Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Transkript

1 Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter retning Et princip skal være formuleret så konkret, at der ikke er tvivl om hensigten, og at arbejdet i skolen uden større problemer kan indrettes efter det Et godt princip er kortfatter og konkret formuleret, og skal være så rummeligt, at nye behov og situationer kan passes ind, uden princippet skal ændres Et princip må ikke formuleres som et diktat For mange vage udtryk gør det vanskeligt at udarbejde handleplaner. Det skal være synligt for enhver, om princippet er fulgt eller ej. Principperne skal afspejle, hvilke værdier man ønsker, skolen skal præges af. Skolelederen skal have plads til at vælge mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes i praksis. Et nyt princip skal være i overensstemmelse med de øvrige principper for skolens virksomhed, Princippets indhold og form Det gode princip kan fx indeholde følgende: Formål (hvad vil I helt overordnet opnå?) Mål (hvor er I henne, når princippet er ført ud i livet?) Skolens ansvar (delmål, som skolen skal arbejde hen imod) Forældreansvar (hvis relevant, fx i forhold til skole-hjem-samarbejdet) Elevernes ansvar (hvis relevant, fx i forhold til trivsel eller læring) Succeskriteriet for princippet (hvornår er formålet realiseret? En konkretbeskrivelse/konkretisering af den ønskede effekt/tilstand?) 1 Indholdet er udarbejde med inspiration fra og på baggrund af Skolebestyrelsens arbejde. Principper til styring af skolen. Hæfte 4. Skole og Forældre (2016) 1

2 Den gode proces sådan arbejder i med udarbejdelsen af principperne Til trods for at der i folkeskolelovens 45 stk. 3 står, at skolens leder udarbejder forslag til principper, kan skolebestyrelsen godt at egen drift udarbejde et udkast til et princip. 1. Status og drøftelse Processen med at udarbejde et princip kan fx begynde med at skolebestyrelsen på et møde gør status over det emne som princippet omhandler. Det kan fx gøres ved at inddrage relevant dokumentation fra trivselsundersøgelsen, karaktergennemsnittet, arbejdspladsvurderingen (APV) eller lign. 2. Eksempler på processer Husk at princippet er skolens og ikke bestyrelsens sørg derfor at inddrage skolens ledelse og medarbejderne i processen for at sikre medejerskabet. Der kan anvendes forskellige metoder, når et princip skal udarbejdes: Arbejdsgruppe med efterfølgende høring Arbejdsgruppe med bredinddragelse Uddelegering til skolelederen Emnet drøftes, og der nedsættes en arbejdsgruppe blandt skolebestyrelsens medlemmer samt en repræsentant fra skolens ledelse. Gruppen udarbejder et udkast til princippet, som fremlægges på det efterfølgende møde i skolebestyrelsen. Efter behandlingen i skolebestyrelsen sendes princippet til høring hos fx kontaktforældre, elevråd, personale og den samlede ledelse. Med udgangspunkt i høringssvarene tilpasser arbejdsgruppen princippet. Skolebestyrelsen fastsætter princippet på det næste møde. En arbejdsgruppe får ansvar for en proces med inddragelse af fx idéværksted for alle interessenter: Elever, forældre, medarbejdere, ledelse. De input, som kommer, samles til et forslag, der fremlægges af arbejdsgruppen på det næste møde i skolebestyrelsen. Udkastet drøftes, rettes til af arbejdsgruppen og præsenteres på et tredje møde, hvor det godkendes af skolebestyrelsen. Efter en drøftelse beder skolebestyrelsen skolelederen om at komme med et udkast til princippet. Udkastet drøftes på det efterfølgende møde, rettes til og vedtages på et tredje møde. 2

3 3. Vedtagelse af princippet Når et princip er endelige formuleret vedtages det på et af skolebestyrelsens møder evt. ved afstemning. Det er kun skolebestyrelsens medlemmer (forældre, elever og medarbejder), der har stemmeret. Skolens ledelse har ikke stemmeret. 4. Succeskriteriet Succeskriteriet for et princip viser, hvornår et princip er blevet til virkelighed, og/eller som tegn på om skolen er på vej i den rigtig retning. Eksempel på succeskriterier om elevernes læringsudbytte: Elevernes tilfredshed med ro i klassen stiger i den årlige trivselsundersøgelse Elevernes resultater forbedres hvert år i nationale test og 9. klassesprøverne. Andelen af de dygtigste elever stiger, og andelen af de svageste elever falder, jf. mål for folkeskolereformen. 5. Implementeringen Når et princip er vedtaget, skal der følges op på, hvordan det går med implementeringen. Det er skolebestyrelsens ansvar at føre tilsyn med skolens principper, og det er skolelederens ansvar at implementer dem i praksis. Det kan fx gøres ved, at der udarbejdes en handleplan for, hvordan princippet føres ud i praksis. Udarbejdelsen af handleplanen kan med fordel udarbejdes i et fællesskab mellem skolebestyrelsen og skolelederen. Handleplanen kan indeholde følgende: Formidling af princippet Hvordan sikrer vi, at medarbejderne, forældrene og eleverne kender princippet? Form, tidsplan og ansvarlige. Skolelederens handleplan Hvilke handlinger vil skolelederen iværksætte? Hvad koster det? Hvornår skal det ske tidsplan? Skolebestyrelsens tilsyn Hvordan og hvornår vil I føre tilsyn med, om princippet efterleves? Form, materiale/dokumentation, tidsplan. 6. Tilsyn med principperne Tilsynet med skolens principper sker på møder i skolebestyrelsen og skal på dagsorden som et selvstændigt punkt. 3

4 Skolelederen redegør på mødet, hvad der er sket af konkrete tiltag og kan fx underbygge dette med konkrete data, der viser at den ønskede virkning bevæger sig i den rigtige retning. Hvis princippet ikke virker, dvs. at den indsats, som skolen har iværksat, ikke har den ønskede effekt, kan skolebestyrelsen overveje følgende muligheder: Reformuler princippet så det bliver tydeligere for skolens personale, hvilken retning og effekt, der ønskes. Revider princippet. Måske er princippet for urealistisk og ambitiøst formuleret, så det ikke er muligt for skolens personale at efterleve det. Der må derfor udarbejdes et mere realistisk princip. 4

5 Eksempel på princip for forældremøder Formål: Forældremøder skal understøtte, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for den faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling i klassen. Mål: Forældremøderne sikrer et godt samarbejde mellem skole og forældre omkring klassen Forældremøderne sikrer inddragelse af forældrene i drøftelse og løsning af faglige og trivselsmæssige problemer i klassen Forældremøderne sikrer, at forældrene kender de overordnede planer for de faglige og sociale aktiviteter, der skal iværksættes i klassen. Samt at de ved, hvor de kan hende yderligere oplysninger. Forældremøderne medvirker til at skabe et godt forældresamarbejde omkring klassen. Skolens ansvar: Skolen tilstræber at afholde regelmæssige forældremøder, fx to gange om året, og skolen er åben over for behovet for ekstraordinære forældremøder. Skolen sørger for, at der på møderne er plads til såvel information som dialog med og mellem forældrene. Skolen sørger for at indkalde klassens kontaktpersoner (kontaktforældre, klasseråd e.l.) i planlægning og gennemførelse af forældremøder. Skolen indkalder i tilpas god tid til forældremøder og på tidspunkter, hvor forældrene har reel mulighed for at deltage. Forældrenes ansvar: Forældrene bestræber sig på at deltage i alle forældremøder. Forældrene bestræber sig på at bidrage konstruktivt på forældremøderne. Klassens kontaktpersoner (kontaktforældre, klasseråd e.l.) deltager som udgangspunkt i planlægning og gennemførelse af forældremøderne. 5

6 Eksempel på princip for elevernes læring Formål: At højne elevernes faglige niveau ved at udvikle både de fagligt svage og fagligt stærke elevers potentialer særligt i dansk og matematik. Mål: At alle elever undervises i henhold til kompetencemålene på alle årgange i dansk og matematik. At alle elever oplever, at de bliver udfordret fagligt. At alle elever oplever tydelige læringsmål for undervisningen, løbende feedback og evaluering samt medindflydelse på egne læreprocesser. Skolens ansvar: At det pædagogiske personale arbejder med at udvikle pædagogiske og fagdidaktiske kompetencer ved formulering af læringsmål, aktiv brug af feedback til eleverne, brug af effektiv klasserumsledelse og udvikling af relations kompetencerne både mellem eleverne og mellem det pædagogiske personale og eleverne. At det pædagogiske personale har tilstrækkelig viden om nyere pædagogiske og didaktiske teorier. At skolens personale organiseres i professionelle læringsfællesskaber, hvor der arbejdes med relevante data for dels at understøtte elevernes læring og progression og dels at reflektere kritiske over egen undervisningspraksis. Forældrenes ansvar: At forældrene tilstræber at efterleve skolebestyrelsens princip om Samarbejde mellem skole og hjem, herunder forældrenes ansvar for samarbejdet. Elevernes ansvar: At elevernes arbejder aktivt med i forhold til opstilling af: individuelle læringsmål, under vejs i læreprocessen med at tilegne sig stoffet og i forhold til feedback på læringsforløbene. Succeskriteriet: At eleverne i de nationale test og ved 9. klassesprøverne opnår resultater, der modsvarer deres potentialer og placerer skolen på minimum landsgennemsnittet i fagene dansk og matematik. At resultaterne stiger år for år. 6

7 Skabelon til skolens principper Princip for: Formål: (Hvad vil I helt overordnet opnå?) Mål: (Hvor er I henne, når princippet er ført ud i livet?) Skolens ansvar: (Delmål, som skolen skal arbejde hen imod) Forældrenes ansvar: (Hvis relevant, fx i forhold til skole-hjemsamarbejdet) Elevernes ansvar: (Hvis relevant, fx i forhold til trivsel eller læring) Succeskriterier for princippet (Hvornår er formålet realiseret? En beskrivelse/konkretisering af den ønskede effekt/tilstand?) 7