VIL KAN SKAL -MODELLEN
|
|
- Dagmar Ludvigsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 en VILLA VENIRE artikel VIL KAN SKAL -MODELLEN ET PAR METODER af CHRISTOFFER RUDE 2 VIL-KAN-SKAL MODELLEN
2 en VILLA VENIRE artikel Gennem flere år har Villa Venire arbejdet med VIL-KAN-SKAL-modellen til at kvalificere samtaler, som ramme for analyser og strategier, som disposition for møder og processer og meget mere. Modellen er virksom og samtidig nem og hurtig at forstå; efter en kort gennemgang af modellen er 10-øren faldet, og man er i gang med at bruge den. Dette, uanset om man er en gruppe pædagoger og medhjælpere fra Rød Stue, et team af specialister eller en gruppe topchefer. VIL-KAN-SKALmodellen fortæller på én gang noget meget velkendt, og samtidig lægger den lidt til, så man kan se på og tale om ting på en lidt anden måde end før. Det er min erfaring efter ganske mange præsentationer af og processer baseret på modellen. I denne artikel beskriver jeg et par enkle metoder til at bruge VIL-KAN-SKAL-modellen til at styrke professionelles samtaler om deres opgaver og dem selv. Præsentationen er baseret på en række processer i en organisation, hvor man ønskede at introducere VIL-KAN-SKAL-modellen som et redskab til at tale om opgaver, samarbejde og trivsel, og hvor man dertil ønskede at arbejde med en brokkekultur blandt medarbejderne, hvor opgaver blev omtalt negativt. 3 VIL-KAN-SKAL MODELLEN
3 Præsentation af VIL-KAN-SKAL-modellen Når jeg præsenterer VIL-KAN-SKAL-modellen, plejer jeg at skrive de tre ord på en flipover og forbinde dem med streger, så trekanten opstår. Jeg fortæller, at modellen sammenknytter tre basale forhold, der genfindes overalt i arbejdslivet og organisationslivet; det vi vil, det vi kan, og det vi skal. VIL repræsenterer det, vi virkelig gerne vil; vores værdier, drømme, passion, lyst, vilje og engagement. KAN repræsenterer vores ressourcer, kompetencer, erfaringer, vores implicitte og eksplicitte viden og fornemmelser for, hvad der er det rigtige og smarte at gøre hvornår. SKAL repræsenterer de opgaver, man er sat i verden til at løse, og de rammer og vilkår, man skal agere indenfor i form af lovgivning, procedurer, påbud, anvisninger, krav om dokumentation mm. Man kan betragte VIL, KAN og SKAL som tre kræfter, der trækker og skubber i os og vores arbejdsliv. Vi vil ikke nødvendigvis det, vi skal. Vi vil ikke nødvendigvis det samme. Vi kan forskellige ting. Det er på ingen måder givet, at der er overlap mellem de tre dimensioner. Tværtimod. At forholde sig til, hvad vi vil, kan og skal - og hvad der forbinder dimensionerne - er en effektiv måde at holde øje med organisationens ydeevne, berettigelse og livskraft på. VIL-KAN-SKAL-modellen er et redskab, der hjælper os til både at have et helhedsblik på vores arbejdsliv, altså hvor vi husker alle tre dimensioner, og til at strukturere samtaler, hvor man ved at bruge modellen kan skabe tydelighed om, hvad man taler om netop nu. Når en kollega fortæller, at der er noget, der ulmer, og som man skal tale om, så kan modellen hjælpe til at styre og præcisere, hvad dette noget handler om. Handler det om den nye opgave, man skal løse? Er den uklar? Skal den prioriteres? Med andre ord: Er der noget med SKAL et, der skal tales om? Eller handler det om KAN et, altså om evnen og mulighederne for at løse opgaven? Eller er vi ovre ved VIL et og skal tale om lysten eller ulysten overfor opgaven eller situationen, og hvad det fortælle rom, hvad der er vigtigt for kollegaen? Med modellen foran os kan vi bare pege og spørge ind: Det vi taler om lige nu; hvad handler det om? Hvor i modellen er vi henne? På den måde kan modellen bruges som et stillads, der hjælper til at orientere sig i samtaler og mødes og få talt om det vigtige. Mange fortæller, at modellen skærper deres lytning og sætter sig i sproget. Når man for eksempel diskuterer fordelingen af en ny opgave, og en kollega svarer, at hun da godt kan tage den, så kan man hurtigt kategorisere udsagnet som et KAN-udsagn, og man kan lige trykteste, om engagementet (VIL et) nu også er på plads: Du kan godt tage den, siger du og vil du også gerne? Man kan også bruge modellen som disposition for møder og processer, hvor systematisk undersøger egne eller gruppens VIL er og KAN er og sammenhængen med vores SKAL er og vores KAN er og så videre. I mange processer kan man komme langt med modellen på en flipover og bredt med åbne og uddybende spørgsmål. 4 VIL-KAN-SKAL MODELLEN
4 Overblik over opgaver - klarere på SKAL Når man arbejder med SKAL et, handler det typisk om at få overblik, klarhed, forståelse og prioritering af opgaver. En nem og god øvelse starter med en 5 minutters brainstorming over opgaver: Hvad er jeres opgaver? Hvad skal I som minimum løse af opgaver hver dag? Hvad er de særlig kritiske opgaver, I under ingen omstændigheder må misse? Skriv dem på post its én opgave per post it. Herefter kan man arbejde med at gruppere, systematisere og vurdere opgaverne ud fra forskellige kriterier. Det kan handle om prioritering, om samarbejde, om kompetencer, om hvem der bestiller opgaverne og så videre. Man vælger de to vigtigste dimensioner og laver et stort kryds på en flipover. Den ene akse, lad os sige den lodrette, kan for eksempel handle om prioritering, hvor man øverst skriver høj prioritet og nederst lav prioritet. Den anden akse kan handle om, hvor opgaverne kommer fra, hvor man til venstre kan skrive Indefra/fra os selv og til højre udefra/fra andre. Herefter stiller man opgaven, at gruppen placerer deres post its med opgaver, dér, hvor de hører til i matrixen. Her sker det tit, at debatten bliver ivrig og højlydt: Hvorfor mener du, at den opgave skal være højt prioriteret? det mener jeg slet ikke! Hvordan forstår du opgaven, siden du placerer den, hvor du gør? Denne opgave er i nogen sammenhænge lav prioritet og i andre høj så hvor placerer vi den? Er det egentlig andre eller os selv, der giver os denne her opgave? Efterhånden som de mange post its finder deres plads, kan man arbejde med at gruppere de opgaver, der hænger sammen. På bagkant af prioriterings-øvelsen, hvor deltagerne har stået tæt på flipoveren og hinanden, kan man bede dem træde lidt tilbage og se på det samlede billede. Var der opgaver, der var særlig svære at placere? Hvilke opgaver? Hvad skyldes det? Var der opgaver, man forstod forskelligt eller var uenige om placeringen af? Når man ser på prioriteringen af opgaverne er den så forventelig? Synes man den er rigtig? Hvorfor, hvorfor ikke? Er der noget, man vil ændre? De opgaver, man har prioriteret højest; er det også de opgaver, man har mest fokus på og bruger flest ressourcer på? Og så videre. Som eksempel kan det være, at man oplever, at det er de mindre vigtige opgaver, der tager tid på personalemøder, og at man burde tale mere om de vigtige opgaver. Eller at mange ressourcer går på driftsopgaver og at man må finde tid til de vigtige udviklingsopgaver. Eller at nogle opgaver peger meget i forskellig retning eller er uklare og kræver fortolkning. Et overblik over SKAL-opgaver kan kaste mange pointer af sig. Arbejder man med en større gruppe, kan man med fordel opdele i mindre grupper, der laver samme øvelse parallelt og som 5 VIL-KAN-SKAL MODELLEN
5 Er der mening, trivsel og arbejdsglæde i opgaverne? efter drøftelse og placering af opgaverne præsenterer for hinanden. Her er der typisk forståelser og prioriteringer, der er både ens og forskellige, og så kan man tale om mulige årsager til dette. Klarere på VIL Efter besøget i SKAL-hjørnet, der gav overblik og indblik i opgaverne, kan man se på KAN og VIL. Hvilke kompetencer kalder hvilke opgaver på? Kan man det, man skal kunne for at løse opgaverne? Er der noget, man skal udvikle? Og hvordan ser det ud med villigheden og lysten til at løse opgaverne? Er der mening, trivsel og arbejdsglæde i opgaverne? Med afsæt i flipoveren med de mange SKAL-opgaver kan man arbejde med at identificere VIL-opgaverne. Alle deltagerne skal sætte et kryds eller et hjerte på for eksempel to post its to udvalgte opgaver som er VIL-opgaver: de fede opgaver, dem, som giver rigtig god mening, som man holder af at lave, eller som er vigtige for én. Med røde tuscher i hænderne begynder deltagerne at markere VIL-opgaver ofte med kommentarer om, hvorfor man kun må vælge to? - for der er jo mange VIL-opgaver! Efterhånden som hjerterne eller krydserne står frem, tegner der sig et billede af, hvad der er VIL-opgaver, og hvor VIL-opgaverne placerer sig i forhold til de to akser, i dette tilfælde prioritering og indefra/udefra. I den konkrete organisation placerede mange VIL-opgaver sig allerøverst i prioriteringen og på opgaver, som alle definerede som centrale kerneopgaver. Det talte vi om, og hvor kommentarer var, at billedet viste, at der var en grund til, at de havde det arbejde, de havde: fordi de ville gøre en forskel og lave netop denne type opgaver! Effekten af denne øvelse var, at medarbejderne udtrykte, at SKAL-opgaverne stod i et mere positivt lys end før processen: opgaver var ikke kun noget, man skulle lave det var bestemt også noget, man ville! Fordi de gav mening og glæde. Overblikket over VIL-opgaver kan også bruges til at tale på et lidt dybere niveau om, hvad der er det fede ved de fede opgaver ; hvad er det, man godt kan lide, og som giver mening og værdi? Hvad fortæller det om, hvad der er vigtigt for jer, og hvad I har af mål og drømme? Og så videre. Efter en sådan proces fortæller folk ofte, at det er dejligt at høre kollegerne tale om deres VIL er og opleve, at man deler flere værdier (måske flere end man troede). Opsamling Ovenstående proces med præsentation af VIL-KAN-SKAL-modellen, arbejde med overblik og forståelse af SKAL-opgaver og identifikation af VIL-opgaver og drøftelse af VIL er i gruppen kan gennemføres på en formiddag eller eftermiddag. Processen giver både klarhed og ryster folk lidt sammen: man bliver klogere på opgaverne og hinanden. For nogle er dagens væsentlige pointe måske fællesskabet om værdier og ambitioner. For andre kan det være, at forståelsen og prioriteringen af SKAL-opgaverne afhænger af perspektiv og situation. Der er noget at tale om! Og det er hele pointen. Kræfterne VIL, KAN og SKAL indvirker på os hele tiden, og vi bør løbende tage bestik af dem hver især og sammen. VIL-KAN-SKAL-modellen kan hjælpe samtalerne på vej, så man effektivt og kvalificeret får talt om det væsentlige. 6 VIL-KAN-SKAL MODELLEN
Trivselsundersøgelsen
Trivselsundersøgelsen Fra rapport til handling Staben, HR-afdelingen 2014 Revideret, september 2016 Aabenraa Kommunes trivselsundersøgelse er et værktøj til at arbejde med det psykiske på arbejdspladsen,
Læs mereArbejdspladsvurdering
Dialogmetoden kan bruges til at få kortlagt, risikovurderet, prioriteret - og til at udarbejde ideer til APV-handlingsplanen for den videre udvikling på arbejdspladsen. Den kan give et godt grundlag for
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereHVAD BETYDER MANGFOLDIGHED?
FORMÅL: At få introduceret mangfoldighed som begreb ARBEJDSFORM: HVEM: FORBEREDELSE: LÆNGDE: BAGGRUND: Oplæg og fælles diskussion. Oplægget er et godt sted at starte, hvis man ikke tidligere har beskæftiget
Læs mereTrivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress
1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg
Læs mereINNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1
side 1 BLIV BEDRE TIL AT ANVENDE DIN INDERCIRKEL Metoden som beskrives i dette analyseværktøj er udviklet med inspiration fra mange års forskning og erfaring i netop styrkelsen af den vigtige indercirkel.
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereMiniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED
Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED 1. Velkomst og præsentation af program 2. Status på arbejdsmiljøarbejdet i TRIO/MED 3. Tre opgavetyper 4. Inddragelse og handling 5. Afslutning Foto: Aalborghus
Læs mereFællesseminar STU Viborg Kommune. Golf Hotel Viborg Lørdag d. 14. marts 2015
Fællesseminar STU Viborg Kommune Golf Hotel Viborg Lørdag d. 14. marts 2015 Velkomst v. Kim PRÆSENTATION AF MADS OG THOMAS RAMMESÆTNING Forløbets formål Formålet med forløbet er at træne og kvalificere
Læs mereLukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer
Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2012 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mereKontrolværdier for fødevarekontrollen
Kontrolværdier for fødevarekontrollen Marts 2009 Fødevarestyrelsen har 10 kontrolværdier for fødevarekontrollen formuleret som korte udsagn om, hvad den tilsynsførende skal stræbe mod i sit kontrolarbejde.
Læs mereSpecialiseringsmodulet for dagtilbud. - cases
Specialiseringsmodulet for dagtilbud - cases Case til specialiseringsmodulet for dagtilbud Det er formiddag i børnehaven. En helt almindelig dag, sådan en, der er flest af. Inde i puderummet er en gruppe
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereReferat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)
Referat af patientfeedbackmøde 25.4 2019 vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Møde: Patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser Dato: 25. april 2019 Kl.: 16.00 18.30 Sted: PC Nordsjælland,
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereKære medarbejdere på børneområdet,
Kære medarbejdere på børneområdet, Den 1. august går vi i gang med at føre vores inklusionsplan ud i livet. Vi har efterhånden forberedt os i 2 et halvt år, så vi er klar, og vi glæder os til at komme
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereMETODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde
Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder
Læs mereLærings- & trivselsbarometer
Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereArbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Hulahophuset
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereugepraksis et billede på dit liv
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereFAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?
FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og
Læs mereSamarbejde om Kerneopgaven
Samarbejde om Kerneopgaven Hvor går grænsen Psykisk arbejdsmiljø 2019 ved Ole H. Sørensen og Karin Thomassen (SPARK) Indhold på workshoppen 1. Lidt om SPARK, vores forløb og opgave 2. Oplæg om kerneopgaven
Læs mereDialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv
Workshop nr. 405 tirsdag den 20. november 2018 kl. 10:15-11:30 Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv Oplægsholder: Henrik Dreyer-Andersen, HR-og arbejdsmiljøkonsulent, Region Sjælland, Koncern
Læs mereProfessionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse
Professionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc og selvstændig organisationspsykolog Programmet 12.00-12.45 Frokost. 12.45-13.45 Grænsen mellem arbejde og privatliv
Læs mereAktiviteter med. Tænk dig om. Æsken indeholder 20 dobbeltsidede kort med forskellige opstillinger / opgaver.
Aktiviteter med Tænk dig om Æsken indeholder 20 dobbeltsidede kort med forskellige opstillinger / opgaver. De 20 plastklodser er fordelt på 2 lilla terninger 2 grønne terninger med lilla prikker 2 orange
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereTrin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher
Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion Konflikter med kunder Dias 1/16? Konflikter med kunder Formålet med denne lektion er at lære hvad vi kan gøre i en konfliktsituation med en kunde at øve håndtering af konflikter med kunder KonfliktHåndtering
Læs mereHvis din hest er død - så stå af
Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereFællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET
Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner
Læs mereDECEMBER ÅRS JUBILÆUM. Thorkild Olsen
DECEMBER 2017 10 ÅRS JUBILÆUM af Thorkild Olsen en artikel Beslutningen om at stifte firma traf mig en blæsende efterårsdag i 2007 til tonerne af Leonard Cohens Here it Is. Sådan fik Villa Venire A/S sin
Læs mereFastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven
Nyborg marts 2015 Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Erfaringer fra Tidlig Indsats i Københavns Kommune Program Tidlig Indsats samtaler med fokus på fastholdelse og kerneopgaven Vigtige principper
Læs mere1. LÆRERVEJLEDNING. Hvad er mobning? Lærervejledning
Lærervejledning 1. LÆRERVEJLEDNING Hvad er mobning? Mobning - det handler om udstødelse Mobning er et dårligt mønster i en gruppe, hvor nogen bliver udstødt fra fællesskabet. Det opstår typisk i grupper,
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereDet vi skal gøre, og det vi kan gøre
værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre hvis der er tid og overskud værktøj 2 1 Indhold 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Prioritering af tiden 4 Kerneydelserne og det ekstra 4 Kerneydelserne
Læs mereDet gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Læs mereDatagrundlag. Metodisk tilgang. Udarbejdet af Oxford Research for Danmarks Lærerforening,
Datagrundlag Antal fokusgruppeinterviews: 15 Antal enkeltinterviews: 15 Antal informanter i alt: 114 Der er en bred repræsentation af lærertyper, køn, alder og geografi. Metodisk tilgang Undersøgelsen
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereAnerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo
Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.
Læs mereTid Tema Spørgsmål Beskrivelse Kommentar Del1 Hvorfor! 5min Forventningsafstemning
Dette oplæg er tænkt som inspiration til kursusholdere, der skal hjælpe ledere/kredsledere godt i gang med at bruge ung 1 & 2 materialet. Og derved gøre det nemmere og mere overskueligt for kredsene at
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3
Læs mereSådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt
Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse
Læs mereCoach eksempel 6. Spørgeteknik. Spørgedimension. Coachsamtale Eksempel 1. Øvrige teknikker
Coach eksempel 6 Coachsamtale I de 2 følgende coacheksempler kan du dels følge et udpluk af en samtale og dels læse i kolonnerne til højre, hvilke spørgedimensioner og teknikker, der er anvendt. Vi er
Læs mereInspirationskatalog til trivselsarbejde på dagtilbudsområdet
Inspirationskatalog til trivselsarbejde på dagtilbudsområdet Trivselsarbejdet tager altid udgangspunkt i kerneopgaven at fremme børns trivsel, udvikling, læring og dannelse Trivselsarbejdet skal tage udgangspunkt
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle
Læs mereKONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG)
KONCEPTUDVIKLING 1. Kategorisering af ideer (clustering)... 2 2. Idéudvælgelse vha dotvoting... 2 3. Vægtet konceptudvælgelse... 4 4. Brugerrejse... 5 5. Innovation Matrix... 6 Find flere metoder til innovation:
Læs mereMonitorering Styr debatten og skab en god tone på Facebook
GODE RÅD OM FACEBOOK Monitorering: Styr debatten og skab en god tone på Facebook Flere og flere frivillige og lokalafdelinger i Ældre Sagen har aktive Facebooksider eller Facebookgrupper. Som bruger af
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereOrganisationsfortællinger som redskab i udviklingen af det psykiske arbejdsmiljø
Organisationsfortællinger som redskab i udviklingen af det psykiske arbejdsmiljø Susie Kjær, arbejdspsykolog,cowi, tlf. 41 76 11 48 Lone Løvbo, central sikkerhedsleder, Faaborg- Midtfyn Kommune 1 Præsentation
Læs mereSamtaleredskab - kompetencekort Redskab 5
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereMateriale til kursus i brugercentreret design
Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,
Læs mereMentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee
Mentor Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Som mentor skal du have lyst til at sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereHvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?
1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereProjekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen
Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.
Læs mereDet vi skal gøre, og det vi kan gøre
TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne
Læs mereInternt trænings- & repetitionsprogram. Indvendinger. En-til-en træning med indvendinger
Internt trænings- & repetitionsprogram Indvendinger En-til-en træning med indvendinger To kolleger træner sammen En af jer træner som kunden. En af jer træner som sælgeren. Næste gang I træner, bytter
Læs mereOpsamling fra gruppedrøftelser
Opsamling fra gruppedrøftelser Nedenstående opsamling af udsagn om og input til organisatoriske kriterier, der kan indgå i en reform af godkendelse og tilsyn på det sociale område er baseret på gruppedrøftelser
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereStyrkeprofil iflok. Din arbejdsplads som helhed. Udarbejdet for Din Arbejdsplads. af iflok marts 2013
Styrkeprofil iflok Din arbejdsplads som helhed Udarbejdet for Din Arbejdsplads af iflok marts 213 Målet er at vise og bringe fokus på det, I er rigtig gode til på Din Arbejdsplads En sådan feedback giver
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereNationalt Videncenter for Læsning
side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den
Læs mereLedelsesevaluering. - Navn på leder
Ledelsesevaluering - Navn på leder Ledelsesevaluering - Navn på leder 5. maj 214 TULE-sekretariatet: Generelt Trine Holck Dahl, Adm. medarbejder Koncern HR, OLP Tlf. 7841 812 E-mail: Trine.Dahl@stab.rm.dk
Læs mereNÅR DET GODE ARBEJDSLIV SKABES SAMMEN FOKUS PÅ FÆLLESSKABET
NÅR DET GODE ARBEJDSLIV SKABES SAMMEN FOKUS PÅ FÆLLESSKABET Kristina Kragelund Erhvervspsykolog, cand.psych.aut kk@amcentret.dk // 26117541 Anja Dahl Erhvervspsykolog, cand.psych.aut ad@amcentret.dk //
Læs meremed noget, Hvor succesen Hvornår Har du Haft succes kom Helt bag på dig? noget nyt af uden at vide med sig? præcis, Hvad det kunne føre
Hvornår Har du allermest lyst til at bidrage med nye vinkler på tingene? Hvornår er du sidst blevet anerkendt for at komme med en god ide? Hvornår Har du sidst prøvet noget nyt af uden at vide præcis,
Læs mereKonference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole
Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud
Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereSådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads
Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk
Læs mereAlle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang
Alle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang 1 2 Lær eleven at kende overlevering fra kollegaer Hent hjælp i vejledning og bekendtgørelse 3 4 Afhold et møde med din leder 5 Drøft med teamet Udvidet forældresamarbejde
Læs mereStÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.
1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? Skab stærke fællesskaber Indhold I denne øvelsesrække får deltagerne opgaven: Hvad vil I gøre for
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereUndervisningsmateriale til indskolingen
Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om faglig udvikling
19. december 2013 Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling Fokus på faglig udvikling er positivt for både arbejdsmiljøet og fastholdelsen af medarbejdere. Det er nogle af konklusionerne i denne undersøgelse
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereEn dejlig duft af mad breder sig sådan er det også med en positiv stemning!
En dejlig duft af mad breder sig sådan er det også med en positiv stemning! Godt arbejdsmiljø i køkkenet - Fokus på konstruktiv kommunikation og positiv stemning. Den 5. april 2018 TEMA 1 - Et godt arbejdsmiljø
Læs mere