C. Uddannelsesplan anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution

Transkript

1 C. Uddannelsesplan anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution Kompetencemål for anden praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for anden praktikperiode a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. a. De første 14 dage vil den studerende have mulighed for at starte op, ud fra det niveau som den studerende kommer med. Dvs. kendskab/intet kendskab til området. Vi vil forsøge at komme videre derfra. Hos os skal man kunne snakke sig til en tillidsfuld og trygheds skabende relation til de unge. For at kunne opbygge en relation til de unge er det vigtigt at respektere de grænser de sætter. F.eks. at de ikke vil have en til at komme ind i deres lejlighed og gøre rent. Det er vigtigt at forstå at det ikke har noget at gøre med en privat, men at den unge ikke rummer at få en ukendt person tæt på lige nu. Man kan så i stedet foreslå en aktivitet som foregår udenfor den unges domæne og som vil forekomme ufarligt for den unge. F.eks. at spille kort sammen. Der er der mulighed for, at den unge langsomt kan lære den studerende at kende, og samtidig har muligheden for at trække sig hvis den unge føler behov for dette. b. Praktikstedet pædagogiske praksis er tilrettelagt ud fra at de unge har selv- og medbestemmelse. Der arbejdes på, at de forstår og kan bruge deres selvbestemmelse i dagligdagen. Bl.a. ved at lære de unge, at det er deres hjem, og at det er dem, som bestemmer indretningen, hvem de vil have på besøg, hvilke regler de ønsker der skal være i deres hjem osv. c. Hos os arbejder vi med at skabe forudsigelighed, struktur og rutiner via Teeach og det er derfor en forudsætning for at arbejde her, at man er indstillet på at følge disse rutiner. Vil

2 man gerne sætte noget nyt i værk skal dette aftales på forhånd. For at skabe livskvalitet og udvikling hos den enkelte borger er det vigtigt, at vi har skabt et forudsigeligt grundlag for borgeren. Når dette grundlag er på plads, er der mulighed for udvikling. Vi arbejder med selvbestemmelse i videst mulige omfang i de rutiner vi arbejder med, og vi samarbejder med borgeren om hvordan den enkelte ønsker sin struktur opbygget. Da det er borgere med verbalt sprog og egen holdning til tingene, bliver der i høj grad lyttet til deres ønsker. For den unges udvikling og livskvalitet er det betydningsfuldt, at den unge kan mærke, at pædagogen er tydelig, rummelig og kan guide, også selvom den unge kan virke voldsom verbalt og fysisk. At pædagogen tør stå ved den unge, selvom de opfører sig anderledes end normen i det sociale rum. At man som pædagog kan gribe ind uden at overtage situationen for den unge. At man samtidig er bevidst omkring, at den unge ikke føler, at de ikke selv har mulighed for at lære at tackle situationen, og at den unge ikke føler sig udstillet i situationen. Det er vigtigt at man som pædagog kan bevare overblikket og roen, selvom det kan forekomme kaotisk. Udvis en tro på, at selvfølgelig kan vi komme ud af den her situationen også. Brug den som en lærings-situation for den unge og måske også for dig selv. Skab et rum til refleksion over hvad, der er sket og prøv igen, måske med mindre mål. a) Kommunikationen hos os skal være tydelig og meget konkret. Man kan spørge den unge om de forstår, hvad man mener og løbende sikre sig, at de er med. Der kan tilbydes visuelt materiale for at få overblik over situationen. Der skal gives plads til, at den unge tænker i lang tid over det spørgsmål der er stillet. Stil ikke et nyt spørgsmål, da det blot skaber forstyrrelse hos den unge, som så nu skal forholde sig til to spørgsmål i stedet for et. I konfliktsituationer skal man sikre sig, at man som personale kan håndtere situationen. Kan man ikke det, trækker man sig og får hjælp af en mere erfaren kollega. Fortæl den unge, at du lige henter en, som kender vedkommet bedre. I konfliktsituationer forholder man sig afventende, gør opmærksom på, at man har tænkt sig at komme tættere på, fortæller at man nu er på vej samtidig med, at man åbner op for at den unge kan sige fra overfor, at man kommer tættere. Dette respekteres og der tilbydes den unge at tænke yderligere over situationen, og du byder ind med en ny tid hvor du kommer igen. Som personale skal man kunne rumme, at der råbes og slås i bordet foran en, da dette blot er et udtryk for den unges følelser, som ikke kan rummes i den unge selv. Man kan på et senere tidspunkt tage snakken med den unge omkring hvor voldsomt det kan virke, men det er vigtigt at der tages hensyn til at det måske aldrig bliver en mulighed at følelsesudbruddene forandres. Mennesker indenfor AFS tænker ofte med en anden logik end normen, så det er derfor vigtigt at spørge indtil hvordan den unge forstår situationen, da vi ofte ikke har forudsætningerne for at danne denne forståelse, og dermed hjælpe den unge. Institutionens mål for de unge er at de skal blive så selvstændige så muligt, så de kan klare sig med så lidt støtte så muligt. Dette er ideologisk set for at de unge kan få så meget indflydelse /medbestemmelse på eget liv så muligt. Der arbejdes med, at de unge skal kunne lære af de fejl de begår, hvor personalet støtter dem i at forstå hvad der sker i situationerne. De unge vil opleve konsekvensen af deres valg, da personalet er vejledende og guidende. Dette for at øge de unges handlekompetence så de udvikler flere muligheder, som de kan tage i brug i de fremtidige problemstillinger, de måtte komme ud for. b) Praktikstedet er organiseret på følgende måde: På stedet er der pædagoger, som har

3 ansvaret for den daglige pædagogiske praksis, der er ansat en afdelingsleder og projektkoordinator, som har deres gang i huset nogle gange i løbet af ugen. Det overordnende pædagogiske ansvar er hos FSU, de pædagogiske konsulenter, hvor der er en tilknyttet praktikstedet. Denne konsulent deltager i udviklende kurser med personalegruppen og kan inddrages i det daglige, hvis personalegruppen ønsker det. Det er konsulentens opgave at sikre faglig kvalitet i delmål og handleplaner inden de sendes ud af organisationen, og at sparre med de medarbejdere, der har været udsat for vold (fysisk eller psykisk). Derudover er der to faglige ledere og en leder som styrer hele organisationen. Der er to TR tilknyttet som man kan henvende sig til ved tvivlsspørgsmål. Der er også en øverste sikkerhedsleder, og derudover er der tilknyttet div. sikkerhedsrepræsentanter, som kan spørges til råds. Ved tilskadekomst er der en fastlagt procedure for hvordan og hvornår man bliver kontaktet og af hvem og i hvilke situationer. c) På praktikstedet samarbejder vi med de unges STU-uddannelsessted, arbejdsplads, med forældre og pårørende. Vi samarbejder med sagsbehandlere fra div. kommuner, læger, psykologer og psykiatere. Vi har mulighed for at trække på tværs af de centre som Næstved Kommune har oprettet. Dvs. at vi kan hente faglig viden om f.eks. psykiatri i Socialpsykiatrisk Center. Derudover indhenter vi viden i de forskellige enheder vi har i selve organisationen, således at hvis vi mangler viden om eksempelvis PWS indhenter vi dette gennem det hus, der i forvejen er i organisationen. d) Vedr. magt skal man være sig bevidst, at det er personalet, der har, og er i stand til at ændre situationen. At det ansvar man er pålagt som personale er at tilsidesætte egne normer og forståelser, og derved være med til at give borgeren større mulighed for at vælge ud fra egne præmisser. At stille relevante krav som er tæt på nærmeste udviklingszone for borgeren, uanset hvor denne mulighed måtte ligge, således at borgeren får en reel mulighed for at udvikle sig. Vi har i situationen med den unge en magt som vi skal være os bevidste. Vi er deres sikkerhed for at kunne forstå omverdenen, og få afklaret hvad, der er uforståeligt for dem. Vi er med til at dæmpe deres stressniveau, så de bedre kan håndtere deres hverdag, så på den måde er de afhængige af os. Det kræver en grundlæggende etik, som fordrer, at vi kan reflektere over vores egen rolle i hver enkelt situation, og forandre vores tilgang hvis vi kan se det hensigtsmæssige i dette. Så det er op til os at skabe muligheden for forandringen. Som organisation er vi underlagt magtanvendelsescirkulæret, som alle nyansatte bliver præsenteret for. I afdelingen gøres der meget ud af en ordentlig kommunikation, der viser den unge respekt for sine synspunkter. Vi arbejder med at inddrage den unge i de beslutningsprocesser, der vedrører den enkelte. Der bliver afholdt beboermøder hver 14. dag, hvor beboerne høres om hvilke regler de ønsker der skal være i fællesrummene. De afprøves, og kan derefter ændres hvis de alligevel ikke ligger i den ramme, som de unge havde til hensigt, at de skulle. Eller at de ikke fik den funktion som de synes var hensigtsmæssig. Hver enkelt personale har meget magt i de unges liv, og findes det at pædagogens egne normer spiller for meget ind, så fører dette til en faglig dialog om hvilket

4 domæne, der er i brug i den enkelte situation. Det forsøges at holde en åben debat/dialog personalet imellem, hvor der kan spørges til hver enkeltes hensigt. Dette for at sikre en faglighed, som er dynamisk, og hvor det er tilladt at undre sig. Særlige informationer om 2. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Den studerende kan forvente at komme til at arbejde i tidsrummet mellem kl Da det er en døgninstitution arbejdes der i alle former for ferier og helligdage. Der er dog mulighed for i lighed med de øvrige personaler at ønske fri i ferie- og helligdagsperioderne. Ja den studerende kan forvente nogle få alenevagter, men først efter en grundig introduktion til området og en guidning i at tackle konflikter m.m. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Den studerende vil blive placeret på Bygaden i Toksværd. Der vil være mulighed for at tage på besøg i to andre valgte enheder for at kunne danne nuancer på praktikstedets ramme og pædagogik. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Praktikken vil blive varetaget af en uddannet pædagog med vejlederkursus eller diplom-uddannet vejleder. Vejledningen vil blive lagt så der er 1½ times vejledning pr. uge. Vejledningen kan i perioder være lagt sammen med andre studerende og være undervisning i et aktuelt emne. Vejledningen kan også varetages af andre vejledere med specielle kompetencer indenfor div. områder. Vejledningen vil være i forhold til det førte i den studerendes logbog, som skal føres hver uge med mindst 2-3 episoder, som er beskrevet fagligt. Der kan tages emner op som er relevante i forhold til læringsmålene eller andre emner, som har relevans til praktikken. Praktikken er opdelt i 16 timer, som arbejde i rulleplanen, de øvrige 16.5 timer er studietid, som kan bruges til studierelateret arbejde. I perioder hvor den studerende ikke har dette forventes det, at man indgår i arbejdet på lige fod med andet pædagogisk personale. I studietiden er der mulighed for at besøge andre enheder, og aftale samtaler med relevant personale. Der kan deltages i lægebesøg, psykologsamtaler eller andet, borgerne skal. Man kan vælge at lægge særligt fokus på en enkelt borger og bruge særskilt tid med denne borger til udviklingsprojekt. Der kan deltages i personalemøder og i evt. kurser. Den studerende skal være opmærksom på, at aftalerne skal laves i overensstemmelse med vejleder og vagtplans-tilrettelægger. Anbefaling af relevant faglitteratur

5 Autisme Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis Theo Peeters Blind for andres sind Simon Baron-Cohen Fra tilskuer til deltager Per Lorenzen Artikel af Poul Nyrup om det at være pårørende til nogen som har det svært. Menneskesynet bag Teacch-pædagogikken Jannik Beyer - Artikel Autisme i et udviklingsperspektiv Jannik Beyer Artikel Autisme i et socialt perspektiv Jannik Beyer Artikel Teacch og adfærdsterapi Gary Mesibov - Artikel