Elevers vurdering af deres trivsel og undervisningsmiljø

Transkript

1 Elevers vurdering af deres trivsel og undervisningsmiljø Rapport ud fra undersøgelse forår 2017 Metode I tillæg til de løbende trivselsundersøgelser er skolen iflg. loven forpligtet til hvert 3. år at gennemføre en systematisk undersøgelse, hvor alle elever vurderer fysiske, psykiske og æstetiske forhold i deres undervisningsmiljø. Denne undersøgelse af både trivsel og undervisningsmiljø er foretaget ved hjælp af materialer fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Elever i kl. har her anonymt besvaret ca. 50 spørgsmål om trivsel, helbred, undervisning, lokaler mv. 88% af eleverne ha besvaret spørgsmålene. Efterarbejde Mens udvalget har gennemlæst de samlede besvarelser samt opgørelser, fordelt på køn og årgange, har klasselærere alene adgang til at læse opgørelsen for deres klasse. Til orientering og drøftelse har udvalget dernæst for at forelægge resultater for lærerråd, elevråd, forældreråd og styrelse. Indhold og resultater Indikatorer for trivsel Der er udarbejdet fire indikatorer for trivslen blandt elever i klasse. Indikatorerne giver et godt udgangspunkt for at identificere hvilke områder af trivsel, som der især kan være behov for at arbejde videre med. De fire indikatorer er: Indikator 1: Social trivsel Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikator 2: Faglig trivsel Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikator 3: Støtte og inspiration Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikator 4: Ro og orden

2 Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. En indikator beregnes på følgende måde: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Herefter er alle elevers gennemsnit kategoriseret i fire intervaller: 1,0-2,0 (ringest mulig trivsel); 2,1-3,0; 3,1-4,0; 4,1-5,0 (bedst mulig trivsel). Læsning af figurer Figurerne viser fordelingen af elevernes trivsel på hver af de fire indikatorer for trivsel. Figuren viser endvidere skolens gennemsnit Gns.. Dette beregnes som et simpelt gennemsnit af elevernes gennemsnit. Dette er et eksempel: Figuren i eksemplet herunder viser, at: På indikatoren 'Faglig trivsel' har eleverne en gennemsnitlig trivsel på 3,6. Af eleverne har: 6 % en trivsel på 2,0 eller derunder 16 % en trivsel mellem 2,1 og 3,0 65 % en trivsel mellem 3,1 og 4,0 13 % en trivsel mellem 4,1 og 5,0 Dette giver samlet 100 % Overordnet resultater fra elevundersøgelsen i kl.: Det samlede gennemsnit for klasser på tværs af de fire indikatorer er 3,8.

3 For de fire indikatorer varierer besvarelserne opdelt på drenge og piger med 0,1. For de fire indikatorer varierer besvarelserne opdelt på klassetrin højest 0,3. Detaljerede resultater fra trivselsmålingen Svarfordelingen på de enkelte spørgsmål giver et mere detaljeret og nuanceret billede af, hvilke forhold eleverne oplever som positive eller negative. Indikator 1: Social trivsel Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning.

4 Indikator 2: Faglig trivsel Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.

5 Indikator 3: Støtte og inspiration Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt lærernes hjælp og støtte.

6 Indikator 4: Ro og orden Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Øvrige spørgsmål fra trivselsmålingen Spørgsmål fra trivselsmålingen, som ikke indgår i en af de fire indikatorer.

7 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser

8 Konklusion Som helhed viser undersøgelsen, at eleverne på alle emner og områder vurderer deres trivsel og undervisningsmiljø positivt fra ganske til meget. Når 83 % tit/meget tit er glade for deres skole, når 85 % tit/meget tit er glade for deres klasse og trygge på skolen, så er dette ganske positive meldinger.

9 Eleverne er gennemgående glade for skolen, lærerne og kammeraterne, og de trives i klassen og undervisningen. Kun få peger på enkelte områder på markante vanskeligheder og mangler. Som i tidligere undersøgelser scorer indikatoren for social trivsel højest med 4,2, mens indikatoren for støtte og inspiration scorer lavest med 3,4. Når det handler om faglig trivsel i undervisningen, så svarer 70 % tit/meget tit, 25 % en gang imellem, og 5 % sjældent. Lidt højere end tidligere, men fortsat grund til at være opmærksom på, at nok handler læring om at overkomme modstand, men indsatsen skal gerne svare til Lykkes det for dig at lære det du gerne vil i skolen? I forhold til tilsvarende undersøgelse i 2012 er det glædeligt og tilfredsstillende, at elevernes vurderinger nu på de fleste områder er mere positive. På ingen områder er resultatet lavere end i Da vi kan konstatere, at eleverne gennemgående vurderer deres miljø på skolen som positivt og tilfredsstillende, giver undersøgelsen ikke anledning til generelt eller på specifikke områder at iværksætte ekstraordinære tiltag til opfølgning. Dog vil vi overveje, hvordan vi i samarbejde med elevråd kan gøre en indsats på områder, hvor elever ønsker forbedringer. Opfølgning Som særlig indsats peger udvalget på: I besvarelser giver en del elever udtryk for manglende trivsel på skolens gårdtoiletter. Selv om de er opvarmede og rengøres to gange dagligt, må elevernes udsagn give anledning til overvejelser om ændringer i indretningen, men også til snak om, at skoletoiletter er anvendelige, selv om de med deres enkle indretning ikke har samme standard som derhjemme. Samlet vurderer eleverne toiletterne på skolens markant mere positivt end tidligere. På tværs af årgange giver flere elever udtryk for manglende medbestemmelse på undervisningens indhold og arbejdsformer. Dette kan i klasser give anledning til at drøfte, hvad man kan forstå med medbestemmelse, samt hvornår og hvordan elever kan have medbestemmelse ved undervisningens tilrettelæggelse, når nu lærerne har ansvar for, at indholdet bygger på skolens fagplaner. For Bordings gælder, at som medbestemmelse kan praktiseres som en styreform, så kan den også praktiseres som en livsform, som indgår i hverdagens dialogiske samarbejde mellem lærer og klasse uden at være formaliseret som medindflydelse. Elevernes forståelse af denne skelnen mellem direkte og indirekte demokrati skal vægtes i skolens indsats for at fremme elevernes sans for medborgerskab. At blive lyttet til, taget hensyn til og taget alvorligt er lige så demokratisk som adgangen til at (be-)stemme, hvordan undervisningen tilrettelægges.

10 Så når alene 28 % af eleverne svarer, at klassen tit/meget tit er med til at bestemme indholdet i undervisningen, så kan også 75 % svare tit/meget tit til Hjælper lærerne dig med at lære på måder som virker godt? Mange elever peger på for meget uro og støjende adfærd i timerne og på dårlig sproglig opførsel over for hinanden som kilde til konflikter. Derfor fortsat brug for, at elever og lærere samarbejder aktivt for at udvikle den gode klassekultur i hverdagen, hvor eleverne behandler hinanden ordentligt både i timer og frikvarterer ved bl.a. at undlade at tale hårdt og grimt til hinanden. Det er således også en opgave for lærerteam på trinnene, at de sammen løbende arbejder med at sikre ordentligheden som grundlag for social trivsel og et godt undervisningsmiljø i og på tværs af trinnets klasser. Udvalget v. Mogens Krabek