Mange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø
|
|
- Christine Clausen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø Mere end hver 1. lønmodtagere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Blandt faglærte og ufaglærte er andelen endnu højere, nemlig 1-1 Endnu flere danskere oplever et hårdt psykisk arbejdsmiljø, hvilket mere eller mindre er et udbredt problem hos alle uddannelsesgrupper. Udviklingen går den forkerte vej. Vi bevæger os længere fra de politiske målsætninger, som kalder på en reduktion af andelen med hårdt arbejdsmiljø. Det er problematisk for den enkelte, virksomhederne og for samfund, blandt andet fordi et hårdt arbejdsmiljø øger risikoen for overførelser. af senioranalytiker Emilie Lichtenberg og senioranalytiker Jes Vilhelmsen 1. december 1 Analysens hovedkonklusioner 1-1 procent af de faglærte og ufaglærte lønmodtagere havde i 1 et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Det er signifikant flere end blandt lønmodtagerne i gennemsnit, hvor det nu er mere end hver 1., der er berørt. I gennemsnit er det ca. hver sjette lønmodtager, der havde et psykisk hårdt arbejdsmiljø i 1. Et hårdt psykisk arbejdsmiljø kommer til udtryk på tværs af uddannelsesgrupper. Knap hver femte af dem, der havde et hårdt arbejdsmiljø i 1, modtog fire år senere en ydelse forbundet med nedsat arbejdsevne. Risikoen for at modtage en ydelse, der er forbundet med nedsat arbejdsevne, er knap procent større for personer med et hårdt fysisk og/eller psykisk arbejdsmiljø i forhold til personer med et almindeligt arbejdsmiljø. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil 1 3 la@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil 3 7 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 11 København V
2 Størst andel af faglærte og ufaglærte har et hårdt fysisk arbejdsmiljø AE tager i denne analyse udgangspunkt i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljøet i Danmark. Dette kobles sammen med detaljerede registeroplysninger om uddannelse for at se, hvilke uddannelsesgrupper der har et hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det er NFA, der har udviklet de to belastningsindeks for hhv. fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der benyttes til at karakterisere arbejdsmiljøet. Indeksene er baseret på en kombination af selvrapporterede eksponeringer og samtidige symptomer. Det er også disse indekser, der benyttes til de politisk definerede reduktionsmål, der er defineret i arbejdsmiljøstrategien. Figur 1 viser andelen af lønmodtagere, der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø fordelt på uddannelse. Dem, der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, er defineret som dem, der falder indenfor NFA s indeks for muskelskeletbesvær. Indekset er lavet ud fra en kombination af, om man oplever høj anstrengelse ved udførelse af sit arbejde, om man er udsat for mindst én ergonomiske belastninger (fx dårlige arbejdsstillinger eller tunge løft), om man oplever begrænsning i arbejdet på grund af smerter, og om man er træt og udmattet efter en typisk arbejdsdag. Personer, der lever op til disse betingelser, betragtes som dem, der er overbelastede på grund af et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Det præcise indhold af overbelastningsmålet inden for fysisk arbejdsmiljø er beskrevet i boks 1. Figur 1. Andelen af lønmodtagere, der er fysisk overbelastede fordelt på uddannelse LVU KVU MVU Total Ufaglært Faglært Anm. Total er gennemsnittet for alle lønmodtagere mellem 1- år. Se boks 1 for yderligere beskrivelse. Kilde: AE på baggrund af NFA og Danmarks Statistik Som man kan se af figur 1, har i gennemsnit mere end hver 1. lønmodtagere et hårdt fysisk arbejdsmiljø i 1. Der er stor variation i, hvor mange der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø på tværs af uddannelsesgrupper.
3 Lønmodtagerne med de længste uddannelser har den laveste andel med et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Mens det blandt lønmodtagere med en lang videregående uddannelse er omkring procent, der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, er det 1-1 procent af de ufaglærte og faglærte lønmodtagere. Siden 1 er andelen af lønmodtagerne, der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø steget signifikant blandt de faglærte og også for den samlede andel. Udbredt hårdt psykisk arbejdsmiljø I figur ses andelen af lønmodtagere, der er psykisk overbelastede fordelt på uddannelse. I gennemsnit har knap 17 procent af lønmodtagerne et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Desuden visen figuren, at et hårdt psykisk arbejdsmiljø er et udbredt problem på tværs af uddannelsesgrupper. Figur. Andelen af lønmodtagere, der er psykisk overbelastede fordelt på uddannelse LVU Faglært Total KVU Ufaglært MVU Anm. Total er gennemsnittet for alle lønmodtagere mellem 1- år. Se boks 1 for yderligere beskrivelse. Kilde: AE på baggrund af NFA og Danmarks Statistik Man tæller med i gruppen som psykisk overbelastet, hvis man har været udsat for en eller flere af følgende eksponeringer og belastninger: Har psykosocial eksponering og samtidig symptomer på stress Har været udsat for mobning og samtidig symptomer på depression Har været udsat for vold og/eller trusler om vold og samtidig symptomer på depression De tre delkomponenter afgrænser hver for sig en gruppe, der indgår i det psykisk indeks. En person kan kun tælle med én gang, selvom vedkommende kan indgå i flere af grupperne. Andelen af lønmodtagere, der er psykisk overbelastede, er højest blandt lønmodtagerne med en mellemlang videregående uddannelse. Her er det knap hver femte, der har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Det er fx pædagoger og sygeplejersker. Det er signifikant flere end blandt gennemsnittet for lønmodtagerne. Siden 1 er andelen af lønmodtagerne, der har et hårdt psykisk arbejdsmiljø steget signifikant blandt de mellemlange videregående uddannelser, de ufaglærte og for den samlede andel. 3
4 Af figur ses det også, at lønmodtagerne med lange videregående uddannelser er den gruppe, der har den laveste andel med et hårdt psykisk arbejdsmiljø. 1 procent af akademikerne udsættes for et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøet går i den forkerte retning Figur 3A og 3B viser, at andelen med et hårdt psykisk- og fysisk arbejdsmiljø er steget i 1. I er målet, at andelen af lønmodtagerne, der er psykisk såvel som fysisk overbelastede er reduceret med procent. Siden 1 og frem til den seneste måling i 1 er andelen af de beskæftigede, der er psykisk overbelastet steget med 17 procent. Hvor andelen der er fysisk overbelastet, er steget med 1 procent. Figur 3A. Andel af de beskæftigede, der er psykisk overbelastede Figur 3B. Andel af de beskæftigede, der er fysisk overbelastede Anm.: Tallet i er målsætningen fra arbejdsmiljøstrategien Anm.: Tallet i er målsætningen fra arbejdsmiljøstrategien Kilde: AE pba. Beskæftigelsesministeriet Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Kilde: AE pba. Beskæftigelsesministeriet Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Hårdt arbejdsmiljø øger risikoen for overførsler AE har tidligere undersøgt, hvordan tilknytningen til arbejdsmarkedet er for de personer, der havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø. Her er der taget udgangspunkt i data fra 1 for at have mulighed for at følge personerne og deres tilknytning til arbejdsmarkedet i de efterfølgende år. Knap hver femte lønmodtager mellem 1 og år havde i 1 et hårdt arbejdsmiljø. Det svarer til ca.. lønmodtagere. Der er ikke skelnet mellem et hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Tabel 1 viser, hvor mange af dem, der havde et hårdt fysisk og/eller psykisk arbejdsmiljø i 1, som de efterfølgende år er på ydelser, der er forbundet med nedsat arbejdsevne. De forskellige ydelser er: sygedagpenge, førtidspension, ressourceforløb, fleksjob, efterløn 1 og revalidering. I 13 modtog ca. 1 af de lønmodtagere, der havde et hårdt arbejdsmiljø i 1, ydelser forbundet med nedsat arbejdsevne. Fire år efter i 1 - er det knap hver femte. Tabel 1. Andel lønmodtagere der havde et hårdt arbejdsmiljø, der modtager ydelser forbundet med nedsat arbejdsevne Ydelse forbundet med nedsat arbejdsevne 1, 1,7 1,3 19, Anm.: Se en oversigt over ydelserne og indhold i boks 3. Kilde: AE på baggrund af NFA, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. 1 Blandt disse ydelser indgår efterløn, da AE tidligere har vist, at mange af de personer, der er på efterløn har smerter i de sene arbejdsår og har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Se fx hver-anden-efterlonsmodtager-har-smerteri-de-sene-arbejdsaar.pdf
5 Der kan være flere grunde til at en person modtager en af ydelserne præsenteret i tabel 1. Det kan skyldes arbejdsmiljøet, men det behøves ikke at være arbejdsrelateret. I bilagstabel 1 er det undersøgt, om andelen af personer med et hårdt arbejdsmiljø i højere grad modtager ydelserne fire år efter end de personer, der havde et almindeligt arbejdsmiljø. Tabellen viser blandt andet, at der er signifikant flere med et hårdt arbejdsmiljø, der modtager hhv. førtidspension, fleksjob, efterløn mv. samt sygedagpenge i 1, end blandt personer, der havde et almindeligt arbejdsmiljø i 1. I tabel ses risikoen for at modtage en ydelse, der er forbundet med nedsat arbejdsevne, fire år efter, hvis man i 1 havde et hårdt arbejdsmiljø. Risikoen er knap 1, gange større for personer med et hårdt fysisk og/eller psykisk arbejdsmiljø. Dermed har personer med et hårdt arbejdsmiljø signikant større sandsynlighed for at være på ydelser forbundet med nedsat arbejdsevne. Dette resultat er uafhængigt af personernes køn, alder, jobfunktion, uddannelse, og hvorvidt de modtog ydelsen tidligere. Regressionen kan ses af bilagstabel. Tabel. Risikoen for at modtage arbejdsnedsættende ydelser, udsnit af regression Risiko for ydelser forbundet med nedsat arbejdsevne Forklarende variable Odds ratio Signifikans Hårdt arbejdsmiljø 1,3 * Anm: Logit-estimation af sandsynligheden for at modtage udvalgte ydelser i 1 for en stikprøve på ca.. observationer. *angiver at forskellen er signifikant på et %-niveau. Kilde: AE på baggrund af NFA, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM Det er derfor problematisk, at det ikke går ikke så godt med at indfri målene i arbejdsmiljøstrategien. Det er et problem for den enkelte, som blandt andet har større risiko for at komme på overførelser, men også for samfundet. Det kan komme til at koste samfundet dyrt, fordi det øger antallet på ydelser og samtidig mister samfundet skattekroner. AE opfordrer til, at man investerer i et bedre arbejdsmiljø. Man kunne fx også lade vær med at spare på arbejdstilsynet, som regeringen har lagt op til i finanslovsudspillet.
6 Boks 1. Om arbejdsmiljøundersøgelsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gennemfører hvert andet år i perioden fra 1 til en måling af arbejdsmiljøet i Danmark. Undersøgelsen foregår ved, at NFA hvert andet år stiller de samme spørgsmål til en stor gruppe tilfældigt udvalgte beskæftigede. I denne analyse er der taget udgangspunkt i besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen fra 1, der er koblet med registeroplysninger fra Danmarks Statistik. Der er ca. 3. personer, der har besvaret spørgeskemaet. Selvom der er mange respondenter, er resultaterne i analysen behæftet med usikkerhed, da det er stikprøvebaseret. Denne usikkerhed er illustreret ved de grå streger i figurerne. Jo mindre intervallet er mellem stregerne, jo mere sikkert er det, at vi vil få det samme resultat, hvis vi spurgte en tilsvarende gruppe af personer, der ikke indgår i stikprøven. Når intervallerne i figuren ikke overlapper hinanden, kan det konkluderes, at resultaterne er signifikant forskellige. Kriterier for et hårdt fysisk arbejdsmiljø: NFA har udviklet et indeks til at måle, hvem der har det hårdeste fysiske arbejdsmiljø kaldet muskelskeletoverbelastede. Arbejdstilsynet (AT) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) benytter indekset til opfølgning på, om reduktionsmålene, der er defineret i Arbejdsmiljøstrategien, indfries. For at indgå i indekset for hårdt fysisk arbejdsmiljø skal følgende kriterier være opfyldt: Have høj anstrengelse ved udførsel af arbejdet, dvs. scorer mellem til 1 på en 1-skala. Svarer ja til at have været begrænset i arbejdet pga. smerter inden for de sidste tre måneder Svarer noget træt, meget træt eller helt udmattet efter en typisk arbejdsdag Og personen skal være udsat for mindst én af følgende eksponeringer: Går eller står mindst ¾ af tiden Arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme mindst ¼ af tiden Har armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af tiden Gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejde, montering, maskinfødning, udskæring) mindst ¼ af tiden Sidder på hug eller ligger på knæ i arbejdet mindst ¼ af tiden Skubber eller trækker mindst ¼ af tiden Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden Løfter 3 kg eller derover. Kriterier for et hårdt psykisk arbejdsmiljø: NFA har udviklet et indeks til at måle hvem, der er psykisk overbelastet. For de psykisk overbelastede gælder det, at de har været udsat for en eller flere af følgende eksponeringer: Har psykosocial eksponering og har samtidig symptomer på stress Har været udsat for mobning og har samtidig symptomer på depression Har været udsat for vold og/eller trusler om vold og har samtidig symptomer på depression For at gennemfører analysen er der hentet uddannelsesoplysninger fra Danmarks Statistik. Uddannelsesniveauet er bestemt som den højest fuldførte uddannelse pr. oktober året før, at de indgik i arbejdsmiljøundersøgelsen. Personer, hvor der ikke er oplysninger om uddannelsesniveauet betragtes som ufaglærte. Boks. Ydelser forbundet med nedsat arbejdsevne I analysen indgår de 1--årige lønmodtagere i 1. Der er kigget på følgende ydelser: Ledighed omfatter personer, der modtager dagpenge og/eller kontakthjælp inkl. uddannelseshjælp, integrationsydelse mindst uger det pågældende år Sygedagpenge er inklusiv jobafklaringsforløb mindst uger det pågældende år Førtidspension, fleksjob og efterløn mv. omfatter førtidspension, fleksjob (inkl. ledighedsydelse), efterløn, (for)revalidering og ressourceforløb mv. Selvforsørgelse fx beskæftigelse mindst uger, svarende til af året. Andet omfatter bl.a. særliguddannelsesydelse, orlov og SU Død og flytning til udlandet
7 Bilagstabel 1. Andel lønmodtagere med et hårdt arbejdsmiljø i 1 fordelt på status i 1 Alm. arbejdsmiljø Hårdt arbejdsmiljø Signifikans Dagpenge eller kontanthjælp, mindst uger,, * Førtidspension, fleksjob, efterløn mv., 9,1 * Sygedagpenge, mindst uger, 11, * Beskæftigede eller på anden måde selvforsørgende 7, 7, * Andet 1,1 11, Død 1,9 1, Anm.: Da det er muligt at modtage flere ydelser henover et år, summer totalen ikke til 1. *angiver at forskellen er signifikant. Se en oversigt over ydelserne og indhold i boks 3. I kategorien beskæftigede eller på anden måde selvforsørgende indgår personer, der har været selvforsørgende i mindst af året. Kilde: AE på baggrund af NFA, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Bilagstabel. Risikoen for at modtage arbejdsnedsættende ydelser, udsnit af regression Forklarende variable Risiko for ydelser forbundet med nedsat arbejdsevne Odds ratio Signifikans Hårdt arbejdsmiljø 1,3 * Kvinde 1, * Alder,79 * Alder^ 1, * Faggruppe Sundhed, omsorg mb. 1, * Undervisning og pædagogisk arbejde 1,7 * Kontor 1, * Salg 1, * Rengøring, restauration mv. 1, * Bygge og anlæg 1,9 * Industri 1, * Transport 1,7 * Uddannelse Ufaglært 1,1 * Faglært 1,73 * Kort videregående uddannelse 1,3 * Mellemlang videregående uddannelse 1,3 * Ryger 1,3 * Modtog ydelsen i 1 7, * Konstant,1 Anm: Logit-estimation af sandsynligheden for at modtage udvalgte ydelser i 1 for en stikprøve på ca.. observationer. * indikerer signifikans på et %-niveau. Modellen har en pseudo r^=,1. Referencevariablen for alle faggrupper er Ledelse og vidensintensivt arbejde. Referencevariablen for uddannelsesvariablene er Lang videregående uddannelse. Kilde: AE på baggrund af NFA, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM 7
Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter
Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca. 420.000 lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Fire år senere i 2016 modtog hver
Læs mereHver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet
Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet Mere end hver tiende lønmodtager mellem 8 og år er fysisk overbelastet, og over hver fjerde er begrænset i arbejdet på grund af smerter. Værst står det til
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereHver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår
Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der
Læs mereFlere oplever stress især blandt offentligt ansatte
Flere oplever stress især blandt offentligt ansatte Langt flere danskere har symptomer på arbejdsrelateret stress. Særligt blandt offentligt ansatte er andelen, der udviser stresssymptomer steget med i
Læs mereHver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet
Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De
Læs mereDen typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Læs mereHvordan er danskernes arbejdsmiljø?
Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Direktør Inger Schaumburg & senioranalytiker Nina Føns Johnsen, NFA AM2017, Nyborg Strand, 28. november 2017 NFA s formål - At forske, formidle og uddanne for at bidrage
Læs mereHårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge
Store konsekvenser af et hårdt arbejdsliv Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge Risikoen for at komme på sygedagpenge er næsten dobbelt så stor for personer, der har et hårdt fysisk
Læs mereOmkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning
Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre
Læs mereKvinder er mere udsat for chikane på jobbet
r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.
Læs mereStress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet. Tema: Arbejdsmiljø
Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet Tema: Arbejdsmiljø Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 161 København V. Telefon: 33 77 11 E-mail: ae@ae.dk
Læs mereStatus for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020
Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereAH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen
AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter
Læs mereOver dobbelt så højt sygefravær blandt mobbeofre
Over dobbelt så højt Personer, der oplever mobning på arbejdspladsen hver dag eller hver uge, har over dobbelt så højt sygefravær som personer, der ikke udsættes for Særligt det lange sygefravær på over
Læs mereTusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet
Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet I gennemsnit oplever hver. danske lønmodtager vold eller trusler om vold på arbejdet. Inden for nogle faggrupper er det dog betydeligt
Læs mereBelastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær
Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Resumé... 2 Baggrund... 4 Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø... 5 Definition...
Læs mereFolk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job
Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereFødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader
Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader I fødevareindustrien er arbejdsmiljøet hårdt og nedslidningen stor. De fødevareansatte er den gruppe, hvor flest trækker sig tidligt tilbage, og hvor arbejdsskader
Læs mereNyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed
Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereDanske svende blandt dem med lavest ledighed i EU
Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt
Læs mereNOTAT: psykisk arbejdsmiljø
NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold
Læs mereHver tredje nyledig er på dagpenge et år efter
Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereKontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse
Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse AE har sammenkørt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register med Danmarks Statistiks uddannelsesregistre for at belyse uddannelsesaktiviteten blandt kontant-
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereKrisen har sendt flere på offentlig forsørgelse
Krisen har sendt 120.000 flere på offentlig forsørgelse I de gode år fra 2004 til 2008 faldt antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med ca. 111.000 personer. Der kom ikke blot færre
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mere3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien
3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med Arbejdsmiljørådet foretages midtvejsevalueringer
Læs mereLedighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012
Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereMange indvandrere har opbrugt dagpengeretten
Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereArbejdsmiljø for de sociale klasser
Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mere57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011
57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mere85 pct. af de faglærte tjener mere end forslaget til en ny beløbsgrænse
85 pct. af de faglærte tjener mere end forslaget til en ny beløbsgrænse Regeringen vil ændre beløbsordningen. Regeringen lægger op til at sænke beløbsgrænsen, som udenlandsk arbejdskraft som minimum skal
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mere2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien
2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien April 2017 J.nr. 20175000361 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereUfaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere
Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede
Læs mereMidtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Læs merepå kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse
Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er vokset med 27. under krisen 1. på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i dag er ca.
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs merepersoner er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse
16. personer er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse Andelen af personer mellem 16-64 år, som modtager overførselsindkomst, er den laveste i mere end 2 år. Faldet i gruppen er dog ikke
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereNulvækst rammer skævt
Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte.
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereFaglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job
Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereBehov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø
NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi
Læs mereFlere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse
Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereAMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereNNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader
AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereOver på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk
Over 12. på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk På trods af, at den registrerede arbejdsløshed er faldet siden juli 21, er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset. Samlet er der nu over
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereFærre nyuddannede hænger fast i længere ledighed
Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang
Læs mereAnders Just Pedersen. Temperaturen på arbejdsmiljøet. 08. mar. 16. Arbejdsmiljøchef, DI
Anders Just Arbejdsmiljøchef, DI Hvad skete der i 2015? Midtvejsmåling af 2020-plan ISO 45001 næsten færdig Vold uden for arbejdstiden Anbefalinger om nano Ny minister Forligsgruppe fortsætter Reform af
Læs merenordjyder har mistet jobbet under krisen
33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereDet lange sygefravær har bidt sig fast
Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereKrisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede
Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går
Læs mere9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige
9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres
Læs mere