Mulig anvendelse af citizen science data til at bestemme ændringer i sandsynlighed for forekomst
|
|
- Ludvig Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mulig anvendelse af citizen science data til at bestemme ændringer i sandsynlighed for forekomst Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. december 2015 Christian Damgaard & Morten Strandberg Institut for Bioscience Antal sider: 9 Faglig kommentering: Rasmus Ejrnæs Kvalitetssikring, centret: Susanne Boutrup AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk
2 Indhold Formål 3 Baggrund 3 Metoder 4 Resultater 7 Diskussion 9 Referencer 9 2
3 Formål At udvikle generiske statistiske metoder, der muliggør en sammenstilling af citizen science data af biodiversitet med overvågningsdatasæt af biodiversitet (fx NOVANA), hvor tilfældig stikprøvetagning er blevet anvendt. Potentielt vil en sådan sammenstilling gøre det muligt at kombinere informationen fra de forskellige datasæt og dermed opnå en højere statistisk styrke i test af fx mulig tilbagegang af en given art. Baggrund Antallet af biodiversitetsregistreringer indsamlet af borgere vha. softwareapplikationer på smartphones er hurtigt stigende. I Danmark, er der fx indsamlet mere end observationer fra mere end brugere med software-applikationen "Naturbasen", som er administreret af Danmarks Fugle og Natur ( Citizen science data er allerede i dag vigtigt input til vores viden om, hvor forskellige arter findes, hvilket eksempelvis bruges i myndighedernes rumlige prioritering af naturindsatser under landdistriktsprogrammet (Brunbjerg et al. 2016). Men da prøvetagningen ikke er tilfældig (Dickinson et al. 2010), er det ikke umiddelbart muligt at foretage en statistisk analyse af fx mulig tilbagegang af en given art. Der er udviklet Bayesianske metoder med henblik på at sammenstille data fra en ikke-tilfældig prøvetagning med data fra en tilfældig prøvetagning (Elliot 2009). Hvis sådanne metoder bliver videreudviklet, vil de kunne anvendes til at sammenstille citizen science data og museumsoptegnelser med overvågningsdatasæt af biodiversitet og dermed teste fx mulig tilbagegang i udbredelsen af en given art. De udviklede metoder vil være generelt anvendelige for alle typer af biodiversitetsdata, men i dette projekt er det valgt at undersøge udviklingen i udvalgte relativt sjældne arter som typisk findes på tørre heder (EU-habitat kode: 4030). Disse relativt sjældne arter er overvåget i NOVANA (Nielsen et al. 2012), men er typisk ikke hyppige nok til at man med en rimelig statistisk styrke kan afgøre, om deres udbredelse henholdsvis stiger eller falder. Dette er i modsætning til mere hyppige arter, fx rynket rose, hvor man udelukkende ved hjælp af NOVANA data kan påvise signifikante ændringer i udbredelsen (Damgaard et al. 2011). Et at de statistiske problemer med citizen science data er, at prøvetagningsindsatsen generelt er ukendt og varierer fra år til år, og man kan derfor ikke umiddelbart anvende antallet af observationer til at vurdere om der har været ændringer i udbredelsen over tid. For at korrigere for prøvetagningsindsatsen vil vi i dette studie afprøve en metode, hvor man sammenholder observationerne af de relativt sjældne arter med observationer af hedelyng, som man med sikkerhed ved findes på de tørre heder. 3
4 Metoder Udvalgte arter De udvalgte relativt sjældne arter, som typisk findes på tørre heder er: guldblomme, djævelsbid, cypres-ulvefod, og lav skorsonér. Af disse er cypresulvefod på rødlisten som moderat truet art (endangered, EN). Arterne er udvalgt, fordi de bl.a. findes på heder, og her indikerer gunstig bevaringstilstand, samtidig er de så sjældne at de kun i ringe grad registreres i NO- VANA overvågningen. Arterne er sandsynligvis truet af eutrofiering og muligvis også forsuring, hvilket kan føre til at de udkonkurreres på deres voksesteder. De er derfor afhængige af pleje af deres voksesteder, og samtidig kan ensartet intensiv pleje sandsynligvis også være en trussel. Hedelyng - Calluna vulgaris Tør hede. Tør hede er kendetegnet ved at findes på sandet næringsfattig jordbund. Foto: Williow Wikimedia commons. Guldblomme Arnica montana. Vokser på heder, sure overdrev, enge og i egekrat. Foto: H. Zell Wikimedia commons. 4
5 Djævelsbid Succisa pratensis. Vokser på moser, enge, overdrev og heder. Foto: Hajotthu Wikimedia commons. Cypres-ulvefod - Diphasiastrum tristachyum. Vokser på lyngheder. Foto: Bernd Haynold Wikimedia commons. Lav skorsonér Scorzonera humilis. Vokser på sure overdrev og heder. Foto: Algirdas_ Wikimedia commons. Citizen science data Observationsdata for de udvalgte arter samt hedelyng blev rekvireret fra Danmarks Fugle og Natur. De relevante datatyper er i denne sammenhæng (Dato, UTMYlokalitet, UTMXlokalitet, UTMYpræcis, UTMXpræcis, Antal), og af disse blev kun (Dato, UTMYlokalitet, UTMXlokalitet), som angiver observationsdagen samt lokalitetens UTM koordinat anvendt i den videre analyse. Det præcise UTM koordinat for fundstedet var ikke rapporteret i et tilstrækkeligt omfang til at det kunne bruges i denne analyse, og den kvalitati- 5
6 ve antalsangivelse vurderes til at være for upræcis til at være direkte anvendelig i en statistisk analyse. For hver lokalitet siden 2007, hvor hedelyng var observeret, blev det opgjort, hvilke af de udvalgte sjældne arter som også blev observeret. Det resulterende datasæt antages at være binomialt fordelt og sandsynligheden for, at en af de sjældne arter blev observeret, varierer lineært med tiden,,,, (1), hvor, er antallet af lokaliteter i år t hvor den sjældne art er observeret og, er antallet af lokaliteter i år t hvor hedelyng er observeret. Parametrene i model (1) blev estimeret ved hjælp af en numerisk Bayesiansk MCMC (Markov-chain Monte Carlo) metode og den marginale posterior fordeling af parameteren, som måler den gennemsnitlige ændring per år,, blev summeret ved 2,5%, 50%, og 97,5% percentilerne, samt fordelingens middelværdi og standardafvigelse. NOVANA data Ligeledes blev ændringen i sandsynligheden for at observere de samme udvalgte arter siden 2004 i NOVANA overvågningsprogrammet (Nielsen et al. 2012) modelleret i en tilsvarende model, hvor man dog tager hensyn til den hierarkiske dataindsamling (Damgaard et al. 2011). I dette tilfælde er de binomiale data dog ikke korrigeret i forhold til hedelyng, men derimod andelen af positive observationer af en af de udvalgte arter i tilfældigt udlagte og regelmæssigt genbesøgte (med GPS-usikkerhed) plots med en radius på fem meter. Disse plots er placeret indenfor en række stationer og kun plots, som blev klassificeret som naturtype 4030 og besøgt tre eller flere gange, blev anvendt i analysen. I alt blev der anvendt 3738 plot. Også i dette tilfælde blev den marginale posterior fordeling af parameteren, som måler den gennemsnitlige ændring per år,, summeret ved 2,5%, 50%, og 97,5% percentilerne, samt fordelingens middelværdi og standardafvigelse. Betydningen af forskellige typer af indsamlingsadfærd En usikkerhed ved anvendelsen af citizen science data fremkommer som følge af indsamlernes adfærd ved indsamling af data. Som allerede redegjort for er der ikke tale om en videnskabelig indsamlingsstrategi baseret på tilfældig udvælgelse af plots. Indsamlingen har tværtimod en overvægt på indsamling af sjældne arter, hvorved citizen science programmer ideelt set supplerer og komplementerer det videnskabelige indsamlingsprogram. Der er dog mulige fælder i anvendelsen af citizen science data, som skyldes de personlige mål, som deltagerne har. Blandt disse typer af personlige mål er: 1. Mange registreringer 2. Mange arter 3. Mange sjældne arter. Alle tre typer medfører en overvægt af besøg på artsrige lokaliteter, og dermed også en tendens til, at borgerne lærer af hinanden og derfor besøger de samme lokaliteter, da dette opfylder det personlige mål for alle tre typer. Type 2 og type 3 vil i forfølgelsen af personlige mål have en tendens til en faldende aktivitet over tid, da personlige mål ikke tilfredsstilles af at registrere den samme art flere gange. For sjældne arter vil deltagere med personlige mål af både type 2 og 3 6
7 ofte indrapportere, når arter bliver fundet på nye lokaliteter. Endelig vil arter, der er vanskelige at bestemme, ofte være underrepræsenteret. Til sammen betyder disse typer af indsamlingsadfærd, at der ved databehandlingen kan fremkomme mønstre, som mere reflekterer indsamlingsadfærd end tendenser i arternes forekomst. For eksempel vil type 2 og type 3 medføre, at rapporteringen af en given art fra en lokalitet vil aftage over tid. Dette kan umiddelbart ligne tilbagegang, hvis der ikke i databehandlingen tages højde for lokalitet, og selv hvis der tages højde for lokalitet, er det ikke muligt at skelne mellem tilbagegang og manglende rapportering. Citizen science programmer kan forsøge at modvirke disse tendenser til kun at forfølge personlige mål ved at indføre incitamenter til at indrapportere flere arter, flere lokaliteter og fra steder med få indrapporteringer. Atlasundersøgelsen Svampeatlas ( som forløb fra forsøgte sig med en række af sådanne incitamenter, fx kunne man få udbredelseskort fra alle arter og kort over hvor mange arter, der var fundet i 10 *10 km 2, ligesom der var konkurrencer blandt deltagerne om det højeste antal registreringer, det højeste antal arter og det højeste antal rødlistede arter. Resultater Som forventet var hedelyng den hyppigst observerede af de udvalgte arter i Danmarks Fugle og Natur med mere end cirka dobbelt så mange observationer som for djævelsbid, den næst hyppigste af de udvalgte arter (Tabel 1). Der var i alt 1476 observationer af hedelyng, men en del af disse var redundante observationer fra den samme lokalitet og år og i alt 911 observationer (lokalitet * år) blev anvendt i analysen (Tabel 2). Tabel 1. Antal observationer af udvalgte arter om sommeren (maj til september) i Fugle og natur fra 2007 til 2015, samt hvor mange af disse, som blev anvendt i analyserne (ikke redundante). Art Observationer Anvendt i analyse Hedelyng guldblomme djævelsbid cypres-ulvefod 39 0 lav skorsonér Tabel 2. Antal lokaliteter med hedelyng i Fugle og natur fra 2007 til 2015 om sommeren (maj til september) i de forskellige år. År Antal lokaliteter med hedelyng
8 Når ændringen i forekomst over tid sammenlignes med de to forskellige metoder med hver deres datasæt (Tabel 3), får man kvalitativt det samme billede for de tre hyppigste arter ved de to metoder. Ingen af de tre arter (guldblomme, djævelsbid og lav skorsonér) viser en signifikant ændring i forekomst over tid (Tabel 3). Cypres-ulvefod blev ikke fundet i NOVANA overvågningens 3738 femmeter cirkler på tør hede, men blev observeret 39 gange i Danmarks Fugle og Natur (Tabel 1). Ligeledes var ingen af de 39 observationer af cypresulvefod fra lokaliteter, hvor der også var observeret hedelyng. Dette kan umiddelbart virke overraskende, men skyldes med stor sandsynlighed, at indsamlerne har større fokus på at indrapportere sjældne arter end almindelige arter. På Fugle og Naturs hjemmeside kan man se, at 5 ud af 12 af de billeder, der er taget af cypres-ulvefod, også har hedelyng med på billedet, på trods af at der er tale om nærbilleder fokuseret på ulvefoden. Estimaterne af den årlige ændring i forekomst viser tilsyneladende en signifikant tilbagegang af cypres-ulvefod (Tabel 3; de lave estimerede værdier af den årlige ændring skal sammenholdes med den anvendte logittransformation på den lave andel), men dette skyldes ikke en reel nedgang af forekomstsandsynligheden, men derimod en reducering af usikkerheden i løbet af årene hvor indrapporteringsindsatsen øgedes (Tabel 2). Tabel 3. Percentilerne af den marginale posterior fordeling af parameteren, som måler den gennemsnitlige ændring per år,, for citizen science data og NOVANA data. Citizen science data NOVANA data Art 2,5% 50% 97,5% 2,5% 50% 97,5% guldblomme -0,0989 0,0085 0,1273-0,3352-0,0553 0,0803 djævelsbid -0,0743-0,0066 0,0574-0,6571-0,2407 0,0146 cypres-ulvefod -49,3-27,9-13, lav skorsonér -0,0424 0,0611 0,1826-0,0259 0,0606 0,1429 For de tre hyppigste arter (guldblomme, djævelsbid, og lav skorsonér) er det principielt muligt at kombinere informationen fra de to metoder, for eksempel ved deres posterior fordelings middelværdi og standardafvigelse (Tabel 4) samt en vægtningsfaktor, men da det ikke er den samme type forekomst som måles, henholdsvis på en lokalitet og i en fem meter cirkel, er der valgt ikke at foretage en sådan kombination. Tabel 4. Stikprøvestørrelse, samt middelværdi og standardafvigelse af den marginale posterior fordeling af parameteren, som måler den gennemsnitlige ændring per år,, for citizen science data og NOVANA data. Citizen science data NOVANA data Art n n guldblomme 911-0,0099 0, ,0125 0,0467 djævelsbid 911-0,0071 0, ,1085 0,0716 cypres-ulvefod ,57 12, lav skorsonér 911 0,0639 0, ,0601 0,0429 8
9 Diskussion For de tre hyppigste af de udvalgte arter støttede de to metoder hinanden i deres respektive konklusion og man kan derfor konkludere, at anvendelsen af citizen science data gav en øget kvalitativ sikkerhed af den konklusion, som man drog af NOVANA analysen. Dog er det vigtigt at understrege, at det ikke er den samme rumlige skala som undersøges; ved analyse af NOVANA data bestemmes ændringen i sandsynligheden for at arten er i en cirkel med radius fem meter, og ved analyse af citizen science data bestemmes ændringen i sandsynligheden for at arten er på en lokalitet af et ukendt areal. Den relativt sjældne rødlistede cypres-ulvefod blev ikke fundet i NOVANA overvågningen eller i de lokaliteter, hvor der også var observeret hedelyng. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af de 39 observationer af cypresulvefod stammede fra lokaliteter, hvor der også var observeret hedelyng. Hvis der er en tendens til at sjældne planter kun observeres isoleret og ikke som en del af et plantesamfund, vil metoden ikke kunne anvendes på sjældne planter. Måske kunne app en udvikles således, at ved indtastning af sjældne arter, fx rødlistede arter, opfordredes man til også at indtaste de mest almindelige arter på lokaliteten. Alternativt kunne man overveje andre metoder til at korrigere for variabel indsamlingsindsats. Det er muligt at få yderligere information af eventuel tilbagegang i forekomstsandsynlighed ved at inddrage andre datatyper, fx ældre floralister, data fra det kommende Atlas Flora Danica, museumsfund, samt opfølgende feltundersøgelser. Den anvendte metode kan supplere overvågningsdata på andre habitattyper, hvor der optræder karakteristiske arter, og dermed være en nem og billig måde at opnå yderligere information af om fx forekomsten af rødlistede plantearter går tilbage. Referencer Brunbjerg, A. K., Bladt, J., Brink, M., Fredshavn, J., Mikkelsen, P., Moeslund, J. E., Nygaard, B., Skov, F. & Ejrnæs, R. (2016): Development and implementation of a high nature value (HNV) farming indicator for Denmark. - Ecological Indicators 61, Part 2: Damgaard, C., Nygaard, B., Ejrnæs, R. & Kollmann, J. (2011): State-space modeling indicates rapid invasion of an alien shrub in coastal dunes. - Journal of Coastal Research 27: Dickinson, J. L., Zuckerberg, B. & Bonter, D. N. (2010): Citizen science as an ecological reseach tool: challenges abd benefits. - Annual Review of Ecology, Evolution, and Systematics 41: Elliot, M. R. (2009): Combining data from probaility and non-probability samples using pseudo-weights. - Survey Practice. Nielsen, K. E., Bak, J. L., Bruus Pedersen, M., Damgaard, C., Ejrnæs, R., Fredshavn, J. R., Nygaard, B., Skov, F., Strandberg, B. & Strandberg, M. (2012): NATURDATA.DK - Danish monitoring program of vegetation and chemical plant and soil data from non-forested terrestrial habitat types. - Biodiversity & Ecology 4:375. 9
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Læs mereNaturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereBIODIVERSITY AND CONSERVATION FAGGRUPPEN FOR BIODIVERSITET. Rasmus Ejrnæs (FG koordinator) og Bettina Nygaard
BIODIVERSITY AND CONSERVATION FAGGRUPPEN FOR BIODIVERSITET Rasmus Ejrnæs (FG koordinator) og Bettina Nygaard FAGGRUPPE FOR BIODIVERSITET Hvem er vi? 40 medlemmer 6 phd-studerende 10 AC/TAP 6 rådgivere/undervisere
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereKvælstofdeposition og NOVANA
Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er
Læs mereArealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen
Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereBidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet
Bidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. oktober 2017 Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard & Christian
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter
Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2018. Revideret 10. januar 2018 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereBIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Læs merePLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER
2011 PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER Ph.d. projekt: Vegetationsændringer i danske lysåbne økosystemer Allan Timmermann 1,2, Christian Damgaard 2, Morten Strandberg 2 og Jens-Christian Svenning 1
Læs mereOmfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Læs mereArealberegninger af terrestriske habitattyper
Arealberegninger af terrestriske habitattyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. marts 2017 Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereBESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereUdgået dokument - se ny version 6. juni 2018
Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning TA. nr.: A15 Version: 2 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Kåre Fog² Gyldig fra:
Læs mereHNV kortet AARHUS UNIVERSITET
HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereInterkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017
Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 2019 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereDanmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereTitel: Overvågning af birkemus Sicista betulina
Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Læs mereTitel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina
Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Kåre Fog² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet ² Amphi Consult
Læs mereOvervågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet
Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet Aarhus Universitet Bioscience Kalø Silkeborg Økoinformatik & Biodiversitet
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereTitel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl
Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.
Læs mereTitel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereHVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Læs mereTitel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis
Titel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfatter: Ole Roland Therkildsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Henvisning
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereTitel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis
Titel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning TA. nr.: A13 Version: 2 Oprettet: 16.11.2018 Forfatter: Ole Roland Therkildsen Institut
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereVIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE
VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE MYNDIGHEDERNES NATURDATA MYNDIGHEDERNES NATURDATA PR. 15/12 2013 Type Metode Periode Datamængde Artslister Registreringer Levesteder 2010-2011 16.000 300.000
Læs mereTitel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl
Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereTitel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl
Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A107 Version:
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereNotat vedr. interkalibrering af ålegræs
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereNanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1
Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.
Læs mereIndberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereVildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter
Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy
Læs mereTitel: Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl
Titel: Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A166 Version: 1 Oprettet: 26.02.2017
Læs mereFremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn
Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,
Læs mereAMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet
AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR Effekter på overdrev, heder og klitter Knud Erik Nielsen ken@dmu.dk Bioscience Aarhus Universitet total NO y Kvælstofnedfald 1980 2007 total NO y 10 kg N /ha total NHx total
Læs mereTitel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereRedegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013
Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april
Læs mereDispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat
Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018 Jonas Teilmann Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal
Læs mereTitel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018
Læs mereOPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereAlgeovervågningsområde ved Agger Tange
Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereTerrestriske Naturtype Marianne Bruus Knud Erik Nielsen Christian Damgaard Bettina Nygaard Jesper Fredshavn Rasmus Ejrnæs. foto: Ulrik Søchting
NMRKS Terrestriske Naturtype 28 foto: Ulrik Søchting Marianne ruus Knud Erik Nielsen hristian amgaard ettina Nygaard Jesper Fredshavn Rasmus Ejrnæs NMRKS Hvilke data er analyseret Intensive stationer Udvikling
Læs mereTitel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl
Titel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A133 Version: 2
Læs mereNATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI
NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI Natur & Miljø d. 8. juni 2016 Heidi Buur Holbeck 1... DE GODE NYHEDER FØRST. - KONKLUSIONER FRA 12 BEDRIFTSBESØG HOS NATURPLEJERE Naturplejere tror på fremtiden
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereDARK DIVERSITY I NATURFORVALTNINGEN
DARK DIVERSITY I NATURFORVALTNINGEN Moeslund, J. E., Brunbjerg, A. K., Fløjgaard, C., Dalby, L., Clausen, K., Ejrnæs, R., Pfeifer, N., Wimmer, M., Hollaus, M., Pärtel, M. BIODIVERSITETSSYMPOSIET 2019,
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereTitel: Overvågning af rørhøg Circus aeruginosus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørhøg Circus aeruginosus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A180 Version: 1 Oprettet:
Læs mereFattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereTitel: Overvågning af perleugle Aegolius funereus som ynglefugl
Titel: Overvågning af perleugle Aegolius funereus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov
NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan
Læs mereTitel: Overvågning af vandrefalk Falco peregrinus som ynglefugl
Titel: Overvågning af vandrefalk Falco peregrinus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mere0 Indhold. Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1
Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A106
Læs mereIntegrering af feltbesigtigelse og billedbaseret information til overvågning af danske kysthabitatnaturtyper
INSTITUT FOR BIOSCIENCE slide 1 af 20 Integrering af feltbesigtigelse og billedbaseret information til overvågning af danske kysthabitatnaturtyper Anders Juel, Geoff Groom, Rasmus Ejrnæs og Jesper Fredshavn
Læs mereDokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden
Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereKvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13
Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereKursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen og Monte
Læs mereBlue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET
Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience
Læs mereOvervågning af bæver i Danmark 2011
Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:
Læs mereRisum Enge og Selde Vig N221. Basisanalyse
Risum Enge og Selde Vig N221 Basisanalyse Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlaget...3 3. Foreløbig trusselsvurdering...3 3.1 Søer...3 3.2 Terrestriske naturtyper...3
Læs mereKursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen og Monte
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereGrøn buxbaumia Buxbaumia viridis teknisk anvisning til ekstensiv overvågning
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Erik Aude, Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A40 Version: 1.0
Læs mereScreening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig
Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib
Læs mereInterkalibrering Sedimentprøvetagning i søer
Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereTitel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl
Titel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A139 Version: 2 Oprettet:
Læs mereTør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.
er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket
Læs mereMiljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder
Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereDNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement
DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience
Læs mereTitel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl
Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A113
Læs mereIndberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken
Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereForvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty
Læs mereForekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere
Videnblad nr. 3 14. juni 2013 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter
Læs mereNaturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger
Jesper Fredshavn Naturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger FOTO: JESPER FREDSHAVN Gode resultater kræver god planlægning Kortlægning Dokumentation Målopfyldelse Tilstandsvurdering Behovsanalyse
Læs mereBirkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Julie Dahl Møller og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A3 Version:
Læs mere