Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for industri med særlig beliggenhedskrav Rønland / Cheminova A/S

Transkript

1 Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for industri med særlig beliggenhedskrav Rønland / Cheminova A/S Lemvig Kommune Rammeområde 9E 1.1 Februar 2010

2 Hvad er et kommuneplantillæg Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den sammenfattende kommuneplanlægning, som bl.a. udmøntes i en kommuneplan. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen. De centrale emner er udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik og grønne områder. I kommuneplanen fastlægges Kommunalbestyrelsens politik for byernes og kommunens øvrige områders udvikling. Kommuneplantillæg med VVM VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Formålet med en VVM-redegørelse er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet og at offentligheden inddrages som en vigtig del af beslutningsprocessen. På den måde sikres det, at planmyndigheden har et godt grundlag for at træffe de miljømæssigt bedste beslutninger forud for den endelige realisering af projektet. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv, og Samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelse offentliggøres sammen med tillægget til kommuneplanen. Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager miljøministeriets lokale miljøcentre imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed efter anden lovgivning eller ved anlæg, som kræver planlægning i mere end to kommuner. Miljøcenter Århus varetager i den konkrete sag kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for Cheminova, fordi godkendelseskompetencen i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 40 er henlagt til miljøcentret. Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse Udvidelse/ændring af produktionen, herunder produktion af Clodinafop og Abamectin Cheminova A/S Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Miljøcenter Århus Udgivet februar 2010 af Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Telefon post@aar.mim.dk Kun Internetudgave Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen ISBN elektronisk

3 Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for industri med særlig beliggenhedskrav Rønland / Cheminova A/S Indkaldelse af ideer og forslag Forslag til kommuneplantillæg VVM-redegørelse Sammenfattende redegørelse Kommuneplantillæg marts 2009 oktober 2009 januar 2010 februar

4 Indholdsfortegnelse 1.1 Indledning...5 Beskrivelse af projektet...5 Miljøkonsekvens- og sikkerhedszone...6 VVM og miljøgodkendelse...6 Offentlig fremlæggelse...7 Det videre forløb Forslag til kommuneplantillæg...8 Områdets afgrænsning:...8 Retningslinjer Forholdet til anden planlægning...10 Regional udviklingsplan...10 Kommuneplan...10 Lokalplaner...10 Kystnærhedszonen...10 Miljøbeskyttelsesloven/risikobekendtgørelsen...10 Internationale beskyttelsesområder - Natura Naturbeskyttelse VVM-redegørelse inkl. ikke teknisk resumé... Særskilt rapport 4 Miljøkonsekvensvurdering... Særskilt rapport 4

5 1.1 Indledning Cheminova er en kemisk virksomhed, hvis hovedproduktion er plantebeskyttelsesmidler, der er designet til at have en biologisk aktivitet over for enten insekter, planter eller svampe. Cheminovas produktionsanlæg på Rønland er den danske del af en virksomhed, der har produktion i en række lande. Produkterne eksporteres desuden til en lang række lande. Cheminova ønsker at undersøge mulighederne for fortsat udvikling af produktionen på Rønland inden for de nærmeste år. Udviklingen omfatter optimering og udvidelse af eksisterende processer, mere fleksibelt anvendelse af produktionsudstyret og udvikling og iværksættelse af nye processer/produktioner mv. Aktiviteterne vil ske inden for virksomhedens produktområde, og vil alene omfatte produkter, som ligner de nuværende produkter. Kommuneplantillægget skal sikre, at Cheminovas produktion fortsat kan udvikles på Rønland. Kommuneplantillægget udarbejdes således for at forebygge konflikter med anden arealanvendelse i området og derfor tilvejebringes en miljøkonsekvens- og sikkerhedszone omkring virksomheden. Figur 1: Oversigtskort Den til kommuneplanen tilhørende VVM-redegørelse omfatter en beskrivelse af den eksisterende produktion, der dækker alle aktiviteter på Cheminova. Desuden omfatter VVM-redegørelsen en vurdering af de fremtidige forudseelige aktiviteter Endelig indeholder.redegørelsen en vurdering af to konkrete ansøgte projekter: Produktion og formulering af Clodinafop som er et herbicid og omkrystallisering af Abamectin som er et insekticid. VVM-redegørelsen er derfor delt op i 3 dele: A) Beskrivelse af de eksisterende anlæg/aktiviteter, som er grundlag for vurdering af ændringer. B) Beskrivelse af fortsat udvikling af anlæg/aktiviteter. C) Beskrivelse af to nye produktioner: Figur 2: Områdets beliggenhed Produktion og formulering af Clodinafop. Omkrystallisering af Abamectin. Ved vurderingerne er samtlige belastninger i området fra de eksisterende produktioner medtaget i den kumulative effekt. Områdets beliggenhed Kort/luftfoto (Se figur 2). Beskrivelse af projektet Projektet omfatter den fremtidige udbygning og produktion i Cheminovas anlæg på Rønland. Rammeområdet omfatter et areal på ca. 140 ha. 5

6 Projektet omhandler en generel fremskrivning af virksomhedens produktion og anlæg med ca. 50 % i forhold til 2007-niveau, herunder to nye konkrete produktioner. Miljøcenter Århus vurderer i hvert enkelt tilfælde, om eventuelle øvrige nye eller ændrede produktioner kan miljøgodkendes. Det eksisterende produktionsudstyr vil dog i mange tilfælde kunne anvendes til forskellige processer og produkter, nuværende såvel som nye. Dette er de to ansøgte produktioner eksempler på, da produktion og formulering af Clodinafop og omkrystallisering af Abamectin vil finde sted på eksisterende anlæg. De to produktioner kan gennemføres uden fysiske ændringer af anlæggene, men ved anvendelse af nye kemikalier. Ved den fortsatte udvikling af virksomhedens anlæg og aktiviteter vil der blive tale om ændringer og/eller ombygninger af eksisterende anlæg. Desuden kan der ske opførelse af nye bygninger. Placeringen af nye bebyggelser i området er reguleret ved lokalplan nr. 127, E.21.01/2007 for Rønland/Cheminova. Nye bygninger vil blive etableret, så det sikres, at fabriksområdet fremstår som en samlet bebyggelse med et sammenhængende formsprog og farvevalg. Den maksimale bygningshøjde er 25 m. jf. kommuneplantillæggets rammer. Miljøkonsekvensog sikkerhedszone Lemvig Kommune har i 2008 udlagt en 3000 m miljøkonsekvenszone omkring anlægget. Inden for denne zone kan der ikke etableres ny miljøfølsom anvendelse som f. eks. boliger, rekreative områder mv. Cheminova opbevarer kemikalier, som er omfattet af bilag 1 i bekendtgørelsen om Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 1, og derfor betegnes Cheminova som en risikovirksomhed. Bekendtgørelsen indeholder en række regler for 1 Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Bekendtgørelse nr af 14. december risikovirksomheder, herunder bl.a. krav om sikkerhedsrapport, sikkerhedsledelse og beredskabsplaner. Endvidere skal risikovirksomheden vurdere betydningen af ændringer eller udvidelser, før de gennemføres. Cheminova har sammen med ansøgningen om miljøgodkendelse indsendt en anmeldelse og en sikkerhedsanalyse vedrørende risikoforholdene. Når virksomheden ønsker ændringer, skal Miljøcenter Århus vurdere,om Cheminova i tilstrækkeligt omfang begrænser risikoen for, at større uheld kan medføre personskade og følger for miljøet uden for virksomheden. I virksomhedens sikkerhedsrapport er konsekvenserne af mere end 30 forskellige uheldsscenarier beregnet. Nogle af disse scenarier kan medføre personskade og følger for miljøet uden for virksomheden. Der bør derfor udlægges en sikkerhedszone, med det formål at sikre, at der ikke sker en ny arealanvendelse, som påføres en unødvendig risiko. Valget af det dimensionerede uheldsscenario og risikoacceptkriteriet er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens arbejdsrapport Nr. 8, 2008, Acceptkriterier i Danmark og EU. Det dimensionerende uheldsscenario er bestemmende for fastlæggelsen af sikkerhedszonens minimumafstand og er beskrevet i særskilt notat. I undersøgelsen er der redegjort for, at der uden for en afstand på 3000 m ikke vil være overskridelser af værdier fastlagt ud fra risikoacceptkriteriet, hvorved en sikkerhedszone på 3000 m kan opretholdes. Sikkerhedszonen udlægges, så den er identisk med miljøkonsekvenszonen, som dermed bliver en miljøkonsekvens- og sikkerhedszone. Retningslinjerne for arealanvendelsen ændres ikke i forhold til retningslinjerne i den gældende kommuneplan. VVM og miljøgodkendelse Miljøcenter Århus har afgjort, at projektet er omfattet af VVM-pligt efter Bekendtgørelse 1335 af 6. december 2006 med baggrund i følgende forhold: VVM-bekendtgørelsens bilag 1, nr. 6d: Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen, og som er d) til fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider Projekter, der er VVM-pligtige, kan ikke realiseres før der er udarbejdet retningslinjer for dem i kommuneplanen. Der har i perioden marts 2009 været gennemført en offentlig idéfase, hvor offentligheden har haft lejlighed til at bidrage med forslag og kommentar til relevante emner til VVM-redegørelsen. Det rådgivende ingeniørfirma Grontmij Carl Bro har for Cheminova A/S udarbejdet en VVM-redegørelse, hvor der redegøres for de samlede miljømæssige konsekvenser i forbindelse med projektet. De bemærkninger, som er indkommet i idéfasen, er indgået i arbejdet. Endvidere er foretaget en miljøkonsekvensvurdering i forhold til nærliggende Natura 2000-område, og af forholdet til særligt beskyttede (bilag IV) arter. Miljøcenter Århus har gennemgået redegørelsen og finder, at den udgør et kvalificeret grundlag for at kunne vurdere om projektet påvirker miljøet væsentligt. Det er Miljøcenterets vurdering, at der ikke er så væsentlige miljømæssige påvirkninger ved projektet, at det ikke bør gennemføres. Der er derfor udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og udkast til miljøgodkendelse. Kommuneplantillægget er desuden ledsaget af en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen er integreret i VVM-redegørelsen. 6

7 Forslaget til kommuneplantillæg har været offentlig fremlagt i 8 uger fra den 13. oktober 2009 til den 8. december 2009 samtidig med VVM-redegørelsen og forslaget til en ny tillægsmiljøgodkendelse af de to konkrete fremtidige aktiviteter på virksomheden. Der er i perioden indkommet to bemærkninger til forslaget til kommuneplantillæg. Den ene er fra Lemvig Kommune og har medført en mindre ændring i miljøkonsekvensvurderingen i VVM-redegørelsen. Den anden er fra Kystdirektoratet og har medført ændringer i kommuneplantillægget. Kystdirektoratet har i brev af 19. oktober 2009 generelt anbefalet, at der for nybyggeri i forbindelse med udvidelser på Cheminova fastsættes en laveste sokkelkote på 1,84 m DVR90, svarende til den 50-årige højvandshændelse ved Thyborøn Havn. Kystdirektoratet bemærker dog, at den anbefalede sokkelhøjde er i niveau med roligt vandspejl uden bølger og bølgestuvning. Der er ikke taget hensyn til den lokale relative havspejlsstiging som følge af land- og vandstandsændringer. Den fremtidige havspejlsstigning kendes ikke, men ifølge International Panel of Climate Change (Kilde IPCC, 2007) kan der som følge af klimaændringer forventes en accelereret havspejlsstigning på mellem 18 og 59 cm inden år Miljøcentret tager imidlertid udgangspunkt i 100-års hændelsen, som ifølge Højvandsstatistikker 2007 er 1,90 m ved Thyborøn Havn. Baggrunden herfor er, at 100-års hændelsen betragtes som en middelstor sandsynlighed for oversvømmelse jf. EU direktiv 60/2007 af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser. Direktivet er pt. under implementering i dansk lovgivning. Den mulige havspejlsstigning på mellem 0,18 og 0,59 m som følge af klimaforandringer bør ligeledes indgå i vurderingen af, hvilken vandstand, der bør sikres mod ved nyanlæg. På baggrund af et høringssvar fra Cheminova om virksomhedens klimatilpasning og den nye bygningsmæssige ramme har Miljøcenter Århus valgt at lade en forventet havspejlsstigning på 0,18 m - samt 100-års hændelsen - være forudsætning for fastsættelsen af laveste gulvkote for nye anlæg til stoffer, som er kassificeret som giftige og/eller miljøfarlige. Skulle havspejlstigningen blive større i løbet af de næste 100 år, vil Cheminova søge om tilladelse til forhøjelse af digerne omkring Rønland, så en eventuel oversvømmelse kan undgås. Projektet er omfattet af både VVMbekendtgørelsen og af godkendelsesbekendtgørelsen i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Udkastet til miljøgodkendelse af Clodinafop og Abamectin bliver derfor ligeledes fremlagt, før miljøcenteret træffer afgørelse om godkendelse. Miljøgodkendelsen erstatter VVM-tilladelsen, da der allerede foreligger lokalplan for området. Udover en vurdering af de to nye produkter - Clodinafop og Abamectin - belyser VVM-redegørelsen en generel fremskrivning af virksomhedens aktiviteter, og der er lavet en vurdering af miljøpåvirkningerne og effekterne af en forøget produktion på 50 % i forhold til 2007-niveau. På den baggrund vil VVM-redegørelsen være dækkende for en stor del af de kommende projekter om udvikling og produktion af nye produkter, der vil kunne blive ansøgt om i de kommende år. Miljøcenter Århus vil ved kommende ansøgninger og anmeldelser i hvert enkelt tilfælde vurdere om VVM-redegørelsen til indeværende kommuneplantillæg er dækkende, således at projekter omfattet af VVM-redegørelsen vil kunne gennemføres uden en ny VVM, men blot ved tilvejebringelse af en miljøgodkendelse. Forudsætningen for, at kommende ansøgninger og anmeldelser ligger inden for rammerne af VVMredegørelsen er bl.a. at, ændringen/udvidelsen ligger inden for rammerne af den gældende lokalplan, herunder at fabriksområdet fortsat fremstår som en samlet bebyggelse inden for nuværende byggefelt, ændringen/udvidelsen sker inden for virksomhedens nuværende produktområde, og at ændringen/udvidelsen ikke medfører behov for; udvidelse af sikkerhedszonen (for risiko) lempelse af gældende vilkår for støjbelastningen lempelse af vilkår for luftemission ud over gældende vejledende grænseværdier udvidelse af nærzone for spildevandsudledning at ændre den i kommuneplantillægget fastsatte laveste gulvkote for nye anlæg til opbevaring og/ eller produktion af stoffer, som er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige. Offentlig fremlæggelse Kommuneplantillæg med miljøvurdering og VVM-redegørelse samt miljøgodkendelse kan ses hos Miljøcenter Århus og på Klagevejledning Kommuneplantillægget kan påklages til Naturklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald, samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, jf. planlovens 58 og 59. Kommuneplantillægget kan kun påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Den offentlige bekendtgørelse vil finde sted den 9. februar Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen dvs. 9. marts Klager skal sendes direkte til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller som e- post til nkn@nkn.dk. Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelse af klagen sende en opkrævning til klageren på gebyret. Naturklagenævnet vil ikke begynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold. Vejledning om klageregler og gebyrordning kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside Miljøcentrets afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra datoen for offentliggørelsen. 7

8 2.1 Kommuneplantillæg Rammeområde 9E 1.1 for industri med særlig beliggenhedskrav - Cheminova A/S Med udstedelsen af dette kommuneplantillæg, som er kommuneplantillæg nr. 1 i rækkefølgen af kommuneplantillæg i Lemvig Kommune, tilføjes følgende områdeafgrænsning og retningslinjer til Lemvig Kommuneplan 2009 jf. planlovens 11g: Områdets afgrænsning: De tidligere rammeområder 9E 1.1 og 9E 1.1A lægges sammen og udgør nu ét rammeområde med benævnelsen 9E 1.1 som vist på Figur 2. Rammer og retningslinjer Med udstedelsen af nærværende kommuneplantillæg tilføjes følgende rammer og retningslinjer, som fremover være gældende for kommuneplanens rammeområde 9E 1.1 i tillæg til de gældende rammer: A) Anvendelse specifik Kommuneplantillægget muliggør industri med særlige beliggenhedskrav herunder VVM-pligtige anlæg i henhold til planlovens 11g. B) Særlige bestemmelser Indenfor erhvervsområdet skal nye anlæg til opbevaring og/eller produktion af stoffer, som er kassificeret som giftige og/ eller miljøfarlige, indrettes med en kote for gulve og/eller porte og døre på mindst 2,08 m (bund) DVR90. Faste lagertanke skal dimensioneres for et vandspejl på 2,08 m DVR90. Omkring erhvervsområdet udlægges en 3000 m miljøkonsekvens- og sikkerhedszone. Inden for denne zone kan der ikke etableres ny miljøfølsom anvendelse som f. eks. boliger, rekreative områder mv. 8

9 Figur 3: Den nye afgrænsning af rammeområde 9E 1.1 samt miljøkonsekvens- og sikkerhedszone. 9

10 2.2 Forholdet til anden planlægning Regional udviklingsplan Den regionale udviklingsplan for Region Midt indeholder følgende ønsker til erhvervsudviklingen: - Fortsat udvikling og innovation befæster regionens styrkepositioner nationalt og internationalt. - Kompetencer fra videns- og forskningsmiljøer, de store virksomheder og fra de mindre og mellemstore producenter og følgeindustrier samarbejder om udvikling af kvalitetsprodukter overalt i regionen. Projektet vurderes ikke at være i strid med den regionale udviklingsplan. Kommuneplan Cheminova er beliggende i Lemvig Kommune og er omfattet af Lemvig Kommuneplan Hele Rønland ligger i byzone og er udlagt som erhvervsområde der kan rumme virksomheder, der stiller særlige beliggenhedskrav på grund af virksomhedens miljøbelastning og risikoforhold. Området har i Kommuneplan 2009 betegnelsen 9E 1.1, og er i dag omfattet af følgende rammebestemmelser: Anvendelse generelt Erhvervsområde Anvendelse specifik Industri med særlige beliggenhedskrav Bemærkning til anvendelsen Erhvervsformål, der stiller særlige krav til beliggenhed pga. sin miljøbelastning, herunder tilhørende administration, værksteder, laboratorier og produktudvikling. Der kan ikke indrettes boliger i området. Fremtidig zonestatus Byzone Zonestatus Byzone Bebyggelsesprocent 50 Max. bygningshøjde 25 m. Byggeri og anlæg over 25 meter forudsætter dispensation med begrundelse i miljø, produktions- eller sikkerhedsforhold. Lokalplan Lokalplan 127 Særlige bestemmelser Det skal sikres, at fabriksområdet fremstår som en samlet bebyggelse med et sammenhængende formsprog og farvevalg. Omkring erhvervsområdet udlægges en 3000 m miljøkonsekvenszone. Inden for denne zone kan der ikke etableres ny miljøfølsom anvendelse som f. eks. boliger, rekreative områder mv. Der er i området mulighed for etablering og vedligeholdelse af eksisterende dige, herunder en forhøjelse af diget, hvis det skulle blive nødvendigt. En forhøjelse af diget forudsætter tilladelse fra Kystdirektoratet iht. Kystbeskyttelsesloven samt dispensation efter Naturbeskyttelseslovens 15. Et mindre område omkranset af rammeområde 9E 1.1 har status som selvstændigt rammeområde, og er benævnt 9E 1.1A. Dette kommuneplantillæg ændrer ikke ved områdeafgrænsningen, zonestatus eller bebyggelse i henhold til planloven. Delområde 9E 1.1A sammenlægges dog med 9E 1.1 af administrative grunde, og hele området omfattes fremover af de ovenfor angivne rammebestemmelser fra Lemvig Kommuneplan 2009 delområde 9E 1.1, dog med de ændringer, der fremgår af dette tillæg. Kommuneplantillægget udarbejdes for at udlægge en sikkerhedszone omkring Cheminova og for at tilvejebringe en VVM for fremstilling af nye produkter. Lokalplaner Ved kommuneplantillæggets udarbejdelse er området omfattet af lokalplan nr. 127 E.21.01/2007. Lokalplanen omfatter Rønland med det eksisterende industrianlæg, Cheminova. Lokalplanen har til formål at etablere et nutidigt og sammenhængende plangrundlag for Cheminovas fortsatte udvikling. Realisering af nærværende kommuneplantillæg forudsætter ikke, at der skal udarbejde en ny lokalplan for området, idet nybyggeri kan/skal overholde lokalplanens bestemmelser. Kystnærhedszonen Lov om planlægning fastlægger en ca. 3 km bred kystnærhedszone. Kystnærhedszonen er en planlægningszone, der sikrer, at der kun inddrages arealer i byzone eller til nyanlæg i landzone, når der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. For de kystnære dele af byzonerne stiller planloven endvidere særlige krav til indholdet og tilvejebringelsen af kommune- og lokalplaner. Kommuneplanramme 9E 1.1 er i henhold til lokalplan nr. 127 udlagt som byzone. Dermed er nærværende kommuneplanramme ikke en del af kystnærhedszonen. Anlæggets kystnære placering er funktionelt begrundet, da en vigtig parameter for placeringen af Cheminova på Rønland er behovet for store mængder af kølevand, hvilket betinger en kystnær placering. Dertil kommer at Rønland har en unik placering med stor afstand til naboer. Miljøbeskyttelsesloven/ risikobekendtgørelsen Miljøbeskyttelsesloven 2 har til formål at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets levevilkår og bevarelsen af dyre- og planteliv. Loven tilsigter særligt: at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand og jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper, at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljø og mennesker, at begrænse anvendelse af spild af råstoffer og andre ressourcer, at fremme anvendelsen af renere teknologi, at fremme genanvendelse og be- 2 Lov om miljøbeskyttelse jf. Lovbekendtgørelse nr af 22. december

11 grænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Ifølge lovens kap. 5 skal en virksomhed med kemisk produktion som Cheminova indhente miljøgodkendelse, inden anlægsarbejderne påbegyndes. Regler for ansøgning er anført i godkendelsesbekendtgørelsen 3. Der foreligger udkast til miljøgodkendelse af de to aktuelle nye produktioner på Cheminova. Miljøcenter Århus vurderer i hvert enkelt tilfælde, om eventuelle øvrige nye eller ændrede produktioner kan miljøgodkendes. I det omfang, nye eller ændrede aktiviteter indebærer risikofyldte produktionsprocesser eller oplag i størrelser, som udløser sikkerhedsrapporter, vil sådanne blive udarbejdet. Disse rapporter vil blive forelagt risiko-myndighederne og vil komme til at indgå i sagsbehandlingen ved miljøgodkendelse af de nye aktiviteter. Sikkerhedszonens omfang og karakter vil i den forbindelse ligeledes blive vurderet. Internationale beskyttelsesområder - Natura 2000 Rønland med Cheminova ligger placeret mellem to internationale fuglebeskyttelsesområder, og projektområdet er således placeret i et område med betydelige fugleinteresser. Det drejer sig om EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø, der er sammenfaldende med den sydlige del af Ramsar-område nr. 5 Nissum Bredning med Harboøre og Agger Tange. Projektet vil med sin beliggenhed og rækkevidden af de mulige påvirkninger ikke have effekter i forhold til andre naturbeskyttelsesområder, hvoraf de nærmeste udgøres af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 23 Agger Tange og EF-habitatområde nr. 28 Agger Tange, beliggende i en mindste afstand af ca. 5 km i nordøstlig retning. Mod nordvest er der ca. 10 km væk udpeget et habitatområde i Nordsøen (nr. 253). 3 Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 Området er betegnet Sandbanker ud for Thyborøn. Rønland er beliggende omkring 100 meter nord for vildtreservatet Harboøre Tange mv., som er oprettet bl.a. af hensyn til de betydelige fugleforekomster. Strandengene på såvel Harboøre Tange som på selve Rønland rummer endvidere bestande af strandtudser, som er strengt beskyttet jf. EF-habitatdirektivets bilag IV. Miljøcenteret skal ifølge Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 7, stk. 2, vurdere om projektet kan påvirke et Natura2000- område væsentligt. Hvis det er tilfældet, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. Vurderingerne af projektets indvirkninger på de internationale beskyttelsesinteresser og de særligt beskyttede bilag IV-arter er på den baggrund detaljeret gennemgået i en særlig miljøkonsekvensvurdering. Miljøkonsekvensvurderingen er beskrevet i VVM-redegørelsens afsnit 6.1. I miljøkonsekvensvurderingen vurderes det ud fra de foretagne undersøgelser, at en fremtidig produktionsudbygning med op til 50 % øget kapacitet, herunder etablering af anlæg til produktion af Clodinafop og Abamectin, ikke vil have skadelige virkning på EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 og andre nærliggende naturområder forudsat udbygningsplanerne gennemføres, så de lever op til de krav til emissioner fra vand, luft og samt støjkrav som gældende danske lovgivning foreskriver. Naturbeskyttelse Diget på Rønland ligger inden for strandbeskyttelseslinien, hvor der i henhold til naturbeskyttelseslovens 15 ikke må foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel (LBK nr. 749 af 21/06/2007). Miljøcenter Ringkøbing skal ansøges om dispensation, såfremt der ønskes gennemført tiltag inden for strandbeskyttelseslinien. Da diget er en del af kystsikringen for et større område er det Kystdirektoratet, der skal give tilladelse til en evt. forhøjelse af diget i henhold til Kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 243 af 05/04/1994). Langs især sydsiden og østsiden af Rønland henligger endnu større partier med den oprindelige strandengsvegetation, som er beskyttet mod tilstandsændringer jf. lov om naturbeskyttelse. Den foreløbige udpegning er foretaget af daværende Ringkjøbing Amt. Registreringen, der er foreløbig, omfatter strandeng/ strandsump. Normalt vil der ikke kunne tillades anlæg eller aktiviteter, som medfører tilstandsændringer ift. disse beskyttede områder. For strandengspartier overført til byzone før den 1. juli 1992 er beskyttelsen imidlertid sat ud af kraft, medmindre ændringerne tilskrives indgreb af landbrugsmæssigt karakter. Lemvig Kommune er myndighed for 3-beskyttede naturtyper. Rønland/ Cheminova blev overført til byzone ved partiel byplanvedtægt nr. 2, Thyborøn-Harboøre Kommune, vedtaget 21. oktober

12 12

13 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Oktober 2009

14 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 6. december Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan fx være ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlige vægt og forslag om alternativer. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klime og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager miljøministeriets lokale miljøcenter imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed efter anden lovgivning eller som kræver planlægning i mere end to kommuner. VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Udarbejdet af: Grontmij Carl Bro a/s Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Grontmij Carl Bro a/s Kontrolleret og godkendt af: Miljøcenter Århus Forsidefoto: Cheminova a/s Udgivet oktober 2009 af: Miljøcenter Århus Lyseng Alle Højbjerg Telefon Oplag: Netudgave, udskrives efter behov Kort: Grundmateriale: Kort- & Matrikelstyrelsen og DDO COWI post@aar.mim.dk

15 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Indholdsfortegnelse Hvad er VVM?...1 Indholdsfortegnelse Ikke-teknisk resumé Indledning Retningslinjer VVM-redegørelsen Miljøvurdering Konsekvensurdering for Natura2000-områder Projektbeskrivelse Bygninger Produktion og hjælpeanlæg Produktion i eksisterende anlæg To nye produktioner og fortsat udvikling af anlæg/aktiviteter Forbrug af råvarer mv Hjælpeanlæg Anvendelse af ressourcer Vand Kølevand Energi Naturressourcer i øvrigt Alternativer Den valgte løsning Alternativer alternativet Planmæssige forhold og retningslinjer Lovgrundlag Internationale beskyttelsesområder Forhold til anden lovgivning Eksisterende forhold og miljøpåvirkninger fra anlæg Naturbeskyttelse Eksisterende forhold Virkninger i anlægsfase Virkninger i driftsfase Afhjælpende foranstaltninger Konklusion Jord og grundvand Eksisterende forhold Virkninger i anlægsfasen Virkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afhjælpende foranstaltninger Monitering Konklusion Luftemission Eksisterende forhold Virkninger i anlægsfasen Virkninger i driftsfasen Kumulative effekter

16 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Afhjælpende foranstaltninger Monitering Konklusion Spildevand Eksisterende forhold Virkninger i anlægsfasen Virkninger i driftsfasen Kumulerede effekter Afhjælpende foranstaltninger Monitering Konklusion Anvendelse af ressourcer og renere teknologi Eksisterende forhold Anlægsfase Driftsfase Kumulative effekter Afhjælpende foranstaltninger Konklusion Affald Eksisterende forhold Virkninger i anlægsfasen Virkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afhjælpende foranstaltninger Monitering Konklusion Støj fra produktionen Eksisterende forhold Virkninger i anlægsfasen Virkninger i driftsfasen Kumulerede effekter Afhjælpende foranstaltninger Monitering Konklusion Trafik - vej og jernbane Eksisterende forhold Virkninger i anlægsfasen Virkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afhjælpende foranstaltninger Konklusion Risikovurdering Eksisterende forhold Virkninger i anlægsfase Virkninger i driftsfasen Kumulerede effekter Forebyggende og afhjælpende foranstaltninger Konklusion...62

17 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland 6.10 Menneskers sundhed Konklusion Landskab og visuelle forhold Konklusion Arkæologi, kulturhistorie og fortidsminder Offentlighedens adgang til rekreative forhold Socioøkonomiske forhold Eventuelle mangler Reference- og litteraturliste...66

18 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland 1. Ikke-teknisk resumé Det påtænkte anlæg Cheminova A/S er en kemisk virksomhed, hvis hovedprodukter er plantebeskyttelsesmidler, der er designet til at have en biologisk aktivitet over for enten insekter, planter eller svampe. Cheminova ønsker at undersøge mulighederne for fortsat udvikling af produktionen på Rønland ved: i) ii) iii) iv) at optimere og udvide eksisterende processer, at anvende produktionsudstyret mere fleksibelt, at starte nye produktioner, som er udviklet på virksomheden, at lave forsøg med nye processer mv. inden for virksomhedens produktområde. Miljøcenter Århus har besluttet at nærværende VVM-redegørelsen skal udarbejdes. Den omfatter en beskrivelse af den eksisterende produktion, der dækker alle aktiviteter på Cheminova. Desuden vil redegørelsen indeholde en vurdering af de fremtidige forudseelige aktiviteter, herunder en vurdering af to konkrete ansøgte projekter: Produktion af Clodinafop, som er et herbicid, samt af Abamectin, som er et insekticid. Forholdet til anden planlægning Lokalplan 127 omfatter Rønland med det eksisterende industrianlæg, Cheminova. Ved den fortsatte udvikling af virksomhedens anlæg og aktiviteter vil der blive tale om ændringer og/eller ombygninger af eksisterende anlæg. Desuden kan der ske opførelse af nye bygninger inden for Rønland erhvervsområde. Rønland med Cheminova ligger placeret mellem to internationale fuglebeskyttelsesområder, og projektområdet er således placeret i et område med betydelige fugleinteresser. Langs sydsiden og østsiden af Rønland henligger desuden større partier med strandengsvegetation, som er beskyttet mod tilstandsændringer jf. lov om naturbeskyttelse. Rønland er endvidere omfattet af en række andre planinteresser omfattende Landskabsområde mv. Alternativer Det har ikke været overvejet at placere nye produktioner andre steder end på virksomhedens egen grund på Rønland. Det hænger sammen med, at det er eksisterende produktionsanlæg, der ombygges, optimeres og udvides, og at nødvendige faciliteter såsom jernbanespor, energiforsyning, laboratoriefaciliteter, kølevand, luftrensning og spildevandsrensning er til stede her og kan udnyttes. Ved den fremtidige udvikling, hvor nye processer/produktioner iværksættes vil disse ligeledes blive etableret på virksomhedens egen grund på Rønland. 0-Alternativet Ved 0-alternativet forstås, at fremtidig udvikling herunder de to konkrete produktioner ikke gennemføres på Cheminovas fabriksanlæg på Rønland. I tilfælde af at virksomhedens aktiviteter ikke fremskrives vil konkurrenceevnen svækkes betydeligt og virksomhedens fortsatte eksistens bringes i fare. Miljøstatus og Virkning på miljø Beskyttelsesinteresser Rønland med Cheminova er placeret i en kile mellem to dele af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø, der er sammenfaldende med den sydlige del af Ramsarområde nr. 5 Nissum Bredning med Harboøre og Agger Tange. Det er vurderet, at projektet på det foreliggende grundlag ikke vil medføre skadelige påvirkninger af fuglearter, som de omliggende fuglebeskyttelsesområder er udpeget til at beskytte og følgelig ikke vil skade områdernes integritet. Det vurderes, at der heller ikke vil være andre beskyttede dyre- eller plantearter som vil kunne blive påvirket af projektet, hverken i anlægs- eller driftsfase. Der er konstateret store bestande af strandtudse (Bilag IV art)i strandsumpene, som støder op til fabriksarealerne, men de vurderes ikke væsentligt berørt af de fremtidige aktiviteter. Ålegræsområder rummer betydelige biologiske beskyttelsesinteresser. Interesserne skyldes bl.a. at ålegræs er karakterart for

19 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland habitatnaturtypen 1160 større lavvandede bugter og vige. Ålegræsbevoksningerne er desuden en væsentlig del af fødegrundlaget for lysbuget knortegås, der er udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområdet F39. Det er kendt at høj temperatur påvirker ålegræsset negativt. Det er vurderet, at temperaturstigningen, der skyl-des udledning af kølevand, højest vil have en lille effekt på ålegræs umiddelbart ud for kølevandsudledningen. Kølevandet vil ingen skadelig effekt have på ålegræs indenfor fuglebeskyttelsesområde Nr. 39 og dermed heller ikke for habitatnaturtypen Grundvand En fremtidig udvidelse/ændring af produktionen vil kunne give behov for en øget tilledning af vand. Denne situation har Lemvig Kommunes vandværker allerede taget højde for, idet der i den kommunale vandforsyning er indbygget en reserve, der kan opfylde en væsentlig øgning af vandforbruget på Cheminova. Luftemission Alle fremtidige aktiviteter vil blive indrettet med henblik på, at luftemissionen fra virksomheden altid vil kunne overholde de gældende vilkår i miljøgodkendelsen. Kvælstofemissioner fra det samlede anlæg vil med de fremtidige aktiviteter højest stige med 50% ift. eksisterende. De nærmeste kvælstoffølsomme naturtyper på land er beliggende på Røjensø Odde. I dette område er merdepositioner beregnet til i størrelsesordenen 0,02-0,030 kg N/ ha/år. Med en baggrundsdeposition i området på 8-10 kg N/ha/år, og en tålegrænse på kg N/ha/år vurderes de fremtidige aktiviteter derfor ikke at medføre betydelige merdepositioner. Dermed vil de nærliggende overdrevsområder ikke tage skade. En samlet årlig deposition af kvælstof over Nissum Bredning på godt 1 tons som følge af det samlede anlægs emissioner, er vurderet af marginal betydning sammenholdt med en årlig udledning fra oplandet på tons N. Det er vist, at afsætningen af aktivstoffer i det omgivende miljø er meget lille, og at vandkvalitetskravene til aktivstoffer både med den nuværende og med en fremtidig øget produktion kan overholdes. Spildevand Virksomheden udleder spildevand i form af returkølevand til Nissum Bredning samt overfladevand og renset processpildevand til Vesterhavet. Virksomheden har indrettet forbehandling af spildevand og rensning af samme i det biologiske rensningsanlæg. De stoffer, der findes i spildevandet er primært nedbrydningsprodukter fra produktionerne. Renset processpildevand udledes via to parallelle udløbsrør på ca. 10 meters dybde i en afstand fra kysten på 600 meter. Rørene er forsynet med diffusorer, som sikrer en god spredning af spildevandet. Nogle af de udledte stoffer fra det rensede spildevand er potentielt giftige over for organismer i vandmiljøet. Derfor er der lavet en vurdering af miljøbelastningspotentialet for alle virksomhedens kendte stoffer. Virksomheden vil også i fremtiden udlede spildevand til Vesterhavet. Udledninger, af spildevand til Vesterhavet, herunder udledning af eventuelle nye stoffer vil i lighed med tidligere blive reguleret i miljøgodkendelsen så spildevandet fra virksomheden altid vil kunne overholde gældende krav. Udlederkravene vil tage udgangspunkt i den bedste tilgængelige teknik (BAT) og som minimum sikre at gældende miljøkvalitetskrav vil blive overholdt. Miljøkvalitetskravene indregner både akut giftighed, kronisk giftighed, evne til bioakkumulation og nedbrydning. Der vil derfor heller ikke ved fremtidige nye anlæg herunder, produktion af Clodinafop og Abamectin, blive udledt stoffer med procespildevandet i mængder, som kan få en negativ effekt på Vesterhavet. Anvendelse af ressourcer og renere teknologi Ved projekteringen af nye anlæg eller nye produktioner gøres en række overvejelser om valg af metoder og teknikker, herunder BAT (Bedste Anvendelige Teknik) til at reducere miljøbelastningen fra produktionen og ressourceforbruget. Miljøbelastning skal forstås meget bredt, såvel påvirkning af arbejdsmiljø og eksternt miljø som forbrug af energi overvejes. Affald Virksomheden producerer forskellige typer af affald, som

20 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland sorteres i genanvendeligt affald, affald til forbrænding, affald til deponi samt farligt affald. Cheminova har udarbejdet systemer til at håndtere de mange forskellige affaldsstrømme, som forekommer på virksomheden. Der er således indført affaldssortering ved kilden, så mest muligt genbruges. For at minimere mængden af farligt affald vurderes affaldet forud for igangsætning af nye projekter. Cheminova vil også i fremtiden håndtere affald forsvarligt og i overensstemmelse med gældende regler, så der ikke opstår gener hverken for medarbejdere eller for det omgivende miljø. Støj fra produktionen Rønland er udlagt til industriformål i lokal og regionplanen. Virksomheden støder dog mod vest op til særligt naturområde (RAMSAR område og vildtreservat), som der ikke er fastsat nogen støjgrænser for. Støj kan påvirke dyrelivet på en række måder, herunder maskere meningsfulde lyde og virke forstyrrende. Eksisterende kvaliteter i de ydre omgivelser, som er af betydning for udpegningsgrundlaget for Natura områderne, menneskets hygiejniske og rekreative levevilkår, vurderes p. t ikke at blive påvirket af totalstøjen. I forbindelse med fremtidige aktiviteter vil der efter behov blive foretaget støjreducerende foranstaltninger, så bidrag til virksomhedens totalstøj ikke vil blive mærkbart. Risiko Virksomhedens sikkerhedsanalyser både i designfasen og i projekteringsfasen medfører, at der træffes omfattende foranstaltninger til imødegåelse af større uheld fra nye og ændrede aktiviteter. Dette belyses i virksomhedens sikkerhedsrapport og anden dokumentation til myndighederne. Virksomheden har et beredskab, som vurderes at kunne reducere konsekvenserne af uheld. Monitering/overvågning Miljømyndigheden overvåger, bl.a. via virksomhedens indsendelse af egenkontrol og egne tilsynsmålinger, de væsentligste miljøpåvirkninger af kommuneplantillæggets gennemførelse.

21 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland 2. Indledning Miljøcenter Århus har besluttet at udarbejde et kommuneplantillæg 1 med en VVM redegørelse (forkortelse for Vurderinger af Virkninger på Miljøet) for nye anlæg på Cheminovas område på Rønland i Lemvig Kommune. Cheminova ønsker at undersøge mulighederne for fortsat udvikling af produktionen på Rønland inden for de nærmeste år. Udviklingen omfatter optimering og udvidelse af eksisterende processer, mere fleksibelt anvendelse af produktionsudstyret og udvikling og iværksættelse af nye processer/produktioner mv. Aktiviteterne vil ske inden for virksomhedens produktområde, som er plantebeskyttelsesmidler mv., og vil alene omfatte produkter, som ligner de nuværende produkter. Ét dokument større overskuelighed Miljøcenter Århus har udarbejdet den strategiske miljøvurdering, kaldet SMV og VVM-redegørelsen for anlægget på Rønland som ét samlet dokument. Dokumentet fremlægges som et kommuneplantillæg og processen for dets høring og vedtagelse følger reglerne i Planloven. Der er endvidere for de konkrete produkter udarbejdet en miljøgodkendelse. Forslaget til miljøgodkendelse af Clodinafop og Abamectin skal ligeledes offentliggøres, før Miljøcentret træffer afgørelse om godkendelse, og det vil blive fremlagt samtidig med forslaget til VVM-redegørelsen og kommuneplantillægget. Alle har ret til at Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. (BEK nr ad 06/12/2006) se høringsmaterialet, dog med de begrænsninger, der følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om fri adgang til miljøoplysninger. Miljøgodkendelsen erstatter VVM-tilladelsen, da der allerede foreligger lokalplan for området. Høringen Den offentlige høring blev påbegyndt med udsendelse af et debatoplæg. Høringen varede tre uger fra den 3. til den 24. marts Der indkom i høringsperioden bemærkninger til debatoplægget fra: 1. Arne Noe, Toelbjergvej 3, Vandborg, 7620 Lemvig. Medunderskriver, Jens Johan Brogaard og Sven Højgaard Jensen. 2. Miljøcenter Ringkøbing. Ad 1) Bemærkninger fra Arne Noe Toelbjergvej 3 Vandborg 7620 Lemvig. Medunderskriver, Jens Johan Brogaard og Sven Højgaard Jensen. Arne Noe, Jens Johan Brogaard og Sven Højgaard Jensen anfører bl.a. at Cheminovas fremtid handler om miljøet globalt og dermed hele Cheminovas eksistensberettigelse i sin nuværende form. Det er ikke langtidsholdbart at satse på kemiproduktion i en fremtid med stigende fokus på miljørigtighed. Dette synspunkt underbygges med følgende overvejelser: Det handler om arbejdspladser Når Lemvig Kommune er så afhængig af én virksomhed, gælder det om at fremtidssikre netop denne ene virksomhed, så den er mindst mulig sårbar for påvirk- ning af fremtidige konjunkturer og tendenser. Global miljøbevidsthed Indlægget foreslår at Cheminova, for at sikre områdets arbejdspladser bør satse på en mere mangfoldig produktion, der både udviser global miljøansvarlighed og sikrer de mange arbejdspladser i fremtiden. Ulande bruger mindre kemi FN s fødevareorganisation har på baggrund af rapporten udpeget økologisk landbrug som et positivt redskab til udviklingen af den forsømte landbrugssektor i verdens ulande. Arealet af landbrugsjord på globalt plan, der dyrkes uden brug af sprøjtemidler vokser år for år, og alt i alt peger pilene i retning af en fremtid, hvor brugen af den kemi, som produceres på Harboøre tange, er faldende. Spred risikoen Indlægget er en opfordring til at etablere en særlig fornuftig risikospredning, og opfordrer til, at man i den videre planlægning af Cheminovas fremtidige udvikling udvider perspektivet og tager mere bæredygtige produktioner med i betragtning. Produktioner som ligger inden for eller i umiddelbar nærhed af virksomhedens kompetenceområder. Det kunne være udvikling af biologiske bekæmpelsesmidler til brug i landbruget frem for kemiske. Det kunne være at bidrage med forskning i og udvikling af enzymer eller teknologier, til en bæredygtig produktion af biobrændstoffer og energi af affaldsstoffer. Det handler om at fremtidssikre en stor virksomhed og mange arbejdspladser. For at kunne gøre det er man nødt til at lytte til strømning-

22 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland erne i samfundet både globalt og nationalt. Det cvenfor resumerede indlæg betragtes som et generelt indlæg i miljø- og klimadebatten. Det kan ikke påvirke behandlingen af en konkret ansøgning om en produktion på Cheminova. Det har derfor ikke medført ændringer i Kommuneplantillæg VVM godkendelsen. Ad 2) Bemærkninger fra Miljøcenter Ringkøbing. Grundvand Cheminova får grundvand til produktionen dels fra eget kildefelt dels fra et alment vandværk. Begge kildepladser indvinder grundvand fra magasiner der viser tegn på at presset på ressourcen i området er stort. Derfor kan et eventuelt øget vandforbrug have store konsekvenser for grundvandet. Der bør derfor i VVM- redegørelsen indgå en vurdering af vandforbruget, samt de konsekvenser et øget forbrug vil have for grundvandet. Vand- og naturområdet i øvrigt De betydningsfulde natur- og vandmiljøforhold i omegnen af Cheminova bør analyseres med et omfang og en detaljeringsgrad, der modsvarer det brede sigte med analysen af mulighederne for fremtidig produktion. Strandbeskyttelseszonen Endelig skal det påpeges, at Cheminovas nuværende faciliteter grænser umiddelbart op til strandbeskyttelseszonen til næsten alle sider. Det er vigtigt, at hensynet hertil analyseres i VVM-sammenhæng. Oplægget fra Miljøcenter Ringkøbing har medført følgende: Miljøcenter Århus har, gennem dialog med Miljøcenter Ringkøbing, klarlagt forholdet omkring grundvand og ålegræsser, og Miljøcentret har belyst dette i VVM konsekvensvurderingerne. Med hensyn til strandbeskyttelseslinjen er Cheminovas aktivitetsmuligheder fastlagt i lokalplan Retningslinjer Cheminova ligger på Rønland i Lemvig Kommune. Det bebyggede areal er på ca. 0,7 km² inklusive pladser og veje. Den foreslåede udvidelse af anlægget vil ske inden for den eksisterende byggelinje på Rønland. Området ligger i byzone og må, ifølge Thyborøn-Harboøre kommuneplan 2002 for Rønland, kun anvendes til erhverv med særlige beliggenhedskrav. I Kommuneplanlægningen er der udlagt en miljøkonsekvenszone på 3 km omkring Cheminova. Formålet er at sikre, at der ikke i fremtiden opstår konflikter med følsomme aktiviteter omkring Rønland. Det nærmeste boligområde ligger i dag mere end 3 km fra Rønland. Kommuneplantillæg 18 er indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2009, som er offentliggjort men ikke endeligt vedtaget. Det betyder at Retningslinjerne i Regionplan 2005 endnu ikke er indarbejdet i en vedtaget Kommuneplan. Dette kommuneplantillæg udarbejdes derfor i relation til retningslinjerne i Regionplan Tillægget retter sig til rammeområde E21.01 / i Kommuneplan 2009 hedder rammeområdet 9E 1.1. I forbindelse med Kommuneplantillæg 18 er der udlagt et rammeområde 9E 1.1A, der binder en bestemt produktion til en fast lokalitet, det har vist sig at være meget uhensigtsmæssigt at binde produktion af enkelte produkter til en bestemt lokalitet. Dette Kommuneplantillæg VVM ophæver derfor rammeområde 9E 1.1A, således at hele Cheminovas industriområde reguleres i et rammeområde med fælles bestemmelser for hele området. Retningslinjerne fremgår af kapitel 5 planmæssige forhold og retningslinjer. Lokalplan 127 fastlægger detaljerede bestemmelser for den fysiske udvikling i området. Dette kommuneplantillæg giver ikke anledning til ændringer i lokalplanen. Området ligger i det åbne land i kystnærhedszonen. Kommuneplantillæg 18 fastsætter den maksimale højde på bygningerne til 25 m, medmindre særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift nødvendiggør andet. I henhold til gældende lokalplan nr. 127, 2007 for Rønland, er den maksimale bygningshøjde fastsat til 25 m. Det fremgår af kommuneplanen, at Kommunalbestyrelsen vurderer, at det ikke er muligt at etablere andre virksomheder end Cheminova på Rønland. Etableringen af f.eks. produktionen af Clodinafop og formuleringen af Abamectin på de ønskede steder er i overensstemmelse med kommuneplantillæg nr. 18 til kommuneplan 2002 og dermed også Kommuneplan 2009, idet retningslinjerne er identiske. Erhvervsområdet på Rønland er omfattet af regionplanens 9

23 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland udpegninger af arealer forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Inden for dette område kan der ikke etableres ny miljøfølsom anvendelse som f.eks. boliger, rekreative områder o.l. 2.2 VVM-redegørelsen VVM-redegørelsen for Cheminovas projekter er udarbejdet i henhold til retningslinjerne i bilag 4 i VVM-bekendtgørelsen (BEK nr af 06/12/2006). Redegørelsen omfatter således emnerne, som er listet i dette bilag. VVM-redegørelsen omfatter en beskrivelse af den eksisterende produktion, en konkret vurdering af to nye produktioner, samt en mere generel vurdering af anlæggets forventede fremtidige aktiviteter. VVM-redegørelsen er derfor delt op i følgende dele: Beskrivelse af de eksisterende produktioner og anlæg, som er grundlag for vurdering af ændringer 1. Beskrivelse af mulighederne for fortsat udvikling af anlæg/aktiviteter, herunder To nye produktioner: 2. Produktion og formulering af Clodinafop. Omkrystallisering og formulering af Abamectin. Beskrivelse af eksisterende forhold, effektvurderinger på kort og langt sigt, kumulerede effekter, foranstaltninger, som tages i anvendelse for at mindske virkningerne på mennesker og miljø mv. Beskrivelse af plangrundlaget 2.3 Miljøvurdering Miljøvurderingen af kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til retningslinjerne i bilag 1 til lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009). Indhold et af miljøvurderinger svarer til indholdet af VVMredegørelsen med følgende to tilføjelser, menneskers sundhed og overvågning/monitering. Miljøvurdering og VVMredegørelse er derfor samlet i ét dokument. 2.4 Konsekvensurdering for Natura2000-områder Før der kan udstedes kommuneplantillæg og meddeles miljøgodkendelse skal der jf. 7 i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationaler naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007), foretages en vurdering af om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura område væsentligt. Denne konsekvensvurdering fremgår af Grontmij Carl Bros rapport fra 2009 /6/. 10

24 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland 3. Projektbeskrivelse Cheminova er en kemisk virksomhed, hvis hovedproduktion er plantebeskyttelsesmidler, der er designet til at have en biologisk aktivitet over for enten insekter, planter eller svampe. Cheminova ønsker at undersøge mulighederne for fortsat udvikling af produktionen på Rønland, dvs. at optimere og udvide eksisterende processer, at anvende produktions-udstyret mere fleksibelt, at iværksætte nye produktioner der er afprøvet og udviklet på virksomheden samt at lave forsøg med nye processer mv. inden for virksomhedens produktområde, dvs. udvikle og producere pesticider mv. VVM-redegørelsen omfatter en beskrivelse af den eksisterende produktion, der dækker alle aktiviteter på Cheminova. Desuden vil redegørelsen indeholde en vurdering af de fremtidige forudseelige aktiviteter, herunder en vurdering af to konkrete ansøgte projekter: Produktion af stofferne Clodinafop som er et herbicid samt Abamectin som er et insekticid. VVMredegørelsen er derfor delt op i tre dele: Beskrivelse af de eksisterende anlæg/aktiviteter, som er grundlag for vurdering af ændringer. Beskrivelse af fortsat udvikling af anlæg/aktiviteter. Beskrivelse af to nye produktioner: Produktion og formulering af Clodinafop. Omkrystallisering og formulering af Abamectin. som i efterfølgende afsnit kort omtales som Produktion af Clodinafop og Abamectin Ved vurderingerne vil samtlige belastninger i området fra de eksisterende produktioner blive medtaget i den kumulative effekt. 3.1 Bygninger Eksisterende anlæg Beskrivelsen omfatter alle eksisterende bygninger, anlæg og aktiviteter på Cheminova A/S. Disse er angivet i tabel 3.1. Bygningerne er for størstedelens vedkommende udført i lette plader på en stålkonstruktion. Anlæggene er omtalt i tabel 3.1. De ligger alle inden for byggelinien på Rønland. Denne fremgår af figur 3.1, der er et udsnit af kortbilag 2 i Lokalplan nr. 127 /18/. Tabel 3.1. Anlæg/aktivitet (alfabetisk rækkefølge) Note 1: Første årstal er opførelsesår. Sidste årstal er året for en væsentlig om- eller tilbygning. Note 2: Kursiv: Anlægget/aktiviteten er beskrevet særskilt i virksomhedens sikkerhedsrapport. Note 3: Produktionen af PNF er ophørt. Da anlægget fortsat eksisterer, og evt. kan bruges til andre formål, medtages det Anlæg/aktivitet (placering og navn) Etableringsår Note 1 Administrationsbygninger, kantiner, baderumsbygning, mødelokaler Affaldspladser, KK-plads, Kota-plads, Big-bag-plads, sorteringsplads ved garage, specialdepot, svovlgruber Note 2 Afværgeboringer og omfangsdræn Ammoniakoplag brine Bioanlæg med ammoniaktank Brineanlæg Containervaskehal 1993 Cyfos-anlæg Diger langs kystlinien 1958 DMT-anlæg, KE-lager, DMT-formuleringsanlæg Formuleringsanlæg Forsøg, faste produktioner, forsøgsproduktioner, formuleringsanlæg og lagerbygning Fyfanon-anlæg, MA-lager, Fyfanon-lagertank Fyfanon-tapperi Færdigvarelagre, lagerhal nord GLP-lager 1974 Kedelanlæg, brintfyr, olietank Kølevand Kvælstoftanklager Laboratorier Ludlager + pipeline i Thyborøn 2001 Luftforbrænding 1988 Multipurpose-anlæg, formuleringsanlæg og lagerhal P-0-anlæg, S-P-lager 1975 P-1-anlæg, RP-1-anlæg, npp-1, Claus-anlæg, gastank nord (APSA) Tabel 3.1 fortsættes 11

25 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Tabel 3.1 fortsat Anlæg/aktivitet (placering og navn) P-2-området: Absorber EP-2-kloringsanlæg EP-2-destillationsanlæg E/MP-2-anlæg Klorlager Klorterminal Norit-anlæg P-2-tanklagre P-3-området: PNCB-lagertank PNF-anlæg med tanklager Note 3 P-3-anlæg P-3-tanklager (tappetanke) Etableringsår Note PMG-anlæg, PMG-formuleringsanlæg Spildevandsforbrændingsanlæg PMP-anlæg, formuleringsanlæg, peroxidlager og pyrimidinlager Pyrethroid-anlæg, formuleringsanlæg og lagerhal Rørbroer Råvaretanklager Specialdepot 1986 Spildevandsområde, A-bunker, destruktion af P-0, gremokasser Svovlanlæg Svovgruberne Tapperi Nord Triazol-anlæg Vandforsyningsboringer Værkstedsområdet: Magasin Tømrerværksted Lager for bygningsmaterialer, containerværksted, polyesterværksted El/blikværksted og specialværksted Male/sandblæseværksted Reservedelslager Slibeplads Dampplads Brandstation/trykluftcentral Brandøvelsesplads Det bebyggede areal er på ca. 0,7 km² inklusive pladser og veje. To nye produktioner og fortsat udvikling af anlæg/aktiviteter Ved den fortsatte udvikling af virksomhedens anlæg og aktiviteter vil der blive tale om ændringer og/eller ombygninger af eksisterende anlæg. Desuden kan der ske opførelse af Figur 3.1 Byggelinien på Rønland nye bygninger inden for det i figur 3.1 angivne byggefelt. Nye bygninger vil i henhold til Lokalplan 127 E.21.01/2007 blive etableret, så det sikres, at fabriksområdet fremstår som en samlet bebyggelse med et sammenhængende formsprog og farvevalg. Den maksimale bygningshøjde er 25 m. Det eksisterende produktionsudstyr vil i mange tilfælde kunne anvendes til forskellige processer og produkter, nuværende såvel som nye. Dette er de to ansøgte produktioner eksempler på, idet produktion af Clodinafop og Abamectin vil finde sted på eksisterende anlæg. De to produktioner kan gennemføres uden fysiske ændringer af anlæggene, men ved anvendelse af nye kemikalier. Flytninger af samme stoffer mellem forskellige produktionsudstyr vil ikke medføre mærkbare påvirkninger af omgivelserne uden for virksomheden, og har derfor ingen betydning for VVM-vurderingen. 3.2 Produktion og hjælpeanlæg Produktion i eksisterende anlæg På anlæggene sker fremstillingen af produkterne ved kemiske reaktioner. Produkterne oprenses f.eks. ved destillation, ekstraktion, krystallisation, stripning, tørring, m.fl. De færdige produkter er faste eller flydende. De kan enten tappes i ren form eller i blanding med hjælpestoffer (de såkaldte formuleringer). Produktionen finder typisk sted i døgndrift året rundt. Den årlige produktionstid for et anlæg er 12

26 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Massebalance for eksisterende produktion IND UD Ton Ton Luftemission 44 Produktionsanlæg efter luftrensning CO Råvare og Formuleringsanlæg hjælpestoffer Færdigvarer, salg Utilities El prod MWh El salg MWh Svovl til genbrug 2150 Affald KK 6100 Procesvand Organisk stof til bio 3800 Grundvand Slam til deponi fra undergrund Uorganiske salte til hav Overfladevand Biologisk rensning Organisk stof til hav 100 Hjælpestoffer 9200 Vand til hav I alt ind I alt ud Figur 3.2. Massebalance for den eksisterende produktion. I posten råvarer og hjælpestoffer er vandindholdet i syrer og baser regnet med. Dette er ikke tilfældet i opgørelse af mængderne i tabel 3.2, som derfor er lavere. således anslået til 7500 timer/år. Det vil dog ikke være samtlige anlæg, der kører på denne måde, idet produktionen vil afspejle efterspørgslen på verdensmarkedet. Desuden vil ikke alle produkter blive produceret i døgndrift året rundt, da der er flere anlæg, hvor der skiftes mellem produktion af forskellige produkter. Risikofyldte produktionsprocesser Anlæg med brandfarlige væsker ligger normalt i så stor afstand fra hinanden, at der ikke er risiko for brandsmitning imellem anlæggene. Hvis afstanden imellem to brandfarlige oplag er utilstrækkelig, er der normalt opført en brandmur efter krav fra brandmyndigheden. Virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen (BEK nr af 14/12/2006). Der er derfor lavet sikkerhedsrapporter for en stor del af anlæggene. Risikomyndighederne påser, at disse rapporter er udarbejdet, og at der er truffet de nødvendige forholdsregler. Der henvises i øvrigt til afsnit 6.9. I det omfang, nye eller ændrede aktiviteter indebærer risikofyldte produktionsprocesser eller oplag i størrelser, som udløser sikkerhedsrapporter, vil sådanne blive udarbejdet. Disse rapporter vil blive forelagt risikomyndighederne og vil komme til at indgå i sagsbehandlingen ved miljøgodkendelse af de nye aktiviteter. Massebalance for den eksisterende produktion På grundlag af data for 2007 er der i figur 3.2 opstillet en massebalance for den eksisterende produktion. De ind- og udgående mængder er angivet i ton To nye produktioner og fortsat udvikling af anlæg/ aktiviteter Den videre udvikling af virksomheden vil fortsat fokusere på kemiske synteser, oprensning af produkterne og formulering af disse. De to nye produkter: Produktion og formulering af Clodinafop og omkrystallisering og formulering af 13

27 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Abamectin er eksempler på dette. Clodinafop vil blive syntetiseret og formuleret, mens Abamectin vil blive oprenset og formuleret. Miljøcenter Århus har fra Cheminova modtaget en fuldstændig beskrivelse af processer og forbrug af råvarer til ansøgningen om miljøgodkendelse. Nogle af disse oplysninger ønskes holdt fortrolige af konkurrencemæssige årsager Forbrug af råvarer mv. Eksisterende anlæg Der anvendes en lang række kemikalier. En oversigt over typer og mængder findes i tabel 3.2, hvor stofferne er samlet i grupper efter klassifikation. Kemikalierne er opdelt i energistoffer, råvarer og hjælpestoffer efter deres klassifikation. Hvor data er både miljøfarlige, sundhedsfarlige/ giftige, ætsende/lokalirriterende og/ eller brandfarlige, er disse medtaget i gruppen miljøfarlige. Hvor data er både sundhedsfarlige/giftige, ætsende/lokalirriterende og/eller brandfarlige, er disse medtaget i gruppen sundhedsfarlige/giftige. Hvor data er både ætsende/lokalirriterende og brandfarlige, er disse medtaget i gruppen ætsende/lokalirriterende. Råvarer og hjælpestoffer bruges til fremstilling af færdigvarer. Disse omfatter insekticider, fungicider, herbicider, co-formulanter/safener, mellemprodukter, flotationsmidler samt diverse kemikalier. En oversigt findes i tabel 3.3. Tabel 3.2. Oversigt over forbrugt energi, råvarer og hjælpestoffer på grundlag af produktionen i Type Tons/år Energi i alt Naturgas (Olie, diesel, benzin) 59 Råvarer i alt Uklassificeret Ætsende/lokalirriterende Sundhedsskadelige/giftige Brandfarlige Miljøfarlige Hjælpestoffer i alt Uklassificeret Ætsende/lokalirriterende Sundhedsskadelige/giftige Brandfarlige 8 Miljøfarlige 267 I alt Fortsat udvikling af anlæg/aktiviteter, herunder de to nye produktioner Den fortsatte udvikling af virksomhedens aktiviteter vil medføre et øget forbrug af energi, råvarer og hjælpestoffer. I tabel 3.4 ses den forventede fremskrivning af virksomhedens aktiviteter med ca. 50 % i forhold til Den fremtidige udvikling af Cheminova forventes at medføre en stigning i produktionen med op til 50 %, hvilket vil resulterer i ca ton færdigvarer/år. Stigningen vil finde sted indenfor de kendte produktområder, hvor det vigtigste er plantebeskyttelsesmidler. Der forventes imidlertid også en stigning indenfor fremstilling af mellemprodukter, coformulanter/safener, finkemikalier samt diverse kemikalier. Tabel 3.3. Hovedgrupper af færdigvarer angivet som aktive stoffer dvs. før formulering på grundlag af Type Eksempler på produkter Tons/år Insekticider Abamectin, Chlorpyrifos, Dimethoat, Pyrethroid, Imidacloprid, Malathion, Methyl Parathion, Phosalon, Pirimiphos Methyl, Ethion Fungicider Tebuconazol, Flutriafol, Fluazinam Herbicider Diflufenican, Fenoxaprop, Glyphosat Co-formulanter/safener Cloquintocet 10 Mellemprodukter DMPAT, EP-2, MP-1, MP-2, IPP-1, Biocartol, Haloester Fin kemikaler Flotationsmidler, Irgalube, mv Diverse kemikalier Svovl Sum af ovenstående

28 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Tabel 3.4: Fremskrivning af forbrug af energi, råvarer og hjælpestoffer. Type Tons/år Energi i alt Råvarer i alt Hjælpestoffer i alt I alt Hjælpeanlæg I tilknytning til produktionen anvendes følgende hjælpeanlæg: Naturgasfyret kraftvarmeanlæg (damp- og el-produktion) Spildevandsrenseanlæg (rensning af spildevand) Luftforbrændingsanlæg (rensning af luft) Spildevandsforbrændingsanlæg (nedbrydning af svært nedbrydelige stoffer i spildevandet) Kølevand Brineanlæg Diverse lagertanke og rørbroer Anlæggene er beskrevet nærmere i miljøgodkendelsen, som findes på Miljøcenter Århus hjemmeside Spildevandsrensning De fleste processer genererer spildevand. Dette kan være vand, der har været i direkte kontakt med kemikalierne (f.eks vand fra skrubbere), vand fra rengøring eller opsamlet vand fra produktionsområderne. Processpildevandet fra et produktionsanlæg undergår typisk en genindvindingsproces, så kemikalier kan genbruges på anlægget før spildstrømmen forlader anlægget som spildevand. Processpildevandets indholdsstoffer afhænger meget af hvilket produktionsanlæg, det stammer fra. Nogle spildevandsstrømme indeholder større mængder af opløsningsmiddel, rester af råvarer, biprodukter eller produkter. Sådanne spildevandsstrømme gennemgår ofte en genvindingsproces på produktionsanlæggene for at genvinde og genbruge disse kemikalier. Genindvinding kan ske på mange måder. Nedenstående er udvalgte eksempler på dette: Spildevandet opvarmes til kogepunktet, evt. under vacuum, hvorved opløsningsmidler fordamper, kondenserer og genanvendes. Opløst produkt i spildevandet kan ekstraheres ved hjælp af opløsningsmiddel og føres tilbage til processen. Overskud af en råvare i et produkt vaskes ud af dette vha. base. Herefter kan det ved syretilsætning igen drives ud fra vandet som organisk fase og genbruges. Spildevandet fra de enkelte anlæg forrenses desuden mange steder, inden det ledes videre til det egentlige spildevandsområde. Forrensningen kan bestå af en eller flere af følgende typer anlæg: Adsorption på et aktivt kulfilter. Varme- eller ludbehandling til nedbrydning af svært nedbrydelige stoffer. Inddampning af spildevand og forbrænding til destruktion af svært nedbrydelige stoffer. På de fleste produktionsanlæg sker en kontrol af spildevandet. Dette kan være tilsyn med fastlagte tidsintervaller af skillefaser, temperaturer eller ph. Det kan også være prøveudtag og analyse, enten mængdeproportionalt før bortpumpning eller løbende med aftalte intervaller. Kontrollerne er nærmere defineret i driftsforskriften for det enkelte anlæg. Med få undtagelser opsamles alle processpildevandsstrømme fra de forskellige produktionsanlæg i opsamlingstanke. Her kontrolleres det samlede spildevands kvalitet ved analyse, før det ledes til det biologiske rensningsanlæg. Observeres et øget indhold af spildstoffer, startes straks en fejlfinding, hvor kilden identificeres, og tabet søges nedbragt til normalt niveau. Endvidere vurderes det i tilfælde af forhøjede niveauer i forhold til de interne driftstandarder, om spildevandet skal tilledes rensningsanlægget i mindre mængder end normalt for at opnå tilfredsstillende rensning. I yderste konsekvens kan såvel tilledningen til rensningsanlægget som udledning fra dette til havet standses. Dette er en meget sjældent forekommende situation. Spildevandssystemerne er opdelt i overfladevand, sanitært spildevand og processpildevand. Overfladevand opsamles i separate bassiner og analyseres dagligt. Normalt ledes overfladevandet til det biologiske rensningsanlæg i den takt, dette har kapacitet til rensningen. Der er tilladelse til, at overfladevand kan ledes urenset ud, hvis det dokumenteres, at vandet er uforurenet. Spildevandet renses i virksomhedens biologiske rensningsanlæg med aktivt slam. Her beluftes 15

29 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland spildevandet, så indholdsstofferne nedbrydes. Der tilsættes løbende læsket kalk til iltningsbassinerne, som fastholder en neutral ph og får dannede salte til at fælde ud som faststof. Det dannede slam filtreres fra spildevandet. Det biologiske rensningsanlæg har en rensningsgrad på over 99 %. Det rensede vands kvalitet kontrolleres ved daglige analyser samt ved regelmæssige test af toksiciteten over for to forskellige marine organismer, der er naturligt forekommende i Nordsøen. Resultaterne af de daglige analyser anvendes til at kontrollere og optimere driften på det biologiske rensningsanlæg. Kontrolsystemerne for spildevandet til det biologiske rensningsanlæg er fastlagt i virksomhedens miljøledelsessystem, som er certificeret i henhold til ISO Endelig ligger der i miljøgodkendelsen et omfattende egenkontrolprogram, der sikrer, at de fastsatte krav til en lang række kemiske stoffer overholdes, når det rensede vand forlader virksomheden. Fortsat udvikling af anlæg/aktiviteter, herunder de to nye produktioner Når nye produktioner udvikles og ønskes idriftsat, vil nye spildevandsstrømme blive underlagt et større udredningsarbejde. Først vil det blive klarlagt hvilke stoffer, det nye spildevand indeholder. Dernæst vil det ved langvarige spildevandsrensningsforsøg, ofte over flere år, i laboratoriet blive klarlagt, om de nye stoffer kan nedbrydes i virksomhedens biologiske rensningsanlæg. Endelig vil stoffernes toksicitet over for marine organismer blive fastlagt, ofte ved økotoksikologiske test udført på vegne af Cheminova. De økotoksikologiske test vil danne grundlag for fastsættelse af miljøkvalitetskrav i recipienten, og de samlede undersøgelser af spildevandet vil ligge til grund for i hvilke mængder, stofferne kan udledes uden risiko for påvirkning af det marine miljø. Fremtidige produktioner, hvor der fremkommer processpildevand, vil blive reguleret i miljøgodkendelsen, så spildevandet fra virksomheden altid vil kunne overholde gældende krav. Der henvises i øvrigt til afsnit 6.4. Der kan også forekomme produktioner, som ikke genererer nyt spildevand til rensningsanlægget. Det er de to ansøgninger om nye produkter, Clodinafop og Abamectin, eksempler på. Luftrensning Virksomheden har et centralt luftforbrændingsanlæg med en vådskrubber, hvor luften fra alle væsentlige procesafkast forbrændes og skrubbes, inden den afkastes til atmosfæren. De enkelte anlæg har ofte deres egen lokale behandling af procesluften, inden den ledes til luftforbrændingsanlægget. Luftstrømme med store mængder opløsningsmidler gennemgår ofte en genvindingsproces på produktionsanlæggene for at genvinde og genbruge opløsningsmidlerne. Genindvinding kan ske på følgende måde: Køling af procesluft med kølevand eller brine til genvinding af organiske opløsningsmidler. En anden behandling af luftstrømmene kan bestå i en decideret forrensning. Det kan være en eller flere af følgende typer behandling: Skrubning af procesluft i sur og/eller basisk skrubber til fjernelse af lugtstoffer m.v. Adsorption på aktivt kul til genvinding af et organisk opløsningsmiddel. Procesluften fra de forskellige anlæg ledes til det centrale luftforbrændingsanlæg via et to- strenget rørsystem, benævnt henholdsvis noritstrengen og sydstrengen. Se figur 3.3. Selve forbrændingsanlægget består af et ulige antal kamre, der skiftevis fungerer som reaktions- og varmegenvindingskamre. Disse kamre er fyldt op med keramiske fyldlegemer, der dels giver en god turbulens og dels virker som varmevekslerelementer. Den forurenede luft passerer den keramiske fyldning, hvor der optages varme fra fyldlegemerne, således at luften, når den kommer frem til centralkammeret, har opnået en temperatur meget nær forbrændingstemperaturen. I det centrale brændkammer afsluttes forbrændingsprocessen med en gasbrænder, der sørger for, at temperaturen holdes oppe på C. Holdetiden i brændkammeret er ca. 1 sekund. Luften ledes fra centralkammeret til varmegenindvindingskamre, hvor den varme luft nu afgiver sin varme til den indstrømmende luft. En efterfølgende vådskrubber afkøler luften og udvasker uorganiske stoffer. 16

30 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland LUFTFORBRÆNDINGSANLÆGGET SYDSTRENG NORITSTRENG CYFOS TAPPERI NORD SVOVLANLÆG PNF ANLÆG NORITANLÆG FYFANON TAPPERI SPILDEVANDS- SKRUBBER GCH MULTI OG REG RAFF. P1 FYFANON DMT P3 ANLÆG DAMPPLADS- SKRUBBER TRIAZOL Figur 3.3. Cheminovas centrale luftforbrændingsanlæg. Den høje temperatur sikrer, at alle organiske stoffer, herunder også lugtstoffer, forbrændes. Således kører anlægget med en rensningsgrad på omkring 98%. Anlægget kører desuden med høj driftsikkerhed. Udetiden for anlægget ligger under 2,5%. Den rensede luft afkastes fra en 48 m høj skorsten. Et omfattende egenkontrolprogram dokumenterer, at miljøgodkendelsens krav til luftemissioner overholdes. Ved den fortsatte udvikling af virksomheden vil nye produktioner medføre nye flygtige stoffer i procesluften. Er der tale om et nyt anlæg, vil dette blive tilkoblet en af de to strenge til luftforbrændingsanlægget, hvor luften vil blive forbrændt. Er der tale om særligt problematiske stoffer, vil en eventuel forbehandling af luften blive etableret på det konkrete anlæg, så det sikres, at de emissionskrav, der måtte være til stofferne, kan overholdes. Der henvises i øvrigt til afsnit 6.3. Er der tale om nye produktioner på eksisterende anlæg, som tilfældet er med de 2 nye produkter, Clodinafop og Abamectin, vil procesluften blive ledt til det centrale luftforbrændingsanlæg i de allerede etablerede systemer. De flygtige stoffer, der vil forekomme fra disse produktioner, er stoffer, der allerede bruges på virksomheden, og som derfor også allerede findes i procesluften til luftforbrændingsanlægget. Luftstrømme vil ved nye produktioner blive håndteret og behandlet, så det sikres, at emissionsgrænser og B-værdier for såvel nye som allerede kendte stoffer overholdes. Foreligger der ikke B-værdier fastsættes restriktive krav i miljøgodkendelsen. 17

31 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland 3.3 Anvendelse af ressourcer Vand Ferskvandsforbruget dækkes dels af Cheminovas egen tilladelse til vandindvinding i området og dels fra det kommunale ledningsnet, hvilket vil sige fra vandværket i Engbjerg. Endvidere anvendes en del opsamlet overfladevand (ca m 3 ) En fremtidig udvidelse af produktionen samt hjælpeprocesser til produktionen kan kræve et øget vandforbrug. Denne situation er Lemvig Kommunes vandværker allerede gearet til, idet der i den kommunale vandforsyning er indbygget tilstrækkelig reservekapacitet til at rumme en forøgelse af vandforbruget hos Cheminova på 50 %. Den konkrete udvidelse af produktionen på Cheminova med de 2 nævnte stoffer vil ikke resulterer i øget behov for drikkevand til virksomheden, hverken fra eget eller fra kommunalt kildefelt Kølevand Der bruges saltvand fra Nissum Bredning som kølevand. Vandet pumpes ind fra Rønlands nordside, hvor vanddybden er størst. Kølevandssystemet er for hovedparten af kølesystemet delt i to adskilte systemer: Eksternt og internt. Det interne kølevand cirkulerer i et lukket system, der indirekte køler aktuelle processer i produktionen. Denne kølevandsstrøm køles derefter indirekte af det eksterne kølevand. De to systemer er adskilte for at sikre, at der ikke tilføres miljøfremmede stoffer til det eksterne kølevand, som løber tilbage til Nissum Bredning. Enkelte steder, hvor forureningspotentialet er lille, er der direkte køling. Dette gælder ved nogle skrubbere Energi Cheminovas energiforsyning sker via eget naturgasfyret kraftvarmeværk. Her produceres mere el end virksomheden selv forbruger. Dette overskud sælges til nettet. Tabel 3.6. Anvendelse af ressourcer på grundlag af Vandforbrug Kølevand (fjordvand) mio m³ 49 Vandværksvand mio m³ 0,75 Overfladevand, mio m 3 0,10 genbrug Energiforbrug Naturgas MWh Elektricitet MWh Fyringsolie MWh 600 Tabel 3.6 viser en oversigt over ressourceforbruget i Cheminova har i 2008 etableret et anlæg, så brint der dannes i en af processerne, fremover kan erstatte noget af den naturgas, som anvendes i kedelanlægget. Ved den fremtidige udvikling af virksomheden kan energiforbruget stige. Som det fremgår af tabel 3.6 forventes op til 50 % forøgelse af energiforbruget. Dette forventes at ske i form af øget damp- og elforbrug. De to ansøgte produktioner forventes ikke at resultere i øget energiforbrug, da de vil finde sted på eksisterende anlæg og hermed erstatte andre produktioner med lignende energiforbrug Naturressourcer i øvrigt Cheminova søger at minimere naturressourcerne til byggeri ved at holde de fremtidige aktiviteter samlet inden for byggelinjen, hvorved forbruget af naturressourcer begrænses. Herigennem er såvel arealkrav som materialekrav i anlægsfasen minimeret. Mængden af stål- og byggematerialer, som der vil blive behov for i anlægsfasen, vurderes ikke-væsentlig og vil derfor ikke blive nærmere vurderet i nærværende dokument. 18

32 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland 4. Alternativer 4.1 Den valgte løsning Cheminova er placeret på Rønland med mulighed for adgang til kølevand og udledning af spildevand til Vesterhavet. Der er endvidere stor afstand til samlet bebyggelse. Ved den fortsatte udvikling af virksomhedens anlæg og aktiviteter vil der blive tale om ændringer og/eller ombygninger af eksisterende anlæg. Desuden vil der ske opførelse af nye bygninger inden for det eksisterende byggefelt på Rønland. Som det fremgår af projektbeskrivelsen (afsnit 3) regnes der med en fremskrivning af virksomhedens aktiviteter med 50 % i forhold til Produktion af Clodinafop og Abamectin Produktion af Clodinafop og Abamectin passer godt ind i Cheminovas øvrige produktportefølje, som også rummer insekt- og ukrudtsmidler. Det er eksisterende midler, som er afprøvet og godkendt i dele af EU. Det eksisterende produktionsudstyr vil i mange tilfælde kunne anvendes til forskellige processer og produkter, nuværende såvel som nye. Dette er de to ansøgte produktioner eksempler på, idet produktion af Clodinafop og Abamectin vil finde sted på eksisterende anlæg. De to produktioner kan gennemføres uden større fysiske ændringer af anlæggene, og ved anvendelse af nye kemikalier. De to ansøgte produktioner forventes ikke at resultere i øget energiforbrug. Produktionerne vil finde sted på eksisterende anlæg og hermed erstatte andre produktioner med lignende energiforbrug. Arealanvendelse Fremtidige ændringer i Cheminovas anlæg, herunder produktion af Clodinafop og Abamectin, vil ske inden for det erhvervsområde på Rønland, der ejes af Cheminova. Beskæftigelse Cheminova har en ambitiøs Business plan for de kommende 7 år, der forudsætter, at Cheminovas markedsandel på verdensplan fordobles. Dette mål skal bl.a. nås gennem udvikling og salg af nye produkter. Det forventes, at en del af denne udvikling finder sted på Rønland. Business planen forventes at give en øget beskæftigelse indenfor alle Cheminovas forretningsområder og vil øge antallet af medarbejdere i koncernen. Denne udvikling styrker Cheminovas rolle, som en af Midt- og Vestjyllands vigtigste virksomheder, der er med til at fastholde beskæftigelse og udvikle regionen. Denne rolle vil svækkes, hvis udvikling af anlæg/aktiviteter ikke gennemføres på Rønland. Produktion af Clodinafop og Abamectin vil dog ikke ændre beskæftigelsen, da produktionen vil erstatte andre produktioner på eksisterende anlæg. 4.2 Alternativer Ved den fremtidige udvikling, hvor nye processer/produktioner iværksættes vil disse som udgangspunkt blive etableret på virksomhedens egen grund på Rønland. De nye produktioner hører naturligt sammen med den produktion, der allerede er på Rønland. Det bliver herved muligt at anvende virksomhedens samlede ekspertise. Det hænger også sammen med, at det ofte er eksisterende produktionsanlæg, der ombygges, optimeres og udvides, og at nødvendige faciliteter såsom jernbanespor, energiforsyning, laboratoriefaciliteter, kølevand, luftrensning og spildevandsrensning er til stede her og kan udnyttes. Det har således ikke været overvejet at placere de to nye produktioner andre steder end på virksomhedens egen grund på Rønland. Arealanvendelse Der er på nuværende tidspunkt ikke overvejet andre anvendelser af arealet end ændringer på eksisterende anlæg samt etablering af nye processer/produktioner. Generelt savner alternative placeringer de fordele, som er indeholdt i en placering på Rønland, herunder at der her er plads til anlæg, produktionen hører naturligt sammen med de øvrige aktiviteter på Rønland, den ekspertise og de faciliteter, der findes på virksomheden, vil blive udnyttet ved driften af nye anlæg, der er etableret en infrastruktur med systemer til behandling af procesluft, spildevand og affald på Rønland, området er i regionplanen udpeget som område uden særlige drikkevandsinteresser /3/. Cheminova er i øvrigt en virksomhedstype, hvortil der må stilles særlige krav til beliggenheden af sikkerhedsmæssige årsager. Den 19

33 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland nuværende lokalisering muliggør f.eks. en stor sikkerhedszone omkring virksomheden. Cheminova er omfattet af risikobekendtgørelsen, da der findes mange giftige stoffer på virksomheden. Der er således stor erfaring med at omgås og håndtere farlige stoffer. Det er væsentligt at inddrage denne erfaring ved etablering af en ny produktion, som også falder ind under risikobekendtgørelsens bestemmelser. Derfor er det meget vanskeligt at pege på reelle alternativer til placeringen på Rønland. Høringsfasen I høringsfasen er der kommet forslag til yderligere sikring af virksomhedens fremtidsmuligheder bl.a. ved, at virksomheden starter med en helt anden type produktion og dermed ikke skal satse på de fremtidige aktiviteter der er beskrevet i kapitel 3. Projektbeskrivelsen. Da virksomhedens ekspertise er baseret på plantebeskyttelsesmidler og hele anlægget er designet til denne type produktion, er det imidlertid ikke relevant pt. at vurdere de foreslåede alternativer alternativet Ved 0-alternativet beskrives konsekvenserne af, at fremtidig udvikling herunder de 2 konkrete produktioner ikke gennemføres på Cheminovas fabriksanlæg på Rønland. I tilfælde af at virksomhedens aktiviteter ikke fremskrives, som skitseret i afsnit 3, vil konkurrenceevnen svækkes betydeligt med deraf følgende negativ effekt på beskæftigelsen. Virksomhedens fortsatte eksistens vil hermed bringes i fare. I tilfælde af at det projekterede anlæg ikke gennemføres, vil de to produkters markedsandele sandsynligvis blive overtaget af andre producenter og/eller produkter. Vand, energi, ressourcer mv. Forbruget af ferskvand og energi forbundet med driften af virksomhedens anlæg og transport af råvarer og færdigvarer vil ikke øges, hvis virksomheden ikke får tilladelse til at udvikle sin produktion, herunder med de 2 nye produkter, Clodinafop og Abamectin. 20

34 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland 5. Planmæssige forhold og retningslinjer 5.1 Lovgrundlag Lovgrundlaget for denne Vurdering af Virkninger på Miljøet er planlovens 11g 1 og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet 2 (VVM). Planloven fastlægger: Enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, må ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse. Når pligten til VVM er fastlagt i planloven er det begrundet i et ønske om at sikre procedureregler og at indholdet i VVM-kommuneplantillægget skal være i overensstemmelse med den øvrige kommuneplan og dens forudsætninger. Denne VVM godkendelse skal derfor ses i sammenhæng med de retningslinjer, der er fastlagt i gældende Regionplan 2005 (ophøjet til landsplandirektiv), gældende kommuneplan for Lemvig og den gældende lokalplan for Cheminova. VVM-bekendtgørelsen Kommunalbestyrelsen skal ifølge 3 i VVM-bekendtgørelsen offentliggøre retningslinjer for anlæg opført på bilag 1 eller anlæg, som kan sidestilles med disse. Forpligtelsen til at udarbejde retningslinjer overgår for den anlægstype som Cheminova tilhører, til Miljøministeriets Miljøcenter, jf. 11. Forslaget til en VVM skal ledsages af en redegørelse, som indeholder en vurdering af anlæggets virkninger på miljøet. Ifølge bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 6d er kemiske anlæg Kommuneplanrammer jf. dette kommuneplantillæg Erhvervsområde 9E 1.1 Anvendelse generelt Anvendelse specifikt Bemærkninger til anvendelsen Erhvervsområde Industri med særlige beliggenhedskrav Erhvervsformål, der stiller særlige krav til beliggenhed pga. sin miljøbelastning, herunder tilhørende administration, værksteder, laboratorier og produktudvikling. Der kan ikke indrettes boliger i området. Bebyggelsens karakter Det skal sikres, at fabriksområdet fremstår som en samlet bebyggelse med et sammenhængende formsprog og farvevalg. Bebyggelsens omfang Bebyggelsesprocent. max. 50 % Bygningshøjde max. 25 m. Byggeri og anlæg over 25 meter forudsætter dispensation med begrundelse i miljø, produktions- eller sikkerhedsforhold. Zoneforhold Byzone Lokalplan og Byplanvedtægt Lokalplan nr. 127 / 2007 Andet Omkring erhvervsområdet er udlagt en 3000 m. miljøkonsekvenszone. Inden for denne zone kan der ikke etableres ny miljøfølsom anvendelse som f.eks. boliger, rekreative områder mv. Der er i området mulighed for etablering og vedligeholdelse af eksisterende dige, herunder en forhøjelse af dige, hvis det skulle blive nødvendigt. En forhøjelse af diget kræver tilladelse fra Kystdirektoratet iht. Kystbeskyttelsesloven samt dispensation efter Naturbeskyttelseslovens LBK nr af 20/10/ BEK nr af 06/12/

35 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland til fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider omfattet af VVM-pligt. Miljøvurdering af planer og programmer I henhold til lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/ 2009) skal der laves en miljøvurdering af kommuneplantillægget. Indholdet af miljøvurderingen svarer til indholdet af VVM-redegørelsen med følgende to tilføjelser, menneskers sundhed og overvågning/monitering. Miljøvurdering og VVM-redegørelse er derfor samlet i ét dokument. Lemvig Kommuneplan 2009 Kommuneplan for Lemvig Kommune er under udarbejdelse. Planforslaget er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 24. juni 2009 og sendes i høring i 8 uger hen over sommeren, således at den endelige Kommuneplan kan vedtages i indeværende år. stiller særlig beliggenhedskrav pga. sin miljøbelastning samt værksted, lager, -virksomhed, engroshandel og forretningsvirksomhed, der har tilknytning til de pågældende virksomheder. Området har i Kommuneplan 2009 betegnelsen 9E 1.1. Dette kommuneplantillæg ændrer ikke ved områdeafgrænsningen, zonestatus, bebyggelse eller den overordnede anvendelse af området, der jævnfør kommuneplan og lokalplan er forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Delområde 9E 1.1 A ophæves, således at der i fremtiden kun er et rammeområde med fælles rammebestemmelser for området. Lokalplan Lokalplan nr. 127 er gældende for området. Lokalplanen omfatter Rønland med det eksisterende industrianlæg, Cheminova. Lokalplanen har til formål at etablere et nutidigt og sammenhængende plangrundlag for Cheminovas fortsatte fysiske udvikling. Lokalplanen fastlægger et byggefelt. Inden for byggefeltet kan bygningerne placeres med respekt for den struktur der er lagt ned over det samlede industrianlæg. Lokalplanen fastlægger retningslinjer for bygningers udseende og bygningshøjderne. VVM-kommuneplantillægget ændrer ikke ved de bestemmelser der er fastlagt i lokalplanen for den fysiske udbygning af Cheminova. Lemvig kommune har oplyst, at rammeområdet for Rønland har fået ny betegnelse - 9E 1.1 med et delområde med betegnelsen 9E 1.1.A, bestående af triazolanlægget. Der er ikke ændret i rammebestemmelserne, som derfor er identiske med de gældende bestemmelser jf. Kommuneplantillæg 18, vedtaget af Lemvig Kommune den 27. februar Cheminova er beliggende i Lemvig Kommune. Hele Rønland er udpeget som byzone. Området er i Kommuneplantillæg 18 og i forslag til Kommuneplan udlagt som erhvervsområde der kan rumme virksomheder, der Figur 5.1 Ramme 9E 1.1 Delområde 9E 1.1A Rammeområdet med forventede rammebetegnelser jf. Kommuneplan

36 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Plantemaer og dokumentation Planloven fastlægger en række temaer, som skal dokumenteres hvis de har betydning for dette kommuneplantillæg. Det gælder: Kystnærhedszonen Lov om planlægning fastlægger en ca. 3 km bred kystnærhedszone. I denne zone skal det sikres, at der kun inddrages arealer i byzone eller til nyanlæg i landzone, når der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. For de kystnære dele af byzonerne stiller planloven endvidere særlige krav til indholdet og tilvejebringelsen af kommune- og lokalplaner. Rønland/Cheminova blev overført til byzone ved Thyborøn-Harboøre Kommunes vedtagelse af partiel byplanvedtægt nr. 2 (21. oktober 1974). Kommuneplanrammerne 9E 1.1 er i henhold til lokalplan nr. 127 ligeledes udlagt som byzone. Derved er området ikke en del af kystnærhedszonen. En af begrundelserne for oprindeligt at placere Cheminova på Rønland var behovet for store mængder af kølevand, hvilket betinger en kystnær placering. Kommuneplantillægget omhandler en eksisterende virksomhed og ikke et nyt arealudlæg; men skal alene skabe mulighed for udvikling af virksomheden Cheminova med etablering af nye produktioner og produkter. Nybyggeri vil ske i henhold til bestemmelserne i den eksisterende lokalplan. Lokalplanen viser visualisering af de mulige byggerier i området. Da denne VVM godkendelse ikke giver mulighed for at etablere byggeri eller anlæg, der ikke allerede er visualiseret i lokalplan 127 er yderligere visualisering ikke påkrævet. Visualisering Visualiseringen fra lokalplan 127 gengives uændret i dette kommuneplantillæg/vvm. Gengivelsen har til formål at fastlægge, at ændringer i henhold til kommuneplantillægget ikke vil medføre byggeri eller anlæg på Rønland, som ikke er i overensstemmelse med lokalplan 127. Visualiseringen er udarbejdet i tilknytning til Lokalplan 127 for Rønland, Cheminova. Lokalplanen udlægger et byggefelt, som dækker hele den del af Rønland, som ligger uden for strandbeskyttelseslinjen og de beskyttede naturtyper. Da området ligger i kystnærhedszone, skal der laves en visualisering, der viser eventuelle indvirkninger på landskabet. Inden for byggefeltet kan der bygges i op til 25 m. Der er dog ikke lagt rammer ud for, hvor nyt byggeri skal placeres, og hvordan det skal udformes, bortset fra meget overordnede retningslinjer. Derfor viser visualiseringen principper for, hvordan byggeri i op til 25 m højde påvirker oplevelsen af fabriksområdet. Cheminova området er struktureret i et fast grid, hvor veje og bygninger er udlagt vinkelret på hinanden; den eneste undtagelse er den gamle skolebygning. Lokalplanen indeholder principper for vejudlæg og bygningers orientering, således at dette mønster opretholdes i en videre udbygning. Bygningerne er, til trods for at de er bygget over en lang periode, forholdsvis arkitektonisk sammenhængende. Bygningskroppene er mangfoldige i form og størrelse; men holdes sammen af et ensartet farvevalg. Lokalplanen indeholder derfor bestemmelser, der skal sikre, at den eksisterende arkitektoniske linje, hvad angår farvevalg, opretholdes i forbindelse med nyt byggeri. Konklusion på visualisering Cheminova er med sin placering i det meget åbne landskab et synligt fabriksanlæg. Anlægget er opbygget igennem mange år, og Cheminova har formået at skabe og fastholde en arkitektonisk helhed med ganske få virkemidler, nemlig et fast grid, en konsekvent placering og orientering af bygningerne samt en bevidst farveholdning med røde bygninger. Bygningernes form er bestemt af funktionen og derfor meget varieret. De forskellige anlægs placering i forhold til hinanden er bestemt af produktionen og en indbyrdes afhængighed af produktionssammenhæng. Endvidere er sikkerhed og miljø en meget væsentlig bestemmende faktor for bygningernes udformning og placering. Disse forhold vil også i fremtiden være den væsentligste bestemmende faktor for bygningernes placering og udformning sammen med Cheminovas grundholdning om at genbruge og omdanne den eksisterende bygningsmasse. Lokalplanen åbner mulighed for, at der kan bygges i op til 25 meter. Visualiseringen af bygningshøjden vises som et princip ind over det samlede anlæg med en linje. Denne løsning er valgt fordi Cheminova 23

37 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Billede 1. Bygninger på 25 meter vil rage op over den eksisterende bygningsmasse og de laveste skorstene på 18 meter. De høje volumener er meget dominerende, når de placeres i områder, hvor der kun er lave bygninger. Billede 2. Når de høje volumener ses i sammenhæng med andre høje pejlemærker, som her skorstene på 67 meter, virker de mindre dominerende og bastante. 24

38 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Billede 3. En gruppering af høje og store bygningsvolumener gør at den enkelte bygning virker mindre dominerende, idet den opleves i sammenhæng med den øvrige bygningsmasse. Billede 4. En systematisk, evt. geometrisk placering af høje bygninger kan, ligesom ved gruppering, være med til at mindske dominansen, og i stedet henlede opmærksomheden fra én monolitisk bygning til et samlet indtryk, på samme måde, som i vindmølleplanlægningen. 25

39 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland ikke har konkrete byggeplaner, den illustrerer derfor alene bygninger af denne højde i forhold til det samlede fabriksanlæg. Det vurderes, at en bygningshøjde på 25 m er i harmoni med det eksisterende anlæg. Som det fremgår af visualiseringen, vil det være hensigtsmæssigt at højt byggeri placeres centralt i fabriksområdet og gerne i forbindelse med eksisterende høje bygninger. Yderområderne bør, i det omfang det er muligt i forhold til produktion og sikkerhed, friholdes for højt byggeri. Regionplanlægning Regionplan 2005 for Ringkøbing Amt er med strukturreformen fra 1. januar 2007 ophævet til landsplandirektiv. I tilknytning til regionplanen foreligger en række kortbilag, som der refereres til i nedenstående, hvor de relevante planinteresser er listet. Regionplan og kortbilag kan endvidere ses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside. Kommuneplan for Lemvig Kommune er endnu ikke vedtaget, derfor udarbejdes dette VVM-kommuneplantilllæg i henhold til de gældende regionplanretningslinjer. Regionplanens kortbilag 1 Hele Harboøre Tange vest for landevejen ligger i kystnærhedszone (kystnær byzone), hvor Planloven stiller særlige krav til indholdet og tilvejebringelsen af kommune- og lokalplaner. Ved planlægning i kystnære områder i byzone skal kommunalbestyrelsen vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på: at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivne arealer, at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og at offentligheden sikres adgang til kysten. Der er i tidligere planlægning foretaget en interesseafvejning, i den forbindelse er området udlagt til industri med særlige beliggenhedskrav. VVM-kommuneplantillægget respekterer bestemmelserne i lokalplan nr. 127 E.21.01/2007 og kommuneplanramme 9E 1.1 (+ 9E 1.1A), som er udarbejdet i overensstemmelse med ovenstående lovmæssige krav. Da kommuneplantillægget i sig selv ikke medfører nybyggeri, men alene udarbejdes i tilknytning til VVM redegørelsen giver det ikke anledning til konflikter i forhold til kystnærhedsinteresserne. Rønland ligger i et landskabsområde, hvor etablering af byggeri, tekniske anlæg samt ændringer af arealanvendelse der kan forringe landskabets karakter skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. Området er i bebygget med Cheminovas industrianlæg. Anlægget er et stort eksisterende industrianlæg. Kommuneplantillægget udarbejdes i tilknytning til VVM redegørelsen. Kommende byggeri på Rønland er reguleret efter bestemmelserne i lokalplan 127. Regionplanens kortbilag 3 Søerne på Harboøre Tange hhv. nordvest og sydvest for Cheminova har skærpet målsætning som naturvidenskabeligt interesseområde samt en basis målsætning pga. et Naturligt og alsidigt plante- og dyreliv. Vandområdet syd for Rønland er registreret som kviksølvforurenet grund /3/. Beskyttelseshensyn, mht. eventuelle påvirkninger der skyldes Cheminovas aktiviteter, varetages via reglerne for EF-fuglebeskyttelsesområderne. Regionplanens kortbilag 4 Hele Harboøre Tange inkl. Rønland er registreret som et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Behandlet i afsnit 6. Regionplanens kortbilag 5 På den sydvestlige del af Rønland ligger der et deponeringsanlæg til forurenet jord. Regionplan 2005 udpeger specialdepot for forurenet jord ved Cheminova: Ved Cheminovas fabriksanlæg på Rønland er der et lille specialdepot for deponering af forurenet sand mv. fra anlægget. Dette depot forventes videreført også efter 16. juli Desuden er der udpeget et område til deponi af tungmetalforurenet havnesediment i kilen mellem Harboørevej og Rønlands sydvestkyst. Havnesedimentdepotet er omfattet af lokalplan nr. 27 fra tidligere Thyborøn-Harboøre Kommune. Regionplanens kortbilag 6 Området omkring Thyborønvej/ jernbanen samt en zone omkring diget mod havet er udpeget 26

40 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland som kulturmiljøer. Desuden løber der en national cykelrute langs det yderste dige mod havet ca m vest for Cheminova. 5.2 Miljøbeskyttelse Miljøbeskyttelsesloven 3 har til formål at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets levevilkår og bevarelsen af dyre- og planteliv. Loven tilsigter særligt: at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand og jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper, at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljø og mennesker, at begrænse anvendelse af spild af råstoffer og andre ressourcer, at fremme anvendelsen af renere teknologi, at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Ifølge lovens kap. 5 skal en virksomhed med kemisk produktion som Cheminova indhente miljøgodkendelse, inden anlægsarbejderne påbegyndes. Regler for ansøgning er anført i godkendelsesbekendtgørelsen 4. Sagsbehandlingen skal for de to aktuelle projekter ske parallelt med VVM. For senere projekter vil Miljøcentret i hvert enkelt tilfælde vurdere om VVM er dækkende for projektet. Hvis VVM er dækkende, så kan et senere projekt gennemføres blot efter miljøgodkendelse. Miljøcenter Århus vil ved kommende ansøgninger og anmeldelser i hvert enkelt tilfælde vurdere om VVM-redegørelsen til indeværende kommuneplantillæg er dækkende, således at projekter omfattet af VVM-redegørelsen vil kunne gennemføres uden en ny VVM, men blot ved tilvejebringelse af en miljøgodkendelse. Forudsætningen for, at kommende ansøgninger og anmeldelser ligger inden for rammerne af VVM-redegørelsen er bl.a. at, ændringen/udvidelsen ligger inden for rammerne af den gældende lokalplan, herunder at fabriksområdet fortsat fremstår som en samlet bebyggelse inden for nuværende byggefelt ændringen/udvidelsen sker inden for virksomhedens nuværende produktområde og at ændringen/udvidelsen ikke medfører behov for - udvidelse af sikkerhedszonen (for risiko) - lempelse af gældende vilkår for støjbelastningen - lempelse af vilkår for luftemission ud over gældende vejledende grænseværdier - udvidelse af nærzone for spildevandsudledning Risikobekendtgørelsen Cheminova er en risikovirksomhed, som er omfattet af bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 5 Virksomheden opbevarer kemikalier, som er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1. Oplaget af kemikalier indplacerer virksomheden som en såkaldt kolonne 3 virksomhed. Det betyder, at virksomheden skal indsende en anmeldelse på grund af oplag af giftige, miljøfarlige og brandfarlige stoffer. Cheminova har sammen med ansøgningen om miljøgodkendelse indsendt en anmeldelse vedrørende risikoforholdene. Denne anmeldelse indeholder en sikkerhedsrapport udarbejdet efter reglerne i risikobekendtgørelsen. Virksomhedens sikkerhedsanalyser både i designfasen og i projekteringsfasen medfører, at der træffes omfattende foranstaltninger til imødegåelse af større uheld fra nye og ændrede aktiviteter. Dette belyses i virksomhedens sikkerhedsrapport og anden dokumentation til myndighederne. Virksomheden har et beredskab, som vurderes at kunne reducere konsekvenserne af uheld til et minimum. I forbindelse med de planlagte 2 nye produktioner samt de fremtidige aktiviteter, skal der håndteres flere nye stoffer på virksomheden, heraf flere, der er omfattet af risikobekendtgørelsen, da de er på listen over farlige stoffer. Både Miljøministeriet og Arbejdstilsynet har udsendt en bekendtgørelse om kontrol med risikoen for 3 LBK nr af 22/12/ BEK nr af 13/12/ BEK nr af 14/12/

41 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland større uheld med farlige stoffer. De to bekendtgørelser benytter samme definition af større uheld med farlige stoffer og pålægger myndighederne, dvs. Miljøministeriets Miljøcenter Århus, Kommunalbestyrelsen (Redningsberedskabet), Politi og Arbejdstilsynet at samarbejde om regulering af risikoforhold på de virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsens regler. De fire myndigheder udøver beføjelser inden for hvert sit område. Bekendtgørelsen indeholder en række regler, herunder bl.a. krav om sikkerhedsrapport, sikkerhedsledelse og beredskabsplaner. Miljøcenter Århus har for Cheminova kompetence i forhold til Miljøministeriets bekendtgørelse. Dette indebærer bl.a., at Miljøcenteret skal vurdere risikoen for, at større uheld kan få følger for miljøet uden for virksomheden. Virksomheden laver risikoanalyser på nuværende og fremtidige produktionsanlæg i forbindelse med procesudviklingen samt i designfasen af nye anlæg. Ofte vil HAZOP 6 -metoden blive anvendt, men også andre metoder kan være relevante. Arbejdstilsynet varetager den arbejdsmæssige sikkerhed, bl.a. ved at vurdere virksomhedens sikkerhedsrapport og interne beredskab. Politiet modtager også sikkerhedsrapporten og vurderer de øvrige sikkerhedsmæssige forhold. Kommunalbestyrelsen (Beredskabet) vurderer sikkerhedsrapporten og godkender anlæg og oplag i forhold til beredskabslovens regler. Godkendelsen gennemføres for at forebygge og begrænse brandfare og for at sikre redningsindsatsen i tilfælde af brand, eksplosion og andre miljøuheld. Kommunalbestyrelsen udarbejder i samarbejde med politiet en ekstern beredskabsplan. De fire myndigheder har i flere år samarbejdet om de sikkerhedsmæssige forhold på Cheminova, og den samlede sikkerhedsrapport er senest godkendt i maj Beredskabsstyrelsen er inddraget i samarbejdet. Dette samarbejde omfatter også nye aktiviteter. Arbejdstilsyn og Beredskab behandler også de to nye aktiviteter. Det er vurderet, at risikoen for miljøet ikke ændres væsentligt som følge af de nye aktiviteter. 5.3 Internationale beskyttelsesområder Rønland med Cheminova ligger næsten omgivet af et internationalt fuglebeskyttelsesområde, og projektområdet er således placeret i et område med betydelige fugleinteresser. Det drejer sig om EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø, der er sammenfaldende med den sydlige del af Ramsar-område nr. 5 Nissum Bredning med Harboøre og Agger Tange (figur 5.2). Herudover ligger der et EF-habitatområde nr. 28 Agger Tange, ca. 5 km i nordøstlig retning. Den nordvestlige del af habitatområdet er sammenfaldende med EFfuglebeskyttelsesområde nr. 23. En del af habitatområdet ligger umiddelbart øst for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39. Projektet forventes med sin beliggenhed og rækkevidden af de mulige påvirkninger ikke at have effekter i forhold til andre naturbeskyttelsesområder, hvoraf de nærmeste udgøres af: EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 23 Agger Tange, som ligger 4-5 km nordøst for Rønland, og er sammenfaldende med den nordlige del af Ramsarområde nr. 5 Nissum Bredning med Harboøre og Agger Tange. Det er vurderet, at området som følge af placering og afstand til Rønland, ikke påvirkes og derfor ikke omtales og vurderes senere i teksten. EF-habitatområde nr. 253 Sandbanker ud for Thyborøn beliggende i Vesterhavet ca. 10 km mod nordvest. Det er vurderet, at området som følge af placering og afstand til Rønland og udløb af spildevandsledning, ikke påvirkes og derfor ikke omtales og vurderes senere i teksten. Strandengene på såvel Harboøre Tange som på selve Rønland rummer endvidere bestande af strandtudser, som er strengt beskyttet jf. EF-habitatdirektivets bilag IV. 6 HAZOP er en analyse hvorigennem der identificeres mulige uønskede hændelser, deres årsager og konsekvenser, samt de sikkerhedsforanstaltninger, der er foretaget for at forhindre, at hændelserne opstår og udvikler sig med uønskede konsekvenser. 28

42 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Miljøcenteret skal ifølge Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 7 7, stk. 2, vurdere om projektet kan påvirke et Natura2000-område væsentligt. Såfremt dette er tilfældet skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området. En sådan vurdering skal foretages under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelses-område, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. Der skal på den baggrund jf. 6 i bekendtgørelsen foretages en vurdering af projektet. I redegørelsen til planforslag i medfør af planloven, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et Natura områdes forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre miljøgodkendelser fastsatte vilkår om forebyggelse af uheld, hvis det vurderes nødvendigt. F 39 Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø H28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø F 23 Agger Tange F 39 Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø Signaturer: EF-habitatområder EF-fuglebeskyttelsesområder / RAMSAR-område Vurderingerne af projektets indvirkninger på de internationale beskyttelsesinteresser er detaljeret gennemgået i en særlig miljøkonsekvensvurdering /6/ og gennemgås oversigtsmæssigt i afsnit meter Vildtreservat Grundkort Kort & Matrikelstyrelsen Figur 5.2. Oversigtskort med angivelse af afgrænsningerne af de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder samt vildtreservatet. 7 BEK nr. 408 af 01/05/

43 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland 5.4 Forhold til anden lovgivning Lov om naturbeskyttelse Langs især sydsiden og østsiden af Rønland henligger endnu større partier med den oprindelige strandengsvegetation, som er beskyttet mod tilstandsændringer jf. lov om naturbeskyttelse. Den foreløbige udpegning, som er foretaget af daværende Ringkøbing Amt, fremgår af kortet på figur 5.3. Udvidelsen berører ikke disse områder. Registreringen, der er foreløbig, omfatter strandeng/strandsump. Normalt vil der ikke kunne tillades anlæg eller aktiviteter, som medfører tilstandsændringer ift. Disse beskyttede områder. For strandengspartier overført til byzone før den 1. juli 1992 er beskyttelsen imidlertid sat ud af kraft, medmindre ændringerne tilskrives indgreb af landbrugsmæssigt karakter. byplanvedtægt nr. 2 (21. oktober 1974). Kommuneplanrammerne 9E 1.1 er i henhold til lokalplan nr. 127 ligeledes udlagt som byzone. Det fremgår af byplanvedtægten, og efterfølgende af lokalplanen, hvor der er udlagt et byggefelt, at strandengene ikke må bebygges. Rønland/Cheminova blev overført til byzone ved Thyborøn-Harboøre Kommunes vedtagelse af partiel Figur 5.3. Afgrænsninger af beskyttede naturtyper på og omkring Rønland 30

44 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland 6. Eksisterende forhold og miljøpåvirkninger fra anlæg 6.1 Naturbeskyttelse Eksisterende forhold Internationale beskyttelsesinteresser Rønland med Cheminova er som tidligere omtalt i afsnit 5.3 placeret i en kile mellem to dele af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø, der er sammenfaldende med den sydlige del af Ramsar-område nr. 5 Nissum Bredning med Harboøre og Agger Tange (figur 6.1). For de øvrige nærliggende internationale beskyttelsesområder er det vurderet, at anlægget med sin beliggenhed og rækkevidden af de mulige påvirkninger ikke forventes at have effekter i forhold til andre naturbeskyttelsesområder. De nærmeste udgøres af EFfuglebeskyttelsesområde nr. 23 Agger Tange og EF-habitatområde nr. 28 Agger Tange, beliggende i en mindste afstand af ca. 5 km i nordøstlig retning. Eneste parameter, som er nærmere belyst i denne sammenhæng, er omfanget af merbidraget i kvælstofafsætningen i kvælstoffølsomme naturtyper. Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 39 fremgår af tabel 6.1. Ramsar-område nr. 5 deler udpegningsgrundlag med EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 for trækfuglene. Som det fremgår af tabellen, er udpegningsgrundlaget knyttet til trækkende vandfugle og til ynglende mågevadefugle - alle med primær tilknytning til strandengene og lagunerne på Agger Tange og Plet Enge. De meter F 39 Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø lavvandede fjordområder omkring Rønland er dog også af væsentlig betydning for forekomsterne af lysbuget knortegås. Danmark har særlige beskyttelsesforpligtigelser for lysbuget knortegås, da hovedparten af den kun ca fugle store bestand overvintrer i Danmark. Nissum Bredning rummer med jævnlige mellemrum forekomster på op mod ca. 600 fugle, således op til 10 % af bestanden. For fjord- og dværgternes vedkommende er yngleforekomsterne generelt sporadiske inden for selve det internationale beskyttelsesområde. H28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø F 23 Agger Tange F 39 Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø Signaturer: EF-habitatområder EF-fuglebeskyttelsesområder / RAMSAR-område Vildtreservat Grundkort Kort & Matrikelstyrelsen Figur 6.1. Oversigtskort med angivelse af afgrænsningerne af de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder samt vildtreservatet. 31

45 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Enkeltobservationer fra slutningen af 1990 erne indikerer enkelte ynglepar i den nordlige lagunesø, mens yngleforekomsterne i området i øvrigt primært knytter sig til en mindre bestand på havnearealerne syd for færgelejet ved Thyborøn Havn, uden for EF-fuglebeskyttelsesområdet. Ynglefuglene, der indgår i udpegningsgrundlaget, udgøres af klyde, hvidbrystet præstekrave, almindelig ryle (af racen schinzii, også kaldet engryle), brushane, fjordterne, dværgterne og mosehornugle. Udgangspunktet for at en yngleforekomst kan indgå i udpegningsgrundlaget er at arten optræder på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Men derudover er der en række mere specifikke kriterier der skal være opfyldt. Med undtagelse af fjordterne og mosehornugle er alle arterne optaget under kriteriet, der betinger at forekomsten skal udgøre mere end 1% af den nationale bestand (kriterium F1). Fjordterne og mosehornugle er inkluderet fordi forekomsten bidrager til opretholdelsen af bestande af spredt forekommende arter (F3). Hvidbrystet præstekrave og almindelig ryle er endvidere udpeget på baggrund af, at de bidrager væsentligt til at opretholde arternes udbredelsesområde i Danmark (F6). For trækfugle indgår sangsvane, kortnæbbet gås, bramgås, lysbuget knortegås og klyde i udpegningsgrundlaget. For at trækfugle kan indgå i udpegningsgrundlaget skal de regelmæssigt forekomme i antal af international eller, for arter opført på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, af national betydning. Sangsvane og bramgås er inkluderet både efter kriteriet omkring forekomster af bilag 1 arter af international eller national betydning (F2) og kriteriet omkring forekomster af international betydning (F4). For kortnæbbet gås, lysbuget knortegås og klyde er sidstnævnte kriterium lagt til grund. For at en forekomst kan klassificeres som værende af international eller national betydning, skal der regelmæssigt optræde 1% eller mere af trækvejsbestanden, henholdsvis den nationale bestand, i et område. En nærmere redegørelse for såvel ynglefuglene som trækfuglenes forekomster fremgår af særskilt miljøkonsekvensvurdering /6/. Udover ovennævnte arter omfattet af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet (tabel 6.1 ) findes en række nationalt betydende og opmærksomhedskrævende yngle-fugle der er opført på den danske Rødliste (Rødlisten 2005). Det drejer sig om spidsand Anas acuta og krikand Anas crecca, der begge optræder med enkelte ynglepar, samt stor kobbersneppe Limosa limosa, der yngler med i størrelsesordenen par - alle opført under kategorien næsten truet (NT), der er den lavest rangerende kategori. Derudover findes større yngleforekomster af mere almindelige vadefuglearter som vibe Vanellus vanellus og rødben Tringa totanus (begge med ynglepar), samt en mindre, og faldene, bestand af gul vipstjert Motacilla flava (1-5 par, dog ingen sikre de seneste år) aktuelle yngleforekomster efter ref. 23, 24 og A.K.Villesen (pers. comm.). For trækfuglene findes desuden for danske forhold pæne forekomster af især knopsvane Cygnus olor (766), gravand Tadorna tadorna (468), pibeand Anas penelope (1724), krikand Anas crecca (379), spidsand Anas acuta (206), toppet skallesluger Mergus serrator (232), hjejle Pluvialis apricaria (1399), Tabel 6.1. Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 Harboøre Tange, Plet enge og Gjeller Sø i henhold til den i 2005 foretagne revision. Arterne er udpeget i to kategorier, henholdsvis ynglefugle (Y) og trækfugle (T), efter en række kriterier (F1, F2 ), der gennemgås for de enkelte arter i omstående tekst. Art Kategori Kriterier Sangsvane Cygnus cygnus T F2, F4 Kortnæbbet gås Anser brachyrrhynchus T F4 Bramgås Branta leucopsis T F2, F4 Lysbuget knortegås Branta bernicla hrota T F4 Klyde Recurvirostra avosetta Y F1 Klyde Recurvirostra avosetta T F4 Hvidbr. præstekrave Charadrius alexandrinus Y F1, F6 Almindelig ryle Calidris alpina schinzii Y F1, F6 Brushane Philomelus pugnax Y F1 Fjordterne Sterna hirundo Y F3 Dværgterne Sterna albifrons Y F1 Mosehornugle Asio flammeus Y F3 32

46 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland almindelig ryle (2023) og lille kobbersneppe Limosa lapponica (315) - tal i parantes er gennemsnitlige årlige maksima /24/. EF-habitatområde nr. 28 EF-habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø ligger ca. 5 km nordøst for Rønland. I tabel 6.2 ses udpegningsgrundlaget for habitatområdet samt en angivelse af om naturtypen/arten er relevante i forbindelse med de potentielle fremtidige påvirkninger der stammer fra Cheminova. Der er flere af arterne/naturtyperne, der er anført som følsomme overfor næringsbelastning, men baseret på konservative beregninger medfører projektet ikke at bidrage med væsentlige stigninger i depositionen af kvælstof ift. baggrundsbelastningen på 8-10 kg N/ha/år /25 og 27/. Ved 50 % produktions-stigning viser en konservativ beregning af kvælstof afsætningen stige fra nuværende merbidrag på 0,02 kg/ha/år til 0,03 kg /ha/år. Der vurderes således, at de samlede aktiviteter ikke vil bidrage til overskridelse af tålegrænserne for de berørte lokaliteter. Bilag IV-arter mv. Der er konstateret store bestande af Strandtudse i strandsumpene, som støder op til fabriksarealerne. Overvintrings- og fourageringsområder vurderes også at forekomme i klitarealerne på Rønland. Arten er den af de hjemlige paddearter med det største spredningspotentiale (op til 4 km over lang tid eller små barriere) og det må antages at der Tabel 6.2. Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. I tabellen er anført arter og naturtyper som grundet afstand eller anlæggets karakter ikke vurderes relevant at vurdere nærmere. For relevante arter/naturtyper er der vurderet hvorvidt påvirkningen er skadelig/væsentlig eller ej. * Angiver naturtyper EU prioriterer at beskytte. ** Angiver hvorvidt naturtypen/arten er følsom overfor næringsbelastning. EF-habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Relevans Påvirkning 1103 Stavsild (Alosa fallax) Relevant Ikke skadelig/væsentlig 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus Ikke relevant cristatus) 1355 Odder (Lutra lutra) Relevant Ikke skadelig/væsentlig 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) Relevant Ikke skadelig/væsentlig 1528 Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende Relevant Ikke skadelig/væsentlig dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Relevant Ikke skadelig/væsentlig 1150 *Kystlaguner og strandsøer Ikke relevant 1160 Større, lavvandede bugter og vige Relevant Ikke skadelig/væsentlig 1170 Rev Ikke relevant 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde Ikke relevant 1220 Flerårig vegetation på stenede strande Ikke relevant 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige Ikke relevant strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge Ikke relevant 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser Ikke relevant 2120 Hvide klitter og vandremiler Ikke relevant 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** (grå klit og grønsværklit ) 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 2170 Kystklitter med gråris Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 2190 Fugtige klitlavninger Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 3150 Næringsrige søer og vandhuller med Ikke relevant flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter Ikke relevant 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 7230 Rigkær Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 33

47 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland fortsat er en vis udveksling med de meget store bestande på selve Harboøre Tange. Nationale beskyttelsesinteresser Beskyttede naturtyper (jf. 3 i lov om naturbeskyttelse) findes primært i en smal bræmme langs Rønlands rand og mod øst på Bremerholm Områderne omfatter primært strandengsområder og bagvedliggende strandoverdrev og grå/grøn klit Virkninger i anlægsfase De mulige påvirkninger ift. anlægsarbejderne omhandler primært forstyrrelser som følge af øgede aktiviteter. Det er vurderet, at den mertrafik og de yderligere aktiviteter, som følger af anlægsarbejder, ikke udgør et mærkbart merbidrag i forhold til de eksisterende aktiviteter og trafikmængder på Thyborønvej og Rønland. Dermed vil de planlagte aktiviteter ikke medføre skadelige effekter på flora og fauna i området Virkninger i driftsfase Internationale beskyttelsesinteresser Virkningerne i driftsfasen kan potentielt omhandle flere forskellige påvirkningstyper. De fem væsentligste effekter som er identificerede i forbindelse med driftsfasen omhandler: Påvirkninger fra evt. øget vandtemperatur i dele af Nissum Bredning Forstyrrelser fra støj og trafik Risiko ved udslip eller udledninger via køle- og spildevand Øget kvælstofbelastning af terrestriske og akvatiske næringsfølsomme naturtyper Øget deposition af miljøfarlige stoffer Påvirkninger fra evt. øget vandtemperatur Ved fremtidige aktiviteter herunder produktion af Clodinafop og Abamectin vil der kunne være et årligt merforbrug på op til ca. 25 mio. m 3 kølevand pr. år. Virksomhedens årsforbrug har hidtil ligget på mio. m 3, så der er tale om ca. 50 % mulig stigning i kølevandsforbruget. Det er kendt, at høj temperatur påvirker ålegræsset negativt. Høje temperaturer kan hos nogle planter føre til en negativ kulstofbalance, idet respirationen stiger mere end fotosyntesen, når temperaturen stiger /28/. Høje vandtemperaturer kan også i kombination med næringssaltbelastningen påvirke vegetationen, idet der er større risiko for, at der opstår iltsvind, når vandtemperaturen er høj og næringssaltbelastningen er stor. Der er mange eksempler på, at ålegræsset er forsvundet fra større arealer efter varme, stille somre med forekomst af iltsvind /31/. Under sådanne hændelser driver bladene simpelthen væk, fordi ålegræssets vækstpunkt rådner. Præcist hvad planten dør af, ved man ikke, men der er flere teorier. Cellerne i vækstpunktet dør enten af iltmangel, af svovlbrinte som frigives fra fjordbunden under iltsvind eller af giftige stofskifteprodukter, som planten selv danner, når den slår om til et iltfrit stofskifte, f.eks. /29 og 30/). På grundlag af en feltundersøgelse i 2009 /32/ vurderes, at udledningen af kølevandet højest vil have en lille effekt på ålegræs umiddelbart ud for kølevandsudledningen, mens kølevandet ingen skadelig effekt vil have på ålegræs indenfor fuglebeskyttelsesområde F39. Notatet konkluderer samtidigt, at der heller ikke vil være en skadelig påvirkning af ålegræs som karakterart for naturtypen 1160 større lavvandede bugter og vige, som omfatter hovedparten af Nissum Bredning. Forstyrrelser fra støj og trafik De mulige påvirkninger ift. driftsfasen er helt parallelle til de potentielle forstyrrelseseffekter i anlægsfasen. Omfanget af den kumulerede påvirkning af trafik og støj fra det samlede anlæg efter etablering af anlæg til produktion af Clodinafop og Abamectin vil kun medføre en marginal forøgelse af transport af råvarer, hjælpestoffer og færdigvarer til og fra virksomheden. Det skyldes at der er tale om relativt små produktioner. Produktionen vurderes ikke at skille sig væsentligt ud fra påvirkningerne fra de eksisterende anlæg. Fremtidige produktioner kan medføre forøget transport af råvarer, hjælpestoffer og færdigvarer til og fra virksomheden. Der er imidlertid sket en ændring i transportmønstret i de sidste år, idet mere end tons/år er flyttet fra landevej til bane, og denne udvikling skønnes at fortsætte. Derfor vil forøgelsen af transporten næppe blive mærkbar på landevejen. En transportstigning, som foregår af eksisterende bane- og vejstrækninger vurderes derfor ikke at 34

48 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland medføre skadelige påvirkninger af nogen af de fuglearter, som er omfattet af udpegningsgrundlaget. Støjbidraget fra om- og udbygninger vurderes heller ikke hverken isoleret eller kumuleret at medføre mærkbare effekter i det internationale beskyttelsesområde. Bortset fra et mindre område nærmest Cheminova, som vil opleve støjniveauer på op mod 45 db(a), vil støjniveauet på langt den overvejende del af tangen være under 40 db(a). Støjniveauet vil ikke øges ved de fremtidige produktioner. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, som forårsages af vindstøj i beplantninger m.v., normalt ligge på db(a) ved vindstyrker på 8 m/s (jævn til frisk vind). Da området har en af landets højeste middelvind-hastigheder vil støjen fra anlægget end ikke være hørbar i størstedelen af fuglebeskyttelsesområdet i en overvejende del af årets dage. Det vurderes med baggrund i ovennævnte at forstyrrelser fra støj og trafik ikke vil medføre skadelig påvirkning af arter eller naturtyper omfattet af de omkringliggende internationale beskyttelsesområder. Risiko ved udslip eller udledninger via køle- og spildevand Der vurderes ikke at være væsentlig risiko for kvælstofudslip via kølevandssystemet. Systemet, som fungerer som indirekte køling, rummer kun meget ringe sandsynlighed for at der tilføres forureninger med kølevand. I afsnit 6.9 er nærmere redegjort for sikkerhedsanalyserne i forbindelse med de ansøgte aktiviteter. Som på de fleste af virksomhedens produktionsanlæg vil der også ved fremstillingen af Clodinafop og Abamectin blive anvendt stoffer og produkter, der er omfattet af risikobekendtgørelserne. Andre fremtidige produktioner vil ligeledes anvende eller fremstille stoffer eller produkter, der på grund af brandfarlighed, giftighed eller miljøfare er omfattet af risikobekendtgørelserne. Aktiviteterne på multipurposeanlægget såvel som i forsøgsafdelingen og på andre nuværende og fremtidige produktionsanlæg vil derfor være analyseret ved systematiske metoder til sikkerhedsanalyse. Der gennemføres sikkerhedsanalyser såvel i forbindelse med procesudviklingen som i designfasen af anlægget. Ofte vil HAZOP -metoden blive anvendt, men også andre metoder kan være relevante. Generelt vil virkningen i driftsfasen blive nedbragt til det opnåeligt mulige metoderne hertil er beskrevet i afsnittet Forebyggende og afhjælpende foranstaltninger i VVM redegørelsens afsnit Sikkerhedsanalysen af omkrystallisering og formulering af Abamectin viser, at der ikke kan ske uheld med andre konsekvenser end de i forvejen kendte. Sikkerhedsanalysen af fremstillingen af Clodinafop har identificeret tre væsentlige muligheder for uheld. En række barrierer sikrer mod, at disse uheld skulle indtræffe, disse er nærmere gennemgået i afsnit 6.9 i VVM-redegørelsen. De omfattende sikkerhedssystemer er med til at reducere risikoniveauet for at ovennævnte uheld skulle kunne indtræffe. Skulle uheldene alligevel ske, hører der ydermere en række betragtninger til som viser at det er sandsynligt at uheldsscenarierne ikke vil få skadelige effekter på fuglearter omfattet af udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet. For at uheldene skal kunne medføre kritiske effekter på arter omfattet af udpegningsgrundlaget skal endvidere følgende parametre være opfyldt samtidigt: Udslip af ovennævnte stoffer bliver ikke hurtigt fortyndet til ikke-kritiske niveauer fuglene skal befinde sig i området på det relevante uheldstidspunktet (årstid) fuglene skal forekomme i umiddelbar nærhed af Cheminovas anlæg dvs. indenfor få hundrede meter. Dette passer ikke i det kendte udnyttelsesmønster for nogen af arterne omfattet af udpegningsgrundlaget. Skulle de befinde sig i nærzonen med kritiske koncentrationer skal antallet af individer som rammes have et omfang så eventuelle letale 1 HAZOP er en analyse hvorigennem der identificeres mulige uønskede hændelser, deres årsager og konsekvenser, samt de sikkerhedsforanstaltninger, der er foretaget for at forhindre, at hændelserne opstår og udvikler sig med uønskede konsekvenser. 35

49 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland eller subletale effekter har en væsentlig påvirkning på det lokale bestandsniveau, således at lokale kriterier for gunstig bevaringsstatus ikke kan opnås. Lægges hertil at der vil være tale om en meget sjælden hændelse, vurderes det, med baggrund i ovennævnte, at det er usandsynligt at de beskrevne uheldsscenarier rummer væsentlige konflikter med udpegningsgrundlaget for de nærliggende EF-fuglebeskyttelsesområder. Øget kvælstofbelastning af terrestriske og akvatiske næringsfølsomme naturtyper Cheminova udleder kvælstofforbindelser i såvel spildevand som emissioner til atmosfæren fra anlæggets luftrenseanlæg, spildevandsanlæg (se nærmere redegørelse VVM-redegørelsens afsnit 6.3 og 6.4,). De atmosfæriske emissioner er anslået til et omfang svarende til at der udledes i størrelsesordenen 835 g kvælstof/time til omgivelserne fra det eksisterende anlæg. Ved en 50 % øgning af produktionen/ energiproduktionen vil kvælstof emissionen øges til 1250 g/time. Der er lavet en basismodel, hvor alle Cheminovas emissionssteder er indlagt. I de aktuelle beregninger af kvælstofemissionen er 8 afkast relevante. Det er luftforbrændingsanlægget, 3 afkast fra spildevandsforbrændingsanlægget, 3 afkast fra kraft-varmeværket og Clausanlægget. Pga. afkasthøjderne er afsætningen størst i en vis afstand fra kilderne. Med baggrund i dette er der fortaget en OML-beregning i et kvadratnet ud til 10 km. fra Cheminova. Med baggrund i de beregnede årlige middelkoncentrationer og depositionsrater (litteraturværdier) er den årlig deposition beregnet. Beregningerne er foretaget med hhv. nuværende produktion og anlæg til produktion af Clodinafop og Abamectin samt for nuværende produktion, og en 50 % øget produktion /6/. For at beregne afsætningen i det nærmeste naturområde med kvælstoffølsom natur er der konservativt anvendt en deposition på 2,5 cm/ sek. Danmarks Miljøundersøgelser har oplyst, at denne værdi svinger mellem 0,5-2,5 cm/sek., afhængig af forholdene. Der er i de gennemførte depositionsberegninger regnet på deposition af både NOx-N og NH 3 -N med udgangspunkt i en konservativ beregning. Generelt viser beregningerne at etableringen af fremtidige projekter samt de to nye produkter (produktion af Clodinafop og Abamectin) medfører ca. 50 % højere depositioner sammenlignet med eksisterende forhold. Depositionen kan på baggrund af OML-modellens årsmiddelværdi omregnes til kg N/ha/år. Resultatet af beregningerne for nuværende produktionsniveau viser, at de største værdier med årlige depositionsrater i størrelsesordenen 0,5-1,0 kg N/ha/år opnås i to nedslagszoner indenfor meters afstand fra Cheminova. For scenariet med 50 % øget produktion, er mønstret de samme som ovenstående. De absolut største afsætninger sker i nærområdet til Cheminova med op til 1-1,5 kg/ha/år. De berørte naturtyper på disse areal omfatter altovervejende strandeng, som har en tålegrænse på kg N/ha/år. Med en baggrundsdeposition på c kg/ha/ år /38/ medfører anlægget således ikke overskridelser af naturtypens tålegrænse. Mængden aftager hastigt med stigende afstand til Rønland. Dette ses bl.a. ved at de to nærmeste kvælstoffølsomme terrestriske naturtyper som der pt. er kendskab til, ved hhv. Røjensø Odde og i Klosterheden Plantage, modtager i størrelsesordenen 0,02-0,03 kg N/ha/år. Dette skal holdes op mod en årlig baggrundsdeposition på ca 8-10 kg N/ha/år /27/. Tålegrænserne for de potentielt berørte kvælstoffølsomme naturtyper ligger på kg N/ha/år /35/. Man taler om, at økosystemets tålegrænse er overskredet, når der sker påviselige forandringer. Depositionen fra det samlede fremtidige anlæg er beregnet til maks.0,03 kg/ha/år svarende til 0,3 % af baggrundsdepositionen. Merdepositionen i forhold til nuværende aktivitetsniveau vil være maks. ca. 0,01 kg N/ha/år, og udgør således mindre end 0,1 procent forøgelse i forhold til baggrundsdepositionen, endda med baggrund i meget konservative beregninger. Da merbidraget ikke medfører overskridelser af naturtypernes tålegrænser, vurderes det, at anlægget ikke vil medføre merdepositioner af betydning og dermed skade de berørte overdrevsområder 36

50 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland i habitatområder ved. bl.a. Røjensø Odde og Klosterheden Plantage. På baggrund af ovenstående beregninger er endvidere foretaget en beregning af kvælstof depositionen over Nissum Bredning for det samlede anlæg. Beregningen viser, at anlægget samlet set over Nissum Brednings 236 km 2 bidrager med en samlet deposition på 1,3-2,3 tons N/år. Dette udgør omkring 1 promille af den årlige gennemsnitsafstrømning fra Nissum Brednings ca. 466 km 2 store opland selv i tørre år med lav afstrømning og deraf følgende lav udvaskning. Jf. Miljøcenter Ringkjøbing (K. Jessen pers. medd.) er udledning for oplandet opgjort til tons N/år i årene Hertil skal ydermere lægges en estimeret årlig atmosfærisk deposition på ca. 220 tons om året. Det atmosfæriske bidrag til yderligere deposition er på den baggrund vurderet ikke væsentlig sammenlignet med de øvrige udledninger til bredningen, og det vurderes at naturtypen større lavvandede bugter og vige ikke vil blive påvirket. Cheminova udleder ydermere på spildevandssiden i størrelsesordenen 9-35 tons N/år til Vesterhavet /17 og 18/. Tidligere beregninger /17/ indikerer at i størrelsesordenen 10 % af spildevandet strømmer med havvandet ind i Nissum Bredning. Dette medfører således at under nuværende forhold tilføres årligt i størrelsesordenen op mod 0,9-3,5 tons til Nissum Bredning. Cheminovas samlede anlæg, skønnes at bidrage med i størrelsesordenen 0,3-3 promille af den årlige kvælstofbelastning i Nissum Bredning. Om end der er meget store usikkerheder ved ovennævnte beregningers grundlag, vurderes det at indikere de reelle størrelsesordener. De to aktuelle produktioner bidrager ikke med nye kvælstofemissioner. Ved nye produktioner i fremtiden vil NOx fra den øgede energi produktion være den væsentligste kvælstof bidrager. Fremtidige produktioner, herunder produktion af Clodinafop og Abamectin vurderes på denne baggrund ikke at skade eller at få væsentlig indvirkning på muligheden for at opnå/bevare gunstig bevaringsstatus for naturtype 1160 i Nissum Bredning. Øget deposition af miljøfarlige stoffer Det er vist, at afsætningen af aktivstoffer via luft i det omgivende miljø er meget lille, og at vandkvalitetskravene til aktivstoffer både med den nuværende og med en fremtidig øget produktion kan overholdes. Det vurderes derfor, at luftforureningen fra Cheminova ikke vil påvirke bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som de omkringliggende Natura områder er udpeget for. Bilag IV-arter Strandsumpene som udgør artens primære yngle- og fourageringshabitat vurderes ikke væsentligt berørt af de fremtidige aktiviteter, herunder produktion af Clodinafop og Abamectin, hverken gennem direkte fysiske indgreb eller indirekte påvirkninger i form af f.eks. udledning af fremmedstoffer, atmosfærisk deposition mv. Strandtudse er en af vores hurtigste og længst vandrende padde-arter. Med årlige livsrumsafstande på op mod 1000 meter og langtidsspredninger på op til 4 km er der god sandsynlighed for at der endnu er ganske god udveksling mellem strandtudsebestandene på Harboøre Tange og Rønland 37

51 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Grå klit og grønsværsklit findes stadigt på mindre partier langs sydsiden af Rønland uden for fabriksarealerne. Naturtypen, som er meget almindelig langs størstedelen af den jyske vestkyst, er blandt de næringsfølsomme naturtyper. Det vurderes på den baggrund at der ikke vil være strengt beskyttede dyre- eller plantearter som vil kunne blive påvirket af projektet, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Nationale beskyttelsesinteresser Der er ikke aktuelt anlægsarbejder eller tilhørende aktiviteter, som vil medføre direkte fysiske påvirkninger ind i disse beskyttede naturtyper. Endvidere er der i Lokalplan nr. 127 udlagt et byggefelt, som sikrer, at de beskyttede naturtyper ikke påvirkes. På en række af arealerne på Rønland sker der øgede kvælstofdepositioner som resultat af anlæggets øgede kvælstofemmisioner. De absolut største afsætninger sker i nærområdet til Cheminova med op til 1-1,5 kg/ha/år. De berørte naturtyper på disse areal omfatter arealer i Nissum Bredning eller strandeng. Sidstnævnte har en tålegrænse på kg N/ha/år. Med en baggrundsdeposition på c kg/ha/år /38/ medfører anlægget således ikke overskridelser af naturtypens tålegrænse. På en række arealer på den sydlige del af Rønland med arealer, som rummer en mosaik af kystklit-typer, vil de øgede kvælstofemissioner fra anlægget jf. OML-beregningerne få en årlig merbelastning på i størrelsesordenen 0,3-0,7 kg N/ha/år. For alle klittyperne er der under nuværende forhold en baggrundsdeposition på 8-10 kg N/ ha/år, som ligger på/over mindsteniveauet og under den øvre grænse på tålegrænsen for områderne med karakter af grønsværklit og grå klit hvor tålegrænsen er fastsat til omkring 7-12 kg N/ha/år De øvrige klit-typer har tålegrænser over 10 kg N/ha/år. Det kan konstateres at områderne endnu er i gunstig bevaringstilstand hvorfor tålegrænserne ikke vurderes overskredet. Den kumulative effekt fra kvælstofemissionen er meget beskeden Afhjælpende foranstaltninger Der er i forhold til spildevand, luft- og luftemissioner og risikoforholdene indarbejdet en lang række arbejdsprocedurer, som sammen med moniteringsprogrammer en 38

52 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland lang række steder på anlægget, skal medvirke til at sikre at udledningerne fastholdes inden for rammerne af den gældende miljøgodkendelse. Cheminova tilstræber endvidere i samarbejde med den ansvarlige miljømyndighed løbende at forbedre og optimere produktions- og rensningsprocesserne så anlæggets miljøpåvirkninger minimeres. Nærmere beskrivelser af disse tiltag fremgår af VVM-redegørelsens afsnit 6.3, 6.4 og 6.9. Det vurderes, at de typer af anlægsudbygninger som pt. vurderes at komme på tale ikke rummer risiko for væsentlige konflikter med Natura2000-beskyttelsesinteresserne Konklusion Det er vurderet, at projektet på det foreliggende grundlag ikke vil medføre skadelige påvirkninger af fuglearter, som de omliggende fuglebeskyttelsesområder er udpeget til at beskytte og følgelig ikke vil skade områderne integritet. Alle aktiviteterne i forbindelse med projektet er knyttet til trafik med råvarer og slutprodukter ad eksisterende bane- og vejanlæg. Selve anlægget er med sin placering i de eksisterende fabriksanlæg vurderet ikke at medføre påvirkninger af internationale beskyttelsesområder, hverken isoleret set eller kumuleret i anlægs- eller driftsfasen. Dette er vurderet med baggrund i, at støjpåvirkninger og arbejdsaktiviteter på anlægget, som kunne tænkes at have forstyrrende effekter ud over fabriksarealerne mod de beskyttede områder, ikke vil skille sig væsentlig ud fra de eksisterende påvirkningsniveauer, og dermed ikke vil medføre en øget påvirkning af fuglebeskyttelsesområderne. Det er vurderet, at udledningen af kølevandet højest vil have en lille effekt på ålegræs umiddelbart ud for kølevandsudledningen, mens kølevandet ingen skadelig effekt vil have på ålegræs indenfor Fuglebeskyttelsesområde Nr. 39. Der vurderes ikke at være skadelig påvirkning af ålegræs som karakterart for naturtypen 1160 større lavvandede bugter og vige som omfatter hovedparten af Nissum Bredning. Kvælstofemissionen fra det samlede anlæg vil ca. stige med 50 % ift. eksisterende. Den store bidragsyder er i den sammenhæng NOx-N, som har en lav afsætningsrate i terrænet. Endvidere er der i de pågældende områder meget lav ruhed, hvilket yderligere medvirker til en reduce-ret afsætningsrate. De nærmeste kvælstoffølsomme naturtyper på land er beliggende på Røjensø Odde. I dette område er merdepositioner beregnet til i størrelsesordenen g N/ha/år på de pt. kortlagte kvælstoffølsomme NATURA2000 naturtyper. Med en baggrundsdeposition i området på kg N/ha/år, og en tålegrænse på kg N/ha/år /34, 35/ vurderes det, at anlægget ikke vil medføre merdepositioner af betydning og dermed ikke vil skade de berørte overdrevsområder i habitatområder ved. bl.a. Røjensø Odde og Klosterheden Plantage. En samlet årlig deposition af kvælstof fra Cheminova over Nissum Bredning på godt 1 tons som følge af det samlede anlægs emissioner, er vurderet af marginal betydning sammenholdt med en årlig udledning fra oplandet på tons N. Bilag IV-arten Strandtudse og 3-beskyttede arealer forekommer på Rønland. Det vurderes, at de planlagte aktiviteter med afledte emissioner ikke vil medføre negative påvirkninger på forekomsterne af disse. 6.2 Jord og grundvand Eksisterende forhold Jord Rønland ligger i et område, hvor der ikke findes væsentlige drikkevandsinteresser. Området er udlagt som industriareal og kortlagt efter lov om forurenet jord på vidensniveau 2. Nye anlæg vil således ikke være i konflikt med grundvandsinteresserne. Den terrænnære geologiske lagfølge på Rønland kan sammenfattes således: I de øverste 9-10 m findes en blandet lagfølge af hovedsageligt flyvesand og marint sand, med varierende indslag af tørv, silt og gytje. Omkring 9-10 m u.t. følger et m tykt lerlag, der i boringerne er beskrevet som marint ler, smeltevandsler eller moræneler alt efter beliggenheden i området. Det grundvand, der eventuelt måtte findes i de øvre sandlag, vil ikke være af en kvalitet, der nogensinde vil blive overvejet at anvende til drikkevand. 39

53 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Under det øvre dæklag (lerlaget beskrevet ovenfor) findes varierende, ikke særligt tykke lag af ler, sand og grus, og omkring m u.t. går lagene over i kalk og herunder evaporitter. Der ligger en salthorst under Rønland. Undersøgelser i slutningen af 70 erne har vist, at der er forurenet jord i flere områder som følge af tidligere aktiviteter med kemisk produktion. Virksomheden iværksatte i begyndelsen af 80 erne et afværgeprojekt, hvor forurenet grundvand pumpes op og renses, inden vandet ledes ud i Vesterhavet sammen med virksomhedens rensede spildevand. Oppumpningen foretages for at hindre udadrettede grundvandsbevægelser i områder med forurenet jord. Grundvand Cheminova modtager vand fra henholdsvis eget indvindingsanlæg samt fra Engbjerg Vandværk, som er en kommunal vandforsyning. Cheminovas eget vandindvindingsområde findes øst for Harboøre i området omkring Tolum-Engbjerg. Kildefeltet omfatter 4 indvindingsboringer, der indvinder størstedelen af det vand, der anvendes på Cheminova. Der er en samlet indvindingstilladelse på 1 mio. m 3, der ikke udnyttes fuldt ud. Kildepladsen er udlagt i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Kildepladsen samt grundvandskvaliteten er nærmere undersøgt, og der er på denne baggrund etableret kontrolleret pumpestyring, således at der ikke pumpes for hårdt og uregelmæssigt i kildefeltet. Vandkvaliteten er i visse områder ikke umiddelbart egnet som produktionsvand, idet der er konstateret brunt vand (højt humusindhold) samt forhøjet chlorid-indhold. Det indvundne vand ledes til eget vandværk på Cheminova, hvor det gennemgår en simpel vandbehandling gennem sandfilter, inden vandet opbevares i rentvandsreservoir og senere ledes til produktionsafsnittene. Se faktaboks 6.2. Alt vand fra eget vandindvindingsområde anvendes som produktionsvand og er adskilt fra sanitært vand. Vand til sanitære formål kommer fra det kommunale vandværk i Engbjerg. Vandværket er placeret sydøst for Harboøre og leverer, foruden til Cheminova, vand til Harboøre og Thyborøn byer. Der er en indvindingstilladelse på 1,3 mio. m 3, som ikke udnyttes fuldt ud. Der indvindes ca m 3 /år. Indvindingsområdet er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser. Vandet fra Engbjerg Vandværk er af høj kvalitet og gennemgår en simpel vandbehandling, før det ledes til forbrugerne. Fakta-boks Simpel vandbehandling: Virkninger i anlægsfasen Jord De bygninger, der måtte blive opført i fremtiden, vil blive etableret på arealer, der overordnet er kortlagt som forurenet på vidensniveau 2. Ved anvendelse af arealerne vil der i hvert tilfælde blive foretaget en vurdering, så det sikres, at anvendelsen af arealet er forsvarlig. Grundvand I forbindelse med nyanlæg af produktioner eller opstart af nye produktioner på eksisterende anlæg kan der blive tale om anvendelse af vand i forbindelse med byggeri og/eller oprensning af eksisterende produktionsudstyr. Denne mængde vil dog være meget lille i sammenligning med den mængde vand, der anvendes i resten af produktionen. Der vil kunne anvendes vand fra såvel egne boringer som fra eksterne kilder. I forbindelse med de 2 beskrevne nye produktioner vil der i anlægsfasen ikke være tale om nævneværdig ændring i vandforbruget. Simpel vandbehandling omfatter 3 behandlingsmetoder af grundvandet, således at det er anvendeligt som drikkevand: Iltning, hvorved iltindholdet øges i vandet (smagsforbedrende) samtidig fjernes jern og mangan (udfældning), metan, svovlbrinte og kuldioxid (afgasning) fra vandet Filtrering gennem granulært filtermateriale (bortset fra aktivt kul), oftest sand i forskellig kornstørrelse, hvorved jern- og manganpartikler udfældes samt ammonium-fjernelse ved bakteriologisk aktivitet (nitrifikation) Evt. neutralisering af aggressivt kuldioxid 40

54 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Virkninger i driftsfasen Jord Ved drift vil der blive foretaget sikkerhedsvurderinger, der skal medvirke til en minimering af risiko for spild, således at forurening af jordarealer undgås. Grundvand Ved omlægning af produktionsprocesser på eksisterende anlæg vil der altid være en forudgående analyse af forbruget af produktionsvand. Ved udskiftning af produktionsprocesser vil vandbehovet ikke ændres væsentlig, idet en proces erstatter en anden proces. Ved opstart af nye processer vil et øget vandforbrug kunne komme på tale med et øget pres på eksisterende kildefelter til følge. Muligheden for at supplere med vand fra andre kilder er derfor undersøgt. Lemvig Kommune har i planlægningen af vandforsyningen til Cheminova taget højde for et eventuelt merforbrug. Der er mulighed for med den nuværende rørføring at øge vandleverancen fra Engbjerg Vandværk væsentligt og udover den nuværende vandindvindingstilladelses mængde på Engbjerg Vandværk. Dette betyder, at det umiddelbart er muligt at øge vandkapaciteten på Cheminova med ca. 50 %. Hvis en yderligere øgning af vandkapaciteten vil blive nødvendig, er der i vandplanerne for Lemvig Kommune indlagt mulighed for at inddrage grundvandsressourcen i Klosterheden Plantage og forbinde den med Engbjerg Vandværk. Herved øges kapaciteten væsentligt. Med den forhåndenværende rensekapacitet på Engbjerg Vandværk på 500 m 3 /h er der derfor mulighed for at øge vandforbruget yderligere på Cheminova. De 2 beskrevne nye produktioner vil ikke påvirke vandforbruget i væsentlig grad, idet begge produktioner erstatter tidligere produktioner Kumulative effekter Jord Ved anlæg og drift af eksisterende og fremtidige produktioner ventes ingen kumulativ effekt, idet nye produktioner og anlæg indrettes således, at driften ikke vil medføre yderligere forurening af jorden. Grundvand De 2 nye produktioner vil ikke få en kumulerende effekt på vandforbruget på virksomheden, idet de erstatter andre produktioner. Ved opstart af yderligere produktioner samt ved eventuelle udvidelser af eksisterende produktioner samt andre processer på virksomheden vil en kumulativ effekt kunne opstå, idet et øget behov for procesvand må kunne forventes Afhjælpende foranstaltninger Jord Der er etableret et afværgeprojekt med rensning af forurenet grundvand. Dette projekt vil også i fremtiden være i drift. Grundvand For at spare på drikkevandsressourcen, er der i Cheminovas miljøvilkår indarbejdet et krav om, at der anvendes overfladevand i processer, hvor dette er muligt. Denne anvendelse vil kunne udvides efter tekniske og økonomiske vurderinger ved fremtidige produktioner. Et voldsomt øget behov for vand vil kræve, at der sker fuld udnyttelse af eget samt kommunalt kildefelt og yderligere inddragelse af endnu et kommunalt kildefelt Monitering Jord Cheminova foretager i forbindelse med afværgeprojekter en regelmæssig og omfattende monitering og afrapportering, jf. miljøgodkendelsen. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for yderligere overvågning i relation til etablering af nye fremtidige anlæg. Grundvand Miljøcenter Ringkøbing foretager en løbende overvågning af kvalitet og mængde af grundvand i området. Der er foretaget undersøgelser af geologien, hydrogeologien samt af grundvandskvaliteten i området omkring Tolum, hvorved det er vurderet, at der ikke er mulighed for yderligere udbyggelse af kildefeltet og dermed øget mulighed for grundvandsindvinding i området. Miljøcenter Ringkøbing har endnu ikke afsluttet kortlægningen af området omkring Engbjerg, denne vil først blive færdiggjort i Det er dog vurderet, at der med den nuværende viden heller ikke her 41

55 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland vil være mulighed for en yderligere udvidelse af dette kildefelt. Der er foretaget kortlægning af grundvandsressourcerne omkring samt syd for Lemvig. Dette har vist en god og rigelig grundvandsressource omkring Klosterhede Plantage. Herfra vil der kunne hentes drikkevand, der kan ledes videre til Cheminova. Hvis en væsentlig udvidelse af vandforbruget vil blive nødvendig, er ledningsnettet til sanitært vand allerede dimensioneret til at kunne levere en væsentlig større mængde vand end, hvad der leveres i Konklusion Jord Fremtidige anlæg kan placeres på arealer på Rønland efter forudgående vurdering af området således, at det sikres, at etablering og drift ikke medfører risiko for påvirkning af medarbejderes helbred eller at der opstår anden uønsket miljøpåvirkning af omgivelserne. Drift af fremtidige anlæg vurderes med baggrund i de trufne sikkerhedsprocedurer for håndtering af råvarer og færdigprodukter, kun i ringe grad at rumme risiko for nye jordforureninger. Grundvand En udvidelse af produktionen på Cheminova med de 2 nævnte stoffer vil ikke kræve en øget tilledning af drikkevand til virksomheden, hverken fra eget eller fra kommunalt kildefelt. En fremtidig udvidelse/ændring af produktionen vil kunne kræve en øget tilledning af vand. Denne situation har Lemvig Kommunes vandværker allerede taget højde for, idet der i den kommunale vandforsyning er indbygget en reserve, der kan opfylde en væsentlig øgning af vandforbruget på Cheminova. 6.3 Luftemission Eksisterende forhold Cheminova udleder luft fra rumventilationer, skrubbersystemer mv. på procesanlæg, chlorhal, kraftvarmeværk, biologisk renseanlæg, spildevandsforbrænding, clausanlæg samt fra et centralt luftforbrændingsanlæg. Luften kan indeholde forskellige stoffer, som anvendes eller dannes i anlæggene. Stofferne er opdelt i grupper i henhold til Miljøstyrelsens Luftvejledningen, og emission samt immission (se faktaboks 6.3A) af de enkelte stoffer skal til hver en tid overholde de krav, der er stillet i virksomhedens miljøgodkendelse, som er baseret på Luftvejledningen. Rumventilationer For at sikre at evt. udslip af giftige og/eller brandfarlige/eksplosionsfarlige stoffer ikke skader de personer, der opholder sig i produktionsrummene, er alle bygninger med procesanlæg udstyret med rumventilationer, der sikrer en stor luftudskiftning under driften. Luften vil kun indeholde meget små mængder kemiske stoffer og i koncentrationer, som altid vil ligge under de grænseværdier, der stilles i forhold til arbejdsmiljøet. Desuden sikres det ved regelmæssige eftersyn, at alle samlinger, pakninger m.v. er tætte, således der ikke kommer unødige emissioner ud i rumluften med efterfølgende dårligt arbejdsmiljø samt emission til miljøet til følge. Skrubbersystemer På enkelte anlæg samt i chlorhallen findes skrubbersystemer, der renser reaktorudluftninger samt fortrængningsluft fra tanke, inden luften udledes via skorsten til atmosfæren. Kraftvarmeværk Produktion af varme, strøm og damp til virksomheden sker i eget kraftvarmeværk primært ved forbrænding af naturgas. Luftemissioner fra kraftvarmeværket udledes via skorstene. Biologisk renseanlæg Luft og lugt fra det biologiske renseanlæg ledes via en skrubber til skorsten. Spildevandsforbrænding Spildevandsforbrændingen er tilknyttet et enkelt procesanlæg, hvor det behandler spildevandet fra processen. Luften fra forbrændingen ledes via et skrubbersystem igennem et filter til opsamling af dråber og støv og efterfølgende via skorsten til det fri. Clausanlæg Clausanlægget er tilknyttet et enkelt procesanlæg, hvor det behandler luftafkastet fra processerne. Clausanlægget består af en forbrændingsovn, et katalysatortårn, en efterforbrændingsovn og en skrubber. 42

56 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Centralt luftforbrændingsanlæg Alle væsentlige afkast fra virksomhedens øvrige procesanlæg ledes til forbrænding i et centralt luftforbrændingsanlæg via et 2- strenget system. Luften afbrændes med naturgas som støttebrændsel og ledes via et skrubbersystem til skorsten. Figur viser det 2- strengede system med angivelse af de tilsluttede anlæg. Generelt vil luftforbrændingsanlægget destruere lugtende og miljøfarlige stoffer. Erfaringstal fra anlægget viser, at lugt samt mængden af andre indholdsstoffer reduceres 98 %. Egenkontrol I virksomhedens miljøgodkendelse er det fastsat, at der skal gennemføres egenkontrol mindst hvert 2. år på alle relevante luftemissionskilder på virksomheden. Eksempler kan ses i det grønne regnskab på Den samlede emission er opgjort på baggrund af emissionsmålingerne. Spredningsfaktoren er beregnet på grundlag af emissionsmålingerne og fastlagte B-værdier, som er grænseværdier for virksomhedens bidrag til koncentrationen af luftforurenende stoffer uden for virksomhedens skel. På grundlag af spredningsfaktoren er de mest kritiske stoffer udvalgt til OMLberegning. Se evt. infoboks 6.3.A. De mest kritiske stoffer er de stoffer, der kræver størst luftfortynding for at opfylde B-værdien. Eksempler på udvalgte stoffer samt udførte OML-beregninger: Stof Maks. koncentration udenfor skel Beregnet (OML) mg/m 3 B-værdi mg/m 3 Monoglym 0,0002 0,001 M-PMP 0, ,007 MP-2 0,0002 0,01 PH 3 0,0003 0,001 NOx 0,02 0,125 NH 3 0,0006 0,3 LUFTFORBRÆNDINGSANLÆGGET SYDSTRENG NORITSTRENG CYFOS TAPPERI NORD SVOVLANLÆG PNF ANLÆG NORITANLÆG FYFANON TAPPERI SPILDEVANDS- SKRUBBER GCH MULTI OG REG RAFF. P1 FYFANON DMT P3 ANLÆG DAMPPLADS- SKRUBBER TRIAZOL Figur Cheminovas centrale luftforbrændingsanlæg. 43

57 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland INFOBOKS 6.3 A: REGULERING AF LUFTEMISSIONER Jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen reguleres den enkelte virksomheds luftemissioner typisk ved to sæt forskellige grænseværdier: Emissionsgrænseværdi, der er en grænseværdi for et givet stof i den luft, virksomheden sender ud gennem et afkast. Emissionsgrænseværdien gælder for hvert enkelt afkast og bestemmes typisk ved målinger. B-værdi (bidragsværdi), der er en grænseværdi for den enkelte virksomheds maksimale bidrag til tilstedeværelsen af et forurenende stof i omgivelserne uden for virksomheden. Dette bidrag kaldes også immission og beregnes typisk i højden 1,5 m over jordoverfladen. Spredningsfaktor, der er udtryk for den luftmængde, som afkastet/stoffet hvert sekund skal opblandes jævnt med for at blive fortyndet til B-værdien. Beregnes ved at dividere emissionen (kildestyrke mg/sek) med B-værdien (mg/m 3 ) Virksomhedens bidrag til omgivelserne beregnes ud fra fastlagte emissioner for hvert afkast. Beregningen foretages ved hjælp af en beregningsmodel, OML-modellen. OML står for Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodel. B-værdien gælder udenfor virksomhedens skel. B-værdiernes størrelse i mg/m 3 for de enkelte forekommende stoffer er fastlagt af Miljøstyrelsen efter procedurer og principper for fastsættelse af grænseværdier for kemiske stoffer. B-værdierne gælder uanset baggrundskoncentrationen. Virksomhedens bidrag til omgivelserne beregnes ud fra fastlagte emissioner for hvert afkast. Beregningen foretages ved hjælp af en beregningsmodel, OML-modellen. OML står for Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodel. B-værdien gælder udenfor virksomhedens skel. B-værdiernes størrelse i mg/m3 for de enkelte forekommende stoffer er fastlagt af Miljøstyrelsen efter procedurer og principper for fastsættelse af grænseværdier for kemiske stoffer. B-værdierne gælder uanset baggrundskoncentrationen. 44

58 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Emissionsmålinger og OML-beregninger på øvrige aktiviteter viser, at eksisterende rensemetoder er tilstrækkelige på fungerende anlæg. Udetid Udetid opstår, når et af anlæggene, f.eks. af sikkerhedsmæssige årsager (eksplosiv gasblanding), kortvarigt ikke fører luften til rensning. Udetid må ikke udgøre mere end 2,5 % af driftstiden. En række anlæg lukkes ned i tilfælde af udetid. Virksomheden havde i 2007 en samlet udetid på 1,9%. Deposition Deposition er et udtryk for, hvor stor stofafsætningen af et givent stof er i omgivelserne, der både kan være i vandmiljøet og på land. Det er undersøgt, hvor stor afsætningen, og dermed belastningen er af aktivstoffer i det omgivende miljø. Desuden er belastningen med kvælstof beregnet. Se i øvrigt faktaboks 6.4A vedrørende vandkvalitetskrav. Der er udført beregninger på det aktivstof, der har vist krav om størst fortynding (ca. 300 gange) i forhold til de givne vandkvalitetskrav. Fortyndingen angiver, hvor mange gange stoffet med den givne emission skal opblandes i vand for at overholde vandkvalitetskravet. Stoffet er m-pmp, der er et aktivstof anvendt som insekticid. Depositionshastigheden for m-pmp samt for andre aktivstoffer er ikke kendt. I stedet er beregnet, hvilken koncentration, der vil være i vandfasen, når der er ligevægt mellem vand og koncentrationen i luften beregnet som årsmiddelværdi med OML-modellen. Ligevægtsberegningen viser en ligevægtskoncentration på 7,12*10-8 g/m 3, hvilket er ca. 30 % lavere end vandkvalitetskravet til m-pmp på 1*10-7 g/m 3. Denne koncentration er ca gange mindre end den, der bruges ved sprøjtning til bekæmpelse af insekter. De øvrige aktivstoffer kræver en meget mindre fortynding (op til ca. 40 gange), og emissionen heraf vil således ikke medføre bidrag, som kommer i nærheden af vandkvalitetskravene. Beregningerne på deposition er foretaget på et grundlag, hvor der er antaget en konstant emission af stofferne hele året. Dette er i praksis ikke tilfældet, idet der er kortere eller længere perioder, hvor produktionsanlæg ligger stille, og således ikke udsender stoffer til luften. Depositionsberegningerne viser derfor et absolut ydertilfælde for stofferne. Emission af m-pmp sker f.eks. kun ca. 3 måneder pr år. Det kan derfor konkluderes, at den nuværende emission af aktivstoffer til luften ikke kan forventes at påvirke miljøet i omgivelserne i negativ retning. Den samlede kvælstofbelastning er beregnet som sum af deposition af ammoniak og nitrogenoxider (NOx). Den samlede deposition udgør et bidrag i størrelsesordenen 0,02-1,5 kg N/ha/år. Dette skal ses i sammenligning med den naturligt forekommende kvælstofdeposition, der for områderne omkring Harboøre Brednings er på mellem 8 og 10 kg : Skov og Naturstyrelsen: Opdatering af ammoniakmanualen /25/ Afsætningen af kvælstof er beregnet ud i en afstand af 10 km og viser, at de største afsætninger sker indenfor 500 m fra virksomheden og er på ca. 0,5 kg N/ha/år. Afsætningen tager hurtigt af ud over Nissum Bredning. Bredningen er det nærmeste beliggende følsomme vandområde på linie med de nærmeste kendte kvælstoffølsomme landarealer, som ligger ved Røjensø Odde. Afsætningen af kvælstof over Nissum Bredning er beregnet gennem GIS-baseret arealopgørelse inden for 1 g isolinier over Bredningen. I en afstand af 10 km fra centrum på Rønland er depositionen nede på ca. 0,02 kg N/ha/år. Der er nærmere redegjort for beregninger, resultater og vurderinger ift. naturinteresserne i afsnit Virkninger i anlægsfasen I forbindelse med nyanlæg af produktioner vil virksomhedens luftemissioner ikke blive påvirket i anlægsfasen, ud over almindeligt forekommende byggeaktiviteter. De to nye produktioner vil ikke bidrage med yderligere luftemission i anlægsfasen, da aktiviteter i anlægsfasen vil bestå i ændringer af rørføringer Virkninger i driftsfasen Under drift af proces- og hjælpeanlæg vil der altid være emissioner til luften. Disse emissioner vil søges begrænset mest muligt ved hjælp af anvendelse af bedste tekniske foranstaltninger samt ved anvendelse af bæredygtige brændselstyper. Ved idriftsættelse af nye produktioner, uanset om der er tale om nyanlæg eller omlægning af 45

59 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland eksisterende processer, bliver der forud for produktionsopstart foretaget en undersøgelse af den luftemission, der måtte komme i forbindelse med produktionen. Dette indebærer undersøgelse af stoffer, bestemmelse af mængder og indplacering i stofgrupper iht. Luftvejledningen. Der vil desuden blive foretaget en vurdering af stoffernes indvirkning på forbrændingsprocessen i luftforbrændingsanlægget samt på afkastet fra det biologiske rensningsanlæg. Derpå vil der blive foretaget en vurdering af behovet for eventuel yderligere rensning f.eks. i skrubbersystem forud for udledning til atmosfæren eller til det centrale luftforbrændingsanlæg, så virksomheden til enhver tid overholder gældende grænseværdier. Grænseværdierne fastsættes i miljøgodkendelsen og baseres på Luftvejledningen. Idriftsættelse af de to nye produktioner, Abamectin og Clodinafop, vil generere stoffer til både rumventilation og til luftforbrændingsanlægget. Der er dog tale om typer af stoffer, der allerede anvendes på anlægget, og som allerede behandles i luftforbrændingsanlægget. De to produktioner erstatter andre produktioner med lignende stoffer, og der vil derfor ikke være en væsentlig ændring i den samlede emission fra hhv. rumventilationer og fra luftforbrændingsanlægget. Der tilledes ikke spildevand fra processerne til det biologiske renseanlæg, hvorfor der ikke vil genereres luftemissioner med stoffer fra de nye produktioner til afkastet på det biologiske renseanlæg. En øgning af antallet af procesog hjælpeanlæg samt øgning af produktionsmængder på eksisterende produktionsanlæg vil medføre en øgning i forbruget af el og damp. Den øgede mængde kræver en øget produktion på kraftvarmeværket med en øget kvælstofbelastning til følge. Der er foretaget beregninger med OML, hvor der er indregnet øgede belastninger med både miljøfremmede stoffer og kvælstof på 50 % og derover. Disse beregninger viser, at selv med en øget emission på 50 % vil B-værdierne være overholdt. Dette gælder både for miljøfremmede stoffer og for kvælstofemissionen. Kvælstofdepositionen vil øges ved en øgning af emissionen og er ved beregning bestemt til at øges i størrelsesordenen 0,01 kg/ha/år i 10 km afstand fra Rønland ved Røjensø. I forhold til baggrundsdepositionen beskrevet i afsnit 6.3.1, vil der stadig være tale om meget små mængder Kumulative effekter Kumulation af stoffer kan ske dels fra eksterne kilder og dels fra interne kilder. Ved eksterne kilder vil der kunne bidrages med kvælstof samt andre miljøfremmede stoffer fra f.eks. landbrug og industri. Kvælstofniveauet indregnes i de samlede emissionsbetragtninger som et baggrundsniveau. Dette niveau er kendt, idet det fastsættes årligt for forskellige egne af Danmark af DMU, Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrundsniveauet for andre stoffer fra eksterne kilder er ikke kendt, men i forhold til en kumulativ effekt er baggrundsniveauet vurderet til at være meget lille. Dette er primært begrundet i, at den overvejende del af de stoffer, der håndteres på Cheminova, ikke findes på andre industrianlæg eller anvendes af landbrug i nærheden af virksomheden. For bestemmelse af en kumulativ effekt i forbindelse med nye produktioner og udvidelser af eksisterende aktiviteter, vil den samlede emission fra interne eksisterende anlæg altid indgå i betragtningerne. Derved opnås et samlet billede af, hvorledes luftemissionerne vil påvirkes ved produktionsændringer. De fleste procesafkast samles i det tidligere beskrevne 2-strengede system, der leder den samlede procesluft til luftforbrændingsanlægget. Også ved fremtidige nyanlæg og omlægning af produktioner, vil dette være tilfældet. Kapaciteten på det centrale luftforbrændingsanlæg tages med i betragtning, når nye produktioner og processer introduceres. Ligeledes tages det med i betragtning, hvorvidt luftstrømmen fra processerne skal have en forudgående behandling på det enkelte anlæg, inden den ledes videre. Derved sikres det, at det altid vil være muligt at behandle den emission, der kommer fra de enkelte anlæg. For de 2 nye produktioner vil der kun blive tale om en begrænset kumulativ effekt, idet produktionerne erstatter andre produktioner med lignende stoffer. 46

60 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Afhjælpende foranstaltninger Ved nyanlæg samt omlægning af eksisterende produktioner vil der være en forudgående vurdering af, hvilke emissioner, der kan komme på tale ved produktionen. Samtidig vil der ske en vurdering af, hvorledes emissionerne minimeres mest muligt, samt hvilken teknik der bør anvendes for at opnå den bedste rensning. Dette er med til at sikre, at emission fra processer altid er mindsket mest muligt og at der anvendes den bedste teknologi, således at fastsatte grænseværdier overholdes. Procesluft behandles først i en lokal skrubber, inden den ledes videre til det centrale luftforbrændingsanlæg. Her forbrændes luften ved 850 C, hvorved luften renses ca. 98 % for såvel kemiske stoffer som lugt. Der er fastsat vilkår for driften af luftforbrændingsanlægget i samspil med de forskellige produktionsanlæg. Det er dermed fastlagt, hvilke anlæg eller delprocesser der skal være koblet til luftforbrændingsanlægget under drift. De to anlæg til produktion af Abamectin og Clodinafob skal således også være tilkoblet luftforbrændingsanlægget under drift. I tilfælde af driftsmæssige forstyrrelser kan et anlæg falde ud, den ene af de to hovedstrenge til luftforbrændingsanlægget kan falde ud, eller selve luftforbrændingsanlægget kan falde ud. I sådanne situationer opereres med begrebet udetid. Virksomheden har tilladelse til at være i drift under udetid fra luftforbrændingsanlægget i max. 2,5 % af den årlige driftstid. Det er fastlagt, at bestemte anlæg og delprocesser straks skal lukke ned ved udfald fra luftforbrændingsanlægget for at undgå uønskede emissioner af miljøskadelige stoffer under udetid. For de to nye produktioner er det vurderet, at de emissioner, der måtte afgives fra produktionsprocessen under eventuel udetid, er så små, at de ikke vil have en egentlig indvirkning på det samlede bidrag fra virksomheden Monitering Der foregår konstant et omfattende kontrolmåleprogram på alle afkast på virksomheden omfattende det centrale luftforbrændingsanlæg, skrubbere på anlæg, spildevandsforbrænding, kraftvarmeværk og rumventilationer samt fortrængningsluft. Efter idriftsættelse af nye produktioner suppleres måleprogrammet med måling af nye stoffer i tilgang og afkast. Dette vil også være tilfældet for de to nye produktioner, der vil indgå i måleprogrammet på lige fod med allerede eksisterende. I virksomhedens miljøvilkår er det desuden fastsat, at der efter opstart af nye produktioner gennemføres en screeningsmåling til kortlægning af, om emissionerne er som forventet i ansøgningsmaterialet. Denne måling skal danne grundlag for, hvilke stoffer, der skal med i de vilkårsfastsatte dokumentationsmålinger, der udføres hvert andet år på alle produktionsanlæg. Samme procedure vil blive fulgt ved fremtidige nye produktioner Konklusion Alle fremtidige aktiviteter vil blive indrettet med henblik på, at luftemissionen fra virksomheden altid vil kunne overholde de gældende vilkår i miljøgodkendelsen. Produktionen af Clodinafop og Abamectin vil ikke få nogen indflydelse på de allerede eksisterende emissioner fra virksomheden. Det er ved hjælp af OML-beregninger vist, at der med de nuværende forhold på virksomheden, er god margin i forhold til de gældende B-værdier. Nyanlæg og omlægning af processer vurderes forud for igangsætning, således at der er sikkerhed for kapacitet på de enkelte renseforanstaltninger. Virksomheden vil således også fremover kunne overholde alle B-værdier med god margin. Det er ligeledes vist, at kvælstofafsætningen i det omgivende miljø ikke bidrager væsentligt i forhold til baggrundsafsætningen og ligger langt under tålegrænserne for naturen, selv med en 100 % forøgelse af energiproduktionen svarende til en væsentlig udvidelse af produktionen. Det er desuden vist, at afsætningen af aktivstoffer i det omgivende miljø er meget lille, og at vandkvalitetskravene til aktivstoffer både med den nuværende og med en fremtidig øget produktion kan overholdes. Det vurderes derfor, at luftforureningen fra Cheminova ikke vil påvirke bevaringsstatus for de arter 47

61 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland og naturtyper, som de omkringliggende Natura 2000-områder er udpeget for. 6.4 Spildevand Eksisterende forhold Virksomheden udleder spildevand i form af returkølevand til Nissum Bredning samt overfladevand og renset processpildevand til Vesterhavet. Kølevand Kølevandssystemet er delt i to adskilte systemer: internt og eksternt. Det interne kølevand cirkuleres i et lukket system, der indirekte køler aktuelle processer i produktionen. Denne kølevandsstrøm køles derefter indirekte af det eksterne kølevand (fjordvand), som hentes i Nissum Bredning og pumpes tilbage hertil. Årsforbrug har hidtil ligget på ca. 50 mio. m 3. I Cheminovas Miljøgodkendelsen fra 2005 er der fastsat krav om, at kølevandstemperaturen som årsgennemsnit højst hæves 9 C og aldrig mere end 15 C. Kontrolmålinger viser at temperaturstigning af kølevandet overholder dette krav. Kølevandet må ikke tilføres kemiske stoffer, som stammer fra virksomheden. Overfladevand Overfladevand ledes i hovedparten af tiden til det biologiske rensningsanlæg. Der er mulighed for at lede overfladevand uden om det biologiske rensningsanlæg i tilfælde af store nedbørsmængder. Dette må kun ske, når overfladevandet er dokumenteret uforurenet. Overfladevandet må ikke indeholde kemiske stoffer, som stammer fra virksomheden. Der opsamles desuden regnvand til erstatning af grundvand i flere processer. Processpildevand Virksomheden har indrettet forbehandling af spildevand og rensning af samme i det biologiske rensningsanlæg. De stoffer, der findes i spildevandet er primært nedbrydningsprodukter fra produktionerne. Renset processpildevand udledes via to parallelle udløbsrør på ca. 10 meters dybde i en afstand fra kysten på 600 meter. Rørene er forsynet med diffusorer, som sikrer en god spredning af spildevandet. Udløbet styres ved pumpedrift, så der enten er pumpedrift eller pumpestop. Herved sikres det, at hastigheden altid er mindst 8 m/sek. Under de givne betingelser er der beregnet en initialfortynding på minimum 100 gange. Der er udlagt en nærzone på 500 meter omkring virksomhedens spildevandsudløb (figur 2.4). På kanten af nærzonen er fortyndingen gange bestemt ud fra en 90 % fraktil af tiden. I størstedelen af tiden er de angivne fortyndinger større. Udlederkrav og miljøkvalitetskrav Nogle af de udledte stoffer fra det rensede spildevand er potentielt giftige over for organismer i vandmiljøet. Derfor er der lavet en vurdering af miljøbelastningspotentialet for alle virksomhedens kendte stoffer. For nogle af stofferne har det har vist sig nødvendigt at udlægge den omtalte nærzone på 500 m omkring spildevandsudløbet. På baggrund af fastsatte miljøkvalitetskrav (Infoboks 6.4 A) er udlederkravene (Infoboks 6.4 B) til enkeltstofferne fastsat i virksomhedens miljøgodkendelse, hvor der er taget højde for fortyndingen og spildevandsmængden. Udledningstilladelsen sikrer dermed, at stofferne hverken har akutte effekter i nærzonen eller kroniske Figur Principskitse af initialfortyndingszone og nærzone. De angivne fortyndinger for nærzonen er opfyldt i 90 % af tiden. 48

62 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland effekter udenfor nærzonen. Det er således sikret at udledningen af processpildevand fra virksomheden ikke har en negativ virkning på vandmiljøet Det rensede spildevands samlede toksicitet er undersøgt adskillige gange gennem årene. Der er lavet ægklækningstest på rødspætter og sild, flugtadfærd på skrubber og ål, samt en lang række økotoksikologiske akutte og kroniske test på krebs, alger og fisk. Sidste undersøgelse er gennemført i 2007 i forbindelse med godkendelse af Triazol-anlægget /19 og 20/. Algetesten har ved flere undersøgelser, vist sig at være den test der er mest følsom dvs. udviser den største respons. Fra 2005 indgår desuden det marine krebsdyr Acartia Tonsa i egenkontrollen. En bundfaunaundersøgelse foretaget af Ringkøbing Amt i 2001 /5/ omkring spildevandsudløbet viste, at der ikke kunne konstateres afvigelser i artsrigdom eller individtæthed hverken uden for eller inden for nærzonen i forhold til referencepunkter andre steder langs vestkysten fjernt fra spildevandsudledningen. På baggrund af de nævnte undersøgelser er det vurderet, at spildevandet fra virksomheden ikke udgør en miljømæssig risiko i Vesterhavet. Udledning af næringsstoffer Det rensede spildevand indeholder kvælstof og fosfor og iltforbrugende stoffer (Tabel 6.1). Derfor er der i miljøgodkendelsen fastsat en række kravværdier for stofferne i udledningstilladelsen. Kravværdierne er fastsat ud fra den bedste tilgængelige renseteknik (BAT). Kravværdierne har hidtil været overholdt i udledningen. Kravværdierne for kvælstof er højere end de nationale krav for offentlige INFOBOKS 6.4 A: MILJØKVALITETSKRAV Alle udledninger af forurenende stoffer er reguleret af Kravene i Bekendtgørelse nr af 14. dec om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Et Miljøkvalitetskrav (MKK) fastsættes på baggrund af kvalitetskriteriet for stoffet. Kvalitetskriteriet er den maksimale koncentration af et af et stof i vand, sediment eller levende organismer, ved hvilken der ikke vurderes at forekomme uacceptable negative effekter af økosystemets funktion og struktur. Ud over stoffets toksicitet, persistens og evne til at akkumulere i sediment eller biota skal kvalitetskriteriet for vandmiljøet også fastsættes under hensyn til risiko for skadevirkning hos mennesker, f.eks. ved indtagelse af fisk eller skaldyr fra det pågældende område. Den grundlæggende metodik består i at finde så mange oplysninger om et stofs effekt på vandorganismer (alger, krebsdyr, fisk) som muligt, og at finde den laveste koncentration, ved hvilken man har set effekt. Denne effektkoncentration (EC) divideres med en usikkerhedsfaktor (UF), der kan variere mellem 1 og , afhængigt af, hvor stor usikkerheden er. Indgår der kun få giftighedsforsøg og et lille antal arter, indregnes en usikkerhedsfaktor, der som udgangs-punkt er på , når det er marine områder der udledes til. Desuden kan der indregnes en ekstra usikkerhedsfaktor. Denne sættes til 1 hvis stoffet ikke forventes at have langtidseffekter i vandmiljøet, og til 10, hvis stoffet har en uønsket langtidseffekt, dvs. er bioakkumulerbart og ikke let nedbrydeligt. Den grundlæggende formel for kvalitetskriteriet er således: Kvalitetskriteriet = EC:UF Et kvalitetskriterium er udtrykt i koncentrationen af et stof i vand, sediment eller levende organismer. På baggrund af miljøkvalitetskriteriet fastsættes et miljøkvalitetskrav for det konkrete område. Kravet kan skærpes, hvis der er i området er særlige beskyttelseshensyn. Et miljøkvalitetskrav kan angives som et generelt kvalitetskrav, som årligt eller periodespecifikt gennemsnit der skal være opfyldt i det berørte vandområde til beskyttelse mod vedvarende eksponering (kronisk effekt), eller et korttidskvalitetskrav, der som maksimal acceptabel koncentration skal være opfyldt i det berørte vandområde til beskyttelse mod især korttidseksponering (akut effekt). Et miljøkvalitets-krav kan fastsættes både for vand, sediment og biota. 49

63 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland renseanlæg, da det er prioriteret at rense for miljøskadelige stoffer Virkninger i anlægsfasen Der genereres ikke spildevand i anlægsfasen. Produktion af Clodinafop og Abamectin genererer heller ikke spildevand. Før en ny produktion sættes i gang på virksomheden, bliver der i en flerårig udviklingsfase arbejdet med spildevandsrensning i minirensningsanlæg, såkaldte chemostater (lille reaktor til spildevandsforsøg). Dette arbejde gennemføres dels for at få kendskab til, hvilke stoffer der aktuelt vil forekomme i spildevandet, og dels for at få kendskab til, om stofferne er nedbrydelige og/eller bioakkumulerende. Chemostater er små ståltanke udstyret med omrøring og beluftning. Chemostaterne køres med virksomhedens sædvanlige urensede spildevand tilsat en delstrøm af det nye spildevand Virkninger i driftsfasen Virksomheden vil også fremover udlede returkølevand til Nissum Bredning samt overfladevand og renset processpildevand til Vesterhavet. Kølevand I Cheminovas Miljøgodkendelsen fra 2005 er der fastsat krav om, at kølevands-temperaturen som årsgennemsnit højst hæves 9 C og den enkelte måling aldrig mere end 15 C Fremtidige aktiviteter herunder produktion af Clodinafop og Abamectin kan medføre et årligt merforbrug på op til ca. 25 mio. m 3 kølevand pr. år. Virksomhedens årsforbrug har hidtil ligget på mio. m 3, så der er tale om ca. 50 % mulig stigning i kølevandsforbruget. Kølevandssystemet vil fortsætte som hidtil og det vil fortsat blive sikret at fastsatte krav til kølevands-temperaturen overholdes. Kølevandet vil ikke få tilført kemiske stoffer, som stammer fra virksomheden. Betydningen af kølevandet er nærmere beskrevet under afsnit 6.1. På grundlag af en feltundersøgelse i 2009 /32 / vurderes samlet set, at udledningen af kølevandet højest vil have en lille effekt på ålegræs umiddelbart ud for kølevandsudledningen, mens kølevandet ingen væsentlig effekt vil have på ålegræs indenfor fuglebeskyttelsesområde F39. Notatet konkluderer samtidigt, at der heller ikke vil være en væsentlig påvirkning af ålegræs som karakterart for naturtypen større lavvandede bugte og vige som omfatter hovedparten af Nissum Bredning. Overfladevand Overfladevand ledes også fremover til det biologiske rensningsanlæg. Der vil fortsat være mulighed for at lede overfladevand uden om det biologiske rensningsanlæg i tilfælde af store nedbørsmængder. Dette vil kun ske, når overfladevand er dokumenteret uforurenet. Det udledte overfladevand vil ikke indeholde kemiske stoffer, som stammer fra virksomheden. Processpildevand Udledninger, af spildevand til Vesterhavet, herunder udledning af eventuelle nye stoffer vil i lighed med tidligere blive reguleret i miljøgodkendelsen så spildevandet fra virksomheden altid vil kunne overholde gældende krav. Ved fremtidige udledningstilladelser vil der i henhold til gældende lov (bekg nr. 1669) blive defineret en blandingszone ved udløbet fra renseanlægget. For udledning af specielt giftige stoffer kan det blive nødvendigt at udlægge et nærområde med reduceret miljømål. Udlederkrav og miljøkvalitetskrav Fremtidige nye stoffer fra det rensede processpildevand vil som hidtil blive vurderet ud fra deres miljøbelastningspotentiale før der gives tilladelse til udledning. Det vil blive sikret, at koncentrationen af de enkelte stoffer i spildevandet er så lave, at de fastsatte miljøkvalitetskrav (infoboks 6.4 A) i Vesterhavet overholdes. Miljøkvalitetskravene indregner både akut giftighed, kronisk giftighed, evne til bioakkumulation og nedbrydning. For nye stoffer vurderes behovet for fastsættelse af nye miljøkvalitetskrav. På baggrund af miljøkvalitetskravet fastsættes udlederkravene til enkeltstofferne, hvor der tages højde for fortyndingen og spildevandsmængden (infoboks 6.4 B). Kravene til udledningen af spildevand fra virksomheden vil også fremover blive fastsat ud fra bedste tilgængelige teknik (BAT), og vil som minimum sikre, at miljøkvalitetskravene bliver opfyldt. Der vil i udledningstilladelsen blive taget højde for akutte effekter ved at fastsætte maks-krav (maksimal koncentration) til relevante enkeltstoffer. Maks-kravene fastsættes ud fra Kortidskvalitetskrav som skal være opfyldt lige efter fortyndingen i blandingszonen. Der tages højde for kroniske effekter ved at 50

64 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland fastsætte miljøkvalitetskrav (gennemsnitskoncentration) til relevante enkeltstoffer. I særlige tilfælde kan det blive nødvendigt at udlægge et nærområde omkring spildevandsudløbet, som det også kendes fra de eksisterende forhold. Størrelsen af nærområdet vil blive vurderet for hvert enkelt stof, men nærområdet vil ikke blive udvidet i forhold til de nuværende 500 meter. Der vil intet sted inden for nærområdet være koncentrationer af stoffer der giver akut giftvirkning. Uden for nærområdet vil de gældende miljøkvalitetskrav være opfyldt således at der hverken bliver akutte eller kroniske påvirkninger på dyr og planter. Dermed sikres det at gældende lovgivning på området følges, og at de udledte enkeltstoffer ikke udgør en miljømæssig risiko i Vesterhavet. Det rensede spildevands samlede toksicitet, vil som hidtil, blive undersøgt jævnligt i forbindelse med egenkontrollen (se afsnit 6.1.4). På den måde sikres det, at toksiciteten af det samlede spildevand fra virksomheden ikke udgør en miljømæssig risiko i Vesterhavet. Virksomheden vil optimere forbehandling af spildevand og rensning i det biologiske rensningsanlæg. Ved den daglige drift vil bortpumpning af processpildevand og spule- /rengøringsvand blive styret via holdetanke, således at spildevandet først ledes til det biologiske rensningsanlæg efter godkendt analyse. Her vil blive indlagt acceptkriterier, som sikrer, at renseanlægget kan behandle spildevandet, og at udlederkravene overholdes. Spildevand, der ikke kan bringes til at overholde disse acceptkriterier, vil blive bortskaffet som affald til godkendt modtager. Den ansøgte produktion af Clodinafop og Abamectin vil ikke generere processpildevand og fastsættelse af miljøkvalitetskrav samt udarbejdelse af udledningstilladelse er derfor ikke aktuelt i dette tilfælde. Næringsstoffer og organiskmateriale Nye miljømål for Vesterhavet og Nissum Bredning vil blive fastsat i Miljøcenter Ringkøbings kommende vandplan. Udledninger af processpildevand, herunder eventuelle nye stoffer vil i lighed med tidligere blive reguleret i miljøgodkendelsen så spildevandet fra virksomheden altid vil kunne overholde gældende krav. Det vil således blive sikret, at udledning af kvælstof og fosfor ikke er til hinder for opfyldelse af de miljømål, den kommende vandplan sætter for Vesterhavet Kumulerede effekter I spildevandet fra virksomheden indgår flere forskellige forurenende stoffer. For at sikre mod ukendte toksiske kombinationseffekter mellem nye udledte stoffer evt. i samspil med eksisterende bliver der og vil der fortsat blive udført økotoksikologiske undersøgelser af det rensede spildevand fra nye produktioner i samspil med det eksisterende spildevand, før der gives miljøtilladelse til den nye produktion. Beskrevet meget forenklet kan kombinationseffekter i blandinger være: additiv, hvis den samlede effekt er lig med summen af de enkelte stoffers toksicitetsbidrag antagonistisk, hvis den samlede effekt er mindre end summen af de enkelte stoffers toksicitetsbidrag synergistisk, hvis den samlede effekt er større end summen af de enkelte stoffers toksicitetsbidrag En screening af spildevandets toksicitet på alge, krebs og fisk bruges til at vurderer den toksiske effekt af den samlede stofudledning. Ved fastsættelsen af udlederkrav tages der desuden højde for om de udledte stoffer i forvejen findes i denne del af Vesterhavet. I praksis fastsættes både koncentrationskrav og mængdebaserede krav til udledning af spildevandet. De koncentrationsbaserede krav er begrundet i et ønske om at beskytte miljøet umiddelbart omkring udledningen, mens krav til den udledte stofmængde sigter mod at beskytte miljøet mod effekter, som skyldes den samlede udledning af et stof til Vesterhavet, f.eks. effekter, som skyldes akkumulering i sedimentationsområde eller organismer i afstand fra udledningspunktet. Høfde 42 er et depotområde på forstranden til Vesterhavet umiddelbart vest for Cheminova. På baggrund af undersøgelser udført i vurderes det at der udsiver forurenende stoffer til Vesterhavet fra depotet. Blandt andet er der målt forhøjede koncentrationer af parathion i havet ud for Harboøre Tange. Der er pt. ikke udledning fra afværgeprojektet, men der er indsendt ansøgning til Lemvig Kommune om udledningstilladelse. Der er særligt 4 stoffer som potentielt kan udledes fra både Cheminova og Høfde 42 og 51

65 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland det er Malathion, MP-1, EP-1og Methylparathion. Ingen af stofferne har dog kunnet registreres i Vesterhavet ud fra Høfde 42 /22/ Hvis der opstår et stofoverlap mellem de to udledninger i fremtiden vil det igennem udledningstilladelserne blive sikret, at det tages højde for potentielle kumulative effekter således at miljøkvalitetskravene i Vesterhavet ikke overskrides. Tilførslen af især kvælstof og fosfor fra Cheminovas spildevandudledning i Vesterhavet til Nissum Bredning via Thyborøn kanal vurderes at være begrænset, da tidligere hydrauliske beregninger har vist, at kun få % af den samlede udleding går ind via Thyborøn Kanal.. Det vurderes derfor, at der ikke er væsentlig kumulativ effekt i Nissum Bredning med bidraget fra de øvrige punktkilder, som bl.a. omfatter Harboøre Renseanlæg og fiskeindustrien i Thyborøn Afhjælpende foranstaltninger For at sikre at nuværende og fremtidige udledningskrav overholdes, laves en række afhjælpende foranstaltninger i form af forskellige renseprocesser. Processpildevandet fra et produktionsanlæg undergår typisk en genindvindingsproces, så kemikalier kan genbruges på anlægget før spildstrømmen forlader anlægget som spildevand. Spildevandet fra de enkelte anlæg forrenses derefter, inden det ledes videre til det egentlige spildevandsområde. Med få undtagelser opsamles alle processpildevandsstrømme fra de forskellige produktionsanlæg i opsamlingstanke. Her kontrolleres det samlede spildevands kvalitet ved analyse, før det ledes til det biologiske rensningsanlæg. Observeres et øget indhold af spildstoffer, startes straks en fejlfinding, hvor kilden identificeres, og tabet søges nedbragt til normalt niveau. Endvidere vurderes det i tilfælde af forhøjede niveauer i forhold til de interne driftstandarder, om spildevandet skal tilledes rensningsanlægget i mindre mængder end normalt for at opnå tilfredsstillende rensning. I det biologiske rensningsanlæg nedbrydes kemikalierne af mikroorganismer, så det rensede spildevand kan ledes ud uden at påvirke havmiljøet i negativ retning. I yderste konsekvens kan såvel tilledningen til rensningsanlægget som udledning fra dette til havet standses. Dette er en meget sjældent forekommende situation Monitering Virksomheden udfører dagligt et omfattende kontrolprogram for det vand, som opsamles i udligningsbassiner før renseanlægget og af driftsparametre under renseprocessen samt det rensede spildevand. Udover den daglige kontrol af renseanlæggets drift skal virksomhed foretage analyse af døgnprøver op til 24 gange om året for kravfastsatte parametre, samt for en lang række parameter uden behov for kravværdier. Hertil kommer tilsynsmyndighedens analyser af spildevandet. Moniteringen omfatter også et rutinemæssigt kontrolprogram for udtagning af prøver til analyse af enkeltstoffer i kølevandet dels på de enkelte anlæg dels i kølevandsudledningen til Nissum Bredning. Kontrollen for udledning af spildevand til Vesterhavet er skitseret i nedenstående figur. Kontrollen med nye stoffer vil blive indarbejdet i spildevandskontrollen. Screeningsmålinger, vil blive gennemført i forbindelse med opstart af nye anlæg på samme måde som tilfældet er for luftemissioner. Disse målinger vil fastlægge, hvilke stoffer der skal optages i virksomhedens egenkontrol og med hvilken analysefrekvens. 52

66 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland INFOBOKS 6.4 B: UDLEDERKRAV Alle udledninger af forurenende stoffer skal overholde Kravene i Bekendtgørelse nr af 14. dec om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Et udlederkrav er det koncentrationsniveau, som skal overholdes i udledningen inden den endelige opblanding med recipient. Udledning af forurenende stoffer skal begrænses ved hjælp af bedste tilgængelige teknik (BAT). Såfremt et miljøkvalitetskrav kræver overholdelse af strengere vilkår end dem, som følger af anvendelse af BAT, fastsættes der i overensstemmelse hermed strengere vilkår i udledningstilladelsen. Ved fastsættelse af vilkår i udledningstilladelser skal det ved beregning sikres, at miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer for det berørte vandområde kan opfyldes. I beregningen skal indgå stoffets eller stoffernes eventuelle i forvejen forekommende koncentrationer i det pågældende vandområde. Sker der ved udledning en fortynding i det konkrete vandområde, kan der i beregningen indregnes en fortyndingsfaktor F. Miljøkvalitetskravet skal være opfyldt efter denne fortynding, dvs. ved kanten af blandingszonen. Hvor der i en gældende plan er fastsat et nærområde med mindre strenge miljømål i relation til udledning af forurenende stoffer, skal miljøkvalitetskravene for disse forurenende stoffer dog først være opfyldt ved nærområdets afgrænsning. Det skal være opfyldt: 1) at der inden for nærområdet intet sted efter fortyndingen må forekomme koncentrationer, der kan forårsage akut giftvirkning, 2) at udledningen ikke må give anledning til ophobning af stoffet i nærområdets sedimenter, bløddyr, skaldyr eller fisk, og 3) at udledningen ikke giver anledning til smagsforringende påvirkning af fisk og skaldyr. Udlederkrav (Cudl) beregnes ud fra miljøkvalitetskravet (MKK) samt den fortyndingsfaktor (F), der opnås i recipienten. Ved fastsættelse af vilkår skal det, såfremt udledningen kan påvirke sedimentet i det berørte vandområde, sikres, f.eks. ved beregning, at sedimentkvaliteten i forhold til forurenende stoffer ikke forringes Udlederkravet beregnes efter følgende formler: Cudl F x MKK - Cudl: Maksimalt tilladte koncentration i udløb - F: Fortynding - Miljøkvalitetskravet (MKK) Fastsættelse af vilkår i tilladelser til udledning af spildevand skal omfatte: 1) den størst tilladte koncentration af stoffet i udledningen målt et vilkårligt tidspunkt for at sikre, at et korttidskvalitetskrav er opfyldt, når et sådant er fastsat. Opfyldelse af korttidskvalitetskravet imødegår akutte effekter. 2) den gennemsnitlige tilladte koncentration af stoffet i udledningen i en eller flere nærmere angivne perioder, hvor der sker udledning til vandmiljøet, for at sikre, at et generelt kvalitetskrav er opfyldt. Dermed undgås kroniske effekter. 3) den størst tilladte mængde af stoffet i udledningen i en eller flere nærmere angivne perioder eller en tilladt udledt vandmængde i en eller flere nærmere angivne perioder. Fastsættelse af krav til mængder imødegår uacceptabel akkumulering dvs. ophobning af stoffer i sediment, dyr og planter. 53

67 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Konklusion Virksomheden vil i fremtiden udlede spildevand i form af returkølevand til Nissum Bredning samt overfladevand og renset processpildevand til Vesterhavet. Udledninger, af spildevand til Vesterhavet, herunder udledning af eventuelle nye stoffer vil i lighed med tidligere blive reguleret i miljøgodkendelsen så spildevandet fra virksomheden altid vil kunne overholde gældende krav. Udlederkravene vil tage udgangspunkt i den bedste tilgængelige teknik (BAT) og som minimum sikre at gældende miljøkvalitetskrav vil blive overholdt. Miljøkvalitetskravene indregner både akut giftighed, kronisk giftighed, evne til bioakkumulation og nedbrydning. Der vil derfor heller ikke ved fremtidige nye anlæg herunder, produktion af Clodinafop og Abamectin, blive udledt stoffer med processpildevandet i mængder, som kan få en negativ effekt på Vesterhavet. Det vurderes at de fremtidige aktiviteter heller ikke vil give anledning til en temperaturstigning af kølevandet, som vil få nogen væsentlig betydning for ålegræssets udbredelse i Nissum Bredning. Den kumulerede effekt vurderes højest at give meget lokale påvirkninger på ålegræsset. Det vurderes at INGEN af påvirkningerne rækker ud i EF-habitatområdet og Fuglebeskyttelsesområdet. 6.5 Anvendelse af ressourcer og renere teknologi Eksisterende forhold Ved projekteringen af nye anlæg eller nye produktioner gøres en række overvejelser om valg af metoder og teknikker, herunder BAT (Bedste Anvendelige Teknik) til at reducere miljøbelastningen fra produktionen. Miljøbelastning skal forstås meget bredt, såvel påvirkning af arbejdsmiljø og eksternt miljø som forbrug af energi overvejes. Allerede tidligt i udviklingsfasen vurderes, hvorledes produktionsprocessen kan optimeres. Hvilke råvarer, hjælpestoffer og processer er mest hensigtsmæssige at anvende. I nogle tilfælde kan valget af disse have indbyrdes vekselvirkninger, ligesom meget af produktionsudstyret fastlægges heraf. Derfor er det vigtigt, at de rigtige valg foretages så tidligt i processen som muligt, helst allerede i udviklingslaboratorierne. Arbejdet i synteseudviklingslaboratoriet fortsættes i forsøgsafdelingen. Her testes de udviklede processers robusthed, også i større skala. Samtidig undersøges, hvordan spildstrømme som forurenet luft eller spildevand kan mindskes og renses. Virksomheden er herved kommet frem til de optimale betingelser for synteserne, hvor der kommer det største udbytte, de reneste produkter samt de mindst mulige mængder kemikalieaffald og en miljøbelastning, som ikke får en negativ effekt i omgivelserne. I forbindelse med vurdering af BAT er det naturligt at vurdere muligheden for at substituere miljøfarlige stoffer med stoffer med mindre farlighed. Disse overvejelser indgår også allerede i udviklingsfasen, idet substitution er en integreret del af ethvert projekt. Det er imidlertid ikke altid muligt ved en kemisk produktion, hvilket forklares i det følgende. Substitution I forbindelse med registrering af et plantebeskyttelsesmiddel bliver der stillet meget strenge krav til dokumentationen af produktet. Denne dokumentation omfatter midlets toksikologiske virkning på såvel mennesker som miljø. Herudover skal produktets renhed samt indhold af urenheder dokumenteres. Der er således krav til det fremstillede produkt om, at det til enhver tid skal overholde den fastsatte specifikation for at kunne sælges under den pågældende registrering. Ved udskiftning af indgående råvarer vil det endelige produkt få en anden urenhedssammensætning og hermed ikke længere overholde den fastsatte specifikation. Det vil derfor kræve meget store ressourcer, en ny registrering samt store udgifter til nye påkrævede undersøgelser, før produktet igen kan sælges på markedet. Substitution er overvejet ved produktion af Clodinafop og Abamectin, men der er ikke fundet substitutionsmuligheder Anlægsfase Under projekteringen af nye produktionsanlæg overvejes ligeledes miljøforhold, herunder energi. På baggrund af Cheminovas lange erfaring med kemisk produktion kendes de bedste løsninger på mange tekniske udfordringer. Rør indeholdende kemikalier 54

68 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland lægges op i rørbroer, så det er let at kontrollere for lækager. Tanke placeres i støbte betongrave, så evt. større spild kan kontrolleres og opsamles. Beholdere forsynes med instrumenter, der bl.a. sikrer mod overfyldning. Der arbejdes på at finde det mest energirigtige udstyr f.eks. ved valg af pumper, ligesom recykling af varme overvejes. Under selve opbygningsfasen sorteres diverse emballage fra hjemkøbt udstyr samt overskydende materiale f.eks. jernskrot i overensstemmelse med fabrikkens affaldssystem. Produktionen af Abamectin og Clodinafop medfører ingen nyanlæg, men kun meget få tilpasninger på eksisterende anlæg til disse nye opgaver Driftsfase Ved projekteringen af nye anlæg gøres en række overvejelser om valg af foranstaltninger for at nedbringe miljøbelastningen. Produktionsprocesserne er udviklet med de nyeste anerkendte teknikker for organisk syntese. Dette indebærer, at processerne er optimeret, så råvarer og hjælpestoffer udnyttes bedst muligt, og at frembringelse af affald reduceres mest muligt. Der er desuden ved design af anlægget taget hensyn til at begrænse forbruget af alle ressourcer, råvarer og hjælpestoffer. Således genbruges opløsningsmidler ved, at de recirkuleres i et lukket system. Det begrænser forbruget af opløsningsmidler væsentligt, ligesom emissionen og affaldsmængden minimeres. Reaktorer og tanke er konstrueret, således at udluftning fra anlægget ledes via kondensatorer til et scrubbersystem, hvorfra de føres videre til det centrale luftforbrændingsanlæg. I det omfang, det er muligt, tilbageføres uomsatte reaktanter og opløsningsmidler, som efterfølgende regenereres og genbruges. Energieffektivitet inddrages i videst muligt omfang ved design af de tekniske anlæg Kumulative effekter Ved fremtidige projekter inden for renere teknologi forventes ingen kumulative effekter. Da de to nye produkter skal produceres i stedet for andre produkter på eksisterende anlæg, vil der heller ikke være kumulerende effekter for disse 2 produkter Afhjælpende foranstaltninger Processpildevandet fra anlægget ledes til forskellige typer af regenereringsanlæg, hvor det behandles, inden det føres videre til udligningstankene og det biologiske rensningsanlæg. Både det biologiske rensningsanlæg og luftforbrændingsanlægget anses for at være de bedst tilgængelige teknikker til behandling af emissioner fra virksomhedens produktion Konklusion Virksomheden har indarbejdet genbrug i forbindelse med konstruktion af procesanlæggene. Det betyder, at kemikalier i størst muligt omfang oprenses og genanvendes efter en afsluttet kemisk proces. Emissionerne til luft og spildevand bliver ledt til rensningsanlæg, hvor de bliver behandlet meget effektivt. Der vil blive foretaget energigranskning ved etablering af nye projekter, hvilket betyder, at forbruget af energi minimeres. Den samlede vurdering er, at virksomheden arbejder effektivt med at begrænse ressourceforbruget og indfører renere teknologi i det omfang, det er muligt. 6.6 Affald Eksisterende forhold Virksomheden producerer forskellige typer af affald, som sorteres i genanvendeligt affald, affald til forbrænding, affald til deponi samt farligt affald. Herudover findes der på virksomheden et specialdepot til mineralsk affald, primært til forurenet byggeaffald, samt betongruber med affaldssvovl forurenet med bl.a. kviksølv. Husholdningsaffald og industriaffald Husholdningsaffald bortskaffes via den kommunale ordning, mens industriaffald bortskaffes via godkendte private affaldsbehandlere. Der er ved den nuværende produktion ca tons/år til genanvendelse og ca tons/år til forbrænding. 55

69 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Deponering Langt den største affaldsstrøm til deponi er slam fra virksomhedens biologiske rensningsanlæg, der afhændes til eksternt specialdeponi efter myndighedernes anvisning. Der er ved den nuværende produktion ca tons/år til deponi. Farligt affald (kemikalieaffald) Virksomhedens kemikalieaffald samles på de enkelte produktionsanlæg og sendes herfra til den centrale kemikalieaffaldsplads, før det sendes til destruktion hos godkendt affaldsbehandler. Enkelte affaldsfraktioner behandles på anden vis, enten på virksomheden eller hos anden ekstern behandler. Cheminova har ved den eksisterende produktion ca tons farligt affald (kemikalieaffald) årligt Virkninger i anlægsfasen Ændringer på eksisterende anlæg samt omlægning til nye produktioner på eksisterende anlæg vil generere mindre mængder affald. Dette vil primært være byggeaffald i form af brugte rør, reaktorer, isolering og lign. En del af det vil blive rengjort og genanvendt. Hvis dette ikke er muligt, vil det blive afhændet til godkendt affaldsbehandler. Ændringer vil ligeledes frembringe flydende affald, idet det vil være nødvendigt at rengøre det eksisterende anlæg forud for indgreb samt før ibrugtagning til nye produktioner. Den del af rengøringsfraktionen, der ikke kan genbruges, vil blive sendt til godkendt affaldsbehandler. Det skitserede vil være tilfældet ved produktion og formulering af Clodinafop og omkrystallisering af Abamectin. Ved den fremtidige udvikling af Cheminova, hvor nye anlæg etableres, vil der ligeledes i anlægsfasen blive genereret byggeaffald. Dette vil blive afhændet som beskrevet ovenfor Virkninger i driftsfasen Ved produktion og formulering af Clodinafop og omkrystallisering af Abamectin vil der frembringes farligt affald. Da de to aktiviteter erstatter andre produktioner på eksisterende anlæg, vil affaldsmængden ikke ændre sig væsentligt. Der vil dog ske en mindre stigning, når der produceres Clodinafop, da denne produktion genererer en større affaldsmængde pr. produceret enhed end de eksisterende produktioner på samme anlæg. Det må forventes, at en forøgelse af produktionskapaciteten på op til 50 % vil medføre en stigning i affaldsmængden generelt. I virksomhedens miljøgodkendelse er det fastlagt, hvordan registrering, indberetning, håndtering og oplagring af affald skal finde sted. Disse regler vil naturligvis også omfatte den øgede affaldsmængde, ligesom bortskaffelse vil ske efter de til enhver tid gældende regler Kumulative effekter Mængden af affald vil altid forsøges nedbragt så meget som muligt enten ved genbrug af kemikalier eller ved anvendelse af bedst mulig teknologi. Ved etablering af nye produktioner kan der ske en kumulativ effekt, hvor såvel mængden af farligt affald som andre affaldsstrømme vil stige Afhjælpende foranstaltninger Som nævnt vil affaldsfrembringelsen vurderes ved projektering af nye anlæg og ved ændringer på eksisterende anlæg. Ved fremtidige produktioner vil det altid forsøges at nedbringe mængden af affald ved genbrug og ved anvendelse af bedst mulige teknologi, jf. afsnit På de to eksisterende depoter (specialdepotet og svovlgruberne) sker der en bortpumpning af perkolat. Dette renses i virksomhedens biologiske rensningsanlæg Monitering Virksomhedens to depoter er gennem miljøgodkendelsen underlagt overvågningsprogrammer. Herved sikres det, at Nissum Bredning ikke forurenes af udsivende stoffer Konklusion Cheminova har udarbejdet systemer til at håndtere de mange forskellige affaldsstrømme, som forekommer på virksomheden. Der er således indført affaldssortering ved kilden, så mest muligt genbruges. For at minimere mængden af farligt affald vurderes affaldet forud for igangsætning af nye projekter. Også inden for dette område stiles der efter genanvendelse i størst muligt omfang. 56

70 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland En forøgelse af produktionsaktiviteterne med op til 50 % vil øge affaldsgenereringen væsentligt. Cheminova vil også i fremtiden håndtere affald forsvarligt og i overensstemmelse med gældende regler, så der ikke opstår gener hverken for medarbejdere eller for det omgivende miljø. 6.7 Støj fra produktionen Eksisterende forhold Rønland er udlagt til industriformål i lokal- og regionplanen. Virksomheden støder dog mod vest og øst op til særlige naturområder (EF-fuglebeskyttelsesområde/RAM- SAR-område og vildtreservat). På den vestlige side af Cheminova er der anlagt en jernbane på diget, hvor toget kører i intervaller på ca. 1 time i dagtimerne. Jernbanen ligger mellem naturområderne på Harboøre Tange og Cheminova. Derudover gennemskæres området af veje, hvor der er lastbiltransport. Acoustica Carl Bro har med rapport nr. P , dateret 17. januar 2002, redegjort for de eksterne støjforhold i virksomhedens skel mod vest. Der er desuden i notat nr. N angivet støjkonsekvensområde i det internationale beskyttelsesområde vest for Cheminova. I den forbindelse skal nævnes, at der ikke er fastsat støjgrænser for naturområdet. Støj kan påvirke dyrelivet på en række måder, herunder maskere meningsfulde lyde og virke forstyrrende. Maskering af for dyrene meningsfulde lyde kan optræde, når høje støjniveauer frekvensmæssigt overlapper med disse. Eksempler på meningsfulde lyde er indbyrdes kommunikation i form af sang eller kald, lyden af prædatorer og lyden af byttedyr. Den forstyrrende effekt af støj knytter sig bl.a. til en umiddelbar skræmmende effekt af pludselig høj støj og til det forhold, at dyrene mere generelt forbinder støjen med noget, der kan udgøre en trussel, med det resultat, at de ændrer adfærd eller forlader området. I forbindelse med rapporten er støjbelastningen bestemt i en række punkter i virksomhedens vestlige skel under forhold, hvor virksomheden var i almindelig drift. Støjkurven, figur 6.1, giver et billede af støjforholdene i omgivelserne under de forhold, der er målt ved den seneste støjmåling. Støjkurverne giver et overblik over, hvorledes støjen fra virksomheden udbreder sig. Støjpåvirkning eller spidsbelastning ved lastbilkørsel på landevejen, vil antage et niveau på ca. 45 db(a) i de nærmeste dele af naturområdet. Trafikken fra jernbanen vil ligeledes give spidsbelastninger på 45 db(a) i samme områder i en afstand af ca. Figur 6.7.1: Iso-decibelkurver for støjpåvirkning vest for Cheminova. Ikke målfast. 57

71 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland 500 meter fra virksomheden. Den eksisterende virksomhed bidrager med op til ca. 45 db(a) i naturområdet nærmest virksomheden. I den forbindelse skal nævnes, at der ikke er fastsat støjgrænser for naturområderne. Det er dog bemærket, at støjvilkårene vil blive taget op til revision, hvis der sker produktionsudvidelser på den nordvestlige del af Rønland Virkninger i anlægsfasen I forbindelse med fremtidige projekter vurderes der ikke at forekomme støjbidrag, der vil kunne påvirke den samlede støjbelastning fra virksomheden, idet der vil være tale om almindelig byggestøj. De to nye produktioner vil ikke bidrage med yderligere støj i anlægsfasen. Ombygningsarbejdet vil bestå i mindre ændringer i nogle rørføringer, hvorfor bidraget herfra vurderes ikke at påvirke den samlede støjbelastning fra virksomheden Virkninger i driftsfasen I forbindelse med nye aktiviteter vil støjkilder blive identificeret allerede i projekteringsfasen, og der vil blive truffet foranstaltninger til reduktion af støjen, eksempelvis ved indkapsling eller anden støjreduktion, så såvel arbejdsmiljø som det eksterne miljø tilgodeses. Produktion af Clodinafop og Abamectin vil foregå i eksisterende anlæg, der allerede er medregnet i virksomhedens samlede støjbelastning. Der vil derfor ikke komme støjbidrag fra nye kilder. De to produkter vil, i den tid de produceres, erstatte produktionen af andre produkter på de to anlæg. Derfor anses eksempelvis også trafikken på virksomheden at være upåvirket af de nye produktioner Kumulerede effekter Fremtidige projekter vurderes ikke at være betydende for den samlede fremtidige støjbelastning, da eventuelle støjende enheder eller operationer vil blive støjdæmpet og derved bragt ned på et niveau, hvor støjen ikke vil blive mærkbar. Da de to nye produktioner vil foregå i eksisterende anlæg, vurderes bidraget til totalstøjen ikke at være betydende for den samlede fremtidige støjbelastning vest for virksomheden. Derudover findes mulighed for kumulering med støj fra jernbanen og landevejstrafikken. Støjbidraget fra Cheminovas aktiviteter vil størrelsesmæssigt ikke adskille sig fra støjbidraget fra jernbane- og landevejstrafikken Afhjælpende foranstaltninger Ved fremtidige projekter vil behovet blive vurderet konkret i hvert enkelt tilfælde. Ved udskiftning og renovering er der løbende fokus på at vælge mere støjsvage løsninger. I forbindelse med ombygning af anlæg til produktion af Clodinafop og Abamectin vurderes der ikke at være behov for afhjælpende foranstaltninger Monitering Der vurderes generelt ikke at være behov for en løbende monitering af støjforholdene. Miljømyndigheden har dog (jf. den gældende miljøgodkendelse) mulighed for at kræve støjmålinger, hvis der i forbindelse med tilsyn vurderes at være behov herfor. For fremtidige aktiviteter vil dette behov blive vurderet i de enkelte tilfælde. I forbindelse med ombygningen af de to anlæg vurderes der ikke at være behov for monitering af støjforhold Konklusion I forbindelse med fremtidige aktiviteter vil der efter behov blive foretaget støjreducerende foranstaltninger, så bidrag til virksomhedens totalstøj ikke vil blive mærkbart. Bidraget til totalstøjen fra virksomheden fra de to nye produktioner vurderes ikke at være mærkbart for den samlede fremtidige støjbelastning vest for virksomheden. Eksisterende kvaliteter i de ydre omgivelser, som er af betydning for udpegningsgrundlaget for Natura områderne, menneskets hygiejniske og rekreative levevilkår, vurderes ikke at blive påvirket. 6.8 Trafik - vej og jernbane Eksisterende forhold Transporten af råvarer og hjælpestoffer med lastbil ankommer til Rønland fra syd eller nord. Færdigvarer transporteres almindeligvis med lastbil fra Rønland. Til europæiske kunder transporteres produkter som regel hele vejen med lastbil, mens færdigvarer til oversøiske kunder som regel omlades til skibstransport i enten Århus eller Hamborg. Fra Thyborøn Havn leveres natronlud med skib. Det pumpes fra Thyborøn Havn til Cheminova i en rørledning på 4 km. 58

72 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Der er fra virksomhedens interne jernbaneinfrastruktur direkte tilslutning til regionens infrastruktur. Den interne infrastruktur anvendes til rangering og flytning af især modtagne råvaretankvogne. Råvarer, formuleringskemikalier og øvrige hjælpestoffer leveres med lastbil eller tog, flydende i tromler eller tanke samt mindre emballageenheder. Faste stoffer leveres i lastbiler, big-bags eller i mindre emballageenheder Virkninger i anlægsfasen Ved nyanlæg vil anlægsarbejder medføre ekstra tilkørsel af byggematerialer. Produktionen af Abamectin og Clodinafop medfører ingen nyanlæg Virkninger i driftsfasen Ved fremtidige produktioner vil der kunne ske en forøgelse af transporten af råvarer, hjælpestoffer og færdigvarer til og fra virksomheden. Der er imidlertid sket en ændring i transportmønstret i de sidste år, idet mere end tons/år er flyttet fra landevej til bane, og denne udvikling skønnes at fortsætte. Derfor vil forøgelsen af transporten næppe blive mærkbar på landevejen. Produktion af Clodinafop og omkrystallisering af Abamectin vil kun medføre en mindre forøgelse af transport af råvarer, hjælpestoffer og færdigvarer til og fra virksomheden, da der er tale om relativt små produktioner. Transport med jernbane og skib giver en miljømæssig gevinst i forhold til transport med lastbil, idet energiforbruget reduceres pr. ton transporteret vare Kumulative effekter De fremtidige produktioner forventes ikke at øge presset på landevejene mærkbart, da udviklingen stadig flytter mere transport fra landevej til jernbane. Den kumulative effekt af transport anses derfor for at være begrænset. Transport af råvarer, hjælpestoffer og færdigvarer på grundlag af de to nye produktioner, Clodinafop og Abamectin, vil heller ikke give en mærkbar kumulativ påvirkning af trafikken på landevejene i Vestjylland, da der er tale om relativt små produktioner, og da en stor del af den generelle transport til virksomheden er flyttet fra landevej til jernbane (se afsnit 6.7) Afhjælpende foranstaltninger Hvor det er økonomisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, overvejes muligheden for øget samtransport Konklusion En øget aktivitet i produktionen på Cheminova kan medføre en stigning i antallet af transporter af råvarer, hjælpestoffer og færdigvarer. Omvendt kan en bedre planlægning af transporten, f.eks. flytning af gods til jernbane, give et mindre antal transporter og reducere lastbiltransporten. Nye produkter vil ofte produceres i lavere mængder end de ældre på grund af højere aktivitet under anvendelsen, hvilket kan sænke antallet af færdigvaretransporter. Det vurderes ikke, at en øget aktivitet på Cheminova vil påvirke miljøforholdene, herunder den samlede belastning af vejnettet til og fra Harboøre Tange. 6.9 Risikovurdering Eksisterende forhold Virksomheden anvender mange forskellige råvarer, hvoraf nogle er klassificerede giftige eller miljøfarlige. Det gælder eksempelvis ammoniak og forskellige opløsningsmidler. Tilsvarende er nogle af de fremstillede aktivstoffer giftige eller miljøfarlige. Virksomheden er derfor omfattet af risikobekendtgørelserne som kolonne 3-virksomhed, og aktiviteterne er beskrevet i en omfattende sikkerhedsrapport. Sikkerhedsrapporten indeholder bl.a. detaljerede beskrivelser af: virksomhedens sikkerhedsledelsessystem og organisation med henblik på at forebygge større uheld virksomhedens anlæg identifikation af mulige uheld og hvilke områder, der kan blive påvirket procedurer og barrierer, der mindsker risikoen for uheld beskyttelses- og sikkerhedsforanstaltninger som kan begrænse følger af et uheld Virksomhedens miljø- og sikkerhedsledelsessystem, som er certificeret i henhold til ISO og OHSAS 18001, sikrer, at alle aktiviteter udføres miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Allerede fra udviklingsfasen vurderes mulighederne for substitution og de nødvendige sikkerhedsforhold. I forbin- 59

73 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland delse med design og konstruktion gennemføres sikkerhedsanalyser af anlæg og produktion. Ved konstruktion af procesanlæg og tanklagre anvendes anerkendte normer og standarder, danske såvel som udenlandske. Materialer vælges desuden efter virksomhedens erfaringer og gennemførte undersøgelser. Områder, hvor der arbejdes med brandfarlige kemikalier, er klassificerede, hvilket medfører særlige krav til det anvendte udstyr, som ikke må kunne antænde et eventuelt udslip. I disse områder er der også særlige krav til varmt arbejde 1, som kun må udføres efter indhentet arbejdstilladelse. Det sikrer, at arbejdet ikke medfører farer for mennesker eller miljø. Alt procesberørt spildevand og alle kemikalier (med undtagelse af naturgas og natronlud) føres i overjordiske rør, således at eventuelle lækager hurtigt kan observeres. Kloaksystemet for det øvrige vand er konstrueret, så alt vand skal pumpes fra anlæg til det biologiske rensningsanlæg via en eller flere tanke. Eventuelle spild og udslip kan derfor begrænses, så der ikke sker påvirkning af miljøet. Det er væsentligt, at driften af produktionsanlæggene er sikker. For at sikre mod større uheld overvåges anlæggenes tilstand og drift. Gennem en omfattende instrumentering overvåges processerne ved, at data opsamles i procescomputere, som styrer processerne. Procesoperatørerne runderer med Brug af værktøj, der kan antænde brændbare stoffer. For eksempel brug af boremaskiner, vinkelslibere og svejseudstyr. fastlagte intervaller anlæggene under brug af tjekskemaer. For særligt kritiske parametre er der suppleret med automatiske sikkerhedssystemer, der f.eks. kan stoppe anlægget. For at sikre at anlæggenes komponenter, instrumenter, bærende dele, gulve, tankgrave osv. altid er i en forsvarlig stand, er der for alle dele fastlagt tilstandskontrol eller forebyggende vedligeholdelse. Hvor det har særlig betydning for miljø og sikkerhed, er påmindelser og dokumentation lagt ind i virksomhedens administrative edb-system. Unormale hændelser rapporteres og analyseres med henblik på at undgå gentagelser. Det gælder også observerede fejl, som ikke har medført uheld eller skader. Skulle uheldet være ude, har virksomheden et omfattende beredskab til at minimere konsekvenserne. Virksomhedens bedriftsværn er gennem uddannelse på Århus Brandskole og træning på virksomheden skolet til blandt andet at bekæmpe brand og gasudslip. Beredskabet består også af blandt andet tanke til opsamling af slukningsvand, således at forurenet vand heller ikke ved en brand føres til de omgivende recipienter. Ud over krav til, hvordan anlæggene, driften og øvrige sikkerhedsmæssige forhold kontrolleres og dokumenteres, er der krav til uddannelse af medarbejdere på alle niveauer i produktion og vedligeholdelse. Uddannelsesniveauet af procesoperatørerne på produktionsanlæggene følges løbende ved registrering i logbøger Virkninger i anlægsfase Anlægsarbejder analyseres og planlægges, så gennemførelsen af anlægsprojekter ikke medfører uacceptable konsekvenser for miljøet eller sikkerheden. Det gøres blandt andet ved at lægge en plan for indretning af byggepladsen, eventuelle ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger, løbende oprydning, sikring af adgangsforhold og for inddragelse af de berørte parter. Indkoblinger på eksisterende anlæg foretages kun efter forudgående aftale mellem håndværkerne og anlæggets ansvarlige driftsledelse. Fremstillingen af Clodinafop og omkrystallisering og formulering af Abamectin vil finde sted på eksisterende produktionsanlæg, hvorfor anlægsarbejdet vil blive begrænset. Opførelse af nye bygninger og anlæg kan forekomme, men ud over det visuelle vil det ikke få en væsentlig betydning for miljøet. I forbindelse med anlægsarbejder kan der forekomme transport af beton og stålkonstruktioner, men det vil ikke være væsentligt i forhold til den transport, der i forvejen foregår til og fra virksomheden. Derudover vil der ikke være miljøpåvirkninger udenfor virksomheden i anlægsfasen Virkninger i driftsfasen Som på de fleste af virksomhedens produktionsanlæg vil der også ved fremstillingen af Clodinafop og omkrystallisering af Abamectin anvendes stoffer og produkter, der er omfattet af risikobekendtgørelserne. Også ved andre fremtidige produktioner vil der blive anvendt eller fremstillet stoffer eller produkter, 60

74 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland der på grund af brandfarlighed, giftighed eller miljøfare er omfattet af risikobekendtgørelserne. Aktiviteterne på multipurpose-anlægget såvel som i forsøgsafdelingen og på andre nuværende og fremtidige produktionsanlæg vil derfor være analyseret ved systematiske metoder til sikkerhedsanalyse. Der gennemføres sikkerhedsanalyser såvel i forbindelse med procesudviklingen som i designfasen af anlægget. Ofte vil HAZOP-metoden blive anvendt, men også andre metoder kan være relevante. Generelt vil virkningerne i driftsfasen blive nedbragt til det opnåeligt mulige metoderne hertil er beskrevet i afsnittet Forebyggende og afhjælpende foranstaltninger i afsnit Sikkerhedsanalysen af omkrystallisering og formulering af Abamectin viser, at der ikke kan ske uheld med andre konsekvenser end de i forvejen kendte. Sikkerhedsanalysen af fremstillingen af Clodinafop har identificeret tre væsentlige muligheder for uheld: Risiko for dekompenering af DMSO En af råvarerne, thionylchlorid, reagerer kraftigt ved kontakt med vand. Under stærk varmeudvikling dannes der saltsyre og svovldioxid. Risiko for dekomponering af progargylalkohol Generelt vil sikkerhedsanalyserne af nye produktioner vise, om utilsigtet sammenblanding af kemikalier (herunder vand) kan give anledning til uheld. Sikkerhedsanalyser af andre produktioner kan vise andre muligheder for uheld. Det kan eksempelvis være: Brand med risiko for emission af giftige røggasser og/eller antændelse af installationer i nærheden af branden. Proces går ud af kontrol. Normalt er det temperaturen, der er kritisk, idet nogle kemikalier vil dekomponere ved forhøjede temperaturer. Normalt vil en dekomponering medføre emission af farlige gasser, i nogle tilfælde kan der også være risiko for en eksplosion Kumulerede effekter Ved de nye aktiviteter og på nye anlæg anvendes kun kemikalier med klassificeringer, som kendes fra virksomheden i øvrigt. Mængden af giftige og meget giftige kemikalier overstiger ikke den mængde, der findes på andre af virksomhedens anlæg eller lagre. Tilsvarende gælder for miljøfarlige og brandfarlige kemikalier. Uheld forbundet med de nye aktiviteter vil ikke kunne give større konsekvenser end uheld forbundet med de eksisterende aktiviteter på virksomheden, men risikoen for uheld vil stige marginalt. Da sikkerhedsniveauet på virksomheden er meget højt, er der tale om en meget beskeden stigning. Ingen uheld forbundet med de nye aktiviteter vil medføre varige skader på miljøet. Det kan derfor konkluderes, at hverken karakteren eller mængden af kemikalier på virksomheden ændres væsentligt med de nye aktiviteter og anlæg. Konsekvenserne af uheld vil ikke øges. Endelig skal det erindres, at uheld er meget usandsynlige på grund af sikkerhedsforanstaltningerne, og at virksomhedens beredskab medfører, at konsekvenserne reduceres Forebyggende og afhjælpende foranstaltninger De generelle forhold, som er beskrevet i ovenstående afsnit Eksisterende forhold, er også gældende for multipurpose-anlægget, forsøgsafdelingen og kommende anlæg. I afsnittet Virkninger i driftsfasen er mulige uheld i driftsfasen beskrevet. Risikoen for uheld som de beskrevne er forebygget ved en række sikkerhedsforanstaltninger: ad 1) Det er sjældent, at der ved en proces er risiko for væsentlige konsekvenser som følge af dannelse af uønskede kemikalier. Hvor det er tilfældet, tilsættes ofte et stof, som hæmmer eller umuliggør reaktionen. Ved Clodinafop-fremstillingen anvendes således borsyre til at binde den dannede fluor. Ved brug af sekvensstyring og køresedler sikres det, at det inhiberende stof tilsættes. ad 2) Utilsigtet sammenblanding af kemikalier forebygges ved forskellige foranstaltninger: Tømning af tankbiler til forkerte lagertanke kan forebygges ved brug af nøglesystemer, forskellige koblinger og kontrolsedler. Utilsigtet sammenblanding af 61

75 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland kemikalier på et procesanlæg forebygges ved sekvensstyring af processer, brug af kontrolsedler, fysiske adskillelser osv. ad 3) Brand forebygges ved at undgå udslip, som kan antændes. Områder, hvor der findes brandfarlige kemikalier, er klassificerede, hvilket betyder, at kun udstyr, der ikke kan antænde et udslip, må anvendes. ad 4) Brugen af instrumentering og styring sikrer, at driftsparametre holdes inden for acceptable grænser. Grænser må ikke ændres, uden at der først er foretaget en nærmere sikkerhedsanalyse. Instrumentering og styring kontrolleres med fastlagte intervaller. Hvor der er risiko for alvorlige konsekvenser, er instrumenteringen Skulle uheldet trods de forebyggende foranstaltninger være ude, har virksomheden en række afhjælpende foranstaltninger. Blandt disse foranstaltninger skal følgende omtales, idet de kan have betydning for konsekvenserne for omgivelserne i tilfælde af uheld: Brandmæssige foranstaltninger som god afstand, automatiske sprintleranlæg og brandvægge sikrer, at en brand ikke breder sig. Røgdetekterings- og brandalarmeringsanlæg er installeret med signal til virksomhedens døgnbemandede portvagt. Nødstop er etableret, som ved aktivering bringer processerne i sikker position. Nødstrømsanlæg sikrer den nødvendige strømforsyning i tilfælde af strømsvigt. Som en yderligere foranstaltning, der begrænser de mulige konsekvenser af et uheld, er afstand en vigtig parameter. Lemvig Kommune har i 2008 udlagt en 3000 m miljøkonsekvenszone omkring anlægget. Inden for denne zone kan der ikke etableres ny miljøfølsom anvendelse som f. eks. boliger, rekreative områder mv. I virksomhedens sikkerhedsrapport er konsekvenserne af mere end 30 forskellige uheldsscenarier beregnet. Nogle af disse scenarier kan medføre personskade og følger for miljøet uden for virksomheden. Der kan derfor udlægges en sikkerhedszone, med det formål at sikre, at der ikke sker en ny følsom arealanvendelse, som påføres en unødvendig risiko. Valget af det dimensionerede uheldsscenarium og risikoacceptkriteriet er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens arbejdsrapport Nr. 8, 2008, Acceptkriterier i Danmark og EU. Det dimensionerende uheldsscenarium er bestemmende for fastlæggelsen af sikkerhedszonens minimumafstand og er beskrevet i særskilt notat. I undersøgelsen er der redegjort for, at der uden for en afstand på 3000 m ikke vil være overskridelser af værdier fastlagt ud fra risikoacceptkriteriet, hvorved en sikkerhedszone på 3000 m kan opretholdes Konklusion Virksomhedens sikkerhedsanalyser både i designfasen og i projekteringsfasen medfører, at der træffes omfattende foranstaltninger til imødegåelse af større uheld fra nye og ændrede aktiviteter. Dette belyses i virksomhedens sikkerhedsrapport og anden dokumentation til myndighederne. Virksomheden har et beredskab, som vurderes at kunne reducere konsekvenserne af uheld til et minimum. Endelig er det vurderet, at risikoen for miljøet ikke ændres væsentligt som følge af de nye aktiviteter Menneskers sundhed Cheminova er en kemisk virksomhed, som har mange års erfaringer med at håndtere farlige stoffer, og som har et akkrediteret miljø og arbejdsmiljøledelsessystem samt en organisation til at sikre, at der ikke opstår uheld med kemikalier. Det giver en stor sandsynlighed for, at der ikke kan opstå skade på menneskers sundhed uden for virksomheden. Der kan i perioder opstå luftforurening, som kan give kortvarige lugtgener. Derudover vil der forekomme støj fra transporten, både når medarbejderne skal til og fra arbejde og når råvarer, affald og produkter skal transporteres. Endvidere udledes renset spildevand til Vesterhavet. Virksomheden sikrer, at områdekoncentrationen for forurenende stoffer i omgivelserne overholder gældende krav jf. bl.a. miljøgodkendelsen. Ud over disse og de forhold, som er behandlet i risikoafsnittet, er der ikke identificeret yderligere forhold, som med baggrund i eksisterende tilgængelig viden syntes at rumme problemer if. menneskers sundhed. 62

76 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Konklusion Det vurderes på det foreliggende grundlag, at de foranstaltninger, virksomheden træffer mod uheld, er tilstrækkelige, og at sundhedsforholdene på virksomheden og uden for virksomheden lever op til de nødvendige krav. Der vil forekomme luftforurening, spildevand og støj, men virksomheden har indført foranstaltninger, som begrænser eventuelle gener, og hermed sikres der muligheder for rekreation og friluftsliv, og der sikres mod påvirkninger, som rummer problemer ifm. menneskers sundhed Landskab og visuelle forhold Cheminovas fabriksanlæg er beliggende i et marint landskab mellem Limfjorden og Vesterhavet. Strandengs- og fjordområder på Harboøre Tange er landskabeligt værdifulde. Rønland ligger på Harboøre Tange, der består af et barrierekompleks, som er dannet i nyere geologisk tid. Landskabet består af en række strandvolde ved kysten, der skærmer for de bagvedliggende laguner. Ved anlæggelsen af dæmningen/ jernbanen til Thyborøn har lagunerne udviklet sig til egentlige strandsøer. De geologiske forhold er velbeskrevet ved en række dybe boringer i området, bl.a. DGU nr og Øverst findes ca. 10 meter marint sand/flyvesand med indslag af tynde lerlag, der overlejrer glaciale lag. Disse lag består øverst af meter moræneler og/eller smeltevandsler, hvorunder der findes smeltevandssand og grus. Sandets mægtighed veksler mellem 3 20 meter. De kvartære jorde opnår en samlet tykkelse på maks. 40 meter. Herunder er gennemboret en omfattende lagserie, der består af tertiært ler, kalk og salt samt permiske evaporitter. Visuelle forhold Cheminova er med sin placering i det meget åbne landskab et synligt fabriksanlæg. Anlægget er opbygget igennem mange år, og Cheminova har formået at skabe og fastholde en arkitektonisk helhed med ganske få virkemidler, et fast grid, en konsekvent placering og orientering af bygningerne og farven rød. Bygningernes form er bestemt af funktionen og derfor meget varieret. De forskellige anlægs placering i forhold til hinanden er bestemt af produktionen og en indbyrdes afhængighed af produktionssammenhæng. Endvidere er sikkerhed og miljø en meget væsentlig bestemmende faktor for bygningernes udformning og placering. Disse forhold vil også i fremtiden være den væsentligste bestemmende faktor for bygningernes placering og udformning (reference. Lemvig Kommunes Lokalplan 127) sammen med Cheminovas grundholdning om at genbruge og omdanne den eksisterende bygningsmasse. Lokalplan 127 for Rønland åbner mulighed for, at der kan bygges i op til 25 meter. Visualiseringen af den større bygningshøjde vises principielt, ind over det samlede anlæg som en linje og enkelte volumener. Denne løsning er valgt fordi Cheminova ikke har konkrete byggeplaner, den illustrerer derfor alene bygninger af denne højde i forhold til det samlede fabriksanlæg. Det vurderes, at en bygningshøjde på 25 meter er i harmoni med det eksisterende anlæg. Som det fremgår af visualiseringen vil det dog være hensigtsmæssigt at højt byggeri placeres centralt i fabriksområdet, og gerne i forbindelse med eksisterende høje bygninger. Yderområderne bør, i det omfang det er muligt i forhold til produktion og sikkerhed, friholdes for højt byggeri Konklusion Da fremtidige anlæg etableres inden for Cheminovas erhvervsområde på Rønland eller i eksisterende bygningsmasser ventes der ikke store jordarbejder eller lignende der medfører væsentlige indgreb i forhold til områdets landskabsgeologiske interesser. Fremtidige anlæg herunder produktion af Clodinafop og Abamectin, vil heller ikke påvirke de visuelle forhold væsentligt og alle anlæg vil holde sig indenfor rammerne fastsat i lokalplanen for Rønland Arkæologi, kulturhistorie og fortidsminder Arkæologi Hele området omkring Rønland er marint forland, der i stenalderen lå under havoverfladen. Der er ikke registeret vigtige kulturhistoriske fund på lokaliteten. Det nærmeste fund, der er registeret i Det Kulturhistoriske Centralregister, er enkeltfund fra ældre stenalder på østkysten af Rønland, ca. 500 meter fra projektområdet. Det vurderes på den baggrund ikke, at fremtidige projekter herunder produktion af Clodinafop og omkrystallisering af Abamectin, indenfor Cheminovas erhvervsområde på Rønland medfører effekter på arkæologiske interesser. 63

77 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland Kulturhistorie Vejen til Thy fandtes i middelalderen og måske endda helt op til 1825, hvor Agger-kanalen dannedes, over landtangen umiddelbart vest for Rønland. Den nærmere lokalisering af vejen er ikke kendt i dag og er sandsynligvis gennem tiderne udvisket af den voldsomme sandflugt og vandflod i området. Rønland var før etableringen af Cheminova basis for et mindre samfund, som ernærede sig af landbrug og fiskeri. Alle eksisterende ejendomme fra denne periode er i dag revet ned, sidste spor fra denne periode er den bevarede gamle skole, som ligger centralt på fabriksgrunden. Det vurderes at etableringen af fremtidige anlæg herunder produktion af Clodinafop og omkrystallisering af Abamectin, ikke har nogen effekt på områdets kulturhistoriske spor og interesser. Fortidsminder Der findes ingen fredede fortidsminder i flere kilometers afstand fra projektområdet. De nærmeste ligger omkring Engbjerg. De nærmeste beskyttede jord- og stendiger ligger på vestsiden af Harboøre Tange ca. 1,5 km vest for anlægget samt ved Stavnsholm i stor afstand fra projektområdet. Det vurderes på den baggrund at fremtidige anlæg herunder produktion af Clodinafop og omkrystallisering af Abamectin ikke medfører påvirkninger af kendte fortidsminder Offentlighedens adgang til rekreative forhold Eksisterende forhold Hele Cheminovas område er indheg-net og uden offentlig adgang. På de omkringliggende landarealer og søterritorium i vildtreservatet fastsætter Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat på Harboøre Tange m.v. en række begrænsninger i færdsel og jagt i vildtreservatet. Dette omfatter bl.a. periodiske adgangsbegrænsninger, begrænsninger i udøvelse af jagt og fiskeri mv. Grundet disse begrænsninger er der ud over færdsel ad eksisterende veje ikke væsentlige aktiviteter af rekreativ karakter i området. Konklusion Fremtidige anlæg indenfor Cheminovas erhvervsområde, herunder produktion af Clodinafop og omkrystallisering af Abamectin, vil ikke medføre nogen ændringer i offentlighedens adgang til de omliggende arealer Socioøkonomiske forhold Dette begreb skal forstås som virksomhedens betydning for befolkningen i lokalområdet og de afledte miljøkonsekvenser ud fra en socioøkonomisk betragtning. Der vurderes ikke at være nogen negative socioøkonomiske påvirkninger af Cheminovas nuværende og fremtidige aktiviteter, men der kan peges på en række positive effekter ved tilstedeværelse af Cheminova. Igennem de ca. 50 år, Cheminova har ligget på Rønland, har virksomheden udviklet sig fra at være produktions- og udviklingsorienteret til også at være markedsorienteret. Cheminova er hovedsagelig en eksportvirksomhed. Der er 850 medarbejdere på Rønland og 700 ansatte i udlandet. Det er kommunens helt dominerende enkeltvirksomhed i området. Cheminova omsætter for mere end 3 milliarder kroner om året. Kommunen anser virksomheden for at have et uudnyttet potentiale som lokomotiv i den fremtidige erhvervsudvikling. Virksomheden bestræber sig på forsat at tiltrække og fastholde kvalificerede stabile medarbejdere. Fortsat mulighed for vækst vil skabe flere arbejdspladser og være en vigtig brik i fastholdelse og udbygning af området som attraktiv beboelse. Konklusion Der er en stor lokalsamfundsmæssig interesse i at sikre virksomhedens fortsatte udviklingsmuligheder indenfor det udlagte erhvervsområde på Rønland. Cheminova er central for områdets sociale struktur og erhvervsliv. 64

78 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland 7. Eventuelle mangler Kølevand Der foreligger ikke konkrete målinger eller modelleringer af opblandingen af kølevandet i Nissum Bredning. Vurderingerne ift. til påvirkninger er derfor foretaget ved at anlægge konservative betragtninger omkring påvirkningerne på ålegræs. Emissioner Mængden af emissioner til luften fra fremtidige produktioner, herunder produktionen af Clodinafop og Abamectin, er baseret på beregninger og disse vil blive fulgt op med kontrolmålinger. 65

79 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland 8. Reference- og litteraturliste /1/ Lov om Miljøbeskyttelse, jf. Lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 /2/ Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 /3/ Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt /4/ Diverse rapporter fra DHI omfattende nedenstående: Rapport til Cheminova 2007: Økotoksikologisk karakterisering af monoglym, DHI Vand-Miljø-Sundhed, maj 2007 Rapport til Cheminova 2006: Økotoksikologisk karakterisering af difluorbenzophenon, DHI Vand-Miljø-Sundhed, november 2006 Rapport til Cheminova 2006: Økotoksikologisk karakterisering af clampyr, DHI Vand-Miljø-Sundhed, december 2006 Rapport til Cheminova 2006: Økotoksikologisk karakterisering af dichlopyr, DHI Vand-Miljø-Sundhed, december 2006 Rapport til Cheminova 2006: Økotoksikologisk karakterisering af S-triazol, DHI Vand-Miljø-Sundhed, december 2006 Rapport til Cheminova 2007: Økotoksikologisk karakterisering af fluorphenylepoxyethan, DHI Vand-Miljø-Sundhed, februar 2007 Rapport til Cheminova 2006: Økotoksikologisk karakterisering af kaliummethylsulfat, DHI Vand-Miljø-Sundhed, november 2006 Rapport til Cheminova 2007: Økotoksikologisk karakterisering af fluorbenzen, DHI Vand-Miljø-Sundhed, februar 2007 Rapport til Cheminova 2006: Økotoksikologisk karakterisering af 2-fluorbenzoesyre, DHI Vand-Miljø-Sundhed, november 2006 Rapport til Cheminova 2006: Økotoksikologisk karakterisering af clonibenz, DHI Vand-Miljø-Sundhed, december 2006 Rapport til Cheminova 2006: Økotoksikologisk undersøgelse af spildevand fra flutraifol anlæg udtaget september 2006, DHI Vand-Miljø-Sundhed, maj 2007 Rapport til Cheminova 2006: Økotoksikologisk undersøgelse af spildevand fra fluazinam anlæg udtaget februar 2006, DHI Vand-Miljø-Sundhed, marts /5/ BioConsult 2002; Harboør Tange, Vesterhavet. Bundfaunaundersøgelser Pp.63 /6/ Grontmij Carl Bro Konsekvensvurdering i forhold til EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 og EF-habitatområde nr Udvidelse af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland - /7/ Monitering i havmiljøet omkring Rønland, notat fra Ringkjøbing Amt Journal nr.: /8/ Markager, S., Storm, L.M. & C.A.Stedmon. 2006: Limfjordens miljøtilstand sammenhæng mellem næringsstoftilførsler, klima og hydrografi belyst ved empiriske modeller. Faglig rapport fra DMU nr /9/ Rask, N., Bondgaard, E. J., Rasmussen, M. B. & Laursen, J. S Ålegræs udbredelse før og nu. Vand & Jord. 7(2):

80 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland /10/ Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet og fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr s. /11/ Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Brandt, J., Christensen, J., Frohn, L.M., Geels, C., Kemp, K., Løfstrøm, P., Mogensen, B.B., & Monies, C., Atmosfærisk deposition NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. 66 s.- Faglig rapport fra DMU, nr http// /12/ Gennemgang af spildevandsudledning. Bilag spv. B12. Ringkjøbing Amt 4 januar /13/ Handlingsplan for Limfjorden Spildevand. Samarbejdsrapport fra Nordjyllands Amt, Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt /14/ Vurdering af kravværdier til samleparametre. Bilag Spv.B5. Ringkjøbing Amt.3. November /15/ Tybirk, K. og Jørgensen, V. 1999: Ammoniak i landbrug og natur. Jordbrug og miljø 1: Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugsforskning, December /16/ Grontmij Carl Bro Notat vedr. effekter på ålegræs i Nissum Bredning som følge af udledning af kølevand fra Cheminova. /17/ Bilag Spv.B11. Miljøgodkendelse. Cheminova. /18/ Lokalplan nr. 127 E.21.01/2007 Rønland/Cheminova.. Lemvig Kommune. Februar /19/ DHI rapport marts Økotoksikologiske undersøgelse af spildevand fra Flutriafol anlæg. /20/ DHI rapport maj 2007, Økotoksikologiske undersøgelse af spildevand fra fluazinam anlæg. /21/ GMVB notat 2009, Effekter på ålegræs i Nissum Bredning som følge af udledning af kølevand fra Cheminova. /22/ Region Midtjylland, Analyse af vandprøver fra Vesterhav Status ved Høfte 42 depotet. /23/ Thorup, O Forvaltning af engfugle på Harboøre Tange. Rapport udarbejdet for Ringkjøbing Amt. /24/ Carl Bro as VVM vindmøller Rønland. Basisbeskrivelse af fuglelivet. Rapport udarbejdet for Thyborøn- Harboøre Vindmøllelaug I/S og Vindenergy Aps/Bonus Energy A/S. /25/ 67

81 VVM-redegørelse for udvidelse/ændring af eksisterende anlæg og produktioner på Cheminovas arealer på Rønland /26/ Natura 2000-basisanalyse, Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Basisanalyse for EF-habitatområde nr C2C6E26/0/ N2omr_28_basisanalyse_natur.pdf /27/ Vandmiljø og Natur NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Nordemann Jensen, P., Boutrup, S., Bijl, L. van der, Svendsen, L.M., Grant, R., Bøgestrand, J., Jørgensen, T.B., Ellermann, T., Dahl, K., Josefson, A.B., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Thorling, L. & Dahlgren, K. 2009: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 118 s. Faglig rapport fra DMU nr /28/ Marsh, J.A., Dennison, W.C., Alberte, R.S. (1986): Effects of temperature on photosynthesis and respiration in eelgrass (Zostera marina L.). Journal of Experimental Marine Biology and Ecology 101: /29/ Greve, T.M., Borum, J., Pedersen, 0. (2003): Meristimatic oxygen variability in eelgrass (Zostera marina). Limnology and Oceanography 48: /30/ Holmer, M., Bondgaard, E.J., (2001): Photosynthetic and growth response of eelgrass to low oxygen and high sulfide concentrations during hypoxic events. Aquatic Botany 70: /31/ Dahl, K., Ærtebjerg, G., Nørrevang-Jensen, J., Gissel Nielsen, T., Krause-Jensen, D., Bondo Christensen, P. (1995): Marine områder Fjorde, kyster og åbent hav. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram Danmarks Miljøundersøgelser. 123 s. Faglig rapport fra DMU, nr /32/ GMCB 2009a: Cheminova Notat vedr. effekter på ålegræs i Nissum Bredning som følge af udledning af kølevand fra Cheminova. /33/ GMCB 2009b: Notat fra Grontmij Carl Bro til Cheminova vedr. Udvidelse/ændring af eksisterende produktion på Cheminovas arealer på Rønland - Konsekvensvurdering ift. inter nationale naturbeskyttelsesinteresser! Konsekvensvurdering fj. Habitatdirektivets artikel 6.3. /34/ /35/ Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet og fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr s. 68

82 Notat Konsekvensvurdering ift. internationale naturbeskyttelsesinteresser - Udvidelse/ ændring af eksisterende produktion på Cheminovas arealer på Rønland Januar 2010

83 Notat Konsekvensvurdering i forhold til EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 og 23 samt EF-habitatområde nr. 28 Udvidelse/ændring af eksisterende produktion på Cheminovas arealer på Rønland. Januar 2010 Projekt: Til Fra Vedlagt : Miljøministeriet Miljøcenter Aarhus og Ringkøbing : Bjarke Laubek, og Simon Grünfeld : Bilag 1: Opsummering af påvirkning af beskyttede arter Bilag 2: Opsummering af regelmæssigt forekommende vandfuglearter Kvalitetssikring : Kim Aaen Copyright : Kort- og Matrikelstyrelsen 1 INDLEDNING Cheminova er en kemisk virksomhed, hvis hovedproduktion er plantebeskyttelsesmidler, der er designet til at have en biologisk aktivitet over for enten insekter, planter eller svampe. Cheminova ønsker at undersøge mulighederne for fortsat udvikling af produktionen på Rønland ved at: optimere og udvide eksisterende processer anvende produktionsudstyret mere fleksibelt starte nye produktioner, som er udviklet på virksomheden lave forsøg med nye processer mv. inden for virksomhedens produktområde, dvs. pesticider mv., som er analoge med de nuværende produkter. Ved den fortsatte udvikling af virksomhedens anlæg og aktiviteter vil der blive tale om ændringer og/eller ombygninger af eksisterende anlæg. Desuden kan der ske opførelse af nye bygninger inden for Rønland erhvervsområde (Thyborøn - Harboøre kommuneplan 2002 E21.01). Området ligger i byzone i det åbne land i kystnærhedszonen. Ændringer i produktionsanlæg og aktiviteter på Cheminova kræver vurderinger i forhold til beskyttelsesinteresser i de tilstødende og nærliggende internationale naturbeskyttelsesområder. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

84 Side 2 Rønland med Cheminova ligger næsten omgivet af et internationalt fuglebeskyttelsesområde, og projektområdet er således placeret i et område med betydelige fugleinteresser. Det drejer sig om EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø, der er sammenfaldende med den sydlige del af Ramsar-område nr. 5 Nissum Bredning med Harboøre og Agger Tange (figur 1.1). Herudover ligger der et EF-habitatområde nr. 28 Agger Tange, ca. 5 km i nordøstlig retning. Den nordvestlige del af habitatområdet er sammenfaldende med EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 23. En del af habitatområdet ligger umiddelbart øst for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39. Projektet forventes med sin beliggenhed og rækkevidden af de mulige påvirkninger ikke at have effekter i forhold til andre naturbeskyttelsesområder, hvoraf de nærmeste udgøres af: EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 23 Agger Tange, som ligger 4-5 km nordøst for Rønland, og er sammenfaldende med den nordlige del af Ramsarområde nr. 5 Nissum Bredning med Harboøre og Agger Tange. Det er vurderet, at området som følge af placering og afstand til Rønland, ikke påvirkes og derfor ikke omtales og vurderes senere i teksten. EF-habitatområde nr. 253 Sandbanker ud for Thyborøn beliggende i Vesterhavet ca. 10 km mod nordvest. Det er vurderet, at området som følge af placering og afstand til Rønland og udløb af spildevandledning, ikke påvirkes og derfor ikke omtales og vurderes senere i teksten. Strandengene på såvel Harboøre Tange som på selve Rønland rummer endvidere bestande af strandtudser, som er strengt beskyttet jf. EFhabitatdirektivets bilag IV. Forekomsten er betinget af såvel yngle som fourageringsområder i strandengene og klitområderne, der fungerer som overvintringsområder. Belastningen af disse arealer vurderes. Nærværende notat indeholder en konsekvensvurdering af påvirkningen af de internationale naturbeskyttelsesinteresser ved fremskrivning af virksomhedens aktiviteter med 50 % i forhold til 2007 inklusive to aktuelle nye produktioner, produktion af Clodinafop og Abamectin. Konsekvensvurderingen er udformet i henhold til bestemmelserne i 6-8 i Miljøministeriets bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007). T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

85 Side 3 Figur 1.1. Oversigtskort med angivelse af afgrænsningerne af de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder samt vildtreservatet. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

86 2 PROJEKTET Side Overordnet beskrivelse Bygninger Ved den fortsatte udvikling af virksomhedens anlæg og aktiviteter vil der blive tale om ændringer og/eller ombygninger af eksisterende anlæg. Desuden vil der kunne ske opførelse af nye bygninger inden for Rønland erhvervsområde. Der vil også blive tale om anden anvendelse af eksisterende produktionsudstyr, efterhånden som virksomheden udvikler sig. Dette er de to ansøgte produktioner eksempler på, idet produktion af Clodinafop og Abamectin vil finde sted på eksisterende anlæg. De to produktioner kan gennemføres uden fysiske ændringer af anlæggene, men ved anvendelse af nye kemikalier. Anlægget består i grove træk af følgende elementer: Opførelse af nye bygninger kan ske inden for det i figur 2.1 angivne byggefelt, hvor alle eksisterende bygninger er beliggende. Nye bygninger vil i henhold til Lokalplan 127 E.21.01/2007 blive etableret, så det sikres, at fabriksområdet fremstår som en samlet bebyggelse med et sammenhængende formsprog og farvevalg. Den maksimale bygningshøjde er 25 m. Figur 2.1 Byggelinien på Rønland. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

87 2.1.2 Produktions- og hjælpeanlæg Side 5 På anlæggene sker fremstillingen af produkterne hyppigt ved kemiske reaktioner. Produkterne oprenses ved en eller flere af følgende operationer: Destillation, ekstraktion, krystallisation, stripning, tørring, m.fl. De færdige produkter er faste eller flydende. De kan enten tappes i ren form eller i blanding med hjælpestoffer Miljøcenter Århus, som er kompetent myndighed på planprocessen for anlægget, har fra Cheminova modtaget en fuldstændig beskrivelse af processer, forbrug af råvarer og produktionsanlæg, som bilag til ansøgningen om miljøgodkendelse. Flere af disse dokumenter ønskes holdt fortrolige af konkurrencemæssige årsager. 2.2 Kritiske forhold ved projektet De mulige påvirkninger af områdets naturbeskyttelsesinteresser i forhold til fremtidige projekter inklusive de to nye produktioner af Clodinafop og Abamectin, knytter sig væsentligst til nedenstående forhold: Fysiske anlæg og arealbehov Støj og aktiviteter i anlægs- og driftsfase Luftemissioner i driftsfase Spildevand Fysiske anlæg og arealbehov De påtænkte aktiviteter inden for Rønland vil ikke direkte fysisk berøre EFfuglebeskyttelsesområdet. Samlet set vurderes det, at lokalplan 127 sikrer, at evt. udvidelser/ændringer af anlæggenes fysiske tilstedeværelse eller fremtræden ikke vil skille sig ud fra eksisterende anlæg. Fysiske anlæg og arealbehov medfører således ingen risiko for skadelige påvirkninger af områdets naturbeskyttelsesinteresser. Fysiske anlæg og arealbehov vil derfor ikke blive yderligere behandlet Støj og aktiviteter i anlægs- og driftsfase Støj kan påvirke dyrelivet på en række måder, herunder maskere meningsfulde lyde og virke forstyrrende. Eksempler på meningsfulde lyde er indbyrdes kommunikation i form af sang eller kald, lyden af prædatorer og lyden af byttedyr. Maskering af meningsfulde lyde kan optræde, når høje støjniveauer frekvensmæssigt overlapper med disse. Den forstyrrende effekt af støj knytter sig bl.a. til en umiddelbar skræmmende effekt af pludselig høj støj og til det forhold, at dyrene mere generelt forbinder støjen med noget, der kan udgøre en trussel. Det kan resultere i ændret adfærd eller at dyrene forlader området. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

88 Side 6 Acoustica Carl Bro a/s, har med rapport nr. P , dateret 17. januar 2002, redegjort for de eksterne støjforhold i virksomhedens skel mod vest. Der er desuden i notat nr. N angivet støjkonsekvensområde i det internationale beskyttelsesområde vest for Cheminova. Støjkurven på figur 2.2, giver et billede af støjforholdene i omgivelserne under de eksisterende forhold, altså uden de forventede fremtidige projekter. Støjkurverne giver et overblik over, hvorledes støjen fra virksomheden udbreder sig. Støjen fra Cheminova kan karakteriseres som jævn, og den indeholder normalt ingen pludselige lyde (impulser). På den vestlige side af Cheminova er der anlagt en jernbane på diget, hvor toget kører i intervaller på ca. 1 time i dagtimerne. Hertil kommer den eksisterende trafik, som kører ad Thyborønvej samt i mindre omfang ad den Ø-V gående vej mellem Thyborønvej og høfdedepotet. Støjpåvirkning eller spidsbelastning ved lastbilkørsel på landevejen, vil antage et niveau på ca. 45 db(a) i de nærmeste dele af naturområdet. Trafikken fra jernbanen vil ligeledes give spidsbelastninger på 45 db(a) i samme områder i en afstand af ca. 500 meter fra virksomheden. Den eksisterende virksomhed bidrager med op til ca. 45 db(a) i naturområdet nærmest virksomheden. I den forbindelse skal nævnes, at der ikke er fastsat støjgrænser for naturområderne. Produktion af de to produkter Clodinafop og Abamectin vil foregå i eksisterende anlæg, der allerede er medregnet i virksomhedens samlede støjbelastning. Ombygningsarbejdet vil bestå af mindre ændringer i nogle rørføringer. Det vurderes, at der i forbindelse med fremtidige projekter heller ikke vil forekomme støjbidrag i anlægsfasen, der kan påvirke den samlede støjbelastning fra virksomheden. Med de fremtidige aktiviteter samt de to nye produktioner ventes en øget transport af råvarer og færdigprodukter på tog og med lastbiler ad Thyborønvej, men det vil være en relativ lille ændring set i forhold til de eksisterende forhold og som sådan ikke medføre ændringer af betydning for støjbelastningen af området. Eventuelle fremtidige projekter vil ved planlægning, projektering og etablering blive udført således, at der ikke vil være mærkbar indvirkning på virksomhedens samlede støjbelastning. Produktionsudvidelser vil generelt skulle leve op til gældende arbejdsmiljøkrav i såvel drifts- som anlægsfaser. På baggrund heraf går udviklingen mod stadig mere støjsvage ventilatorer og øvrige instrumenteringer af produktionsanlæg. Det vurderes derfor, at fremtidige produktionsændringer ikke vil give øget støjbelastning ind i Natura 2000-området. Samlet kan det konkluderes at de fremtidige aktiviteter og de to nye produktioners bidrag til støjbilledet ikke vil påvirke fuglene i EFfuglebeskyttelsesområdet. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

89 Side 7 Figur 2.2. Iso-decibelkurver for den eksisterende støjpåvirkning vest for Cheminova. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

90 2.2.3 Luftemissioner Side 8 Eksisterende forhold Luftforurenende stoffer udledes via: - Procesafkast - Rumudsug - Tankudluftninger Procesafkast indeholder organiske og uorganiske stoffer fra de kemiske processer samt røggasser i form af NOx (nitrogenoxider) og CO 2 (kuldioxid). Ved røggasser forstås såvel luft fra virksomhedens kedler som de røggasser, der opstår i virksomhedens luft- og spildevandsforbrændingsrensningsanlæg. Alle udledninger fra de kemiske processer ledes til luftrensning, først gennem en vandscrubber, dernæst gennem et effektivt forbrændingsanlæg, før de via endnu en scrubber udledes fra en fælles skorsten. Virksomheden har et stort ventilationssystem til brug for rum-udsug fra alle produktionslokaler. Formålet er at sikre, at evt. udslip af giftige og/eller brandfarlig/eksplosionsfarlige stoffer afsuges til det fri, således at der ikke er risiko for de personer, der opholder sig i lokalerne. Luften vil kun indeholde kemiske stoffer i meget små mængder og i koncentrationer, som altid vil ligge under de grænser, der kræves i arbejdsmiljøet. Tankudluftninge indgår i kontrolprogrammet, og tankene kan om nødvendigt forsynes med gaspendling. Målinger og beregninger viser, at virksomheden overholder samtlige de grænseværdier for luftforurening, der gælder for virksomhedens bidrag til koncentrationen af luftforurenende stoffer uden for virksomhedens skel (Bværdierne Eventuelle påvirkninger vil derfor især relatere sig til eventuelle uheldsscenarier, hvor virksomhedens sikkerhedssystemer viser sig utilstrækkelige. Se afsnit vedrørende risiko-vurdering for nærmere beskrivelse af eventuelle uheldsscenarier og vurdering af de mulige konsekvenser for det omgivende miljø. Emissioner og virkninger af disse efter etablering af nye aktiviteter Under drift af proces- og hjælpeanlæg vil der altid være emissioner til luften. Disse emissioner begrænses mest muligt ved hjælp af anvendelse af de bedste tekniske foranstaltninger samt ved anvendelse af bæredygtige brændselstyper. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

91 Side 9 Ved idriftsættelse af nye produktioner bliver der forud for produktionsopstart foretaget en undersøgelse af den luftemission, der måtte komme i forbindelse med produktionen. Det gælder uanset om der er tale om nyanlæg eller omlægning af eksisterende processer. Dette indebærer undersøgelse af stoffer, bestemmelse af mængder og indplacering i stofgrupper iht. Luftvejledningen. Der vil desuden blive foretaget en vurdering af stoffernes indvirkning på forbrændingsprocessen i luftforbrændingsanlægget samt på afkastet fra det biologiske rensningsanlæg. Derpå vil der blive foretaget en vurdering af behovet for eventuel yderligere rensning f.eks. i skrubbersystem forud for udledning til atmosfæren eller til det centrale luftforbrændingsanlæg, så virksomheden til enhver tid overholder gældende grænseværdier. Grænseværdierne fastsættes i miljøgodkendelsen og baseres på Luftvejledningen. Idriftsættelse af de to nye produktioner, Abamectin og Clodinafop, vil generere stoffer til både rumventilation og til luftforbrændingsanlægget. Der er dog tale om typer af stoffer, der allerede anvendes på virksomheden, og som allerede behandles i luftforbrændingsanlægget. De to produktioner erstatter andre produktioner med lignende stoffer, og der vil derfor kun være små ændringer i den samlede emission fra hhv. rumventilationer og fra luftforbrændingsanlægget. Der tilledes ikke spildevand fra processerne til det biologiske renseanlæg, hvorfor der ikke vil genereres luftemissioner med stoffer fra de nye produktioner til afkastet på det biologiske renseanlæg. En øgning af antallet af proces- og hjælpeanlæg samt øgning af produktionsmængder på eksisterende produktionsanlæg vil medføre en øgning i forbruget af el og damp. Den øgede mængde kræver en øget produktion på kraftvarmeværket med en øget kvælstofbelastning til følge. Der er foretaget beregninger med OML, hvor der er indregnet øgede belastninger med både miljøfremmede stoffer og kvælstof på 50 % og derover. Disse beregninger viser, at selv med en øget emission på 50 % vil B- værdierne være overholdt. Dette gælder både for miljøfremmede stoffer og for kvælstofemissionen. Kvælstofdepositionen vil øges ved en øgning af emissionen og er ved en meget konservativ beregning bestemt til at kunne blive op til 0,03 kg/ha/år i 10 km afstand fra Rønland ved Røjensø. Dette er en øgning på 0,01 kg/ha/år sammenholdt med nuværende anlægsaktiviteter. I forhold til baggrundsdepositionen vil der stadig være tale om meget små mængder. Til sammenligning var den gennemsnitlige deposition af atmosfærisk kvælstof for Thyborøn-Harboøre Kommune i 2007 ca kg N/ha/år /38/. ( Spildevand Virksomheden udleder spildevand i form af returkølevand til Nissum Bredning samt overfladevand og renset processpildevand til Vesterhavet. Eksisterende forhold T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

92 Side 10 Kølevand Kølevandssystemet er delt i to adskilte systemer: internt og eksternt. Det interne kølevand cirkuleres i et lukket system, der indirekte køler aktuelle processer i produktionen. Denne kølevandsstrøm køles derefter indirekte af det eksterne kølevand (fjordvand), som hentes i Nissum Bredning og pumpes tilbage hertil. Årsforbrug har hidtil ligget på ca. 50 mio. m 3. I Cheminovas miljøgodkendelse er der fastsat krav om, at kølevands-temperaturen som årsgennemsnit højst hæves 9 C og aldrig mere end 15 C. Kontrolmålinger viser at temperaturstigning af kølevandet overholder dette krav. Kølevandet må ikke tilføres kemiske stoffer, som stammer fra virksomheden. Overfladevand Overfladevand ledes i hovedparten af tiden til det biologiske rensningsanlæg. Der er mulighed for at lede overfladevand uden om det biologiske rensningsanlæg i tilfælde af store nedbørsmængder. Dette må kun ske, når overfladevandet er dokumenteret uforurenet. Overfladevandet må ikke indeholde kemiske stoffer, som stammer fra virksomheden. Der opsamles desuden regnvand til erstatning af grundvand i flere processer. Processpildevand Virksomheden har indrettet forbehandling af spildevand og rensning af samme i det biologiske rensningsanlæg. De stoffer, der findes i spildevandet er primært nedbrydningsprodukter fra produktionerne. Renset processpildevand udledes via to parallelle udløbsrør på ca. 10 meters dybde i en afstand fra kysten på 600 meter. Rørene er forsynet med diffusorer, som sikrer en god spredning af spildevandet. Udløbet styres ved pumpedrift, så der enten er pumpedrift eller pumpestop. Herved sikres det, at hastigheden altid er mindst 8 m/sek. Under de givne betingelser er der beregnet en initialfortynding på minimum 100 gange. Der er udlagt en nærzone på 500 meter omkring virksomhedens spildevandsudløb (figur 2.4). På kanten af nærzonen er fortyndingen minimum gange bestemt ud fra en 90 % fraktil af tiden. I størstedelen af tiden er de angivne fortyndinger større. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

93 Side 11 Figur 2.4. Principskitse af initialfortyndingszone og nærzone. De angivne fortyndinger for nærzonen er opfyldt i 90 % af tiden. Udlederkrav og miljøkvalitetskrav Nogle af de udledte stoffer fra det rensede spildevand er potentielt giftige over for organismer i vandmiljøet. Derfor er der lavet en vurdering af miljøbelastningspotentialet for alle virksomhedens kendte stoffer. For nogle af stofferne har det har vist sig nødvendigt at udlægge den omtalte nærzone på 500 m omkring spildevandsudløbet. På baggrund af fastsatte miljøkvalitetskrav (Infoboks A) er udlederkravene (Infoboks B) til enkeltstofferne fastsat i virksomhedens miljøgodkendelse, hvor der er taget højde for fortyndingen og spildevandsmængden. Udledningstilladelsen sikrer dermed, at stofferne hverken har akutte effekter i nærzonen eller kroniske effekter uden for nærzonen. Det er således sikret at udledningen af processpildevand fra virksomheden ikke har en negativ virkning på vandmiljøet Det rensede spildevands samlede toksicitet er undersøgt adskillige gange gennem årene. Der er lavet ægklækningstest på rødspætter og sild, flugtadfærd på skrubber og ål, samt en lang række økotoksikologiske akutte og kroniske test på krebs, alger og fisk. Sidste undersøgelse er gennemført i 2007 i forbindelse med godkendelse af Triazol-anlægget /32 og 33/. Algetesten har ved flere undersøgelser, vist sig at være den test der er mest følsom dvs. udviser den største respons. Fra 2005 indgår desuden det marine krebsdyr Acartia Tonsa i egenkontrollen. En bundfaunaundersøgelse foretaget af Ringkøbing Amt i 2001 /41/ omkring spildevandsudløbet viste, at der ikke kunne konstateres afvigelser i artsrigdom eller individtæthed hverken uden for eller inden for nærzonen i forhold til referencepunkter andre steder langs vestkysten fjernt fra spildevandsudledningen. På baggrund af de nævnte undersøgelser er det vurderet, at spildevandet fra virksomheden ikke udgør en miljømæssig risiko i Vesterhavet. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

94 Udledning af næringsstoffer Side 12 Det rensede spildevand indeholder kvælstof og fosfor og iltforbrugende stoffer (Tabel 2.1). Derfor er der i miljøgodkendelsen fastsat en række kravværdier for stofferne i udledningstilladelsen. Kravværdierne er fastsat ud fra den bedste tilgængelige renseteknik (BAT). Kravværdierne har hidtil været overholdt i udledningen. Kravværdierne for kvælstof er højere end de nationale krav for offentlige renseanlæg, da det er prioriteret at rense for miljøskadelige stoffer. Måling Spildevandsudledning (Tons) BI TOC Kvælstof (total N) Fosfor Tabel 2.1 Oversigt over Cheminovas udledning af organisk stof og næringsstoffer. Da en stor del af Cheminovas færdigvarer er fosforbaserede, er det blevet vægtet højt at få maksimal fosforreduktion. Herved opnås den bedste fjernelse af de miljømæssigt mest problematiske stoffer. Spildevandssammensætningen på Cheminova adskiller sig væsentligt fra sammensætningen på kommunale rensningsanlæg. Der er ikke en naturlig balance mellem kulstof og kvælstof i vandet, der ledes til rensning. For at give mikroorganismerne optimale vækstbetingelser er det nødvendigt at tilføre kvælstof f.eks. i form af ammoniak. Det har altid været prioriteret højere at få nedbrudt de giftige stoffer frem for at fjerne kvælstof. Ved optimal drift af det biologiske rensningsanlæg fjernes mere end 99 % af det tilledte fosfor. Driftserfaringerne på rensningsanlægget har vist, at det ikke er muligt at få den ønskede høje fosforreduktion og hermed reduktion i de mest miljøskadelige stoffer, hvis kvælstofreduktionen skal forbedres. Virkninger i anlægsfasen Der genereres ikke spildevand i anlægsfasen. Produktion af Clodinafop og Abamectin genererer heller ikke spildevand. Før en ny produktion sættes i gang på virksomheden, bliver der i en flerårig udviklingsfase arbejdet med spildevandsrensning i mini-rensningsanlæg, såkaldte chemostater (lille reaktor til spildevandsforsøg). Dette arbejde gennemføres dels for at få kendskab til, hvilke stoffer der aktuelt vil forekomme i spildevandet, og dels for at få kendskab til, om stofferne er nedbrydelige og/eller bioakkumulerende. Chemostater er små ståltanke udstyret med omrøring og beluftning. Chemostaterne køres med virksomhedens sædvanlige urensede spildevand tilsat en delstrøm af det nye spildevand. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

95 Side 13 INFOBOKS A: MILJØKVALITETSKRAV Alle udledninger af forurenende stoffer er reguleret af Kravene i Bekendtgørelse nr af 14. dec om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, V søer eller havet. i Et r Miljøkvalitetskrav (MKK) fastsættes på baggrund af kvalitetskriteriet for stoffet. Kvalitetskriteriet k er den maksimale koncentration af et stof i vand, sediment eller levende organismer, ved hvilken n der ikke vurderes at forekomme uacceptable negative effekter af økosystemets funktion og struktur. i Ud over stoffets toksicitet, persistens og evne til at akkumulere i sediment eller biota skal kvalitetskriteriet n for vandmiljøet også fastsættes under hensyn til risiko for skadevirkning hos mennesker, g f.eks. ved indtagelse af fisk eller skaldyr fra det pågældende område. Den grundlæggende e metodik består i at finde så mange oplysninger om et stofs effekt på vandorganismer (alger, krebsdyr, r fisk) som muligt, og at finde den laveste koncentration, ved hvilken man har set effekt. Denne effektkoncentration (EC) divideres med en usikkerhedsfaktor (UF), der kan variere mellem 1 i og , afhængigt af, hvor stor usikkerheden er. Indgår der kun få giftighedsforsøg og et lille antal arter, indregnes en usikkerhedsfaktor, der som udgangspunkt er på , når det er marine områder a der udledes til. Desuden kan der indregnes en ekstra usikkerhedsfaktor. Denne sættes til 1 hvis n stoffet ikke forventes at have langtidseffekter i vandmiljøet, og til 10, hvis stoffet har en uønsket l langtidseffekt, dvs. er bioakkumulerbart og ikke let nedbrydeligt. æ Den g grundlæggende formel for kvalitetskriteriet er således: Kvalitetskriteriet s = EC:UF f Et a kvalitetskriterium er udtrykt i koncentrationen af et stof i vand, sediment eller levende organismer. s e På n baggrund af miljøkvalitetskriteriet fastsættes et miljøkvalitetskrav for det konkrete område. Kravet kan skærpes, hvis der er i området er særlige beskyttelseshensyn. Et miljøkvalitetskrav kan angives som et generelt kvalitetskrav, som årligt eller periodespecifikt gennemsnit der skal være opfyldt i det berørte vandområde til beskyttelse mod vedvarende eksponering (kronisk effekt), eller et korttidskvalitetskrav, der som maksimal acceptabel koncentration skal være opfyldt i det berørte vandområde til beskyttelse mod især korttidseksponering (akut effekt). Et miljøkvalitetskrav kan fastsættes både for vand, sediment og biota Virkninger i driftsfasen Virksomheden vil også fremover udlede returkølevand til Nissum Bredning samt overfladevand og renset processpildevand til Vesterhavet. Kølevand I Cheminovas Miljøgodkendelsen fra 2005 er der fastsat krav om, at kølevands-temperaturen som årsgennemsnit højst hæves 9 C og den enkelte måling aldrig mere end 15 C Fremtidige aktiviteter herunder produktion af Clodinafop og Abamectin kan medføre et årligt merforbrug på op til ca. 25 mio. m 3 kølevand pr. år. Virksomhedens årsforbrug har hidtil ligget på mio. m 3, så der er tale om ca. 50 % mulig stigning i kølevandsforbruget. Kølevandssystemet vil fortsætte som hidtil og det vil fortsat blive sikret at fastsatte krav til kølevandstemperaturen overholdes. Kølevandet vil ikke få tilført kemiske stoffer, som stammer fra virksomheden. Kølevandets mulige påvirkning af ålegræs er belyst i afsnit 5. Overfladevand T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

96 Side 14 Overfladevand ledes også fremover til det biologiske rensningsanlæg. Der vil fortsat være mulighed for at lede overfladevand uden om det biologiske rensningsanlæg i tilfælde af store nedbørsmængder. Dette vil kun ske, når overfladevand er dokumenteret uforurenet. Det udledte overfladevand vil ikke indeholde kemiske stoffer, som stammer fra virksomheden. Processpildevand Udledninger, af spildevand til Vesterhavet, herunder udledning af eventuelle nye stoffer vil i lighed med tidligere blive reguleret i miljøgodkendelsen så spildevandet fra virksomheden altid vil kunne overholde gældende krav. Ved fremtidige udledningstilladelser vil der i henhold til gældende lov (BEK nr af 14/12/2006) blive defineret en blandingszone ved udløbet fra renseanlægget. For udledning af specielt giftige stoffer kan det blive nødvendigt at udlægge et nærområde med reduceret miljømål. Udlederkrav og miljøkvalitetskrav Fremtidige nye stoffer fra det rensede processpildevand vil som hidtil blive vurderet ud fra deres miljøbelastningspotentiale før der gives tilladelse til udledning. Det vil blive sikret, at koncentrationen af de enkelte stoffer i spildevandet er så lave, at de fastsatte miljøkvalitetskrav (infoboks A) i Vesterhavet overholdes. Miljøkvalitetskravene indregner både akut giftighed, kronisk giftighed, evne til bioakkumulation og nedbrydning. For nye stoffer vurderes behovet for fastsættelse af nye miljøkvalitetskrav. På baggrund af miljøkvalitetskravet fastsættes udlederkravene til enkeltstofferne, hvor der tages højde for fortyndingen og spildevandsmængden (infoboks B). Kravene til udledningen af spildevand fra virksomheden vil også fremover blive fastsat, ud fra bedste tilgængelige teknik (BAT), og vil som minimum sikre, at miljøkvalitetskravene er opfyldt. Der vil i udledningstilladelsen blive taget højde for akutte effekter ved at fastsætte maksimumkrav (maksimal koncentration) til relevante enkeltstoffer. Maksimumkravene fastsættes ud fra Kortidskvalitetskrav som skal være opfyldt lige efter fortyndingen i blandingszonen. Der tages højde for kroniske effekter ved at fastsætte miljøkvalitetskrav (gennemsnitskoncentration) til relevante enkeltstoffer. I særlige tilfælde kan det blive nødvendigt at udlægge et nærområde omkring spildevandsudløbet, som det også kendes fra de eksisterende forhold. Størrelsen af nærområdet vil blive vurderet for hvert enkelt stof, men nærområdet vil ikke blive udvidet i forhold til de nuværende 500 meter. Der vil intet sted inden for nærområdet være koncentrationer af stoffer der giver akut giftvirkning. Uden for nærområdet vil de gældende miljøkvalitetskrav være opfyldt således at der hverken bliver akutte eller kroniske påvirkninger på dyr og planter. Dermed sikres det at gældende lovgivning på området følges, og at de udledte enkeltstoffer ikke udgør en miljømæssig risiko i Vesterhavet. Det rensede spildevands samlede toksicitet vil som hidtil blive undersøgt jævnligt i forbindelse med egenkontrollen. På den måde sikres det, at toksiciteten af det samlede spildevand fra virksomheden ikke udgør en miljømæssig risiko i Vesterhavet. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

97 Side 15 Virksomheden vil optimere forbehandling af spildevand og rensning i det biologiske rensningsanlæg. Ved den daglige drift vil bortpumpning af processpildevand og spule- /rengøringsvand blive styret via holdetanke, således at spildevandet først ledes til det biologiske rensningsanlæg efter godkendt analyse. Her vil blive indlagt nogle acceptkriterier, som sikrer, at renseanlægget kan behandle spildevandet, og at udlederkravene overholdes. Spildevand, der ikke kan bringes til at overholde disse acceptkriterier, vil blive bortskaffet som affald til godkendt modtager. Den ansøgte produktion af Clodinafop og Abamectin vil ikke generere processpildevand og fastsættelse af miljøkvalitetskrav samt udarbejdelse af udledningstilladelse er derfor ikke aktuelt i dette tilfælde. Næringsstoffer og organisk materiale Miljøcenter Ringkøbings forventes i den kommende vandplan at fastsætte nye miljømål for Vesterhavet og Nissum Bredning. Udledninger af processpildevand, herunder eventuelle nye stoffer vil i lighed med tidligere blive reguleret i miljøgodkendelsen så spildevandet fra virksomheden altid vil kunne overholde gældende krav. Det vil således blive sikret, at udledning af kvælstof og fosfor ikke er til hinder for opfyldelse af de miljømål, den kommende vandplan sætter for Vesterhavet. Kumulerede effekter I spildevandet fra virksomheden indgår flere forskellige forurenende stoffer. For at sikre mod ukendte toksiske kombinationseffekter mellem nye udledte stoffer evt. i samspil med eksisterende bliver der, og vil der fortsat blive udført økotoksikologiske undersøgelser af det rensede spildevand fra nye produktioner i samspil med det eksisterende spildevand, før der gives miljøtilladelse til den nye produktion. En screening af spildevandets toksicitet på alge, krebs og fisk bruges til at vurderer den toksiske effekt af den samlede stofudledning. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

98 Side 16 Ved fastsættelsen af udlederkrav tages der desuden højde for om de udledte stoffer i forvejen findes i denne del af Vesterhavet. I praksis fastsættes både koncentrationskrav og mængdebaserede krav til udledning af spildevandet. De koncentrationsbaserede krav er begrundet i et ønske om at beskytte miljøet umiddelbart omkring udledningen, mens krav til den udledte stofmængde sigter mod at beskytte miljøet mod effekter, som skyldes den samlede udledning af et stof til Vesterhavet, f.eks. effekter, som skyldes akkumulering i sedimentationsområde eller organismer i afstand fra udledningspunktet. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

99 Side 17 Høfde 42 er et depotområde på forstranden til Vesterhavet umiddelbart vest for Cheminova. På baggrund af undersøgelser udført i vurderes det at der udsiver forurenende stoffer til Vesterhavet fra depotet. Blandt andet er der målt forhøjede koncentrationer af parathion i havet ud for Harboøre Tange. Der er pt. ikke udledning fra afværgeprojektet, men der er indsendt ansøgning til Lemvig Kommune om udledningstilladelse. Der er særligt 4 stoffer som potentielt kan udledes fra både Cheminova og Høfde 42 og det er Malathion, MP-1, EP-1og Methylparathion. Ingen af stofferne har dog kunnet registreres i Vesterhavet ud fra Høfde 42 /35/ Hvis der opstår et stofoverlap mellem de to udledninger i fremtiden vil det igennem udledningstilladelserne blive sikret, at det tages højde for potentielle kumulative effekter således at miljøkvalitetskravene i Vesterhavet ikke overskrides. Afhjælpende foranstaltninger For at sikre at nuværende og fremtidige udledningskrav overholdes, laves en række afhjælpende foranstaltninger i form af forskellige renseprocesser. Processpildevandet fra et produktionsanlæg undergår typisk en genindvindingsproces, så kemikalier kan genbruges på anlægget før spildstrømmen forlader anlægget som spildevand. Spildevandet fra de enkelte anlæg forrenses derefter, inden det ledes videre til det egentlige spildevandsområde. Med få undtagelser opsamles alle processpildevandsstrømme fra de forskellige produktionsanlæg i opsamlingstanke. Her kontrolleres det samlede spildevands kvalitet ved analyse, før det ledes til det biologiske rensningsanlæg. Observeres et øget indhold af spildstoffer, startes straks en fejlfinding, hvor kilden identificeres, og indholdet søges nedbragt til normalt niveau. Endvidere vurderes det i tilfælde af forhøjede niveauer i forhold til de interne driftstandarder, om spildevandet skal tilledes rensningsanlægget i mindre mængder end normalt for at opnå tilfredsstillende rensning. I det biologiske rensningsanlæg nedbrydes kemikalierne af mikroorganismer, så det rensede spildevand kan ledes ud uden at påvirke havmiljøet i negativ retning. I yderste konsekvens kan såvel tilledningen til rensningsanlægget som udledning fra dette til havet standses. Dette er en meget sjældent forekommende situation. Konklusion Virksomheden vil også i fremtiden udlede spildevand i form af returkølevand til Nissum Bredning samt overfladevand og renset processpildevand til Vesterhavet. Udledninger, af spildevand til Vesterhavet, herunder udledning af eventuelle nye stoffer vil i lighed med tidligere blive reguleret i miljøgodkendelsen, så spildevandet fra virksomheden altid vil kunne overholde gældende krav. Udlederkravene vil tage udgangspunkt i den bedste tilgængelige teknik (BAT) og som minimum sikre at gældende miljøkvalitetskrav vil blive overholdt. Der vil derfor heller ikke ved fremtidige nye produktioner, herunder produktionen af Clodinafop og Abamectin, blive udledt stoffer med processpildevandet i mængder, som kan få en negativ effekt på Vesterhavet. Miljøkvalitetskravene indregner både akut giftighed, kronisk giftighed, evne til bioakkumulation og nedbrydning. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for at undersøge spildevandsudledningens konsekvenser for EF-fuglebeskyttelses og -habitatområder, herunder om fugle indirekte kan blive påvirket via deres føde. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

100 3 INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESINTERESSER Side Internationale naturbeskyttelsesområder EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39, som dette ser ud efter den seneste revision (Skov- og Naturstyrelsen 2005), fremgår af Tabel 3.1. Ynglefuglene der indgår i udpegningsgrundlaget udgøres af klyde, hvidbrystet præstekrave, almindelig ryle (af racen schinzii, også kaldet engryle), brushane, fjordterne, dværgterne og mosehornugle. Udgangspunktet for at en yngleforekomst kan indgå i udpegningsgrundlaget er at arten optræder på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Men derudover er der en række mere specifikke kriterier der skal være opfyldt. Med undtagelse af fjordterne og mosehornugle er alle arterne optaget under kriteriet, der betinger, at forekomsten skal udgøre mere end 1 % af den nationale bestand (kriterium F1). Fjordterne og mosehornugle er inkluderet, fordi forekomsten bidrager til opretholdelsen af bestande af spredt forekommende arter (F3). Hvidbrystet præstekrave og almindelig ryle er endvidere udpeget på baggrund af, at de bidrager væsentligt til at opretholde arternes udbredelsesområde i Danmark (F6). Det kan bemærkes, at den aktuelle yngleforekomst af mosehornugle på Harboøre Tange er usikker, og at hvidbrystet præstekrave ikke er registreret ynglende med sikkerhed siden starten af 1990 erne /2/. Tidligere yngleforekomster af Hvidbrystet præstekrave syntes særligt at have været knyttet til områdets sydvestlige hjørne muligvis udenfor det internationale beskyttelsesområde. Seneste sikre yngleforekomster ligger tilbage til 1992, hvor der skulle have ynglet 2 par, der begge fik 2 unger på vingerne (A.K.Villesen pers. comm.). Det ene af disse par fandtes ved Klydesøen i Knopper Enge (P. Rasmussen pers. comm.). Der er imidlertid ikke nyere oplysninger der peger på, at arten skulle findes ynglende på Harboøre Tange (jf. Palle Rasmussen og Allan Kjær Villesen). For trækfugle indgår sangsvane, kortnæbbet gås, bramgås, lysbuget knortegås og klyde i udpegningsgrundlaget. For at trækfugle kan indgå i udpegningsgrundlaget skal de regelmæssigt forekomme i antal af international eller, for arter opført på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, af national betydning. Sangsvane og bramgås er inkluderet både efter kriteriet omkring forekomster af bilag 1 arter af international eller national betydning (F2) og kriteriet omkring forekomster af international betydning (F4). For kortnæbbet gås, lysbuget knortegås og klyde er sidstnævnte kriterium lagt til grund. For at en forekomst kan klassificeres som værende af international eller national betydning, skal der regelmæssigt optræde 1 % eller mere af trækvejsbestanden, henholdsvis den nationale bestand, i et område. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

101 Art Kategori Kriterier Side 19 Sangsvane Cygnus cygnus T F2, F4 Kortnæbbet gås Anser brachyrrhynchus T F4 Bramgås Branta leucopsis T F2, F4 Lysbuget knortegås Branta bernicla hrota T F4 Klyde Recurvirostra avosetta Y F1 Klyde Recurvirostra avosetta T F4 Hvidbr. præstekrave Charadrius alexandrinus Y F1, F6 Almindelig ryle Calidris alpina schinzii Y F1, F6 Brushane Philomelus pugnax Y F1 Fjordterne Sterna hirundo Y F3 Dværgterne Sterna albifrons Y F1 Mosehornugle Asio flammeus Y F3 Tabel 3.1. Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 Harboøre Tange, Plet enge og Gjeller Sø i henhold til den i 2005 foretagne revision. Arterne er udpeget i to kategorier, henholdsvis ynglefugle (Y) og trækfugle (T), efter en række kriterier (F1, F2 ), der gennemgås for de enkelte arter i omstående tekst. Udover ovennævnte arter omfattet af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet findes en række i national regi betydende og opmærksomhedskrævende forekomster af ynglende fugle opført på den danske Rødliste /39/. Det drejer sig om spidsand Anas acuta og krikand Anas crecca, der begge optræder med enkelte ynglepar, samt stor kobbersneppe Limosa limosa, der yngler med i størrelsesordenen par - alle opført under kategorien næsten truet (NT), der er den lavest rangerende kategori. Derudover findes større yngleforekomster af mere almindelige vadefuglearter som vibe Vanellus vanellus og rødben Tringa totanus (begge med ynglepar), samt en mindre, og faldene, bestand af gul vipstjert Motacilla flava (1-5 par, dog ingen sikre de seneste år) aktuelle yngleforekomster efter ref. 2, 3 og A.K.Villesen (pers. comm.). For trækfuglene findes desuden for danske forhold pæne forekomster af især knopsvane Cygnus olor (766), gravand Tadorna tadorna (468), pibeand Anas penelope (1724), krikand Anas crecca (379), spidsand Anas acuta (206), toppet skallesluger Mergus serrator (232), hjejle Pluvialis apricaria (1399), almindelig ryle (2023) og lille kobbersneppe Limosa lapponica (315) tal i parentes er gennemsnitlige årlige maksima /3/. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

102 EF-habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Relevans Side 20 Påvirkning 1103 Stavsild (Alosa fallax) Relevant Ikke skadelig/væsentlig 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Ikke relevant 1355 Odder (Lutra lutra) Relevant Ikke skadelig/væsentlig 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) Relevant Ikke skadelig/væsentlig 1393 Blank Seglmos (Drepanocladus vernicosus) Ikke relevant 1528 Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Relevant Ikke skadelig/væsentlig 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Relevant Ikke skadelig/væsentlig 1150 *Kystlaguner og strandsøer Ikke relevant 1160 Større, lavvandede bugter og vige Relevant Ikke skadelig/væsentlig 1170 Rev Ikke relevant 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde Ikke relevant 1220 Flerårig vegetation på stenede strande Ikke relevant 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand Ikke relevant 1330 Strandenge Ikke relevant 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser Ikke relevant 2120 Hvide klitter og vandremiler Ikke relevant 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 2160 Kystklitter med havtorn Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 2170 Kystklitter med gråris Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 2190 Fugtige klitlavninger Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke relevant 3260 Vandløb med vandplanter Ikke relevant 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Ikke relevant 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Ikke relevant 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Ikke relevant 7230 Rigkær Relevant Ikke skadelig/væsentlig ** Tabel 3.2. Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. I tabellen er anført arter og naturtyper som grundet afstand eller anlæggets karakter ikke vurderes relevant at vurdere nærmere. For relevante arter/naturtyper er der vurderet hvorvidt påvirkningen er skadelig/væsentlig eller ej. * Angiver naturtyper EU prioriterer at beskytte. ** Angiver hvorvidt naturtypen/arten er følsom overfor næringsbelastning. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

103 Side Ramsar-område nr. 5 Ramsar-område nr. 5 deler udpegningsgrundlag med EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 for trækfuglene. Kriteriet for internationalt betydningsfulde trækfugleforekomster (regelmæssig forekomst af 1 % af en trækvejsbestand) er oprindeligt udviklet i forbindelse med Ramsar-områder, og er senere indarbejdet i Fuglebeskyttelsesdirektivet. Vurderingen af anlæggets effekter på trækforekomsterne i EF-fuglebeskyttelsesområderne vil således også være gældende for Ramsar-området EF-habitatområde nr. 28 EF-habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø ligger ca. 5 km nordøst for Rønland. I tabel 3.2 ses udpegningsgrundlaget for habitatområdet samt en angivelse af om naturtypen/arten er relevante i forbindelse med de potentielle fremtidige påvirkninger der stammer fra Cheminova. Der er flere af arterne/naturtyperne, der er anført som følsomme over for næringsbelastning, men selv ved de mest konservative beregninger vil projektet ikke bidrage med væsentlige stigninger i depositionen af kvælstof ift. baggrundsbelastningen på 8-10 kg N / ha / år /36,.38/. Ved den maksimale produktionsstigning på 50 % viser en meget konservativ beregning, at kvælstofafsætningen fra virksomheden vil stige fra nuværende merbidrag på 0,02 kg/ha/år til 0,03 kg /ha/år, svarende til en stigning på ca. 1 promille af baggrundsbelastningen. Det vurderes således, at de samlede aktiviteter ikke vil have betydning for bevaringen af de berørte lokaliteter. Modsat de terrestriske naturtyper er der ikke fastlagt nogen direkte numeriske krav til fosfor- eller kvælstof-belastningen af de marine naturtyper. Indirekte kriterier fastlægges dog ved at næringsstofniveauerne for habitattypen Større lavvandede bugter og vige (nr. 1160) (som omfatter det meste af Nissum Bredning) skal være stabile eller faldende /40/. 3.2 Øvrige internationale naturbeskyttelsesinteresser Strandtudse Bufo calamita er opført på Habitatdirektivets bilag IV. Arten findes talrigt og udbredt på hele tangen, med særligt store ynglebestande i de ferske søer og kanaler i den vestlige del af tangen. Der er i forbindelse med VVM på Triazol-anlæg i 2007 registreret en talrig bestand af arten på selve Rønland i tagrørsområderne langs Rønlands syd- og østkyster. Arten vandrer mellem overvintringsstederne, som formentligt primært ligger i klitområderne og yngle-/levestederne i strandengene/rørsumpene. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

104 Side 22 Strandtudse er talrig på Rønland i tagrørsområderne langs Rønlands syd- og østkyster. Foto: Kim Aaen. 4 MATERIALE OG METODER 4.1 Områdets fugleliv Vurderingen tager udgangspunkt i det eksisterende kendskab til fuglelivet i området, og bygger på en blanding af publicerede oplysninger, egne erfaringer fra undersøgelser i området og optællinger udført at lokale ornitologer. Antal og fordeling af en række af de vigtigste ynglefuglearter er nyligt sammenstillet af Thorup /2/, inklusive udviklingen gennem de sidste 30 år. Herudover er egne nyere ynglefugleoptællinger inddraget /3/, og detaljerede kortlægninger af ynglende engfugle i perioden er stillet til rådighed af DOF/Allan Kjær Villesen. Beskrivelsen af forekomsten af trækfugle baserer sig primært på månedlige tællinger udført af DMU i perioden maj 1994 juni 2001, der er stillet til rådighed i form af rådata tidligere delvist sammenstillet af Carl Bro /3/. Senere DMU-tællinger foretages via firmaet Ornit.dk er stillet til rådighed via Jørgen Peter Kjeldsen. Der er tale om data af høj kvalitet, der indeholder oplysninger omkring fordelingen inden for området. I relation til at belyse udviklingen i enkeltarters forekomst over en længere periode er der trukket på forskellige publicerede oplysninger, og DOFbasen er konsulteret, for at få en fornemmelse af udviklingen i forekomsten de seneste år. Derudover har der været kontakt til lokale ornitologer med stort områdekendskab med henblik på at få uddybet konkrete forhold omkring den nyere forekomst af visse arter. Endelig foreligger der for en række af andefuglearterne detaildata og analyser af fuglenes fordelinger i lagunerne i relation til vanddybder, vegetation, salinitet mv. /5/. Alt i alt må kendskabet til forekomsten af de vigtigste arter, såvel den aktuelle situation som udviklingen i forekomsten, betegnes som god, og et rimeligt udgangspunkt for at foretage en kvalificeret vurdering af effekten af projektet. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

105 Side Basisanalysen Fugle Naturtyper Generelt gælder, at for mange arter er vandstanden i yngletiden en afgørende parameter. Højere og mere stabil vandstand om foråret vil gavne Rørdrum, en række ynglende vadefugle, ænder og rørhøns på såvel Harboøre som Agger Tange. Trusler i øvrigt for Harboøre Tange er: Tilgroning af tidligere afgræssede engarealer m.v., Konstant lav vandstand i lagunesøerne på Harboøre Tange mod Klyde, Alm. Ryle og Dværgterne i yngletiden, Regulering af rovdyrbestanden (især ræve og mink), Eutrofiering af søer, da det vil forringe bunddækket med bundplanter i områdets søer til ugunst for fouragerende svaner og svømmeænder, Surfing, herunder kite-surfing kan virke stærkt forstyrrende og afholde fuglene fra at anvende større arealer til rast og fouragering i dagtimerne og Eutrofiering af Limfjorden er til ugunst for bl.a. Lysbuget Knortegås, idet udbredelsen af Ålegræs (primærefødekilde om efteråret) er begrænset i sin udbredelse af lystilgængeligheden i vandfasen af fjorden. Alene de to trusseltyper vedrørende eutrofiering vurderes at kunne have en relevans i forbindelse med Cheminova s aktiviteter i området. Disse er vurderet nærmere i nærværende dokument, og er begge vurderet ikke at skade området integritet, idet bidraget er perifert sammenholdt med de samlede udledninger. Ud fra naturtypernes nuværende tilstand, vurderes de største trusler at være: tilgroning i højstaudesamfund og opvækst af vedplanter, primært på de tørre heder, grå/grønne klitter, klitheder, kildevæld, hængesæk, rigkær og strandenge eutrofiering af de lysåbne naturtyper (hængesæk, sure overdrev, kalkoverdrev, tørre heder, klitheder,grå/grønne klitheder og kildevæld) dræning af strandenge, rigkær, kildevæld og hængesæk og invasive arter. Nissum Bredning Primære trusler er eutrofiering, muslinge-fiskeri og invasive arter samt miljøfremmede stoffer i sidstnævnte kategori omtales kun butyltin som ikke udledes fra Cheminova, men stammer fra bundmaling på skibe. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

106 4.3 Viden om mulige påvirkningstyper Side Støj Der er i forbindelse med nærværende konsekvensvurdering foretaget en litteratursøgning efter publicerede oplysninger omkring effekter af støj og vibrationer på ynglende vandfugle, rastefugle og andet dyreliv, med særligt henblik på oplysninger omkring effekter af konstruktions- og vejstøj. Der foreligger en række undersøgelser og oplysninger omkring effekter af delvis sammenlignelige støjkilder, der - sammen med generel viden omkring effekter af støj med visse forbehold vil kunne danne grundlag for vurderingen i den aktuelle sammenhæng /f.eks. 6, 7 og 29/ Fremmedstoffer i spildevand Virkninger af de mange fremmedstoffer i Cheminovas spildevand er overvejende baseret på rapporter fra tox-test på spildevand fra anlægget som er gennemført af DHI og konklusionerne fra disse rapporter baseret på forsøg og litteraturstudier. Herforuden foreligger der bl.a. undersøgelser af spildevandets virkninger på flugtadfærd for fisk (refereret i Plan for fremtidens fiskeri i Limfjorden Atmosfæriske depositioner Deposition af især kvælstof har de seneste årtier tiltrukket sig stigende opmærksomhed i forbindelse med effekterne på naturligt næringsfattige naturtyper som bl.a. heder og overdrev. Særligt i forhold til effekter fra landbrugsbedrifter er der foretaget en lang række studier foruden der er udarbejdet egentlige retningslinier for hvorledes problemstillingen skal håndteres og hvad kvalitetskravene skal være /8, 14 og 15/. 4.4 Vurderingskriterier Konsekvensvurderingen skal forholde sig til de internationale naturbeskyttelsesområders fælles bevarelsesmålsætning, der tilsiger, at de arter og naturtyper, som et sådan område er udpeget for at beskytte, skal have en gunstig bevaringsstatus. Bevaringsmålsætningen for de internationale naturbeskyttelsesområder er: "at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for". Det gælder således, at et givent anlæg ikke må medføre forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter området er udpeget for (BEK nr. 408 af 01/05/2007). For Ramsar-områderne gælder det endvidere jf. 7 stk. 5, at myndighederne skal administrere tilladelser, dispensioner, godkendelser mv. i henhold til bekendtgørelsen på en sådan måde, at beskyttelsen af områderne fremmes. Habitatdirektivet opstiller en række kriterier, som skal være opfyldt for, at en arts bevaringsstatus kan betegnes som gunstig: T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

107 Side 25 arten skal på lang sigt opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige omgivelser, artens naturlige udbredelsesområde må ikke være i tilbagegang eller blive mindsket i en overskuelig fremtid der skal være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare bestanden. For naturtyperne er tilsvarende opstillet en række overordnede kriterier, som skal være opfyldt for at naturtypens bevaringsstatus kan betegnes som gunstig. Arealet skal være stabilt eller stigende i forholdt til fastlagte niveau Arealet hvor der er gunstig bevaringsstatus for naturtypen skal være stabilt eller stigende Bestande og/eller udbredelsen af karakteristiske arter skal være stabile eller stigende Disse kriterier er af generel karakter og gælder såvel for den nationale bevaringsstatus som den lokale bevaringsstatus i et konkret internationalt naturbeskyttelsesområde. Vurderingen af det aktuelle projekts påvirkning af de beskyttede arters bevaringsstatus vil relatere sig til den praktiske udmøntning af ovennævnte kriterier, som opstillet på lokalt niveau for den enkelte art af Danmarks Miljøundersøgelser i rapporten Kriterier for gunstig bevaringsstatus /4/ samt Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper /40/. Projektets mulige påvirkninger gennemgås i detaljer i afsnit 5, og opsummeres for fuglearternes vedkommende i Bilag 1 for de specifikke forhold udpeget af Søgård et al. /4/, som værende afgørende for den enkelte arts lokale bevaringsstatus. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

108 5 KONSEKVENSVURDERING Side 26 Projektets mulige påvirkning af fuglene i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 og det nærliggende EF-habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø knytter sig i væsentlighed til følgende 5 potentielle påvirkningstyper: Påvirkninger fra evt. øget vandtemperatur i dele af Nissum Bredning Forstyrrelser fra støj og trafik Risiko ved udslip eller udledninger via køle- og spildevand. Øget kvælstofbelastning af terrestriske og akvatiske næringsfølsomme naturtyper Øget deposition af miljøfarlige stoffer Bortset fra støj og trafikale forhold, som også rummer særlige elementer i anlægsfasen for projektet, er de øvrige påvirkningstyper alene relateret til driftsfasen. I det følgende redegøres for vurderingsgrundlaget, og der foretages en vurdering af ovenstående påvirkningstyper fra projektet i forhold til de internationale beskyttelsesinteresser. Vurderingen er opdelt i effekter på henholdsvis yngle- og rastefugleinteresserne i EF-fuglebeskyttelsesområdet, de terrestriske habitatnaturtyper i EF-habitatområdet og arten strandtudse der er anført på Habitatdirektivets bilag IV. Det er endvidere fundet relevant at vurdere specifikke kvælstoffølsomme områder. 5.1 Ynglende fugle Herunder foretages en vurdering af projektets indvirkning på yngleforekomsterne omfattet af udpegningsgrundlaget samt - mere ekstensivt på øvrige vigtige yngleforekomster i området. De foreliggende oplysninger omkring størrelsen og udviklingen i ynglebestandene på Harboøre Tange fremgår af Tabel 5.1. Seneste kortlægning af en række vadefuglearter fremgår af figur 5.1 Art / / / / Klyde Hvidbr. præstekrave Almindelig ryle Brushane Fjordterne Dværgterne Mosehornugle Tabel 5.1. Bestandsstørrelse og -udvikling for ynglefuglene på Harboøre Tange omfattet af udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet. Kilder: 1 /20/; 2 /12/; 3 /13/; 4 /3/; 5 /2/; 6 A. K. Villesen (pers. comm.). T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

109 Side 27 Figur 5.1. Udbredelse af yngleforekomster af udvalgte arter af vadefugle (Kilde:DMU/Ornit.dk). T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

110 Side 28 De arter, der yngler på tangen ved lagunerne vest for Cheminova og engarealerne omkring disse vurderes ikke at blive påvirket af projektet. Det er blandt andet udpegningsarterne klyde, almindelig ryle og brushane. Denne vurdering baserer sig på at hverken spildevand, luftbårne emissioner eller kølevand fra processerne vil påvirke disse områder. Desuden vurderes bidraget til totalstøjen fra virksomheden fra anlæg til produktionen af Clodinafop og Abamectin ikke at øge totalstøjen fra virksomheden, da produktionen foregår på eksisterende anlæg. Fremtidige projekter vil ved planlægning, projektering, etablering og drift blive udført således, at de ikke vil øge den samlede støjbelastning vest for virksomheden. Hermed vil støjbilledet for ynglefuglene ikke ændres med gennemførelsen af projektet. Arterne syntes de seneste år især at være presset på grund af for høj vegetation på store arealer som følge af ingen eller for lavt antal græssende dyr /37, J.P.Kjeldsen pers. com./. Brushane syntes endvidere forsvundet helt som ynglefugl fra området de seneste par år. Både Brushane og almindelig ryle (engryle) er ikke blot lokalt gået kraftigt tilbage, men har også i hele NV- Europa oplevet en meget kraftig tilbagegang som følge af ændringer i landbrugsdriften i vores kystområder Fjordterne, havterne og dværgterne Yngleforekomsten af dværgterne er generelt sporadisk inden for selve det internationale beskyttelsesområde. Enkeltobservationer fra slutningen af 1990 erne indikerer enkelte ynglepar i den nordlige lagunesø, mens yngleforekomsterne i området i øvrigt primært knytter sig til en mindre bestand på havnearealerne syd for færgelejet ved Thyborøn Havn, uden for EFfuglebeskyttelsesområdet. Tidligere foreligger oplysninger om enkelte ynglepar på stranden nord for høfde 42 og et stykke syd for høfde 42. Disse yngleforekomster synes dog at være af meget uregelmæssig karakter, og uden væsentlig betydning for artens samlede yngleforekomst i området. Fjordterne og havterne yngler fåtalligt på tangen. De nærmeste ynglepladser ligger i klydesøen og en række mindre strandsøer i den sydlige ende af den nordlige lagunesø. (Nærmeste ynglelokalitet i øvrigt er på havnearealerne syd for færgehavnen). Generelt ligger ternerne på rede i perioden medio maj medio juni, og har flyvedygtige unger i starten/midten af juli, hvorefter de forlader selve yngleområdet. Teoretisk set vil eventuelle giftige stoffer fra spildevandet kunne akkumuleres i ternerne via fødeemner (små fisk) fra Nordsøen. Alle de kendte potentielt kritiske stoffer analyseres derfor i Cheminovas og myndighedernes overvågningsprogram i forlængelse af virksomhedens miljøgodkendelse. Igennem dette program foretages således også tox-test på en række udvalgte marine organismer /21/. De eksisterende stoffer er i reguleret i udledningstilladelsen, som bl.a. er baseret på, at fastsatte miljøkvalitetskrav skal overholdes. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

111 Side 29 Fremtidige nye stoffer fra det rensede processpildevand vil ligeledes blive vurderet ud fra deres miljøbelastningspotentiale før der gives tilladelse til udledning. Det vil blive sikret, at koncentrationen af de enkelte stoffer i spildevandet er så lave, at de fastsatte miljøkvalitetskrav i Vesterhavet overholdes. Miljøkvalitetskravene indregner både akut giftighed, kronisk giftighed, evne til bioakkumulation og nedbrydning. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for at undersøge, om fugle indirekte kan blive påvirket via deres føde. Den ansøgte produktion af Clodinafop og Abamectin vil ikke generere processpildevand og fastsættelse af miljøkvalitetskrav samt udarbejdelse af udledningstilladelse er derfor ikke aktuelt i dette tilfælde. Sammenfattende vurderes projektet ikke at få nogen skadelig indvirkning i forhold til kriterierne for gunstig bevaringsstatus knyttet til disse arters levesteder (jf. Bilag 1) Hvidbrystet præstekrave og mosehornugle Det er tvivlsomt om hvidbrystet præstekrave og mosehornugle kan regnes til områdets faste ynglefugle. For ingen af disse arter foreligger der oplysninger om yngleforekomster efter 1992 (jf. Villesen og Rasmussen pers. comm.). Mosehornugle kan dog være vanskelige at konstatere som ynglefugl med mindre de specifikt eftersøges. Oplysninger indrapporteret til DOF (jf. DOF-basen) og lokale ornitologers erfaringer (Villesen og Rasmussen pers. comm.) giver dog ingen indikationer af, at arterne skulle have ynglet på stedet siden starten af 1990 erne. Et enkelt fund af en trafikdræbt mosehornugle fra juni 2002 ved Cheminova, kan principielt stamme fra lokale ynglefugle. Det vurderes dog mere sandsynligt at det drejer sig om en af fuglene fra Agger Tange, hvor der ynglede to par i 2002, eller en sen trækgæst. Trækforekomster fra såvel ultimo maj som juni er ikke ualmindelige ved f.eks. Skagen. Da arterne således ikke aktuelt syntes at forekomme i området, er der ikke foretaget nogen nærmere vurdering af projektets påvirkninger af disse to arter. Projektet vil ikke have nogen skadelig indvirkning i forhold til de kriterier for gunstig bevaringsstatus, der er knyttet til disse arters levesteder (jf. Bilag 1), og vil således ikke være til hinder for at arterne vil kunne yngle i området i fremtiden Øvrige yngleforekomster Blandt øvrige jævnligt forekommende ynglefugle kendes bl.a. rødlistede arter som spidsand, atlingand og krikand samt stor kobbersneppe. Engene rummer endvidere betydelige bestande af f.eks. arter som vibe og rødben samt gul vipstjert omfattet af den tidligere gulliste. De er i dag i rødlistekategorien LC ikke truet, men det er alle arter, som har været i kraftig tilbagegang som danske ynglefugle de seneste årtier /39/. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

112 Side 30 Alle arterne er tilknyttet strandengsarealerne på Harboøre Tange. Det vurderes ikke at anlægget til produktion af Clodinafop og Abamectin eller øvrige fremtidige projekter beliggende inden for anlæggets byggefelt giver anledning til skadelige påvirkninger på forekomsten af nogen af arterne eller områdets integritet sammenholdt med nuværende forhold. Det gælder både for anlægs- og driftsfase. 5.2 Rastende fugle I det følgende gennemgås projektets mulige påvirkning af rasteforekomster af trækfugle omfattet af udpegningsgrundlaget. Herudover gennemgås, mere ekstensivt, øvrige større forekomster i nationalt regi. For arterne omfattet af udpegningsgrundlaget er variationen i forekomsten over året illustreret i Figur 5.2, mens det for alle de regelmæssigt forekommende vandfuglearter er opsummeret i bilag Kortnæbbet gås, lysbuget knortegås og bramgås For kortnæbbet gås og lysbuget knortegås er EF-fuglebeskyttelsesområdet af stor international betydning som rasteområde. De gennemsnitlige årlige maksimumforekomster registreret af DMU i perioden udgjorde således henholdsvis 4 % og 12 % af de to arters trækvejsbestande /3/. Bramgås optræder uregelmæssigt og i relativt beskedne antal, og opfylder - til trods for inklusionen i udpegningsgrundlaget - ikke 1 % kriteriet for internationalt betydningsfulde forekomster (kræver regelmæssigt 3600 individer, hvor maksimum for området ikke overstiger 1000 individer (jf. DMU s tællinger og DOF-basen). Både kortnæbbet gås og lysbuget knortegås kan træffes i området fra september til maj, med de største antal for kortnæbbet gås i december og februar april, og for lysbuget knortegås i november maj, mens bramgås optræder i området i februar april, med de største forekomster i april (Figur 5.3). Som led i forvaltningen af særligt kortnæbbet gås foretages der forårsfodring af gæssene flere steder i Vestjylland for at undgå at fuglene fouragerer på udsæd og dermed er medvirkende til marksskader på de nysående marker. En af foderpladserne har været beliggende på Knopper Enge hvor også lysbuget knortegås og bramgås går på de udlagte korn. Danmark har særlige beskyttelsesforpligtigelser for lysbuget knortegås da hovedparten af den kun ca fugle store bestand overvintrer i Danmark. Nissum Bredning rummer med jævnlige mellemrum forekomster på op mod ca. 600 fugle således op til 10 % af bestanden. Påvirkninger fra støj- og trafik vurderes ikke at have væsentlige konsekvenser for arternes forekomst i området. Ålegræs er et vigtigt fødeemne for flere arter vandfugle, bl.a. lysbuget knortegås. Disse arter fouragerer primært på ålegræsset om efteråret, indtil denne ressource eventuelt er opbrugt eller revet bort af efterårsstorme. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

113 Side 31 Lysbuget knortegås fouragerer dels på ålegræsbedene i bredningen sydøst for Rønland, hvor denne især er tilgængelig ved lav-middel vandstand /30/. Gæssene går i takt med en generel reduktion i udbredelsen af ålegræsbedene stadigt mere på land i løbet af efteråret. Kølevandet fra Cheminova kan forårsage lokal opvarmning af fjordområderne øst for Rønland. Opvarmning af fjordvandet kan påvirke udbredelsen af ålegræs negativt. Kølevands-udløb og indtag ligger på den nordlige og østlige del af Rønland. Området lige omkring kølevandsudledningen er ikke det vigtigste rasteområde for rastende fugle i bredningen (se figur 5.2). Figur 5.2 Fordeling af arter omfattet af udpegningsgrundlaget for EFfuglebeskyttelsesområdet (kortn. gås, lb. knortegås, klyde) og arter derudover hvor bredningen spiller en større rolle for forekomsten i området /3/. Baseret på DMU s optællinger i perioden (se bilag 2). Antal i parentes angiver det samlede antal individer observeret for den pågældende art. Det er vurderet /34/ at udledningen af kølevandet højest vil have en lille effekt på ålegræs umiddelbart ud for kølevandsudledningen, mens kølevandet ingen skadelig effekt vil have på ålegræs inden for fuglebeskyttelsesområde F39. Derfor har kølevandet ingen skadelig påvirkning på lysbroget knortegås. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

114 Side Sangsvane og klyde Forekomsten af sangsvane og klyde er relativt beskeden i forhold til de trækvejsbestande, de indgår i, og sangsvane optræder decideret uregelmæssigt i området. Ingen af arterne opfylder således 1 % kriteriet for internationalt betydningsfulde forekomster. I perioden med systematiske optællinger af området ( ) lå de gennemsnitlige årlige maksimumsforekomster på henholdsvis 22 og 289 individer (maksimum 52 og 425 individer), mod et 1 % - kriterium sidst i denne periode for sangsvane på 209 eller 590 individer, alt efter om bestandstilhørsforholdet er nordvesteuropæisk eller islandsk, og for klyde på 730 individer /9 og 10/. De senere år foreligger der enkelte observationer af mere end 100 sangsvaner, men ingen over kriteriet (jf. DOFbasen). Klyderne opfylder dog 1 % kriteriet for nationalt betydningsfulde forekomster for arter på EF-fuglebeskyttelses-direktivets bilag 1 (96 individer, /11/). Figur 5.3. Månedsvariationen i forekomsten af trækfuglene omfattet af udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet, udtrykt ved månedsgennemsnit og maksimum for perioden (tællinger udført af DMU). Klyderne optræder i større antal i perioden april juli, med kulmination i maj juni (Figur 5.3). Fænologien i klydernes optræden i området peger klart på, at der helt overvejende er tale om ynglefugle (de største registrerede antal svarer også godt overens med antallet af ynglepar). Der foretages derfor ikke nogen særskilt behandling af klyder som trækfugl, men henvises i stedet til vurderingen foretaget for ynglende klyder herover. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

115 Side Øvrige rasteforekomster En række trækfuglearter optræder i området i større antal uden, at det dog overstiger mere end 1% af forekomsten på landsplan. Det drejer sig primært om knopsvane, gravand, pibeand, krikand, spidsand, toppet skallesluger, hjejle, almindelig ryle og lille kobbersneppe. Krikænderne opholder sig i salt-panderne og de fugtige partier på engene samt i lagunerne, mens de små kobbersnepper primært benytter vadefladerne i lagunerne /3/. Den videre udvikling af virksomhedens aktiviteter på Rønland, herunder produktion af Clodinafop og Abamectin, vurderes ikke at medføre skadelige påvirkning af disse rasteforekomster, hverken i anlægs- eller driftsfasen. 5.3 Beskyttede naturtyper Påvirkninger fra evt. øget vandtemperatur: Ved fremtidige aktiviteter herunder produktion af Clodinafop og Abamectin vil der kunne være et årligt merforbrug på op til ca. 25 mio. m 3 kølevand pr. år. Virksomhedens årsforbrug har hidtil ligget på mio. m 3, så der er tale om ca. 50 % mulig stigning i kølevandsforbruget. Det er kendt at høj temperatur påvirker ålegræsset negativt. Høje temperaturer kan hos nogle planter føre til en negativ kulstofbalance, idet respirationen stiger mere end fotosyntesen, når temperaturen stiger /22/. Høje vandtemperaturer kan også i kombination med næringssaltbelastningen påvirke vegetationen, idet der er større risiko for, at der opstår iltsvind, når vandtemperaturen er høj og næringssaltbelastningen er stor. Der er mange eksempler på, at ålegræsset er forsvundet fra større arealer efter varme, stille somre med forekomst af iltsvind /23/. Under sådanne hændelser driver bladene simpelthen væk, fordi ålegræssets vækstpunkt rådner. Præcist hvad planten dør af, ved man ikke, men der er flere teorier. Cellerne i vækstpunktet dør enten af iltmangel, af svovlbrinte som frigives fra fjordbunden under iltsvind eller af giftige stofskifteprodukter, som planten selv danner, når den slår om til et iltfrit stofskifte, f.eks. /24/ og /25/. På grundlag af en feltundersøgelse i 2009 /34/ vurderes, at udledningen af kølevandet højest vil have en lille effekt på ålegræs umiddelbart ud for kølevandsudledningen, mens kølevandet ingen skadelig effekt vil have på ålegræs inden for fuglebeskyttelsesområde F39. I notatet konkluderes samtidigt, at der heller ikke vil være en skadelig påvirkning af ålegræs, der er karakterart for habitatnaturtypen 1160 større lavvandede bugte og vige, som omfatter hovedparten af Nissum Bredning. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

116 5.3.2 Forstyrrelser fra støj og trafik Side 34 De mulige påvirkninger i driftsfasen er helt parallelle til de potentielle forstyrrelseseffekter i anlægsfasen. Omfanget af den kumulerede påvirkning af trafik og støj fra det samlede anlæg efter etablering af anlæg til produktion af Clodinafop og Abamectin vil kun medføre en marginal forøgelse af transport af råvarer, hjælpestoffer og færdigvarer til og fra virksomheden. Det skyldes at der er tale om relativt små produktioner. Produktionen vurderes ikke at skille sig væsentligt ud fra påvirkningerne fra de eksisterende anlæg. Fremtidige produktioner kan medføre forøget transport af råvarer, hjælpestoffer og færdigvarer til og fra virksomheden. Der er imidlertid sket en ændring i transportmønstret i de sidste år, idet mere end tons/år er flyttet fra landevej til bane, og denne udvikling skønnes at fortsætte. Derfor vil forøgelsen af transporten næppe blive mærkbar på landevejen. En transportstigning, som foregår af eksisterende bane og vejstrækninger vurderes derfor ikke at medføre skadelige påvirkninger af nogen af de fuglearter, som er omfattet af udpegningsgrundlaget. Støjbidraget fra om- og udbygninger vurderes heller ikke hverken isoleret eller kumuleret at medføre mærkbare effekter i det internationale beskyttelsesområde. Bortset fra et mindre område nærmest Cheminova, som vil opleve støjniveauer på op mod 45 db(a), vil støjniveauet på langt den overvejende del af tangen være under 40 db(a). Støjniveauet vil ikke øges ved de fremtidige produktioner. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, som forårsages af vindstøj i beplantninger m.v., normalt ligge på db(a) ved vindstyrker på 8 m/s (jævn til frisk vind). Da området har en af landets højeste middelvindhastigheder vil støjen fra anlægget end ikke være hørbar i størstedelen af fuglebeskyttelsesområdet i en overvejende del af årets dage. Det vurderes med baggrund i ovennævnte at forstyrrelser fra støj og trafik ikke vil medføre skadelig påvirkning af arter eller naturtyper omfattet af de omkringliggende internationale beskyttelsesområder Risiko ved udslip eller udledninger via køle- og spildevand eller øvrige risikoscenarier. Der vurderes ikke at være væsentlig risiko for kvælstofudslip via kølevandssystemet. Systemet, som fungerer som indirekte køling, rummer kun meget ringe sandsynlighed for at der tilføres forureninger med kølevand.. I VVM-redegørelsens afsnit 6.9 /19/ er nærmere redegjort for sikkerhedsanalyserne i forbindelse med de ansøgte aktiviteter. Som på de fleste af virksomhedens produktionsanlæg vil der også ved fremstillingen af Clodinafop og Abamectin blive anvendt stoffer og produkter, der er omfattet af risikobekendtgørelserne. Andre fremtidige produktioner vil ligeledes anvende eller fremstille stoffer eller produkter, der på grund af brandfarlighed, giftighed eller miljøfare er omfattet af risikobekendtgørelserne. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

117 Side 35 Aktiviteterne på multipurpose-anlægget såvel som i forsøgsafdelingen og på andre nuværende og fremtidige produktionsanlæg vil derfor være analyseret ved systematiske metoder til sikkerhedsanalyse. Der gennemføres sikkerhedsanalyser såvel i forbindelse med procesudviklingen som i designfasen af anlægget. Ofte vil HAZOP 1 -metoden blive anvendt, men også andre metoder kan være relevante. Generelt vil risikoen i driftsfasen blive nedbragt til det opnåeligt mulige metoderne hertil er beskrevet i afsnittet Forebyggende og afhjælpende foranstaltninger i VVM redegørelsens afsnit Sikkerhedsanalysen af omkrystallisering og formulering af Abamectin viser, at der ikke kan ske uheld med andre konsekvenser end de i forvejen kendte. Sikkerhedsanalysen af fremstillingen af Clodinafop har identificeret to væsentlige muligheder for uheld En række barrierer sikrer mod, at disse uheld skulle indtræffe, disse er nærmere gennemgået i afsnit 6.9 i VVM-redegørelsen /19/. De omfattende sikkerhedssystemer er med til at reducere risiko-niveauet for at ovennævnte uheld skulle kunne indtræffe. Skulle uheldene alligevel ske, hører der ydermere en række betragtninger til som viser det er sandsynligt at uheldsscenarierne ikke vil få skadelige effekter på fuglearter omfattet af udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet. For at uheldene skal kunne medføre kritiske effekter på arter omfattet af udpegningsgrundlaget skal endvidere følgende parametre være opfyldt samtidigt: 1) Udslip af ovennævnte stoffer bliver ikke hurtigt fortyndet til ikkekritiske niveauer 2) fuglene skal befinde sig i området på uheldstidspunktet (årstid) 3) fuglene skal forekomme i umiddelbar nærhed af Cheminovas anlæg dvs. inden for få hundrede meter. Dette passer ikke i det kendte udnyttelsesmønster for nogen af arterne omfattet af udpegningsgrundlaget. 4) Skulle de befinde sig i nærzonen med kritiske koncentrationer skal antallet af individer som rammes have et omfang så eventuelle letale eller subletale effekter har en væsentlig påvirkning på det lokale bestandsniveau, således at lokale kriterier for gunstig bevaringsstatus ikke kan opnås. Lægges hertil at der vil være tale om en meget sjælden hændelse, vurderes det, med baggrund i ovennævnte, at det er usandsynligt at de beskrevne uheldsscenarier rummer væsentlige konflikter med udpegningsgrundlaget for de nærliggende EF-fuglebeskyttelsesområder Øget kvælstofbelastning af terrestriske og akvatiske næringsfølsomme naturtyper Cheminova udleder kvælstofforbindelser i såvel spildevand som emissioner til atmosfæren fra anlæggets luftrenseanlæg, spildevandsanlæg (se nærmere redegørelse VVM-redegørelsens afsnit 6.3 og 6.4 /19/). 1 HAZOP er en analyse hvorigennem der identificeres mulige uønskede hændelser, deres årsager og konsekvenser, samt de sikkerhedsforanstaltninger, der er foretaget for at forhindre, at hændelserne opstår og udvikler sig med uønskede konsekvenser. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

118 Side 36 De atmosfæriske emissioner er anslået til et omfang svarende til at der udledes i størrelsesordenen 835 g kvælstof/time til omgivelserne fra det eksisterende anlæg. Ved en 50 % øgning af produktionen/energiproduktionen vil kvælstof emissionen øges til 1250 g/time. Der er lavet en basismodel, hvor alle Cheminovas emissionssteder er indlagt. I de aktuelle beregninger af kvælstofemissionen er 8 afkast relevante. Det er luftforbrændingsanlægget, 3 afkast fra spildevandsforbrændingsanlæggene, 3 afkast fra kraftvarmeværket og Clausanlægget. Pga. afkasthøjderne er afsætningen størst i en vis afstand fra kilderne. Figur 5.4: Kvælstofdeposition i Cheminovas opland, som følge af emissioner fra Cheminovas nuværende anlæg + anlægget til produktion af Clodinafop og Abamectin. Tallene på figurens isolinier anfører depositionen i kg N/ha/år. Som det ses opnås maksimale depositioner nær Cheminova i størrelsesordenen 1 kg N/ha./år for derefter af aftage hurtigt med stigende afstand til anlægget. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

119 Side 37 Figur 5.5: Kvælstofdeposition i Cheminovas opland, som følge af emissioner fra Cheminovas nuværende anlæg + en 50 % øgning i produktionen herunder produktion af Clodinafop og Abamectin. Tallene på figurens isolinier anfører depositionen i kg N/ha/år. Med baggrund i dette er der fortaget en OML-beregning i et kvadratnet ud til 10 km. fra Cheminova. Med baggrund i de beregnede koncentrationer og de årlige depositionsrater er den årlig deposition beregnet. Beregningerne er foretaget med hhv. nuværende produktion og anlæg til produktion af Clodinafop og Abamectin (figur 5.4), samt for nuværende produktion, og en 50 % øget produktion (se figur 5.5). For at beregne afsætningen i det nærmeste naturområde med kvælstoffølsom natur er der konservativt anvendt en deposition på 2,5 cm/sek. Danmarks Miljøundersøgelser har oplyst, at denne værdi svinger mellem 0,5-2,5 cm/sek., afhængig af forholdene. Der er i de gennemførte depositionsberegninger regnet på deposition af både NOx-N og NH3-N med udgangspunkt i en konservativ beregning. Generelt viser beregningerne at etableringen af fremtidige projekter inklusive de to nye produkter (produktion af Clodinafop og Abamectin) medfører ca. 50 % højere depositioner sammenlignet med eksisterende forhold. Depositionen kan på baggrund af OML-modellens årsmiddelværdi omregnes til kg N/ha/år. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

120 Side 38 Resultatet af beregningerne for nuværende produktionsniveau viser som det fremgår af figur 5.4, at de største værdier med årlige depositionsrater i størrelsesordenen 0,5-1,0 kg N/ha./år opnås i to nedslagszoner inden for meters afstand fra Cheminova. For scenariet med 50 % øget produktion, er mønstret det samme som ovenstående. De absolut største afsætninger sker i nærområdet til Cheminova med op til 1-1,5 kg/ha/år. De berørte naturtyper på disse areal omfatter altovervejende strandeng, som har en tålegrænse på kg N/ha/år. Med en baggrundsdeposition på ca kg N/ha/år /38/ medfører anlægget således ikke overskridelser af naturtypens tålegrænse. Mængden aftager hastigt med stigende afstand til Rønland. Dette ses bl.a. ved at de to nærmeste kvælstoffølsomme terrestriske naturtyper som der pt. er kendskab til, ved hhv. Røjensø Odde og i Klosterheden Plantage, modtager i størrelsesordenen 0,02-0,03 kg N/ha/år. Dette skal holdes op mod en årlig baggrundsdeposition på ca kg N/ha/år /38/. Tålegrænserne for de potentielt berørte kvælstoffølsomme naturtyper ligger på kg N/ha/år /4/. Man taler om, at økosystemets tålegrænse er overskredet, når der sker påviselige forandringer. Depositionen fra det samlede fremtidige anlæg er beregnet til maks.0,03 kg/ha/år svarende til 0,3 % af baggrundsdepositionen. Merdepositionen i forhold til nuværende aktivitetsniveau vil være maks. ca. 0,01 kg N/ha/år, og udgør således mindre end 0,1 procent forøgelse i forhold til baggrundsdepositionen, endda med baggrund i meget konservative beregninger. Da merbidraget ikke medfører overskridelser af naturtypernes tålegrænser, vurderes det, at anlægget ikke vil medføre merdepositioner af betydning og dermed skade de berørte overdrevsområder i habitatområder ved. bl.a. Røjensø Odde og Klosterheden Plantage. På baggrund af ovenstående beregninger er endvidere foretaget en beregning af kvælstof depositionen over Nissum Bredning for det samlede anlæg. Beregningen viser, at anlægget samlet set over Nissum Brednings 236 km 2 bidrager med en samlet deposition på 1,2-2,0 tons N/år. Dette udgør omkring 1 promille af den årlige gennemsnitsafstrømning fra Nissum Brednings ca. 466 km 2 store opland selv i tørre år med lav afstrømning og deraf følgende lav udvaskning. Jf. Miljøcenter Ringkjøbing (K. Jessen pers. medd.) er udledning for oplandet opgjort til tons N/år i årene Hertil skal ydermere lægges en estimeret årlig atmosfærisk deposition på ca. 220 tons om året. Det atmosfæriske bidrag til yderligere deposition er på den baggrund vurderet ikke væsentligt sammenlignet med de øvrige udledninger til bredningen, og det vurderes at naturtypen 1160 større lavvandede bugter og vige ikke vil blive påvirket. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

121 Side 39 Cheminova udleder ydermere på spildevandssiden i størrelsesordenen 9-35 tons N/år til Vesterhavet /17 og 18/. Tidligere beregninger /17/ indikerer at i størrelsesordenen 10 % af spildevandet strømmer med havvandet ind i Nissum Bredning. Dette medfører således at under nuværende forhold tilføres der årligt i størrelsesordenen op mod 0,9-3,5 tons til Nissum Bredning. Cheminovas samlede anlæg, skønnes at bidrage med i størrelsesordenen 0,3-3 promille af den årlige kvælstofbelastning i Nissum Bredning. Om end der er meget store usikkerheder ved ovennævnte beregningers grundlag, vurderes det at indikere de reelle størrelsesordener. De to aktuelle produktioner bidrager ikke med nye kvælstof emissioner. Ved nye produktioner i fremtiden vil NOx fra den øgede energi produktion være den væsentligste kvælstofbidrager. Fremtidige produktioner, herunder produktion af Clodinafop og Abamectin vurderes på denne baggrund ikke at skade eller at få væsentlig indvirkning på muligheden for at opnå/bevare gunstig bevaringsstatus for naturtype 1160 i Nissum Bredning Øget deposition af miljøfarlige stoffer Konklusion Det er vist, at afsætningen af aktivstoffer via luft i det omgivende miljø er meget lille, og at vandkvalitetskravene til aktivstoffer både med den nuværende og med en fremtidig øget produktion kan overholdes. Det vurderes derfor, at luftforureningen fra Cheminova ikke vil påvirke bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som de omkringliggende Natura 2000-områder er udpeget for. Afhjælpende foranstaltninger Der er i forhold til spildevand, luft- og luftemissioner og risikoforholdene indarbejdet en lang række arbejdsprocedurer, som sammen med moniteringsprogrammer en lang række steder på anlægget, skal medvirke til at sikre at udledningerne fastholdes inden for rammerne af den gældende miljøgodkendelse. Cheminova tilstræber endvidere i samarbejde med den ansvarlige miljømyndighed løbende at forbedre og optimere produktions- og rensningsprocesser så anlæggets miljøpåvirkninger minimeres. Nærmere beskrivelser af disse tiltag fremgår af VVM-redegørelsens afsnit 6.3, 6.4 og 6.9 /19/. Det vurderes at de typer af anlægsudbygninger som pt. vurderes at komme på tale ikke rummer risiko for væsentlige konflikter med Natura2000- beskyttelsesinteresserne. Det er vurderet, at aktiviteterne omfattet af VVM-redegørelsen ikke vil medføre skadelige påvirkninger af de fuglearter, som de omliggende fuglebeskyttelsesområder er udpeget til at beskytte og følgelig ikke vil skade områderne integritet. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

122 Side 40 Alle aktiviteterne i forbindelse med projektet er knyttet til trafik med råvarer og slutprodukter ad eksisterende bane- og vejanlæg. Selve anlægget er med sin placering i de eksisterende fabriksanlæg vurderet ikke at medføre påvirkninger af internationale beskyttelsesområder hverken isoleret set, kumuleret, i anlægs- eller driftsfasen. Dette er vurderet med baggrund i, at støjpåvirkninger og arbejdsaktiviteter på anlægget, som kunne tænkes at have forstyrrende effekter ud over fabriksarealerne mod de beskyttede områder, ikke vil skille sig væsentlig ud fra de eksisterende niveauer, og dermed ikke vil medføre en øget påvirkning af fuglebeskyttelsesområderne. Det er vurderet, at udledningen af kølevandet højest vil have en lille effekt på ålegræs umiddelbart ud for kølevandsudledningen, mens kølevandet ingen skadelig effekt vil have på ålegræs inden for fuglebeskyttelsesområde Nr. 39. Der vurderes ikke at være skadelig påvirkning af ålegræs som karakterart for habitatnaturtypen 1160 større lavvandede bugte og vige som omfatter hovedparten af Nissum Bredning. Kvælstofemissionen fra det samlede anlæg vil maksimalt stige med ca. 50 % ift. eksisterende. Den store bidragsyder er i den sammenhæng NOx-N, som har en lav afsætningsrate i terrænet. Endvidere er der i de pågældende områder meget lav ruhed, hvilket yderligere medvirker til en reduceret afsætningsrate. De nærmeste kvælstoffølsomme naturtyper på land er beliggende på Røjensø Odde. I dette område er merdepositioner beregnet til i størrelsesordenen g N/ha/år på de pt. kortlagte kvælstoffølsomme NATU- RA2000 naturtyper. ge. Med en baggrundsdeposition i området på kg N/ha/år, og en tålegrænse på kg N/ha/år /34, 35/ vurderes det, at anlægget ikke vil medføre merdepositioner af betydning og dermed ikke vil skade de berørte overdrevsområder i habitatområder ved. bl.a. Røjensø Odde og Klosterheden Plantage. En samlet årlig deposition af kvælstof Fra Cheminova over Nissum Bredning på godt 1 tons som følge af det samlede anlægs emissioner, er vurderet af marginal betydning sammenholdt med en årlig udledning fra oplandet på tons N Nationale beskyttelsesinteresser Beskyttede naturtyper (jf. 3 i lov om naturbeskyttelse) findes primært i en smal bræmme langs Rønlands rand og mod øst på Bremerholm. Der vil ikke komme anlægsarbejder eller tilhørende aktiviteter, som vil medføre direkte fysiske påvirkninger ind i disse beskyttede naturtyper. Lokalplan nr. 127, sikrer, at virksomhedens aktiviteter begrænses til byggefeltet på Rønland. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

123 Side 41 På en række arealer på den sydlige del af Rønland med arealer, som rummer en mosaik af kystklit-typer, vil de øgede kvælstofemissioner fra anlægget jf. OML-beregningerne få en årlig merbelastning på i størrelsesordenen 0,3-0,7 kg N/ha/år. For alle klittyperne er der under nuværende forhold en baggrundsdeposition på 8-10 kg N/ ha/år, som ligger på/over mindsteniveauet og under den øvre grænse på tålegrænsen for områderne med karakter af grønsværklit og grå klit hvor tålegrænsen er fastsat til omkring 7-12 kg N/ha/år De øvrige klit-typer har tålegrænser over 10 kg N/ha/år. Det kan konstateres at områderne endnu er i gunstig bevaringstilstand hvorfor tålegrænserne ikke vurderes overskredet. Den kumulative effekt fra kvælstofemissionen er meget beskeden. Grå klit og grønsværsklit findes stadigt på mindre partier langs sydsiden af Rønland udenfor fabriksarealerne. Naturtypen, som er meget almindelig langs størstedelen af den jyske vestkyst er blandt de næringsfølsomme naturtyper. 5.4 Arter på Habitatdirektivets bilag IV mv. Der er konstateret store bestande af Strandtudse i strandsumpene, som støder op til fabriksarealerne. Overvintrings- og fourageringsområder vurderes også at forekomme i klitarealerne på Rønland. Arten er den af de hjemlige paddearter med det største spredningspotentiale (op til 4 km over lang tid eller små barrier /38/) og det må antages at der fortsat er en vis udveksling med de meget store bestande på selve Harboøre Tange. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

124 Side 42 Strandtudse er en af vores hurtigste og længst vandrende padde-arter. Med årlige livsrumsafstande på op mod 1000 meter og langtidsspredninger på op til 4 km /4/ er der god sandsynlighed for at der endnu er ganske god udveksling mellem strandtudsebestandene på Harboøre Tange og Rønland. Strandsumpene som udgør artens primære yngle- og fourageringshabitat vurderes ikke væsentligt berørt af de fremtidige aktiviteter, herunder produktion af Clodinafop og Abamectin, hverken gennem direkte fysiske indgreb eller indirekte påvirkninger i form af f.eks. udlednings af fremmedstoffer, atmosfærisk deposition mv. Det vurderes på den baggrund at der ikke vil være strengt beskyttede dyreeller plantearter som vil kunne blive påvirket af projektet, hverken i anlægseller driftsfase. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

125 Side 43 6 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Som det fremgår af vurderingerne er det for en række arter og naturtyper vurderet at de ikke vil blive berørt af anlæggets emissioner til luft og vand, hverken fra det eksisterende anlæg som fra fremtidige anlæg. Der er derfor ikke behov for etablering af kompensations- eller afhjælpende foranstaltninger. 7 MANGLER OG USIKKERHEDER VED VURDERINGSGRUNDLAGET Der foreligger ikke konkrete målinger eller modeleringer af opblandingen af kølevandet i Nissum Bredning. Vurderingerne ift. til påvirkninger fra kølevandet er derfor foretaget ved at anlægge konservative betragtninger omkring påvirkningerne på ålegræs. 8 SAMMENFATNING OG KONKLUSION Etableringen af fremtidige projekter behandlet i VVM-redegørelsen, inklusive produkterne Clodinafop og Abamectin er vurderet ift. udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39, samt øvrige væsentlige naturbeskyttelsesinteresser i området. I forhold til fugleforekomsterne, omfatter de potentielt mest forstyrrende aktiviteter: Påvirkninger fra evt. øget vandtemperatur i dele af Nissum Bredning Forstyrrelser fra støj og trafik Risiko ved udslip eller udledninger via køle- og spildevand Øget kvælstofbelastning af terrestriske og akvatiske næringsfølsomme naturtyper Øget deposition af miljøfarlige stoffer Der vil endvidere blive udledt en lang række kemiske stoffer. Udlederniveauet for disse reguleres i forbindelse med miljøgodkendelsen. Med baggrund i de foreliggende rapporter vedr. undersøgelser af toksisitet og bioakkumulerbarhed og fastlæggelse af udlederkrav ifm. miljøgodkendelsen vurderes der ikke at blive udledt stoffer i mængder som medfører målbare effekter på fødekæden. Herunder effekter på arter eller naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for de internationale beskyttelsesområder Påvirkninger fra evt. øget vandtemperatur i dele af Nissum Bredning Det vurderes at fremtidige aktiviteter, herunder produktion af Clodinafop og Abamectin, ikke vil give anledning til en temperaturstigning af kølevandet, som vil få væsentlig betydning for ålegræssets udbredelse i Nissum Bredning. Den kumulerede effekt vurderes højest at give meget lokale påvirkninger på ålegræsset, og den vil ikke påvirke ålegræsset i habitatområde. Det vurderes at INGEN af påvirkningerne rækker ud i EF-habitatområdet. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

126 Side Forstyrrelser fra støj og trafik Forudsat at eksisterende krav til støj i arbejdsmiljøsammenhænge overholdes, samt at de nuværende forskydninger af transport fra lastvogne til jernbane og skib vil fortsætte, så vurderes det, at udbygninger med op til 50 % øgning på anlægget ikke vil medfører betydende stigninger i forstyrrelser fra støj og trafik i forhold til eksisterende forhold. Produktion af Clodinafop og Abamectin medfører ikke væsentlig øgning i transportbehov eller støj fra anlæg, da produktionen i alt væsentlige erstatter andre eksisterende produktioner Risiko ved udslip eller udledninger via køle- og spildevand. Der er opstillet en række scenarier for uheld. Det vurderes, at sådanne situationer højst kan få meget kortvarig effekt på meget lokale bestande af arter og naturtyper som områderne er udpeget for at beskytte. Generelt vurderes de mange forholdsregler som Cheminova opererer med for at udgå uheldsscenarier at være medvirkende til, at kun et fåtal af arter i meget korte perioder risikerer at blive udsat for de miljøfremmende stoffer Øget kvælstofbelastning af terrestriske og akvatiske næringsfølsomme naturtyper Den eksisterende baggrundsdepostion i området er med sine ca kgn/ha./år under tålegrænsen for de fleste hjemlige kvælstoffølsomme naturtyper. Selv efter en 50 % udvidelse af produktionen vil den samlede kvælstofdeposition i nærmeste habitatområder ikke overskride tålegrænserne, da det samlede anlæg efter udbygning til 50 % scenariet er beregnet til et samlet bidrag på <0,03 kg N/ha/år. Cheminovas samlede anlæg efter etablering af anlæg til produktion af Clodinafop og Abamectin vil ikke give anledning til et større merbidrag i atmosfærisk deposition af kvælstof til nærmeste kvælstoffølsomme naturområder i forhold til eksisterende produktionsanlæg Øget deposition af miljøfarlige stoffer Det er vist, at afsætningen af aktivstoffer i det omgivende miljø er meget lille, og at vandkvalitetskravene til aktivstoffer både med den nuværende og med en fremtidig øget produktion kan overholdes. Det vurderes derfor, at luftforureningen fra Cheminova ikke vil påvirke bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som de omkringliggende Natura 2000-områder er udpeget for. Med hensyn til arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV vil der ikke i hverken anlægs- eller driftsfasen ske mere end perifere påvirkninger på bestanden af arten strandtudse eller den økologiske funktionalitet af det område som i dag understøtter bestanden. Arten, omfatter meget kraftig bestand på såvel Harboøre Tange som Rønland. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

127 8.2 SAMLET KONKLUSION Side 45 Det vurderes ud fra de foretagne undersøgelser, at en fremtidig produktionsudbygning med op til 50 % øget kapacitet, herunder etablering af anlæg til produktion af Clodinafop og Abamectin, IKKE vil have skadelige virkning på EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 og andre nærliggende naturområder forudsat udbygningsplanerne gennemføres, så de lever op til de krav til emissioner fra vand, luft og samt støjkrav for gældende danske lovgivning foreskriver. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

128 Side 46 9 REFERENCER OG LITTERATUR /1/ Diverse rapporter fra DHI omfattende nedenstående: Rapport til Cheminova 2007: Økotoksikologisk karakterisering af monoglym, DHI Vand-Miljø-Sundhed, maj 2007 Rapport til Cheminova 2006: Økotoksikologisk karakterisering af difluorbenzophenon, DHI Vand-Miljø-Sundhed, november 2006 Rapport til Cheminova 2006: Økotoksikologisk karakterisering af clampyr, DHI Vand-Miljø-Sundhed, december 2006 Rapport til Cheminova 2006: Økotoksikologisk karakterisering af dichlopyr, DHI Vand-Miljø-Sundhed, december 2006 Rapport til Cheminova 2006: Økotoksikologisk karakterisering af S-triazol, DHI Vand-Miljø-Sundhed, december 2006 Rapport til Cheminova 2007: Økotoksikologisk karakterisering af fluorphenylepoxyethan, DHI Vand-Miljø-Sundhed, februar 2007 Rapport til Cheminova 2006: Økotoksikologisk karakterisering af kaliummethylsulfat, DHI Vand-Miljø-Sundhed, november 2006 Rapport til Cheminova 2007: Økotoksikologisk karakterisering af fluorbenzen, DHI Vand-Miljø-Sundhed, februar 2007 Rapport til Cheminova 2006: Økotoksikologisk karakterisering af 2- fluorbenzoesyre, DHI Vand-Miljø-Sundhed, november 2006 Rapport til Cheminova 2006: Økotoksikologisk karakterisering af clonibenz, DHI Vand-Miljø-Sundhed, december 2006 Rapport til Cheminova 2006: Økotoksikologisk undersøgelse af spildevand fra flutraifol anlæg udtaget september 2006, DHI Vand-Miljø- Sundhed, maj 2007 Rapport til Cheminova 2006: Økotoksikologisk undersøgelse af spildevand fra fluazinam anlæg udtaget februar 2006, DHI Vand-Miljø-Sundhed, marts /2/ Thorup, O Forvaltning af engfugle på Harboøre Tange. Rapport udarbejdet for Ringkjøbing Amt. /3/ Carl Bro as VVM vindmøller Rønland. Basisbeskrivelse af fuglelivet. Rapport udarbejdet for Thyborøn-Harboøre Vindmøllelaug I/S og Vindenergy Aps/Bonus Energy A/S. /4/ Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet og fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr s. /5/ Holm, T.E Danske brakvandslaguner som habitat for herbivore vandfugle faktorer der påvirker fødeøkologi og habitatvalg. Specialerapport november DMU, afdeling for kystzoneøkologi og Aarhus Universitet, Afd. For Marin Økologi. T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

129 Side 47 /6/ Riejnen, R., Foppen, R. & H. Meeuwseen The effect of traffic on the density of breeding birds in Dutch agricultural grasslands. Biological Conservation 75: /7/ Reijnen, R., Foppen, R. & Veenbaas, G Disturbance by traffic of breeding birds: evaluation of the effect and considerations in planning and managing road corridors. Biodiversity and Conservation 6(4): /8/ Tybirk, K. og Jørgensen, V Ammoniak i landbrug og natur. Jordbrug og Miljø 1: Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugsforskning, December /9/ Laubek, B., Nilsson, L., Wieloch, M., Koffijberg, K., Sudfeldt, C. & Follestad, A Distribution, numbers and habitat choice of the NW European Whooper Swan Cygnus cygnus population: results of an international census in January Vogelwelt 120: /10/ Delany, S. & Scott, D.A Waterbird Population Estimates Third Edition. Wetlands International Global Series No. 12, Wageningen, The Netherlands. /11/ Skov- og Naturstyrelsen, 2005a. Handlingsplan for truede engfugle. Asbirk & Pitter (red.). Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen sider. /12/ Skov- og Naturstyrelsen EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Kort og områdebeskrivelser. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. /13/ Hansen, M. & Kjeldsen, J.O Ynglefuglene på Harboøre Tange og Agger Tange Rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Floraog Faunaøkologi/Skov- og Naturstyrelsen, Økologisk Feltstation Vejlerne. /14/ Bak. J Manual til vurdering af amoniakeffekter på lokal skala i forbindelse med VVMvurderinger og kapitel 5 godkendelser af intensive husdyrbrug Skov-og Naturstyrelsen/Danmarks Miljøundersøgelser. /15/ Bastrup-Birk, A., Tybirk, K., Emborg, L. & Wier, M. (1999). Tålegrænser for luftforurening: Anvendelse i strategisk miljøplanlægning, Danmarks Miljøundersøgelser. 129 s. - Faglig rapport fra DMU, nr /16/ Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Brandt, J., Christensen, J., Frohn, L.M., Geels, C., Kemp, K., Løfstrøm, P., Mogensen, B.B., & Monies, C., Atmosfærisk deposition NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. 66 s.- Faglig rapport fra DMU, nr http// /17/ Gennemgang af spildevandsudledning. Bilag spv. B12. Ringkjøbing Amt 4. januar /18/ Handlingsplan for Limfjorden Spildevand. Samarbejdsrapport fra Nordjyllands Amt, Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt pport10.pdf T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

130 Side 48 /19/ Miljøministeriet, Miljøcenter Århus Etablering af triazol-anlæg på Cheminova a/s, Lemvig Kommune Strategisk Miljøvurdering og VVMredegørelse. 53 sider. /20/ Diverse rapporter af Mogens Hansen omfatter nedenstående: Hansen, M Optællinger af ynglende vadefugle på Harboøre Tange Rapport til Miljøministeriets Fredningsstyrelse. Hansen, M Statusrapport: Harboøre & Thyborøn lagune. Efteråret Rapport til Miljøministeriets Fredningsstyrelse. Hansen, M Statusrapport nr. 5. Harboøre Tange Rapport til Miljøministeriets Fredningsstyrelse. Hansen, M Optællinger af ynglefugle på Harboøre Tange og Agger Tange Rapport til Miljøministeriets Fredningsstyrelse. /21/ Ringkjøbing Amt Bilag 10 til miljøgodkendelse. Indhold i spildevand. Notat af 22. December /22/ Marsh, J.A., Dennison, W.C., Alberte, R.S. (1986): Effects of temperature on photosynthesis and respiration in eelgrass (Zostera marina L.). Journal of Experimental Marine Biology and Ecology 101: /23/ Dahl, K., Ærtebjerg, G., Nørrevang-Jensen, J., Gissel Nielsen, T., Krause-Jensen, D., Bondo Christensen, P. (1995): Marine områder Fjorde, kyster og åbent hav. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram Danmarks Miljøundersøgelser. 123 s. Faglig rapport fra DMU, nr /24/ Greve, T.M., Borum, J., Pedersen, 0. (2003): Meristimatic oxygen variability in eelgrass (Zostera marina). Limnology and Oceanography 48: /25/ Holmer, M., Bondgaard, E.J., (2001): Photosynthetic and growth response of eelgrass to low oxygen and high sulfide concentrations during hypoxic events. Aquatic Botany 70: /26/ Monitering i havmiljøet omkring Rønland, notat fra Ringkjøbing Amt Journal nr.: /27/ Markager, S., Storm, L.M. & C.A.Stedmon. 2006: Limfjordens miljøtilstand sammenhæng mellem næringsstoftilførsler, klima og hydrografi belyst ved empiriske modeller. Faglig rapport fra DMU nr /28/ Christiansen, T., Christensen, T.J., Markager, S, Petersen, J.K. & L.T. Mouritsen; 2006: Limfjorden i 100 år Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1987 til Faglig rapport nr Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet. /29/ Burton, N.H., Rehfish, M.M. & Clark, N.A Impacts of disturbance from construction work on the densities and feeding behavior of waterbirds using the intertidal mudflats of Cardiff Bay, UK. Environmental Management 30 (6): T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

131 Side 49 /30/ DHI 2006: Undersøgelser af kollisionsrisiko for vandfugle ved Rønland Havvindmøllepark. Slutrapport over undersøgelserne Rapport fra DHI bestilt af Dansk Vindenergi og Thyborøn-Harboøre Vindmøllelaug /31/ Mortensen S.M Effektundersøgelse af ålegræsset. Rapport fra DHI bestilt af Dansk Vindenergi og Thyborøn-Harboøre Vindmøllelaug. /32/ DHI rapport marts Økotoksikologiske undersøgelse af spildevand fra Flutriafol anlæg, /33/ DHI rapport maj 2007, Økotoksikologiske undersøgelse af spildevand fra fluazinam anlæg. /34/ GMCB notat 2009, Cheminova VVM Effekter på ålegræs i Nissum Bredning som følge af udledning af kølevand fra Cheminova. /35/ Region Midtjylland, Analyse af vandprøver fra Vesterhav Status ved Høfte 42 depotet. /36/ m /37/ Natura 2000-basisanalyse, Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Basisanalyse for EF-habitatområde nr C2C6E26/0/N2omr_28_basisanalyse_natur.pdfhttp:// r.dk/nr/rdonlyres/b6a050fb-c29d-469d-ae6d C2C6E26/0/N2omr_28_basisanalyse_natur.pdf /38/ Vandmiljø og Natur NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Nordemann Jensen, P., Boutrup, S., Bijl, L. van der, Svendsen, L.M., Grant, R., Bøgestrand, J., Jørgensen, T.B., Ellermann, T., Dahl, K., Josefson, A.B., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Thorling, L. & Dahlgren, K. 2009: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 118 s. Faglig rapport fra DMU nr /39/ Den danske rødliste / Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC). - Danmarks Miljøundersøgelser, [2004]-. Findes på: /40/ Dahl, K., Petersen, J.K., Josefson, A., Dahllöf, I. & Søgaard, B., 2005: Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF- habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr s. /41/ BioConsult 2002; Harboør Tange, Vesterhavet. Bundfaunaundersøgelser Pp.63 T E bjarke.laubek@grontmij-carlbro.dk

132 Bilag 1 Art Ynglefugle: Rørhøg Klyde Hvidbrystet præstekrave Almindelig ryle Brushane Fjordterne Havterne Dværgterne Mosehornugle Levestedskriterier for gunstig bevaringsstatus Beskaffenhed Størrelse Forhold Påvirkning Type Påvirkning Redeplaceringsmuligheder Uforstyrrethed ved og umiddelbart omkring reden (1. april 1. august) Redeplaceringsmuligheder Lav vegetation (<10 cm) Uforstyrrethed af koloni i en afstand af 300 m (15. marts 15. juli) Uforstyrrethed af yngleområdet i en afstand af 200 m (1. april 1. august) Lav vegetation (<10 cm) med tuer Uforstyrrethed af yngleområdet i en afstand af 200 m (1. april 15. juli) Saltholdighed i vådområder Lav vegetation (<10 cm) med tuer Uforstyrrethed af yngleområdet i en afstand af 200 m (1. april 15. juli) Saltholdighed af vådområder Vandfyldte pander og loer Fugtighed af eng Uforstyrrethed af koloni i en afstand af 300 m (1. april 15. juli) Uforstyrrethed af koloni i en afstand af 300 m (1. april 15. juli) Uforstyrrethed af yngleområdet i en afstand af 200 m (1. april 15. juli) Lav vegetation (<25 cm) Uforstyrrethed omkring reden i en afstand af 300 m (1. april 15. juli) Ingen - Ingen Ingen Ingen - Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Vurderet samlet påvirkning af forekomst National bevaringsstatus Rørskov Ingen Ingen Gunstig Rævesikker eng/øer Ingen Ingen Gunstig Sandstrand (uforstyrret) Fourageringsområde omkring reden Fourageringsområde omkring reden Ingen Ingen Usikker Ingen Ingen Ugunstig Ingen Ingen Ugunstig Ingen Yngleområde Ingen Ingen Gunstig Ingen Yngleområde Ingen Ingen Gunstig Ingen Yngleområde Ingen Ingen Ugunstig Ingen - Åbne enge, vedvarende græs Ingen Ingen Ugunstig fortsættes

133 fortsat Art Trækfugle: Sangsvane Kortnæbbet gås Lysbuget Knortegås Klyde Overnatningspladser Levestedskriterier for gunstig bevaringsstatus Beskaffenhed Størrelse Forhold Påvirkning Type Påvirkning Uforstyrrethed på overnatningspladser Lav vegetation på græsarealer (<10 cm) Overnatningspladser Uforstyrrethed på overnatningspladser Strandeng med annelgræs/harrild Lav strandengsvegetation (<10 cm) Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen (Fourageringsområde dyrkede marker) (Fourageringsområde dyrkede marker) Område med bundvegetation indenfor 1 m s dybde Vurderet samlet påvirkning af forekomst National bevaringsstatus Ingen Ingen Gunstig Ingen Ingen Gunstig Uforstyrrethed af strandenge (forår) Ingen Strandeng Ingen Højvandsrastepladser Ingen Lavvande sand- og Uforstyrrethed af fældende fugle (15. Ingen Ingen Gunstig Ingen mudderflader juli 15. september) Ingen Ingen Ugunstig Opsummering af projektets vurderede påvirkning af arter omfattet af udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39 (markeret med fed), og øvrige forekomster der opfylder kriterierne for at indgå heri. For den enkelte art fremgår den vurderede påvirkning af de egenskaber ved levestedet, der indgår i kriterierne for opretholdelse/opnåelse af gunstig bevaringsstatus (jf. Søgård et al. 2003), samt den vurderede samlede påvirkning af artens forekomst i området på længere sigt. Derudover er angivet den aktuelle nationale bevaringsstatus jf. Søgaard et al. (2003).

134 Bilag 2 Art Måned Toppet Lappedykker Almindelig Skarv Fiskehejre Knopsvane Pibesvane Sangsvane <1 < Kortnæbbet Gås Grågås < <1 0 0 Kanadagås <1 < Bramgås Knortegås Lysbuget Knortegås < Mørkbuget Knortegås Gravand Pibeand Knarand <1 Krikand Gråand Spidsand < Atlingand 0 0 < < Skeand < <1 Taffeland <1 Troldand <1 <1 < Bjergand <1 0 <1 < Ederfugl < < Hvinand < Toppet Skallesluger Stor Skallesluger < Blishøne Strandskade Klyde <1 0 Stor Præstekrave Hjejle < Strandhjejle <1 Vibe Islandsk Ryle <1 1 <1 8 3 < <1 Sandløber < Dværgryle <1 0 0 Krumnæbbet Ryle Almindelig Ryle Brushane <1 0 <1 Dobbeltbekkasin <1 <1 Stor Kobbersneppe 0 <1 < Lille Kobbersneppe 1 < Lille Regnspove < Stor Regnspove Sortklire <1 <1 0 <1 2 <1 <1 0 0 Rødben Hvidklire < <1 0 0 Svaleklire < Tinksmed <1 0 <1 2 < Mudderklire < Stenvender < <1 1 <1 Splitterne 0 0 < <1 0 0 Fjordterne <1 0 0 Havterne < Dværgterne Månedsgennemsnit for regelmæssigt forekommende vandfuglearter i DMU's optællingsområde, omfattende de vigtigste del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 39, baseret på tællinger i perioden

135 NOTAT Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR Ref. elgle/antkr Den 15. januar 2010 Sammenfattende redegørelse for høring af kommuneplantillæg med VVM for Cheminova A/S Cheminova A/S har søgt om tilladelse til at påbegynde produktion af herbicidet Clodinafop og af insekticidet Abamectin. Samtidig har Cheminova A/S anmodet om en undersøgelse af mulighederne for fortsat udvikling af produktionen på Rønland gennem optimering og udvidelse af eksisterende processer, fleksibel anvendelse af produktionsudstyret og udvikling og iværksættelse af nye processer og produktioner inden for virksomhedens nuværende produktionsområde. Projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 6d om integrerede kemiske anlæg til fremstilling i industriel målestok af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider. Realiseringen af projektet forudsætter således at Miljøcenter Århus kan udstede et kommuneplantillæg. Indholdet af den forventede afgørelse Miljøcenter Århus vurderer på baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder VVM-redegørelsen og miljøkonsekvensvurderingen samt indkomne bemærkninger, at der kan udstedes et kommuneplantillæg, der muliggør den fortsatte udvikling af Cheminovas produktion på Rønland gennem optimering og udvidelse af eksisterende processer, fleksibel anvendelse af produktionsudstyret og udvikling og iværksættelse af nye processer og produktioner inden for virksomhedens nuværende produktionsområde. Aktuelt muliggøres produktionen af herbicidet Clodinafop og omkrystallisering af insekticidet Abamectin. I kommuneplantillægget udlægges en miljøkonsekvens- og sikkerhedszone på 3000 m omkring virksomheden. Miljøkonsekvens- og sikkerhedszonen udlægges, så den er identisk med den 3000 m miljøkonsekvenszone, som Lemvig i 2008 udlagde omkring anlægget. Inden for zonen kan der ikke etableres ny følsom anvendelse. Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Tlf Fax CVR EAN post@aar.mim.dk