HJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1

Transkript

1 HJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1

2 Dagens emner Kredsløbet generelt Transport af stoffer Hjertets anatomi - hjertetsblodforsyning - Sygdom i hjertets kranspulsår - Hjertets klapper Hjertets tre lag Det store og det lille kredsløb Hjertet som pumpe - Stase ved svagt hjerte - Diastolen og systolen - Pulsmåling Hjertets ledningssystem

3 Kredsløbet generelt Andre betegnelser: Blodkredsløbet Det cardiovaskulære system Funktioner: Bringe ilt, næring og hormoner m.v. til og fra cellerne i organismen Indgå i opretholdelsen af homeostasen Medvirke i kroppens forsvarsmekanismer

4 Kredsløbet generelt

5 Kredsløbet generelt

6 Kredsløbet generelt Kar typer: Blod kar: Arterier = pulsårer Kapillærer = hårkarnet Vener = Blodårer Lymfe kar (behandles i en senere lektion)

7 Kredsløbet: Funktion og Transport af stoffer Der dannes et lukket kredsløb Funktioner: Transport af O2 fra lungerne til vævene, og transportere CO2 den modsatte vej. Transport af affaldsstoffer fra de væv, hvor de produceres, til de organer, hvor de udskilles. Transport af næringsstoffer fra fordøjelseskanalen til vævene og til og fra organer, som omdanner og oplagrer (specielt leveren) næringsstoffer. Transport af kemiske budbringere (hormoner) fra de endokrine kirtler til målcellerne. Blodet får på denne måde en kommunikationsfunktion. Transport af varme fra vævene til den ydre overflade, hvor varmen afgives. Beskyttelse mod infektion. Hvide blodlegemer og antistoffer transporteres med blodet til vævene. Overførsel af kraft i form af tryk. Dette er grundlaget for filtration af væske gennem væggen på de tyndeste blodkar. En sådan filtration er specielt vigtig for nyrernes funktion. Stabilisering af organismens indre miljø (homeostase), med ensyn til blandt andet ph, ioner, væskemængde og osmotisk tryk.

8 Kar

9 Kar

10 Hjertet (Cor) Placering (typografi): Ca. midt i thorax Lidt til venstre for midtlinien Lejret på oversiden af mellemgulvet Lungerne: ligger t.h. og t.v. Bagsiden eller basis cordis: Består af atrierne (forkamre) Adskilt fra rygsøjlen af oesophagus og aorta thoracica Foran hjertet: Sternum costae

11 Hjertets anatomi Er en muskel Opgave: at pumpe blodet rundt i kroppen Dimensioner: 12x9x6 cm gram (knytnæve størrelse)

12 Hjertets anatomi

13 Hjertets anatomi 1: Højre forkammer 2: Venstre forkammer 3: Øvre hulvene 4: Hovedpulsåren 5: Lungearterien 6: Lungevener 7: Mitral-klapperne 8: Aorta-klapperne 9: Venstre hjertekammer 10: Højre hjertekammer 11: Nedre hulvene 12: Tricuspidal-klapperne 13: Valva trunci pulmonalis

14 Blodkar til og fra hjertet

15 Cirkulation: oversigt

16 Hjertets egen blodforsyning

17 Hjertets egen blodforsyning arteriae coronariae: En højre og en venstre kranspulsåre De danner tilsammen en krans i furen mellem for- og hjertekamrene Større grene spreder sig ud over hjertets overflade Hvorfra mindre grene trænger ind i hjertemuskulaturen Fysiologiske endearterier: kranspulåren og deres grene har ikke forbindelse Venøst tilbageløb: Vener på hjertets overflade samles i et specielt kar sinus coronarius, der tømmer sig i højre forkammer

18 Hjertets egen blodforsyning Nutritivt blodforsyning: forsyner hjertet med næring og ilt Funktionelt blodforsyning: Det blod hjertet ikke får glæde af. Systolen: Trykket i venstre hj. Kammer overstiger trykket i kranspulsårerne lukkes ilt tilførslen til hjertet

19 Sygdomme i hjertet Hjerte infarkt: Akut myokardie infarkt: manglende iltforsyning til et område af hjertet Angina pectoris: hjertekrampe pga. nedsat iltforsyning til hjertet.

20 Blodprop i hjertet? De typiske symptomer er pludselig opståede brystsmerter bag brystbenet. Der er ofte udstråling af smerterne til venstre arm. Smerterne kan også stråle ud til højre arm, hænderne, underkæben, maven, øret eller ryggen. Der kan være svær svimmelhed eller besvimelse. Der kan være svær åndenød.

21 Risikofaktorer Man kender talrige risikofaktorer, som er medvirkende til udvikling af åreforsnævring. Tobaksrygning tilbøjelighed til åreforsnævring i familien mandligt køn diabetes type 1 og type 2 forhøjet blodtryk højt kolesterolindhold i blodet overvægt stress for lidt motion.

22 Angina pectoris Åreforsnævring i hjertets kranspulsårer Nedsat ilt og næring forsyning

23 Risikofaktorer Tobaksrygning Tilbøjelighed til åreforsnævring i familien Mandligt køn Højt kolesterolindhold i blodet. Diabetes type 1 og - type 2 Forhøjet blodtryk Overvægt Stress For lidt motion

24 Hjertets klapper Hjertet er delt op i to halvdele Hver halvdel har et forkammer og et hjertekammer Begge sider er forsynet med klapper Funktion: Ventil funktion der forhindrer tilbageløb Typer: AV-klapper (flig typen) Semilunæreklappen

25 Hjertets klapper Bikuspidalklappen (Mitralklappen): er klappen mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer. Trikuspidalklappen er klappen mellem højre forkammer og højre hjertekammer. Aortaklappen: er klappen mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren (aorta). Pulmonalklappen er klappen mellem højre hjertekammer og lungepulsåren.

26 Hjertets klapper

27 Hjertets klapper

28 Hjertetslyde Lup-dup Lup: bikuspidalklappen og trikuspidalklappen lukker sig Dup: semilunærklapperne lukker sig

29 Hjerteklapsygdomme Hjerteklapsygdomme gør hjertet mindre effektivt. Hjertet skal arbejde hårdere for at få blodet til at løbe rundt. 2 typer af klap sygdomme: Stenose: hjerteklappen er sammenvokset Insufficiens: hjerteklappen lukker ikke tæt

30 Hjertets tre lag Myokardium: hjertets muskel lag Mere veludviklet på hjertets venstre side Er beklædt med en tynd lag glat bindvævshinde, inderst og yderst Endokardium: indersiden Perikardium: hjertesækken, yderst Fibrøst perikardium Serøse perikardium: to lag med serøs (let flydende) væske imellem

31 Hjertets tre lag Celletyper: Mesotel: endotel der dækker indersiden af det serøse perikardium, mod den serøse væske. Endotel: Dækker indersiden af endokardiet (og går i et med lumen af blod kar, som er dækket af endotel) Funktion: at give en glat overflade Lav gnidningsmodstand

32 Hjertets tre lag

33 Det store og det lille kredsløb

34 Det store og det lille kredsløb Det store kredsløb: Også kaldt systemisk kredsløb Venstre hjerte halvdel: modtager iltet blod fra lunge kredsløbet Pumper blodet videre til hele kroppen Det lille kredsløb: Også kaldt lunge kredsløbet Højre hjertehalvde: Modtager afiltet blod fra hele kroppen (undtagen lungerne) Pumper blodet videre til lungekredsløbet.

35 Hjertet som pumpe Hjertet er opbygget af to pumper der arbejder sammen. Hjertets autoregulation: Jo større modstand mødes, jo kraftigere kontraktion Blodprop i hjernen forhøjet BT Andre typer af autoregulation: coronar autoregulation (hjertets eget blodforsyning) Øvrige organers autoregulation: nyrer, hjernen m.fl.

36 Stase ved svagt hjerte Hvis blodet ikke kan pumpes videre af hjertet, kan der opstå stase Der kan opstå stase i lungerne ved: Akut myokardige infarkt i venstre side af hjertet. Tilstanden kaldes lungeødem. Svagt hjerte Stase på halsen eller i portåresystem: Akut myokardie infarkt i højre side af hjertet Ved svagt hjerte

37 Stase ved svagt hjerte Svagt hjerte kan skyldes: Sammentrækningsfasen (systolen): Svagt for forstørret hjerte Myocardie muskulaturen i venstre ventrikel mister kontraktionskraft eller forkortes Udvidelsesfasen (diastolen): Muskulaturen mister kontraktilitet (bliver stiv) Fyldning af hjertet mindskes Hjertemuskulaturen fortykkes Størrelsen på venstre ventrikel kan mindskes.

38 Stase ved svagt hjerte Svagt systole:

39 Stase ved svagt hjerte Symptomer: Åndenød (dyspnø) Træthed (svækkelse) Kronisk hoste eller ralle lyde Manglende appetit eller kvalme Forvirrethed Ødem i benene pga. nedsat nyrefunktion.

40 Stase ved svagt hjerte Kompensations mekanismer: Forstørret hjerte Hurtigere hjerteslag Blodkar bliver mindre Blodet ændre kurs

41 Systolen og diastolen Systolen: sammentrækningsfasen i et hjerte cyklus Diastolen: afslapningsfasen (udvidelsesfasen) i et hjertet cyklus

42 Systolen og diastolen Systolen Diastolen

43 Systolen og diastolen

44 Systolen og diastolen Atriesystolen finder sted før ventrikelsystolen Diastolen: 70% blodfyldning af hjertet Atriesystolen: de resterende 30% leveres

45 Pulsmåling Pulsen kan måles på de steder hvor en større arterie ligger tæt under huden (superficielt) A. radialis A. carotis A. temporalis A. femoralis A. dorsalis pedis (blod prop i benet) Pege- og lange finger benyttes ALDRIG: tommelfinger Pulsmåling og førstehjælp

46 Hjertets ledningssystem

47 Hjertets ledningssystem Sinusknuden: de elektriske impulser opstår her Sinusknuden sider i bagvæggen i højre atrium Specialiserede hjertemuskelceller der kan lede elektriske impulser Er et autonomt center der reguleres af nervesystemet Uden nerveforbindelse kan sinusknuden slå ca. 50 gange pr. minuttet Er en pacemaker

48 Pacemaker potentialet (ikke pensum) skeletmuskulatur:

49 Pacemaker potentialet (ikke pensum)

50 Pacemaker potentialet (ikke pensum)

51 Hjertets ledningssystem Sinusknuden Atrierne atrie systole AV-knuden: Beliggende i septum ved overgangen mellem atrier og ventrikler His ske bundt: en lille åbning i en bindevævsplade mellem atrier og ventrikler Purkinuefibre: forgreningerne fra His ske bundt

52 Hjertets ledningssystem

53 Hjertets ledningssystem Sinus- AV knuden: Styres af sympatikus og parasympatikus