PR1 PR2 PR3 PR4 Sikkerhed og sundhed i produkter og tjenesteydelsers livscyklus Lovbrud ang. sundhed og sikkerhed fra produkter og lign. Oplysninger om produkter og tjenesteydelser krævet af procedurer Lovbrud ang. mærkningen af produkter og tjenesteydelser PR5 Praksis omkring kundetilfredshed. PR6 PR7 PR8 PR9 Overholdelse af lovgivning etc. vedrørende markedsføring Lov- og aftaleovertrædelser vedrørende markedsføring Beskyttelsen af kunders private oplysninger og mistede data Bøder for overtrædelser ved levering og brug af produkter og lign. Fuldstændig rapportering Delvis rapportering Ingen rapportering Specifikke henvisninger til og besvarelsen af de enkelte GRI indikatorer kan ses i DONG Energy s online rapportering på IKKE-FINANSIELLE DATA

171 ÅrsrEGnsKab 2010 MODERSELSKABET DONG ENERGy A/S CVR nr Årsregnskabet for moderselskabet DONG Energy A/S er en integreret del af den samlede årsrapport. Dele af moderselskabets årsregnskab fremgår alene af den foranstående del af årsrapporten. Disse dele er: Ledelsesberetning samt de dele af anvendt regnskabspraksis og noter, som er sammenfaldende med de tilsvarende dele af koncernens årsregnskab. FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET 167

172 TOTAliNDkOmSTOPGøRElSE FOR MODERSELSKABET 1. JANUAR DECEMBER mio. kr. Note Nettoomsætning Produktionsomkostninger 4, 9 (96) (98) bruttoresultat 3 0 Ledelse og administration 4, 5 (66) (132) Resultat af primær drift (EbiT) (63) (132) Resultat ved salg af virksomheder Finansielle indtægter Finansielle omkostninger 7 (11.980) (9.619) Resultat før skat Skat af årets resultat 8 10 (82) Årets resultat Anden totalindkomst værdiregulering af sikringsinstrumenter: Årets værdiregulering (132) (88) Værdiregulering overført til finansielle poster (1) (7) Skat af værdiregulering af sikringsinstrumenter Anden totalindkomst (100) (72) Totalindkomst i alt FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET

173 mio. kr. Note Årets resultat fordeles således: Aktionærer i DONG Energy A/S Hybridkapitalejere i DONG Energy A/S (korrigeret for skatteeffekt) Årets resultat Årets totalindkomst fordeles således: Aktionærer i DONG Energy A/S Hybridkapitalejere i DONG Energy A/S Totalindkomst i alt Foreslået udbytte pr. aktie á 10 kr. i kr. 7,5 1,64 FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET 169

174 balance FOR MODERSELSKABET 31. DECEMBER Aktiver mio. kr. Note Investeringsejendomme Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 9 9 Materielle aktiver under opførelse 0 1 materielle aktiver Kapitalandele i dattervirksomheder Andre værdipapirer Tilgodehavender Andre langfristede aktiver langfristede aktiver Tilgodehavender Selskabsskat Værdipapirer Likvide beholdninger kortfristede aktiver Aktiver bestemt for salg Aktiver FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET

175 Passiver mio. kr. Note Aktiekapital Reserver Overført resultat Foreslået udbytte Egenkapital tilhørende aktionærer i DONG Energy A/S Hybridkapital Egenkapital Udskudt skat Obligationslån Kreditinstitutter langfristede forpligtelser Obligationslån Kreditinstitutter Andre gældsforpligtelser kortfristede forpligtelser forpligtelser Passiver FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET 171

176 EGENkAPiTAlOPGøRElSE FOR MODERSELSKABET 1. JANUAR DECEMBER mio. kr. Reservef or sikringstransaktioner Aktiekapital Overkursfond ved emission Overført resultat Foreslået udbytte Egenkapital tilhørende aktionærer i DONG Energy A/S Hybridkapital i alt Egenkapital 1. januar (99) Årets totalindkomst Årets resultat Anden totalindkomst Årets værdiregulering - (132) (132) - (132) Værdiregulering overført til finansielle poster - (1) (1) - (1) Skat af værdiregulering af sikringsinstrumenter Totalindkomst i alt 0 (100) Transaktioner med ejere Betalt rente, hybridkapital (451) (451) Skat, hybridkapital Foreslået udbytte (2.203) Betalt udbytte (481) (481) - (481) Egenkapitalbevægelser i 2010 i alt 0 (100) 0 (733) Egenkapital 31. december (199) FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET

177 mio. kr. Reserve for sikringstransaktioner Aktiekapital Overkursfond ved emission Overført resultat Foreslået udbytte Egenkapital tilhørende aktionærer i DONG Energy A/S Hybridkapital i alt Egenkapital 1. januar (27) Årets totalindkomst Årets resultat Anden totalindkomst Årets værdiregulering - (88) (88) - (88) Værdiregulering overført til finansielle poster - (7) (7) - (7) Skat af værdiregulering af sikringsinstrumenter Totalindkomst i alt 0 (72) Transaktioner med ejere Betalt rente, hybridkapital (451) (451) Skat, hybridkapital Foreslået udbytte (481) Betalt udbytte (1.926) (1.926) - (1.926) Egenkapitalbevægelser i 2009 i alt 0 (72) (1.445) Egenkapital 31. december (99) FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET 173

178 PENGESTRømSOPGøRElSE FOR MODERSELSKABET 1. JANUAR DECEMBER mio. kr Pengestrømme fra primær drift 17 (204) 447 Renteindbetalinger og lignende Renteudbetalinger og lignende (11.756) (5.603) Betalt selskabsskat Pengestrømme fra driftsaktivitet Køb af materielle aktiver 0 (5) Salg af dattervirksomheder Finansielle transaktioner med dattervirksomheder (5.360) (18.405) Køb af værdipapirer (6.199) (3.697) Salg af værdipapirer Modtagne udbytter samt kapitaludlodning Øvrige investeringer (5) (4) Pengestrømme fra investeringsaktivitet (6.964) (17.256) Provenue ved optagelse af lån Afdrag på lån (3.856) (1.023) Udbetalt udbytte (481) (1.926) Betalt rente af hybridkapital (451) (451) Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Årets pengestrømme (893) (1.825) Likvider 1. januar Årets pengestrømme (893) (1.825) likvider 31. december FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET

179 NOTER TIL MODERSELSKABSREGNSKAB Note 1 Regnskabsgrundlag Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger Noter til totalindkomstopgørelsen 3 Nettoomsætning Personaleomkostninger Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Skat af årets resultat Noter til balancen 9 Materielle aktiver Dattervirksomheder, associerede virksomheder og andre værdipapirer Tilgodehavender Aktiver bestemt for salg Egenkapital Udskudt skat Gældsforpligtelser Tilgodehavende og skyldig selskabsskat Noter til pengestrømsopgørelsen 17 Pengestrømme fra primær drift Salg af virksomheder Likvider Noter uden henvisning 20 Finansielle risici Finansielle instrumenter Leasing Eventualaktiver og -forpligtelser Transaktioner med nærtstående parter Virksomhedsoversigt FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET 175

180 REGNSkAbSGRuNDlAG 01 Regnskabsgrundlag Årsregnskabet for moderselskabet udarbejdes som følge af årsregnskabslovens krav om udarbejdelse af et separat moderselskabsregnskab for IFRS-aflæggere. Årsregnskabet for moderselskabet aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og opfylder tillige International Financial Reporting Standards udstedt af IASB. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede og statslige aktieselskaber, jf. IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven. Implementering af nye standarder og fortolkningsbidrag Der henvises til beskrivelsen i note 1 til koncernregnskabet. Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis I forhold til den beskrevne anvendte regnskabspraksis for koncernregnskabet (der henvises til note 39 til koncernregnskabet), afviger moderselskabets anvendte regnskabspraksis på følgende punkter: Omregning af fremmed valuta Kursregulering af mellemværender, der anses for en del af den samlede nettoinvestering i virksomheder med en anden funktionel valuta end danske kroner, indregnes i moderselskabets årsregnskab i årets resultat under finansielle poster. Tilsvarende indregnes valutakursgevinster og -tab på den del af lån og afledte finansielle instrumenter, der er indgået til kurssikring af nettoinvesteringen i disse virksomheder, direkte i årets resultat under finansielle poster. udbytte af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder Udbytte fra kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder indtægtsføres i årets resultat i det regnskabsår, hvor udbyttet deklareres. materielle aktiver Investeringsejendomme omfatter ejendomme, som besiddes for at opnå lejeindtægter, og som kun i uvæsentligt omfang anvendes til egen brug. Investeringsejendomme måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Investeringsejendomme afskrives over 20 år. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar afskrives over 3-5 år. kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder måles i moderselskabets årsregnskab til kostpris. Såfremt der er indikation af værdiforringelse, foretages værdiforringelsestest som beskrevet i anvendt regnskabspraksis for koncernregnskabet. Hvor kostprisen overstiger genindvindingsværdien, nedskrives til denne lavere værdi. Nettoomsætning Lejeindtægter omfatter indtægter fra erhvervslejemål og indregnes over lejeperioden. Indtægter fra tjenesteydelser indregnes, når levering har fundet sted. 176 FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET

181 REGNSkAbSmæSSiGE SKØN OG VURDERINGER 02 Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen for moderselskabet, foretages blandt andet ved fastlæggelsen af nedskrivningsbehov på kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder. De anvendte skøn er baseret på forudsætninger, som ledelsen vurderer forsvarlige, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller unøjagtige, og uventede begivenheder eller omstændigheder kan opstå. Endvidere er virksomheden underlagt risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater afviger fra disse skøn. Finansielle risici for DONG Energy-koncernen er omtalt i note 31 til koncernregnskabet. Der er i noterne oplyst om forudsætninger om fremtiden og andre skønsmæssige usikkerheder på balancedagen, hvor der er betydelig risiko for ændringer, der kan føre til en væsentlig regulering af den regnskabsmæssige værdi af aktiver eller forpligtelser indenfor det næste regnskabsår. Det er ledelsens vurdering, at der ikke som led i anvendelsen af moderselskabets regnskabspraksis foretages vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger, som kan have væsentlig indvirkning på de i årsregnskabet indregnede beløb. 03 Nettoomsætning mio. kr Lejeindtægter og salg af tjenesteydelser Nettoomsætning FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET 177

182 NOTER TIL TOTALINDKOMSTOPGØRELSEN 04 Personaleomkostninger mio. kr Gager, lønninger og honorarer (16) (16) Personaleomkostninger (16) (16) Personaleomkostningerne er indregnet således: Produktionsomkostninger (13) (13) Ledelse og administration (3) (3) Personaleomkostninger (16) (16) DONG Energy A/S har i 2010 gennemsnitligt beskæftiget 7 medarbejdere (2009: 4 medarbejdere). Aflønning af bestyrelse og direktion 2010 t. kr. Gager Bonus Pension i alt moderselskabets bestyrelse: Formand (500) 0 0 (500) Næstformand (300) 0 0 (300) Øvrige medlemmer 1 (1.706) 0 0 (1.706) Revisions- og Risikokomite: Formand (100) 0 0 (100) Øvrige medlemmer 2 (100) 0 0 (100) vederlagskomite: Formand (50) 0 0 (50) Øvrigt medlem (25) 0 0 (25) Direktion i moderselskabet: Administrerende direktør (4.822) (827) (2) (5.651) Koncernøkonomidirektør (4.399) (1.198) (2) (5.599) Aflønning (12.002) (2.025) (4) (14.031) 1 Årshonorar udgjorde 175 t. kr. pr. medlem i Årshonorar udgjorde 50 t. kr. pr. medlem i Der er etableret bonusprogram for direktionen. I den administrerende direktørs ansættelseskontrakt indgår en fratrædelsesordning, som ved fratræden efter opsigelse fra selskabets side medfører udbetaling af gage svarende til 33 1/2 måned (2009: 33 1/2 måned) fordelt på løn i opsigelsesperioden (12 måneder) og fratrædelsesgodtgørelse (21 1/2 måned). For koncernøkonomidirektøren medfører fratræden efter opsigelse fra selskabets side udbetaling af gage inklusive pension i 24 måneder (2009: 24 måneder) fordelt på løn i opsigelsesperioden (12 måneder) og fratrædelsesgodtgørelse (12 måneder). 178 FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET

183 2009 t. kr. Gager Bonus Pension i alt moderselskabets bestyrelse: Formand (500) 0 0 (500) Næstformand (300) 0 0 (300) Øvrige medlemmer 1 (1.575) 0 0 (1.575) Revisions- og Risikokomite: Formand (100) 0 0 (100) Øvrige medlemmer 2 (100) 0 0 (100) vederlagskomite: Formand (50) 0 0 (50) Øvrigt medlem (25) 0 0 (25) Direktion i moderselskabet: Administrerende direktør (4.817) (1.363) (2) (6.182) Koncernøkonomidirektør (4.384) (1.000) (2) (5.386) Aflønning (11.851) (2.363) (4) (14.218) 1 Årshonorar udgjorde 175 t.kr. pr. medlem i Årshonorar udgjorde 50 t.kr. pr. medlem i Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor mio. kr Lovpligtig revision (1) 0 Samlet honorar til Pricewaterhousecoopers (1) 0 Lovpligtig revision 0 (2) Skatte- og momsmæssig rådgivning 0 (1) Andre ydelser 0 (1) Samlet honorar til kpmg 0 (4) Lovpligtig revision 0 (1) Samlet honorar til Deloitte 0 (1) FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET 179

184 NOTER TIL TOTALINDKOMSTOPGØRELSEN 06 Finansielle indtægter mio. kr Renteindtægter fra likvide beholdninger mv Renteindtægter fra dattervirksomheder Renteindtægter fra værdipapirer til dagsværdi Kursgevinster fra værdipapirer til dagsværdi Valutakursgevinster Værdiregulering af afledte finansielle instrumenter Modtagne udbytter Øvrige finansielle indtægter finansielle indtægter Finansielle omkostninger mio. kr Renteomkostninger vedrørende gældsforpligtelser (1.753) (1.094) Renteomkostninger til dattervirksomheder (76) (143) Nedskrivning på kapitalandele i dattervirksomheder 0 (19) Kurstab fra værdipapirer til dagsværdi (69) (31) Valutakurstab (2.199) (1.185) Værdiregulering af afledte finansielle instrumenter (7.883) (7.147) finansielle omkostninger (11.980) (9.619) Valutakursreguleringer indgår i årets resultat med 872 mio. kr. (2009: 987 mio. kr.). 180 FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET

185 08 Skat af årets resultat mio. kr Skat af årets resultat 10 (82) Skat af anden totalindkomst Årets skat Skat af årets resultat fremkommer således: Aktuel skat Udskudt skat (1) (238) Regulering af aktuel skat vedrørende tidligere år 115 (10) Regulering af udskudt skat vedrørende tidligere år (111) 26 Skat af årets resultat 10 (82) 2010 mio. kr. pct. Skat af årets resultat kan forklares således: Beregning 25% skat af resultat før skat (449) (25) Skatteeffekt af: Ikke-skattepligtige indtægter Ikke-fradragsberettigede omkostninger (2) (0) Regulering af skat vedrørende tidligere år 4 (0) Årets effektive skat mio. kr. pct. Skat af årets resultat kan forklares således: Beregning 25% skat af resultat før skat (1.291) (25) Skatteeffekt af: Ikke-skattepligtige indtægter Ikke-fradragsberettigede omkostninger (14) 0 Regulering af skat vedrørende tidligere år 16 0 Årets effektive skat (82) (2) FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET 181

186 NOTER TIL BALANCEN 09 Materielle aktiver mio. kr. Investeringsejendomme Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle aktiver under opførelse i alt Kostpris 1. januar Overførsel - 1 (1) 0 kostpris 31. december Afskrivninger 1. januar 2010 (42) (1) - (43) Årets afskrivninger (4) (1) - (5) Afskrivninger 31. december 2010 (46) (2) 0 (48) Regnskabsmæssig værdi 31. december Afskrivninger indgår i posten produktionsomkostninger i årets resultat. mio. kr. Investeringsejendomme Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle aktiver under opførelse i alt Kostpris 1. januar Tilgang Overførsel - 10 (10) 0 kostpris 31. december Afskrivninger 1. januar 2009 (38) - - (38) Årets afskrivninger (4) (1) - (5) Afskrivninger 31. december 2009 (42) (1) 0 (43) Regnskabsmæssig værdi 31. december Dagsværdien af investeringsejendomme udgør 91 mio. kr. (2009: 100 mio. kr.). Opgørelsen af dagsværdien er baseret på en kapitalværdiberegning. Kapitalværdien er opgjort som nutidsværdien af de forventede fremtidige nettopengestrømme for ejendommene. Nettopengestrømmene er opgjort på baggrund af budgetter for perioden Der er anvendt en diskonteringssats før skat på 6,2%. I terminalperioden er forudsat en vækstrate på 2%. Der er ikke benyttet eksterne vurderingsmænd ved opgørelse af dagsværdien. Årets lejeindtægter fra investeringsejendomme på i alt 4 mio. kr. (2009: 5 mio. kr.) indgår i årets resultat under omsætning. Omkostninger til drift og vedligeholdelse af investeringsejendomme på i alt 0 kr. (2009: 0 kr.) indgår i årets resultat under produktionsomkostninger. Investeringsejendomme har været udlejet hele året til dattervirksomheder. Der er ikke tinglyst pantebreve eller andre begrænsninger i anvendelsen af investeringsejendomme pr. 31. december FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET

187 10 Dattervirksomheder, associerede virksomheder og andre værdipapirer Kapitalandele i dattervirksomheder Kapitalandele i asso cierede virksomheder Øvrige værdipapirer mio. kr Kostpris 1. januar Tilgang Afgang (293) (1.303) - Overført til aktiver bestemt for salg (175) - - kostpris 31. december Værdireguleringer 1. januar (19) - - (69) - - Nedskrivninger i året - (19) Overført til aktiver bestemt for salg værdireguleringer 31. december (19) Regnskabsmæssig værdi 31. december Der er ikke gennemført nedskrivningstests for kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder i 2010, da der ikke har været indikation af værdiforringelse i regnskabsåret. Der er i 2009 foretaget nedskrivning af kapitalandelen i DONG Energy Ayrshire Holdco Ltd. til genindvindingsværdien. Nedskrivningen udgør 19 mio. kr. Genindvindingsværdien er opgjort som en kapitalværdi på baggrund af forventede pengestrømme. Selskabet har ingen aktivitet. DONG Energy Frederiksberg Elnet A/S er afhændet i 2010 til DONG Energy Sales & Distribution A/S. DONG Energy A/S har ikke erhvervet aktier i selskaber i 2010 og Der henvises til virksomhedsoversigten i note 25. Associerede virksomheder 2009 mio. kr. Hjemsted Ejerandel Omsætning Årets resultat Aktiver Forpligtelser Swedegas AB Stockholm, Sverige 20% Swedegas AB er afhændet i regnskabsåret 2010 jf. note 12. FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET 183

188 NOTER TIL BALANCEN 11 Tilgodehavender mio. kr Tilgodehavender hos dattervirksomheder langfristede tilgodehavender 31. december Tilgodehavender hos dattervirksomheder Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter jf. note Deposita Øvrige tilgodehavender kortfristede tilgodehavender 31. december kort- og langfristede tilgodehavender 31. december Tilgodehavender bortset fra dagsværdi af afledte finansielle instrumenter og deposita, forfalder til betaling inden 1 år efter regnskabsårets udløb. Den regnskabsmæssige værdi af tilgodehavender skønnes at svare til dagsværdien. Tilgodehavender hos dattervirksomheder vedrører løbende kreditfaciliteter, der stilles til rådighed for dattervirksomhederne. 12 Aktiver bestemt for salg Der er ingen aktiver bestemt for salg pr. 31. december Aktiver bestemt for salg pr. 31. december 2009 vedrører kapitalandelen i Swedegas AB. Salget er gennemført i 1. kvartal Den regnskabsmæssige avance efter skat udgjorde ca. 155 mio. kr. mio. kr Langfristede aktiver Aktiver bestemt for salg 31. december FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET

189 13 Egenkapital Aktiekapital mio. kr Aktiekapital 1. januar Aktiekapital 31. december Selskabets aktiekapital er kr. fordelt på aktier á nom. 10 kr. Ingen aktier er tildelt særlige rettigheder. Der er ingen stemmeretsbegrænsninger. Aktierne er fuldt indbetalte. Aktierne kan kun overdrages eller på anden måde overføres med Finansministerens skrfitlige samtykke. Til vedtagelse af beslutninger om ændringer af vedtægterne eller om DONG Energy A/S opløsning kræves, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer samt af den stemmeberettigede aktiekapital er repræsenteret på generalforsamlingen. Udbytte Bestyrelsen indstiller, at der udbetales et udbytte på mio. kr. for regnskabsåret Der er i året udbetalt 481 mio. kr. i udbytte til aktionærer for regnskabsåret Betalt udbytte pr. aktie (DPS) á 10 kr. udgør 1,64 kr. (2009: 6,56 kr.). Udlodning af udbytte til aktionærerne har ingen skattemæssige konsekvenser for DONG Energy A/S. Hybridkapital Hybridkapitalen på mio. kr. omfatter den i juni 2005 gennemførte udstedelse af EUR-obligationer (hybridkapital) på det europæiske kapitalmarked. Lånets hovedstol udgør EUR 1,1 mia., hvortil knytter sig en række særlige vilkår. Udstedelsen havde til formål at styrke DONG Energy A/S kapitalgrundlag samt at finansiere DONG Energy s investeringer og opkøb. Obligationerne er efterstillet øvrige kreditorer og har en løbetid på år. Kuponrenten i de første ti år er fast på 5,5% p.a., hvorefter renten bliver variabel med Eurocibor + 3,2%. Skatteeffekten af kuponrentebetalinger indregnes direkte på egenkapitalen. Rente afregnes årligt medio året. DONG Energy A/S har mulighed for at undlade eller udskyde rentebetaling til obligationsejerne. Udskudte rentebetalinger forfalder dog, hvis DONG Energy A/S efterfølgende foretager udlodning til sine aktionærer. Provenuet fra udstedelse af hybridkapitalen udgjorde mio. kr. (EUR 1,1 mia.). DONG Energy A/S har ikke hidtil anvendt muligheden for at udskyde rentebetalinger. 14 Udskudt skat mio. kr Udskudt skat 1. januar Årets udskudte skat indregnet i årets resultat Regulering vedrørende tidligere år 111 (26) udskudt skat 31. december udskudt skat indregnes således i balancen: Udskudt skat (forpligtelser) udskudt skat 31. december, netto FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET 185

190 NOTER TIL BALANCEN 14 Udskudt skat mio. kr udskudt skat vedrører: Materielle aktiver Kortfristede aktiver (10) (6) Langfristede forpligtelser Genbeskatning Skattemæssige underskud (7) (19) udskudt skat 31. december ændring i midlertidige forskelle i årets løb 2010 mio. kr. Balance 1. januar Indregnet i årets resultat balance 31. december Materielle aktiver Kortfristede aktiver (6) (4) (10) Langfristede forpligtelser Genbeskatning Skattemæssige underskud (19) 12 (7) udskudt skat mio. kr. Balance 1. januar Indregnet i årets resultat balance 31. december Materielle aktiver Kortfristede aktiver (3) (3) (6) Langfristede forpligtelser Kortfristede forpligtelser (12) 12 0 Genbeskatning Skattemæssige underskud - (19) (19) udskudt skat FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET

191 15 Gældsforpligtelser mio. kr. i alt Kortfristede gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser i alt ikke-afledte finansielle instrumenter: Obligationslån Kassekreditter Øvrige kreditinstitutter Leverandørgæld Gæld til dattervirksomheder Øvrige gældsforpligtelser Afledte finansielle instrumenter: Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter Gældsforpligtelser 31. december Der er ikke knyttet usædvanlige krav eller betingelser til selskabets finansieringsaftaler, bortset fra de betingelser der fremgår af note 24 til koncernregnskabet. 16 Tilgodehavende og skyldig selskabsskat mio. kr Tilgodehavende selskabsskat 1. januar, netto Reguleringer aktuel skat vedrørende tidligere år 115 (10) Betalinger vedrørende tidligere år (317) (77) Årets aktuelle skat Årets aktuelle skat fra anden totalindkomst Betalinger vedrørende året - 18 Tilgodehavende selskabsskat 31. december, netto FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET 187

192 NOTER TIL PENGESTRØMSOPGØRELSEN 17 Pengestrømme fra primær drift mio. kr Resultat af primær drift (EBIT) (63) (132) Afskrivninger 5 5 Resultat af primær drift før afskrivninger (EbiTDA) (58) (127) Øvrige korrektioner Pengestrømme fra primær drift før ændring i nettoarbejdskapital 147 (62) Ændring i tilgodehavender fra salg (69) 132 Ændring i øvrige tilgodehavender (76) (79) Ændring i leverandørgæld (397) 257 Ændring i øvrige gældsforpligtelser ændring i nettoarbejdskapital (351) 509 Pengestrømme fra primær drift (204) Salg af virksomheder mio. kr Andre langfristede aktiver Resultat ved salg af virksomheder kontant salgssum Salg af virksomheder i 2010 Salg af virksomheder i 2010 omfatter selskaberne Swedegas AB og Frederiksberg Elnet A/S. Den regnskabsmæssige avance for salget af Swedegas AB blev opgjort til 155 mio. kr, mens salget af Frederiksberg Elnet A/S udløste et regnskabsmæssigt tab på 82 mio. kr. Salg af virksomheder i 2009 Salg af virksomheder i 2009 omfatter Frederiksberg Forsyning A/S og Frederiksberg Forsynings Ejendomsselskab A/S og udløste en regnskabsmæssig avance på henholdsvis 1 mio. kr. og 31 mio. kr. 188 FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET

193 19 Likvider mio. kr Likvide beholdninger, der frit kan disponeres over Kassekreditter, som indgår i den løbende likviditetsstyring, jf. note 15 0 (1.478) likvider 31. december, jf. pengestrømsopgørelse likvide beholdninger kan specificeres i følgende balanceposter: Likvide beholdninger, der frit kan disponeres over likvide beholdninger 31. december værdipapirer kan specificeres i følgende balanceposter: Øvrige værdipapirer, som ikke indgår i den løbende likviditetsstyring værdipapirer 31. december Finansielle risici Moderselskabet fungerer som koncernens interne bank i relation til finansiering, valuta-, rente- og likviditetsstyring samt indgåelse af visse råvarerelaterede kontrakter, jf. afsnittene Risikostyring og Forretningsmæssige risici i ledelsesberetningens kapitel om Risiko og risikostyring side Som led i den finansielle styring foretager DONG Energy A/S sikring af risici vedrørende valuta og rente. Sikring foretages helt eller delvist af indregnede aktiver og forpligtelser (sikring af dagsværdi) og fremtidige transaktioner (sikring af pengestrømme) i overensstemmelse med de fastsatte rammer i den af DONG Energy implementerede finansielle risikopolitik. Som sikringsinstrumenter anvendes afledte finansielle instrumenter såsom terminsforretninger, swaps og optioner. I enkelte tilfælde har selskabet ligeledes indgået kontrakter til afdækning af risici i dattervirksomheder. valutarisici mio. kr. Likvider og tilgodehavender Gældsforpligtelser Afdækket ved sikringsinstrumenter Nettoposition Likvider og tilgodehavender Gældsforpligtelser Afdækket ved sikringsinstrumenter Nettoposition EUR (28.496) (14.358) (29.075) (11.839) USD (4.185) (3.172) GBP (6.932) (8.946) (3.691) (346) SEK 6 (34) (1.517) (1.545) 0 (250) (1.595) (1.845) NOK (3.995) (3.037) Øvrige (1.265) (138) (1.034) 106 i alt (39.647) (2.718) (13.449) (32.805) FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET 189

194 NOTER UDEN HENVISNING 20 Finansielle risici Pr. 31. december 2010 udgør urealiserede værdireguleringer på afledte finansielle instrumenter til valutasikring af indregnede aktiver og forpligtelser i alt -100 mio. kr. (31. december 2009: -294 mio. kr.), der er indregnet i moderselskabets totalindkomstopgørelse. følsomhedsanalyse DONG Energy A/S væsentligste valutarisici knytter sig til USD, GBP, SEK og NOK. Selskabet opgør og styrer ligeledes valutarisikoen overfor EUR, men da prisudsving mellem DKK og EUR er små, er risikoen ikke vurderet væsentlig. En stigning i valutakursen for USD på 10% i forhold til balancedagens valutakurs ville alt andet lige have haft en positiv indvirkning på resultat og egenkapital på 236 mio. kr. (2009: 256 mio. kr.). Et fald i valutakursen ville alt andet lige have haft en tilsvarende modsatrettet påvirkning. En stigning i valutakursen for GBP på 10% i forhold til balancedagens valutakurs ville alt andet lige have haft en negativ indvirkning på resultat og egenkapital på -369 mio. kr. (2009: mio. kr.). Et fald i valutakursen ville alt andet lige have haft en tilsvarende modsatrettet påvirkning. ineffektivitet Ineffektivitet af rentesikring udgør i mio. kr. (2009: 7 mio. kr.). Rentesikring DONG Energy A/S foretager som led i sin finansielle styring renteomlægning af lån fra variabel rente til fast rente eller omvendt ved hjælp af renteswaps. For renteswaps, der omlægger variabelt forrentede lån til fast rente (sikring af pengestrømme), udgør værdireguleringer indregnet direkte i egenkapitalen pr. 31. december 2010 i alt -265 mio. kr. (31. december 2009: -133 mio. kr.). Der henvises til note 32 i koncernregnskabet. Modpartsrisici Modpartsrisici er risikoen for, at et regnskabsmæssigt tab realiseres, såfremt en modpart i en aftale ikke kan opfylde sine kontraktlige forpligtelser. DONG Energy A/S modpartsrisiko omfatter primært tilgodehavender hos finansielle modparter. For generelt at mindske risikoen foretages løbende kreditvurderinger af samarbejdspartnere. En stigning i valutakursen for SEK på 10% i forhold til balancedagens valutakurs ville alt andet lige have haft en negativ indvirkning på resultat og egenkapital på -155 mio. kr. (2009: -185 mio. kr.). Et fald i valutakursen ville alt andet lige have haft en tilsvarende modsatrettet påvirkning. En stigning i valutakursen for NOK på 10% i forhold til balancedagens valutakurs ville alt andet lige have haft en positiv indvirkning på resultat og egenkapital på 393 mio. kr. (2009: 460 mio. kr.). Et fald i valutakursen ville alt andet lige have haft en tilsvarende modsatrettet påvirkning. De beløb, som de nævnte poster er opført med i balancen, svarer til selskabets maksimale modpartsrisiko. Tab på tilgodehavender vedrørende enkelte samarbejdspartnere har historisk været lave. Der vurderes ikke at være særlige koncentrationer af modpartsrisici. Selskabets modpartsrisiko i forbindelse med indgåelse af afledte finansielle instrumenter er begrænset ved, at disse primært er indgået med større internationale pengeinstitutter eller andre modparter med høj kreditværdighed. Der henvises til note 31 i koncernregnskabet. Renterisici Renterisici er risikoen for, at udefra kommende ændringer i aftalte rentesatser medfører forøgede renteomkostninger eller reducerede renteindtægter for DONG Energy A/S. For en analyse af selskabets rentefølsomhed henvises til note 31 i koncernregnskabet. 190 FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET

195 21 Finansielle instrumenter forfaldstidspunkter for finansielle gældsforpligtelser inklusive rentebetalinger 2010 mio. kr. Regnskabsmæssig værdi Betalingsfor pligtelse Efter 2015 ikke-afledte finansielle instrumenter: Obligationslån Kassekreditter Øvrige kreditinstitutter Leverandørgæld Gæld til dattervirksomheder Øvrige gældsforpligtelser Afledte finansielle instrumenter: Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter Gældsforpligtelser mio. kr. Regnskabsmæssig værdi Betalingsfor pligtelse Efter 2014 ikke-afledte finansielle instrumenter: Obligationslån Kassekreditter Øvrige kreditinstitutter Leverandørgæld Gæld til dattervirksomheder Øvrige gældsforpligtelser Afledte finansielle instrumenter: Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter Gældsforpligtelser I tilknytning hertil har DONG Energy A/S pr. 31. december 2010 udstedt hybridkapital med hovedstol på mio. kr. og med udløb i år Forfaldsfordelingen er baseret på udiskonterede pengestrømme på finansielle gældsforpligtelser. FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET 191

196 NOTER UDEN HENVISNING 21 Finansielle instrumenter kategorier af finansielle instrumenter mio. kr. Regnskabsmæssig værdi Dagsværdi Regnskabsmæssig værdi Dagsværdi Afledte finansielle instrumenter, der indgår i handelsbeholdning Værdipapirer finansielle aktiver, der måles til dagsværdi via årets resultat Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af fremtidige pengestrømme Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af dagsværdier finansielle aktiver anvendt som sikringsinstrumenter Øvrige tilgodehavender Likvide beholdninger udlån og tilgodehavender Afledte finansielle instrumenter, der indgår i handelsbeholdning finansielle forpligtelser, der måles til dagsværdi via årets resultat Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af fremtidige pengestrømme Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af dagsværdier finansielle forpligtelser anvendt som sikringsinstrumenter Obligationslån Kreditinstitutter Andre gældsforpligtelser finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET

197 Dagsværdihierarki af finansielle instrumenter mio. kr. Noterede priser (niveau 1) Observerbare input (niveau 2) Ikke observerbare input (niveau 3) i alt Noterede priser (niveau 1) Observerbare input (niveau 2) Ikke observerbare input (niveau 3) i alt Afledte finansielle instrumenter Værdipapirer Aktiver Afledte finansielle instrumenter 0 (5.630) 0 (5.630) 0 (4.170) (96) (4.266) forpligtelser 0 (5.630) 0 (5.630) 0 (4.170) (96) (4.266) Niveau 1 omfatter noterede værdipapirer der handles på aktive markeder. Niveau 2 omfatter afledte finansielle instrumenter, hvor der anvendes værdiansættelsesmetoder med observerbare input til måling af dagsværdien, og hvor der foretages tilbagediskontering til nutidsværdi med en af DONG Energy A/S fastsat diskonteringsfaktor. Niveau 2 omfatter ligeledes noterede værdipapirer, der ikke har været handlet i markedet tilstrækkeligt til, at en pålidelig dagsværdi kan findes. Niveau 3 indeholder øvrige afledte finansielle instrumenter, hvori værdien af et eller flere væsentlige ikke observerbare input er skønnet og hvor summen af disse skønnede ikke observerbare input kan påvirke dagsværdien. Afstemning af finansielle instrumenter baseret på ikke observerbare input mio. kr. Afledte finansielle instrumenter (aktiver) Afledte finansielle instrumenter (forpligtelser) Afledte finansielle instrumenter (aktiver) Afledte finansielle instrumenter (forpligtelser) Primo 1. januar - (96) 33 - Gevinst og tab indregnet i årets resultat under nettoomsætning (64) 96 (33) (26) Køb (6) - - (88) Øvrige overførsler til og fra niveau ultimo 31. december (96) Tab vedrørende aktiver og forpligtelser, der værdiansættes på baggrund af ikke observerbare input, og som fortsat er indregnet i balancen pr. 31. december 2010 er indregnet med -19 mio. kr. i årets resultat under nettoomsætning (2009: -98 mio. kr.). FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET 193

198 NOTER UDEN HENVISNING 22 Leasing Operationel leasing Dkk million Minimum lease ydelse Fremleje Netto Minimum lease ydelse Fremleje Netto 0-1 year 106 (95) (73) years 34 (31) 3 42 (47) (5) minimum lease payments 140 (126) (120) 7 Dong Energy A/S har indgået operationelle leasingkontrakter, der omfatter leje af kontorlokaler samt leasing af biler på vegne af koncernens virksomheder. Sidstnævnte aftale løber over en periode op til 5 år. Der er ingen væsentlige begrænsninger i aftalerne. I 2010 er indregnet 86 mio. kr. (2009: 89 mio. kr.) i årets resultat vedrørende operationelle leasingydelser. DONG Energy A/S har indgået operationelle leasingkontrakter, der omfatter fremleje af kontorlokaler og udlejning af investeringsejendomme. Der er ingen væsentlige begrænsninger i aftalerne. Der er ikke indgået lejeaftaler udover 5 år. I 2010 er indregnet 89 mio. kr. (2009: 92 mio. kr.) i årets resultat vedrørende lejeindtægter. 23 Eventualaktiver og -forpligtelser Eventualaktiver DONG Energy A/S er som aktionær i det gensidige forsikringsselskab Oil Insurance Limited (OIL) underlagt bestemmelser, der medfører betaling af udtrædelsespræmie (Theoretical Withdrawal Premium - TWP), såfremt der vælges at udtræde af den Gensidige forsikringsdækning. Ligeledes er DONG Energy A/S pålagt at betale en reguleringspræmie (Avoided Premium Surcharge - APS), såfremt der ændres eller reduceres i det nuværende forsikringsforhold. Den bagudrettede regulering (TWP) hensættes i regnskabet. Den fremadrettede præmie (APS) forventes ikke at overstige 1 mio. USD (2009: 1,5 mio USD). Eventualforpligtelser Garantier DONG Energy A/S har stillet garanti i forbindelse med dattervirksomheders og de af dattervirksomheder indgåede joint ventures deltagelse i efterforskning og produktion af naturgas og olie, opførelse og drift af vindmølleparker, geotermiske anlæg og naturgasanlæg. DONG Energy A/S har endvidere afgivet garantier vedrørende lejeaftaler, nedtagningsforpligtelser, købs- og salgsaftaler m.m. DONG Energy A/S indestår som selvskyldner for bankmellemværender i dattervirksomheder for mio. kr. (2009: mio kr.). Retssager DONG Energy A/S er part i en række retssager og juridiske tvister, der hverken samlet eller enkeltvis vil kunne have betydning for selskabets økonomiske stilling. 194 FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET

199 24 Transaktioner med nærtstående parter Samhandel med dattervirksomheder og associerede virksomheder mio. kr Lejeindtægter og tjenesteydelser til dattervirksomheder Køb af varer og tjenesteydelser fra dattervirksomheder (101) (148) Renter dattervirksomheder (nettoindtægt) kapitaltransaktioner og mellemværender med dattervirksomheder og associerede virksomheder pr. 31. december mio. kr Tilgodehavender hos dattervirksomheder Gæld til dattervirksomheder (10.206) (7.745) Modtaget udbytte fra dattervirksomheder Modtaget udbytte fra associerede virksomheder 0 6 Der henvises til note 37 i koncernregnskabet. FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET 195

200 NOTER UDEN HENVISNING 25 Virksomhedsoversigt Navn Hjemsted Ejerandel Dattervirksomheder DE nr A/S Fredericia, Danmark 100% DONG E&P A/S Fredericia, Danmark 100% DONG El A/S Fredericia, Danmark 100% DONG Energy Ayrshire Holdco Ltd. London, England 100% DONG Energy Infrastruktur Holding GmbH Hamborg, Tyskland 100% DONG Energy Oil & Gas A/S Fredericia, Danmark 100% DONG Energy Pipelines GmbH Kiel, Tyskland 100% DONG Energy Power Holding A/S 1 Fredericia, Danmark 57% DONG Energy Sales & Distribution A/S Fredericia, Danmark 100% DONG Gas Distribution A/S Fredericia, Danmark 100% DONG Insurance A/S Fredericia, Danmark 100% DONG Naturgas A/S Fredericia, Danmark 100% DONG Oil Pipe A/S Fredericia, Danmark 100% DONG Storage A/S Fredericia, Danmark 100% DONG Sverige Distribution AB Göteborg, Sverige 100% DONG VE A/S Fredericia, Danmark 100% 1 Den resterende del af selskabet ejes af EnergiGruppen Jylland El A/S, som er 100% ejet af DONG Energy-koncernen. 196 FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET

201 ledelsespåtegning Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2010 for DONG Energy A/S. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Det er vor opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og pengestrømme for Ledelsesberetningen indeholder efter vor opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, for årets resultater og af koncernens og selskabets finansielle stilling som helhed, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og selskabet står over for. DONG Energy s ikke-finansielle rapportering er udarbejdet i overensstemmelse med de internationale retningslinjer for bæredygtighedsrapportering fra Global Reporting Initiative med et valgt niveau B+ (GRI-G3 s 2006 retningslinjer samt det sektorspecifikke tillæg for elselskaber). Det er vores opfattelse, at det ikke-finansielle regnskab repræsenterer en rimelig og afbalanceret præsentation af selskabets samfundsansvar og bæredygtighedsresultater. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Skærbæk, den 11. marts 2011 Direktion: Anders Eldrup Adm. direktør Carsten Krogsgaard Thomsen Koncernøkonomidirektør bestyrelse: Fritz H. Schur Lars Nørby Johansen Hanne Steen Andersen* Jakob Brogaard Formand Næstformand Poul Dreyer* Jørgen Peter Jensen* Jørn P. Jensen Jens Kampmann Poul Arne Nielsen Jens Nybo Stilling Sørensen* Lars Rebien Sørensen Mogens Vinther * Medarbejdervalgt PÅTEGNINGER 197

202 den uafhængige revisors påtegning Til aktionærerne i DONG Energy A/S Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for DONG Energy A/S for Koncernregnskabet og årsregnskabet omfatter totalindkomstopgørelse, aktiver, passiver, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter for såvel koncernen som selskabet. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Ledelsesberetningen, der ikke er omfattet af revisionen, udarbejdes ligeledes efter danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ansvaret omfatter endvidere valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Ledelsen har endvidere ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at koncernregnskabet og årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i koncernregnskabet og årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og pengestrømme for 2010 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet. København, den 11. marts 2011 Pricewaterhousecoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Mogens Nørgaard Mogensen Statsautoriseret revisor Fin T. Nielsen Statsautoriseret revisor 198 PÅTEGNINGER

203 revisorerklæring Den uafhængige revisors erklæring til DONG Energy s stakeholdere Vi har vurderet DONG Energy s ikke-finansielle regnskab for 2010 med henblik på at afgive en erklæring om CSR-data. Kriterier for udarbejdelse af det ikke-finansielle regnskab Kriterierne for udarbejdelse af det ikke-finansielle regnskab fremgår af den beskrevne regnskabspraksis på siderne Her er oplyst, hvilke af koncernens forretningsområder og aktiviteter, der medtages i de rapporterende typer af data samt om ledelsens begrundelse for valg af de medtagne data. Data er indregnet i henhold til den beskrevne anvendte regnskabspraksis for ikke-finansielle data. Ansvarsforhold Selskabets ledelse har ansvaret for udarbejdelse af det ikke-finansielle regnskab, herunder for etablering af registrerings- og interne kontrolsystemer til sikring af et pålideligt rapporteringsgrundlag, for fastsættelsen af acceptable rapporteringskriterier samt for valg af data til indsamling. Vores ansvar er på grundlag af vores vurdering at udtrykke en konklusion om CSR-data i det ikke-finansielle regnskab. Det udførte arbejde Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse med den internationale erklæringsstandard ISAE 3000 (andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger) med det formål at opnå begrænset sikkerhed for, at de på side 3 oplyste CSR-data er indregnet i overensstemmelse med de anførte kriterier for udarbejdelse af det ikke-finansielle regnskab. Den opnåede sikkerhed er begrænset, idet vores arbejde har været begrænset sammenlignet med en revisionsopgave. Vores arbejde har således ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko først og fremmest omfattet forespørgsler til anvendte instrukser, registrerings- og rapporteringssystemer, procedurer med fokus på interne kontroller, regnskabstekniske analyser af datagrundlaget for udarbejdelse af det ikke-finansielle regnskab, stikprøvevis test af data og underliggende dokumentationsmateriale, herunder besøg på udvalgte lokale enheder, samt kontrol af om den beskrevne regnskabspraksis er fulgt. Konklusion Vi er ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at de på side 3 i årsrapporten for 2010 anførte CSR-data er indregnet i overensstemmelse med de anførte kriterier omkring udarbejdelse af det ikke-finansielle regnskab. Særlige erklæringer om GRI-rapportering og FN Global Compact-principperne Vi har vurderet, i hvilken grad DONG Energy har rapporteret i overensstemmelse med Global Reporting Initiative Sustainability Guidelines (GRI-G3), applikationsniveau B+, inklusive GRI s Electric Utility Sector Supplement for regnskabsåret Vores arbejde har primært omfattet en gennemgang af den forelagte dokumentation, herunder udvalgte forespørgsler og stikprøvevis test af information og data for kontrol af, hvorvidt dokumentationen er fyldestgørende i forhold til kravene i GRI-G3-retningslinjerne. Vi er ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter DONG Energy s egen vurdering, og dermed i hvilken grad rapporteringen stemmer overens med GRI-G3-retningslinjerne inklusive Electric Utility Sector Supplement. Vi kan således erklære, at vi ikke er blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at DONG Energy har rapporteret forsvarligt og balanceret i overensstemmelse med GRI-3-applikationsniveau B+, inklusive Electric Utility Sector Supplement. Endvidere er vi blevet forelagt DONG Energy s egen vurdering af, om rapporteringsinformation og underliggende politikker, regelsæt, aktiviteter, mål og resultater for samfundsansvar er i tråd med og støtter op om FN Global Compact-principperne. Vi kan bekræfte, at DONG Energy s ledelse støtter op om FN Global Compact-principperne, og baseret på det af os udførte arbejde er vi ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter DONG Energy s egen vurdering, eller at rapporteringsinformationen for 2010 afspejler, hvordan DONG Energy i praksis arbejder i tråd med bæredygtighedsprincipperne. København, den 11. marts 2011 Pricewaterhousecoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Mogens Nørgaard Mogensen Statsautoriseret revisor Fin T. Nielsen Statsautoriseret revisor PÅTEGNINGER 199

204 KonCErnmEddElElsEr OFFENTLIGGJORT I DONG Energy og Siemens Wind Power indgår aftale om test af fremtidens havmøller DONG Energy moderniserer Kyndbyværket og Masnedøværket Salg af andel i dansk havmøllepark og køb af aktier i tysk salgsselskab er godkendt PGGM og Ampère Equity Fund køber minoritetsandel i havmølleparken Walney fra DONG Energy DONG Energy sætter midlertidigt to kraftværksblokke i drift DONG Energy aflyser tilbagekøb af hybridobligationer og udskyder den påtænkte udstedelse af nye hybridobligationer Annoncering af foreløbige resultater og ændring af tidsplan for prisfastsættelse i relation til tilbagekøb DONG Energy investerer i yderligere udbygning af Syd Arne-feltet Supplerende oplysninger om prospekttillæg samt genåbning af opfordring til at tilbyde eksisterende hybridobligationer tilbagekøbt Betingelser opfyldt i relation til at PensionDanmark bliver medejer af Nysted Havmøllepark DONG Energy annoncerer opfordring til at tilbyde hybridobligationer tilbagekøbt samt hensigt om udstedelse af nye hybridobligationer Solidt resultat samtidig med at omstillingen til grøn energi fortsætter DONG Energy præsenterer resultatet for de første ni måneder DONG Energy har besluttet at udfase to kraftværksblokke DONG Energy styrker sin position i Holland Konkurrencemyndighed godkender Siemens som medejer af A2SEA Salg af andele i Nordkraft og Salten Kraftsamband er godkendt Stadtwerke Lübeck og DONG Energy bytter offshore vind for ejerskab i tysk salgsselskab PensionDanmark bliver medejer af Nysted Havmøllepark DONG Energy sælger andele af Nordsølicenser Styrket indtjening DONG Energy præsenterer resultatet for første halvår DONG Energy og Iberdrola indgår endelig LNG-aftale Udbygning af Marulk godkendt af myndigheder DONG Energy udbygger norsk gasfelt A2SEA investerer i nyt specialbygget installationsskib DONG Energy A/S etablerer nyt lån på GBP 250 mio. til London Array Siemens bliver medejer af A2SEA DONG Energy sælger sine andele i Nordkraft og Salten Kraftsamband DONG Energy skal opføre Anholt havmøllepark DONG Energy A/S etablerer nyt lån på GBP 250 mio DONG Energy A/S etablerer ny kreditfacilitet på EUR 750 mio Delårsrapport 1. kvartal DONG Energy præsenterer resultatet for første kvartal DONG Energy byder på retten til at opføre Anholt havmøllepark DONG Energy A/S har med succes udstedt obligationer i britiske pund DONG Energy A/S udsteder obligationer i britiske pund Valg af banker for udstedelse af obligationer i britiske pund Opdatering og forhøjelse af obligationsprogram DONG Energy skal udbygge Laggan-Tormorefelterne vest for Shetlandsøerne Iberdrola leverer LNG til DONG Energy fra DONG Energy A/S' oversigt over offentliggjorte oplysninger i medfør af værdipapirhandelslovens 27b KORREKTION: Årsregnskabsmeddelelse Årsregnskabsmeddelelse DONG Energy afholder pressemøde 11. marts DONG Energy præsenterer sit årsregnskab for 2009 den 11. marts Nyt nordsøfelt Nini Øst er nu i produktion DONG Energy gennemfører salg af aktier i Swedegas AB DONG Energy foretager prøveboring af Svanefeltet Nordsøfeltet Siri producerer igen Finansiel kalender Produktionen fra Siri-feltet forventes genoptaget i januar 200 SUPPLERENDE INFORMATION

205 ordliste 2. generations bioethanol: Ethanol produceret på restprodukter fra landbrugsproduktion, f.eks. halm. 2P-reserver: Summen af påviste og sandsynlige reserver (i henhold til Society of Petroleum Engineers and World Petroleum Congress (SPE/WPC) standarder for klassificering af reserver). biomasse: Også kendt som biomassebrændsel. Term for alt brændbart organisk materiale, herunder halm, træflis og træpiller. CO 2 -udledning, som skyldes forbrænding af biomasse, er ikke omfattet af ETS. Biomasse kan anvendes i såvel centrale kraftværker som i lokale kraftvarmeværker. fifo-lagerprincip for kul: First in, first out. DONG Energy køber fysisk kul til levering op til et år ud i tid. Af hensyn til forsyningssikkerheden svarer kullageret typisk til 4-6 måneders forbrug. Da værdien af kullagrene indregnes i balancen efter FIFO princippet, vil kul indkøbt i en periode med høje markedspriser, efterfulgt af en periode med faldende kulpriser, blive indregnet som vareforbrug til højere priser end det aktuelle markedsprisniveau. forsyningspligt: Forsyningspligtige virksomheder og selskaber er ved lov pålagt at levere el eller naturgas til et vist geografisk område til priser, der er godkendt af Energitilsynet. centralt kraftværk: Større kraftværk, der typisk har en installeret nettoelkapacitet på over 100 MW. fossile brændsler: Brændsler, som f.eks. kul, kulprodukter, naturgas, råolie og andre kulbrinteprodukter. co 2 : Kuldioxid. co 2 -kvoter: Kvoter til udledning af kuldioxid i henhold til European Union Emissions Trading Scheme (EU ETS). Decentralt kraftvarmeværk: Et kraftvarmeværk, der typisk har en installeret nettoelkapacitet på mindre end 100 MW. Dk1 og Dk2: Områdepriserne for el i Vestdanmark (DK1) henholdsvis Østdanmark (DK2). Duc: Dansk Undergrunds Consortium. EEX: European Energy Exchange. EfET: European Federation of Energy Traders. Udarbejder europæisk standard aftaledokumentation, som kan benyttes ved indbyrdes handel med energi. Efterforsknings- og vurderingsbrønde: Brønde, der bores for at efterforske og vurdere naturgas eller olie i et ikkebevist område, for at finde nye reserver i et område, hvor der tidligere er gjort kulbrintefund, eller for at afgrænse en kendt forekomst. ETS: Emissions Trading Scheme. EU s kvotehandelsordning, der har til formål at reducere udledningen af kuldioxid og modvirke klimaforandringer gennem en ordning, der tildeler CO 2 -kvoter og giver elproducenter og andre udledere mulighed for at handle med disse CO 2 -kvoter. EuA-kvoter: European Union Allowance. De kvoter, der er til rådighed indenfor EU s grænser. Geotermisk produktion: Varmeproduktion ved hjælp af naturligt forekommende geologiske varmekilder. Green dark spread og dækningsbidrag ved elproduktion: Green dark spread er et udtryk for dækningsbidraget pr. produceret MWh el på et kulfyret kraftværk med en given effektivitet. Det opgøres som forskellen mellem markedsprisen på el og omkostningen for det kul (inklusiv tilhørende fragtomkostninger) og de CO 2 -kvoter, der anvendes til elproduktion. Green dark spread påvirker størrelsen af elproduktionen. DONG Energy s dækningsbidrag ved elproduktion påvirkes bl.a. af, om produktionen sker på tidspunkter i løbet af døgnet med relativt høje priser (peak) eller med relativt lave priser (off-peak). Det påvirkes også af, at den regnskabsmæssige omkostning for kul afviger fra markedsprisen som følge af FIFO (first-in-first-out) lagerprincippet. Hertil kommer, at DONG Energy får tildelt en vis mængde CO 2 -kvoter. Hydrobalance: Størstedelen af elproduktionen i Norden kommer fra vandkraftværker og deres produktion afhænger af niveauet i deres vandmagasiner. Hydrobalancen afspejler hvorvidt mængden i de norske og svenske reservoirer af vand og sne er over eller under normalen. isda: The International Swaps and Derivatives Association. Udarbejder standard aftaledokumentation, som kan benyttes ved indbyrdes handel med afledte finansielle instrumenter. klimapartnerskaber: Muligheden for at levere energibesparende løsninger til kunder. Herunder er muligheden for til privat kunder at tilbyde energisparende Cleantech løsninger og rådgivning, som typisk kan være jordvarme, vinduesisolering etc. Til erhvervskunder er det muligheden for at tilbyde et egentligt partnerskab ved at tilbyde energibesparende SUPPLERENDE INFORMATION 201

206 rådgivning, hvortil besparelsen på energi typisk benyttes til at købe grøn strøm (fra vindmøller) af DONG Energy. Partnerskabet til erhvervskunder åbner på sigt op for andre muligheder for samarbejde mellem energiselskab og kunde. kraftvarmeværk: Et kraftvarmeværk genererer både varme og el i samme proces. Den producerede varme kan anvendes til industrielle formål og/eller til fjernvarme. lng: Liquefied Natural Gas. Gas, der er gjort flydende ved nedkøling til minus 161 grader celsius, som fylder 600 gange mindre end i den traditionelle form. Gas i flydende form kan transporteres i specialbyggede tankskibe, og det gør det muligt at transportere gassen fra fjerne destinationer. I modtageterminalen fordampes den flydende gas og sættes under tryk inden den føres ind i transmissionssystemet til videre distribution og salg. ltif: Lost Time Injury Frequency. Frekvens af ulykker med fravær, som i DONG Energy defineres som, at skadelidte er uarbejdsdygtig i en dag eller mere efter skadesdatoen. For eksempel kan en ændring i olieprisen og/eller dollarkursen i januar påvirke DONG Energy s salgspriser allerede i februar, men måske først slå igennem på købspriserne i sommeren det følgende år. Dermed påvirkes de enkelte perioder forskelligt, og det kan ved ændrede oliepriser give betydelige udsving i driftsresultaterne fra periode til periode. Over en årrække vil udsvingene dog udligne hinanden. Træpiller: Træ som er pulveriseret og omdannet til piller under varme og højt tryk. TTf: Title Transfer Facility, hollandsk gasbørs. TWh: Terawatttime. Den mængde energi, der produceres på en time med en effekt på 1 TW. 1 TWh svarer til GWh eller MWh. value at Risk (var): Økonomisk indikator, der anvendes til at måle det tab, der kan opstå ud fra en risikoposition under antagelse af en vis volatilitet, samt at positionen holdes i et vist tidsrum. mio. boe: Millioner tønder olieækvivalenter. NbP: National Balancing Points, britisk gasbørs. Nord Pool: Den nordiske elbørs beliggende i Norge, som faciliterer handel med el i Norge, Sverige, Finland og Danmark. NO x : Kvælstofoxider. Operatør: Det selskab, der er udpeget til at stå for aktiviteterne i henhold til en efterforsknings-, produktions- og/eller udviklingslicens eller koncession for et licens- eller koncessionsområde for naturgas eller olie. Peak og off-peak: Udtrykker elpris for produktion på tidspunkter i løbet af dagen af med høj efterspørgsel henholdsvis lav efterspørgsel. PJ: Petajoule, en energimåleenhed. 1 PJ svarer til TJ eller GJ eller MJ. SO 2 : Svovldioxid. SPE-PRmS retningslinier: Internationalt anerkendte retningslinier for evaluering af gas- og oliereserver udarbejdet af Society of Petroleum Engineers (SPE). Termisk produktion: El og varme, der produceres gennem forbrænding af fossile brændsler, biomasse eller affald. Timelag: Ændringer i olieprisen og dollarkursen slår forholdsvis hurtigt igennem på salgspriserne for gas, mens indkøbspriserne reguleres med op til halvandet års forsinkelse. 202 SUPPLERENDE INFORMATION

207 SUPPLERENDE INFORMATION 203

208 Naturgasledning ejet af DONG Energy Naturgasledning ejet af andre Naturgasledning delvist ejet af DONG Energy Gassled naturgas-transmissionssystem delvis ejet af DONG Energy Olieledning ejet af DONG Energy Oliebehandlingsanlæg Gas- og elsalg Eldistribution Naturgasdistribution Naturgaslager Naturgaslager under opførelse, delvis ejet af DONG Energy Leaset naturgaslager Naturgasbehandlingsanlæg Modtagefacilitet til gas Varme- og elproduktion Elproduktion, gasfyret kraftværk Elproduktion, gasfyret kraftværk under opførelse Vindkraft Vindprojekt under udvikling og/eller opførelse Vandkraftværk, delvis ejet af DONG Energy Produktion af geotermisk varme Energibørs DONG Energy-kontor Stadtwerke Lübeck delvis ejet af DONG Energy Gate terminal. Liguefied Natural Gas (LNG) terminal, delvis ejet af DONG Energy. Projekt under opførelse * ** *** **** 1) 2) Elproduktion, gasfyret kraftværk under opførelse Vindkraft Vindprojekt under udvikling og/eller opførelse Vandkraftværk, delvis ejet af DONG Energy Produktion af geotermisk varme Energibørs DONG Energy-kontor Stadtwerke Lübeck delvis ejet af DONG Energy Gate terminal. Liguefied Natural Gas (LNG) terminal, delvis ejet af DONG Energy. Projekt under opførelse Producerende olie-/gasfelt, delvis ejet af DONG Energy. DONG Energy er licenspartner Producerende olie-/gasfelt, delvis ejet af DONG Energy. DONG Energy er licensoperatør Olie-/naturgasfelt under opførelse, delvis ejet af DONG Energy Olie-/naturgasfelt under vurdering, delvis ejet af DONG Energy Inbicon bioethanolanlæg Forventet idriftsættelse i 2011 Forventet idriftsættelse i 2012 Forventet idriftsættelse i 2013 Forventet idriftsættelse i landvindmøller i Danmark 22 centrale og decentrale kraftværker i Danmark

209 oversigt OVER AKTIVITETER Ormen Lange Thorshavn Tobermory Mehuken 1+2 Edradour Glenlivet Rosebank Cambo Laggan-Tormore **** Mongstad Tornado Nyhamna Marulk ** Alve Nygårdsfjellet 1 Storrun Nygårdsfjellet 2 * Indalsälven Frederikshavn Göteborg

210 Ula Tambar Syd Arne Gunfleet Sands 2 Gunfleet Sands 1 Rotterdam * Severn Oslo Kiel-Rönne Lübeck Oselvar ** Siri Walney 1 * Walney 2 * Stavanger Aberdeen Gyda Trym Hejre Svane Stokesley Solsort Barrow Burbo Bank Borkum Riffgrund**** Easington Emden Den Helder Nüttermoor Lincs ** Egmond aan Den Hoef Enecogen * s-hertogenbosch London London Array 1 ** Zeebrugge Ploudalmézeau Kiel Etzel Hamborg Peckensen Leipzig Stuttgart 1) Horns Rev 2 Nybro Vejen Horns Rev 1 Esbjerg Karnice Karcino Lake Ostrowo 2) Fredericia Skærbæk Anholt *** Tunø Knob Inbicon Hørsholm Gentofte Teglholmen Stenlille Avedøre Middelgrunden Vindeby Nysted Warszawa

211 Design: Bysted/DONG Energy Tryk: Scanprint Denne tryksag er produceret på et ISO miljøcertificeret og EMAS-registreret trykkeri Svanemærket tryksag

212 DONG Energy A/S Kraftværksvej Fredericia Tlf