Skolen betaler for pladser til ekskluderede elever.

Transkript

1 NOTAT 28. januar 2013 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2012/ Skoleafdelingen Supplerende notat om økonomimodel, der understøtter øget inklusion Undervisningsudvalget drøftede på mødet den 21. januar 2013 forslag til økonomimodel, der understøtter øget inklusion, og udvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på at få sagen yderligere belyst. Børne- og Ungeområdet har derfor udarbejdet dette supplerende notat om økonomimodel, der understøtter øget inklusion. Grafisk model af økonomimodel: Modellens kerne er, at de eksisterende midler til en række specialtilbud fordeles til alle skoler på forhånd, og at skolerne herefter finansierer pladser på specialtilbud for disse midler. Incitamentet til at inkludere flere er, at der herved frigøres midler til at etablere lokale tiltag på den enkelte skole. Ca. 39 mio. kr. fordeles blandt skolerne. I snit ca. 4 mio. til hver skole. iværksætter lokale inklusionstiltag for pengene. betaler for pladser til ekskluderede elever. Succesfuld inklusion lokalt => større lokalt råderum. Mangelfuld inklusion lokalt => => mindre lokalt råderum. Der opereres med en overgangsordning, således at også skoler som pt. ekskluderer relativt mange elever får muligheder for at udvikle lokale inklusionstiltag.

2 Den foreslåede økonomimodel har fem hovedelementer: Pengene ud på skolerne: Den samlede pulje af økonomi (ca. 39 mio. kr.) til de udvalgte specialtilbud deles ud til skolerne. Dvs. at alle skoler på forhånd får et antal millioner kr. ekstra i deres budget. Disse midler skal anvendes til to formål: 1. : At betale for de pladser i specialundervisningen som skolerne henviser børn til, og 2.: at finansiere inklusionstiltag på egen skole. Fordeling af pengene: Den samlede økonomi fordeles mellem skolerne på baggrund af to faktorer: a.: antallet af elever i skoledistriktet og b.: andelen af elever fra familier med lav uddannelse og lav indkomst. De to socio-økonomiske faktorer anvendes, fordi der er forskningsmæssig belæg - og også lokal erfaring - for, at elever med denne baggrund har en forhøjet sandsynlighed for at få behov for specialundervisning. I dette notat beskrives også en model, hvor midlerne alene fordeles efter elevtal uden hensyntagen til socio-økonomiske forhold. Takster for specialtilbud: Der er udregnet takster for de forskellige specialtilbud for såvidt angår de elevrelaterede udgifter. Dvs. der fastsættes en pris pr. plads i fx C-spor osv. Det er denne pris skolerne betaler for at få henvist et barn til specialtilbud. Når barnet returnerer til den almindelige folkeskole, eller af andre grunde stopper i specialtilbuddet, så har folkeskolen ikke længere udgiften og kan dermed bruge pengene på egen skole. Fx koster en plads på spor 2 på ved Nordens Plads i indskolingen kr. om året, og en plads i C-sporet på mellemtrinnet kr. årligt. Overgangsordning: Der laves en overgangsordning, således at ingen skoler starter med at stå i underskud, ligesom ingen skoler starter med at få tilført store mængder af ressourcer. Efterhånden som inklusionstiltagene får effekt, vil skolerne få et større økonomisk råderum. Herudover vil overgangsordningen sikre, at alle skoler tilføres midler til at komme godt fra start i forhold til at få etableret metoder og arbejdsgange til en målrettet inklusionsindsats. For den enkelte skole er opgaven derfor at bringe sine eksklusionsomkostninger på niveau ved at inkludere flere børn i almenundervisningen. Der er ikke tale om, at skolen skal aflevere penge, men om at skolen skal sikre, at de allerede fordelte midler anvendes lokalt frem for at blive brugt til at finansiere pladser på specialskole eller i specialklasserækker. Udslusningstakst: Såfremt en elev i en specialklasserække (A-spor, C-spor, Læsekompetencecenter) udsluses fra specialklasse til almen klasse på den skole, hvor specialsporet er placeret, så modtager denne skole det første år betaling fra hjemskolen svarende til halvdelen af udgiften til specialsporet. På den måde sikres det, at skoler med specialklasserækker ikke belastes af for mange udslusede børn/unge. Udslusningstaksten vil gælde i alle de tilfælde, hvor en elev udsluses fra et specialtilbud til en anden skole end hjemskolen. 2

3 Såfremt inklusionsindsatsen bærer frugt, således at færre børn ekskluderes til særlige tilbud, vil alle folkeskoler opleve at få flere ressourcer i dagligdagen. Der evalueres løbende på modellen, så der kan ske tilpasninger. På sigt forventes der at være mulighed for at reducere i den totale økonomi til specialtiltag, men i de første år vil der være et stort behov for økonomi til at udvikle og drifte inkluderende tiltag på de enkelte skoler. Eksklusionsgrad pr Tabellen viser hvor mange elever fra hvert distrikt der er henvist til specialtilbud pr , samt hvilken elevandel dette er, set i forhold til antallet af 6-15-årige børn i hvert skoledistrikt. A-sporet C-sporet SNP Spor 2 TFS I alt I alt % Skoledistrikt Indskoling Mellemtrin Indskoling Mellemtrin Indskoling Mellemtrin Udskoling Udskoling Lindevangskolen ,00% Søndermarkskolen ,42% på ,45% Duevej ved ,34% Bülowsvej på la ,72% Cours Vej på ,19% Nyelandsvej Ny Hollænderskolen ,59% ved ,84% Søerne I alt ,19% Af skemaet fremgår det, at på la Cours Vej, Lindevangskolen og på Duevej (tæt fulgt af Søndermarkskolen) er de skoler, som henviser den største andel af deres elever til specialtilbud. Hvem visiterede Tabellen herunder viser, skole for skole, hvem der har haft ansvaret for henvisning til specialtilbud. Hvis PPR, så er visitation sket på baggrund af barnets udvikling i daginstitution, hvis skole, så på baggrund af barnets udvikling i skoletiden. 3

4 Lindevangskolen Ny Hollænderskolen på Duevej på la Cours Vej på Nyelandsvej ved Søerne ved Bülowsvej Søndermarkskolen Hovedtotal PPR Hjemtaget 3 3 Lindevangskolen Ny Hollænderskolen 3 3 på Duevej på la Cours Vej 9 9 på Nyelandsvej 6 6 ved Bülowsvej 3 3 ved Søerne 4 4 Søndermarkskolen Anden Frb. Skole I alt Andel visiteret fra/gennem distriktsskole 23% 17% 53% 27% 25% 17% 57% 34% 29% Tabellen viser, at Lindevangskolen, på Duevej, på La Cours Vej og Søndermarkskolen er de skoler, som selv har taget initiativ til flest henvisninger. Samtidig viser tabellen, at på Duevej, ved Søerne og Søndermarkskolen er de skoler, hvor andelen af henvisninger skolen selv har taget initiativ til er størst. Det bemærkes, at de fleste børn (107) visiteres ved eller inden skolestart, mens lidt færre (84) visiteres i løbet af skoletiden. Fordeling af midler ud fra elevtal Såfremt den samlede økonomi (ca. 39 mio. kr.) fordeles blandt skolerne alene ud fra deres elevtal og dermed uden hensyntagen til de socio-økonomiske forhold, så vil fordelingen blive som anført i tabellen herunder: 4 Fordeling af midler udfra elevtal Andel børn i distrikt i alt Fordeling ved andel børn i distriktet Udgifter 5/ Difference foreslået model Lindevangskolen 0, , ,00-808,13 Ny Hollænderskolen 0, , , ,47 på Duevej 0, , ,00-167,31 på Nyelandsvej 0, , ,00 50,59 på la Cours Vej 0, , , ,88 ved Bülowsvej 0, , , ,56

5 ved Søerne 0, , , ,58 Søndermarkskolen 0, , ,00 261,13 I alt 1, , ,00 Tabellen viser, at Lindevangskolen, ved Bülowsvej og Søndermarkskolen her vil få tildelt flest midler, og at på Duevej, ved Søerne og på la Cours Vej vil få tildelt færrest midler. Når udgifterne til specialpladser (som de har været i indeværende skoleår, regneeksempel) trækkes fra, vil det medføre, at tre skoler har en økonomisk udfordring. Disse er markeret med rødt, og de har altså behov for at bringe deres eksklusionsniveau ned på niveau med de øvrige skoler. Tre skoler vil endvidere stå til at få store overskud. Det bemærkes, at hverken de økonomiske udfordringer eller de store ressourcetilskud vil blive udløst konkret, idet overgangsordningen vil udjævne situationen. Fordeling efter den foreslåede model, hvor de socio-økonomiske forhold vægter 75% og andelen af det samlede elevtal vægter 25% er følgende: Fordeling af midler efter socio-øko. faktorer og elevtal Andel foreslået model Fordeling ved foreslået model Udgifter 5/ Difference foreslået model Lindevangskolen 0, , ,00 714,81 Ny Hollænderskolen 0, , , ,14 på Duevej 0, , ,00-662,75 på Nyelandsvej 0, , ,00 350,77 på la Cours Vej 0, , , ,68 ved Bülowsvej 0, , , ,95 ved Søerne 0, , , ,80 Søndermarkskolen 0, , ,00 274,96 I alt 1, , ,00 Denne tabel viser, at to skoler, markeret med rødt, vil stå med en økonomisk udfordring i regneeksemplet, og de vil derfor have behov for at mindske deres eksklusionsniveau. Tabellerne viser tilsammen, at en fordeling alene efter elevtal vil betyde, at yderligere en skole, Lindevangskolen, (inden overgangsordning) vil have en økonomisk udfordring. Samtidig vil udfordringen for på La Cours Vej blive forøget med ca. 900 t.kr. og underskuddet for på Duevej vil blive reduceret med ca. 500 t.kr. Det er dermed overordnet set de samme skoler der er udfordrede uanset model. Tabellerne viser også, at de tre skoler, der i den foreslåede model står til at have de største overskud, vil opnå en kraftig forøgelse af deres overskud ved en fordeling alene efter elevtal. 5

6 Udfordringen for på Duevej og på la Cours Vej To skoler markerer sig ved at have en særlig høj andel af børn henvist til specialtilbud. på Duevej og på La Cours Vej. Især disse to skoler er derfor udfordret af forslaget til ny økonomimodel, idet de i løbet af den treårige overgangsperiode skal iværksætte inklusionstiltag for at bringe deres eksklusionsgrad på niveau med de øvrige skoler. Hensigten med den treårige overgangsperiode er derfor dels at sikre, at ingen skoler starter ud med et underskud, og at sikre at alle skoler sikres midler til at kunne arbejde med en målrettet inklusionsindsats for derved at øge inklusionen. Såfremt der ikke tages hensyn til de socio-økonomiske forhold, er også Lindevang udfordret. I overgangsperioden er det hensigten at iværksætte særlige inklusionsunderstøttende tiltag på de skoler, som er særligt udfordrede. Dette vil være hensigtsmæssigt, uanset om en ny økonomimodel indføres eller ej. Det understreges, at regneeksemplerne netop er eksempler baseret på indeværende års budgetramme og antal børn i specialtilbud. Den konkrete fordeling til skoleåret vil være anderledes. Dels vil en række børn være stoppet i specialtilbud (afsluttet skolegang), dels vil den igangværende fokus på inklusion forhåbentlig have medført en lavere eksklusionsgrad generelt. Dette vil stå klart, når visitationerne til specialtilbud er afsluttet i løbet af foråret Herefter vil den konkrete fordeling af midler kunne udarbejdes og evt. tilpasses. 6