Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn

Transkript

1 Økonomisekretari atet Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2010/01430 Dato: Sag: Sagsbehandler: Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Thomas Christian Rafn Leder af Økonomi og analyse Mulighedskatalog Udvalget for Familie og Børn Inden for udvalgets område peger administrationen på en række budgetreducerende initiativer, som vil medvirke til genopretning af Budget Det drejer sig om: 8. Undervisningstimer i folkeskolen: Budgettet reduceres med 1,2 mio.kr. i 2010 og 2,9 mio. kr. årligt i efterfølgende år. 9. Klassekvotient i folkeskole: Budgettet reduceres med 0,7 mio.kr. årligt i 2010 og 1,6 mio.kr. årligt i efterfølgende år. 10. Rummelighedspulje i Folkeskole. Budgettet reduceres med 1,8 mio.kr. i 2010 og 4,3 mio.kr. årligt i efterfølgende år. 21. Meritlærer. Budgettet reduceres med 0,5 mio. kr. årligt fra Nummereringen henviser til bilag præsenteret på Økonomiudvalgsmøde 3. marts I det følgende beskrives de enkelte forslag nærmere: 8. Undervisningstimer i folkeskolen I indeværende skoleår 2009/10, er antal undervisningstimer for klassetrin sat til minimumstimetal. I forbindelse med vedtagelsen af budget blev der afsat midler til med virkning fra skoleåret 2010/11 at kunne hæve timetallet til i nærheden af det vejledende timetal. Forslaget indebærer, at den planlagte stigning i timetallet fra skoleåret 2010/11 bortfalder, og at det nuværende timetal derfor holdes uændret på minimumsniveauet. Budgetkonsekvenser Forslag til budgetkorrektion -1,2-2,9-2,9-2,9 Som en konsekvens af at timetallet, som forudsat ved budgetvedtagelsen, alligevel ikke hæves i det kommende skoleår nedjusteres budgettet i 2010 med 5/12-effekt og fuld

2 effekt fra 2011 og frem. Forslaget indebærer således en nedjustering af budgettet for de 8 skoler. Da der er tale om ikke at gennemføre en planlagt serviceforbedring med virkning fra det kommende skoleår, er budgeteffekten sikker. Faglige konsekvenser Undervisningstimetallet har i en længere årrække ligget på det vejledende i Halsnæs Kommune. Dette blev dog reduceret fra og med skoleåret 2009/10 til minimumstimetallet for klasse. Undervisningstimer angiver det årlige antal undervisningstimer på de enkelte klassetrin. Undervisningsministeriet har på de enkelte klassetrin fastlagt hhv. et vejledende timetal samt et minimumsniveau. Det vejledende timetal er fastsat som anbefalet for at kunne leve op til angivne trin- og slutmål i fælles mål for fagene i folkeskolen i henhold til folkeskoleloven. Idet der aktuelt opereres med minimumstimetallet har Halsnæs Kommune valgt det lavest mulige serviceniveau på dette parameter. Et lavt undervisningstimetal giver lærerne sværere betingelser for at opfylde de faglige mål. Der skal være opmærksomhed på, at minimumstimetallet stiger i de humanistiske fag på mellemtrinnet med 60 timer fra skoleåret 2010/2011. En ændring af timetallet fra vejledende til minimumsniveau svarer ved fuld årseffekt til cirka 6,75 lærerstillinger. Da den planlagte udvidelse af timetallet først skulle gennemføres med virkning fra skoleåret 2010/11 og minimumstimetallet svarer til det nuværende niveau, vil forslaget i sig selv ikke medføre hverken stillingsnedlæggelser eller afskedigelser. 9. Klassekvotient i folkeskolen Baggrund I Budget blev den budgetterede gennemsnitlige klassekvotient sat op fra 20,3 til 21,3 elever pr. klasse. En højere budgetteret gennemsnitlig klassekvotient er ensbetydende med, at der budgetteres med færre klasser og dermed et lavere budget. Den budgetterede gennemsnitlige klassekvotient er ikke et udtryk for, hvor mange elever, der rent faktisk går i de enkelte klasser, men snarere et generelt serviceniveauparameter. Det reelle antal elever i en klasse er bl.a. fastsat ud fra skoledistrikter og antallet af børn på den enkelte årgang, og kan således naturligt ligge over eller under den budgetterede gennemsnitlige klassekvotient. Forslaget indebærer, at den planlagte sænkning af den budgetterede gennemsnitlige klassekvotient fra 21,3 til 20,9 med virkning fra skoleåret 2010/11 bortfalder. Den for det nuværende skoleår 2010/11 budgetterede gennemsnitlige klassekvotient holdes derfor uændret på 21,3. Side 2 af 6

3 Budgetkonsekvenser Forslag til budgetkorrektion -0,7-1,6-1,6-1,6 Som en konsekvens af at den budgetterede gennemsnitlige klassekvotient, som forudsat ved budgetvedtagelsen, alligevel ikke sænkes i det kommende skoleår nedjusteres budgettet i 2010 med 5/12-effekt og fuld effekt fra 2011 og frem. Forslaget indebærer således en nedjustering af budgettet for de 8 skoler. Da der er tale om ikke at gennemføre en planlagt serviceforbedring med virkning fra det kommende skoleår, er budgeteffekten sikker. Faglige konsekvenser Ved at ændre på klassestørrelsen i tildelingen til området ændres på antallet af lærere pr. elev på den enkelte skole. En højere klassekvotient vil generelt påvirke faglighed, trivsel og innovation. Det kan konkretiseres ved at pege på mindre tid til en række arbejdsområder i form af fagligt samarbejde med eksempelvis faglige ressourcepersoner, dyrkning af talenter, ledelse, efteruddannelse, skole-hjem samarbejde, sundhed, undervisningsmiljø, indsatsområder samt evaluering og dokumentation. Der er således ikke en entydig sammenhæng til enkelte servicemål, idet en reduktion i tildelingen rammer skolens virke på en bred vifte af områder. En højere klassekvotient er ensbetydende med flere børn pr. voksen, hvilket giver lærerne mindre mulighed for at komme rundt til det enkelte barn. En ændring af den budgetterede gennemsnitlige klassekvotient fra 20,9 til 21,3 svarer ved fuld årseffekt til cirka 3,75 lærerstillinger. Da den planlagte sænkning af den budgetterede gennemsnitlige klassekvotienten først var forudsat at skulle slå igennem fra skoleåret 2010/11, og en budgetteret klassekvotient på 21,3 svarer til det nuværende niveau, vil forslaget i sig selv ikke medføre hverken stillingsnedlæggelser eller afskedigelser. 10. Rummelighedspulje i folkeskolen Baggrund Nedenstående giver et overblik over de ressourcer, der i øjeblikket via forskellige kanaler tildeles til specialundervisning/støtte: - Vidtgående specialundervisning: 8,4 mio. kr. er budgetteret til visitationstimer. Disse timer tildeles børn med vidtgående specialundervisningsbehov eller børn med behov Side 3 af 6

4 for støtte i både skolen og SFO. Der tildeles et minimum af 12 timer per uge pr. barn (lovbestemt) - Specialklasser: 10,1 mio. kr. er budgetteret til specialklasserækker inkl. specialtilbud på Kregme skole. Specialklasse er for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. - Almindelig specialundervisning: 13,2 mio. kr. er budgetteret til almindelig specialundervisning på skolerne. Timerne bliver brugt til både forebyggende og indgribende arbejde, ofte på baggrund af en PPR vurdering, men det er den enkelte skoles ansvar. Der tildeles op til 12 timer per uge pr. barn. - Kommunale specialskoler: 34,4 mio. kr. er budgetteret til Kommunale specialskoler. Dvs. det dækker børn med indlæringsvanskeligheder, som går på specialskoler/sfoer i andre kommuner. - Autismetilbud: 1,5 mio. kr. er afsat til autismetilbud i 2010 (fra ,5 mio. kr.). - Rummelighedspulje: 4,3 mio.kr. er afsat til arbejde med rummelighed på skolerne. Til arbejdet med rummelighed på skolerne er der i budget afsat 4,3 mio. kr. årligt. Skolechefen vurderer i samråd med skoleledere, hvordan fordelingen udmøntes. Fordelingen både efter et fast antal timer og et variabelt antal timer i forhold til elevtallet. Nogle skoler får tildelt efter en højere elevtalsafhængig faktor end andre ud fra præmissen om, at de har flere sociodemografiske udfordringer end andre skoler. Forslaget indebærer at rummelighedspuljen fjernes med virkning fra skoleåret 2010/11 Budgetkonsekvenser Vedtaget budget 4,3 4,3 4,3 4,3 Forslag til budgetkorrektion -1,8-4,3-4,3-4,3 Korrigeret budget 2, Som en konsekvens af at rummelighedspuljen fjernes med virkning fra det kommende skoleår nedjusteres budgettet til rummelighedspuljen i 2010 med 5/12-effekt og fuld effekt fra 2011 og frem. Forslaget indebærer således en nedjustering af budgettet for de 8 skoler. Den økonomiske gevinst for indeværende budgetår er usikker, eftersom fjernelse af rummelighedspuljen medfører stillingsnedlæggelser, ligesom afskedigelser ikke kan udelukkes. Alt afhængig af opsigelsesvarsel, ferie mm. kan gevinsten ikke være sikker. da opsigelser typisk er på 6 måneder, hvilket er ensbetydende med, at det muligvis kan blive vanskeligt kan opnås en besparelse med virkning fra skoleårets start. Hertil kommer udbetalingen af feriepenge, der vil formindske besparelsen yderligere. Den fulde økonomiske effekt vil være sikker i Side 4 af 6

5 Faglige konsekvenser Nedsættes tildelingen til rummelighed forøges presset på visitationsudvalgets konto, idet man fjerner en del af det forebyggende arbejde på skolerne primært i form af hele AKT indsatsen (Adfærd, Kontakt og Trivsel). Arbejdet hermed er struktureret med et fælleskommunalt AKT-team bestående af en AKT-konsulent og 37 psykologtimer, som fungerer som sparringspartner, vejleder, koordinator og inspirator for AKTlærere og pædagoger på de 8 skoler. Der er minimum 2 AKT-lærere/pædagoger på hver skole. En nedprioritering af rummelighedspuljen vil være ensbetydende med, at man i mindre grad kan tage højde for de sociale faktorer, som præger de enkelte skoledistrikter. Det vil således være ensbetydende med, at man i de skoledistrikter med flest sociale udfordringer i mindre grad kompenseres herfor. I forlængelse af redegørelsen for specialundervisning som fremlagt for Udvalget for Familie og Børn i maj 2010 er der behov for en styrkelse af indsatsen for rummeligheden på skolerne, hvilket ligeledes ligger i forlængelse af det fælleskommunale indsatsområde for skolevæsenet: rummelighed. Der er således risiko for at ramme især specialområdet, idet man fjerner en del af den forebyggende indsats, hvilket kan få afledte konsekvenser i form af flere visitationssager, flere støttetimer, flere specialskole placeringer mv. En nedlæggelse af rummelighedspuljen svarer ved fuld årseffekt til cirka 10 lærerpædagogstillinger. Som en konsekvens af lavere budgettildeling end forudsat ved budgetvedtagelsen, vil forslaget derfor betyde stillingsnedlæggelser, ligesom afskedigelser på skolerne ikke kan udelukkes. 21. Meritlærere Budgettet til meritlærere anvendes i dag til at dække uddannelsesudgiften til de ikkelæreruddannede lærere der læser på meritlæreruddannelsen. Ordningen er etableret med baggrund i at Halsnæs Kommune har markeret sig med et af landets højeste andele af ikke-læreruddannede lærere. Forslaget er baseret på en opdateret genberegning af budgetbehovet til dækning af udgifterne i forbindelse med meritlæreruddannelse, og indebærer en nedjustering af budgettet med 0,5 mio.kr. årligt fra 2010 Budgetkonsekvenser Forslag til budgetkorrektion -0,5-0,5-0,5-0,5 Side 5 af 6

6 Faglige konsekvenser Halsnæs Kommunale skolevæsen er præget af en høj andel ikke-læreruddannede lærere (aktuelt 19 procent), hvorfor det er væsentligt at have fokus på kompetenceudvikling. Dels for at give de ikke-læreruddannede de nødvendige kompetencer dels for at sikre attraktive faglige miljøer, der kan medvirke til rekruttering af læreruddannede og videreudvikle et højt fagligt niveau i skolevæsenet til gavn for børnenes læring. Selv med budgetkorrektionen vurderes budgettet at være tilstrækkeligt til at imødekomme efterspørgslen efter meritlæreruddannelsen, og forslaget forventes derfor ikke at have negative faglige konsekvenser. Såfremt budgettet viser sig at være utilstrækkeligt til at imødekomme efterspørgslen efter meritlæreruddannelsen, kan det have konsekvenser for rekrutteringsmulighederne til lærerstillinger i Halsnæs. Side 6 af 6