Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Albertslund kommune Hjemmesygeplejen og plejeboligområdet; Albo (plejehjem og aflastningsboliger) og Humlehusene (Demensplejecenter). Albertslund.dk Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Ulla Kusk Stilling: Afdelingsleder Sundheds, pleje og omsorg Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Lisbet Nygaard Stilling:Uddannelseskonsulent Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Der er i Albertslund kommune ansat 8 kliniske vejledere med 1/6 diplomuddannelse og en koordinerede kliniske vejleder, der kommer på alle kliniske undervisningssteder. Der er både nyuddannede kliniske vejleder og vejledere med flere års erfaring som klinisk vejleder og som sygeplejerske. Flere af de kliniske vejledere, her desuden specialfunktioner, som f.eks. fag og udviklingssygeplejerske, visiterende sygeplejersker, sygeplejerske med diplom uddannelse inden for f.eks. ernæring Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den uddannelsesansvarlige har den overordnede kontakt med Metropol og de studerende. Den koordinerende kliniske vejleder har den daglige kontakt med den uddannelsesansvarlige, den lokale leder, de kliniske vejledere og de sygeplejestuderende. Den Koordinerende kliniske vejleder, støtter den enkelte kliniske vejleder i det daglige og planlægger det enkelte forløb med de sygeplejestuderende og vejleder ud fra studerendes behov og praktiske muligheder, så læringsudbytterne kan opnås på bedst mulig vis. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Den koordinerende vejleder laver en overordnet plan for den kliniske periode ved start i klinikken. Den koordinerende kliniske vejleder laver detaljeplanlægning med den kliniske vejleder og den studerende. Den koordinerende kliniske vejleder sikrer sig strukturen og læringsmuligheder for den studerende. Der tages udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen, den studerendes studieplan og aktuelle læringsmuligheder. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: I forhold til tidsforbrug til vejledning og undervisning af de sygeplejestuderende, tages udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen. Den koordinerende kliniske vejleder afholder fælles refleksion, og individuel vejledning med den studerende i nært samarbejde med den kliniske vejleder. Der er ligeledes daglig 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 vejledning ved kliniske vejleder eller anden sygeplejerske. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Ud over de kliniske vejledere, består sygeplejegruppen af ny ansatte/ny-uddannende sygeplejesker samt erfarende sygeplejesker med både medicinsk, kirurgisk og psykiatrisk erfaring. Der er ansat sygeplejesker som fag og udviklingssygeplejerske, der arbejder med udvikling af sygeplejen på et plejecenter, demenskonsulent og demensvejleder, der afholder undervisning og tilbyder bed-side undervisning. Der er en omsorgssystemkonsulent, og sygeplejersker i sygeplejeklinikken med speciel uddannelse i sårpleje. Der er både i hjemmeplejegrupperne og på plejeboligområdet fast tilknyttede ergoterapeuter for at styrke den rehabiliterende indsats. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den koordinerende kliniske vejleder planlægger og afholder den overordnede kliniske undervisning, herunder udarbejder plan for perioden med planlagt fælles refleksion, undervisning med f.eks. demenskonsulent, sundhedskoordinator og forebyggende medarbejder. Den koordinerende kliniske vejleder står i samarbejde med de kliniske vejledere for oplæg til studieaktivitet, og internprøve og deltager så vidt muligt i studiesamtaler med klinisk vejleder og studerende. Den koordinerende kliniske vejleder sikrer ved introduktion og ved studiesamtaler at den studerende udarbejder studieplan, anvender portfolio og udleverer Medicinhåndbogen og introducerer til denne. Allerede ved første kontakt til de studerende er der fokus på at anvende ovennævnte læringsredskaber. Den koordinerende kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige har løbende dialog omkring de studerendes faglige udvikling. Den koordinerede kliniske vejleder har et tæt samarbejde med den daglige vejleder om den studerende og støtter både studerende og vejleder i den kliniske undervisning. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: I Albertslund kommune arbejdes der både i hjemmesygeplejen og på plejeboligområdet meget tværfagligt. Både i hjemmeplejegrupperne og på plejeboligområdet er der faste ergoterapeuter tilknyttet som sparingspartner. Der arbejdes tværsektorielt med rehabiliteringsplaner for borgere, der har været indlagt eller er indlægningstruet. Der er et tæt samarbejde mellem visiterende sygeplejersker /visitation, genoptræningscenter og rehabiliteringsafsnit. De faste tværfaglige møder der afholdes, er det muligt de studerende kan deltage i. Sygeplejerskerne i Albertslund kommune samarbejder med Visitationen, borgerens egen læge, speciallæge, demenskonsulent, demensvejleder, sundhedskoordinator, sagsbehandlere, hospital/ambulatorier, socialpsykiatrien, fys.- og ergoterapeuter og private firmaer. Sygeplejerskerne samarbejder med hospice om terminalpleje Sygeplejerskerne har et tæt samarbejde med social- og sundhedshjælpere og social og sundhedsassistenter omkring borgere der har behov for hjælp Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige 3

4 grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Albertslund er en multikulturel by, med en del borgere af anden etniske oprindelse end dansk, hvor den studerende for mulighed for at anvende sin viden om samfundsmæssige forholds betydning for sundheds og sygdom, samt kulturens indflydelse på valg af liv. Borgergrundlaget er meget komplekst, idet alle specialer er repræsenteret. Der er mulighed for at arbejde med områder som diabetes, kredsløbsproblemer, inkontinens problemer, KOL, terminal pleje og behandling, sårpleje med mere med fokus på den udførende og formidlende pleje. Der er mulighed for at deltage i Medicindosering hos borgerne, herunder: Administration af medicin, bestilling og returnering af medicin. observation af virkning og bivirkning, kontakt til egen læge mm. De enkelte sygeplejeopgaverne spænder vidt - lige fra simple til komplekse sundheds- og sygeplejeopgaver, og stiller store krav til sygeplejerskens planlæggende, koordinerende, administrative og vejledende funktioner. Det er fortrinsvis midaldrende og ældre borgere og i stigende grad også repræsentation af borgere af anden etnisk baggrund end dansk, der ydes sygepleje til. For de studerende planlægges der 1-2 dage i kommunen sygeplejeklinik. Den studerende, der besøger borgerens hjem, får en speciel mulighed for at vurdere borgeren ud fra sygeplejefaglige kriterier. Et hjem kan afspejle hvorvidt en borger er i stand til at tage vare på fysiologiske behov som ernæring og hygiejne, samt psykosocial aspekter, som f.eks. misbrug og isolering. Der vil være rig mulighed for, at danne sig et helhedsindtryk af borgeren og udføre sygeplejefaglige handlinger der veksler mellem sygepleje og kompleks virksomhed og selvstændig professionsudøvelse. I primær sektor møder den studerende borgeren i eget hjem og på borgerens præmisser. Den studerende kommer som "gæst" og som fagperson, hvilket fordrer, at den studerende gør sig nogle etiske overvejelser herom. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Ved klinikkens start får den studerende udleveret en individuel kalenderplan, hvor det er planlagt studiesamtaler, undervisning, fælles refleksionstimer, introduktion til studieaktiviteter og intern prøve. Ligeledes drøftes med de studerende, forventning og vilkår for deres deltagelse i klinikken ved introduktion til klinikken. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Ved studiesamtalerne drøftes forventninger til samarbejdet, og det tilstræbes at den studerende tilbydes ugentlig opfølgning/refleksion med den kliniske vejleder. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Ved studiesamtalerne tages der udgangspunkt i den studerendes Portfolio, studieplan og deres logbog i medicinhåndtering. Ved første studiesamtale drøftes der med den studerende hvilke studiemetoder, den studerende har erfaring med fra tidligere mhp. at opnå læringsudbytterne for modulet. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den Koor. klinisk vejleder støtter den studerende i dennes læring. Det forventes at de studerende har et stabilt fremmøde og er nysgerrige og engageret i at lære om sygeplejen til kroniske syge borger i eget hjem. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den 4

5 studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der arbejdes med: Tidligopsporing af sygdomstegn, Netværk for forebyggelse af indlæggelser, Triage opstarter 1. maj GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Efter modul 11 har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Selvstændigt identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter Med udgangspunkt i den enkelte borger og dennes netværk er der mulighed for selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje til borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme på baggrund af evidens. At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Den studerende skal i hverdagen argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser og fremkomme med forslag til intervention på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden ex. sårpleje hos borgere med diabetes. At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af tydeligt fagsprog Den studerende har sundhedspædagogiske opgaver som kan udføres både gennem direkte kontakt med borger og pårørende, eller mundtligt og skriftlig kommunikation mellem faggrupper. De sundhedspædagogiske opgaver veksler mellem sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver til borgerne og netværk. Den studerende vejleder borgere og pårørende om deres rettigheder og understøtter borgerens ressourcer med respekt for borgerens ret til selvbestemmelse. Har mulighed for at formidle viden om sundhedsfremmede og sundhedsbevarende opgaver til elever på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Den studerende dokumenterer elektronisk i omsorgsjournalen ud fra Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og kommunikerer skriftligt tværfagligt så kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb sikres. Den studerende har mulighed for at træne sin mundtlige og skriftlige kommunikation så risikoen for fejl og misforståelser i forbindelse med mundtlig videregivelse af borgerrelaterede oplysninger. At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer Den studerende kan selvstændigt vurdere og varetage sygeplejeopgaver til borgere med forskellig livsopfattelse samt kulturelle, sociale og familiemæssige forhold, samt beherske sygeplejehandlinger til borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme ud fra gældende standarder, retningslinjer og vejledninger indenfor det fysiske og fysiologiske område, samt sociale, kulturelle, psykiske og eksistentielle område. At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer Med udgangspunkt i den enkelte borger og dennes netværk er der mulighed for selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje til borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme på baggrund af evidensbaseret viden ex. medicinering og hydrering til terminal borger, sårpleje i forbindelse med nosokomiel infektion efter invasivt indgreb. At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 Den studerende har mulighed for at træne sit ansvars og kompetenceområde ift. medicinhåndtering. I forhold til medicinadministration har den studerende mulighed for at medvirke i forbindelse med identifikation af korrekt borger.. Ved den indledende studiesamtale (1-2 uge i modulet) afklares den studerendes forudsætninger og erfaringer med medicinhåndtering fra tidligere moduler, med afsæt i logbog i medicinhåndtering. Ved de efterfølgende studiesamtaler, drøftes den studerendes viden, færdighed og kompetencer indenfor lovgivning og retningslinjer, sundhedspædagogik og vejledninger, patientsikkerhed og administrationsformer i forhold til medicinadministration. I modulet start introduceres den studerende til klinikkens elektroniske omsorgssystem, hvori der gives undervisning i medicinmodulet. Denne undervisning varetages af kommunens systemomsorgs konsulent. Undervisningen er planlagt til 3 timer i 1-2 uge i modulet. Den studerende introduceres og indføres, i uge 2-4 i modulet, i sygeplejerskens funktioner i forhold til medicin håndtering, og vil afspejle den bredde og kompleksitet der er i sygeplejerskens opgave i relation til medicinhåndtering i hjemmesygeplejen. Den studerende arbejder med at omsætte viden og udvikle færdigheder og kompetencer indenfor medicinhåndtering, herunder observationer og vurdering af aktuelle borger s sygdomme, symptomer og samlede situation, hvor information, vejledning, undervisning og kommunikation med borgere og pårørende indgår som elementer i sygeplejen. Under introduktion og indføringen, som foretages af den kliniske vejleder eller den koordinerende kliniske vejleder, vil der være fokus på følgende områder, som vil blive gennemgået med den studerende: inddrage relevante procedurer, kliniske retningslinjer og medicinvejledning sektorovergange, herunder UTH gennemgang af medicinopbevaring, sygeplejefaglig adfærd, arbejdsmiljø, hygiejne, regler og lovgivning hyppigst anvendte lægemidler, og administrationsformer. De efterfølgende uger, uge 4-6 i modulet, vil den studerende arbejde med at udvikle videns- og handlekompetencer og selvstændighed, hvor kompleksiteten i medicinhåndtering vil øges. Den studerende får mulighed for løbende refleksion og faglig drøftelse med den kliniske vejleder/koordinerende kliniske vejleder. I uge 6 af modulet udvælger den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder en eller flere borgere med varierende kompleksitet i medicineringen, sålsedes at den studerende kan vise, at han/hun kan beherske medicinhåndtering efter gældende lovgivning, retningslinjer og vejledninger. Den studerendes viden, færdigheder og kompetencer vurderes ud fra de kompetencer, der er fastlagt i forhold til studieaktiviteten på modul 11. At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje I de konkrete borgerforløb vil der være mulighed for at identificere dilemmaer og magtrelationer i pleje- og behandlingssituationer samt i strukturelle forhold i sundhedssektoren og handle ud fra gældende etiske retningslinjer, regler om patientsikkerhed og miljømæssige risikofaktorer. F.eks. er der mulighed for at reflektere over hvordan lov om magtanvendelse omsættes i en demensenhed eller i hjemmeplejen. At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger I udøvelsen af sygeplejen medvirker den studerende til at overholde etiske retningslinjer og lovgrundlag fx i forhold til informeret samtykke til undersøgelse og behandling samt videregivelse af oplysninger om borgere f.eks. i forbindelse med kontakt til egen læge eller hospital. At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer Den studerende har mulighed for at sikre kontinuitet og sammenhæng i pleje- og behandlingsforløb i forhold til udvalgte borgere og disses netværk, herunder samarbejde med andre plejeteams. Med udgangspunkt i tildelte borgere kan den studerende planlægge, tilrettelægge, udføre og koordinere og dokumentere et pleje-og behandlingsforløb således at kontinuiteten sikres. Den studerende har mulighed for at deltage i kvalitetssikring ved bl.a. indberetning af utilsigtede hændelser og videregive information til borger og pårørende. I hverdagen inddrages praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden i udøvelse af professionel praksis. Dette sker blandt andet ved kritisk reflekterende at indhente relevant, tidssvarende viden. Der arbejdes løbende med kvalitetsudviklingsprojekter af forskellig karakter, se under sygeplejefaglige udviklingstiltag. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den studerende oplæres i medicinadministration med udgangspunkt i Logbog i medicinhåndtering og 6

7 studieaktivitetsmodellen for modulet, så den studerende ved modulets afslutning kan varetage medicinadministration på lige fod med hjemmesygeplejens sygeplejesker. Den studerende skal selvstændigt kunne varetage medicinadministration i forskellige dispenseringsformer til udvalgte borgere: tabletbehandling, inkl. marevanbehandling, subcutan inj, intramuskulær inj, parenteral ernæringsterapi. Desuden skal den studerende selvstændigt kunne håndtere dosisdispenseret medicin og lave aftaler med borger/pårørende om medicin fra aflåst boks, bestilling af medicin, afstemning af medicinlister efter indlæggelse, utilsigtede hændelser mm. Den studerende har mulighed for sammen med egen læge/ udgående hospiceteam/ palliativt team og give akut smertelindring til terminale borgere, herunder morfika via subkutan kanyle. Med udgangspunkt i studieaktiviteten, er der planlagt undervisning inden for studieaktivitetsmodelles elementer. Disse drøftes med den studerende teoretisk og udføres praktisk, f.eks. medicinadministration, injektioner, rekvirering af medicin, justering af medicinlister, utilsigtede hændelser, mm. Dette er nøje planlagt i ugeplan for den studerende. (Se bilag med ugeplan). Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : forhold til EU-direktiverne kan den studerende opnå kompetencer inden for medicinsk sygepleje. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Klinisk vejleder og den studerende forbereder skriftlig evaluering af den studerendes læring i forhold til læringsudbyttet for perioden og den individuelle studieplan. Disse drøftes ved den 4. studiesamtale mellem klinisk vejleder og den studerende: Evalueringerne lægger den studerende i Portfolio. Evalueringerne sendes til uddannelseskonsulenten. Kliniske vejledere og uddannelseskonsulent drøfter løbende læringsmiljø og tilbud og justerer på de uddannelsesmæssige tilbud ud fra evalueringer og strukturelle ændringer. Den koordinerende klinsiek vejlder har løbende kontakt med distrikslederenen af sygeplejegruppen i hjemmeplejen eller den ledende sygeplejerske på plejeboligområdet. Uddannelseskonsulenten har månedlige drøftelser med afdelingeleder for sundehdspleje og omsorg hvor der er en løbende dialog om læringsmiljø for studerende i kliniske undervsining i Albertslund kommune. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Lisbet Nygaard Titel (er): Uddannelseskonsulent adresse (r): Lisbet.nygaard@albertslund.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 7