Niels Henrik Nørgaard har den 5. september 2016 indsendt ansøgning om ændring i miljøgodkendelsen for husdyrbruget Østerkæret 10.

Transkript

1 Niels Henrik Nørgaard Østerkæret Fårup Miljø og Teknik Miljø natur og landbrug Laksetorvet 8900 Randers C Telefon Direkte kristian.arnborg.nielsen@randers.dk / P Tillæg til miljøgodkendelse af Østerkæret 10, 8990 Fårup Niels Henrik Nørgaard har den 5. september 2016 indsendt ansøgning om ændring i miljøgodkendelsen for husdyrbruget Østerkæret 10. Bedriftens udbringningsarealer øges fra ca. 162 ha til knap 205 ha. Der sker ændringer i afgræsningsarealer. Mælkeydelsen øges til kg pr årsko. Randers Kommune godkender i henhold til 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 de ansøgte ændringer på betingelse af, at de nærmere fastsatte vilkår i dette tillæg overholdes. Grundlaget for tillægget er den sidst indsendt ansøgning, skema. Nr , version 4. Denne afgørelse er et tillæg til husdyrbrugets miljøgodkendelse af 18. august 2010 inkl. tillæg af 26. april Betingelserne her i er stadig gældende, bortset fra de ændringer der følger af dette tillæg. Vilkår Husdyrproduktion 1. Kvægbruget tillades drevet med en årsproduktion på maksimalt 200 malkekøer af stor race med en gennemsnitlig mælkeydelse på kg mælk pr. år. Den samlede tilladte produktion af kvæg på ejendommen er: Dyretype Antal Vægt eller alder DE Malkekøer (st.r.) 200 stk ,35 1 Lovbekendtgørelse nr. 868 af 3. juli 2015 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

2 Kvier/stude (st.r.) 15 stk. 23 til 26 måneder 9,07 Kvier/stude (st.r.) 125 stk. 12 til 23 måneder 61,54 Kvier/stude (st.r.) 45 stk. 8 til 12 måneder 16,75 Kvier/stude (st.r.) 23 stk. 6 til 8 måneder 7,45 Småkalve (st.r.) 11 stk. 0-1 måneder 2,51 Småkalve (st.r.) 57 stk. 1-6 måneder 15,87 88 stk kg 8,63 Tyrekalve (st.r.) Tyrekalve (st.r.) 88 stk kg 1,73 Ungtyre (st.r.) 88 stk kg 17,44 Ammekøer 5 stk. - 3,12 Dyreholdet i DE 475,45 Mælkeydelsen må gerne øges, såfremt det samlede dyrehold ikke overskrider de godkendte 475,45 DE 2, og øvrige vilkår i miljøgodkendelsen overholdes. Udegående dyr 2. Ammekøerne og kvier fra 6-8 måneder skal være udegående minimum 7 måneder om året. Øvrige kvier skal være på græs minimum 6 måneder om året. Markdrift 3. På kvægbrugets udbringningsarealer (204,64 ha), jf. bilag 1, må der pr. planår (1/8 til 31/7) fra det godkendte dyrehold udbringes/afsættes husdyrgødning som dybstrøelse fra 51,88 dyreenheder, som kvæggylle fra 370,71 dyreenheder og fra græssende dyr 44,79 dyreenheder. Dyreenheder beregnes efter nedenstående note. Udbringningen svarer til 2,28 DE/ha Husdyrgødning, der produceres herudover, skal afsættes via græssende dyr på arealer udenfor udbringningsarealet og til de gylleaftalearealer, der er angivet i ansøgningen, jf. bilag 1. Der skal foreligge skriftlige gylleaftaler med tilhørende kort, der viser de aftalte udbringningsarealer. 5. I tilfælde af delvis udnyttelse af godkendelsen mht. dyrehold kan husdyrgødningen helt eller delvis erstattes af andre typer 2 Beregnet efter Bekendtgørelse nr af 15. nov om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

3 husdyrgødning, organisk gødning eller slam, hvis mængden af kvælstof, som ikke indgår i gødningsregnskabet (uudnyttet N) ikke overstiger 81,9 N kg/ha og fosformængden ikke overstiger 29,4 kg P/ha. Kommunen skal på forhånd skriftligt acceptere, at husdyrgødningen i ovennævnte scenarier helt eller delvis erstattes af andre typer husdyrgødning, organisk gødning eller slam. Kommunen kan i den forbindelse forlange, at der foretages en beregning i ansøgningssystemet til dokumentation af, at udvaskningen af kvælstof ikke er øget. 6. Der skal hvert planår etableres ekstra efterafgrøder på 8 %-points af husdyrbrugets efterafgrødegrundareal, dvs. udover den til hver en tid lovpligtige andel. De ekstra efterafgrøder skal følge reglerne for almindelige lovpligtige efterafgrøder. Lovgivningens alternative muligheder til efterafgrødekravet kan anvendes med den undtagelse, at efterafgrøderne skal udlægges på egne arealer (ejede + forpagtede arealer). 7. Arealer, der er angivet på bilag 2 må ikke anvendes som udbringningsareal for husdyrgødning. Arealerne kan dog modtage husdyrgødning, som afsættes af græssende dyr. Ophævede vilkår 8. Vilkår nr. 1 og 4-9 i tillæg af 26. april 2014 og vilkår nr. 8 i godkendelsen af 18. august 2010 er bortfaldet. Kommunens vurderinger Påvirkninger fra staldanlægget Projektet medfører ikke ændringer i staldanlæg i forhold til det hidtil godkendte. Påvirkninger fra udbringningsarealerne Det hidtil godkendte husdyrtryk på bedriftens arealer har været 2,28 DE/ha, jf. det nu ophævede vilkår 5 i tillægsgodkendelsen af 26. april Nærværende tillæg er gives der tilladelse til 2,28 DE/ha. Da husdyrtrykket ikke øger er der i nedenstående vurderinger af markdriftens påvirkning af omliggende natur kun vurderet på nytilkomne udbringningsarealer i forhold til de hidtidig godkendte.

4 Nye udbringningsarealer er: , 22-0, ny 109, G1 og den nordlige del af mark 10 og den østlige halvdel af mark 102. Randers Kommune vurderer, at der normalt ikke vil være væsentlige påvirkninger af naturarealer, hvis disse ligger mere end ca. 30 meter fra markarealet. Til grund for denne vurdering ligger Natur- og Miljøklagenævnets anvendte væsentlighedskriterium (1 kg-reglen), Bufferzonerapporten (2004) og Miljøstyrelsens elektroniske vejledning. Mark 46-0 og 47-0 ligger flere hundrede meter fra natur og er derfor ikke vurderet nærmere Den nordlige del af mark 10, udgør ca.2 ha og ligger direkte op til enge (m en og en) og en mose (m mo). Den østlige del af mark 102 er under 1 ha, og ligger direkte op en mose mod nord (m mo). Mod syd ligger marken op af et overdrev (m ov). Mark ny 109 ligger op af et overdrev mod nord (m ov). Marken er på ca. 4,4 ha. Størstedelen af mark 22-0 er beliggende inden for habitatområde. Marken støder mod vest op til Skals Å, et engareal (m en), en mose (m mo). Derudover ligger der en mose (m mo) og en sø (m sø) ca. 10 m fra marken. Ca. 60 m fra marken ligger et stykke kortlagt habitatnatur, et rigkær som er del af engen (m en). Mark 22 er ca. 3,3 ha. Ud fra figur 2 i bilag 10 til Bufferzonerapporten (gennemsnitlig udbringningspraksis) vurderes det ud fra markernes størrelse og form at ingen af dem vil give kvælstofdepositioner i nogen punkter af de tilstødende og nærtliggende naturarealer på over 1 kg N/ha/år. Med hensyn til arter, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, vurderer Randers Kommune, at disse er sikret mod negative påvirkninger fra udbringning af husdyrgødning via generelle regler, herunder Husdyrgødningsbekendtgørelsen og Naturbeskyttelsesloven. Anmeldepligtige ændringer i internationale naturbeskyttelsesområder Væsentlige ændringer i driften af udbringningsarealer (og afgræsningsarealer) i internationale naturbeskyttelsesområder, må ikke foretages uden forudgående anmeldelse til kommunen. Kommunen vil herefter foretage en vurdering af virkningen på naturbeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag. Anmeldepligtige ændringer fremgår af Vejledning om reglerne om internationale

5 naturbeskyttelsesområder i naturbeskyttelseslovens 19 b, 19 d og 19 e. Heraf skal nævnes følgende ændringer der kan relateres direkte til landbrugsdrift: Ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsump, ferske enge og overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i 3. Ændring i tilstanden af indlandssaltssaltenge, kilder og væld samt vandløb der ikke er udpeget efter 3. Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør med græsning eller høslæt. Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning. Tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder. Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder. Udbringningsarealet 22-0 er beliggende i internationalt naturbeskyttelsesområde (EFhabitatområde). Ud fra luftfotos vurderes det at marken siden 1980-erne ikke har være benyttet til andet end græs. I de senere år har marken endvidere ikke måttet bruges som udbringningsareal. Brug af marken som udbringningsareal fremover vurderes at udgøre en væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning. Men som ovenfor angivet, vurderes ændringen ikke at medføre en øget kvælstofdeposition på over 1 kg på tilstødende arealer. Nærmeste kortlagte del af habitatområdet ligger ca. 60 m fra marken. Depositionen af kvælstof her som følge af ændringen af markens drift vurderes, ud fra bufferzonerapporten, at blive ca. 0,2 kg /år /ha. Dette vurderes acceptabelt, og kommunen vurderer derfor at marken kan tages i brug som udbringningsareal uden skadevirkning på habitatområdets udpegningsgrundlag. Fjorde/kystvande/søer m.v. For projektet gælder følgende: Alle udbringningsarealer ligger i kystvandoplandet til Hjarbæk Fjord. Der forekommer ikke udbringningsarealer i oplande til større søer.

6 Hjarbæk Fjord indgår i EF-habitatområde nr. 30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk) og EUfuglebeskyttelsesområde nr. 24 (Hjarbæk Fjord og Simested Å. Udpegningsgrundlaget kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside ( Ifølge Miljøstyrelsens nitratklassekort er samtlige udbringningsarealer omfattet af nitratklasse 2. Ifølge Miljøstyrelsens fosforklassekort er 29,68 ha omfattet af fosforklasse 2. Kommunens vurderinger og bemærkninger Det generelle beskyttelsesniveau Det generelle beskyttelsesniveau for kvælstof- og fosforbelastning af overfladevand i Husdyrloven er overholdt: Husdyrloven fastlægger således krav til udvaskning af nitrat i områder, der ligger i nitratklasse 1-3. Da der forekommer arealer i nitratklasser, er der krav om, at der maksimalt må udbringes 1,50 DE/ha, eller at bedriften maksimalt må give anledning til en udvaskning på 42,0 kg N/ha. Husdyrbruget har valgt at nedbringe kvælstofudvaskningen til 41,8 kg N/ha ved udbringning af 2,28 DE/ha og etablering af 8 %-point ekstra efterafgrøder. Der er stillet vilkår i overensstemmelse hermed. Husdyrloven fastlægger desuden krav til maksimalt fosforoverskud på husdyrbrug afhængig af, hvilke fosforklasser (1-3) udbringningsarealerne er omfattet af. Da der forekommer arealer i fosforklasser er det maksimalt tilladte fosforoverskud beregnet til ca. 2,8 kg P/ha år. På udbringningsarealerne tilføres ca. 29,4 kg P/ha år med husdyrgødning og fraføres ca. 26,6 kg P/ha år med afgrøderne. På udbringningsarealerne er der således et fosforoverskud på ca. 2,8 kg P/ha år, hvilket lever op til Husdyrlovens fosforkrav. Overholdelse af fosforkravet er opnået uden skærpelse af normen for fosforindhold i foder. Vilkår 8 i godkendelse af 18. august 2010 kan dermed ophæves. Skærpet beskyttelsesniveau Randers Kommune har vurderet, om der er særlige forhold ud over det generelle beskyttelsesniveau, der taler for, at der skal fastsættes yderligere vilkår til beskyttelse af overfladevand.

7 Risikoarealer: Ingen af de ny udbringningsarealerne har hældninger > 6 grader direkte mod vandløb eller søer. På den baggrund vurderer Randers Kommune, at der ikke er væsentlig risiko for tab af næringsstoffer til vandmiljøet via overfladisk afstrømning. Søer: Ingen af udbringningsarealerne ligger i oplande til større søer. Natura 2000-områder: Hjarbæk Fjord Hjarbæk Fjord indgår i EF-habitatområde nr. 30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk) og EU-fuglebeskyttelsesområde nr. 24 (Hjarbæk Fjord og Simested Å). Landsplandirektivets målsætning for Hjarbæk Fjord er ikke opfyldt bl.a. på grund af for stor tilførsel af næringsstoffer fra oplandet. Projektets kvælstofpåvirkning af Natura 2000-området: Ifølge ansøgningens Farm-N-beregning vil udvaskningen fra rodzonen ved ansøgt produktion være ca. 42,0 kg N/ha år. Udvaskningen er således mindre end den udvaskning der ville være, hvis bedriften blev drevet som planteavlsbrug uden tilført husdyrgødning (54,6 kg N/ha år, jf. beregning i Farm-N). Da udbringningsarealerne giver anledning til en mindre udvaskning end et planteavlsbrug uden tilført husdyrgødning, vurderes det, at projektet hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil skade eller være en hindring for at opnå gunstig bevaringsstatus i området. Projektets fosforpåvirkning af Natura 2000-området: Som allerede nævnt lever bedriften op til Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau vedrørende fosfor. Det generelle beskyttelsesniveau sikrer som udgangspunkt, at marine Natura-2000-recipienter, der er overbelastet med fosfor, ikke påvirkes væsentligt fra projektet i sig selv og i kumulation med andre projekter. Kommunen vurderer at der ikke er grundlag for at skærpe de generelle krav da den tilgængelige forskningsbaserede viden om tab af fosfor fra udbringningsarealer til vandmiljøet må anses for at være begrænset, og at der ikke for tiden findes videnskabeligt anerkendte modeller eller metoder, der kan fastslå, hvor stor en mængde fosfor der udvaskes til vandmiljøet fra nærmere angivne udbringningsarealer.

8 Da udbringningsarealerne i oplandet samtidig ligger udenfor oplande til fosforfølsomme Natura 2000 søer, vurderer Randers Kommune, at projektet ikke skader Natura 2000-området eller hindrer opnåelse af gunstig bevaringsstatus. Randers Kommune har af hensyn til miljøgodkendelsens fleksibilitet åbnet mulighed for, at husdyrgødningen fra husdyrbruget kan erstattes af andre typer husdyrgødning eller anden organisk gødning (vilkår 5). Det forudsættes dog, at mængden af fosfor ikke overstiger den mængde, der indgår i husdyrgødningen fra det godkendte husdyrhold dvs kg P. Endvidere forudsættes, at mængden af uudnyttet kvælstof ikke overstiger den mængde, der indgår i husdyrgødningen fra det godkendte husdyrhold dvs kg N ( kg N i gylle x 30 % kg N i dybstrøelse X 55 % kg N afsat direkte X 100 %). Dette svarer til maksimalt 81,9 N kg/ha og maksimalt 29,4 kg P/ha. Drikkevand For projektet gælder følgende: Udbringningsarealerne ligger alle i område, der er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD), jf. Vandplan Ingen af indvindingsarealerne ligger indenfor indvindingsopland. Kommunens vurderinger og bemærkninger Da der ikke er udbringningsarealer i nitratfølsomt indvindingsopland kan der ikke stilles krav efter husdyrloven. Offentliggørelse af ansøgningen Ansøgningen har ikke været foroffentliggjort, idet der er tale om en godkendelse efter husdyrlovens 12, stk.3, og ændringen vurderes uden væsentlig påvirkning af miljøet. Partshøring Orientering om udkast til miljøgodkendelse har været fremsendt til ejere af forpagtede arealer og DN lokalafdeling: Orienteringen blev fremsendt den 27. januar Fristen til at kommentere udkastet var den 22. februar Der er ikke modtaget bemærkninger.

9 Offentliggørelse af godkendelsen Godkendelsen bekendtgøres på Randers Kommunes hjemmeside den 23. februar 2017, som er godkendelsens dato. Følgende er underrettet om godkendelsen: Ansøger Konsulent Parter Danmarks Naturfredningsforening, DN lokalafdeling v. Christian Halgreen, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, lokalafdeling, Det Økologiske Råd, Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdelingen Dansk Ornitologisk Forening, Sundhedsstyrelsen, Klagevejledning Godkendelser og tilladelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet inden 4 uger fra afgørelsen er offentligt bekendtgjort. En eventuel klage skal indsendes gennem Klageportalen, som findes på eller En eventuel klage skal være Miljø- og Fødevareklagenævnet i hænde senest den 23. marts Klageberettiget er ovennævnte samt enhver, der har væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, som nævnt i husdyrlovens 84, 85, 86 og 87. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, skal den senest 3 uger efter klagefristens udløb indsende kommunens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Kommunen skal endvidere fremsende de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse. Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 900 kr. for privatpersoner og kr. for virksomheder og organisationer. Opkrævning finder sted i forbindelse med indsendelse af klagen gennem Klageportalen. Vejledning om klageportalen kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside

10 I særlige tilfælde kan en klage indsendes uden om Klageportalen. De særlige forhold, som kan begrunde en undtagelse fra kravet om at klage via Klageportalen er f.eks. særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. En undtagelse kan også gælde for: borgere, der mangler digitale kompetencer, for visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser og borgere med sprogvanskeligheder, hvor hjælp og vejledning fra myndigheden eller nævnet ikke konkret vurderes at være en egnet løsning. Hvis du tilhører en af de nævnte grupper og trods vejledning ikke har mulighed for at bruge Klageportalen, kan du aflevere/indsende din klage til kommunen. Du skal begrunde din anmodning om fritagelse for brug af Klageportalen. Hvis du er fritaget for at bruge digital post af din kommune, bedes du oplyse dette i din anmodning. Myndigheden sørger for at sende din anmodning videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som i hvert enkelt tilfælde vurderer, om der foreligger særlige forhold, der gør, at du kan blive fritaget for at bruge Klageportalen. Du får besked fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, om din anmodning kan imødekommes. Godkendelsen kan godt udnyttes, selvom der klages over den, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet, og under forudsætning af, at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal bemærkes, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en godkendelse. Udnyttes en godkendelse, der er klaget over, sker det derfor for egen regning og risiko. Søgsmål kan anlægges ved domstolene indtil 6 måneder efter godkendelsens dato. Med venlig hilsen Kristian Arnborg Nielsen Bilag 1: Udbringningsarealer Bilag 2: Arealer der ikke må benyttes til udbringning men gerne til afgræsning

11 Bilag 1: Udbringningsarealer:

12 Bilag 2: Afgræsningsarealer