AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
|
|
- Edvard Mortensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Vurdering af effekten af et 2-årigt jordbehandlingskrav på arealer med blomster- og bestøverbrak, og muligheden for et tilstandskrav i de mellemliggende år. Landbrugsstyrelsen har i bestilling sendt d. 14. juni 2018 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at vurdere om aktivitetskravet for etablering af blomster- og bestøverbrak kan revurderes, således at brakarealerne kan står urørte mere end et år og om der i det mellemliggende år uden jordbehandling med rimelighed kan stilles et tilstandskrav. Besvarelsen i form af vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Marianne Bruun, seniorforsker Yoko Luise Dupont og seniorforsker Beate Strandberg fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Seniorrådgiver Morten Tune Strandberg fra samme institut har været fagfællebedømmer, og notatet er revideret i lyset af hans kommentarer. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Lene Hegelund Specialkonsulent Dato 3. juli 2018 Direkte tlf.: Mobiltlf.: lene.hegelund@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: Journal Besvarelsen er udarbejdet som led i Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet under ID 8.01 i Ydelsesaftale Planteproduktion Venlig hilsen Lene Hegelund DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: dca@au.dk dca.au.dk
2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: Muligheden for at indføre et krav om jordbearbejdning hvert andet år på landbrugsarealer udlagt til blomster- eller bestøverbrak Af Marianne Bruus, Yoko L. Dupont og Beate Strandberg, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Baggrund En række grønne organisationer har fremsat ønske om at få revurderet aktivitetskravet på braklagte arealer, idet der kan være biodiversitetsmæssige fordele ved ikke at stille krav om jordbehandling hvert år. Det er dog afgørende, at det fortsat er muligt at kontrollere om betingelserne for brakmarken er overholdt, dvs. arealet skal fortsat kunne stå til rådighed for landbrug. Landbrugsstyrelsen (LBST) ønsker derfor en vurdering af, om aktivitetskravet for etablering af blomster- og bestøverbrak kan revurderes, sådan at arealerne kan stå urørte mere end et år (ingen krav om en årlig landbrugsaktivitet). Med de nuværende regler for blomster- og bestøverbrak er det et obligatorisk aktivitetskrav, at der årligt senest 30. april skal have været foretaget både en jordbehandling og en efterfølgende udsåning med en blomsterblanding. Der må ikke anvendes sprøjtemidler på brakarealer. Kravet til den udsåede blomsterblanding er forskellige for blomsterbrak og bestøverbrak; På blomsterbrak skal der være mindst to forskellige frø- og nektarproducerende plantearter pr. m 2, men der er ikke nærmere krav til præcist hvilke arter. På bestøverbrak skal der være mindst tre forskellige pollen- og nektarproducerende plantearter pr. m 2, som alle skal fremgå af en positivliste, som AU i en tidligere bestilling har defineret. Positivlisten er defineret på baggrund af plantearter, som er rige på pollen og nektar til gavn for særligt de bestøvende insekter, og ligeledes er blomsterfrø som er markedstilgængelige og som kan erhverves til en rimelig markedspris. Blandingen skal udgøre mere end 50 % af markens samlede plantedække. Bestøvende insekter skal forstås bredt og kan således være fx både vilde bier, andre vilde insekter og honningbier. I Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 (senest ændret ved forordning (EU) nr. 2017/1155) er der en mulighed for den enkelte medlemsstat at indføre et krav om jordbearbejdning på landbrugsarealer hvert andet år, hvis dette skyldes hensynet til miljøet. I forhold til forståelsen af miljøhensyn i forordningen, så skal dette forstås bredt. På betingelse af at blomster-/bestøvermarken fremstår, så marken i år 2 fortsat opfylder betingelserne i forhold til en jævn fordeling af de blomsterblandinger som er udsået i år 1, bør aktivitetskravet om en årlig jordbehandling på blomster- og bestøverbrak ændres fra det nuværende 1-årige krav til et 2-årigt krav. I de mellemliggende år, hvor der ikke sker en jordbehandling, vil der i stedet gælde et tilstandskrav, som indebærer at der skal kontrolleres for om der på ethvert givent tidspunkt i løbet af ansøgningsåret altid er fremkomst af de blomsterarter, der kan godkendes under hhv. blomsterbrak og bestøverbrak. Derudover gælder, at der ikke må være opvækst af mere end 100 træer og buske op til 100 cm. pr. ha. Med et 2-årigt jordbehandlingskrav skal det vurderes om der i det mellemliggende år uden jordbehandling med rimelighed kan stilles et tilstandskrav om at udsåede plantearter kan genfindes i det efterfølgende år, som kan garantere bevisbyrden for ansøgeren. 1
3 Besvarelse Besvarelse af LBSTs konkrete spørgsmål (i kursiv) Vil konkurrencen fra det naturligt fremvoksende markukrudt i forhold til de nuværende blomsterblandingskrav for hhv. blomster- og bestøverbrak være forskellige i en 2-årig aktivitetsperiode? Ja, hvis der er forskel på, hvilke arter der spirer fra frø eller andre levedygtige enheder i jorden, og hvilke arter der er udsået, vil konkurrenceforholdene være forskellige for de to brakformer. En egentlig besvarelse af dette spørgsmål forudsætter således viden om, hvilke plantearter der normalt udsås ved de to typer brak, idet konkurrenceevnen varierer mellem plantearter. Denne viden er dog ikke umiddelbart tilgængelig (Karen Post, Landbrug og Fødevarer, pers. comm.). Da der ikke er en konkret positivliste for blomsterbrak, men derimod for bestøverbrak, kan de to typer brak i princippet indeholde de samme arter. Desuden skal det bemærkes, at de naturligt fremvoksende planter også kan være blomstrende arter, som bestøvende insekter kan benytte som fødekilde. Vil det i år 2 være muligt at genfinde arter fra positivlisten for bestøverbrak på arealer et år efter, hvis ikke der foretages en aktivitet i år 2? For alle arter på positivlisten for bestøverbrak gælder, at god etablering år 1 er en forudsætning for, at arterne også blomstrer år 2. I forhold til enårige arter kan der være problemer med at genfinde arterne i år 2, hvis de øvrige flerårige arter er veletablerede og dermed dækker jordoverfladen og begrænser etablering af de enårige arter fra spredte frø. Iflg. Wind & Berthelsen (2013) bør vildtstriber omlægges i hvert fald hvert tredje år for at sikre, at der er et tilfredsstillende dække af blomstrende arter. Omvendt vil der ofte være flere blomster år 2 end år 1, fordi nogle arter ikke blomstrer eller kun blomstrer lidt det år, de bliver sået, især hvis der sås sent. Eriksen et al. (2014) fandt således flere blomster 2. år end 1. år for de fleste udsåede arter i et projekt, hvor renbestande og blandinger af 17 plantearter blev udsået i parceller. Noget tilsvarende må forventes gøre sig gældende for blomsterbrak og bestøverbrak. Hvor stor en procentdel af udsåede blomsterblandinger fra positivlisten for bestøverbrak vil kunne genfindes i år 2? Det er ikke muligt at forudsige, hvor stor en procentdel af de udsåede blomstrende plantearter der vil kunne genfindes i år 2. Dette skyldes, at alene etableringen i udsåningsåret er meget variabel, jf. Wind & Berthelsen (2013) og afhænger af forhold, der varierer rumligt og tidsligt, bl.a. nedbør, temperatur, jordtype, fugtighedsforhold, hvortil kommer udsædsmængde og blandingsforholdet mellem de udsåede arter. Dertil kommer forskellen mellem arterne og betydningen af, hvor tæt vegetationen står, hvilke andre arter, der spirer frem, og hvordan vinter og forår udvikler sig. I Multiplant projektet var der stor forskel mellem antallet af blomster af forskellige arter på de 3 forsøgslokaliteter, selv for nøjagtig den samme blanding. For eksempel klarede kommen sig bedre på tung lerjord (JB6), og blåhat blomstrede mere på lidt mere sandet jord (JB4) (Dupont, 2017). Er de plantearter, der fremgår af positivlisten for bestøverbrak, godt rustet mod konkurrence fra det fremvoksende markukrudt i en 2-årig jordbehandlingscyklus? Arterne på positivlisten (Bilag 1 i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v., Miljø- og Fødevareministeriet 2018) er kun i mindre grad udvalgt, fordi de kan konkurrere med andre planter, som kan forventes at etablere sig på brakmarker. Man må derfor forvente, at disse arter på længere sigt vil have vanskeligt ved at klare sig i konkurrencen med fx græsser. Dette gælder dog formentlig ikke inden for en to-årsperiode, jf. ovenstående. Hvis blomsterblandingen indeholder en stor andel af en enkelt meget konkurrencestærk art som fx rødkløver, kan denne blive altdominerende år 2. 2
4 Er der bestøverbrak-arter der er mere konkurrencedygtige end andre? (gerne på listeform) Der er store forskelle på plantearters konkurrenceevne, og forskellene vil afhænge af dyrkningsbetingelser som jordtype og fugtighed samt slætstrategi. Dette gælder også for arterne på positivlisten (Bilag 1, Miljøog Fødevareministeriet 2018). Der er dog ikke konkrete data for alle arterne på listen. Konkurrenceevne er en relativ størrelse, således at den enkelte arts konkurrenceevne til en vis grad afgøres af artens iboende egenskaber og til en vis grad af, hvilke arter den gror sammen med. Der findes meget begrænset viden om konkurrenceevnen for arterne på positivlisten, når de indgår i blandinger. Af disse arter blev rødkløver, hvidkløver, cikorie, kommen, honningurt, kællingetand, esparsette og lucerne i projektet EcoServe undersøgt i en blanding bestående af alle de nævnte arter (Eriksen et al. 2014). I denne blanding klarede rødkløver, cikorie og kællingetand sig bedst, mens arter som esparsette, lucerne og honningurt ikke blev genfundet i år 2. Resultatet kunne dog meget vel have set anderledes ud på en anden jordbund eller under andre vejrbetingelser. Alt andet lige er der enkelte arter på i positivlisten, som er kendt som stærke konkurrenter, og det gælder især rødkløver. Når rødkløver indgår i blandinger, er det derfor vigtigt, at den anvendes i lavere udsædmængde end de øvrige arter. Udsåning af 0,5 kg rødkløver pr. hektar gav således en dækningsgrad på 80 %. Under forudsætning af en lille udsædsmængde er rødkløver en god art i kombination med fx cikorie og kællingetand, fordi rødkløver kan fiksere kvælstof fra luften til gavn også for de planter, den vokser sammen med. Desuden giver rødkløvers vækstform plads til fremspiring og fremvækst af andre planter under rødløveren. Flerårige arter vil alt andet lige klare sig bedre i blandinger efter et eller flere år. For flerårige arter, der overlever til år 2, gælder, at blomstringen i år 2 generelt er rigere end det første år. Tilstedeværelsen år 2 af de enårige arter på positivlisten, gul okseøje, gul sennep, hjulkrone, honningurt, morgenfrue, alm. hør, boghvede og kornblomst, vil afhænge af arternes frøsætning år 1 og af pladsen til etablering af nye planter i år 2. I en tæt afgrøde vil enårige arter have det sværere i år to, da de skal etablere sig fra frø, og såvel spiring som de små planters konkurrencemuligheder begrænses af et tæt plantedække. Hvis man ønsker enårige arter i blomster- eller bestøverbrak, kan det være en fordel for fremspiring og etablering år 2, at de enårige arter sås i klumper/pletter, hvor der ikke sås flerårige arter, eller hvor tætheden af flerårige er meget lav, selvom dette ikke umiddelbart stemmer overens med kravet om en jævn fordeling af de blomstrende plantearter. Dette kunne fx praktiseres ved at så i striber af forskellige arter/blandinger. Hvad er den naturmæssige effekt ved at ændre det nuværende krav om en årlig pløjning og isåning til i stedet at have et aktivitetskrav hvert andet år (dvs. et mellemliggende år bliver et tilstandskrav)? Det vil være en fordel, at et mellemliggende år uden jordbearbejdning bliver et tilstandskrav snarere end blot en mulighed. Som beskrevet i Bruus et al. (2016, 2018) er det problematisk både for sikring af blomstring og for gennemførelsen af de bestøvende insekters livscyklus, at der i blomsterbrak og bestøverbrak skal jordbehandles om foråret (senest 30. april), og at der ved etablering af efterfølgende vinterafgrøde kan nedvisnes fra 1. juli og jordbehandles igen allerede fra 1. august (Landbrugsstyrelsen 2018). Dette giver potentielt et meget kort tidsrum til blomstring, og desuden kan insekter, som gennemfører deres livscyklus på planterne eller i markjorden, blive forhindret i at reproducere sig. Vil det evt. give mening at efterså blomsterfrø i år 2 uden en jordbehandling? Hvis plantedækket ikke er for tæt, og hvis de udsåede blomsterplanter har etableret sig dårligt år 1, vil en direkte såning af blomsterfrø kunne forøge mængden af blomstrende planter, forudsat at der udsås arter, som kan blomstre samme år, og at der ikke sås for sent. Er det eksisterende plantedække for tæt, vil de udsåede frø ikke kunne få ordentlig jordkontakt, og hvis de spirer, vil de fremkomne planter have svært ved at konkurrere med de allerede etablerede. 3
5 Yderligere bemærkninger vedr. praktisering af 2-årig blomster- eller bestøverbrak Udsås af en blanding af en- og toårige plantearter, vil de enårige arter ofte dominere det første år, og de toårige det andet år. Desuden kan der spire ukrudtsarter frem, som også fungerer som føde for de bestøvende insekter. Det giver derfor bedre mening at kontrollere, at der er en tilstrækkelig tæthed af blomstrende arter på arealet, fremfor at kontrollere, at der er en bestemt artssammensætning, der skal være identisk med den udsåede i begge år. Deudover foreslås at opgøre antal blomstrende planter og arter på en større arealenhed end en kvadratmeter, da de bestøvende insekter ikke forholder sig til en så lille skala, og den naturlige variation i jordbund mv. ofte vil føre til en ujævn fordeling af ukrudtsfrø og en ujævn fordeling af de udsåede blomstrende planter både år 1 og år 2. Hvis 2-årig blomster- eller bestøverbrak kombineres med en opdeling af arealet, så fx halvdelen af en mark jordbearbejdes og tilsås år 1, og den anden år 2, vil det kunne give en større kontinuitet i tilstedeværelsen af blomstrende planter på det samlede areal, i lighed med forslaget for opdeling af arealet med blomster- og slåningsbrak (Landbrugsstyrelsen 2018). Der vil være blomster- eller bestøverbrak i (mindst) 3 år i stedet for 2, og hvis man ønsker at inkludere enårige arter, vil der være større sikkerhed for, at disse blomstrer i mindst 2 år. Jo flere arter, der udsås, desto større er chancerne for blomstrende planter også i år 2. Desuden er der en positiv sammenhæng mellem antal blomstrende plantearter og diversiteten af bestøvende insekter. Der er ikke pligt til at slå bestøverbrak og blomsterbrak, og arealerne må ikke slås i perioden fra 1. maj til 31. juli. Generelt mindsker slæt blomstringen, men undersøgelser viser også, at man ved at slå brakmarken kan forsinke blomstringen af nogle plantearter. I projektet MultiPlant har man således fundet, at blomstring påvirkes af jordbund og/eller lokal klima og at slæt påvirker blomstring forskelligt hos forskellige plantearter, men hovedparten af planterne blomstrede mest ved 2 årlige slæt fremfor 1 eller 4 (MultiPlant statusrapport 1. maj 2017). Hos et fåtal af plantearter, hvidkløver og brunelle, blev blomstring dog stimuleret af flere slæt, og disse arter var således dominerende i plot med fire årlige slæt. I EcoServe projektet fremmede slåning blomstring hos hvidkløver, men ikke hos andre arter, tværtimod hæmmede et eller flere slæt blomstringen (Eriksen et al. 2014). Hvis man vælger at slå marker med blomster- eller bestøverbrak er det bedst at dele arealet op i mindre enheder, som slås på forskellige tidspunkter, idet man derved kan forlænge den samlede periode med blomstrende planter. 2-årig blomster- eller bestøverbrak efterfulgt af slåningsbrak (tilladt iflg. Christian Belle, LBST, pers.comm.) vil kunne forlænge perioden uden jordbehandling yderligere, og hvis de blomstrende arter er veletablerede, kan der i flere år være levesteder og føde til blomstersøgende insekter mv. Konklusioner Jo flere arter af blomstrende planter, der udsås, desto større er sandsynligheden for tilfredsstillende blomstring i såvel år 1 som år 2, idet etableringen af den enkelte art kan være usikker. Desuden giver flere plantearter mulighed for flere arter bestøvende insekter. Enårige plantearter vil ofte have sværere ved at klare sig til år 2 end flerårige arter. Mulighed for klumpet frem for jævn fordeling af arterne ved udsåningen vil kunne øge forekomsten af de en-årige arter i år 2, hvis disse sås i klumper/pletter/striber uden flerårige eller med en lille tæthed af flerårige. Rødkløver er en meget konkurrencedygtig art, som kun bør indgå med en lille procentdel, da den ellers bliver altdominerende. Til gengæld er det en rigtig god plante for især humlebier, og rødkløver kan desuden fremme trivslen af mere konkurrencesvage arter. De dyrkningsmæssige faktorer som blanding af arter, udsædsmængde, jordtype, jordfugtighed og slætstrategi (antal slæt per år samt tidspunkt for slæt) vil påvirke konkurrenceforholdene i bestøverog blomsterbrak. Valg af arter, der klarer sig godt under de lokale forhold, vil fremme blomstring både år 1 og år 2. 4
6 Dyrkningsmæssig diversitet vil gavne en kontinuert tilgængelighed af blomster henover sommeren og kan opnås ved at kombinere forskellige typer brak, inkl. bestøver-, blomster- og slåningsbrak, på bedriften, ved at have forskellige slætstrategier på forskellige marker eller dele af marken, og ved at forskyde udsåningen af blomstrende planter på naboarealer, således at nogle arealer har 1. årsbrak og andre arealer 2. årsbrak. Referencer Bruus, M., Dupont, Y., Bertelsen, J.P. & Strandberg, M Konkrete tiltag til højnelse af naturværdi af blomsterbrak. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Dato: 7. december Bruus, M., Dupont, Y.L., Strandberg, B., Melander, B., & Kryger, P Positivliste over pollen og nektarproducerende plantearter til brug for braktypen: MFO-bestøvervenlig brak. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. Dupont, Y Blomsterblandinger og bestøvende insekter. ICROFS Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevarer, blomsterblandinger-og-bestoevende-insekter/. Eriksen, J. et al EcoServe. Slutrapport for projekt under programmet: Økologisk Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogram (Organic RDD ). Landbrugsstyrelsen Braklagte arealer. Faktaark januar Miljø- og Fødevareministeriet Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. BEK nr. 291 af 20/04/2018. Wind P. & Berthelsen, J.P Vurdering af biotopplanernes virkning for naturindholdet. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, nr 63, 64 s. Aarhus Universitet, DCE. 5
Muligheden for at indføre et krav om jordbearbejdning hvert andet år på landbrugsarealer udlagt til blomstereller bestøverbrak
Muligheden for at indføre et krav om jordbearbejdning hvert andet år på landbrugsarealer udlagt til blomstereller bestøverbrak Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. juli 2018 Marianne
Læs mereBlomsterblandinger og bestøvende insekter
Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Positivliste over pollen og nektarproducerende plantearter til brug for braktypen: MFO-bestøvervenlig
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereBilag 2. Ændring af afgrødekoder i forbindelse med brak og bar jord
Bilag 2. Ændring af afgrødekoder i forbindelse med brak og bar jord Nr. Areal anmeldt som 1 Brak (308, 309, 2 Brak (308, 309, 3 Brak (308, 309, Konstateres ved kontrol efter 31. maj Arealet er tilsået
Læs mereBornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde
Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde Program Nyheder i Fællesskema 2018 Ukrudt Torben Videbæk Ole Harild Svampe- skadedyrsbekæmpelse Carsten Mouritsen Blomsterstriber Kaffe Klaus Pedersen Platformen
Læs mereNotat. Landbrugsstyrelsen har modtaget høringssvar vedrørende høringen 16. januar 19. januar 2018 fra følgende høringsparter:
Notat Høringssvar Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. for 2018 inkl. omnibusændringer 1) Baggrund Udkast til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereFlere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration.
Til: Langeland Kommune Att. Astrid Ejlersen Teknik og Miljøudvalget Fredensvej 2 5900 Rudkøbing Langelands Biavlerforening Maria Lantz Hennetvedvej 21 5900 Rudkøbing Mobil 41596844 Email: marialantz@mail.dk
Læs mereBivenlige planter til randzonerne her
Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug landbrug@naturerhverv.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.:
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereJuridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)
Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereog nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereNyt om grundbetaling og grøn støtte. Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard
Nyt om grundbetaling og grøn støtte Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard 18 01 2016 1 Overblik 1. Støttebetingelser for grundbetaling m.m. 2. Miljøfokusområder 3. Flere afgrødekategorier Permanent græs
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereVildtafgrøder Mangfoldighed i naturen
Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen NYHEDER 3 FUGLEVILDT 4 FUGLEVILDT OG BIER 5 MARK- OG HJORTEVILDT 6 OVERSIGT OVER RENE ARTER 7 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Vurdering af behov for fortsat overvågning af forsøgsparcel på Sofiehøj, VKST, Lolland
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen
Læs mere-udsåning af meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer.
Projekt #Bornholm blomstrer -udsåning af 40000 meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer. Indhold Indhold... 1 Kortfattet projektbeskrivelse:... 1 Budget:... 2 Finansiering:...
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereMiljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger
Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger e-mail: landbrug@naturerhverv.dk November 2015 Vedr.: Høring over udkast til Vejledning om direkte arealstøtte
Læs mereEr Danmarks vilde bier truet af pesticider?
Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,
Læs mereBier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen
Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården
Læs mereKonkrete tiltag til højnelse af naturværdi af blomsterbrak
Konkrete tiltag til højnelse af naturværdi af blomsterbrak Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2016 Marianne Bruus, Yoko Dupont, Jørn Pagh Bertelsen & Morten Strandberg
Læs mereEcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Stort potentiale i blandinger med mange arter Udbytte Ædelyst Foderkvalitet
Læs mereNotat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder
Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs mereAssens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Læs mereHvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereLevering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs merePlanteavlsdag Nyt indenfor bekæmpelsesmidler, mm v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro
Planteavlsdag 2019 Nyt indenfor bekæmpelsesmidler, mm v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Dagens tekst Nyt om svampemidler til korn Nyt ukrudtsmiddel i majs Biopesticider? Evt. Vildt og bivenlige tiltag
Læs mereVedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr
Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Erhvervsregulering mfvm@mfvm.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.: Høring over udkast
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen
Natur Erhvervsstyrelsen Vedrørende: Kort beskrivelse af hvorvidt brug af jordforbedringsmidler i randzonen i overensstemmelse med randzoneloven vil have en påvirkning af natur og miljø. NaturErhvervstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Vurdering af omdriftstid på lavskov
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 14. juni 2019 Journal 2019-760-001255 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Vurdering af omdriftstid på lavskov
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
Til Fødevarestyrelsen Revideret besvarelse på bestillingen: Velfærdsmæssige konsekvenser i husdyrbesætninger som følge af øgede støjniveauer ved brug af F-35- kampfly. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling
Læs mereBeregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereBIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER
29. August 2016 Anne Eskildsen Naturkonsulent, PhD Nikkende kobjælde. Foto: Anne Eskildsen BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER HVORDAN BLIVER DER BÅDE PLADS TIL PRODUKTION, NATUR
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereJagt, vildt og natur FRØ 2016
Jagt, vildt og natur FRØ 2016 Indholdsfortegnelse: SKOVDYRKERNES Favorit Indholdsfortegnelse & Handelsbetingelser Side 2 Skovdyrkernes favorit Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger Side 4 Engblanding
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet
Læs mereOmskrevet: Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v i.
Omskrevet: Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v i. I medfør af 1, stk. 1-5, 1 a, stk. 1 og 2, 4, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om administration af Det Europæiske
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen
Læs mereBiodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer
Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience
Læs mereVejledning om grøn støtte 2018
Vejledning om grøn støtte 2018 Januar 2018 Vejledning om grøn støtte 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i januar 2018 Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereVejledning om grøn støtte 2019
Vejledning om grøn støtte 2019 December 2018 Vejledning om grøn støtte 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i december 2018. Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereDYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje
Tekst Foto Ole Noe og Niels Søndergaard Niels Søndergaard natur & vildtpleje TEMA Terrænpleje på udtagne arealer DYRK BRAKKEN Brakmarkens biologi side 36 Placering af udtagne arealer side 38 Dyrk brakken
Læs mereFå pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereLevering på bestillingen Indhold af ikke-produktive elementer på landbrugsjorden i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 21. marts 2019 Journal 2019-760-001088 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Indhold af ikke-produktive elementer
Læs mereVejledning om grøn støtte 2019
Vejledning om grøn støtte 2019 Januar 2019 Vejledning om grøn støtte 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018/2019. Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereBlomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth
PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-
Læs mereDN mener Om vilde bier
BILAG 4-1 Dato: 26. april 2018 Til: Hovedbestyrelsen på mødet d. 4. maj 2018 Skrevet af: Therese Goodley Dannisøe Nissen, 31 19 32 31, tgdn@dn.dk DN mener Om vilde bier Indledning DN mener at vilkårene
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereHonningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup
Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej 15 4140 Borup www.biavl.dk asj@biavl.dk Fald i antallet af bestøvere, færre svirrefluer Fald
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 54 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 54 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Den 8. november 2017 Miljø- og fødevareministerens
Læs mereSDE-møde i Vojens. Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens.
SDE-møde i Vojens Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens. Aftenens program var: Velkomst ved formanden for SDE Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere Ditlev Bluhme. Indlæg ved:
Læs mereResultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af
Europaudvalget 2018 C (2018) 6085 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.9.2018 C(2018) 6085 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 18.9.2018 om bemyndigelse til at indrømme undtagelser
Læs mereBiologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereVejledning om grøn støtte 2018
Vejledning om grøn støtte 2018 December 2017 Vejledning om grøn støtte 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2017 Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen
Læs mereHjælp de vilde bier på landbrugsejendommen
7. maj 2018 Hjælp de vilde bier på landbrugsejendommen Som led i Landbrug & Fødevarers naturkampagne 2018 har SEGES fået til opgave at samle en oversigt over evidensbaserede tiltag, som kan fremme og beskytte
Læs mereVÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN
VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,
Læs mereKaren Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig
Læs mereBekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder
BEK nr 109 af 30/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-8630-000003 Senere ændringer
Læs mereGeder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Læs mereTast Selv Service Motorvejen i mit Fællesskema. Januar
Tast Selv Service 2016 Motorvejen i mit Fællesskema 1 Motorvejen i Fællesskemaet Forside Markkort Markplan Grønne Krav Forside Bedriftens ejendomme (Tilsagn) (Unge landbrugere) (Betalingsrettigheder) Bemærkninger
Læs mere