Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Transkript

1 Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

2 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres af kommunen, såsom skoler, daginstitutioner og idrætsanlæg. Der er i det grønne regnskab ikke medregnet energiforbrug i forbindelse med brug af transport med biler og busser tilknyttet rådhuset, institutioner m.m. Formålet med regnskabet er at illustrere udviklingen i forbruget for kommunens ejendomme og samtidig motivere til en fremtid med et lavere forbrug og større bevidsthed om at spare på ressourcerne. Det grønne regnskab kan give et overblik over energiforbruget, som kan bruges, når det skal vurderes, hvordan man skal reducere forbruget på kommunens ejendomme. Tidligere grønne regnskaber har sammenlignet det år, som regnskabet dækker, med udviklingen tilbage til Fra og med Grønt Regnskab 2010 sammenlignes alene med udviklingen tilbage til Det skyldes, at Greve Kommune har indgået en Klimakommune- og en Kurveknækkeraftale, som forpligter kommunen til at reducere henholdsvis CO 2 -udledningen og elforbruget med 2 % pr. år i perioden i forhold til Ved at måle energiforbruget og CO 2 -udledningen op imod basisåret 2008 kan det afgøres, hvorvidt kommunen lever op til målsætningerne. Elforbruget i 2010 er på MWh, hvilket er ca. 3,8 % højere end i I forhold til 2008 er der dog sket et fald på 2,6 %. Varmeforbruget steg i 2010 til MWh, hvilket svarer til en stigning på ca. 15,9 % i forhold til 2009 og 16,6 % i forhold til Når der korrigeres for graddage, faldt varmeforbruget i 2010 med 5,2 % i forhold til 2009 og 13 % i forhold til I 2010 blev der udledt ca tons CO 2, hvilket svarer til en stigning i forhold til 2009 på ca. 2 % og 6,4 % i forhold til Korrigeres der for graddage, er der imidlertid tale om en reduktion i udledningen på ca. 7 % i forhold til 2009 og 6,7 % i forhold til Dette forklares nærmere i afsnittet om CO 2 -emission. I 2010 var vandforbruget m 3, hvilket svarer til en stigning på 8,8 % i forhold til I perioden er der dog fortsat sket et fald i vandforbruget på 3,6 %. 2

3 Et vigtigt redskab i arbejdet med at reducere ressourceforbruget i kommunen er brugen af elektronisk overvågning i de enkelte institutioner. Med elektronisk overvågning kan den enkelte institution følge med i sit eget forbrug, og det kan afsløre spild, f. eks. i form af løbende toiletter, ødelagte vandrør o.lign. Det gør også resultatet af at spare mere åbenlyst og kan dermed øge motivationen hertil. I de fleste kommunale bygninger aflæses og indberettes ressourceforbruget hver måned og kan med det samme sammenholdes med det budgetterede forbrug og tidligere års forbrug. Hvad angår de større institutioner - bl.a. skolerne - sker automatisk aflæsning for hver time. På energiportalen, er det muligt for alle borgere at følge forbruget på disse ejendomme time for time. Følg forbruget på Internettet også for de enkelte ejendomme Vil du følge kommunens opdaterede forbrug af el, vand og varme, så klik ind på energiportalen: Vælg agenda 2100 (ikke EnergyGuard Web) Tast brugernavn: gæst og password: 1234 ind i øverste højre hjørne og klik på knappen Login. For yderligere information kontakt Poul Sørensen telefon Er du selv interesseret i at følge forbruget af el-, varme- og vandforbruget i kommunen eller på en enkelt institution, kan du gøre det, hvis du har adgang til computer og Internet. Se vejledningen i boksen nedenfor. 3

4 Elforbrug Elforbruget er i 2010 steget med 3,8 % i forhold til Samlet set er der dog sket et fald i elforbruget i perioden på 2,6 %. Elforbruget er faldet på de fleste institutioner i 2010 i forhold til Den samlede stigning i elforbruget skyldes stigninger i forbruget hos nogle af de største forbrugere, idrætsanlæg og kulturinstitutioner. På rådhuset er det lykkedes at vende en stigende tendens i elforbruget fra 2008 til 2009 til et fald på 5,7 % i 2010 i forhold til Det svarer til et samlet fald på 4,7 % i perioden Elforbruget på skoler og i daginstitutioner faldt i 2009 i forhold til 2008 og er faldet yderligere i Stigningen i elforbruget i 2009 i ældreboliger er i 2010 vendt til et fald. Plejecentrenes elforbrug er faldet med 2 % i Det betyder, at elforbruget er faldet med 3 % og med 3,1 % for ældreplejen samlet i perioden Figur 1: Udvikling i elforbrug (i MWh) Baggrunden for stigningen i elforbruget på idrætsanlæg er, at Geve Svømmehal er blevet ibrugtaget igen efter lukning pga. ombygning. Desuden er der udført diverse ombygningsarbejder på idrætsanlæg i 2010, som også medfører øget elforbrug. Der er tale om almindelig vedligeholdelse, men også tiltag som på sigt vil give besparelser i elforbruget. Figur 2: Udvikling i elforbrug , fordelt på grupper (i MWh) Samlet set er elforbruget på idrætsanlæg dog faldet med 2,3 % i perioden Stigningen i elforbruget på kulturinstitutioner skyldes øget aktivitet, flere og større arrangementer mv. på disse institutioner i 2010 i forhold til

5 Varmeforbrug Varmeforbruget er steget med 15,9 % i 2010 i forhold til 2009 og 16,6 % i forhold til Det øgede forbrug skyldes dog et øget opvarmningsbehov i 2010, som har været et koldere år end 2008 og For at tage højde for dette og muliggøre sammenligning af forbruget fra år til år har Greve Kommune korrigeret forbruget for graddage. Det vil sige, at der er taget højde for udsving ved særligt kolde og varme måneder, som er udlignet i forhold til den gennemsnitlige temperatur. Når der korrigeres med de forbedrede graddagetal, er varmeforbruget faldet med 5,2 % i 2010 i forhold til 2009 og 13 % i forhold til Rådhuset og alle grupper af institutioner har i 2010 reduceret varmeforbruget, når der korrigeres for graddage - både i forhold til 2008 og Udviklingen for de enkelte områder kan ses i figur 4. Skolerne er ikke nævnt i figuren, fordi forbruget er meget større end for de andre institutioner og derved ville gøre de øvrige institutioners udvikling vanskelig at se ud af graferne. Skolernes korrigerede varmeforbrug er i 2010 faldet med 3,9 % i forhold til 2009 og 9,8 % i forhold til Figur 3: Udvikling i varmeforbrug , graddagekorrigeret (i MWh) Udsvingene skulle derfor vise forbrugsafvigelser på ejendommene. Det betyder, at hvis en stigning i varmeforbruget ikke kan forklares ved øget aktivitet i bygninger eller lignende, er der grund til at se nærmere på gruppen. Greve Kommune har erhvervet mere korrekte opgørelser af graddagetal siden Grønt Regnskab 2009 og har derfor justeret de graddagekorrigerede varmeforbrugstal for 2008, 2009 og Figur 4: Udvikling i varmeforbrug , fordelt på grupper (pånær skoler), graddagekorrigeret (i MWh) 5

6 Vandforbrug Efter at være faldet fra 2008 til 2009 er vandforbruget steget med 8,8 % i 2010 i forhold til Dette skyldes dog alene, at Greve Svømmehal er blevet ibrugtaget igen efter en periode med lukning pga. ombygning. Vandforbruget i Greve Svømmehal er så stort, at det får konsekvens for udviklingen i idrætsanlæggene som gruppe og den samlede udvikling for alle grupper. Skolerne har oplevet et øget vandforbrug i 2010 på 0,6 % i forhold til 2009 og 0,4 % i forhold til På rådhuset er vandforbruget faldet med 2 % i 2010 i forhold til 2009, men er steget med 1 % i perioden Mens daginstitutionerne samlet set har reduceret vandforbruget i 2010 med 4,2 % i forhold til 2009 og 3,9 % i forhold til 2008, har der været en stigning i vandforbruget specifikt for børnehaver på 9 % i 2010 i forhold til 2009 og 11 % i forhold til Det kan dog skyldes et større antal børn. Figur 5: Udvikling i vandforbrug (i m 3 ) Alle de øvrige grupper - pånær skolerne - har dog reduceret vandforbruget i 2010 i forhold til I forhold til forbruget i 2008 er det samlede vandforbrug da også faldet med 3,6 %. Figur 6: Udvikling i vandforbrug , fordelt på grupper (i m 3 ) 6

7 CO2- udledning CO 2 dannes, når der afbrændes fossile brændstoffer som gas, olie og kul. CO 2 -udledningen forårsaget af varme- og elforbrug sker ved produktionen af el og varme. Elproduktion har Greve Kommune ingen eller meget begrænset indflydelse på, da den foregår uden for kommunen. En del af elektriciteten produceres i Sverige og Tyskland og importeres til Danmark. CO 2- emissionen er afhængigt af, hvilket brændsel der bliver brugt til energiproduktionen. Bruges mere kul og olie, er emissionen større, end hvis produktionen kommer fra biobrændsler som eksempelvis træpiller, vindkraft eller vandkraft. CO 2 -emissionen pr. KWh el kan altså svinge fra år til år. CO 2 -emissionen pr. KWh el svinger også afhængig af handlen med el mellem Danmark og Sverige. De år, hvor Danmark køber meget el af Sverige, er emissionen pr. kwh el lavere end de år, hvor vi importerer mindre. Sveriges elproduktion baserer sig på mere CO 2 -neutral el som vandkraft og atomkraft. CO 2 -udledningen fra produktion af varme har Greve Kommune også kun begrænset indflydelse på, da produktionen foregår på selvstændige varmeværker mv.

8 CO 2 -udledningen er i 2010 steget med 2 % i 2010 i forhold til 2009 og 6,6 % i forhold til Udledningen skyldes dog forhold, som Greve Kommune har ingen eller kun begrænset indflydelse på. Der har været flere graddage i 2009 end i 2008, dvs. et større opvarmningsbehov, som omtalt under afsnittet om varmeforbrug. Kommunens muligheder for at begrænse CO 2- udledningen består først og fremmest i at begrænse el- og varmeforbruget i kommunale bygninger. Med henblik på at kunne isolere den del af udledningen, som Greve Kommune har direkte indflydelse på via regulering af el- og varmeforbruget i kommunale bygninger er udviklingen korrigeret for graddage, dvs. korrigeret for udsving i temperaturen har været et koldere år end 2009 og 2008, og det korrigeres der for ved graddagekorrektion. Bemærk, at Greve Kommune har opnået en bedre metode til at opgøre graddagetallet, som har indflydelse på beregningen af varmeforbruget og den deraf følgende CO 2 -udledning. Den forbedrede metode er anvendt til at omregne CO2-udledningen for både 2008, 2009 og 2010, så udviklingen kan sammenlignes. Figur 7 viser udviklingen i CO 2 -udledningen forårsaget af varme- og elforbrug i kommunale bygninger i perioden , korrigeret for graddage. Når der korrigeres for graddage, er der sket et fald på ca. 7 % i CO 2 - udledningen i forhold til 2009 og 6,7 % i forhold til Figur 7: CO 2 -udledning fra varme- og elforbrug, graddagekorrrigeret (i tons) Som nævnt i indledningen har Greve Kommune indgået en såkaldt Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen forpligter Greve Kommune til at reducere CO 2 -udledningen med 2 % pr. år i perioden i forhold til 2008, svarende til ca. 8 % i 2012 i forhold til Greve Kommune lever således op til forpligtelserne i Klimakommuneaftalen. Greve Kommune forventer desuden at opnå målsætningen i aftalen om at reducere CO 2 -udledningen med samlet 8 % i