Vedligeholdelse og miljømål

Transkript

1 Vedligeholdelse og miljømål Hvordan sikrer vi, at vandløbsvedligeholdelse og gentagne oprensninger ikke hindrer opfyldelse af vandløbets målsætning? Hvad gør man, når regulativ og målsætning modarbejder hinanden? EnviNa fagmøde i Esbjerg september 2017 v. Hans Harald Hansen, Aabenraa Kommune

2 Er der et modsætningsforhold? Regulativbestemmelser og afvandingsinteresser billede Miljømålsætning, målopfyldelse og naturbeskyttelse

3 Det er der jo nok, men Miljøtiltag står også beskrevet i regulativerne! -eller i hvert fald som projektbeskrivelser i tillæg til regulativerne

4 2 problemstillinger: 1. Vedligeholdelsen, dvs. myndighedernes gøren og laden 2. Selve regulativudformningen

5 Regulativerne er arbejds-og retsgrundlaget Hvis ikke regulativerne er udformet, så de sikrer en miljømæssig hensyntagen, så vil miljø og natur kunne tabe i sidste ende. Så lav dem om, så de kommer til det!

6 Men Er regulativerne ikke for længst revideret, så der kan tages miljø- og naturhensyn i overensstemmelse med loven?

7 Det burde de være For det var forudsætningen i vandløbsloven fra 1982, at miljø-og naturhensyn skulle indarbejdes i regulativerne gennem en revision senest januar Det var dog ikke alle regulativer og vandløb, der skulle have en revision, hvilket vandløbsmyndighederne heller ikke altid gjorde. Hjemmelen står i vandløbslovens 1 stk. 2: 1.Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Stk. 2.Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.

8 Hvad er den anden lovgivning? I 1982 var der tale om miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om målsætninger for udpegede vandløb i henhold til fiskevandsdirektivet. Det var derfor, at vi fik målsætninger som: B1 Laksefiskevand B2 Gyde- og yngelopvækstområder B3 Karpefiskevand Men vi fik også lempede målsætninger, der alene havde mål som afledning af vand og okkerpåvirkning. Målsætningerne fremgik af amternes regionplaner, og der var en restgruppe uden målsætning.

9 Regulativernes indhold Forudsætningen var, at alle regulativer skulle opfylde kravene i bekendtgørelsen om regulativer senest januar Kravene til regulativernes indhold blev angivet i form af 13 punkter, hvor også indgår vandløbets fysiske tilstand og vedligeholdelse på baggrund af målsætningen i recipientkvalitetsplanerne.

10 Revisionen af vandløbsregulativerne, som skulle være gennemført senest januar 1993, skred kun langsomt fremad, både i amter og kommuner. Opgaven var enorm, og der blev fundet på løsninger, der gjorde opgaven nemmere: tillægsregulativer og fællesregulativer for vedligeholdelse m.m., fritagelse for revision gennem et frikommuneprojekt osv. Nu 25 år senere må man i mange kommuner leve med følgerne af udskydelserne eller forenklingerne, bl.a. som følge af kommunalreformen. Og vedligeholdelsen? Ja den forblev i vid udstrækning som Business as usual. Regionplanerne forpligtede ikke borgerne, og nogle kommuner havde som vandløbsmyndigheder svært ved at få tingene lavet om. Men der var bestemt også dem, der virkelig fik vedtaget nogle vidtgående regler for skånsom vedligeholdelse, så man kan undre sig over, at det var politisk muligt. Alle vedtagne regulativer skulle over Miljøstyrelsen, og dermed skulle alt jo være i orden.

11 Lov om miljømål 2003 Vi var mange, der forventede, at der nu omsider kom et bredt løft på vandløbskvaliteten. Alene formuleringen i 12 gav håb om at nå til noget bedre: 12. Senest den 22. december 2015 skal alt overfladevand og grundvand have opnået en god tilstand, jf. dog Stk. 2. Ved god tilstand for overfladevand forstås den tilstand, et overfladevandområde har nået, når det både har god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. (grundvand udeladt) Amterne fik nogle nye opgaver med at få beskrevet, hvordan det stod til med vandområderne: bl.a. basisanalyse, arbejdsprogram og selve forslaget til vandplan med indsatsprogram til opnåelse af miljømålene.

12 Men så kom kommunalreformen Der gik et suk gennem de amtslige forvaltninger. Hvordan skulle kommunerne kunne varetage vandmiljøet? Heldigvis blev Miljøcentrene med deres stab af tidligere amtsmedarbejdere indsat som en højere myndighed for vandplanarbejdet og bagstoppere for reguleringsprojekter for de tidligere amtsvandløb. (De gode amtsvandløb skulle ikke uden videre kunne ødelægges af kommunerne..) Og mens alle gik og ventede på, at staten som vanddistriktsmyndighed skulle barsle med vandplaner, fik konsulenter og andre travlt med at forberede de nye kommuner på den store indsats for alle vandløbene, jf. 12. Det troede man da, mens processen blev mere og mere lukket og forsinket.

13 Første planperiode Da planerne endelig forelå, fik de kun en kort levetid. Der var vist kun få regulativer, der blev ændret i den forbindelse.

14 Lov om vandplanlægning (2013) Siden 2013 fastsættes målsætningerne i Lov om vandplanlægning. Så nu sker der måske noget! For tiltag, der skal godkendes efter vandløbsloven, skal i nødvendigt omfang indarbejdes i regulativerne.

15 Hvor er det så, at det går galt, når regulativ og målsætning modarbejder hinanden? 1. Skikkelsesregulativer gør vedligeholdelsesindgreb nødvendige uanset vedligeholdelsesbestemmelserne i øvrigt 2. Grødeskæring og vedligeholdelsen er generelt under pres i disse år, og regulativerne bruges til at fremme afvandingshensynene. Det skal være gjort ordentligt! Strømrendeskæring og efterladelse af grøde opfattes som sjusk, og så kan man jo altid klandre entreprenørerne. 3. Maskiner gør det bedre, og håndvedligeholdelsen reduceres. 4. Skyggegivende træer, især pil, er i vejen og fjernes i stor stil.

16 Ethvert vedligeholdelsesindgreb er i større eller mindre grad til skade for vandløbet Vandløbstrekanten Vandløbskvalitet Den fysiske form

17 Vedligeholdelsesindgreb Klare minus er: Destabiliserer vandløbsmiljøet Fjerner substrat Fjerner primærproducenterne Plus er: Tilfører vandløbet dynamik Øger vandføringen forbigående Tilfører døde strækninger bedre vand

18 Hvad kan vi gøre, og hvor kan vi sætte ind? Vores daglige gøren og laden som vandløbsmyndighed Benytte og udbrede kendt viden Udnytte regulativrammerne bedre for miljøvenlige tiltag Vælge alternative løsninger, når der skal laves indsatser (Fjern ikke faste materialer fra vandløbene, når der skal uddybes. Flyt dem, eller erstat dem. Brinksikre med sten, ikke faskiner. Vi skal i det hele taget være mere bevidste om forpligtelser, ikke kun over for afvandingen. Og husk: Vandløbsmyndigheden kan altid beslutte at lave miljømæssige forbedringer -også i ikke-målsatte vandløb, så længe vandløbsloven og andre love er overholdt. Så der er håb endnu!

19 Nogle eksempler fra dagligdagen i det sønderjyske

20 Hvad man kan gøre, når der skal ske graveindsats i et fint vandløb Eksempel fra Den dyre Bæk Der blev konstateret 20 cm grus aflejring i en del af bækken, der har strækninger med varierende fald og dybde. Lodsejer blev tilkendt erstatning i O.Tax, og gruset måtte til sidst fjernes. Løsning: Gruset blev fortrinsvist længdeflyttet til en overdyb strækning. Sand blev gravet op og lagt langs vandløbet. Indgrebet gik ud over fiskene.

21 Før Under Efter

22 Beluftning af bunden og fjernelse af tæt rodnet fra problemarter Stenet strækning maj 2016 med pindsvineknop og dueurt Samme strækning i juli i året efter behandling, dominans af pindsvineknop, mærke og dueurt

23 Beluftning af bunden og fjernelse af tæt rodnet fra problemarter Strækning med blød bund med pindsvineknop og dueurt 1 år efter behandling Samme strækning efter 2. behandling september 2017

24 Beluftning af bunden og fjernelse af tæt rodnet fra problemarter Maskineri

25 Genskabelse af strømrende ved håndlugning og plantning af træer udført af sportsfiskere i Humbæk på Als

26 Skånsom grødeskæring, hvor manuel skæring ikke kan udføres på grund af vanddybden

27 Specialmejekurv Kan indstilles til strømrender fra ½ -1 meter

28 Tak for opmærksomheden!