Politikområde Børn og unge med særlige behov (Aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar Overførte midler fra 2013 gæld

Transkript

1 Overordnet konklusion: Politikområde Børn og unge med særlige behov (Aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar 2014 Tabel 1: (1.000 kr.) Forventning til årets resultat samt forventet overførsel fra 2014 til 2015 Årets resultat 2014 Mindreforbrug Overførte midler fra 2013 gæld Afvigelse ift. korrigeret budget merforbrug Som det fremgår af tabel 1, forventes der isoleret for regnskab 2014 dvs. ekskl. overførte midler fra 2013 i form af gæld et mindreforbrug på 5,1 mio. kr.. Der er imidlertid en overført gæld fra 2013 på ca. 9,2 mio. kr. Afvigelsen i form af et merforbrug for regnskab 2014 udgør herefter inkl. overført gæld ca. 4,1 mio. kr. Årets resultat er med udgangspunkt i de aktive bevillinger pr. ultimo januar 2014 og inkl. kendt tilgang og afgang den resterende del af året. Dertil er tillagt en buffer i form af forventet udgift resten af året til yderligere anbringelser på 2 mio. kr. (de 2 mio. kr. er således indeholdt i årets resultat). Idet både tilgang og afgang i løbet af et år ikke er af en uvæsentlig størrelse, så er årets resultat naturligt forbundet med en vis usikkerhed, når der opgøres i januar måned. Overførsel af underskud fra 2013 Som konsekvens af et underskud i regnskab 2012 på 9,1 mio. kr. og generel ubalance i økonomien, blev der lavet en genopretningsplan med henblik på at genskabe balance på bevillingen og på sigt at skabe rum for afdrag på gælden. Den overførte gæld fra 2013 til 2014 er således stort set identisk med overførslen fra 2012 til Genopretningsplan og balance i økonomien Indledning Som nævnt ovenfor blev der i januar 2013 lavet en genopretningsplan for økonomien på bevillingen. Via planen var forventningen at kunne reducere udgiftsniveauet med ca. 8,5 mio. kr. gennem en række ekstraordinære tiltag. De ekstraordinære tiltag var koncentreret om områderne for anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Tiltagene er stort set gennemført. Der resterer fortsat en gennemgang af aflastningsordningerne, hvor forventningen var en reduktion af udgiftsniveauet på 0,5 mio. kr. Konklusion på genopretningsplan Som det fremgår nedenfor har tiltagene klart givet den ønskede effekt på udgiftssiden. Samtidig er konsekvensen dog, at indtægterne fra refusion af særlige dyre enkeltsager er faldende. 1

2 Udgiftssiden Nedenstående tabel 2 viser udviklingen i driftsudgifterne for perioden samt forventningen for regnskab 2014: Tabel 2: (i mio. kr.) Forbrug og forventet regnskab 2014 driftsudgifter Forbrug 178,5 182,2 171,2 166,7 Som det fremgår af tabel 2, er driftsudgifterne således reduceret fra 2012 til 2013 med 11 mio. kr., og forventes yderligere reduceret med 4,5 mio. kr. fra 2013 til Det svarer til en reduktion i udgiftsniveauet på 6 pct. fra 2012 til 2013, og en reduktion på 8,5 pct. fra 2012 til Tabel 3 viser udviklingen i driftsudgifterne for perioden samt forventningen for 2014 på de områder, der var omfattet af genopretningsplanen anbringelser og forebyggende foranstaltninger: Tabel 3: (i mio. kr.) Forbrug og forventet regnskab 2014 anbringelser og forebyggende foranstaltninger Anbringelser 71,9 73,6 70,5 65,1 Forebyggende foranstaltninger 37,0 41,8 37,6 39,6 Som det fremgår af tabel 3, er udgifterne til anbringelser og forebyggende foranstaltninger set under et faldet med 7,3 mio. kr. fra 2012 til 2013, og yderligere faldet med 3,4 mio. kr. fra 2013 til Udover de områder, der er nævnt i genopretningsplanen som konkrete tiltag, er der også tale om et faldende udgiftsniveau henover årene på tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelser. På disse områder er der 50 pct. statsrefusion af udgifterne. Indtægtssiden Udover statsrefusion af udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelse på 50 pct. samt (i visse tilfælde) 100 pct. statsrefusion af udgifter til flygtninge, så kan kommunerne få udgifterne delvist refunderet, når udgifterne til et barn/en unge er særligt høje (refusion af særligt dyre enkeltsager). Folketinget vedtog i 2012 en ændring af refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager (SDE) på området for udsatte børn og unge med ikrafttræden 1. september Dels skete en ændring i udgiftsgrænserne for refusion, dels at anbringelse af søskendeflokke (min. 4 søskende) skulle anses som en samlet udgift til refusion. De ændrede refusionsgrænser indebar en forhøjelse af indtægtsbudgettet vedr. SDE-refusion på bevillingen. Forhøjelsen af indtægtsbudgettet fremgår af tabel 4, hvor også den faktiske indtægt fremgår: 2

3 Tabel 4: (i mio. kr.) budget og bogført indtægt vedr. SDE-refusion for samt forventning til 2014 Budget -3,5-4,5-5,85-5,85 Regnskab -3,4-4,9-4,3-4,0 Afvigelse -0,1 0,4-1,55-1,85 Som det fremgår af tabel 4, så har merindtægten i 2012 udgjort 0,4 mio. kr., mens det for 2013 er en mindreindtægt på 1,55 mio. kr. Afvigelsen på indtægterne i 2013 og 2014 skal ses som en konsekvens af gennemførslen af initiativerne i genopretningsplanen med lavere udgiftsniveau og færre/mindre udgiftstunge anbringelser. Afvigelser indenfor bevillingen Som nævnt ovenfor forventes et mindreforbrug isoleret for 2014 på ca. 3,8 mio. kr. Generelt er selve budgettet for 2014 fordelt med udgangspunkt i aktivitetsniveauet ultimo november Afvigelsen fordeler sig på følgende udgifts- og indtægtsområder, som vist i tabel 5: Tabel 5: (1.000 kr.) afvigelser på udgifts- og indtægtsområder Område Afvigelse Anbringelser Forebyggende foranstaltninger Kontante ydelser - 41 og 42 (nettoafvigelse, da der er 50 pct. refusion fra staten) Særlige dagtilbud Objektiv finansiering Refusion af særligt dyre enkeltsager I alt Et positivt beløb angiver et mindreforbrug, mens et negativt beløb angiver et merforbrug/mindreindtægt. De enkelte afvigelser er nærmere beskrevet i note 1-6 i det følgende: Note 1 De forventede udgifter til anbringelser i 2014 er ca. 2,7 mio. kr. mindre end budgetforudsætningerne, med et forventet forbrug på 65,1 mio. kr. mod budgetteret 67,8 mio. kr. Til sammenligning udgjorde udgifterne 73,6 mio. kr. i 2012 og 70,5 mio. kr. i I forventningen på 65,1 mio. kr. er indeholdt en buffer på 2 mio. kr. til ikke-kendt tilgang af sager, fordelt på 1 årsværk på private opholdssteder og 2 årsværk i plejefamilier. Nedenstående tabel 6 viser udviklingen i antallet af anbringelser over en 3 årig periode målt pr. 31. januar i året, samt en forventning til antallet af anbringelser ultimo Endelig er angivet det budgetterede antal anbringelser, målt i årsværk: 3

4 Tabel 6: Udvikling i antal anbringelser perioden samt budgetteret antal årsværk Faktisk antal pr. 31. januar: Skøn pr.: Budgetteret antal Antal pr: dec årsværk 2014 I alt Plejefamilier Netværksplejefamilier Private opholdssteder Kost-/efterskoler Eget værelse Døgninstitutioner - adfærd Døgninstitutioner - handicap Kilde: Calibra Som det fremgår af ovenstående tabel, var der en kraftig stigning i antallet af anbringelser fra 2012 til Pr. 31. januar 2014 er antallet fortsat 114 anbringelser. Antallet forventes dog faldende henover året som konsekvens af allerede besluttede ophør af anbringelse. Derudover kan der ses af tabellen, at de dyreste typer af anbringelser døgninstitutioner og private opholdssteder generelt falder over perioden , mens billigere former for anbringelse plejefamilier og eget værelse er i stigning. Dette er i tråd med dels kommunens strategi for anbringelse, dels i tråd med intentionerne i genopretningsplanen. Note 2 På forebyggende foranstaltninger forventes et mindreforbrug på godt 1,5 mio. kr. ud af et samlet budget på 41,4 mio. kr. Det er primært udgifter til kontaktpersonordninger (herunder lønudgifter til eget Unge-Team) og støtte i hjemmet/rådgivning, der forventes at have et lavere udgiftsniveau end forventet. Generelt skal anvendelsen af forebyggende foranstaltninger ses i sammenhæng med anbringelsesområdet. Et fortsat fokus på yderligere at nedbringe anbringelsesudgifterne kan således medføre en stigning i udgifterne til forebyggende foranstaltninger. Note 3 Der forventes fortsat faldende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelser som konsekvens af vedholdende fokus på, hvilke personer der tilhører målgruppen for ydelserne. Generelt er sagsantallet faldet fra ca. 500 familiesager primo 2012 til ca. 400 familiesager ultimo januar 2014 dvs. en nettoafgang af sager på ca. 100 på 2 år. Udviklingen i nettoudgiften til tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelser i perioden samt forventet udgift i 2014 ser således ud: Tabel 7: (i mio. kr.) nettoudgift til tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelse for samt forventet 2014 Tabt arbejdsfortjeneste 8,1 6,8 6,3 6,0 Merudgiftsydelse 10,5 9,0 8,2 7,3 I alt 18,6 15,8 14,5 13,3 4

5 Som det fremgår af tabel 7, så er nettodriftsudgifterne faldet i fra 2011 til 2013 med 4,1 mio. kr., og der forventes et yderligere fald fra 2013 til 2014 med 1,2 mio. kr. Det svarer til et fald fra 2011 til 2013 med 22 pct. og et yderligere fald i udgiften fra 2013 til forventet 2014 med 8 pct. For 2014 var forudsætningen, en samlet nettoudgift på 15,5 mio. kr. Pt. forventes en nettoudgift for 2014 på 13,3 mio. kr. Note 4 Der var i budgetforudsætningerne forudsat udgifter til STU (særligt tilrettelagt undervisning) svarende til 1 årsværk. Pt. forventes kun udgifter svarende til ¼ årsværk og med en lavere månedsudgift end forudsat. Der er afsat et budget på 0,35 mio. kr. Forventningen er pt. en udgift i 2014 på 50 tkr., dvs. en mindreudgift på 0,3 mio. kr. Note 5 Der er i budgettet forudsat en udgift til objektiv finansiering af sikrede institutioner og det nye Tilsyn Midt på 3,5 mio. kr. Der forventes lavere udgifter til objektiv finansiering af sikrede institutionspladser svarende til godt 0,3 mio. kr. under det budgetterede. Omvendt forventes der en merudgift til betaling til Socialtilsyn Midt på 0,15 mio. kr. Tidligere har udgiften til tilsynet med opholdssteder og institutioner bestået i egne ansættelser af 2 medarbejdere. Disse er nu overgået til det nye tilsyn med hovedsæde i Silkeborg, og deres aflønning finansieres af Tilsyn Midt. Der sker samtidig en skærpelse af antallet af tilsyn, hvorfor kommunen har fået et DUT-beløb. Fremadrettet sender det nye tilsyn regninger til kommunen for udførelse af disse tilsyn. Samlet set forventes disse regninger at overstige den sparede lønudgift + DUT-kompensationen med ca. 0,15 mio. kr. Note 6 Som tidligere anført er budgettet til refusion af særligt dyre enkeltsager forhøjet fra 2012 og frem. Således udgør budgettet i 2014 ca. 5,85 mio. kr. Imidlertid forventes indtægten kun at udgøre 4,0 mio. kr. med udgangspunkt i det konkrete udgifts- og aktivitetsniveau. 10. februar 2014 / Jimmy Lemming 5