Skatteministeriet J. nr Udkast (1) 4. juli Forslag til Lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven (Digital tinglysning m.v.

Transkript

1 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 207 Offentligt Skatteministeriet J. nr Udkast (1) 4. juli 2006 Forslag til Lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven (Digital tinglysning m.v.) 1 I tinglysningsafgiftsloven nr. 382 af 2. juni 1999, som senest ændret ved lov nr. 539 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer: 1. Overalt i loven ændres afgiftsmyndigheden til: told- og skatteforvaltningen og Afgiftsmyndigheden til: Told- og skatteforvaltningen. 2. I 1, nr. 1, ændres 4, 9 og 10 til: 4 og I 1, nr. 2, ændres 5, 9 og 10 til: 5 og I 1, nr. 4, ændres 6 a, 7 og 9 til: 6 a og I 3, stk. 1, indsættes efter 7. pkt.: Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for dokumentation af opgørelsen af det samlede nominelle vederlag. 6. 4, stk. 1, sidste pkt., ophæves. 7. I 4, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.: Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for oplysningerne. 8. 5, stk. 1, sidste pkt., ophæves. 9. 5, stk. 2, 4. pkt., affattes således: Anvendelsen af reglen i 1. pkt. er betinget af, 1) at det erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysningen af det tidligere pant, og 2) at det tidligere pant er aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant , stk. 4, 5. pkt., affattes således: Sker ændringen ved afløsningspantebreve, er det en betingelse,

2 - 2-1) at det erklæres, at tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant, og 2) at det tidligere pant aflyses straks efter anmeldelse til tinglysning af det nye pant , stk. 6, 3. pkt., affattes således: Det er endvidere en betingelse, at det tidligere pant aflyses straks efter anmeldelse til tinglysning af det nye pant , stk. 7, affattes således: Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne i stk. 2 er opfyldt, om, i hvilket omfang omkostninger kan indregnes afgiftsfrit, om dokumentation for størrelsen af den nedbragte panthæftelse efter stk. 5, 1. pkt., og om afgivelse af erklæring efter stk. 2, 4. pkt., stk. 4, 2. og 5. pkt. og stk. 6, 2. pkt. 13. I 6 a indsættes efter 2. pkt.: Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for udformningen af erklæringen , stk. 2, affattes således: Stk. 2. Udløser anmeldelsen tinglysning af flere rettigheder på en eller flere faste ejendomme eller i flere løsøregenstande m.v., udgør afgiften kr. 15. I 8, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelsen for afgiftsfrihed i stk. 1, nr. 3, er opfyldt. Stk. 2 bliver herefter stk ophæves affattes således: 10. Selv om en tinglysning er omfattet af 4 eller 5, beregnes kun afgift efter 7 for tinglysning af: 1) Ejerskifte eller pantsætning af fast ejendom mellem ægtefæller, der finder sted som følge af opløsning af formuefællesskab. 2) Efterlevende ægtefælles indtræden i den afdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser. 3) Optagelse af realkreditlån eller fiskeribanklån til afløsning af lån omfattet af 1 i lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v. Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne for afgiftsfrihed i stk. 1 er opfyldt. 18. Efter 10 indsættes: 10 a. Selv om en tinglysning er omfattet af 4 eller 5, beregnes kun afgift efter 7 for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet. Afgiftsfri som nævnt i 1. pkt. er endvidere tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. og religiøse samfund, der er godkendt efter mindst en af følgende bestemmelser: 1) Ligningslovens 8 A, stk. 2. 2) Ligningslovens 12, stk. 3.

3 - 3-3) Boafgiftslovens 3, stk. 2. Stk. 2. Afgiftsfriheden efter stk. 1 gælder, uanset om der overtages prioritetsgæld i ejendommen. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på gave i henhold til testamentarisk bestemmelse. Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for dokumentation for, at betingelserne for afgiftsfrihed i stk. 1, er opfyldt. 19. I 12, stk. 2, ændres 1. og 2. pkt. til: stk I 14, stk. 2, ændres 1. og 2. pkt. til: stk I 15, stk. 2, ændres 10, stk. 2 og 3, til: 10 a affattes således: 16. Afgiftspligten indtræder ved anmeldelsen til tinglysning eller registrering. Afgiften forfalder til betaling ved tinglysningen eller registreringen, medmindre der efter 17 er givet tilladelse til månedlig betaling. Stk. 2. Skal afgiften betales ved tinglysningen eller registreringen, kvitterer den registrerende myndighed for afgiftens betaling ved at påføre dokumentet påtegning herom affattes således: 17. Virksomheder kan uanset forfaldstidspunkt efter 16 vælge at betale afgiften månedlig. Betaling efter 1. pkt. er betinget af, at virksomheden er registreret hos told- og skatteforvaltningen til at betale afgiften månedligt. Stk. 2. De registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, der er på en måned, angive de transaktioner, der er tinglyst eller registreret hos registreringsmyndigheden for den pågældende afgiftsperiode. Afgiften for perioden skal indbetales til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen skal ske digitalt. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i 2 og 4-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter. Stk. 3. Hvis en registreret virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. 11 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., kan told- og skatteforvaltningen inddrage registreringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed. 24. I 18 indsættes som stk. 2: Stk. 2. I de tilfælde, hvor anmeldelsen foretages af en virksomhed, der benytter angivelsesordningen efter 17, hæfter virksomheden for afgiftens betaling over for told- og skatteforvaltningen , stk. 1, 1. pkt., affattes således: Hvis der efter registreringsmyndighedens skøn kan være tvivl om afgiftens beregning, skal registreringsmyndigheden sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. 26. I 20, stk. 1, ændres anmeldelsen til: tinglysningen eller registreringen ophæves.

4 , stk. 1, nr. 3, affattes således: 3) Et tinglyst eller registreret pant bortset fra pant ifølge ejerpantebrev er aflyst eller udslettet, og der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet. 29. Efter 29 indsættes i kapitel 7: 29 a. Hos virksomheder, der benytter angivelsesordningen efter 17, har told- og skatteforvaltningen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i virksomhederne og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil. Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn. Stk. 3. Materialet nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til told- og skatteforvaltningen. 29 b. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand til gennemførelsen af kontrollen efter 29 a. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom. 2 Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 2. Skatteministeren kan bestemme, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter for så vidt angår tinglysningsafgift, afgift for registrering af skibe og afgift for registrering af luftfartøjer. Stk. 3. Skatteministeren kan bestemme, at lovens 1, nr. 23 og 29, træder i kraft på et tidligere tidspunkt end andre dele af loven. Stk. 4. 1, nr. 1 og 18, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er et led i indførelsen af digital tinglysning, skibs- og luftfartøjsregistrering. Folketinget vedtog den 2. juni 2006 lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning), lov nr. 539 af 8. juni Loven indeholder hovedparten af de ændringer, der er nødvendige for en kommende digitalisering af tinglysningssystemet, herunder ændringer af tinglysningsafgiftsloven. Imidlertid var der på tidspunktet for behandlingen af lovforslaget nogle uafklarede spørgsmål vedrørende udformningen af det

5 - 5 - digitale tinglysningssystem. Afklaringen af disse spørgsmål har indflydelse på udformningen af tinglysningsafgiftsloven. Dette lovforslag indeholder derfor de yderligere ændringer af tinglysningsafgiftsloven, der er nødvendige i forbindelse med indførelsen af det digitale tinglysningssystem. Folketinget vedtog endvidere den 18. maj 2006 lov om ændring af søloven og forskellige andre love (Digital skibsregistrering, pant, udlæg m.v. i fiskerirettigheder, fordeling af bjærgeløn og skibes hjemsted), lov nr. 526 af 7. juni Loven indeholder bl.a. regler og bemyndigelse til at fastsætte regler, der giver mulighed for digitalisering af skibsregistreringssystemet. Endelig vil der på et endnu ikke fastsat tidspunkt blive fremsat et forslag fra transport- og energiministeren med de lovændringer, der er nødvendige med henblik på indførelsen af digital luftfartøjsregistrering. Tinglysningsafgiftslovens kapitel 3-9 vedrører både tinglysning, skibs- og luftfartøjsregistrering. Der foreslås en række ændringer i forbindelse med digitaliseringen, som vil få betydning for alle tre områder. Der foretages bl.a. nogle justeringer i den gældende storkundeordning, så virksomhederne fremover foretager angivelse af afgiften, hvilket svarer til den ordning, der eksisterer for angivelse af punktafgifter. Da ingen af de digitale systemer endnu er fuldt udviklede, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det foreslås herunder, at ændringerne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter for henholdsvis tinglysning og skibsog luftfartøjsregistrering. Forslaget indeholder desuden en udvidelse af antallet af de foreninger mv., der efter lovens 10, stk. 2, alene skal betale den faste tinglysningsafgift på kr. i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom. 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Ændringer som følge af digital tinglysning, skibs- og luftfartøjsregistrering Indførelse af angivelsesordning I dag betales tinglysningsafgiften som udgangspunkt, når dokumentet anmeldes til tinglysning. Storkunder med mange anmeldelser kan dog i stedet anvende en ordning, hvor de betaler afgiften for alle deres anmeldelser en gang om måneden, dvs. med en vis kredit. Ordningen fungerer på den måde, at oplysningerne om de af storkunden foretagne anmeldelser til tinglysning sendes en gang om måneden fra Domstolsstyrelsens edb-system via told- og skatteforvaltningens afgiftsopkrævningssystem til storkunden. Storkunden modtager oplysningerne om transaktionerne på papir og skal herefter afstemme dem med sit eget bogholderi, inden afgiftsopkrævningen betales. En del storkunder anvender ikke den nuværende ordning, fordi oplysningerne om transaktionerne kun kan modtages på papir og derfor ikke kan afstemmes digitalt med

6 storkundens egne oplysninger Told- og skatteforvaltningen har tidligere haft planer om at udvikle en digital afstemningsmulighed mellem oplysningerne i Domstolsstyrelsens edb-system, told- og skatteforvaltningens opkrævnings-system og storkundens edb-system. Efter at Domstolsstyrelsen besluttede at implementere et digitalt tinglysningssystem i 2008, besluttede told- og skatteforvaltningen imidlertid at vente med denne modernisering, også set i lyset af lovforslaget om En Skattekonto for virksomheder (L 205, nu lov nr. 513 af 7. juni 2006), som også omfatter tinglysningsafgiften for storkunder. Det foreslås at indføre en angivelsesordning svarende til den, der gælder for punktafgifter. Det indebærer, at storkunden angiver, hvad de mener, de skal betale, og så kan told- og skatteforvaltningen kontrollere dette, bl.a. ved at sammenholde storkundens afgiftsanmeldelse med oplysningerne i det digitale tinglysningssystem. En angivelsesordning vil være en administrativ lettelse for storkunderne, fordi de slipper for hver måned at skulle afstemme myndighedernes oplysninger med deres egne og finde evt. fejl. Desuden vil en angivelsesordning være lettere at implementere rent it-mæssigt både for storkunderne, Domstolsstyrelsen og told- og skatteforvaltningen. Det er et krav, at storkunden skal angive og betale tinglysningsafgiften digitalt, dvs. via TastSelv Erhverv, i harmoni med at storkunden også fremover kun kan tinglyse digitalt. Storkunden vil med andre ord ikke længere kunne angive og betale tinglysningsafgiften på papir og girokort. I dag anvendes storkundeordningen i praksis kun for tinglysningsafgiften og ikke for afgift for registrering af skibe og luftfartøjer. Forarbejderne til 17, som fastsætter reglerne om storkunder, omtaler kun tinglysningsafgiften. 17 er imidlertid placeret i lovens kapitel 3, som omhandler afgiftspligtens indtræden og relaterer sig således ikke specifikt til tinglysningsafgiften. Endvidere henvises i den nuværende 17 til 16, der omhandler tidspunktet for indtrædelse af afgiftspligten og forfaldstidspunkt for afgiften. 16 vedrører udtrykkeligt både tinglysning og registrering. Det må derfor antages, at det var hensigten ved den oprindelige indførelse af storkundeordningen, at den i princippet kunne anvendes for både tinglysning og skibs- og luftfartøjsregistrering. Indførelsen af angivelsesordningen vil kræve, at told- og skatteforvaltningen får flere kontrolbeføjelser end de, der fremgår af den gældende 29. Det foreslås derfor, at der indsættes to nye kontrolbestemmelser i kapitel 7. Der henvises til forslagets 1, nr. 29. Kontrolbeføjelsen svarer til tilsvarende regler i andre punktafgiftslove. Det er endnu ikke afklaret, hvornår angivelsesordningen skal indføres. Det er muligt, at ordningen vil kunne implementeres, før det digitale tinglysnings-/registreringssystem træder i kraft. Hvis det ikke er muligt at implementere forslaget før det digitale tinglysning- /registreringssystem træder i kraft, vil forslaget blive implementeret samtidig med implementeringen af det digitale tinglysning-/registreringssystem. Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse om, at skatteministeren kan bestemme, at angivelsesordningen, herunder de nye kontrolbestemmelser, træder i kraft på et tidligere tidspunkt end andre dele af loven. Forslagets 1, nr. 23 og 29, forventes således sat i kraft samtidig Ændring af forfaldstidspunktet for tinglysnings- og registreringsafgiften

7 - 7 - Det foreslås, at ændre forfaldstidspunktet for betaling af tinglysnings- og registreringsafgiften og at ophæve 22 om godtgørelse, jf. forslagets 1, nr. 22, 26 og 27. Efter gældende ret forfalder tinglysnings- og registreringsafgiften ved anmeldelsen til tinglysning eller registrering, jf. 16, stk. 1. Det fremgår af 22, at hvis en anmeldelse til tinglysning eller registrering trækkes tilbage, eller hvis tinglysning eller registrering afvises, godtgøres efter anmodning det indbetalte afgiftsbeløb, dog med fradrag af kr., når tilbagetrækning eller afvisning sker fra tinglysning. Indgives en anmeldelse, for hvilken afgift er godtgjort, til tinglysning eller registrering senest 6 måneder efter den første anmeldelse, nedsættes afgiften ved den fornyede anmeldelse med kr. Hvis der ikke er anmodet om godtgørelse efter stk. 1, nedsættes afgiften ved den fornyede anmeldelse med det oprindeligt indbetalte afgiftsbeløb, idet der dog fradrages kr., hvis den fornyede anmeldelse til tinglysning sker senere end 6 måneder efter den første anmeldelse. Ved ændring af forfaldstidspunktet til tidspunktet for tinglysning eller registrering, vil afgiften ikke blive betalt, hvis dokumentet afvises. Der bliver derfor heller ikke tale om godtgørelse af afgiften. Forslaget skyldes, at det vil være en administrativ lettelse for både anmelderne og told- og skatteforvaltningen, at der ikke længere skal søges om og behandles sager om godtgørelse af afgiften. Hvis anmelderen er en portalbruger, dvs. foretager anmeldelse til tinglysning, via internettet, vil systemet guide anmelderen igennem processen med at oprette et dokument. Det medfører, at der ikke vil ske afvisning af et dokument på grund af formelle fejl, idet det ikke vil være muligt at anmelde dokumentet til tinglysning, hvis det indeholder formelle fejl. Formelle fejl, der kan forekomme efter gældende ret, kan fx. være manglende underskrift på dokumentet. Anmelderen vil skulle indtaste det kontonummer, som afgiften skal opkræves fra. Beløbet vil først blive trukket fra kontoen, når der er sket tinglysning. Hvis dokumentet ikke kan tinglyses umiddelbart og derfor udtages til manuel behandling, vil anmelderen få besked om dette, samt om at afgiftsbeløbet ikke er trukket fra kontoen. Hvis anmelderen er systembruger, vil det være muligt at anmelde dokumentet til tinglysning, selv om det indeholder formelle fejl. Der vil således være flere afvisningsgrunde for systembrugerne sammenlignet med portalbrugerne. I det digitale system vil det ikke længere være muligt at trække et dokument tilbage fra tinglysning. Ændringerne medfører, at der vil være nogle få tilfælde, hvor den faste afgift på kr. fremover, i modsætning til i dag, ikke længere vil blive betalt. Det vil være de tilfælde, hvor der i dag enten sker afvisning eller tilbagetrækning, og der enten går mere end 6 måneder, før der på ny sker anmeldelse, eller hvis der slet ikke foretages en fornyet anmeldelse. Det kan være, fordi der overhovedet ikke er tale om en ret over fast ejendom, eller fordi tinglysning af rettigheden er overflødig, fx lejerettigheder, der i forvejen er beskyttede af lovgivning m.v.

8 - 8 - Det vurderes, at der vil være tale om meget få tilfælde, selv om der fremover vil være færre afvisningsgrunde end i dag. Det må antages, at de allerfleste anmeldelser til tinglysning foretages, fordi dokumentet faktisk ønskes tinglyst, og at eventuelle barrierer for tinglysning oftest vil være undersøgt på forhånd. Det er derfor meget få anmeldere, der helt fortryder anmeldelsen af dokumentet og således ikke foretager fornyet anmeldelse før eller senere. Det vurderes endvidere, at de allerfleste fornyede anmeldelser foretages inden for 6 måneder efter den første anmeldelse. Dette skyldes, at tinglysningens retsvirkninger afhænger af tidspunktet for anmeldelse forudsat at dokumentet senere tinglyses. Jo længere anmelderen venter med på ny at anmelde dokumentet, jo større bliver risikoen for, at en anden får bedre ret på grund af tidligere tinglysning. Der vil naturligvis være situationer, hvor der vil være nogle barrierer, der forhindrer tinglysning inden for de 6 måneder, men det er sandsynligt, at der vil være tale om få tilfælde Krav om afgivelse af yderligere erklæringer Forslaget indeholder krav om afgivelse af flere erklæringer og tilhørende bemyndigelser til skatteministeren end de allerede eksisterende. En række af de nugældende bestemmelser i loven forudsætter, at der i visse situationer samtidig med anmeldelse til tinglysning af fx et skøde eller pantebrev indsendes dokumentation for beregning af afgiften. Det vil ofte være i forbindelse med hel eller delvis afgiftsfrihed. Dette er muligt, når tinglysningen er baseret på fremsendelse af papirdokumenter. I det digitale tinglysningssystem er det ikke meningen, at der skal indsendes papirdokumenter til tinglysningsretten samtidig med anmeldelsen til tinglysning. Tinglysningssystemet forudsættes at give mulighed for indtastning af alle nødvendige oplysninger. Det foreslås, at der i det digitale tinglysningssystem i stedet bliver mulighed for, at der kan afgives erklæringer om de oplysninger, der er nødvendige for afgiftens beregning, fx om at betingelsen for afgiftsfrihed er opfyldt. Det foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om dokumentation for oplysningerne. Endvidere er der nogle bestemmelser, fx 5, stk. 4, sidste pkt., der indeholder betingelser om, at et pantebrev skal anmeldes til tinglysning samtidig med aflysning af et tidligere for, at der kan overføres afgift mellem de to pantebreve. I det digitale tinglysningssystem vil det ikke være muligt at anmelde flere dokumenter til tinglysning eller aflysning på én gang. Det foreslås derfor, at de nævnte betingelser deles op i to. Det skal således dels erklæres, at tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant, og dels skal det tidligere pant aflyses straks efter anmeldelse til tinglysning af det nye pant. Det foreslås også her, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for udformningen af erklæringen. Der henvises til forslagets 1, nr. 5, 7, 9-13, 15 og Ændringer som følge af digitaliseringen og centraliseringen af tinglysningssystemet Forslaget indeholder nogle ændringer, der er en følge af, at tinglysningen fremover sker digitalt og centralt i tinglysningsretten og ikke længere i landets forskellige retskredse. Det gælder fx forslagets 1, nr. 16, hvori 9 ophæves. 9 omhandler tinglysning af et dokument i flere retskredse pga. en fast ejendoms beliggenhed. I den situation vil dokumentet skulle

9 - 9 - sendes til flere forskellige tinglysningskontorer. Der skal dog kun beregnes afgift i den første retskreds. Når tinglysningen sker digitalt, vil bestemmelsen blive overflødig, da tinglysningssystemet er centraliseret i forbindelse med digitaliseringen. Lignende ændringer er forslagets 1, nr. 6 og 8, om ophævelse af sidste pkt. i henholdsvis 4, stk. 1, og 5, stk. 1. Bestemmelserne omhandler tilfælde, hvor ejerskifte eller pantsætning efter gældende ret skal tinglyses i flere retskredse. I disse tilfælde betales både fast og variabel afgift ved tinglysning i den første retskreds. I de øvrige retskredse betales fast afgift. Fremover vil det være uden betydning, om dokumentet vedrører ejendomme, der er beliggende i forskellige retskredse. Det medfører, at der skal betales færre faste afgifter, hvilket i princippet har betydning for provenuet. Det vurderes dog, at provenutabet er næsten lig nul, da der er meget få dokumenter, der vedrører overdragelser eller pantsætning af flere ejendomme. Skatteministeriet og Domstolsstyrelsen vurderer, at det maksimalt drejer sig om ca. 10 tilfælde pr. år for henholdsvis ejerskifte og pantsætning. Der henvises til bemærkningerne til 1, nr. 2-4, 6, 8, 14 og Fritagelse for betaling af variabel tinglysningsafgift ved gaveoverdragelse til diverse foreninger mv. Det foreslås at udvide kredsen af fonde, foreninger mv., som er fritaget for betaling af den variable tinglysningsafgift i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom. Efter den nugældende 10, stk. 2, skal der alene betales den faste afgift på kr. ved tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet. Endvidere skal der kun betales fast afgift for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. og religiøse samfund, der er godkendt efter boafgiftslovens 3, stk. 2, til i 1998 at modtage arv boafgiftsfrit, uden at der skal ansøges herom. Efter boafgiftslovens 3, stk. 2, er skatteministeren bemyndiget til at bevilge afgiftsfritagelse for arv, legat og forsikring mv., som ikke er omfattet af stk. 1, litra f, og som tilfalder offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål, jf. dog 14, stk. 2 ( 14, stk. 2, har ikke relevans for lovændringen. Den vedrører kapitaler og formuegoder, hvortil der ved dødsfaldet er knyttet en brugs- eller indtægtsnydelse.). Efter 3, stk. 1, litra f, skal der ikke betales boafgift for arv, legat og forsikring mv., der tilfalder fonde, foreninger, stiftelser mv. og religiøse samfund, der er godkendt efter 3, stk. 2, til at modtage arv, legat og forsikring mv. afgiftsfrit eller er godkendt i henhold til ligningslovens 8 A eller 12. Ligningslovens 8 A og 12 omhandler fradragsret for henholdsvis enkelte gaver og løbende ydelser til religiøse samfund og almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner mv. Told- og skatteforvaltningen skal have godkendt den pågældende forening mv., jf. 8 A, stk. 2, og 12, stk. 3. De foreninger mv., der er godkendt efter boafgiftslovens 3, stk. 2, og ligningslovens 8 A og 12, fremgår af en liste i ligningsvejledningen. Langt de fleste foreninger på listen er

10 godkendt efter ligningslovens 8 A eller 12. En del foreninger er godkendt efter begge disse bestemmelser. Efter den gældende formulering af tinglysningsafgiftslovens 10, stk. 2, 2. pkt., er det imidlertid kun foreninger godkendt efter boafgiftslovens 3, stk. 2, der er fritaget for at betale den variable tinglysningsafgift. Foreninger godkendt efter ligningslovens 8 A eller 12, skal derfor både betale den faste tinglysningsafgift på kr. og den variable afgift på 1,5% af ejendommens værdi. Det er således meget få foreninger mv., der er omfattet af afgiftsfritagelsen. Tinglysningsafgiftslovens 10, stk. 2, var ikke med i stempeludvalgets betænkning nr. 1364/1998 med forslag til tinglysningsafgiftsloven og ej heller i det fremsatte lovforslag. Bestemmelsen kom ind i forbindelse med skatteudvalgets betænkning af 19. maj 1999 over forslaget til loven. Det er anført i betænkningen, at de foreninger mv., der er godkendte, fremgår af skatteministeriets cirkulære nr. 139 af 27. juli 1998 om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt religiøse samfund. Det nævnte cirkulære er nu ophævet, og listen over foreninger mv. fremgår som nævnt af ligningsvejledningen. Der ses ikke at have været nogen begrundelse for, at alene foreninger godkendt efter boafgiftslovens 3, stk. 2, skulle være omfattet af afgiftsfritagelsen. Det er derfor sandsynligt, at der skete en fejl ved udformningen af tinglysningsafgiftslovens 10, stk. 2. Der er heller ikke nogen begrundelse for denne retstilstand i dag. Det foreslås derfor, at retstilstanden ændres, så fritagelsen for betaling af den variable tinglysningsafgift også kommer til at omfatte foreninger mv., der er godkendt efter ligningslovens 8 A, stk. 2, og 12, stk. 3. Forslaget fremgår af forslagets 1, nr. 18. I princippet vil ændringen have betydning for provenuet. Ændringen vil dog kun have relevans for de overdragelser, hvor foreningen beholder den faste ejendom og således skal registreres som ejer. I de tilfælde, hvor foreningen sælger ejendommen videre, vil tinglysningen være afgiftsfri efter 8, stk. 1, nr. 3. Det fremgår heraf, at tinglysning af skifteretsattest er afgiftsfri, for så vidt den tinglyses som led i en arvings overdragelse til en ikkearving. I de fleste sager vælger foreningen at sælge ejendommen videre. Skatteministeriet og Domstolsstyrelsen vurderer derfor, at antallet af sager, der vil være omfattet af ændringen, på årsbasis vil kunne tælles på én hånd 3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Det forventes dog, at storkundeordningen vil blive anvendt væsentligt mere, end det er tilfældet i dag. Det medfører, at der vil blive et likviditetstab det første år, hvor ordningen er i kraft. Det skyldes, at storkundens angivelse sker ved månedens udgang. Derfor vil der i det første år kun ske angivelser for elleve måneder. Endvidere vil en forøget anvendelse medføre øgede renteudgifter for told- og skatteforvaltningen. Forventningen om en øget anvendelse af ordningen skyldes, at angivelsen som nævnt i punkt fremover vil blive digital, og at ordningen bl.a. derfor som nævnt bliver lettere at

11 anvende. Endvidere skal told- og skatteforvaltningen i dag godkende de virksomheder, der ønsker at anvende ordningen. Efter praksis kræves minimum ti tinglysninger pr. måned for, at en virksomhed kan godkendes som storkunde. Dette krav fremgår imidlertid ikke af selve lovteksten. Efter forslaget kræves ikke en godkendelse, men alene en registrering af virksomheden. Forslaget medfører således en objektivering af reglerne. Den forventede større udbredelse af ordningen vil i højere grad end den nuværende svare til det, der oprindeligt var tiltænkt, da ordningen blev indført. Forslaget skønnes at medføre omkostninger til systemtilretninger i forbindelse med indførelse af storkundeordningen. Omkostningerne skønnes at blive på ca. 2,7 mio. kr. De vedrører tilretninger af Erhvervssystemet (ES) med 0,2 mio. kr., eservice-projektet med 0,5 mio. kr. og Én Skattekonto med ca. 2 mio. kr. 4. Administrative konsekvenser for det offentlige Forslaget om ophævelsen af 22 om godtgørelse af afgift vil medføre en administrativ lettelse for told- og skatteforvaltningen, da de undgår behandlingen af disse sager. 5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. 6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ændringen af storkundeordningen til en angivelsesordning vil være en administrativ lettelse for de virksomheder, der benytter eller ønsker at benytte ordningen. Dette skyldes, at virksomhederne alene skal registreres frem for at godkendes af told- og skatteforvaltningen for at kunne anvende ordningen. Endvidere vil det blive lettere for virksomhederne at anvende ordningen, fordi de selv skal angive, hvad de mener, at de skal betale, og fordi angivelsen kan ske digitalt. Forslaget om ophævelse af 22 om godtgørelse af afgiften vil medføre administrative lettelser for virksomhederne, da de ikke længere skal søge om godtgørelse. 7. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 8. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

12 Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Administrative konsekvenser for borgerne Forholdet til EU-retten Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Ingen. Forslaget om ophævelse af 22 om godtgørelse af afgiften vil medføre administrative lettelser. Ingen nævneværdige. Forslaget vil medføre administrative lettelser pga. ændringen af storkundeordningen til en angivelsesordning samt ophævelse af 22 om godtgørelse af afgiften. Ingen Ingen Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Ingen nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Omkostninger til systemtilretninger i forbindelse med storkundeordningen skønnes at udgøre ca. 2,7 mio. kr. Ingen. Ingen Ingen Ingen Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1: Forslaget er en konsekvens af, at told- og skatteforvaltningen er etableret som en enhedsforvaltning. Det har medført, at de tidligere forskellige myndigheder under ToldSkat, herunder afgiftsmyndigheden, nu alle betegnes told- og skatteforvaltningen. De fleste myndighedsbetegnelser blev ændret ved lov nr. 428 om ændring af en række love som følge af skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.), der blev vedtaget af Folketinget den 6. juni Ved denne lov blev betegnelsen afgiftsmyndigheden i tinglysningsafgiftsloven ikke ændret, hvilket der nu rettes op på. Til nr. 2-4:

13 Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af 9, jf. lovforslagets 1, nr. 16. Til nr. 5: Ændringen vedrører mulighed for dokumentation af det samlede nominelle vederlag, der betales for en ejendom. Efter gældende ret kan disse oplysninger dokumenteres for tinglysningsmyndigheden, enten ved at vederlaget er specificeret i skødet, eller ved at der sammen med indsendelse af skødet til tinglysning tillige indsendes en separat aftale, der indeholder disse oplysninger. I det digitale tinglysningssystem er det ikke meningen, at der skal indsendes papirdokumenter til tinglysningsretten samtidig med anmeldelsen til tinglysning. Tinglysningssystemet forudsættes at give mulighed for indtastning af alle nødvendige oplysninger. Det forventes, at systemet udformes sådan, at når oplysningerne om overdragelsen indtastes i tinglysningssystemet, vil det blive muligt at oplyse, at der overtages forpligtelser ud over den angivne købesum. Hvis dette oplyses, skal anmelderen ved afkrydsning anføre, hvilke forpligtelser der overtages og værdien af disse forpligtelser. Bemyndigelsen forventes udnyttet på tilsvarende måde som bemyndigelsen i tinglysningsafgiftslovens 5, stk. 7, vedrørende 5, stk. 2. Denne bemyndigelse er i den nuværende bekendtgørelse udnyttet i dennes 4, hvoraf det fremgår, at långiver påfører pantebrevet en specificeret opgørelse over afgiftsberegningen, jf. bilaget til bekendtgørelsen. Det forventes dog ikke, at der vil blive udarbejdet et bilag vedrørende dokumentationen af vederlaget. Til nr. 6: Der er tale om en ændring som følge af, at tinglysningen fremover sker digitalt og centralt i tinglysningsretten uanset den faste ejendoms beliggenhed. Bestemmelsen om tinglysning i flere retskredse bliver derfor uden betydning. Til nr. 7: Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om dokumentation for oplysningerne i 4, stk. 2, 3. pkt. Bestemmelsen omhandler skøn af ejendommens værdi i situationer, hvor ejendommen ikke er selvstændigt vurderet, eller hvor der efter den seneste offentliggjorte vurdering er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen. Den foreslåede bemyndigelse har tidligere stået i 4, stk. 2, men blev ved en fejl taget ud af bestemmelsen ved lov nr. 539 af 8. juni 2006 om digital tinglysning. Til nr. 8: Der henvises til bemærkningerne til nr. 6. Til nr. 9:

14 Forslaget er en konsekvens af, at det ikke længere vil være muligt at anmelde flere dokumenter til tinglysning eller aflysning på én gang. Efter den nugældende 5, stk. 2, 4. pkt., er overførsel af afgift betinget af, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker senest samtidig med aflysningen af det tidligere pant, og at det tidligere pant er aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant. Hidtil har det været muligt at indsende flere fysiske dokumenter samtidig til tinglysning eller aflysning. I det digitale tinglysningssystem indtastes oplysningerne om de dokumenter, der skal tinglyses eller aflyses, for ét dokument ad gangen. Det foreslås derfor, at betingelsen i 5, stk. 2, sidste pkt., om tinglysning af det nye pant senest samtidig med aflysningen af det tidligere pant, erstattes af en betingelse om, at der skal afgives en erklæring om, at tinglysningen af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant. Det bemærkes, at der ikke med ændringen tilsigtes nogen materiel ændring af samtidighedsreglen i 5, stk. 2. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 12. Til nr. 10: Dette forslag er i lighed med forslagets nr. 10 en konsekvens af, at det ikke længere vil være muligt at anmelde flere dokumenter til tinglysning eller aflysning på én gang. Det foreslås derfor, at betingelsen om, at anmeldelse til tinglysning af ét dokument og aflysning af et andet skal ske samtidig, deles op i to betingelser. Det skal dels erklæres, at tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant, og dels skal det tidligere pant aflyses straks efter anmeldelse til tinglysning af det nye pant. Sidstnævnte betingelse er med henblik på i videst muligt omfang at opretholde den nugældende tidsmæssige sammenhæng mellem anmeldelsen til tinglysning af det nye pantebrev og aflysningen af det tidligere. Det forudsættes, at disse to ekspeditioner sker i umiddelbar forlængelse af hinanden. Det bemærkes i den forbindelse, at anmelderen ikke behøver at vente på, at det nye pantebrev tinglyses. Det er derfor underordnet, om dokumentet udtages til manuel behandling. Det er ikke en forudsætning for overførsel af afgiften, at det nye pantebrev faktisk tinglyses. Hvis det nye pantebrev afvises, vil anmelderen ved fornyet fremsendelse af dokumentet til tinglysning blot skulle henvise til den tidligere anmeldelse for at undgå at skulle betale variabel afgift. Det afgørende i forhold til afgiftsberegningen er således den tidsmæssige sammenhæng mellem anmeldelsen til tinglysning af det nye pant og ikke selve tinglysningen heraf og aflysningen af det tidligere pant. Erklæringen om, at tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant, er nødvendig af hensyn til told- og skatteforvaltningens mulighed for at kontrollere forbindelsen mellem det nye og det tidligere pantebrev. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 12. Til nr. 11: Dette forslag er i lighed med forslagets nr. 9 og 10 en konsekvens af, at det ikke længere vil være muligt at anmelde flere dokumenter til tinglysning eller aflysning på én gang. Det foreslås derfor, at betingelsen om, at anmeldelse til tinglysning af ét dokument og aflysning af et andet skal ske samtidig, ændres til, at aflysningen af det tidligere pant skal ske straks efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant. Det er som nævnt foreslået, at der i 5, stk. 2 og 4, indsættes en betingelse om, at der skal afgives en erklæring om, at tinglysningen af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant, jf. forslagets nr. 10 og 11. Dette er ikke nødvendigt at ændre i 5, stk. 6, da det allerede fremgår af 2. pkt., at der skal gives påtegning

15 om, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 10 og 12. Til nr. 12: Forslaget har sammenhæng med forslagene i nr. 9 og 10 og den gældende 5, stk. 6, 2. pkt., hvorefter der skal afgives en erklæring om, at tinglysningen af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om afgivelsen af denne erklæring. Det forventes, at anmelderen i tinglysningssystemet får mulighed for at oplyse, at tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant. Anmelderen skal herefter oplyse dato og løbenummer (det, der i dag, hedder dagbogsnummer) på det tidligere pant. Herefter sender tinglysningssystemet besked til told- og skatteforvaltningen, der løbende vil kontrollere, at de tidligere pantebreve aflyses. Til nr. 13: Det fremgår af den nuværende 6 a, som er indført ved lov nr. 539 af 8. juni 2006 om digital tinglysning, at der skal afgives erklæring om, at ændringen (adkomstændringer i forbindelse med visse selskabskonstruktioner) kan tinglyses for kr. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for afgivelse af erklæringen. Det forventes, at det vil ske ved, at der i tinglysningssystemet bliver mulighed for at markere, at tinglysningen er omfattet af 6 a. Herefter vil der fremkomme en dialogboks med mulighed for at vælge, hvilken form for selskabsændring, der er tale om i den konkrete situation. Til nr. 14: Ændringen er en konsekvens af indførelsen af digital tinglysning. Den gældende 7, stk. 2, omhandler situationer, hvor anmeldelsen udløser tinglysning af forskellige rettigheder på en eller flere faste ejendomme beliggende i samme retskreds eller i flere løsøregenstande m.v. I disse tilfælde udgør afgiften kr. for hver rettighedstype. I det digitale tinglysningssystem vil det kun være muligt at tinglyse én rettighed i hver tinglysningsekspedition, jf. tinglysningslovens 9, stk. 3, som affattet ved lov nr. 539 af 8. juni Endvidere er ejendommenes beliggenhed uden betydning, da tinglysningen foregår digitalt og centralt i tinglysningsretten. Det foreslås, at 7, stk. 2, ændres i overensstemmelse hermed. Til nr. 15: Forslaget er en konsekvens af, at det ikke i det digitale tinglysningssystem er meningen, at der skal indsendes dokumentation for afgiftsberegningen sammen med anmeldelsen til tinglysning af et dokument. I dag sker der ofte tinglysning af skifteretsattest samtidig med ejerskiftedokumentet. Ved at sammenholde oplysningerne i henholdsvis skifteretsattesten og ejerskiftedokumentet er det muligt at dokumentere, at betingelsen for afgiftsfrihed er opfyldt. Denne dokumentationsmulighed foreslås erstattet af en erklæring fra anmelderen om, at betingelsen for afgiftsfrihed er opfyldt. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om dokumentationen, dvs. udformningen af erklæringen. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt

16 Til nr. 16: Der henvises til bemærkningerne til nr. 6. Til nr. 17 og 18: Nyaffattelsen af 10 og indsættelsen af 10 a skyldes to forslag. Dels, i lighed med den foreslåede nyaffattelse af 8, at bemyndige skatteministeren til at fastsætte regler om dokumentation for fritagelse for betaling af variabel afgift efter 10, stk. 1, nr. 1. Dels at udvide kredsen af fonde, foreninger mv., som er fritaget for betaling af den variable tinglysningsafgift i forbindelse med gaveoverdragelse af fast ejendom. For så vidt angår bemyndigelsen til skatteministeren i forslaget til 10, stk. 2, vedrørende stk. 1 henvises til de almindelige bemærkninger pkt I dag er det muligt at dokumentere, at betingelsen for afgiftsfrihed efter 10, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, ved at vedlægge separations- eller skilsmissebevillingen eller dommen i forbindelse med tinglysning af bodelingsoverenskomsten. Opfyldelsen af betingelsen i nr. 2 kan dokumenteres ved fremsendelsen af en skifteretsattest. Hvis afgiften ønskes beregnet i medfør af nr. 3, kan der indsendes kopi af de tidligere lånedokumenter til dokumentation for, at betingelsen om fritagelse for variabel afgift er opfyldt. Da der ikke fremover skal vedlægges dokumenter ved anmeldelsen til tinglysning, forventes det, at anmelderen får mulighed for ved afkrydsning i tinglysningssystemet at markere, at tinglysningen er omfattet af en af de nævnte bestemmelser. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om dokumentationen for, at betingelserne er opfyldt. Efter den nugældende tinglysningsafgiftslovs 10, stk. 2, skal der kun betales den faste afgift på kr. ved tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. og religiøse samfund, der er godkendt efter boafgiftslovens 3, stk. 2, til i 1998 at modtage arv boafgiftsfrit, uden at der skal ansøges herom. Efter boafgiftslovens 3, stk. 1, litra f, er foreninger mv., der er godkendt efter ligningslovens 8 A eller 12 fritaget for at betale boafgift ved modtagelse af arv. Ligningslovens 8 A og 12 omhandler fradragsret for henholdsvis enkelte gaver og løbende ydelser til religiøse samfund og almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner mv. De nuværende godkendte foreninger mv. er opført på en liste i ligningsvejledningen. Langt hovedparten af foreningerne mv. på denne liste er godkendt efter ligningslovens 8 A, stk. 2, eller 12, stk. 3. En del foreninger er godkendt efter begge disse bestemmelser. Som tinglysningsafgiftslovens 10, stk. 2, er formuleret i dag, er det imidlertid kun foreninger, der er godkendt efter boafgiftslovens 3, stk. 2, der er fritaget for betaling af den variable tinglysningsafgift. På baggrund af forarbejderne til loven må det antages, at dette er en fejl, og det foreslås derfor, at foreninger mv., der er godkendt efter ligningslovens 8 A, stk. 2, eller

17 , stk. 3, ligeledes fritages for betaling af den variable del af tinglysningsafgiften. Da en række foreninger er godkendt efter både ligningslovens 8 A, stk. 2, og 12, stk. 3, foreslås det, at fritagelsen for betaling af variabel afgift gælder, hvis foreningen mv. er godkendt efter mindst en af de tre bestemmelser; boafgiftslovens 2, stk. 3 og ligningslovens 8 A, stk. 2, og 12, stk. 3. De nugældende regler fremgår af 10, stk Det foreslås at indsætte disse regler i en ny 10 a. Det skyldes, at ikrafttrædelsen af denne ændring af loven ikke skal afvente indførelsen af det digitale tinglysningssystem. Det foreslås tværtimod, at ændringen træder i kraft allerede dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Af hensyn til udformningen af ikrafttrædelsesbestemmelserne er det derfor lovteknisk nødvendigt at dele den nuværende 10 op i to paragraffer. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt Til nr. 19: Ændringen skyldes, at den gældende henvisning i 12, stk. 2, 4. pkt., er mangelfuld. Formålet med ændringen er dels at rette op på dette og dels at tydeliggøre anvendelsen af bestemmelsen, dvs. hvornår der ved registrering af pant i skibe skal betales fuld afgift, og hvornår der alene skal betales fast afgift. Det fremgår af bestemmelsen, at der svares afgift efter 1. og 2. pkt., hvis pantsætter ved registreringen er en anden end pantsætter efter den tidligere registrering. Da der alene står 1. og 2. pkt., er der tale om stk. 2. Den korrekte henvisning er imidlertid 1. og 2. pkt. i stk. 1. Fejlen skyldes formentlig, at i stempeludvalgets betænkning nr. 1364/1998, som lå til grund for den oprindelige tinglysningslov, var den gældende 12, stk. 1 og 2, skrevet i ét stykke. Det var derfor korrekt, at der i bestemmelsen om pantsætterskifte var henvist til 1. og 2. pkt.. Imidlertid var bestemmelsen i det lovforslag, der blev fremsat i folketinget, blevet opdelt i to stykker, hvorfor henvisningen var blevet mangelfuld. Det foreslås, at der henvises til hele stk. 1, dvs. inkl. 3. pkt. Det skyldes, at det væsentlige i relation til stk. 2 er henvisningen i stk. 1, 3. pkt., til 5, stk. 3, 1. pkt. Det fremgår af 12, stk. 2, 1. pkt., at hvis der er givet pant i skibe, skal der ikke svares afgift ved registrering af ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere skibe under pantet. Det fremgår af stk. 2, 4. pkt., at dette alene gælder, hvis pantsætter fortsat er den samme. Hvis det ikke er tilfældet, svares der afgift efter stk. 1, 1. og 2. pkt. Stk. 1 har følgende ordlyd: For registrering af pant i skibe, der ikke er fritidsfartøjer, bortset fra retspant i sådanne skibe, udgør afgiften 1 promille af det pantsikrede beløb. For registrering af pant, bortset fra retspant, i fritidsfartøjer udgør afgiften 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Bestemmelserne i 5, stk. 1, pkt., stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Det fremgår af 5, stk. 3, 1. pkt., at for tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller løsøre mv. under pantet, beregnes afgift af hele det pantsikrede beløb.

18 Dette er således umiddelbart det modsatte af bestemmelsen i 12, stk. 2, 1. pkt., hvilket har medført tvivl om afgiftsberegningen i disse tilfælde. Den korrekte forståelse af 12 i dette tilfælde er, at hvis pantsætter er den samme, beregnes afgift efter stk. 2, ellers efter stk. 1. Dette forsøges klargjort med denne ændring. Til nr. 20: Der henvises til ovennævnte bemærkninger til nr vedrører registrering af pant i luftfartøjer og svarer derudover til 12 om pant i skibe. Til nr. 21: Ændringen er en konsekvens af ændringen af 10, jf. ændringspunkt 17 og 18. Til nr. 22: Det foreslås, at afgiftspligten også fremover indtræder ved anmeldelsen til tinglysning eller registrering, men at afgiften først forfalder til betaling ved tinglysning eller registrering. I det digitale tinglysningssystem vil disse to tidspunkter sædvanligvis være sammenfaldende, idet tinglysningen sker i realtid. Forslaget medfører, at der ikke vil blive spørgsmål om tilbagebetaling af afgiften, hvis dokumentet afvises eller trækkes tilbage fra tinglysning eller registrering, cfr. den nugældende 22. I dag forfalder afgiften til betaling ved anmeldelsen. Betaling af tinglysningsafgiften sker som oftest ved, at der ved anmeldelsen medsendes en check lydende på afgiftsbeløbet dog undtaget de virksomheder der i medfør af 17 betaler afgiften månedlig. Afgiften bliver således betalt, uafhængigt af om dokumentet senere tinglyses, trækkes tilbage eller afvises. Det er i dag muligt at søge tinglysningskontoret om godtgørelse af den betalte, men ubrugte afgift, dog med fradrag af den faste afgift på kr., jf. 22. Den nye bestemmelse vil være en administrativ lettelse for både anmelderne og told- og skatteforvaltningen. Anmelderne undgår at søge om godtgørelse af tinglysningsafgiften, og told- og skatteforvaltningen undgår behandlingen af disse sager. Som nævnt i de almindelige bemærkninger vil ændringens betydning for provenuet være næsten lig nul. Til nr. 23: Det foreslås, at der indføres en angivelsesordning svarende til den, der gælder for punktafgifter. Det indebærer, at storkunden angiver, hvad de mener, de skal betale, og så kan told- og skatteforvaltningen kontrollere dette, bl.a. ved at sammenholde storkundens afgiftsanmeldelse med oplysningerne i det digitale tinglysningssystem. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt Efter den gældende 17 skal virksomheder for at kunne anvende storkundeordningen have tilladelse hertil af told- og skatteforvaltningen. Det er som nævnt forudsat, at angivelsesordningen vil få lighed med den, der gælder for punktafgifter. I disse love skal virksomhederne ikke have tilladelse til at foretage afgiftsbetalingen periodevis. De skal alene registreres hos told- og skatteforvaltningen. Det foreslås derfor, at 17, stk. 1, affattes således,

19 at månedlig betaling af afgiften alene er betinget af registrering hos og ikke tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Det foreslås i 17, stk. 2, at de registrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode, der er på en måned, skal angive de transaktioner, der er tinglyst eller registreret hos afgiftsmyndigheden for den pågældende afgiftsperiode. Afgiften for perioden skal indbetales til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen skal ske digitalt. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i 2 og 4-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter. Der er ikke henvist til 3 i lov om opkrævning af skatter og afgifter. Efter 3, stk. 1, skal angivelser være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse. I det digitale system vil virksomheden anvende digital signatur. Efter 3, stk. 2, kan told- og skatteforvaltningen give tilladelse til, at angivelse indgives ved elektronisk dataoverførsel. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for sådanne angivelser. 3, stk. 2, 1. pkt., er erstattet af forslaget til 17, stk. 2, hvoraf det fremgår, at det er et krav, at angivelse og betaling sker digitalt. 17, stk. 3, er stort set en videreførelse af den gældende stk. 3 om sikkerhedsstillelse. Det foreslås dog, at der henvises til hele 11 i opkrævningsloven frem for, som i den nuværende bestemmelse, alene til 11, stk. 1. Det skyldes, at hele 11 omhandler sikkerhedsstillelse. Hidtil har der, i stedet for at henvise til hele 11, været nogle lidt anderledes betingelser for sikkerhedsstillelse i bekendtgørelsen til tinglysningsafgiftsloven. Formålet med opkrævningsloven er imidlertid harmonisering og forenkling af reglerne i forskellige skatteog afgiftslove om opkrævning. Det er derfor principielt i strid med formålet med opkrævningsloven at have anderledes/skærpede regler i anden lovgivning. Der ses ikke at være nogen grund til at fastholde disse anderledes regler om sikkerhedsstillelse, og det foreslås derfor at ophæve dem og erstatte dem med en henvisning til hele 11. Formuleringen af 17 har lighed med de gældende regler vedrørende afregning af punktafgifter. Der kan for eksempel henvises til tobaksafgiftslovens 13 og 16 og øl- og vinafgiftslovens 16 og 19. Til nr. 24: Den gældende 18 indeholder en opregning af de personer/virksomheder, hvem beregning og indbetaling af afgiften påhviler. Det foreslås, at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at storkunder hæfter for afgiftens betaling over for told- og skatteforvaltningen. Forslaget skyldes, at den angivelse af afgiften, som storkunder foretager, vil være et samlet beløb for alle de dokumenter, de har anmeldt til tinglysning. Derfor vil det ikke være muligt at spore beløbene tilbage til dokumenternes parter. Efter dansk rets almindelige regler vil storkunden kunne kræve afgiften af den afgiftspligtige. Forslaget har sammenhæng med indførelsen af en skattekonto, jf. lov nr. 513 af 7. juni 2006 om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Opkrævning via én skattekonto). Indførelsen af skattekontoen betyder, at alle en virksomheds betalinger til og fra told- og skatteforvaltningen vil blive registreret og afregnet via skattekontoen. Med skattekontoen er indført et»saldoprincip«, hvor indbetalinger og udbetalinger automatisk vil blive modregnet hinanden. Enhver indbetaling til told- og skatteforvaltningen vil indgå på skattekontoen og blive anvendt til dækning af en eventuel debetsaldo. Virksomhederne skal fortsat til brug for opgørelsen af told- og

20 skatteforvaltningens krav mod virksomheden - og omvendt - indgive angivelser efter de regler, der findes herom i opkrævningsloven samt i de enkelte skatte- og afgiftslove. Der vil imidlertid (generelt) ikke længere være behov for - eller krav om - at virksomhederne angiver, hvad en given indbetaling skal dække. Med indførelsen af saldoprincippet anvendes en indbetaling altid til dækning af en eventuel debetsaldo. Indbetalingen afskrives altid på det/de krav med den ældste forfaldsdato. Autoriserede anmeldere efter tinglysningslovens 49 c vil være storkunder. Nogle af anmelderne er allerede efter de gældende regler er afgiftspligtige. Det gælder realkreditinstitutter og pengeinstitutter, som i forbindelse med tinglysning af pantebreve vil være både panthaver og anmelder. Til nr. 25: Ændringen skyldes, at told- og skatteforvaltningens afgiftsprøvelse fremover vil blive en initiativopgave. Af den nugældende 19, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at hvis afgiftsbeløbet efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt, skal registreringsmyndigheden sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til told- og skatteforvaltningen til afgørelse. Den ændrede formulering omfatter to situationer. For det første den allerede gældende, hvor registreringsmyndigheden konkret har vurderet, at der var tvivl om beregningen af en afgift. Dette vil i det nye system kun være i de situationer, hvor de dokument er udtaget til manuel behandling. Hvis dette ikke sker, vil dokumentet ikke passere menneskehænder. For det andet omfatter formuleringen situationer, hvor dokumenter udtages til stikprøvekontrol. I det digitale tinglysningssystem vil der være indbygget bestemte kriterier, hvorefter der udvælges sager, hvor der typisk kan rejses spørgsmål om afgiftens beregning. Dette er fx tilfældet i de sager, hvor anmelderen skal afgive en erklæring, der ligger til grund for afgiftens beregning, jf. fx forslaget til 1, nr. 6, 8, 14, 16 og 18. På baggrund heraf vil told- og skatteforvaltningen få udtrækslister over de sager, hvor der kan være tvivl om afgiftens beregning. Ud fra disse lister vil et antal sager blive udtaget til stikprøvekontrol. Det bemærkes, at forslagets bestemmelse om, at told- og skatteforvaltningen skal træffe afgørelse, ikke betyder, at der nødvendigvis skal sendes en afgørelse ud til borgeren. En afgørelse kan bestå i, at told- og skatteforvaltningen vælger ikke at foretage sig noget i sagen. Told- og skatteforvaltningen vil dog i lighed med i dag træffe afgørelse i de tilfælde, hvor der konkret har været tvivl om afgiftens beregning. Systemet vil blive indrettet således, at anmelderen i alle tilfælde får besked om, at sagen er sendt til told- og skatteforvaltningen. Anmelderen oplyses samtidig om, at hvis vedkommende ikke har hørt fra told- og skatteforvaltningen inden for en bestemt periode, vil der ikke blive rejst krav om yderligere afgift. I de tilfælde vil anmelderen kun skulle betale det beløb, vedkommende selv har ment og oplyst at skulle betale.