DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 13. november 1990' ''

Transkript

1 DOM AF SAG C-106/89 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 13. november 1990' '' I sag C-106/89, angående en anmodning, som Juzgado de Primera Instancia e Instrucción nr. 1, Oviedo (Spanien), i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag, Marleasing SA mod Comercial Internacional de Alimentación SA, at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 11 i Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i Traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT 1968 I, s. 41), har DOMSTOLEN (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, G. F. Mancini, dommerne T. F. O'Higgins, M. Diez de Velasco, C. N. Kakouris og P. J. G. Kapteyn, generaladvokat: W. Van Gerven justitssekretær: ekspeditionssekretær H. A. Rühi, efter at der er indgivet skriftlige indlæg af: Marleasing SA ved advokat José Ramón Buzón Ferrerò, Oviedo, * Processprog: spansk. I-4156

2 MARLEASING Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved juridisk konsulent Antonio Caeiro og Daniel Calleja, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, på grundlag af retsmøderapporten og efter mundtlig forhandling den 6. juni 1990, og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 12. juli 1990, afsagt følgende Dom i Ved kendelse af 13. marts 1989, indgået til Domstolen den 3. april s.a., har Juzgado de Primera Instancia e Instrucción nr. 1, Oviedo, i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 forelagt et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 11 i Rådets direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i Traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT 1968 I, s. 41). 2 Spørgsmålet er blevet rejst under en sag anlagt af selskabet Marleasing SA, sagsøger i hovedsagen, mod en række sagsøgte, herunder selskabet Comercial Internacional de Alimentación SA (herefter benævnt»comercial«). Sidstnævnte selskab blev stiftet af tre personer, blandt andet selskabet Barviesa, der indskød sine aktiver i det nye selskab. 3 Det fremgår af forelæggelseskendelsens grunde, at Marleasing under henvisning til artiklerne 1261 og 1275 i den spanske Código civil, hvorefter aftaler uden retsgrund ' eller med ulovlig retsgrund er uden retsvirkning principalt har nedlagt påstand om, at stiftelsesoverenskomsten for Comercial erklæres ugyldig, idet selskabet er stiftet uden gyldig retsgrund som proforma-retshandel med henblik på 1 O. a. : Der er tale om det romerretlige begreb»causa«. I-4157

3 DOM AF SAG C-106/89 besvigelse af medstifteren af Comercial, selskabet Barviesa's kreditorer. Comercial har påstået frifindelse bl. a. under påberåbelse af, at artikel 11 i direktiv 68/151, der indeholder en udtømmende liste over de tilfælde, hvor selskaber er ugyldige, ikke omfatter manglende retsgrund. 4 Den nationale ret har henvist til, at artikel 395 i akten vedrørende vilkårene for Kongeriget Spaniens og Republiklien Portugals tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (EFT 1985, L 302, s. 23) bestemmer, at Kongeriget Spanien er forpligtet til straks efter tiltrædelsen at gennemføre direktivet, hvilket endnu ikke var sket på tidspunktet for afsigelsen af forelæggelseskendelsen. Da den nationale ret derfor fandt, at sagen rejste et problem vedrørende fortolkningen af fællesskabsretten, har den forelagt Domstolen følgende spørgsmål:»er artikel 11 i Rådets direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968, der ikke er gennemført i spansk ret, direkte anvendelig og dermed til hinder for, at et aktieselskab erklæres ugyldigt stiftet på grund af et andet forhold end de i artiklen nævnte?«5 Vedrørende sagens faktiske omstændigheder samt retsforhandlingernes forløb og de for Domstolen afgivne indlæg henvises i øvrigt til retsmøderapporten. Disse omstændigheder omtales derfor kun i det følgende, såfremt det på de enkelte punkter er nødvendigt for forståelsen af Domstolens argumentation. 6 Med hensyn til spørgsmålet, om en privatperson kan påberåbe sig direktivet i forhold til national lovgivning, henvises til Domstolens faste praksis, hvorefter et direktiv ikke i sig selv kan skabe forpligtelser for private, og en direktivbestemmelse derfor ikke som sådan kan påberåbes over for private (dom af 26. februar 1986, Marshall, sag 152/84, Sml. s. 723). 7 Det fremgår imidlertid af sagen, at den nationale ret i det væsentlige ønsker afgjort, om en national ret, som skal tage stilling til en tvist på et område, der er omfattet af direktiv 68/151, er forpligtet til at fortolke national ret på grundlag af I-4158

4 MARLEASING direktivets ordlyd og formål med den virkning, at et selskab ikke kan erklæres ugyldigt af andre grunde end de i direktivets artikel 11 opregnede. s Med henblik på besvarelsen af dette spørgsmål bemærkes, at Domstolen i dom af 10. april 1984, Von Colson og Kamann (sag 14/83, Sml. s. 1891, præmis 26) har fastslået, at den pligt for medlemsstaterne, der følger af et direktiv, til at virkeliggøre dets mål, og pligten i medfør af Traktatens artikel 5 til at træffe alle almindelige eller særlige foranstaltninger til at sikre opfyldelsen af denne pligt, påhviler alle myndighederne i medlemsstaterne, herunder også domstolene inden for deres kompetence. Heraf følger, at den nationale domstol ved anvendelsen af nationale retsforskrifter, hvad enten de er ældre eller yngre end direktivet, er forpligtet til at fortolke dem i lyset af direktivets ordlyd og formål og at fremkalde det med direktivet tilsigtede resultat, og således handle i overensstemmelse med Traktatens artikel 189, stk Heraf følger, at kravet om fortolkning af national ret i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 68/151 udelukker en fortolkning af nationale lovbestemmelser vedrørende aktieselskaber, der medfører, at et aktieselskab kan erklæres ugyldigt af andre grunde end de i direktivets artikel 11 opregnede. io Med hensyn til fortolkningen af direktivets artikel 11, herunder navnlig nr. 2, litra b), bemærkes, at artiklen indeholder et forbud mod, at medlemsstaterne i deres lovgivning bestemmer, at et selskab kan erklæres ugyldigt i andre tilfælde end dem, der er udtømmende opregnet i direktivet, som omfatter det tilfælde, at selskabets formål er ulovligt eller strider mod den offentlige orden (»ordre publique«). n Ifølge Kommissionen skal udtrykket»selskabets formål«fortolkes således, at det udelukkende vedrører selskabets formål, således som det er beskrevet i stiftelsesoverenskomsten eller i vedtægterne. Heraf følger, ifølge Kommissionen, at et selskab ikke kan erklæres ugyldigt på grund af det mål, det rent faktisk forfølger, såsom at bringe stifternes aktiver i kreditorly. I-4159

5 DOM AF 13. II SAG C-106/89 12 Denne opfattelse må lægges til grund. Som det fremgår af præamblen til direktiv 68/151, har direktivet til formål at begrænse ugyldighedsgrundene samt ugyldighedsafgørelsens tilbagevirkende kraft»for at skabe retssikkerhed i forholdet mellem selskabet og tredjemand såvel som i forholdet mellem selskabsdeltagerne«(sjette betragtning). Herudover bør beskyttelsen af tredjemand»sikres ved bestemmelser, der i videst muligt omfang begrænser de grunde, som kan medføre, at de i selskabets navn indgåede forpligtelser bliver ugyldige«. Heraf følger, at hver enkel af de ugyldighedsgrunde, der er opregnet i direktivets artikel 11, skal fortolkes snævert. Under disse omstændigheder må udtrykket»selskabets formål«opfattes som selskabsformålet, således som dette er beskrevet i stiftelsesoverenskomsten eller i vedtægterne. 13 Herefter skal det forelagte spørgsmål besvares således, at en national domstol, der behandler en sag, der henhører under anvendelsesområdet for Rådets direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968, skal fortolke de nationale retsforskrifter i lyset af direktivets ordlyd og formål; et aktieselskab kan således ikke erklæres ugyldigt af andre grunde end de i direktivets artikel 11 opregnede. Sagens omkostninger i4 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke godtgøres. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. På grundlag af disse præmisser kender DOMSTOLEN (Sjette Afdeling) vedrørende det spørgsmål, som Juzgado de Primera Instancia e Instrucción nr. 1, Oviedo, har forelagt ved kendelse af 13. marts 1989, for ret: En national domstol, der behandler en sag, der henhører under anvendelsesområdet for Rådets direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garan- I-4160

6 MARLEASING tier, som kræves i medlemsstaterne af de i Traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde skal fortolke de nationale retsforskrifter i lyset af direktivets ordlyd og formål; et aktieselskab kan således ikke erklæres ugyldigt af andre grunde end de i direktivets artikel 11 opregnede. Mancini O'Higgins Diez de Velasco Kakouris Kapteyn Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 13. november J.-G. Giraud Justitssekretær G. F. Mancini Formand for Sjette Afdeling I-4161