Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt
|
|
- Gregers Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0
2 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser har vist, at langtidssygemeldte har en øget risiko for at miste arbejdet og at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. TTA projektet har til formål at hjælpe langtidssygemeldte ud af den vanskelige situation, så de fortsat kan opleve at have et meningsfuldt liv på arbejdsmarkedet. Målgruppen for projektet er borgere, der vurderes at være i risiko for langvarigt sygefravær eller risiko hvad angår arbejdsevnen (match 2 sager). Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams og de kliniske enheder og fundamentet er især tre tiltag, der erfaringsmæssigt har vist sig at give god effekt i forhold til at sikre en hurtigere tilbagevenden til arbejdet for sygemeldte: En tidligere indsats, en øget koordinering og en tværfaglig afklaring. Denne vejledning sætter fokus på lægens rolle i de kliniske enheder og samspillet med TTA koordinatorer og teams. Det er meget vigtigt, at almen-/social-/arbejdsmedicineren i den kliniske enhed sætter sig grundigt ind i alt det foreliggende materiale, der er udarbejdet til såvel TTA- Koordinator som TTA-Team. I Det store TTA-projekt skal arbejds-/social-/almenmedicineren i den kliniske enhed ikke blot afgive erklæringer, som TTA koordinator og team skal reagere på, men være en aktiv dialogpartner, der er med til at fastholde fokus på det arbejdsrettede mål f.eks. ved på konferencerne at forhøre sig om udviklingen i de sager, hvor almen-/social- /arbejdsmediciner tidligere har afholdt samtaler eller afgivet erklæringer. Informationerne om de sygemeldte borgere går begge veje, og lægen skal have mulighed for at følge op på sager, vedkommende tidligere har været involveret i. De kliniske enheder har til opgave: At vurdere, om der er noget lægeligt der hindrer en tilbagevenden til arbejdsmarkedet At yde lægefaglig rådgivning til TTA teams og TTA koordinatorer At lave udredninger/speciallægeerklæringer i særligt komplicerede sager At varetage korte samtaler og undersøgelser af sygemeldte borgere At deltage i rundbordssamtaler og virksomhedsbesøg Det forventes, at mellem 50 og 75 pct. af de sygemeldte, der henvises til den kliniske enhed skal ses af arbejds-/social-/almenmediciner. Det forventes, at mellem 25 og 50 pct. ses af psykiateren. Med de kliniske enheders deltagelse sikrer man, at der tages højde for den sygemeldtes helbredsmæssige tilstand og udfordringer i forbindelse med hel eller delvis tilbagevenden til arbejde eller tilbagevenden til aktiv jobsøgning. Nøgleord for indsatsen i de kliniske enheder er en tidlig, koordineret, tværfaglig indsats med et arbejdsmarkedsrettet fokus. Indsatsen er indeholdt i TTA strukturen med koordinatoren, teams og de kliniske enheder og de strukturelle samarbejdsmønstre mellem disse enheder f.eks. etablering af en hotline og de ugentlige konferencer. 1
3 Arbejds-, social- og almenmedicinerens arbejde i de kliniske enheder Vejledningen skal bidrage til en fælles forståelsesramme for lægens arbejde i TTAprojektet byggende på tværfaglighed, der sætter fokus på en arbejdsmarkedsrettet indsats. Tværfagligheden om det fælles mål adskiller sig fra en flerfaglighed, hvor hver faglighed deltager med sin egen faglighed uden at have samme fokus på det fælles arbejdsmarkedsrettede mål. Lægens arbejde i de kliniske enheder skal være handlingsorienteret ved at fremhæve mulig arbejdsevne med sygdommen snarere end begrænsninger i denne. I praksis indebærer tilgangen, at vurderingen af sygemeldtes funktions- og arbejdsevne med sygdommen udgør en vigtig del af arbejds-/social-/almenmedicinerens arbejde i de kliniske enheder. Ved afklarende samtaler, erklæringer og udredninger samt på konferencerne og i hotline funktionen, skal stillingtagen til og ændringer i sygemeldtes funktions- og arbejdsevne være et helt centralt og tilbagevendende omdrejningspunkt. Hvornår er det relevant at inddrage arbejds-/social-/almenmedicineren Det må forventes, at de sygemeldte lider af et varierende sygdomspanorama. Der kan ofte være tale om såvel somatisk som psykisk sygdom, som er mere eller mindre veldiagnosticeret. I nogle tilfælde vil den psykiske sygdom skjule sig under en fysisk sygdom. I andre tilfælde vil den sygemeldte kunne være både fysisk og psykisk syg, men kun diagnosticeret som fysisk syg. Inddragelse af lægen er især vigtig i de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvori ubalancen mellem kravene på arbejdet og den sygemeldtes ressourcer består i forhold til en given sygdom. Der er ofte tvivl om hvilke arbejdsprocesser, der er forenelige med patientens sygdom. Lægen tager i sin vurdering stilling til dette samt kommer med forslag til mulige reduktioner i belastningerne på arbejdet herunder rådgivning om alternative arbejdsprocesser. I øvrigt henvises til TTA-Koordinatorens tolkningsmanual. TTA koordinatoren skal være opmærksom på ovenstående forhold, og bør inddrage almen-/social- /arbejdsmediciner hvis ikke den sygemeldte selv har forslag og anvisninger til løsningsforslag. Koordinatorerne præsenteres på TTA uddannelsen for et dialogredskab, der skal bruges ved den første afklaringssamtale. Til dialogredskabet hører en tolkningsmanual, der er udarbejdet for at vejlede og guide TTA-koordinatoren til bedst muligt at vurdere den sygemeldtes behov for visitation til TTA-team og/eller Klinisk Enhed. Og de rustes hermed til at vurdere, hvornår almen-/social-/ arbejdsmediciner skal inddrages i bestemte forløb. Det er vigtigt, at almen-/social-/ arbejdsmediciner kommer ind så tidligt som muligt, når behovet er der. Det vil være hensigtsmæssigt, at man på de ugentlige konferencer (særligt i de første måneder af projektet) er opmærksom på, hvilke sygemeldte borgere, der skal ses af en almen-/social-/arbejdsmediciner. Behovet for at inddrage lægen kan også opstå på et senere tidspunkt i forløbet eller eks. i forbindelse med vurderingen af belastninger ved tilbud om afprøvning af nye arbejdsopgaver eller ændring i sygdom og funktion. Almen-/social-/arbejdsmedicineren kan via sin udfyldelse af outputskemaet eller på konferencen gøre opmærksom på, hvilke eventuelle problemer i forløbet som kan indikere, at sagen skal ses af lægen igen. Af hensyn til det videre TTA-forløb kan det, specielt i forbindelse med tidligere eller aktuel arbejdsskadeanmeldelse, være en fordel at drøfte betydningen heraf med arbejds- /social-/almenmediciner. 2
4 Samarbejdet med koordinator, herunder hotline funktionen TTA koordinatoren skal have adgang til at rådføre sig med kompetencerne i den kliniske enhed ca. 1 time pr. dag. Hotline funktionen kan være en mailbaseret, mundtlig eller en telefonisk drøftelse af enkeltsager, bl.a. om der vil være behov for en arbejdsmedicinsk eller psykiatrisk vurdering af bestemte borgere. Konferencen Sager, hvor der er behov for en mere omfattende tværfaglig involvering, drøftes på den ugentlige konference med deltagelse af TTA-Koordinator og team, hvor almen-/social- /arbejdsmediciner er til stede. Psykiateren skal i videst muligt omfang også være til stede på konferencen. Det aftales på forhånd hvilke sager, der skal tages op, ligesom det aftales, at baggrundsmateriale (journaler og vurderinger) tilvejebringes inden mødet. Konferencen er stedet for udveksling og læring af andre faggruppers undersøgelser, iagttagelser og ideer til handlingsplaner. I fællesskab drøftes den lovpligtige opfølgningsplan for de sygemeldte, hvis sag er bragt op på konferencen. Det er vigtigt at faglighederne bruger tid på konferencen eller i forlængelse heraf, til at drøfte generelle forhold i sagerne, formidler faglig viden og opsamler erfaring på indsatser Det er ligeledes væsentligt, at der bruges tilstrækkelig tid til at vurdere de relevante kortsigtede og langsigtede mål for den enkelte sygemeldte. Arbejds-/social-/almenmedicinerens samtale og undersøgelse TTA-koordinatoren har, evt. i samråd med terapeut eller psykolog, mulighed for at lægge op til følgende: Afklarende samtale hos arbejds-/social-/almenmediciner Arbejds-/social- /almenmedicinsk speciallægeundersøgelse Arbejdspladsbesøg Beslutning om valg af undersøgelsesform træffes ud fra det arbejdsrettede fokus og ønsket om at indhente tilstrækkelig viden til en kvalificeret handling i relation til job og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Arbejds-/social-/almenmedicineren kan ligeledes ved drøftelser foreslå TTA- Koordinatoren, at der foretages ovenstående samtale/undersøgelse. Den afklarende samtale Den afklarende samtale har til formål at besvare spørgsmål fra koordinatoren eller teamet. Den kan gives i en kortfattet mundtlig redegørelse, hvis sagen haster, efterfulgt af et skriftligt output fra arbejds-/social-/almenmedicineren på outputskemaet. Arbejdsanamnese og funktionsbeskrivelse i forhold til aktuelle lidelser er grundlæggende arbejdsredskaber, som sammen med arbejdsmarkedskendskab kan danne baggrund for den arbejdsmedicinske rådgivning. Vurdering af sygemeldtes ressourcer og ønsker for fremtiden kan lægge op til muligheder for en TTA plan og evt. arbejdspladsbesøg. Lægen skal også iagttage om der er igangsat relevant behandling og aktivitet, samt vurdere om der er behov for kontakt til egen læge eller teamets fysioterapeut eller psykolog. 3
5 Det er endvidere meget væsentligt at tage stilling til, om der er lægeligt indicerede forhold, der taler imod tilbagevenden til arbejdet. Speciallægeundersøgelse En speciallægeundersøgelse kan komme på tale for at give TTA-koordinatoren et sammenfattende lægeligt dokument til brug for beslutningstagen i forbindelse med eks. mere varige ydelser som fleksjob eller pension. Den kan også overvejes i meget komplicerede sager, hvor der er brug for en meget grundig udredning. Den vil kunne udfærdiges på baggrund af et TTA forløb, hvor forskellige fagligheder har været inddraget, og hvor der er foretaget relevante arbejdsmarkedsrettede afprøvninger, uddannelser eller forløb. Uanset baggrunden skal output-skemaerne anvendes, således at der kommunikeres mellem TTA-Koordinator, Team og Klinisk Enhed i en genkendelig ramme. Arbejdspladsbesøg Et arbejdspladsbesøg har til formål at udbygge et samarbejde med arbejdspladsen og inddrage arbejdspladsens ressourcer i TTA. Ofte har sygemeldte og arbejdspladsen allerede gjort en række overvejelser og i nogle tilfælde foretaget ændringer i arbejdsopgaver og arbejdsplacering. Man kommer som gæst på arbejdspladsen for at supplere det samarbejde som den sygemeldte og lederen har i forvejen. I samarbejdet med arbejdspladsen er det vigtigt at være opmærksom på, at det både er den sygemeldte og lederen, der har brug for vejledning, men man går ikke med viden mellem parterne, med mindre det er aftalt. Arbejds-/social-/almenmedicineren redegør som læger generelt omkring sammenhængen med arbejdskrav og helbred f.eks. hvad der er gode opgaver, når man har rygsmerter, og hvilke opgaver skal helst undgås. Tilsvarende hvad vil være godt, hvis man er stresset, deprimeret eller har en hjertesygdom. Ved en delvis rask- eller sygemelding er det også et spørgsmål om antal arbejdstimer og disses fordeling over arbejdsugen, set i forhold til behandling eller restitution. Hvad der af lægen kan siges på arbejdspladsen følger retningslinjerne fra Lov om helbredsoplysninger. Fra arbejdsplads, sygemeldt og TTA- Koordinator vil det også være yderst relevant at få lægen til at vurdere, at der (hvis det er tilfældet) ikke er noget lægeligt til hinder for tilbagevenden til arbejdet (evt. under nærmere bestemte forhold). Den viden, man som læge bringer med sig ud på arbejdspladsen, skal omsættes til, hvad der har betydning for den sygemeldtes funktion (situation). Som samarbejdspartner bidrager lægen til, at det er muligt at gennemføre en plan for tilbagevenden til arbejdet. I den forbindelse kan lægen tilbyde at indhente eller koordinere/afklare sundhedsmæssige tvivlsspørgsmål. Lægen kan bidrage til at hjælpe med til at se andre muligheder (eksempelvis ved at nævne eksempler fra andre arbejdspladser), skabe ro omkring planlægning og sætte tidshorisonter. Endvidere kan lægen berolige med en konkret vurdering af egnede opgaver, der godt kan genoptages uden at det vil betyde en forværring af aktuelle lidelse. Der kan være opgaver der er egnede på kort sigt og andre som vil være bedre egnede senere i forløbet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at situationen er ny for den sygemeldte og ofte for lederen, og at begge parter har brug for rådgivning i situationen. Der er behov for åbenhed, plads og tid til at finde eller afprøve nye funktioner, opgaver eller arbejdstider. Det kan være svært at være delvis syg/rask og samtidig gå på arbejde. 4
6 Hvis der er spørgsmål om den fysiske indretning af arbejdspladsen kan TTA-Teamets fysio-/ergoterapeut inddrages. 5
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams
Læs mereOverordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt
Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse
Læs mereVejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde
Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereVejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale
Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer
Læs mereKonference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan
Læs mereGlostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR GOD HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Forord God håndtering af sygefravær handler om at give de bedste betingelser
Læs mereTTA-teamets målopgørelse for 2011
TTA-teamets målopgørelse for 2011 Hvad indeholder målopgørelsen Målopgørelsens formål er at give et overblik over de resultatkrav, TTA-teamet er underlagt, og i hvilken grad disse er blevet indfriet i
Læs mereFra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen
Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere
Læs mereSUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.
SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke
Læs mereMuligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k
når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereI projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Læs mereSundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet
Sundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet Med Sundhedsmentor gør vi dine medarbejdere langtidsholdbare. Gennem støtte og rådgivning kan vi Forhindre sygemeldinger Få sygemeldte medarbejdere tilbage
Læs mereFASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel
FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis
Læs mereVelkommen til Det store TTA-projekt. V. Glen Winzor, Projektchef, NFA
Velkommen til Det store TTA-projekt V. Glen Winzor, Projektchef, NFA Projektorganisation Styregruppe Projektejer Otto M. Poulsen FBFs bestyrelse FBFs sekretariat Rådgivende Evalueringsgruppe Projektsekretariat
Læs mereMini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746
Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring
Læs mereAdministrationsgrundlag for sygedagpengeområdet
9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer
Læs mereSygedagpengeopfølgning
Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-
Læs mereSYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg
SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge
Læs mereBeskrivelse af det store TTA-forsøg
Beskrivelse af det store TTA-forsøg Indledning...2 Visitationsflow og samarbejdsflader i det store danske TTA-forsøg...3 Visitation af sager til TTA-indsats Sagsbehandlernes opgaver...4 Etablering af TTA-koordinator
Læs mereFra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær
Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB Professionel arbejdsfastholdelse
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereI regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.
Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat
Læs mereSygdom og job på særlige vilkår
Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge
Læs mereNYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,
Læs mereRESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse
RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet
Læs mereDet Nationale Tilbage til Arbejde projekt
Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde
Læs mereRetningslinjer i forbindelse med sygefravær
Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold
Læs mereInformation til sygemeldte
Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.
Læs mereNYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli
Læs mereForandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling
Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...
Læs mereDialog med jobcentret. Fastholdelse af medarbejdere
Dialog med jobcentret Fastholdelse af medarbejdere Introduktion Delvis uarbejdsdygtig Denne guide er udarbejdet til dig, som har ansvaret for medarbejdere som af fysiske og/eller psykiske grunde har svært
Læs mereMedarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom
Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt
Læs mereDen gode dialog om sygefravær modellen
Den gode dialog om sygefravær 1-5-15 modellen OKTOBER 2015 Den gode dialog om sygefravær I MT Højgaard ønsker vi at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer sundhed og trivsel i det daglige arbejde. Det gør
Læs mereGODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1
GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning
Læs mereRetningslinjer for sygefravær
Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats
Læs mereTilbage Til Arbejdet TTA. Direktør Palle Ørbæk
Tilbage Til Arbejdet TTA Direktør Palle Ørbæk Arbejdsevne Personlige og milj ømæssige forhold Personlige hindringer Helbredsforhold Alder (førtidspensionering) (Manglende) Kvalifikationer/færdigheder Mangel
Læs mereSygedagpengereformen 2014
Sygedagpengereformen 2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Den 10. september 2014 v/teamleder Charlotte Palkinn, Fastholdelse og ressourceudvikling Regeringen siger: Regeringen vil føre en aktiv
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereHold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt
Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik
Læs mereProcedure ved sygefravær
Procedure ved sygefravær Odder Kommune arbejder efter en 1-4-14 model, som indebærer, at der skal være kontakt mellem den sygemeldte og dennes nærmeste leder på første fraværsdag og herefter senest på
Læs mereH v i s d u b l i v e r s y g
H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling
Læs mereSygemeldt Hvad skal du vide?
Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...
Læs mereMEDARBEJDERKURSUS. Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere. November/december 2014
MEDARBEJDERKURSUS Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere November/december 2014 Introduktion Formålet med kurserne At understøtte intentionerne i sygedagpengereformen om en tidlig og virksomhedsrettet
Læs mereProcedure ved sygefravær
Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,
Læs mereRETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR
RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7
Læs mereAftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer
Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs mereVejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte
Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder
Læs mereArbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen
Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom
Læs mereNotat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.
Læs mereRetningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune
Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Oktober 2011 Side 1 Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Tårnby Kommune ser sygefravær som et fælles ansvar og fælles
Læs mereGRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017
GRAFISK PENSION Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017 Nye ydelser fra 2017 Sundhedstest og anbefaling (screeningsværktøj) Rådgivning ved sygefravær Guide i sundhedssystemet Indsats mod længerevarende
Læs mere2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.
Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration
Læs mere11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1
Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt
Læs merePersonnummer. 1. og 2. del
LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereNotat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereGodt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere
Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under
Læs mereSygedagpenge. Formål og målgrupper
Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,
Læs mereTR Temakursus 2014 Sygefravær og socialt kapitel
TR Temakursus 2014 Sygefravær og socialt kapitel Fastholdelse af medarbejdere Overenskomsten: Socialt kapitel med hjemmel til at indgå særlige aftaler for at beskæftige medarbejdere med nedsat arbejdsevne
Læs mereProjekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009
Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj
Læs mereSygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold
Sygefraværspolitik for Koncernservice December 2009 Indhold Kapitel 1 1. Indledning... 2 Kapitel 2 2. Formål med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel 3 3. Intentionen med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel
Læs mereÅbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret
Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA
Læs mereSYGE- FRAVÆRS- POLITIK
SYGE- FRAVÆRS- POLITIK SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Godkendt af SUF MED 23. maj 2017. Gældende fra 1. juli 2017 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål med sygefraværspolitikken 3 Mål for fraværsarbejdet
Læs mereSygefraværspolitik for Koncern HR
Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens
Læs mereFASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE
FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE 1 Fastholdelsesteam Jobcenter Guldborgsund Arbejdsmarkedskonsulent Lone Hemmingsen - kontor og administration Arbejdsmarkedskonsulent Anna Fridbjørg Olsen - udkørende konsulent
Læs mereFÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET
FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt
Læs mereKropDanmark. Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt. Aktiv Sygemeldt Processen. Indholdsfortegnelse
KropDanmark Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt Aktiv Sygemeldt Processen Indholdsfortegnelse 1 FORLØBET AF EN SAG HOS KROPDANMARK...2 2 RETNINGSLINIER FOR SAMARBEJDET...4 3 AFSLUTNING AF BORGERE...5 4 TILLÆGSPRODUKT:
Læs mereFra fravær til nærvær - en vejledning i håndtering af ansatte med hyppigt/stort fravær
Notat Afdeling/enhed: Personaleadministrationen, Odense Oprettelsesdato: 24-aug-2009 Udarbejdet af: THS Journalnummer: - Dokumentnavn: 125196.Vejledning til Sygefraværspolitik-marts 2010.docx Fra fravær
Læs mereApril 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.
April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes
Læs mereEr sygdom et privat anliggende?
Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en
Læs merePræsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget
Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats
Læs merepulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304
Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereDet store TTA-projekt
Udvidet projektbeskrivelse Det store TTA-projekt November 2009 Det store TTA-projekt Udvidet projektbeskrivelse November 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Generel beskrivelse af projektet...3
Læs mereFraværs- og fastholdelsesvejledning. for ansatte på Dragsbækcentret
Fraværs- og fastholdelsesvejledning for ansatte på Dragsbækcentret 1 Fraværs- og fastholdelsesvejledning på Dragsbækcentret Det er Dragsbækcentrets mål at reducere de personlige og økonomiske omkostninger,
Læs mereProjekt. Aktive hurtigere tilbage!
Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig
Læs mereDrejebog for håndtering af sygefravær
Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne
Læs mereVIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
Læs mereÅrhus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED
Magistratens 1. Afdeling Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED En partnerskabsaftale er en samarbejdskontrakt, hvor en privat eller offentlig arbejdsplads og Arbejdsmarkedsafdelingen aftaler
Læs mereSamtalekoncept. Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus
Sydvestjysk Sygehus Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereVirksomhedernes rolle i den nye reform
Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger
Læs mereLovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:
Læs mereSygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn
Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Målformulering: Målet er at leve op til budgetforudsætningerne for 2008 på sygedagpengeområdet samt at overholde opfølgningsreglerne for udbetaling af sygedagpenge.
Læs mereInitiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009
Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Borgere i HTK på offentlig forsørgelse Offentlig forsørgelse i alt ca. 5000 Førtidspension 2000 Sygedagpenge
Læs mere13 bud på nedbringelse af sygefraværet
NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne
Læs mereHvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger
Læs mereDet store TTA -projekt
Det store TTA -projekt Agenda Rammen for Det s tore TTA-projekt Viden bag projektet især hvidbøgerne fra 2008 og 2010 Mødet med virkeligheden Implementering med mange akt ører Oplæg på SAM Temadag om arbejdsrelateret
Læs mereFast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver. Jobcenter Thisted
Fast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver Jobcenter Thisted Hvilke muligheder har jeg som kommunal arbejdsgiver, hvis jeg har en medarbejder, der bliver sygemeldt? LINDA MØLLER LARSEN
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge
2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe
Læs mereEKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK
EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK Eksempel på færdig sygefraværspolitik Herunder ses et ideoplæg til en færdig sygefraværspolitik. Formål Sygdomspolitikken skal understøtte en tidlig, aktiv indsats, der skal
Læs mere