Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis
|
|
- Augusta Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet Silkeborg
2 Temaer Medarbejderdreven innovation Projektforløbet Temaer fra fokusgruppeinterview Resultater fra journalaudit Evaluering af projektet
3 Hvad er innovation? Resultater, der ikke kendes på forhånd Innovation er at implementere noget nyt og værdiskabende. Det vil ofte være nye processer, services eller produkter Medarbejderdreven innovation er når medarbejdere bredt set bidrager aktivt og systematisk i innovationsprocessen
4 Innovativt udviklingsprojekt Traditionel innovation Kilde til inspiration: Brugere, konsulenter, teknologiske udvikling o.l. Hvem innoverer? Ledere og specialister Organisering: Centraliseret Medarbejderdreven innovation Kilde til inspiration: Medarbejderes viden og kreativitet Hvem innoverer? Medarbejdere Organisering: Decentraliseret
5 Formål: At højne kvaliteten af den palliative indsats til de grupper af borgere/patienter med livstruende sygdom, der har behov for palliation og for hvem der ikke er etableret et tilbud
6 Hvem er målgruppen?
7 Kurativ og palliativ indsats Key phases in end of life care. Basal indsats Specialiseret indsats Boyd K, Murray S A BMJ 2010;341:bmj.c by British Medical Journal Publishing Group
8 Hvor skal det palliative fokus være? På alle patient med livstruende sygdom? Udfordringer? Begrebsafklaring at alle forstår det samme ved palliation Opmærksomhed på at palliativ indsats kan gavne alle patienter med livstruende sygdom? Sundhedsfagligt personale få kendskab til palliation som andet end til den sidste tid.
9 Tidsplan og aktiviteter i projektet 1. Januar april September marts oktober 2012 Udvikling af undersøgelsesdesign Identificering af problemområder og målgruppens behov Prøvehandlinger og udvikling af samarbejdsmodel Afprøvning/ implementering Evaluering
10 Identificering af problemområder 1. april 31. august 2011 Data om målgruppen Journalaudit Workshop maj 2011 Feltstudier Interview patienter Fokusgruppeinterview med pårørende Antal pt med KOL, hjertesvigt og kræft i Silkeborg Kommune Pt med KOL, hjertesvigt og kræft, der indlægges og dør < 4 efter indlæg. 1-3 dage i Med Afd. Midlertidige pladser Hjemmeplejen Hospice Konsultationssygeplejerske 5 KOL 5 hjertesvigt 5 kræft 2 pårørende grupper Fase 1: identificering af problemområder
11 Workshop i maj 2011, identificerede følgende barrierer/problemområder Samarbejde og koordination Kompleksitet (forskellige patienter med forskellige behov og mange aktører) Faglige kompetencer Tryghed for patienten/borgeren (relevante informationer) Hvordan kan vi imødekomme borgernes ønsker om, at de gerne vil dø hjemme
12 Innovative metoder og spørgsmål Sten på vejen til gode palliative forløb Hvis du ser tilbage på projektet om 3år, hvordan ser det så ud? Palliativt hus
13 Feltstudier Silkeborg kommune problemområder: Hjemmesygeplejerske Social- og sundhedsassistent Dokumentation og planlægning af plejen Inddragelse af pårørende Tryghed for borger Faglighed kollegial sparring Komplekse problemstillinger/specialopgaver Koordinering Mangler relevante informationer Tidsfaktor Plejecenter Akutteam
14 Feltstudier på Regionshospitalet Silkeborg, Medicinsk Afdeling Problemområder: At ingen drøfter KOL sygdommens betydning Samtaler om angstproblematikker med patient/pårørende Telefonisk kontakt til visitationen Rette informationer til hjemmesygeplejersken At nogen følger op og overtager opgaver efter udskrivelsen Primært fokus på behandling Tidsfaktor Lungemedicinsk afdeling, Ilt/KOL sygeplejerske og kræftsygeplejerske Hjertesvigtklinik sygeplejerske Endokrinologisk afdeling, Kræftsygeplejerske
15 Feltstudier Hospice Limfjorden og lægepraksis Udfordringer: Patient med livstruende sygdomme (KOL), som ikke er kræft Visitere de rette patienter
16 Fokusgruppeinterview: Pårørende til patienter med KOL og hjertesvigt Temaer: Hverdagen skifter hele tiden, Nervøsiteten er grim urolig hele tiden Begrænsninger i hverdage social isolation. Føler sig alene med tingene Stort behov for information relateret til patientens specifikke situation Det sværeste er at få beskeden om at sygdommen er kronisk Hvad er det for et liv vi skal til at have gang i Hvem er ansvarlig for at informationer mellem instanser?
17 Fokusgruppeinterview: Pårørende til patienter med kræft Temaer: Systemet være aktivt og tilbyde samtale med pårørende Planlægge behandlingen proaktivt og lave aftaler om fremtiden..bare der var nogen der havde taget fat i os og hjulpet og guidet os lidt (da sygdom blev værre) Hvad betyder det at have plejeorlov?.. Et kæmpe arbejde at være pårørende, skal holde styr på alle aftaler Informationer om, hvordan forløbet kan blive Fungerer godt i hjemmet med hjemmesygeplejersken
18 Projekt grupper Spørgeskemaundersøgelse mhp afklaring af viden og kompetencer indenfor palliation Workshop I maj 2010 Workshop II sept Prøvehandlinger sept. feb Sundhedsprofessionelle medarbejdere Samarbejdsmodel afprøves i perioden 1. marts 31. aug Evaluering af samarbejdsmodel/projektafslutning 1. sept. 31. okt Aktiviteter i projektforløb
19 Brændende platforme udarbejdet af projektgruppen At identificere borgere med et palliativt behov tidligt i forløbet Hvornår er det vi skal snakke med patienten om palliation? At sikre den rette behandling, når borgerens behov ændrer sig Være proaktiv At opgaverne forvaltes således, at der er sammenhæng for patienten Planlægning og dokumentation af pleje/behandling
20 Workshop II, sept Innovationsspørgsmål: Innovationsspørgsmål: Hvad nu hvis midlertidige pladser i Gødvad havde en plan til borgere, der har brug for palliativ indsats Prøvehandling: - Bruge Resume/status ved indlæggelse på Gødvad - Få ressourcepersoner ud at undervise/fortælle Hvordan får vi lavet glidende overgang fra sekundær til primær omhandlende palliative hjertepatienter Prøvehandling: Sygeplejerske i hjertesvigtklinikken ringer til visitationen, beskriver problemer, beder om en kontaktperson i det pågældende distrikt og beder om et møde
21 Workshop II Innovationsspørgsmål: Hvad skal der til for at kommunikation sundhedspersonale imellem sikre borgeren det bedste palliative tilbud i den hensigt at borgeren får den bedste livskvalitet Prøvehandling: At muliggøre elektronisk kommunikation mellem sektorer Innovationsspørgsmål: Hvordan gør vi alle patienter til kræftpatienter? Prøvehandling: Formaliseret samtale til afklaring af fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov
22 Samarbejdsmodel indeholder Identificering af patienter med behov for palliation Anvendelse af EORTC screeningsredskab til identificering af palliative behov hos patienter med livstruende sygdom Struktureret samtale med patienter, indeholdende planlægning af fremadrettet palliativ behandling Elektronisk korrespondance via Edifact mellem sygeplejersker på hospitalet og hjemmesygeplejersker via visitationen Standardiseret dokumentation på Midlertidige pladser
23 Resultater fra journalaudit
24 EORTC-QLQ-15-PAL skema
25 Formålet med journalaudit At evaluere om initiativer i samarbejdsmodellen er dokumenteret EORTC-screening Samtalen Dokumentation Informationer formidlet til samarbejdsparter
26 Resultater fra Regionshospitalet Silkeborg i alt 79 patienter Bor alene Antal patienter Samboende Kvinder 38 Mænd 51 28
27 Sygdomskategorier
28 Resultater fra Silkeborg Kommune i alt 18 patienter Antal patienter Civil statur Samboende ; 10 Bor alene; Kvinder Mand
29 Sygdomskategorier Hjertesvigt ; 4 KOL; 4 KOL Cancer Hjertesvigt Cancer; 13
30 Konklusion EORTC- screening giver anvendelige informationer om alle patient med livstruende sygdom Sygeplejeepikrisen indeholder flere informationer bl.a. om psykosociale forhold Vigtigt at patientens ønsker dokumenteres, for at undgå unødvendige indlæggelser Overvejende patienter med kræft der har terminal bevilling og åben indlæggelse
31 Evaluering af projektet Journalaudit Fokusgruppeinterview Cases Evaluering af deltagelse i projektet
32 Fokusgruppeinterview Deltagere i kursusforløb Palliation i egen praksis forventninger fra leder Palliation i egen praksis Resultater kliniske vejledning: mundpleje og pårørendesamtale deler viden til kollegaer lyst til videreudvikling øget faglighed dokumenterer planer og indsatser Mundplejepakke Et kursustilbud fra Hospice Limfjord
33 Cases 17 cases fra projektgruppemedlemmer Spørgsmål til patienten om deres forløb Spørgsmål til sygeplejerskernes vurdering af forløb Highlights fra cases Tidligere kontakt til hjemmesygeplejerske giver tryghed for patienten Hjælpen i hjemmet kan hurtigt iværksættes Informationer i korrespondancebrev er anvendelige for hjemmesygeplejersker og praktiserende læger Kontakt med hjemmesygeplejersken støtter den pårørende Indlæggelse kan undgås
34 Evaluering af deltagelse i projektet Kommentarer fra projektgruppedeltagere og ledere Udfordrende ikke at kende målet Samarbejde mellem sektorer optimeret pga kendskab til hinanden, netværk Elektronisk kommunikation lettere arbejdsgange Større opmærksomhed på palliation ift andre sygdomskategorier Anvendelse af EORTC giver faktuelle oplysninger til samtale med patienter om andre problemstillinger Faglige diskussioner i sygeplejegruppen Det tager tid at forandre praksis
35 Konklusioner Samarbejdsmodellen har rettet opmærksomheden på palliative behov hos patienter med KOL, hjertesvigt og tidligere i forløbet hos patienter med kræft EORTC screening er anvendelig til alle patienter med livstruende sygdomme EORTC screening har givet sygeplejerskerne nogle overraskende informationer om patienternes perspektiv Elektroniske korrespondancebreve indeholder relevante informationer, som giver kontinuitet i patientens forløb Kræftsygeplejersker, RSI har oprettet et overblik i EPJ over patienter med åben indlæggelse
36 Kommentarer i forhold til fremtidige tiltag Hvordan bliver vi bedre til at håndtere psykiske problemstillinger Blive bedre til at gennemføre og dokumentere den vanskelige samtale Fortsat udvikle samarbejdet mellem sektorer Fortsat opmærksomhed på tidlig palliativ indsats Fortsætte udvikling af den faglige viden og kompetencer indenfor palliation Anvende korrepondancebrevet bredere Netværk videreføres Hvordan ser de praktiserende læger på samarbejdet om patienten?
37 Tak for opmærksomheden Livet er ikke slut, før man dør Livet skal leves og man kan få hjælp til at leve det bedst muligt gennem palliativ behandling. Palliation på tværs:
Referat: Palliation på tværs
Referat: Palliation på tværs Kick-off workshop, 11. maj 2011 kl. 12-16, i Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Deltagere: Fra Silkeborg Kommune deltog 12 medarbejdere, henholdsvis fra Plejecenter
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereIMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs merePRÆSENTATION PROJEKT PALLIATION RANDERS KOMMUNE
PRÆSENTATION PROJEKT PALLIATION RANDERS KOMMUNE AF HOSPICE- OG PROJEKTSYGEPLEJERSKE LOUISE NIELSEN KUSK MAIL: LOUISE.NIELSEN.KUSK@RANDERS.DK MOBIL: 24445120 PROJEKTSYGEPLEJERSKE ERFARING IGENNEM DE SIDSTE
Læs mereHvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM
Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret
Læs mereErfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt
Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker
Læs merePå vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014
På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereTemamøde om ALS og palliation. Velkommen
Temamøde om ALS og palliation Velkommen Program Kl. 12.00 12.30 Velkomst og præsentation Kl. 12.30 13.00 Præsentation af palliationsrapporten, med fokus på erfaringer og det fremadrettede arbejde/v. spl.
Læs mereDet palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter
Læs mereNy nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra
1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereDMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle
DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter
Læs mereSamarbejdsaftale den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Samarbejde mellem almen praksis, hjemmeplejen og palliativt team Horsens om den terminale patient Almen praksis varetager som udgangspunkt palliativ behandling
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereSamarbejdsaftale. den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Udarbejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe nedsat af Styregruppen for Sundhedsaftalesamarbejdet i Horsensklyngen i april 2018. Samarbejde mellem almen praksis,
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereGeriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.
4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/
Læs mereEvalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt
Evalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker og projektleder Palliativt Videncenter (PAVI) Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative
Læs mereNationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereÆrø Den Digitale Ø Telemedicinske hospicesenge Janeke Espensen
Ærø Den Digitale Ø Telemedicinske hospicesenge 24.11.17 Janeke Espensen Projektbeskrivelse Dette projekt ønsker at afdække, om en telemedicinsk løsning i form et virtuelt samtalerum fremmer brugen af specialiseret
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereResultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs merev/ Chef for Hjemmesygeplejen Anni Sørensen og Ledende Oversygeplejerske Christian Jørgensen
v/ Chef for Hjemmesygeplejen Anni Sørensen og Ledende Oversygeplejerske Christian Jørgensen Hvem er vi og hvor kommer vi fra? Anni Sørensen, Chef f. Hjemmesygeplejen, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Læs merePræsentation af Kom Godt Hjem
Præsentation af Kom Godt Hjem Det politiske oplæg til Kom Godt Hjem Når man som ældre har brug for pleje og omsorg for at fungere i hverdagen, er man særligt sårbar, når man bliver syg. Hospitalerne udskriver
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereKOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på kompleksitet i sygeplejen. Sidsel Vinge projektchef
KOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på i sygeplejen Sidsel Vinge projektchef Sygeplejersker har andet at lave end at læse rapporter! Se www.dsr.dk/kompeksitet:
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereSammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed
Hospitalsenheden Horsens Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Barbara Dyrmose, Horsens Kommune Malene S. Jensen, Horsens
Læs merePrincipper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner
9. oktober 2017 Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner Baggrund Alle borgere har ret til udredning og behandling
Læs mereFagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015
Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Hvad kan stamafdelinger tilbyde livstruende syge patienter? Speciale ansvarlig i palliation Sygeplejerske Anette Stoklund
Læs merePatientansvarlig læge
Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige
Læs mereKOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I
KOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I UDFORDRINGER PÅ ÆLDREOMRÅDET Stigning i antallet af ældre borgere Stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme Færre i den
Læs mereUdfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau
Udfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Mette Raunkiær Indhold 1.Institutioner og personalesammensætning i de kommunale palliative
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs merePlanlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen.
Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen. "Vi vil se de mennesker vi ellers ikke ser" 01.10.17. Udarbejdet af: Jeanette Rokbøl Bente Fogh Hanne Mark Projektet er en iterativ proces, hvor indsatsen
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereProjektbeskrivelse Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune
Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune //2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... 3 2. Formål, anvendelsessigte og
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs merePatientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde
Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde Onsdag den 22. juni 2019 2 Dagsorden 10:00-10:15 Velkomst og kort præsentationsrunde 10:15-10:30 Status og projektforlængelse
Læs mereDen palliative indsats
Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...
Læs merePalliativ indsats i kommunerne
Palliativ indsats i kommunerne -og andre aktiviteter i PAVI Mette Raunkiær Projektleder Sygeplejerske Cand. Scient.Soc., Ph.d. Karen-Inge Karstoft Projektmedarbejder Cand. Psych. Palliativt Videncenter
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereKombinationsstillinger
Kombinationsstillinger -et eksempel fra Viborg-klyngen på et konkret samarbejde mellem hospital og kommuner fra projekt til permanent ordning Forløbskoordinator, sygeplejerske Else Holm Regionshospitalet
Læs mereVil du være med til at styrke den tidlige opsporing?
Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereHvem er vi og hvor kommer vi fra?
Hvem er vi og hvor kommer vi fra? Anni Kjærgaard Sørensen, Chef for Sygeplejen, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Christian Jørgensen, Ledende Oversygeplejerske, Fælles Akut Modtagelse, Sydvestjysk Sygehus
Læs merev/ Chef for Sygeplejen Anni Sørensen og Afdelingssygeplejerske, FAM Helle Steenholdt Skovgaard
v/ Chef for Sygeplejen Anni Sørensen og Afdelingssygeplejerske, FAM Helle Steenholdt Skovgaard Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS DANMARKS BEDSTE OVERGANG starter i Esbjerg Denne fælles
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereÅrsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM
Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs merePalliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død
Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,
Læs mereRammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland
Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk
Læs mereAlmen praksis og palliation SFR 12-12-2014
Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereKandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet
Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Modul i Rehabilitering og Palliation Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Lektor, Ph.d 05-03-2018 Formål med kandidatuddannelsen kvalificerer
Læs mereI Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:
Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så
Læs mereBILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA
BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,
Læs mereKOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne. Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital
KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital Bidragydere: Professor Peter Lange, Kbh. Universitet Overlæge Kristoffer Marså, Herlev
Læs mered d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker
d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil
Læs mereSeniorudvalget Evaluering af pejlemærker 2017
Evaluering af pejlemærker 2017 Februar 2018 Indhold...3 Flere borgere oplever tryghed i dagligdagen gennem brug af velfærdsteknologiske løsninger...3 Færre ældre oplever, at føle sig ufrivillig ensomme
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs mereDen palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
Læs mereDen Ældre Medicinske Patient
Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.
Læs mereKvalitet og kompleksitet i sygeplejen
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen 07. marts 2019 DSR, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor
Læs mereÅrsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive
Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.
Læs mereBridge over troubled water
Bridge over troubled water Palliation på plejehjem og samarbejde/hvad kan det specialiserede team tilbyde Margit Lundager Forstander Kildevæld Sogns Plejehjem Thomas Gorlen Praktiserende læge Diplom palliation
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereDemensvenligt Sygehus
Demensvenligt Sygehus Demensvenligt Sygehus- Patientvenligt for alle Oversygeplejerske Janeke Espensen Projektleder Mette Foldager Geriatrisk Afdeling OUH Svendborg Sygehus Agenda Strategi og indsatsområder
Læs mereSocialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient
Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient Projekt om udvikling og afprøvning af modeller til inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter i onkologisk klinik
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering i Odder er en del af s Ældreservice. I kommunens ældreservice indgår to plejecentre Stenslund og Bronzealdervej, hjemmeplejen
Læs mereHospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereLokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)
Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget i Region Syddanmark
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereProjekt lindrende indsats
Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,
Læs mere