arbejdsmiljøet Få styr på Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg tlf

Transkript

1 Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg tlf Arbejdstagersekretariatet tlf Besøg også BAR Jord til Bords hjemmeside: Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Få styr på arbejdsmiljøet Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord

2 Forord Arbejdspladsvurdering Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg, BAR Jord til Bord har stillet skarpt på nogle formelle regler til sikring af et godt arbejdsmiljø. APV og SiO er de populære forkortelser for henholdsvis: "Arbejdspladsvurdering" og "Sikkerhedsorganisation". To meget væsentlige elementer i arbejdsmiljøarbejdet, som arbejdsgivere og medarbejdere skal vide noget om for at kunne leve op til arbejdsmiljølovens krav. Derudover er reglerne om arbejdspladsbrugsanvisninger og regler om eftersyn og vedligeholdelse af alle redskaber der kan hejse, løfte og transportere af stort vigtighed. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Alle virksomheder, der har ansatte, har pligt til at udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering i daglig tale kaldet APV. Arbejdspladsvurderingen skal foretages af arbejdsgiveren i samarbejde med sikkerhedsorganisationen eller de ansatte. Virksomheder uden ansatte skal ikke udarbejde APV. Arbejdspladsvurdering kan bruges til at finde de arbejdsmiljøproblemer på bedriften, det er vigtigt at få gjort noget ved, så nedslidning og ulykker forhindres. Bedrifterne skal altså kigges godt efter i krogene og alle arbejdsmiljøproblemer skal frem i lyset, tages stilling til og løses. Der er mange måder at lave en APV på. Man bestemmer selv, hvordan og hvor omfattende APV en skal være. Det vigtigste er, at man finder en metode, som kommer rundt om de problemer der måtte være, og at medarbejderne bliver inddraget. Det er en god ide at bruge en tjekliste, f.eks. fra Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg. Eller Arbejdstilsynets, som kan hentes på 1 Læs nærmere om reglerne og se hvor du kan få hjælp til at opfylde dem. Tekst: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg 1. oplag: juni 2004 Udgiver: BAR Jord til Bord Grafisk tilrettelægning og illustration: Nis Bangsbo/ Makron Tryk: Centraltrykkeriet Skive A/S ISBN-NR.: Varenummer: Arbejdspladsvurderingen (APV) skal være skriftlig skal være tilgængelig for Arbejdstilsynet og de ansatte skal revideres mindst hvert 3. år skal indeholde kortlægning, vurdering, prioritering og handlingsplan samt retningslinier for opfølgning der er metodefrihed ved udarbejdelse af APV medarbejderne skal inddrages i arbejdet med APV der er særlige APV-krav ved arbejde med farlige stoffer og materialer, samt ved arbejde i eksplosiv atmosfære.

3 Sikkerhedsorganisation Ved 10 ansatte eller derover: 2 Mindre end 10 ansatte På bedrifter med mindre end 10 ansatte foregår sikkerhedsarbejdet ved personlig kontakt mellem landmanden og medarbejderne. 10 ansatte eller flere På bedrifter med 10 eller flere ansatte, skal man have en sikkerhedsorganisation. Sikkerhedsorganisationen skal mindst bestå af en sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af de ansatte, og en arbejdsleder. Arbejdsgiveren deltager selv, hvis der ikke er nogen arbejdsleder. Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af sine forhold, på samme måde som tillidsrepræsentanter er i den gældende overenskomst. På mange landbrugsbedrifter vil der ikke være oprettet sikkerhedsorganisation, fordi der ikke er beskæfti- get 10 medarbejdere. Men selv om de formelle regler for oprettelse af en sikkerhedsorganisation ikke er opfyldt, skal man arbejde systematisk med arbejdsmiljøarbejdet ved gennemførelse af APV. Man kan endvidere etablere erfa-grupper, hvor både arbejdsgivere og medarbejdere er repræsenteret fra flere bedrifter. Det kan være meget inspirerende at høre, hvordan man løser arbejdsmiljøproblemer andre steder. sikkerhedsarbejdet skal organiseres der skal vælges sikkerhedsrepræsentant der skal oprettes en sikkerhedsgruppe sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet af overenskomstens regler Arbejdsgiveren skal sørge for: at der er tid nok til sikkerhedsarbejdet 3 at betale udgifterne i forbindelse med sikkerhedsarbejdet Ved opgørelse af ansatte medregnes alle, uanset ugentlig arbejdstid også elever, landbrugspraktikanter og vikarer. Arbejdsledere indgår ikke i beregningen af antal ansatte.

4 Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse 4 Medlemmer af sikkerhedsgruppen skal gennemgå "Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse". Sikkerhedsgruppen består af en arbejdsleder og en sikkerhedsrepræsentant. Hvis arbejdsgiveren selv sidder i sikkerhedsgruppen, har han dog ikke pligt til at gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen. Uddannelsen skal være gennemført senest otte måneder efter, at sikkerhedsorganisationen er oprettet. Det er arbejdsgiveren, der skal betale for kurset, dække transportudgifter samt sørge for, at deltageren ikke lider løntab under kurset. Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg er udbyder af arbejdsmiljøuddannelsen, og samarbejder med landbrugets kursusskoler om afholdelse af arbejdsmiljøkurser. Se BAR Jord til Bords hjemmeside om aktuelle kurser. 37 timers arbejdsmiljøuddannelse sikkerhedsgruppens medlemmer har pligt til at deltage der udstedes kursusbevis efter gennemført uddannelse sikkerhedsrepræsentant og arbejdsleder bør deltage på samme kursus tilmelding til uddannelsen senest 4 uger efter oprettelse af sikkerhedsgruppe 5 På uddannelsen sættes der fokus på et godt samarbejde, og man bliver dygtigere til systematisk at løse arbejdsmiljøproblemerne i det daglige. uddannelsen skal være gennemført senest 8 måneder efter sikkerhedsorganisationen er oprettet. Hvis du har gennemført 9-kursus efter den 1. april Det er en god ide, hvis sikkerhedsrepræsentanten og arbejdslederen deltager på det samme kursus. Så har de samme viden og fælles fundament til løsning af opgaverne på bedriften. 1991, behøver du ikke den nye uddannelse.

5 Hvad får vi ud af det! Fokus på samarbejdet 6 Man får et godt og udviklende arbejdsmiljø til gavn for alle, hvor problemerne tages i opløbet og ulykker forhindres! Landmanden får: System i arbejdsmiljøarbejdet og dermed færre bekymringer over, om der nu er styr på tingene i forhold til lovgivningen. En sparringspartner i sikkerhedsrepræsentanten, så I sammen kan forbedre arbejdsmiljøet. Det er som bekendt bedre med flere øjne på samme sag. Medarbejderne får: En arbejdsplads, hvor sikkerheden er i top og der er mindre risiko for at komme til skade. En sikkerhedsrepræsentant, som interesserer sig for at forbedre arbejdsmiljøet i samarbejde med arbejdsgiveren. En man kan gå til med sine spørgsmål og problemer. Det forebyggende arbejde skal forbedres, så problemer tages i opløbet. Det gøres bl.a. ved at sikkerhedsrepræsentant og arbejdsleder samarbejder om et bedre arbejdsmiljø og kender lovgivningen, især om den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV). Sikkerhedsorganisationen skal fremover også kunne tackle det psykiske arbejdsmiljø; stress, alenearbejde osv. Viden og god vejledning er nødvendig for at løse disse opgaver. 7 Et arbejdsmiljø med sikkerhedsgruppen som garant for et godt samarbejde. Glade medarbejdere har mere lyst til at levere et godt stykke arbejde. Det resulterer i bedre kvalitet, større effektivitet og bedre omdømme i befolkningen. Indflydelse på, hvordan arbejdsmiljøet på bedriften skal være. Og indflydelse giver mulighed for at komme med gode ideer til, hvordan man kan gøre tingene bedre eller nemmere. Mulighed for at lave et godt stykke arbejde, man kan være stolt af. Kort sagt, det vil blive sjovere at gå på arbejde!

6 Arbejdspladsbrugsanvisninger Arbejdspladsbrugsanvisninger skal indeholde følgende 16 punkter: 1. Identifikation af stoffet/materialet, herunder oplysning om handelsnavn samt et eventuelt produktregistreringsnummer (PR-nr.) tildelt af Arbejdstilsynet. For så vidt angår stoffer og materialer der skal mærkes, angives den producent, leverandør eller importør, der er anført på etiketten, 8 Landmanden har ansvaret for, at ansatte som arbejder med kemiske stoffer og produkter har adgang til oplysninger om de farer, der er forbundet med brugen heraf. Dette gælder også benzin, diesel m.m. der er klassificeret som kræftfremkaldende. Derfor skal der på hver arbejdsplads udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning. Arbejdspladsbrugsanvisninger er ikke det samme som en arbejdspladsvurdering. En arbejdspladsbrugsanvisning er i princippet en leverandørbrugsanvisning, som er suppleret med nogle specielle oplysninger som vedrører den enkelte bedrift. En leverandørbrugsanvisning alene er ikke det samme som en arbejdspladsbrugsanvisning. Landmanden har ansvaret for at indhente alle de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde forsvarlige arbejdspladsbrugsanvisninger. 2. sammensætning/oplysning om indholdsstoffer, herunder de stoffer og materialer, der er klassificeringspligtige efter Miljø- og Energiministeriets regler, samt oplysninger om indholdsstoffer i form af organiske opløsningsmidler, 3. fareidentifikation, 4. førstehjælpsforanstaltninger, 5. brandbekæmpelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved brand, 6. forholdsregler over for udslip ved uheld, herunder oplysninger om forholdsregler ved spild, 7. håndtering og opbevaring, herunder oplysninger om sikkerhedsforskrifter ved oplagring på virksomheden, 8. eksponeringskontrol (forebyggende foranstaltninger)/personlige værnemidler, herunder oplysninger om forholdsregler ved udsættelse for stoffet eller materialet, og om brug af personlige værnemidler, samt eventuelt forbud mod enegang, 9. fysiske og kemiske egenskaber, 9 De ansatte, der er beskæftiget med stoffer eller materialer, skal vejledes i brugen og have brugsanvisningerne udleveret sammen med effektiv instruktion 10. stabilitet og reaktivitet, herunder oplysninger om egenskaber ved opvarmning og brand, 11. toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber), herunder oplysninger om evt. symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen, 12. miljøoplysninger, 13. bortskaffelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved bortskaffelse, Arbejdspladsbrugsanvisningerne skal opbevares tilgængeligt for de ansatte. 14. transportoplysninger, 15. oplysninger om regulering, herunder oplysninger om f.eks. anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse, særlig krav til alder m.v. og 16. andre oplysninger, herunder anvendelsesområder på virksomheden.

7 Kontrol af hejse-, løfte- og transportredskaber 10 Arbejdsmiljøloven stiller krav om opstilling, eftersyn og vedligeholdelse af alle redskaber, der kan hejse, løfte og transportere. Eksempler på redskaber kan være: kraner spil minilæsser stabletruck løftevogne eller redskaber der er sammenstillet til kombinerede redskaber. Eftersyn og vedligeholdelse Vedligeholdelse af redskaberne skal ske ved passende eftersyn. Hovedeftersyn skal foretages mindst hver 12. måned. Det skal foretages oftere, hvis det er nødvendigt efter leverandørens brugsanvisning. Hovedeftersynet skal udføres i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Under alle omstændigheder skal følgende dele efterses: mekaniske dele sikkerhedsudstyr energitilførsel betjeningsorganer hydrauliske komponenter pneumatik eludrustning Der skal desuden foretages undersøgelser og afprøvninger af redskabets funktioner. For hejseredskaber samt spil- og løfteredskaber indrettet til personløft skal der endvidere foretages en prøvebelastning. Eftersynet kan foretages af landmanden selv, hvis han har den nødvendige sagkyndige viden. Det er en god ide at udarbejde en checkliste, hvoraf fremgår at eftersynet er blevet foretaget. Landmanden skal kunne dokumentere at der er foretaget et 12 måneders hovedeftersyn. Redskabets journal skal indeholde oplysninger om eftersynet, hvis redskabet skal være forsynet med en journal. Journalen skal opbevares på eller i nærheden af løfteredskabet. 10 års eftersyn af hejseredskaber Hejseredskaber, der anvendes udendørs, skal have et særligt grundigt hovedeftersyn, når de er 10 år gamle. Eftersynet træder i stedet for 12 måneders eftersynet det pågældende år, og skal udføres af en særlig sagkyndig. Der skal udarbejdes en rapport over resultatet af eftersynet. Reglerne om eftersyn og vedligehold fremgår af Arbejdstilsynets anvisning. 11

8 Hvor får jeg mere at vide? Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 457 af 14. juni 1999 om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse som ændret ved bekendtgørelse nr af 12. december Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om arbejdets udførelse ( 6a om APV). Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 478 af 10. juni 2003 om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære. 12 At-vejledning C.0.9 om støveksplosioner. At-vejledning C.0.11 Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer. At-vejledning C.0.12 Leverandørbrugsanvisning (sikkerhedsdatablad) og teknisk datablad for stoffer og materialer. At-vejledning C.1.3 om arbejde med stoffer og materialer. At-vejledning D.1.1 om arbejdspladsvurdering. At-vejledning F.2.1. om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse. At-anvisning nr fra maj 1996 om: Opstilling, eftersyn og vedligeholdelse af hejse-, løfte- og transportredskaber. At-anvisning nr Virksomhedernes sikkerhedsog sundhedsarbejde. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg, tlf , info@jordbruget.dk. Besøg også BAR Jord til Bords hjemmeside: