27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres.

Transkript

1

2 Disposition

3 Baggrund 27. Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Stk. 2. Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeren eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Fundne genstande, der ikke er danefæ, jf. 30, stk. 1, skal efter anmodning fra kulturministeren eller det pågældende kulturhistoriske museum afleveres til vedkommende statslige eller statsanerkendte museum, således at det indgår i museets samling. Stk. 3. Kulturministeren beslutter snarest, om arbejdet kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en arkæologisk undersøgelse, eller indtil spørgsmålet om erhvervelse efter stk. 8 er afgjort. Senest 1 år efter, at anmeldelsen er modtaget, kan arbejdet genoptages, medmindre kulturministeren har afgivet indstilling om erhvervelse af fortidsmindet efter stk. 8. Stk. 4. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres.

4 Hvilket medførte det her:

5 Og det her:

6 Medens andre sagde det her: 71% af borgerne og 68 % af virksomhedern mener, at kulturarv kan støtte den lokale udvikling (side 4) 82 % af danskerne ønsker en bolig med kulturarvsværdier og de er indstillet på at betale højere husleje for disse værdier 92 % af borgerne og 76 % af virksomhederne mener, at den lokale kulturarv skaber lokal identitet.

7 Og det her: Kultur for alle (Daværende kulturminister Carina Christensen) Jeg har hørt, at Ishøj Kommune for nylig bragte en interessant jobannonce. Som det allerførste fortæller annoncen potentielle ansøgere til stillingen som kommunaldirektør om den flotte fyrstegrav, som Kroppedal Museum fandt sidste år ved en af de lokale skoler. Det er virkelig kulturarv som kommunal branding. Arkæologien som jo ellers både er besværlig og koster penge er et aktiv. En ressource. Måske endda en udviklingsmotor. (Daværende kulturminister Carina Christensen på Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2009) Formidling står centralt og museerne er til for mennesker i samfundet (Ole Winther, Kontorchef i Kulturarvsstyrelsen på årets Fuglsømøde)

8 Derfor: Igangsatte OBM med støtte fra KUAS projekt Kulturarv som værdi arkæologi som værdiskaber. Projektet udføres i samarbejde med repræsentanter fra Hørsholm Egns Museum, Kroppedal Museum, Nordjyllands Historiske Museum, Moesgård Museum, Museerne Vordingborg, Østfyns Museer, Svendborg Museum, Varde Museum og Museum Sønderjylland. Herudover har vi kontraheret med et større kommunikationsbureau Operate. Og sidst men ikke mindst er en del af bygherrerne i de repræsenterede museers ansvarsområder velvillige samarbejdspartnere som afprøver de forskellige redskaber vi udvikler i løbet af projektet samt svarer på en masse spørgsmål om hvordan samarbejdet med museet opfattes fra deres side af bordet.

9 Formål: at arkæologi, og på sigt kulturarv bredt set, bliver anskuet som en samfundsmæssig ressource til gavn for bygherrer, kommuner, erhvervsliv, turistorganisationer og den almene borger.

10 Projektets målgrupper: Betalerne: Der er en stadig voksende negativ indstilling til arkæologien, skabt gennem de senere års mange bygherrefinansierede undersøgelser. Projektets fokus er at vende denne negative indstilling. Betalerne, der omfatter planmyndigheder, bygherrer, entreprenører mv., er derfor projektets primære målgruppe. Museerne: De museale kulturarvsforvaltere. For at give projektet en national udbredelse, er det nødvendigt at inddrage og efteruddanne de professionelle kulturarvsforvaltere og udstyre dem med det materiale, som projektet munder ud i. Brugerne: Den almene borger. Borgeren er aftager af bygherres produkter og kan som sådan være med til at optimere kulturarvens værdi ved efterspørgsel. Turistorganisationerne. Øget efterspørgsel efter kulturarv giver turistorganisationer en mulighed for øget markedsføring af Danmark på et kulturarvsgrundlag

11 Metode Vi bruger Odense Bys Museer samt vore samarbejdspartneres virksom-heder og museer som eksperimentarium.

12

13 Spørgeskemaer

14 Resultater af spørgeskemaer Den dårlige nyhed : Komplikationer opstår oftest ved fremsending af budgetter og forklaring af museumsloven. Den primære årsag til utilfredshed fra bygherres side bunder i at de skal betale for forundersøgelser og undersøgelser. Den gode nyhed : Mange museer roses for hurtig sagsbehandling og for at være gode samarbejdspartnere. Museerne giver oftest klare udsagn, agerer professionelt og er fleksible. En del gode eksempler på hvordan museerne bruger arkæologi som en værdi for bygherre og for samfundet (åbent hus arrangementer, stande på fremstød på byggegrunde, rapporter til at vedlægge salgsmateriale osv.) Udfordringer: At forklare museumsloven og sagsgangen. Hvorfor skal bygherre betale? Hvorfor skal der graves? Hvordan er budgetterne sammensat? Og hvorfor skal vi være en del af bygherres planlægning Med andre ord får vi et forklaringsproblem når vi skal forklare: HVORFOR ER ARKÆOLOGI VIGTIGT?

15

16

17

18 Evaluering Ekstern og intern

19 Hjemmeside

20 Status