Madkulturen. DK : Voksnes forhold til mad og måltider - kommentarrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Madkulturen. DK2014-29458: Voksnes forhold til mad og måltider - kommentarrapport"

Transkript

1 Madkulturen DK : Voksnes forhold til mad og måltider - kommentarrapport YouGov november 2014

2 Indhold Baggrund og metode.side 3-6 Hovedresultater i opsummering side 7-13 Resultater med grafer side Forhold til mad og måltider Spise mere eller mindre af forskellige madvarer Situationen omkring aftensmåltidet Engagement i madlavning med og uden gæster Hvad er vigtigt for et godt aftensmåltid Vurdering af mad til børn og ældre Tidsforbrug på mad- og måltidsrelaterede opgaver Om YouGov...side

3 Baggrund og metode

4 Baggrund og metode Demografi Undersøgelse (uvejet) Undersøgelse (vejet) Baggrund Madkulturen har gennemført en undersøgelse med fokus på at afdække voksnes forhold til mad og måltider. Periode og metode Undersøgelsens data er indsamlet i perioden den 31. oktober til den 5. november Undersøgelsen er blevet gennemført som en onlinespørgeskemaundersøgelse i YouGov panelet i Danmark. Paneldeltagerne blev kontaktet via en med en invitation til at deltage i undersøgelsen. Det var frivilligt at deltage i undersøgelsen, og alle deltagere blev honoreret med point til YouGovs Panelstore. Målgruppe, stikprøve og vejning Målgruppen for undersøgelsen var den danske voksne befolkning i alderen år. Der er blevet gennemført interview med denne målgruppe. Data er vejet på dimensionerne køn, alder, geografi og uddannelse på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik således, at resultaterne er repræsentative for den voksne danske befolkning i alderen år.. Køn: - Mænd - Kvinder Alder: år år år år år Region: - Hovedstaden - Sjælland - Syddanmark - Midtjylland - Nordjylland Uddannelse: - Grund-/folkeskole - Almen- og erhvervsgymnasial - Erhvervsfaglig - Kort videregående - Mellemlang videregående - Lang videregående 48, 50, 51,7% 49,9% 13, 12,6% 13,0% 16, 31,0% 29,6% 27,8% 26,7% 15, 14,8% 30, 31,5% 13,6% 14,5% 21,6% 21, 23,4% 22,6% 11, 10, 25,6% 32,9% 9,6% 8,6% 34,8% 33,6% 5,9% 4,9% 16, 13,9% 8,0% 6, 4

5 Baggrundsvariable og kryds Spørgsmålene i undersøgelsen er krydset med disse baggrundsvariable: o Køn o Alder o Region o Uddannelse o Husstandsindkomst o Familiesituation o Antal personer i husstanden o Indkøbsansvar o Interesse i mad og madlavning I det vedlagte tabelsæt ses alle kryds fordelt på de enkelte spørgsmål og udsagn. På siderne med grafer fremhæves forskellige af de signifikante afvigelser fra tabelsættet. For indblik i samtlige afvigelser for det hvert enkelt spørgsmål, henvises til en nærmere konsultation af tabelmaterialet. 5

6 Offentliggørelse af resultater Ved enhver offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal YouGov angives tydeligt som kilde. Forud for offentliggørelse af undersøgelsens resultater kan YouGov modtage pressemeddelelsen eller anden brug af resultaterne til godkendelse med henblik på at sikre den rette analysetekniske anvendelse af resultaterne. Ved pressemeddelelser skal dette ske i henhold til reglerne fra ESOMAR, hvorfor en tekst som følger skal inkluderes: Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i perioden den 31. oktober til den 5. november 2014 gennemført i alt CAWI-interview med et nationalt repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen år med vejning på parametrene køn, alder, region og uddannelse. 6

7 Hovedresultater i opsummering

8 Forhold til mad og måltider» Et klart flertal af danskerne på 52 procent lægger vægt på at lave og spise vellavet mad. 14 procent af danskerne interesserer sig slet ikke for mad og opfatter mad som noget, der skal overstås. 12 procent af danskerne er passionerede omkring mad og madlavning. 11 procent af danskerne opfatter mad som en kilde til nydelse, men laver ikke selv mad. 3 procent af danskerne har det svært med mad og udvælger nøje det, de spiser.» Stort set alle danskerne, 92 procent, har en eller anden grad af ansvar for at lave mad til deres husstand. 55 procent af disse danskere er hovedansvarlige for madlavningen i deres husstand, mens 37 procent er medansvarlige for dette. 8 procent af danskerne har ikke noget ansvar for at lave mad i deres husstand.» I følge danskerne er de tre mest relevante madlavningskompetencer, at man kan stege kød på en pande og vurdere, om kødet er rødt, medium eller gennemstegt, at man kan vurdere madvarers friskhed/holdbarhed (6), og at man kan smage maden til med surt, salt, bittert og umami (6). De mindst relevante madlavningskompetencer er, at man kan høste og anvende vilde urter, bør og svampe (10%), og at man ved noget om madens miljøbelastning (1). 8

9 Spise mere eller mindre af forskellige madvarer» Sammenlagt vil 68 procent (In Mind) af danskerne gerne spise mere af det grønne. Ud af disse vil 50 procent specifikt gerne spise flere grøntsager/grønt, 11 procent mere frugt og 7 procent mere salat.» 25 procent (In Mind) af danskerne vil gerne spise mere fisk/skaldyr.» 16 procent (In Mind) af danskerne vil gerne spise mere kød.» Når forskellige usunde madvarer lægges sammen, vil 36 procent (In Mind) af danskerne gerne spise mindre af det usunde særligt slik (1) og sukker (10%).» Sammenlagt for forskellige typer kulhydrater vil 20 procent (In Mind) af danskerne gerne spise færre kulhydrater.» 17 procent (In Mind) af danskerne vil gerne spise mindre fedtstof/fed mad. 9

10 Situationen omkring aftensmåltidet» 52 procent af danskerne spiser normalt aftensmad sammen med andre alle ugens syv dage.» 12 procent af danskerne spiser normalt aftensmad alene alle ugens syv dage.» 12 procent af danskerne spiser normalt aftensmad alene én dag om ugen, 5 procent to dage om ugen, 4 procent tre dage om ugen, 5 procent fem dage om ugen og 5 procent seks dage om ugen.» 68 procent af danskerne spiser en gang imellem eller altid aftensmad, imens de er beskæftiget med deres fjernsyn, computer eller tablet. Ud af disse 68 procent spiser 20 procent normalt aftensmad foran fjernsynet/computeren/tablet alle ugens syv dage, 6 procent seks dage om ugen, 9 procent fem dage om ugen, 7 procent fire dage om ugen, 6 procent tre dage om ugen, 7 procent to dage om ugen, og 12 procent én dag om ugen.» 31 procent af danskerne spiser normalt aldrig aftensmad foran fjernsynet/computer en/tablet. 10

11 Engagement i madlavning» Når de har gæster, går danskerne mere op i at spise selve måltidet og at tilberede og anrette maden, end når de ikke har gæster:» 86 procent af danskere er enige i, at de med besøg af gæster bruger mere tid på at spise, end når de ikke har gæster.» 80 procent af danskerne er enige i, at de med besøg af gæster bruger mere tid på at tilberede maden, end når de ikke har gæster.» 79 procent af danskerne er enige i, at de med besøg af gæster er mere motiverede for at gøre maden lækker og at anrette den pænt, end når de ikke har gæster.» Når danskerne spiser sammen med deres familie, går de mere op i maden og måltidet, end når de spiser alene. Dog langt fra nær så meget, som når de har gæster. Men det er de samme ting, danskerne går mest op i, når de har gæster, og når de spiser sammen med deres familie:» 54 procent af danskerne går mere op i at bruge mere tid på at spise, når de spiser sammen med deres familie, end når de spiser alene.» 47 procent går mere op i at gøre maden lækker og at anrette den pænt, når de spiser sammen med deres familie, end når de spiser alene.» 43 procent bruger mere tid på tilberedningen af maden, når de spiser sammen med deres familie, end når de spiser alene. 11

12 Hvad er vigtigt for et godt måltid» Danskerne har en klar top 5 over, hvad der generelt er vigtigt for, at et aftensmåltid er godt. Det allervigtigste er, at maden smager godt (97%) efterfulgt af, at maden er mættende (95%) og frisklavet (94%). Rigtig mange finder det også vigtigt, at der er god stemning omkring bordet (9), og at maden er fri for farlige bakterier (9).» Danskerne har en klar top 5 over, hvad der bedst kendetegner et godt måltid i en børneinstitution. Det er, at det er ordenligt sammensat ernæringsmæssigt (49%), at det smager godt (45%), at det er fri for farlige bakterier (44%), at det er frisklavet (4), og at det er mættende (4).» Danskerne har en klar top 3 over, hvad der bedst kendetegner et godt måltid i ældreplejen. Det er, at det, at smager godt (54%), at det er ordenligt sammensat ernæringsmæssigt (5), og at det er frisklavet (49%). 12

13 Tidsforbrug på mad- og måltidsrelaterede aktiviteter» Flertallet af danskerne bruger typisk mellem minutter (29%) eller minutter (3) på at lave mad på en almindelig hverdag. Billedet er stort set det samme i weekenden, hvor flertallet af danskerne typisk bruger mellem minutter (25%), minutter (28%) eller minutter (2) på at lave mad.» Flertallet af danskerne bruger enten slet ingen tid (40%) eller mellem 1-15 minutter (47%) på at lægge madplaner på en almindelig hverdag. Billedet er stort set det samme i weekenden, hvor flertallet af danskerne typisk bruger slet ingen tid (4) eller mellem 1-15 minutter (39%) på at lægge madplaner.» Flertallet af danskerne bruger mellem 1-15 minutter (38%) eller minutter (35%) på indkøb i hverdagene. Billedet er stort set det samme i weekenden, hvor flertallet af danskerne typisk bruger mellem 1-15 minutter (27%) eller minutter (3) på indkøb.» Flertallet af danskerne bruger enten slet ingen tid (39%) eller mellem 1-15 minutter (40%) på at kigge opskrifter/se madprogrammer på en almindelig hverdag. Billedet er stort set det samme i weekenden, hvor flertallet af danskerne typisk bruger enten slet ingen tid (36%) eller mellem 1-15 minutter (36%) på at kigge opskrifter/se madprogrammer.» Flertallet af danskerne bruger ingen tid på køkkenhave/drivhus (0 minutter 7) eller andre madrelaterede aktiviteter (0 minutter 70%) på en almindelig hverdag. Billedet er stort set det samme i weekenden, hvor flertallet af danskerne typisk bruger ingen tid på køkkenhave/drivhus (0 minutter 7) eller andre madrelaterede aktiviteter (0 minutter 68%). 13

14 Grafer med kommentarer

15 Forhold til mad og måltider

16 Indkøbsansvar Sp. 1 Er du ansvarlig for madlavning i din husstand? Stort set alle danskerne, 9 ud af 10, har en eller anden grad af ansvar for at lave mad til deres husstand. 55 procent af disse danskere er hovedansvarlige for madlavningen i deres husstand, mens 37 procent er medansvarlige for dette. Ja (NET) 9 Kønsfordelingen er temmelig klar, når det kommer til ansvaret for madlavning i ens husstand. Markant flere kvinder (68%) end mænd (4) er hovedansvarlige for madlavningen i husstanden, mens markant flere mænd (44%) end kvinder (29%) erklærer sig medansvarlige herfor. Blandt danskerne uden madlavningsansvar er der en klar overvægt af mænd (1) sammenlignet med kvinder (). Ja, hovedansvarlig Ja, medansvarlig 37% 55% Når det gælder alder, er de årige i højere grad end de øvrige aldersgrupper kun medansvarlige eller slet ikke ansvarlige for madlavningen i deres husstand. Nej 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 16

17 Madlavningsprofiler Sp. 2 Hvilket af følgende udsagn passer bedst på dig? Jeg lægger vægt på at lave og spise veltillavet mad 5 Mad interesserer mig slet ikke, det er noget der skal overstås 14% Grafen viser en oversigt over, hvordan danskerne fordeler sig i forhold til de opstillede mad- og måltidsprofiler. Jeg er passioneret omkring mad og madlavning Mad er en kilde til nydelse, men jeg laver ikke selv mad 1 1 Et klart flertal af danskerne på 52 procent lægger vægt på at lave og spise vellavet mad. Det gør stort set lige mange mænd (5) og kvinder (54%). På tværs af aldersgrupperne vælger færrest unge mellem år (39%) denne profil mod flest mellem år (6) og år (60%). Jeg har det svært med mad og udvælger nøje det, jeg spiser 12 procent af danskerne er passionerede omkring mad og madlavning. I denne er der i forhold til alder en klar overvægt af unge mellem år (2). Ingen af disse Ved ikke 6% 14 procent interesserer sig slet ikke for mad og opfatter mad som noget, der skal overstås. Denne gruppe består af lidt flere kvinder (16%) end mænd (1) og ud af aldersgrupperne flest i mellem år (15%) år (19%). Singler med (20%) og uden hjemmeboende børn (2) opfatter mad som noget, der skal overstås i meget højere grad end samboende med (9%) og uden børn (1). 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 17

18 Relevante kompetencer for tilberedning af måltider Sp. 15 Hvilke af følgende kompetencer, mener du, er relevante for at tilberede de måltider, du selv ønsker at spise og servere for andre? At kunne Stege kød på pande, og vurdere om det er rødt, medium, gennemstegt Vurdere madvarers friskhed/holdbarhed Smage maden til med surt, salt, sødt, bittert og umami Kunne anvende rester Følge en opskrift Røre en fars til frikadeller Kende krydderier og deres anvendelse, f.eks. til indisk, italiensk, mellemøstlig mad osv. Bage brød og boller Eksperimentere med nye råvarer Læse og forstå en varedeklaration og øvrig information på madvarer Lave en opbagt sauce Panere en fiskefilet eller kotelet Blanchere grøntsager Partere en kylling Piske æggehvider stive Dyrke egne krydderurter og grøntsager Sylte bær og lave marmelade Filetere en fladfisk Vide noget om madens miljøbelastning Høste og anvende vilde urter, bær og svampe Ingen af disse Ved ikke 18% 16% 15% 1 10% 8% 54% 54% 5 48% 45% % 36% 3 30% 26% % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 18 I følge danskerne er de tre mest relevante madlavningskompetencer, at man: 1) Kan stege kød på en pande og vurdere, om kødet er rødt, medium eller gennemstegt (64%), 2) At man kan vurdere madvarers friskhed/holdbarhed (6), og 3) At man kan smage maden til med surt, salt, bittert og umami (6). De mindst relevante kompetencer er, at man kan høste og anvende vilde urter, bør og svampe (10%), og at man ved noget om madens miljøbelastning (1).

19 Spise mere eller mindre af forskellige madvarer

20 Mad, man gerne vil spise mere af (Top of Mind) Sp. 3 Når du tænker på den mad du spiser nu, hvad vil du så gerne spise mere af? Top of Mind = det første, der bliver nævnt Grøntsager er uden sammenligning den form for mad, flest danskere gerne vil spise mere af. Hver tredje dansker nævner som det første grøntsager/grønt som den type mad, han eller hun gerne vil spise mere af (35%). Næsten dobbelt så mange kvinder (45%) som mænd (25%) nævner grøntsager som det første. Fordelt på alder er ønsket om at spise flere grøntsager meget jævnt fordelt, dog med undtagelse af, at lidt færre mellem år (30%) nævner grøntsager først, når der sammenlignes med gennemsnittet på 35 procent. 13 procent af danskerne vil Top of Mind gerne spise mere fisk/skaldyr. Det vil lige mange mænd (14%) og kvinder (1) gerne og markant flere danskere over 35 år end danskere under 35 år. Ud af profilerne er det i særdeleshed danskere, der er meget passionerede omkring mad (2), der gerne vil spise mere fisk/skaldyr, mod klart færrest af de danskere, der slet ikke interesserer sig for mad/madlavning (7%). Grøntsager/ grønt Fisk/ skaldyr Kød Salat Frugt Oksekød/ kalvekød Sund mad Bøffer Kylling Stegt flæsk (m. persillesovs) Kartofler Rugbrød/ brød Fuldkorn Økologi Rødt kød Pasta/ spaghetti Dansk mad Rodfrugter Svinekød Fjerkræ (and, kalkun etc.) Suppe Proteinrigt mad Ris Vildt Fiberrigt mad Lammekød Gulerødder Ingenting Andet Ved ikke Intet svar 0% 0% 0% 0% 8% 10% 6% 1 35% Det grønne (grøntsager, salat, frugt) sammenlagt: 40% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 20

21 Mad, man gerne vil spise mere af (In Mind) Sp. 3 Når du tænker på den mad du spiser nu, hvad vil du så gerne spise mere af? In Mind = alt, det bliver nævnt Når alle de åbne svar lægges sammen (In Mind), vil endnu flere danskere gerne spise flere grøntsager/grønt (In Mind 50% mod 35% Top of Mind). Andelen, der gerne vil spise mere frugt (fra til 7%) og salat (fra til 1) øges også godt fra In Mind til Top of Mind. Andelen, der In Mind (25%) gerne vil spise mere fisk/skaldyr, er en fordobling af andelen, der nævnte fisk/skaldyr Top of Mind (1). Også andelen, der gerne vil spise mere kød, fordobles fra Top of Mind (8%) til In Mind (16%). Grøntsager/ grønt Fisk/ skaldyr Kød Frugt Salat Oksekød/ kalvekød Kylling Rugbrød/ brød Bøffer Økologi Fjerkræ (and, kalkun etc.) Fuldkorn Suppe Sund mad Kartofler Pasta/ spaghetti Rodfrugter Stegt flæsk (m. persillesovs) Ris Svinekød Vildt Proteinrigt mad Fiberrigt mad Lammekød Rødt kød Dansk mad Gulerødder Ingenting Andet Ved ikke Intet svar 14% 1 7% 5% 4% 4% 6% 20% 25% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 50% Det grønne (grøntsager, salat, frugt) sammenlagt: 68% Base (1037) 21

22 Mad, man gerne vil spise mindre af (Top of Mind) Sp. 4 Når du tænker på den mad du spiser nu, hvad vil du så gerne spise mindre af? Top of Mind= det første, der bliver nævnt 21 procent nævner sammenlagt, at de gerne vil spise mindre af det usunde særligt slik og sukker, som 7 procent af danskerne nævner som det første, de gerne vil spise mindre af. Markant flere kvinder end mænd nævner slik (1 kvinder/ mænd) og sukker (9% kvinder/5% mænd) Top of Mind. Ud af aldersgrupperne nævner danskere under 35 år i markant højere grad end danskere over 35 år, at de gerne vil spise mindre slik. 13 procent af danskerne nævner Top of Mind fedtstof/fed mad som noget, de gerne vil spise mindre af. Flere mænd (16%) end kvinder (10%) nævner fedstof/fed mad som det første (Top of Mind). Danskerne over 35 år - og inden for denne gruppe i mest udtalt grad aldersgruppen år (2) - nævner i meget højere grad end danskere under 35 år, at de gerne vil spise mindre fedtstof/fed mad. 11 procent af danskerne vil sammenlagt gerne spise færre kulhydrater. Det er værd at bemærke, at salt slet ikke er på Top of Mind-listen. Fedtstof/ fed mad Slik Sukker Kød Pasta/ spaghetti Brød Lyst/ hvidt brød Kager Sovs Usundt/ kedelig/ dårligt mad Kartofler Fastfood Grøntsager/ grønt Kulhydrater/ stivelse Smør Svinekød Junkfood Søde sager Ris Chokolade Mælkeprodukter Færdigretter Salat Chips Fisk Ost Pizza Kylling Flæsk Rugbrød Rødt kød Salt Ingenting Is Andet Ved ikke Intet svar 4%5%7% 4% 0% 0% 0% 0% 0% 7%8% 7% 1 10% Usunde spiser (slik, sukker, kager, chips, junkfood, søde sager, chokolade, is) sammenlagt: 2 Kulhydrater (pasta, lyst brød, kartofler, kulhydrater): 1 0% 20% 40% 60% 80% 100% Base (1037) 22

23 Mad, man gerne vil spise mindre af (In Mind) Sp. 3 Når du tænker på den mad du spiser nu, hvad vil du så gerne spise mindre af? In Mind = alt, det bliver nævnt Billedet over, hvad danskerne gerne vil spise mindre er det samme, når alle de åbne svar sammenlægges (In Mind). 36 procent nævner sammenlagt, at de gerne vil spise mindre af det usunde særligt slik (1) og sukker (10%). 20 procent vil sammenlagt gerne spise færre kulhydrater. 17 procent af danskerne vil gerne spise mindre fedtstof/fed mad. Det er værd, at bemærke, at salt heller ikke er noget, der er et ønske om at spise mindre af, når alle svar sammenlægges (1 procent nævner salt In Mind). Fedtstof/ fed mad Slik Sukker Pasta/ spaghetti Kager Kød Lyst/ hvidt brød Brød Kartofler Ris Sovs Usundt/ kedelig/ dårligt mad Fastfood Grøntsager/ grønt Chips Kulhydrater/ stivelse Svinekød Chokolade Mælkeprodukter Smør Søde sager Junkfood Færdigretter Salt Ost Fisk Is Salat Pizza Rugbrød Flæsk Kylling Rødt kød Ingenting Andet Ved ikke Intet svar 5% 5%6% 6% 7%10% 6% 6% 1 17% 10% 1 7% Usunde spiser (slik, sukker, kager, chips, junkfood, søde sager, chokolade, is) sammenlagt: 36% Kulhydrater (pasta, lyst brød, kartofler, kulhydrater): 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 23

24 Situationen omkring aftensmåltidet

25 Frekvens for at spise aftensmad alene Sp. 5 På en almindelige uge, hvor mange dage spiser du da aftensmad alene? Halvdelen af danskerne spiser aldrig aftensmad alene i løbet af en almindelig uge (5). Ud af aldersgrupperne er der klart færrest mellem år (66%), der aldrig spiser aftensmad alene, mod flest under 35 år (18-24 år 40% og år 45%). Markant flere samboende par med (79%) og uden (7) børn spiser aftensmad sammen med andre alle ugens dage end singler med (3) og uden (4%) børn. 0 dage [0] 1 dag [1] 2 dage [2] 5% procent af danskerne spiser aftensmad alene syv ud af syv dage i løbet af en almindelig uge. Det gør danskere over 50 år i markant større udstrækning end danskere under 50 år, hvor ud af færrest under 35 år spiser aftensmad alene alle ugens syv dage. Danskerne under 35 år spiser til gengæld typisk aftensmad alene 3-4 gange om ugen i højere grad end de øvrige aldersgrupper. 3 dage [3] 4 dage [4] 5 dage [5] 4% 4% 5% 43 procent af singlerne uden børn spiser aftensmad alene alle ugens dage på en almindelig uge mod ingen af de samboende par uden børn. 6 dage [6] 7 dage [7] 5% 1 Ud af profilerne spiser flest af dem, der ikke interesserer sig for mad, normalt aftensmad alene alle ugens dage (20%) Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 25

26 Frekvens for at spise aftensmad foran fjernsyn/computer/tablet Sp. 6 På en almindelige uge, hvor mange dage spiser du da aftensmad foran fjernsynet/computeren/tablet? En meget stor andel af danskerne på sammenlagt 68 procent spiser en gang imellem eller altid aftensmad, imens de er beskæftiget med deres fjernsyn, computer eller tablet. Ud af disse 68 procent spiser 20 procent normalt aftensmad foran fjernsynet/computeren/tablet alle ugens syv dage. Andelen, der spiser aftensmad alene alle ugens dage, udgøres på tværs af de forskellige baggrundsvariable af flest mellem år (2) og år (2), danskere med maksimalt en grundskoleuddannelse (25%) eller erhvervsfaglig uddannelse (20%), danskere med en husstandsindkomst under kr. (3), singler uden børn (35%), samboende par uden børn (2) og danskere, der slet ikke interesserer sig for mad (28%). 0 dage [0] 1 dag [1] 2 dage [2] 3 dage [3] 4 dage [4] 7% 6% 7% 1 3 De 31 procent af danskere, der normalt aldrig spiser aftensmad foran fjernsynet/computer en/tablet, udgøres i udtalt grad af mænd (35%), danskere over 35 år og særligt aldersgruppen år (4), danskere med kort (4), mellemlang (37%) og lang (38%) videregående uddannelse, danskere med en husstandsindkomst på over 700.ooo kr. (46%), samboende med børn (5), danskere fra en husstand med flere end 3 personer (47%) og danskere med profilen Mad er en kilde til nydelse, men jeg laver ikke selv mad (4). 5 dage [5] 6 dage [6] 7 dage [7] Ved ikke 9% 6% 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 26

27 Engagement i madlavning med og uden gæster

28 Engagement i madlavning, når man har gæster til spisning frem for, når man ikke har gæster Sp. 7 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Er jeg mere motiveret for at gøre maden lækker og anrette den pænt 14% 30% 49% Bruger jeg dyrere råvarer 8% % Bruger jeg mere tid på tilberedningen af maden 4% 1 36% 44% Helt uenig [1] Delvist uenig [2] Hverken enig eller uenig [3] Bruger jeg mere tid på at spise 8% 3 54% Delvist enig [4] Helt enig [5] Ved ikke Stiller jeg større krav til råvarerne 9% 9% 29% 3 17% Spiser jeg generelt bedre mad 6% 7% 2 35% 27% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Base (1037) 28 Når de har gæster, går danskerne mere op i at spise selve måltidet og at tilberede og anrette maden, end når de ikke har gæster. 86 procent af danskere er enige i, at de med besøg af gæster bruger mere tid på at spise, end når de ikke har gæster (3 delvist enig/54% helt enig). 80 procent af danskerne er enige i, at de med besøg af gæster bruger mere tid på at tilberede maden, end når de ikke har gæster (36% delvist enig/44% helt enig). 79 procent af danskerne er enige i, at de med besøg af gæster er mere motiverede for at gøre maden lækker og at anrette den pænt, end når de ikke har gæster (30% delvist enig/49% helt enig).

29 Engagement i madlavning i hverdagen, når man spiser sammen med sin familie frem for, når man spiser alene Sp. 8 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Er jeg mere motiveret for at gøre maden lækker og anrette den pænt 5% 8% 35% 3 15% 4% Bruger jeg dyrere råvarer 1 15% 47% 16% 6% 4% Bruger jeg mere tid på tilberedningen af maden 5% 9% 38% 29% 14% 4% Helt uenig [1] Delvist uenig [2] Hverken enig eller uenig [3] Bruger jeg mere tid på at spise 4% 7% 3 35% 19% 4% Delvist enig [4] Helt enig [5] Ved ikke Stiller jeg større krav til råvarerne 10% 1 47% 20% 7% 4% Spiser jeg generelt bedre mad 7% 10% 4 27% 1 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Base (776) 29 Når danskerne spiser sammen med deres familie, går de mere op i maden og måltidet, end når de spiser alene. Dog langt fra nær så meget, som når de har gæster (se forrige side). Det er dog de samme ting, danskerne går mest op i, når de har gæster, og når de spiser sammen med deres familie. 54 procent af danskerne går mere op i at bruge mere tid på at spise, når de spiser sammen med deres familie, end når de spiser alene (35% delvist enig/19% helt enig). 47 procent går mere op i at gøre maden lækker og at anrette den pænt, når de spiser sammen med deres familie, end når de spiser alene (3 delvist enig/15% helt enig). 43 procent bruger mere tid på tilberedningen af maden, når de spiser sammen med deres familie, end når de spiser alene (29% delvist enig/14% helt enig).

30 Hvad er vigtigt for et godt aftensmåltid

31 Vigtighed i forhold til at gøre et aftensmåltid godt top 5 Sp. 10 Hvor vigtigt er følgende for, at du finder et aftensmåltid godt? Smager godt 97% Er mættende 95% Er frisklavet 94% Der er god stemning omkring bordet 9 Er fri for farlige bakterier 9 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% På denne side ses en top 5 over, hvad danskerne oplever som det vigtigste for at gøre et aftensmåltid til et godt måltid. På de følgende sider vises resultatet for alle udsagn for dette spørgsmål. Base (1037) 31 Top 5-oversigten viser, hvilke fem ting, der fremstår som de mest vigtige, når svarmulighederne Delvist vigtigt og Meget vigtigt slås sammen. Det allervigtigste er, at maden smager godt (97%) efterfulgt af, at maden er mættende (95%) og frisklavet (94%). Rigtig mange finder det også vigtigt, at der er god stemning omkring bordet (9), og at maden er fri for farlige bakterier (9).

32 Vigtighed i forhold til at gøre et aftensmåltid godt Sp. 10 Hvor vigtigt er følgende for at du finder et aftensmåltid godt? Gennemsnit Smager godt 10% 87% 2,88 Er fri for farlige bakterier 5% 16% 75% 4% 2,73 Der er god stemning omkring bordet 28% 66% 2,65 Er mættende 3 6 2,62 Er frisklavet 4% 37% 56% 2,54 Hjemmelavet 8% 39% 5 2,44 Tilberedt af friske råvarer 7% 44% 45% 4% 2,40 Der indgår kød/fjerkræ/fisk % 2,34 Der indgår mange grøntsager 1 46% 38% 4% 2,27 Jeg spiser det sammen med andre 17% 4 35% 4% 2,19 Er inspirerende 1 57% 25% 5% 2,12 Jeg har indflydelse på menuen 2 44% 30% 4% 2,08 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke vigtigt [1] Delvist vigtigt [2] Meget vigtigt [3] Ved ikke Base (1037) 32 Udsagnene på denne og den følgende side er rangeret efter gennemsnit på 1-3-skalaen gående fra Slet ikke vigtigt (1) over Delvist vigtigt () og til Meget vigtigt (3). Det betyder, at udsagnet, der opnår det højeste gennemsnit, står øverst på denne side det er Smager godt, som opnår et gennemsnit på 2,88.

33 Vigtighed i forhold til at gøre et aftensmåltid godt Sp. 10 Hvor vigtigt er følgende for at du finder et aftensmåltid godt? Gennemsnit Er fedtfattigt 19% 5 26% 2,07 Hurtigt/nemt at tilberede 2 54% 2 2,01 Indeholder meget protein 24% 47% 19% 10% 1,95 Passer til årstiden/vejret 26% 48% 2 5% 1,95 Der indgår råvarer i sæson 27% 47% 2 5% 1,94 Er billigt 24% 55% 17% 4% 1,93 Indeholder ingen/meget få kulhydrater 30% 46% 14% 9% 1,83 Vækker gode minder/er velkendt 35% 46% 14% 5% 1,78 Der indgår lokale råvarer 45% 39% 10% 6% 1,63 Der indgår økologiske råvarer 50% 3 14% 4% 1,63 Jeg har lavet måltidet sammen med andre 5 36% 7% 6% 1,54 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke vigtigt [1] Delvist vigtigt [2] Meget vigtigt [3] Ved ikke Base (1037) 33 Som denne side viser det, er de fem mindst vigtige ting (rangeret efter gennemsnit): At måltidet er lavet sammen med andre (gennemsnit 1,54), at der indgår økologiske råvarer (gennemsnit 1,63), at der indgår lokale råvarer (gennemsnit 1,63), at det vækker gode minder/er velkendt (gennemsnit 1,78), og at det indeholder ingen/få kulhydrater (gennemsnit 1,83).

34 Andre ting, der er vigtige for et godt måltid (åbne svar) Sp. 11 Er der andet, du synes er vigtigt for et godt måltid? Hver femte dansker nævner andre ting, der er vigtige for, at et måltid er godt (19%) end de ting, der blev listet på de foregående sider. Samtlige åbne svar kan læses i tabelsættet. Nedenfor fremhæves de typiske eksempler på andre ting, der også opleves som vigtigt for, at et måltid er godt: Ja 19% o o o o o o o o At det ser lækkert ud/det visuelle indtryk Drikkevarerne, f.eks. god vin At det ikke er noget, man spiser ofte God stemning (hygge, god tid til at spise, ro) Hvem man spiser sammen med Variation (forskellige madvarer/ingredienser) At det er sundt Selve nydelsen ved at lave maden Nej 8 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 34

35 Vurdering af mad til børn og ældre

36 Andel med barn/børn i børneinstitution Sp. 16 Har du barn/børn i børneinstitution f.eks. vuggetue, dagpleje, børnehave, fritidsordning/klub? 15 procent af danskerne har et eller flere børn i en børneinstitution. Aldersfordelingen over forældre med børn i børneinstitution ser således ud: o år (4%) o (29%) o (29%) o (5% ) o () Ja 15% Fordelingen for forældre med et eller flere børn i en børneinstitution ser således ud i forhold til indkomst: o Under kr. (8%) o kr.(15%) o kr. og derover (29%) Blandt forældrene med et eller flere børn i børneinstitution er 41 procent singler, og 53 procent samboende. Nej 85% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 36

37 Andel med nære pårørende, som modtager mad i ældreplejetilbud Sp. 17 Har du nære pårørende, som i øjeblikket modtager mad i ældreplejetilbud f.eks. plejehjem, dagcenter eller udbragt mad? 15 procent af danskerne har nære pårørende, som i øjeblikket modtager mad i ældreplejetilbud. Det er meget ligeligt fordelt på tværs af de forskellige baggrundsvariable. Ja 15% Nej 8 Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 37

38 Et godt måltid i en børneinstitution Sp. 18 Hvad er et godt måltid i en børneinstitution efter din mening? Du kan vælge de 5 vigtigste. Er ordentligt sammensat ernæringsmæssigt Smager godt Er fri for farlige bakterier Er frisklavet Er mættende Maden spises sammen med andre Tilberedt af friske råvarer Der indgår mange grøntsager Børnene har været med til at lave maden Der er god stemning omkring bordet Der indgår kød/fjerkræ/fisk Der indgår økologiske råvarer Passer til årstiden/vejret Der indgår råvarer i sæson Er inspirerende Der er mulighed for indflydelse på menuen Er billigt Der indgår lokale råvarer Hurtigt/nemt at tilberede Vækker gode minder/er velkendt Andet, noter venligst: Ved ikke 16% 1 8% 7% 6% 5% 4% 4% 4% 9% 30% 29% 28% 26% 24% 49% 45% 44% 4 4 Danskerne har en klar top fem over, hvad der bedst kendetegner et godt måltid i en børneinstitution. Det er, at det: 1) Er ordenligt sammensat ernæringsmæssigt (49%) 2) Smager godt (45%) 3) Er fri for farlige bakterier (44%) 4) Er frisklavet (4) 5) Er mættende (4) De tre mindst vigtige ting er, at det vækker minder/er velkendt (4%), at det er hurtigt/nemt at tilberede (4%),og at der indgår lokale råvarer (4%) i måltidet. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 38

39 Et godt måltid i ældreplejen Sp. 19 Hvad er et godt måltid i ældreplejen efter din mening? Du kan vælge de 5 vigtigste. Smager godt Er ordentligt sammensat ernæringsmæssigt Er frisklavet Er fri for farlige bakterier Er mættende Maden spises sammen med andre Vækker gode minder/er velkendt Tilberedt af friske råvarer Der er mulighed for indflydelse på menuen Der indgår kød/fjerkræ/fisk Der er god stemning omkring bordet Der indgår mange grøntsager Den ældre har været med til at lave måltidet Er inspirerende Passer til årstiden/vejret Der indgår økologiske råvarer Der indgår råvarer i sæson Er billigt Hurtigt/nemt at tilberede Der indgår lokale råvarer Hjemmelavet Andet, noter venligst: Ved ikke 37% 34% 3 30% 27% 24% 20% 16% 1 1 9% 9% 6% 5% 5% 9% 5 49% 54% Danskerne har en klar top tre over, hvad der bedst kendetegner et godt måltid i ældreplejen. Det er, at det: 1) Smager godt (54%) 2) Er ordenligt sammensat ernæringsmæssigt (5) 3) Er frisklavet (49%) De tre mindst vigtige ting er, at der indgår lokale råvarer (), at det er hurtigt/nemt at tilberede (), og at det er billigt (5%). 0% 20% 40% 60% 80% 100% Base (1037) 39

40 Et godt måltid i børneinstitutioner/ældreplejen top 5 Hvad er et godt måltid i en børneinstitution og i ældreplejen efter din mening? De 5 vigtigste. Er ordentligt sammensat ernæringsmæssigt 49% 5 Q18 Et godt måltid i en børneinstitution Q19 Et godt måltid i ældreplejen Smager godt 45% 54% Er fri for farlige bakterier 37% 44% Er frisklavet 4 49% Er mættende 34% 4 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% På denne side ses en sammenlignende top 5 over danskernes vurdering af, hvad der er et godt måltid i en børneinstitution og i ældreplejen. Base (1037) 40 Stort set lige mange mener, at et måltid i en børneinstitution og i ældreplejen for at være godt skal være ordenligt sammensat ernæringsmæssigt. Ellers er der forskel i forhold til de øvrige fire kvalitetskriterier, der udgør top 5. Flere danskere mener, at det i ældreplejen end i en børneinstitution er vigtigt for et godt måltid, at maden er frisklavet og smager godt. Omvendt mener flere danskere, at det i en børneinstitution end i ældreplejen, er vigtigt for, at et måltid er godt, at maden er mættende og fri for farlige bakterier.

41 Tidsforbrug på mad- og måltidsrelaterede aktiviteter

42 Tidsforbrug på en almindelig hverdag Sp. 12 Hvor lang tid bruger du i gennemsnit på følgende på en almindelig hverdag? Madlavning 1 29% 3 19% 4% 4% Lægge madplaner 40% 47% 6% 6% 0 min Indkøb af mad 5% 38% 35% 1 4% 6% 1-15 min min min Kigge opskrifter/se madprogrammer 39% 40% 9% 6% min Mere end 60 min Ved ikke Køkkenhave/drivhus 7 1 5% 5% Andre aktiviteter, som har med mad at gøre (f.eks. svampeplukning, øl brygning, lave slik) 70% 15% 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 42 Danskerne bruger typisk mellem minutter (29%) eller minutter (3) på at lave mad på en almindelig hverdag. De fleste bruger enten slet ingen tid (40%) eller mellem 1-15 minutter (47%) på at lægge madplaner på en almindelig hverdag. De fleste bruger mellem 1-15 minutter (38%) eller minutter (35%) på indkøb i hverdagene. De fleste bruger enten slet ingen tid (39%) eller mellem 1-15 minutter (40%) på at kigge opskrifter/se madprogrammer på en almindelig hverdag. Flertallet bruger ingen tid på køkkenhave/drivhus (0 minutter 7) eller andre madrelaterede aktiviteter (0 minutter 70%) på en almindelig hverdag.

43 Tidsforbrug i weekenden Sp. 13 Hvor lang tid bruger du i gennemsnit på følgende på en dag i weekenden? Madlavning 8% 25% 28% 2 8% 5% Lægge madplaner 4 39% 9% 6% 0 min Indkøb af mad 8% 27% 3 17% 7% 6% 1-15 min min min Kigge opskrifter/se madprogrammer 36% 36% 1 5% 5% min Mere end 60 min Ved ikke Køkkenhave/drivhus 7 1 6% 6% Andre aktiviteter, som har med mad at gøre (f.eks. svampeplukning, øl brygning, lave slik) 68% 1 5% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Base (1037) 43 Danskerne bruger typisk mellem minutter (25%), minutter (28%) eller minutter (2) på at lave mad på en almindelig weekenddag. De fleste bruger enten slet ingen tid (4) eller mellem 1-15 minutter (39%) på at lægge madplaner på en almindelig weekenddag. De fleste bruger mellem 1-15 minutter (27%) eller minutter (3) på indkøb på en almindelig weekenddag. De fleste bruger enten slet ingen tid (36%) eller mellem 1-15 minutter (36%) på at kigge opskrifter/se madprogrammer på en almindelig weekenddag. Flertallet bruger ingen tid på køkkenhave/drivhus (0 minutter 7) eller andre madrelaterede aktiviteter (0 minutter 68%) på en almindelig weekenddag.

44 Om YouGov

45 Hvem er YouGov? YouGov er en professionel analyse- og konsulentorganisation, som har været frontløber i anvendelsen af internettet og informationsteknologi som dataindsamlingsmedie for markeds- og interessentanalyser. Som datterselskab af den børsnoterede analysegruppe, YouGov plc, har vi tilgang til over 400 kvalificerede kollegaer og mere end 2,5 millioner respondenter i store dele af verden. YouGov i punkter Smarte og enkle løsninger for at levere det rette beslutningsgrundlag i rette tid med effektive undersøgelsesmetoder som giver hurtige resultater til en god pris. YouGov har gennemført online-undersøgelser siden år 2000 Vi har gennemført ca undersøgelser online flere end nogen anden virksomhed i Norden Vi var de første i Norden som lancerede præcise politiske målinger online Vi har 90 ansatte på vore kontorer i den nordiske region (København, Stockholm, Malmö, Oslo, Helsinki) International dækning med over 2,5 millioner panelmedlemmer på verdensplan. We re a global market research company providing insights for brands across the world. Our sector experts help you understand your consumers, your industry and the wider world using custom research and through syndicated products built upon continuous streams of data. Side 45

46 Kontakt YouGov Marie Christiansen Krøyer Senior Research Consultant (Qualitative and Quantitative Research) YouGov Denmark YouGov Denmark A/S Bryggervangen 55, København Ø Tel: YouGov Denmark A/S Agtrupvej 51A, Kolding T: YouGov Sweden AB Holländargatan 17 B Stockholm Tel: YouGov Sweden AB Västergatan Malmö Tel: YouGov Norway AS Møllergata Oslo Tel: YouGov Finland Oy Myllypellontie 3 C Helsinki Tel: Side 46

Madkulturen. DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider

Madkulturen. DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider Madkulturen DK2014-29159: Børns forhold til mad og måltider YouGov oktober 2014 Indhold Baggrund og metode side 3-6 Hovedresultater i opsummering side 7-9 Resultater med grafer..side 10-15 Børns deltagelse

Læs mere

Danskernes syn på elbiler 2014. YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance

Danskernes syn på elbiler 2014. YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance Danskernes syn på elbiler 2014 YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance Danskerne kræver politisk handling Politikerne bør gøre en særlig indsats for at fremme elbilen i Danmark Sp. 8 Mener du, at

Læs mere

Papirløst samlevende 2014. Penge- og Pensionspanelet Marts 2014

Papirløst samlevende 2014. Penge- og Pensionspanelet Marts 2014 Papirløst samlevende 2014 Penge- og Pensionspanelet Marts 2014 Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 25-04-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske

Læs mere

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2014 Metode Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder

Læs mere

Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013

Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013 Danskernes forhold til sundhedsinformation på internettet Undersøgelse til Sundhedsagenda 2013 Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse > Baggrund of formål > Spørgsmål i undersøgelsen > Datagrundlag Del

Læs mere

Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2014 Metode Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder

Læs mere

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2015 Indhold Metode side 3-6 Resultater side 7-66 Om YouGov side 67-69

Læs mere

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner Befolkningsundersøgelse 2013 Gennemført for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket Resultater og hovedkonklusioner Indhold Introduktion Baggrund

Læs mere

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer. Operate Miljømærkning generelt

Indholdsfortegnelse. 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer. Operate Miljømærkning generelt Operate Miljømærkning generelt Oktober 2010 DK2010-0965 1 Indholdsfortegnelse 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer 2 1 Metodebeskrivelse 3 1 Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen

Læs mere

Medievaner 2016. Koda

Medievaner 2016. Koda Medievaner 2016 Koda Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 16. 21. marts 2016 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet i Danmark. Målgruppe

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet arbejdsløse inden for de seneste 12 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja Gram Marie

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 36 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja

Læs mere

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier Sociale medier 2013 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Agenda Baggrund og metode Brugen af sociale medier De forskellige tjenester Segmentering Kommerciel involvering på sociale medier Fremtiden

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har oplevet, at deres ægtefælle/samlever er gået bort ved døden Grafikrapport København,

Læs mere

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Markedsanalyse. 19. juni 2017 Markedsanalyse 19. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kræsne børn? Forældre og børn er uenige Uden mad og drikke, dur helten ikke det

Læs mere

YouGov-analyse om Nøglehullet

YouGov-analyse om Nøglehullet YouGov-analyse om Nøglehullet DANSKERNES KENDSKAB TIL NØGLEHULLET DANSKERNES KUNDSKAB OM NØGLEHULLET DANSKERNES KAMPAGNEKENDSKAB Rapport April 2017 Udarbejdet af: Simon Bugge Jensen simon.jensen@yougov.com

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har fået permanent nedsat erhvervsevne Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Skilsmisse og privatøkonomi august 2014. Penge- og Pensionspanelet

Skilsmisse og privatøkonomi august 2014. Penge- og Pensionspanelet Skilsmisse og privatøkonomi august 2014 Penge- og Pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 31-10-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 24 måneder er flyttet papirløst sammen med en partner Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Financial Literacy 2016

Financial Literacy 2016 Financial Literacy 2016 Undersøgelse om børns forhold til og viden om penge Gennemført blandt børn i alderen 10-15 år i perioden den 16.-22. marts 2016. Indhold 3 Hovedkonklusioner 9 Baggrund og metode

Læs mere

Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet

Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring, DTU www.food.dtu.dk Den nationale

Læs mere

Bankrådgiver Penge og pensionspanelet

Bankrådgiver Penge og pensionspanelet Bankrådgiver 2014 Penge og pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er ved forskellige

Læs mere

EN AKTUEL MÅLING AF DANSKERNES MADKULTUR OG KVALITETSBEVIDSTHED

EN AKTUEL MÅLING AF DANSKERNES MADKULTUR OG KVALITETSBEVIDSTHED EN AKTUEL MÅLING AF DANSKERNES MADKULTUR OG KVALITETSBEVIDSTHED GEORGE TSALIS, TRINE MØRK, SUSANNE KOLLE, RELATIONS IN THE FOOD SECTOR AARHUS UNIVERSITY præsen TATION UNDERSØGELSEN Spørgeskema-data fra

Læs mere

Imageanalyse 2014 Hjerteforeningen. Præsentation september 2014

Imageanalyse 2014 Hjerteforeningen. Præsentation september 2014 Imageanalyse 2014 Hjerteforeningen Præsentation september 2014 Fakta om undersøgelsen Formål og baggrund Første image-måling gennemført i 2013. Formål er afdækning af Hjerteforeningens image sammenlignet

Læs mere

Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus

Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus (npre@lf.dk) Et kig på børnefamilierne på tværs af forskellige undersøgelser Kantar Gallup for Landbrug & Fødevarer 2014 om Aftensmad 992 deltagere, heraf

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Nyt initiativ under: Pressemeddelelse Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Mere end halvdelen af alle unge mellem 15 25 år har personlige problemer, der påvirker

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Boliglån Penge og Pensionspanelet

Boliglån Penge og Pensionspanelet Boliglån 2014 Penge og Pensionspanelet Statistisk usikkerhed ved forskellige stikprøvestørrelser 30-06-2014 Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er

Læs mere

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Danskernes daglige økonomi Overordnede spørgsmål befolkningen 18-74 år Juni 2013

Penge- og Pensionspanelet. Danskernes daglige økonomi Overordnede spørgsmål befolkningen 18-74 år Juni 2013 Penge- og Pensionspanelet Danskernes daglige økonomi Overordnede spørgsmål befolkningen 18-74 år Juni 2013 Sp. Hvor meget sparer du op hver måned? Base (n=808) 10 9 8 7 6 5 4 4 3 2 14% 11% 3% 0 kr. 1-500

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt

Læs mere

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018 Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne

Læs mere

Vilde dyr. Målgruppe: Den danske befolkning år

Vilde dyr. Målgruppe: Den danske befolkning år Vilde dyr Målgruppe: Den danske befolkning - 18+ år Sp.22 Hvad er din overordnede holdning til at se shows med vilde dyr? Med "shows med vilde dyr" menes underholdning, der foregår foran et publikum, hvor

Læs mere

SINGLER NY Aldersfordeling

SINGLER NY Aldersfordeling SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:

Læs mere

MSE - mad og måltider

MSE - mad og måltider MSE - mad og måltider Kostpolitik og dagligdagspraksis På MSE kræser vi for mad, sundhed og den lækre smag. Vi er stolte af vores mad, og vi vil gerne sikre eleverne en velsmagende, ernæringsrigtig, varieret

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018 Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Æg tilskrives stadigt større sundhedsmæssig værdi Landbrug & Fødevarer har igen

Læs mere

Innovationsbarometeret FoU chefer i Sverige og Danmark. August 2013

Innovationsbarometeret FoU chefer i Sverige og Danmark. August 2013 Innovationsbarometeret FoU chefer i Sverige og Danmark August 2013 Om Innovationsbarometeret I alt 100 FoU-chefer i Sverige og Danmark, 50 i hvert land, blev bedt om at svare på en række spørgsmål vedr.

Læs mere

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen

Læs mere

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Danskerne er blevet mere demensvenlige.

Danskerne er blevet mere demensvenlige. Danskerne er blevet mere demensvenlige Undersøgelse af danskernes viden og holdning til demenssygdomme 16 1. Resumé... 1. Flere ved mere og færre ingenting om demens... 3. Flere ved hvordan de kan hjælpe

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Det Sociale Netværk HEADSPACE

Det Sociale Netværk HEADSPACE Det Sociale Netværk HEADSPACE Metodebeskrivelse Baggrund & formål Foreningen Det Sociale Netværk har i samarbejde med en række kommuner taget initiativ til, at iværksætte en række Headspace centre, som

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Livsmedelsverket, Mattilsynet og

Livsmedelsverket, Mattilsynet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Livsmedelsverket, Mattilsynet og Helsedirektoratet Kendskab til Nøglehulsmærket i DK, S og NO Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København,

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.

Læs mere

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016 Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til

Læs mere

Børn, madmod og kræsenhed

Børn, madmod og kræsenhed Børn, madmod og kræsenhed Ny analyse om madlavning i børnefamilier Nina Preus, forbrugersociolog Sunde Børn - Inspirationskonference 3-4 april 2019 Hvordan går det hos børnefamilierne i dag? Børnefamilierne

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Grafikrapport Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet gift/har indgået registreret partnerskab for første gang København,

Læs mere

Markedsanalyse. 9. juni 2017

Markedsanalyse. 9. juni 2017 Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Børnefamilier: Svært at leve sundt i en travl hverdag Børnefamilier føler sig

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

DANSKERNES MADKOMPETENCER. Klaus G. Grunert & Tino Bech-Larsen, Trine Mørk & George Tsalis MAPP Centre, Aarhus Universitet

DANSKERNES MADKOMPETENCER. Klaus G. Grunert & Tino Bech-Larsen, Trine Mørk & George Tsalis MAPP Centre, Aarhus Universitet DANSKERNES MADKOMPETENCER Klaus G. Grunert & Tino Bech-Larsen, Trine Mørk & George Tsalis MAPP Centre, Aarhus Universitet ER VI PÅ VEJ MOD HUSE UDEN KØKKEN? BEKYMRING OM MADLAVNINGSKOMPETENCER Folk kan

Læs mere

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet forældre for første gang Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af:

Læs mere

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Markedsanalyse. 5. december 2017

Markedsanalyse. 5. december 2017 Markedsanalyse 5. december 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Julemiddagen 2017 Julen står for døren og derfor har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Spørgsmål til barnet/den unge

Spørgsmål til barnet/den unge Spørgsmål til barnet/den unge Afsnit 1 1. Jeg vil gerne lære at spise sundt 2. Jeg vil gerne lære måder at få motion på 3. Jeg vil gerne tabe mig 4. Min familie vil gerne have, at jeg taber mig Afsnit

Læs mere

Markedsanalyse. 30. april 2019

Markedsanalyse. 30. april 2019 Markedsanalyse 30. april 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne spiser flere æg Landbrug & Fødevarer har undersøgt danskernes holdning

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen. Boulevarden Aalborg Tlf Retningslinier til forældre vedrørende vægtregulering

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen. Boulevarden Aalborg Tlf Retningslinier til forældre vedrørende vægtregulering Retningslinier til forældre vedrørende vægtregulering Retningslinier til forældre vedrørende vægtregulering: Ændringerne i barnets hverdag fungerer bedst på længere sigt, når det gøres til et familieprojekt,

Læs mere

DEN DIGITALE FORBRUGER Køb, leje og streaming. Maj 2018

DEN DIGITALE FORBRUGER Køb, leje og streaming. Maj 2018 DEN DIGITALE FORBRUGER Køb, leje og streaming Maj 2018 1 M e t o d e Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 30. november - 11. december 2017 via internettet

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 37. Hvordan laver danskerne mad?

Madkulturen - Madindeks 2015 37. Hvordan laver danskerne mad? Madkulturen - Madindeks 2015 37 2. Hvordan laver danskerne mad? 38 Madkulturen - Madindeks 2015 2. Hvordan laver danskerne mad? Temaet for Madindeks 2015 er danskernes madlavningskompetencer og praksis.

Læs mere

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017 Markedsanalyse 5. januar 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Alle vil gerne leve sundt men hvordan? Danskerne beskriver deres mad og drikke

Læs mere

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Kostpolitik for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole På ISI handler måltiderne om meget mere end maden på tallerkenen. Her serverer vi mad med holdninger til blandt andet smag, sund energi, gode vaner

Læs mere

Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år

Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning 18-64 år Contact: Dorte Barfod +45 35 200 654 dorte-barfod@yougov.com Jeanette Bertelsen +45 35 200 641 jeanette.bertelsen@yougov.com 1 Metode

Læs mere

Stop Spild Af Mad. Epinion

Stop Spild Af Mad. Epinion t Stop Spild Af Mad Epinion 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvenser... 5 4. Kryds med køn... 12 5. Kryds med alder... 17 6. Kryds med region... 22 2 1. KORT OM EPINION

Læs mere

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Kostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg

Kostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg Kostpolitik for Dalens Børnehuse Ellekonedalen 4-8 8800 Viborg Redigeret nobember 2017 1 Kostpolitik for Dalens Børnehuse I Dalens Børnehuse har vi en madordning som er obligatorisk for alle børn. Vi har

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1

Læs mere

Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket. Befolkningsundersøgelse november/december 2015

Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket. Befolkningsundersøgelse november/december 2015 Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket Befolkningsundersøgelse november/december 2015 Indhold Metode side 3-9 Hovedresultater i opsummering side 10-15 Præsentation af

Læs mere

Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner

Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner Økonomisk analyse 13. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Julemiddagen er fyldt med traditioner Til de omkring en million julemiddage,

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

VELKOMMEN TIL 28 OKTOBER DOCKEN KBH.

VELKOMMEN TIL 28 OKTOBER DOCKEN KBH. VELKOMMEN TIL 28 OKTOBER DOCKEN KBH. Anna Thygesen Seniorrådgiver, Geelmuyden Kiese Brandingekspert Forbrugeradfærd Livsstil, detail, fødevarer, gastronomi og turisme Strategisk kommunikationsrådgiver/trusted

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Børnefamilier: Svært at undgå madspild

Børnefamilier: Svært at undgå madspild Børnefamilier: Svært at undgå madspild Juni 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 25. juni 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik ved egenproduktion Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere