adoptere præcis det samme, som man gør på naboskolen.

Transkript

1 Folkeskolereformen

2 En fri grundskole er en forretning, der skal klare sig i konkurrencen med folkeskolen og andre frie grundskoler. Konkurrenceevnen sikres ikke nødvendigvis ved at adoptere præcis det samme, som man gør på naboskolen. Det sker først og fremmest ved løbende at kvalitetssikre, kvalitetsevaluere og kvalitetsudvikle undervisningen, der er skolens kerneydelse. Dette kan kun ske, hvis man ved, hvad det er, man sigter mod. På en fri grundskole har man en helt særlig opgave i at fastholde, fortolke og udvikle skolens værdigrundlag. At noget har værdi betyder, at noget er bedre eller vigtigere end noget andet. Der er noget, der er kvalitet og andet er ikke. Det er gennem praktisering af værdierne, at skolen gør en forskel og adskiller sig fra andre.

3 En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Formlen på en bedre folkeskole Få klare mål og regelforenkling. Højere faglighed Bedre trivsel Flere uddannede Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og ledere.

4 Vigtigt!!! En fri grundskole er ikke underlagt folkeskoleloven. Dermed heller ikke reformen. Men en fri grundskole skal give en undervisning, der står mål med folkeskolen for at bevare sin ret til at være skole. En fri grundskole er indirekte påvirket af folkeskolereformen, bl.a. i forhold til konkurrencen med den lokale folkeskole.

5 At stå mål med Hvad vil det sige? Krav til undervisningen på en fri grundskole.

6 At stå mål med En fri grundskoles undervisning skal stå mål med den, der gives i folkeskolen ( 1, stk. 2 i Lov om frie grundskoler). Hvad betyder At stå mål med? Det betyder, at elever, der forlader 9. klasse i en fri grundskole, må have fået en uddannelse, der giver dem de samme muligheder, som hvis de havde gået i folkeskolen. Undervisningen skal give de samme muligheder for at erhverve sig viden og færdigheder. Den enkelte elev skal have samme mulighed som en elev i folkeskolen for at gå videre på en ungdomsuddannelse, fx gymnasiet. Hvis en fri grundskole forbereder til folkeskolens afgangsprøver, skal undervisningen tilrettelægges således, at eleverne kan indstille sig til prøve på samme klassetrin som i folkeskolen og på tilsvarende vilkår.

7 Stå mål med Der er : Ikke et timetalskrav Ikke en obligatorisk fagrække Ikke krav om bestemt progression Men der ER målkrav! Og der ER evalueringskrav! Læs mere om målkrav og evalueringskrav:

8 Hvordan kan omverdenen holde øje med, at skolens undervisning står mål med.? Der stilles krav om faglige discipliner og slutmål inden for det humanistiske, det praktisk / musiske og det naturvidenskabelige område. Skolens slutmål skal kunne sammenlignes med folkeskolens slutmål, og man skal kunne finde de samme kundskabs- og færdighedsområder begge steder. Der stilles desuden krav om specifikke planer (delmål) for fagene dansk, regning / matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik / kemi. I tillæg til dette, skal der udarbejdes undervisningsplaner, der gør det sandsynligt, at skolens undervisning både agter at lede og faktisk fører mod de endelige mål. Skolen kan i stedet bruge folkeskolens Fælles mål, men heri ligger en adoption af måden at lave undervisning på.

9 Nye fælles mål De ligger i arbejdsgrupperne. De skal forelægge 1. august til brug. Argument for ændring er, at målene nu er for diffuse + lærerne forveksler dem med emner og aktiviteter. Historisk er vi gået fra inputstyring (indholdet) til outputstyring (målet). Der er nu nationale mål for folkeskolen med operative resultatmål. Nu skal målene være undervisningsmål (hvad der undervises i) eller læringsmål (det der er resultatet). Tydelige krav om progression. Der udvikles dynamiske digitale redskaber til vejledning og redskaber til at se, om eleverne har nået deres mål. Der arbejdes med differentierede mål: Midtergruppen /normalmål. Minimumsmål. Det skal alle elever nå. Også de svageste. Maximum-mål. De bedste elever.

10 Hvordan holder bestyrelsen øje med, at undervisningen står mål med? Hvordan hænger skolens undervisningsmål sammen med lærernes planlægning af undervisningen? Hvordan sikres progressionen i de enkelte fag? Er lærerne bevidste om, hvad der skal nås og hvornår? Hvordan inddrager skolen målene i den konkrete undervisning af eleverne? Ved at undersøge om skolen lever op til de faglige mål, den sætter! Hvordan benytter skolen sin viden om elevernes standpunkt i sin evaluering af, om undervisningen faktisk lever op til de fastsatte delmål og slutmål? Hænger skolens evaluering af eleverne sammen med de fastsatte undervisningsmål? Hvordan benyttes skolens undervisningsmål i elevernes evaluering af sig selv? Hvordan benyttes skolens undervisningsmål i skolens orientering, underretning og inddragelse af forældrene - i forhold til evaluering af eleverne?

11 Hvordan kan omverdenen holde øje med, at skolen står mål med.? Om 1.b, Stk. 3. En fri grundskole skal regelmæssigt evaluere skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen.

12 LOF 1.c Der findes to krav til offentliggørelse af evalueringen af undervisningen på de frie skoler: Skolen skal offentliggøre resultatet af evalueringen af undervisningen på skolens hjemmeside. Skolen skal offentliggøre sin opfølgningsplan på evalueringen på skolens hjemmeside. Evalueringsområde Evalueringstidspunkt Evalueringsmetode Resultat af evaluering Skolens arbejde med xxx Dato for evaluering Hvordan skolen har evalueret sit arbejde med xxx Resultatet af evalueringen af skolens arbejde med xxx. Hvad har skolen lært? Mål for evalueringsområde Handleplan (opfølgningsplan) for evalueringsområde Næste evaluering Mål skolen sætter sig i forhold til sit arbejde med xxx frem mod den næste evaluering? Skolens handleplan for at nå de fastsatte mål i forhold til arbejdet med xxx frem mod den næste evaluering. Dato for næste evaluering.

13 Hvordan holder bestyrelsen øje med, at skolens undervsining står mål med?? (Er skolens undervisningsmål offentliggjort på skolens hjemmeside? Er skolens evaluering af undervisningen og opfølgningsplanen offentliggjort på skolens hjemmeside?)

14 Hvad vil vi med fagene?

15 60 procent af den tid, som undervisningstimerne skal udvides med i reformen, anvendes til de to grundlæggende fag.

16 Der satses primært på mellemtrin og udskoling Den danske folkeskoles indskoling og mellemste klasser ser ud til at klare sig bedre end før. Der er sket fremskridt. Der er dog stadigt for mange elever, som forlader folkeskolen efter 9. klasse uden tilstrækkelige faglige kompetencer.

17 Dansk Lektioner af 45 minutter Klasse Før Efter Mellemtrin og udskoling styrkes

18 Stor niveauspredning I den internationale læseundersøgelse PIRLS (2011) opnåede Danmark et godt landsgennemsnitligt resultat. Men resultatet dækker over en spredning på to år i læseniveau. Der er klasser i Danmark, som ligger på niveau med de svageste lande i undersøgelsen. De voksnes læsefærdigheder De voksnes læsefærdigheder er netop kortlagt. Niveauet ligger lidt under det gennemsnitlige OECD-niveau. En fjerdedel af danskerne med dårlige læsefærdigheder er i alderen år.

19 Resultater i læsning PISA 2012 (offentliggjort december 2013) Elevernes funktionelle læsefærdigheder måles. Resultatet vidner om en svag fremgang sammenlignet med resultaterne fra 2003, 2006 og Utilstrækkelige læsefærdigheder Læsefærdigheder under niveau 2 anses for at være utilstrækkelige til at klare hverdagens læsekrav på en ungdomsuddannelse eller på arbejdsmarkedet. Andelen af danske elever under niveau 2 på 14,6 pct. Det er et lille fald fra Beskeden andel af dygtige læsere Danmark har 5,5 pct. meget dygtige læsere. Piger et skridt foran Piger klarer sig bedre end drenge.

20 Matematik Lektioner af 45 minutter Klasse Før Efter Mellemtrin og udskoling styrkes

21 Resultater i matematik PISA 2012 (offentliggjort december 2013) De stærke og de svage Det går hverken værre eller bedre med de svageste elever. Der er et stort fald i den allerhøjest præsterende gruppe. Forskel på drenge og piger Forskellen mellem danske pigers og danske drenges præstationer i 2012 er meget stor og blandt de største i alle de deltagende lande og økonomier. Drengene klarer sig bedre! I cirka en fjerdedel af landene præsterer piger faktisk bedre end drenge i matematik. Danske elevers matematiske kompetencer For så vidt angår matematiske processer præsterer danske elever samlet set bedst i forbindelse med at fortolke svar på matematiske problemer. Danske elevers svageste kompetencer ligger inden for området med at udføre beregninger og anden problembehandling. Præstationen ved formulering af matematiske problemer ligger derimellem og er gennemsnitlig. Drenge og piger har her de samme stærke og svage sider.

22 Eleverne tror på sig selv trods præstationer Danske elever har stor tiltro til egne evner i matematik. De føler sig relativt sikre i anvendelsen af forskellige matematiske kompetencer i dagligdags situationer. Drengene generelt har større tiltro til egne evner end piger. Mindre vedholdende Danmark ligger under OECD-gennemsnittet for samtlige spørgsmål, der vedrører vedholdenhed, herunder eksempelvis om eleverne fastholder interessen for de opgaver, de går i gang med, om de bliver ved med at arbejde med en opgave, indtil den er perfekt, om de ikke giver let op, når de støder på problemer, eller om de udskyder vanskelige problemer og opgaver. Eleverne fremlægger ikke matematisk tænkning Det er karakteristisk, at danske elever i mindre grad end de andre nordiske og de sydøstasiatiske lande oplever at blive bedt om at præsentere deres matematiske tænkning og ræsonnementer. Er evalueringen af eleverne brugbar? Hvad angår evaluering er der interessante forskelle. Når den finder sted, forekommer den at være væsentligt mere konstruktiv i Sydøstasien end i Danmark, idet de sydøstasiatiske elever oplever, at de i højere grad får at vide, hvad de skal gøre for at blive dygtigere til matematik.

23 Resultaterne i matematik udløser spørgsmål Hvorfor bliver der færre af de allerdygtigste elever i matematik i Danmark? Hvorfor klarer drengene sig bedre? Hvorfor er danske elever gode til at fortolke svar på matematiske problemer, men svage til at udføre beregninger og anden problembehandling? Hvorfor har danske elever så stor tiltro til egne evner på trods af de faktiske præstationer? Er det godt eller skidt? Hvorfor er danske elever mindre vedholdende? Hvorfor oplever eleverne, at de ikke bliver bedt om at præsentere deres matematiske tænkning og ræsonnementer? Hvorfor fungerer evalueringen af eleverne ikke efter hensigten?

24 Undersøgelser viser, at der er en særlig udfordring i udskolingen omkring de grundlæggende færdigheder bl.a. læsning. De frie har mange udskolingselever. Hvordan gør vi det bedre!?? Hvilke planer har skolen for undervisningstilbuddet i forhold til de grundlæggende fag dansk og matematik? Hvilke overvejelser gør man sig på skolen for at opretholde niveauet i forhold til de grundlæggende færdigheder i dansk og matematik på mellemtrinnet og i udskolingen?

25 Natur/teknik Lektioner af 45 minutter Klasse Før Efter

26 Resultater i naturfag PISA 2012 (offentliggjort december 2013) Resultaterne af den faglige test viser, at danske elevers resultat er en smule under det samlede, internationale gennemsnit. Dygtige drenge Undersøgelsen viser, at danske drenge klarer sig signifikant bedre end pigerne i naturfag i PISA. I alle årene har danske drenge præsteret bedre end danske piger. Kønsforskellen i naturfagspræstationerne er for Danmarks vedkommende stor i sammenligning med de fleste andre lande i undersøgelsen. I Finland og Sverige er pigernes præstationer signifikant bedre end drengenes. Danmark er det eneste land i Norden, hvor drenge har en højere score end piger i naturvidenskab.

27 Tidlig sprogstart Engelsk Klasse Før Efter Lektioner af 45 minutter

28 2. fremmedsprog Klasse Før Efter For at styrke undervisningen i 2. fremmedsprog fremrykkes 2. fremmedsprog i tysk eller fransk til 5. klasse og gøres obligatorisk. Tysk/fransk omdøbes samtidig til 2. fremmedsprog. 3. Fremmedsprog Endvidere vil det generelt være muligt for eleverne at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag. Dette kan være tysk, fransk, spansk eller et andet fremmedsprog, som skolerne vælger at tilbyde. SD/ STL

29 ? Hvilke planer har skolen for undervisningstilbuddet i forhold til undervisning i fremmedsprog?

30 Musik Lektioner af 45 minutter Klasse Før Efter

31 Håndarbejde/ sløjd / hjemkundskab Lektioner af 45 minutter Klasse Før Efter Håndværk og design Madkundskab

32 Idræt Lektioner af 45 minutter Klasse Før Efter

33 Det vi ved er, at : Der indføres en afsluttende prøve i faget idræt for at styrke fokus på bevægelse og motion. Idrætsfaget vil fremover indgå i rækken af prøvefag til udtræk i den naturfaglige fagrække, og det forventes, at prøven bliver en praktisk/mundtlig prøve. For at få et overblik over, hvad eleverne forventes at skulle kunne, kan man se på folkeskolens slutmål for faget: Idræt.

34 Kroppen og dens muligheder Eleverne skal kunne: anvende kropslige færdigheder udvikle og anvende idrætslige lege og spil gennemføre og udvikle øvelser og serier med redskabsopstillinger anvende teknik, taktik og regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter udføre og udvikle rytmiske forløb og danse til musik planlægge og udføre forskellige former for opvarmning og grundtræning forstå sammenhængen mellem fysisk aktivitet og teori planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen bevæge sig med fortrolighed og omtanke i og på vand

35 Idrættens værdier Eleverne skal kunne: indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelse erkende og forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i konkurrencer anvende viden om fysiske og biologiske faktorer i idrætten erkende betydningen af livslang fysisk aktivitet forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance

36 Idrættens kultur Eleverne skal kunne: forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur og idrætstradition forholde sig til idrættens internationale dimension bidrage med ideer til fysisk aktivitet i forskellige arenaer orientere sig i og afprøve lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelse vurdere kvaliteter ved forskellige idrætskulturer anvende idræt i tværgående projekter og problemstillinger.

37 Skolens overvejelser omkring de praktisk/musiske fag?? Skolens overvejelser i forbindelse med idræt som prøvefag?

38 Hvad er jeres overvejelser og planer i forhold til fagene?

39 Det pædagogiske personale - og hvad med SFO?

40

41 Med ny reform (folkeskolen): Forskellige medarbejdergrupper kan varetage forskellige opgaver i den længere og varierede skoledag. På alle klassetrin kan pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. De vil fx kunne støtte og supplere læreren i de fagopdelte timer og vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne. Der vil i sidste tilfælde være tale om opgaver, som ikke i samme omfang kræver lærerens professionskompetence. Pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer tillægges ikke undervisningskompetence under udførelsen af disse opgaver. I indskolingen kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt.

42 Det pædagogiske personale og SFO??

43 Den understøttende undervisning

44 Understøttende undervisning: Fagligfordybelse og lektiehjælp Fra august 2014 Tid til faglig fordybelse og lektiehjælp bliver frem til næste folketingsvalg obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp placeres om eftermiddagen i ydertimerne. Tilbuddet om lektiehjælp kan til og fravælges på daglig basis uden forudgående advisering. Efter et folketingsvalg Det bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde faglig fordybelse eller lektiehjælp i løbet af skoledagen. Lektiehjælp er et tilbud, hvor eleverne kan blive hjulpet på de områder, de har brug for. Hvis eleverne og deres forældre hellere vil have, at lektierne bliver lavet hjemme, kan eleverne lave anden faglig fordybelse. Det er obligatorisk, at eleverne er på skolen.

45 Understøttende undervisning: Bevægelse og motion Bevægelse Alle elever skal have motion og bevægelse mindst 45 minutter om dagen. Det er ikke nødvendigvis egentlige idrætstimer, men kan også være en løbetur i løbet af dagen, boldspil eller i forbindelse med forskellige samarbejder med lokale idrætsforeninger.

46 Understøttende undervisning: Alsidig udvikling, trivsel, sociale kompetencer m.v. Klassens tid Før 1 0,75 0,75 0,75 0, Efter

47 Hvordan og hvor arbejder vi med elevernes sociale kompetencer i dag? Hvordan vil vi gøre i fremtiden? Hvilke pædagogiske aktiviteter på skolen, understøtter elevernes evne til at identificere, bruge, forstå og håndtere forskellige følelser? Hvordan arbejder man på skolen med kommunikation og samværsformer, der kan fremme elevernes evne til at håndtere konfliktfyldte situationer? Hvilke strukturer og organisationsformer på skolen understøtter udviklingen af elevernes evne til at indgå i sociale fællesskaber?

48 Hvordan og hvor arbejder vi med elevernes trivsel i dag? Hvordan vil vi gøre i fremtiden? Hvilke initiativer har man på skolen for aktivt at understøtte elevernes fysiske trivsel og arbejdsmiljø evt. på baggrund af uvmvurderingen? Hvilke initiativer har man på skolen for aktivt at understøtte elevernes psykiske trivsel og arbejdsmiljø evt. på baggrund af uvmvurderingen? Hvilke initiativer har man på skolen, så lærerne og pædagogerne har et reelt billede af elevernes trivsel? Hvilke initiativer har man på skolen for aktivt at understøtte elevernes fysiske trivsel krop og bevægelse? Hvilke undervisnings-, pædagogiske- og andre aktiviteter på skolen styrker elevernes oplevelse af selvtillid og selvværd?

49 Trivsel og undervisningsmiljø Et af reformens tre nationale mål er, at elevernes trivsel skal øges ved at gennemføre aktiviteter, som udvikler elevernes sociale og faglige kompetencer. Obligatorisk at følge trivsel Det bliver obligatorisk for skolerne at følge elevernes trivsel. Der bliver udviklet et digitalt baseret måleredskab med klare og obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden. De tilbagevendende målinger af elevernes trivsel vil udgøre et grundlag for, at kommuner og skoler kan arbejde systematisk med trivsel og undervisningsmiljø. Det betyder også, at elevernes trivsel vil blive fulgt blandt andet gennem Undervisningsministeriets årlige statusredegørelse. Måleredskabet bliver stillet frit til rådighed for skoler og kommuner.

50 21st century skills, 21st century learning, 21st century teacher og 21st century classroom = målrettet undervisning mod, at eleverne udvikler kompetencer, der matcher det 21.århundredes krav. Understøttende undervisning er også.. Fokus er stille skarpt på, at det eleverne lærer, og ikke mindst måden hvorpå de lærer, udmøntes i kompetencer, der er efterspurgte og relevante i det samfund de efter skolen for alvor skal deltage i. Kollaboration Videnskonstruktion Selvevaluering Løsning af autentiske problemstillinger og innovation Brug af it og teknologier ift. undervisningen Kompetent kommunikation. 21st century skills:

51 ? Skolens overvejelser i forbindelse med understøttende undervisning? Faglig fordybelse og lektiehjælp? Bevægelse? Alsidig udvikling? Sociale kompetencer? Trivsel? 21st century skills? Klassens tid?

52 En længere skoledag

53

54 Flere fagopdelte lektioner Klasse Før Efter

55 Der fastlægges et minimumstimetal for skoleugens længde. Her er tale om klokketimer af 60 min. Det er inklusiv pauser. Klassetrin I 2014 Efter et folketingsvalg 0 3. klasse klasse klasse 33 35

56 Differencen mellem de fagopdelte lektioner og minimumstallet for skoleugens længde bruges til den såkaldte understøttende undervisning. Desuden til pauser, spisning m.v. Den understøttende undervisning består af: Idræt, motion og bevægelse i gennemsnit mindst 45 minutter om dagen (= 5 lektioner om ugen = 3,75 klokketimer om ugen). Udvikling af elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel fx de ting, der tidligere foregik i klassens tid. Lektiehjælp eller faglig fordybelse. Folkeskolerne kan desuden vælge at omlægge de understøttende timer til undervisningslektioner. Tiden til understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesregler.

57 Tid til understøttende undervisning, pauser m.v. (i klokketimer) Klassetrin: ,25 9,25 8,5 7,5 6,75 6, ,75 Efter et valg 11,25 11,25 10,5 10,5 9,75 9, ,75

58 ? Skolens overvejelser i forbindelse en længere skoledag?

59 Udskolingen

60 En bedre udskoling Hvordan bliver udskolingseleverne dygtigere? Kvaliteten af uddannelsesvejledningen. 95 %-målsætningen.

61 7. klasse Dansk forhøjes med 1 lektion om ugen. Matematik forhøjes med 1 lektion om ugen. Valgfag indføres med 2 lektioner om ugen. Geografi forhøjes med 1 lektion om ugen. 8. klasse Dansk forhøjes med 1 lektion om ugen. Matematik forhøjes med 1 lektion om ugen. Geografi formindskes med 1 lektion om ugen 9. klasse Dansk forhøjes med 1 lektion om ugen. Matematik forhøjes med 1 lektion om ugen.

62 Valgfag Klasse Før 2 2 Efter For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivation fremrykkes valgfag fra 8. klasse til 7. klasse med to ugentlige lektioner i det vejledende timetal, og valgfag gøres samtidig obligatorisk. Eleverne fra 7. klasse får således mulighed for at vælge de samme valgfag, som i dag kan vælges fra 8. klasse. Dette skal også give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger af udskolingen.

63 Der åbnes for, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over de valgfag, der findes Fælles Mål og som ikke nødvendigvis er hverken praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Dermed kan elever få fx valgfag om astronomi, metal/teknologiværksted og udformningen af hjemmesider eller tone valgfagene via valgfagspakker ud fra temaer som fx innovation og naturfag. Skoler får endvidere mulighed for at udbyde de fag, der i dag er mulighed for at udbyde på 10. klassetrin. Det drejer sig bl.a. om fag som Produktudvikling og formgivning, Iværksætter og Teknologi og kommunikation. Den nuværende obligatoriske projektopgave i 9. klasse ændres, så der fremover stilles krav om, at valgfag, der ikke indgår i prøverækken, men som eleven undervises i, skal indgå i projektopgaven.

64 Eliteklasser i idræt Skolerne må oprette særlige eliteidrætsklasser i klasser. Talentklasser i musik Skolerne kan få dispensation til at oprette særlige talentklasser i musik.

65 Tiltag for at sikre udskolingsforløb med øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate: Elev- og uddannelsesplanen integreres i en samlet elevplan. Eleverne får herved ét samlet dokument fra børnehaveklassen til 9. klassetrin. Elevplanens opfølgningsdel kan allerede fra 7. klasse i højere grad danne grundlag for at tilrettelægge et sammenhængende udskolingsforløb med øget fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg og gøre dem parate til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Regeringen vil senere fremsætte forslag om at fremrykke uddannelsesparathedsvurderingen til 8. klasse og basere den på objektive kriterier. Den fremtidige elevplan skal ses i sammenhæng med og eventuelt sammentænkes med regeringens forslag om en fremrykning af uddannelsesparathedsvurderingen til 8. klasse.

66 Systematisk arbejde med elevernes uddannelsesparathed Som led i at styrke elevernes uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet lægges der endvidere op til, at den længere og varierede skoledag i udskolingen kan anvendes til at arbejde mere systematisk med elevens uddannelsesparathed, herunder det obligatoriske emne Uddannelses-, Erhvervsog Arbejdsmarkedsorientering (UEA). Eleverne skal i UEA udfordres på deres uddannelsesvalg, og de skal opnå et generelt samfundskendskab og en forståelse for arbejdsmarkedet. UEA skal endvidere sikre eleverne en viden om ungdomsuddannelserne, og hvad de forskellige ungdomsuddannelser kan føre til. Formålet med UEA skærpes i forbindelse med den generelle præcisering af Fælles Mål.

67 Prøverne Folkeskolereformen sætter fokus på prøverne. Folkeskolen må ikke ses som en afslutning på et uddannelsesforløb, men som starten på videre uddannelse. Derfor skifter folkeskolens afgangsprøver navn til 9.-klasseprøver, og afgangsbeviset ændrer navn til 9. klassebevis. Beviset kan suppleres med yderligere oplysninger, for eksempel om at eleven har gennemført fag eller kurser i en ungdomsskole.

68 Skolens overvejelser omkring udskolingen?? Skolens udskolingstilbud? Overgangen til ungdomsuddannelserne?

69 Spørgsmål omkring folkeskolereformen som bestyrelsen bør forholde sig til! 1) De grundlæggende spørgsmål 2) Hvordan sikrer vi, at skolens undervisning fortsat står mål med folkeskolens? 3) Hvordan sikrer vi, at undervisnings- og skoletilbuddet fortsat er af en kvalitet, der er konkurrencedygtig? Hvad skal vi tage til os og evt. ændre på baggrund af folkeskolereformen? Hvorfor skal forældrene vælge os som skole til deres barn? a) Hvordan adskiller vi os fra den nærmeste folkeskole? b) Hvordan adskiller vi os fra andre frie og private skoler?