Informationsmøde for praktikvejledere 2. praktik

Transkript

1 Informationsmøde for praktikvejledere 2. praktik

2 Dagens program Rammen om uddannelsen Rammen om praktikken Praktikken i bekendtgørelsen Praktikkens tilrettelæggelse Praktikstedets opgaver og ansvarsområder Professionshøjskolens opgaver og ansvarsområder Praktikken i UCC Praktikkens mål og indhold Kompetencemålenes fokusområder Kompetencemål som styrings-og måleredskab Praktikstedet: Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Den studerende: Digital portfolio Møde og udtalelse Prøve i praktikken Praktikportalen

3 Rammen om uddannelsen i UCC Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog (BEK nr. 211 af 06/03/2014) Gælder for alle landets professionshøjskoler Studieordning, Pædagoguddannelsen 2014, Professionshøjskolen UCC Fælles uddannelsesstruktur Fælles beskrivelser af modulernes videns-, færdigheds- og læringsmål Alle studerende skal bruge digital portfolio som obligatorisk studieredskab Studieplan for Pædagoguddannelsen UCC supplerer og uddyber studieordningen en konkret plan for de enkelte moduler prøverne m.v. - og for praktikken Praktikhåndbog (redigeres løbende) Materialet findes på UCC s hjemmeside:

4 Fællesdelen 1. semester: modul (3 x 10 ECTS) 2. semester: Praktik og modul (3 x 10 ECTS) 3. semester: 6. modul (10 ECTS) Omsorg, læring og udvikling Udfoldelse, udtryk og erkendelse Køn, seksualitet, ligestilling og familieformer (nationalt modul) 1. praktik med intern prøve Pædagogisk teori og praksis Intern prøve i kompetenceområde 1 Pædagogiske miljøer og aktiviteter Profession, velfærd og værdier Pædagogen som myndighedsperson (nationalt modul) Intern prøve i kompetenceområde 2 Profession og samfund

5 Specialiseringsdelen Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik 3. semester: 7. modul Omsorg, udvikling og læring Omsorg, udvikling og læring Omsorg, udvikling og læring (10 ECTS) semester (30 ECTS) 2. praktik med intern prøve 4. semester: 8. modul (10 ECTS) 5. semester: 9. modul (10 ECTS) Valgfrit kompetenceområde 1. del Valgfrit kompetenceområde 2. del Valgfrit kompetenceområde 1. del Valgfrit kompetenceområde 2. del Ekstern prøve i valgfrit kompetenceområde Valgfrit kompetenceområde 1. del Valgfrit kompetenceområde 2. del 5. semester: 10. modul (10 ECTS) Profession og samarbejde (tværprofessionelt element) Profession og samarbejde (tværprofessionelt element) Intern prøve i tværprofessionelt element Profession og samarbejde (tværprofessionelt element) semester (30. ECTS) 3. praktik med ekstern prøve

6 Specialiseringsdelen (fortsat) 6. semester: 11. modul (10 ECTS) 7. semester: 12. modul (10 ECTS) Individ, fællesskab og samfund Individ, fællesskab og samfund Individ, fællesskab og samfund Forskningsmetodologi (nationalt modul) Forskningsmetodologi (nationalt modul) Forskningsmetodologi (nationalt modul) Ekstern prøve i specialisering 7. semester: 13. modul ( ECTS) Bachelorprojekt 4. praktik Bachelorprojekt 4. praktik Bachelorprojekt 4. praktik Ekstern prøve i bachelorprojekt

7 Rammen om praktikken Uddannelsesbekendtgørelsen UCC s Studieordning Tilrettelæggelse og placering af praktikperioder, herunder studiedage Samspil mellem praktikken og den øvrige uddannelse UCC s Studieplan Praktikuddannelsen Den studerendes arbejde med praktikkens kompetencemål Studiedage Prøverne i praktikken UCC s Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen 2014 (redigeres løbende) Uddyber og konkretiserer bestemmelser i Studieordning og Studieplan Materialet findes på UCC s hjemmeside: NB Fra uddannelsesaftaler til information via Praktikportalen I 2. praktik er det underviserne fra modul G, der varetager den praktikrelaterede undervisning

8 Rammen om praktikken 8: Praktikkens tilrettelæggelse 9: Praktikstedets opgaver og ansvarsområder 10: Professionshøjskolens opgaver og ansvarsområder 11: Praktik i udlandet 17: Prøve Praktikkens mål og indhold: Bilag 1, område 3: 1. praktik Bilag 2, område 3: 2. praktik Dagtilbudspædagogik Bilag 3, område 3: 2. praktik Skole- og fritidspædagogik Bilag 4, område 3: 2. praktik Social- og specialpædagogik Bilag 2, område 4: 3. praktik Dagtilbudspædagogik Bilag 3, område 4: 3. praktik Skole- og fritidspædagogik Bilag 4, område 4: 3. praktik Social- og specialpædagogik Bilag 6: 4. praktik - Bachelorprojektet

9 Praktikkens tilrettelæggelse 1. praktik 2. praktik 3. praktik 4. praktik 2. semester Start i 3. semester Start i 5. semester 7. semester /medio august Knyttet til fællesdelen 32 dage + 3 studiedage 1 arbejdsdag = 6 timer Ulønnet SUfinansieret 10 ECTS-point Prøve / Knyttet til specialiseringen 6 måneder inkl. 10 studiedage 32½ time om ugen (løn for 30) Lønnet 30 ECTS-point Prøve / Knyttet til specialiseringen 6 måneder inkl. 10 studiedage 32½ time om ugen Lønnet 30 ECTS-point Prøve Knyttet til specialiseringen og bachelorprojektet 16 arbejdsdage à 6 timer Ulønnet SUfinansieret Del af bachelorprojektet

10 Praktikstedets opgaver og ansvarsområder Ifølge uddannelsesbekendtgørelsens skal praktikstedet: 9 Udarbejde praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Vejlede den studerende i overensstemmelse med kompetencemål for perioden Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for praktikperioden efter et møde med professionshøjskolen og den studerende 17 og 18 Deltage i prøven, hvor det bedømmes, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålet for praktikperioden

11 Professionshøjskolens opgaver og ansvarsområder Ifølge uddannelsesbekendtgørelsens skal professionshøjskolen: 10 Forberede de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens kompetencemål forud for hver praktikperiode Undervise og vejlede de studerende på studiedagene Inddrage de studerendes erfaringer i undervisningen og praktikstedets udtalelse i den løbende vejledning 17 og 18 Deltage i prøven, hvor det bedømmes, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålet for praktikperioden

12 Praktikkens mål og indhold Centralt fastlagt i bekendtgørelsen i form af: Kompetencemål beskriver den viden, de færdigheder og den refleksion, den studerende skal demonstrere ved de afsluttende prøver for at have opfyldt målene (BEK nr. 211 af 06/03/2014, 5, stk. 2). styrende og retningsgivende for, hvad den studerende skal beskæftige sig med i praktikperioderne. angiver det, som den studerende skal kunne ved afslutningen af praktikperioden, hvor det ved en prøve bliver bedømt, i hvilken grad kompetencemålet er opfyldt (BEK nr. 211 af 06/03/2014, 17 og 18). dækker ét eller to fokusområder Indeholder en række videns- og færdighedsmål

13 Kompetencemålenes fokusområder 1. praktik 2. praktik 3. praktik 4. praktik Fællesdelen: Pædagogens praksis Dagtilbudspædagogik: Relation og kommunikation Skole- og fritidspædagogik: Udviklings- og læringsrum Dagtilbudspædagogik: Samarbejde og udvikling Skole- og fritidspædagogik: Samarbejde og udvikling Bachelorprojekt: Professionsrelevant problemstilling Indhente empiri Social- og specialpædagogik: Relation og kommunikation Social- og specialpædagogik: Samarbejde og udvikling

14 Kompetencemål som styrings- og måleredskab Selvom målene er delt op i forhold til de enkelte praktikperioder Selvom målene er konkretiseret i forhold til de enkelte specialiseringer Selvom målene er delt op i videns- og færdighedsmål Så skal de alligevel dække bredt Målene må derfor konkretiseres eller oversættes, så de matcher: Det konkrete praktiksted Den konkrete studerende Den konkrete praktikperiode Målene må med andre ord: Rekontekstualiseres Personliggøres

15 Kompetencemål som styrings- og måleredskab Før praktik: Praktikstedet udarbejder praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Før praktik: Praktikforberedelse Den studerende: overvejelser over faglige og personlige forudsætninger i digital portfolio Praktikvejledning: Den studerende og praktikvejleder samarbejder om at konkretisere målene i en praktikplan Møde og udtalelse: Den studerende, praktikvejleder og underviser drøfter praktikplanen ved et virtuelt møde. Praktikplanen inkl. udtalelse uploades i portfolio og mailes til underviser Prøve: Praktikvejleder og underviser vurderer, i hvilken grad kompetencemålet er opfyldt

16 Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelsen: en beskrivelse af praktikstedet som pædagogisk tilbud Formål Karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder Uddannelsesplanen: en beskrivelse af praktikstedet som uddannelsessted beskrive praktikstedets praksis i relation til kompetencemålene uddybe og konkretisere, hvordan de enkelte mål genfindes, afspejles og optræder i den daglige pædagogiske praksis angive læringsmuligheder og rammerne for den studerendes læring angive hvordan praktikstedet kan understøtte den studerendes læreproces i relation hertil angive relevant litteratur angive organisering af vejledning angive hvordan den studerendes portfolio inddrages gælder for alle studerende, som kommer i praktik dér

17 Praktikstedets praktikbeskrivelse Institutionens navn: Adresse: Tlf.: adresse: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: Praktikstedets formål - jævnfør lovgrundlag: Beskrivelse af brugergruppen: Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis herunder teoretiske og metodiske grundlag. (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Fysiske rammer; ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Ansatte (Antal og faggrupper pædagogisk faggruppe og andre faggrupper) Dato for sidste revidering:

18 Praktikstedets uddannelsesplan 2. praktik 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0 5-årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv. Kompetenceområde: Relation og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål Færdighedsmål Hvordan arbejder praktikstedet med dette? Den studerende har viden om Den studerende kan Hvordan kan studerende arbejde med dette på praktikstedet? Hvordan understøtter praktikstedet studerendes læring inden for dette? (Kopieret fra praktikstedets uddannelsesplan)

19 Praktikstedets uddannelsesplan 2. praktik Det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, Samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling Tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation Skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet, Dialog og professionel kommunikation, Kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger, Leg, legeteori og legekulturer Rammesætte børns leg, Kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis Omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde Førstehjælp (Undervisning varetages af UCC) Målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og Tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse Udføre grundlæggende førstehjælp

20 Praktikstedets uddannelsesplan 2. praktik Ex. fra en integreret daginstitution Det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, Tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation Der er fokus på alle børn som målgruppen for inklusionsindsatsen, samt på at fastholde flere vinkler og tilgange barnet. Færdighedsmålet understøttes af at den studerende gør en aktiv indsats for at øjne børnenes forskelligheder. Med udgangspunkt i tankevækkende arbejdssituationer reflekteres den enkeltes nærmeste udviklingszone. Dette foregår dels i praksis med børnene og i forskellige refleksionsrum med kollegaer. Den studerende italesætter egne oplevelser i forhold til særlige behov og udfordringer. Der arbejdes med fokus på hensigt bag handling og med situationsbeskrivelser. som udgangspunkt for analyse.

21 Praktikstedets uddannelsesplan 2. praktik Anbefalet litteratur i 2. praktik Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio?

22 Praktikstedets uddannelsesplan 2. praktik Ex. fra en integreret daginstitution Anbefalet litteratur i 2. praktik Inklusion: Bjørg Kjær, Carsten Pedersen m.fl., Tine Basse Fisker Leif Strandberg: Vygotskij i praksis Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Der afsættes tid til en ugentlig vejledningstime med vejleder. Her forventes den studerende at medbringe portfolio og emner fra praksis, til fælles drøftelse. Derudover anses den uformelle situationsvejledning som væsentlig, og kan både opsøges i tankevækkende situationer for den studerende, eller tilbydes (og forventes modtaget) af kollegaer omkring praksis. Der tilbydes vejledning v. leder/souschef samt omkring sprog- motorik- og inklusionsarbejde v. husets pædagoger. Personalemøder mm betragtes også som vejledningsrum. Hvordan inddrages den studerendes portfolio? Iagttagelser, mål og refleksioner skrives i portfolio og drøftes på vejledningstimer.

23 Praktikstedets uddannelsesplan 2. praktik 2. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod børn og unge i 6-18 års alderen. De har i særlig grad viden om børns og unges udvikling, læring samt didaktik og dannelse. Pædagogen har kompetencer til at indgå i skolens samlede aktivitetsområde, herunder i undervisningen samt i det fritidspædagogiske område. Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum dvs. skole- og fritidsinstitutioner, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af og kommunikation om pædagogiske aktiviteter i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom. Vidensmål Den studerende har viden om Færdighedsmål Den studerende kan Hvordan arbejder praktikstedet med dette? Hvordan kan studerende arbejde med dette på praktikstedet? Hvordan understøtter praktikstedet studerendes læring inden for dette? (Kopieret fra praktikstedets uddannelsesplan)

24 Praktikstedets uddannelsesplan 2. praktik Professionsfaglig kommunikation, argumentation og samarbejde Ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder om klasserumsledelse, Didaktik og metodik knyttet til læring, Bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning for trivsel, læring og udvikling, Omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde 6-18 åriges forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlig behov Førstehjælp (Undervisning varetages af UCC) Kommunikere og samarbejde professionelt med forældre, kolleger, lærere og andre relevante aktører, Motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring, Redegøre for sammenhængen mellem metodiske og didaktiske overvejelser og egen pædagogiske praksis, Tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede læreprocesser inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn og unges perspektiv Tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser, der styrker forebyggelse samt børn og unges omsorg og sundhed, og Tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børn og unges forudsætninger og udviklingsmuligheder Udføre grundlæggende førstehjælp

25 Praktikstedets uddannelsesplan 2. praktik, skole-fritidspædagogik Ex. fra en SFO Vidensmål Den studerende har viden om Bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning for trivsel, læring og udvikling, Færdighedsmål Den studerende kan Tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede læreprocesser inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn og unges perspektiv Hvordan arbejder praktikstedet med dette? Hvordan kan studerende arbejde med dette på praktikstedet? Hvordan understøtter praktikstedet studerendes læring inden for dette? (Kopieret fra praktikstedets uddannelsesplan) Da SFO en på Fjordskolen råder over adgang til skolens musisk -og billedkunstlokale samt idrætshal, bestræber vi os på at tilgodese, at børnene er forskellige og har forskellige behov for, hvilke typer leg/aktivitet de ønsker at deltage i. Børnene vælger så selv hvad de ønsker at deltage i. Vi er i al almindelighed åbne for dialog mht. børnenes ideer til aktiviteter. Vi er lydhøre overfor når børnene kommer med specielle ønsker. Vi er procesorienterede, hvilket giver sig i udtryk i at børnene selv har indflydelse på processen, samt det endelige mål for det færdige produkt. Den studerende har derfor mulighed for at tilrettelægge meget forskellige aktiviteter i samarbejde med en børnegruppe inden for et udvalgt område og interessefelt.

26 Praktikstedets uddannelsesplan 2. praktik Anbefalet litteratur i 2. praktik Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio?

27 Praktikstedets uddannelsesplan 2. praktik Ex fra en SFO Anbefalet litteratur i 2. praktik Lovgivning om skolereformen; Højholt, Charlotte; Kousholt, Dorte og Stanek, Anja Hvidtfeldt (2014). Fritidspædagogik, faglighed og fællesskaber Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Der afsættes hver uge en time til vejledning, hvor den studerende udarbejder en dagsorden til mødet. Hvordan inddrages den studerendes portfolio? Både logbog og portfolien vil indgå i den ugentlige vejledning.

28 Praktikstedets uddannelsesplan 2. praktik 2. praktikperiode Social- og specialpædagogik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at indgå i social- og specialpædagogisk arbejde med mennesker i forhold til tre overordnede målgrupper: A. Børn og unge med særlige behov. B. Mennesker med sociale vanskeligheder. C. Mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser Kompetenceområde: Relation og kommunikation Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Vidensmål Den studerende har viden om Færdighedsmål Den studerende kan Hvordan arbejder praktikstedet med dette? Hvordan kan studerende arbejde med dette på praktikstedet? Hvordan understøtter praktikstedet studerendes læring inden for dette? (Kopieret fra praktikstedets uddannelsesplan)

29 Praktikstedets uddannelsesplan 2. praktik Kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale Professionsetik og pædagogiske værdier, Konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, Bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis Hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv Førstehjælp (Undervisning varetages af UCC) Kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, Analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber, Vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konfliktog voldsepisoder, Tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv Vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring Udføre grundlæggende førstehjælp

30 Praktikstedets uddannelsesplan 2. praktik, social- og specialpædagogik Ex. fra et botilbud for voksne med nedsat funktionsevne Vidensmål Den studerende har viden om Kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale Færdighedsmål Den studerende kan kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner Hvordan arbejder praktikstedet med dette? Hvordan kan studerende arbejde med dette på praktikstedet? Hvordan understøtter praktikstedet studerendes læring inden for dette? (Kopieret fra praktikstedets uddannelsesplan) Kommunikationen er tilpasset den enkelte borger og afspejler sig i praksis ved at der benyttes forskellige former for kommunikationsværktøjer (talemaskiner, visualisering, ipads, Apps og sociale medier). Den studerende deltager i den almindelige hverdag, hvor relationen er afhængig af den studerendes evne til at navigere mellem ovenstående kommunikationsformer. Desuden vil den studerende opleve at hverdagen er præget af den studerendes evne til at være på forkant, have fokus og være fuldt tilstede i relationen.

31 Praktikstedets uddannelsesplan 2. praktik, social- og specialpædagogik Anbefalet litteratur i 2. praktik Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio?

32 Praktikstedets uddannelsesplan 2. praktik, social- og specialpædagogik Ex. fra et botilbud for voksne med nedsat funktionsevne Anbefalet litteratur i 2. praktik Per Lorentzen, Birgit Kirkebæk Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? 1½ time hver 14. dag + fælles temaundervisninger for alle studerende i botilbuddene. Hvordan inddrages den studerendes portfolio? Eksempler og situationsbeskrivelser fra portfolien anvendes som grundlag for vejledning og fælles refleksion og drøftelse.

33 Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Nogle vigtige pointer: Praktikken et særligt læringsrum: Læring: Deltagelse og observation, systematisk erfaringsopsamling og refleksion Øvelse, undersøgelse, udvikling Viden og færdigheder gensidigt afhængige og konstituerende Pædagogiske aktiviteter: Både planlagte og upåagtede Portfolien et dokumentations- og læringsredskab anvendes løbende i vejledningen og i forbindelse med møde/udtalelse og prøve

34 Den studerende: Digital portfolio Praktikforberedelse Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal professionshøjskolen forud for hver praktikperiode forberede de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens kompetencemål ( 10) Foreløbige overvejelser over egne: Erfaringer Forudsætninger Interesser Forventninger i forhold til periodens kompetencemål og videns- og færdighedsmål med udgangspunkt i praktikbeskrivelse og uddannelsesplan under vejledning fra undervisere individuelt og i samarbejde med medstuderende Overvejelserne indgår som en del af den studerendes arbejde med sin portfolio

35 Portfolio som lærings- og dokumentationsredskab Digital portfolio et krav i UCC gennem hele studiet Portfolio i praktikken Et redskab til dokumentation og læring med henblik på at: understøtte refleksion og læring individuelt og i fællesskab med andre dokumentere, evaluere og vurdere arbejdet med kompetencemål, videns- og færdighedsmål gennem systematisk opsamling af erfaringer > situationsbeskrivelser anvendes som afsæt for refleksion og sparring i vejledningstimerne danner sammen med praktikbeskrivelse og uddannelsesplan grundlag for mødet mellem studerende, praktikvejleder og studiekonsulenten danner grundlag for prøven i praktikken

36 Fire obligatoriske punkter 1) Plan for arbejdet med periodens videns- og færdighedsmål med henblik på opnåelse af praktikkens kompetencemål. Planen udarbejdes af den studerende i samarbejde med praktikvejleder på praktikstedet. 2) Udvalgte produkter og dokumentation, der viser den studerendes arbejde med periodens mål. 3) Refleksioner over og vurderinger af egen læreproces i praktikken. 4) Dokumentation af læst litteratur, som er centralt for den konkrete praktik. Det vil sige, den litteratur som er angivet i institutionens uddannelsesplan samt angivet litteratur til praktikforberedelse og studiedage.

37 Praktikstedet og den studerende: Plan for praktikken Den endelige udformning den videre udformning: et dynamisk dokument justeres og tilpasses løbende det konkrete praktikforløb og den praksis, der er på praktikstedet Den studerendes deltagelse i det daglige pædagogiske arbejde vil undervejs åbne for nye spørgsmål Praksis vil byde på nye opgaver og udfordringer Begge dele vil give anledning til nye konkretiseringer og præciseringer i praktikplanen, som på den måde hele tiden vil afspejle og tilpasses det konkrete praktikforløb. Skal skrive den studerende ind i den pædagogiske praksis Gælder for netop denne studerende i netop denne praktikperiode Lukkes i forbindelse med midtvejsmøde og udtalelse, som uploades i præsentationsportfolio og mailes til praktikansvarlig underviser.

38 Den studerendes plan for 2. praktik inkl. udtalelse 2. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod børn og unge i 6-18 års alderen. De har i særlig grad viden om børns og unges udvikling, læring samt didaktik og dannelse. Pædagogen har kompetencer til at indgå i skolens samlede aktivitetsområde, herunder i undervisningen samt i det fritidspædagogiske område. Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum dvs. skole- og fritidsinstitutioner, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af og kommunikation om pædagogiske aktiviteter i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom. Vidensmål Den studerende har viden om Færdighedsmål Den studerende kan Hvordan arbejder praktikstedet med dette? Hvordan kan studerende arbejde med dette på praktikstedet? Hvordan understøtter praktikstedet studerendes læring inden for dette? (Kopieret fra praktikstedets uddannelsesplan) Konkretiseringer i relation til den enkelte studerende (Udarbejdes i samarbejde mellem den studerende og praktikvejlederen og drøftes med praktikansvarlig underviser ved 2/3 mødet)

39 Den studerendes plan for 2. praktik inkl. udtalelse Ex. fra en SFO Ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder om klasserumsledelse Motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring Pædagogerne har en væsentlig rolle i den nye skolereform, pædagogerne skal understøtte læringen gennem hele dagen. I skolen og på sfo efterfølgende får den studerende indblik i, hvordan pædagogen selv og i samarbejde med lære udvikler et trygt læringsmiljø, og mulighed for i samarbejde med praktikstedets vejleder at gennemføre et læringsforløb. Jeg har I SFO en igangsat konkrete aktiviteter bl.a. en fordybende aktivitet hvor børnene fik lov til at afkoble og koncentrere sig om en bestemt aktivitet (perle værksted ), som de har kendskab til i forvejen, sådan så der på samme tid var ro omkring dem imens der blev spillet rolig klassisk musik. Udvikling og motivationen skabe viden og færdigheder om at etablere udvikling til at motivere børnene. Reflektere Synlig læring konkretisering (skolen arbejder med synliglæring; hvilke muligheder giver det mig som studerende). Impact circel hvad kan jeg gøre bedre for at få børnene med? Jeg vil anvende situationsbeskrivelser til at reflektere over pædagogens rolle.

40 Den studerendes plan for 2. praktik inkl. udtalelse Professionsfaglig kommunikation, argumentation og samarbejde Ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder om klasserumsledelse, Didaktik og metodik knyttet til læring, Bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning for trivsel, læring og udvikling, Omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde 6-18 åriges forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlig behov Kommunikere og samarbejde professionelt med forældre, kolleger, lærere og andre relevante aktører, Motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring, Redegøre for sammenhængen mellem metodiske og didaktiske overvejelser og egen pædagogiske praksis, Tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede læreprocesser inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn og unges perspektiv Tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser, der styrker forebyggelse samt børn og unges omsorg og sundhed, og Tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børn og unges forudsætninger og udviklingsmuligheder

41 Den studerendes plan for 2. praktik inkl. udtalelse Ex. fra et fritidshjem Førstehjælp (Undervisning varetages af UCC) Udføre grundlæggende førstehjælp Den studerende skal have kendskab til vores førstehjælpskasse og til, hvordan man skal håndtere krisesituationer, herunder viden om, hvor informationer om børn og forældre findes. Da vi ofte tager til stranden, skal den studerende også sætte sig ind i badecirkulæret. Endelig skal den studerende kende institutionens brandveje, samt vide, man skal gøre hvis der opstår brand. Jeg vil som studerende skabe mig et overblik over hvor førstehjælpskassen er. Hvordan jeg skal håndtere krisesituationer. Hvor jeg kan finde informationer omkring børnene i huset, badecirkulære, brandveje mm.

42 Den studerendes plan for 2. praktik inkl. udtalelse Ex. Fra en fritids- og ungdomsklub Anbefalet litteratur i 2. praktik Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? Udtalelse på baggrund af drøftelserne på 2/3 mødet. Udtalelsen indgår som en del af prøvegrundlaget for prøven i 2. praktik XX skulle i starten lige vænne sig til at være studerende i klubregi, da hun ikke tidligere har haft med målgruppen 9 18årige. Hun observerede hurtig, at de unge er mere flyvske i deres kontaktform. Derfor lå der en læring i hendes kontaktform og skabelse af relationerne imellem hende og børnene, - og børnene imellem. XX reflekterer meget over egen praksis, og spørger dagligt undrende ind til den pædagogiske praksis. Jeg oplever, at XX har fået skabt gode relationer til klubmedlemmerne, og hun har startet forskellige daglige aktiviteter og projekter op. XX gør sig mange spændende pædagogiske refleksioner samt overvejelser. XX kan virke en smule usikker, når hun skal sætte ord på, hvorfor hun gør som hun gør. Derfor skal XX arbejde på eller med at være mere åben omkring sine pædagogiske overvejelser. Hun skal tro på sig selv, og lære, at der ikke nødvendigvis er en rigtig måde at gøre tingene på. XX har de første 3 måneder været optaget af følgende: Åbendørspædagogik, samarbejde og fokus på overgangen fra fritidshjem til klub. Været med på sommerkoloni, hvor hun har fået skabt gode relationer til medlemmerne. Derudover har hun lavet adskillige pædagogiske tiltag og projekter, hvor hun har haft fokus på sit kompetencemål. XX har haft særligt fokus på pigeliv/etnicitetspiger og de udfordringer, der kan forekomme i forhold til integrationsproblematikker mv. XX har lavet pigeprojekter, hvor der har været fokus på udvikling, - læringsrum i fritidsklublivet. XX skal blive bedre til, at bruge sin portfolie til dagligt, - lægge alle sine beskrivelser, artikler, metoder, handleplaner mv. heri. XX skal have større kendskab til lærinsgrum i fritidsklublivet. Dato og praktikvejleders navn: Den studerendes plan for arbejdet med 2. praktiks kompetencemål, videns- og færdighedsmål inkl. praktikvejleders udtalelse uploades i den

43 Møde og udtalelse Senest når halvdelen af praktikken er forløbet, bliver den studerendes portfolio samt praktikstedets beskrivelse og uddannelsesplan gjort til genstand for samtale mellem den studerende og dennes praktikvejleder. (Studieplanen s. 14) (Uge 8) Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet i første, anden og tredje praktikperiode, skal praktikstedet efter møde med professionshøjskolen og den studerende udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågældende periode (Uddannelsesbekendtgørelsen 9, stk. 3) (Senest uge 11). Mødet: varer 30 minutter og foregår via Skype, Lync eller telefon Dagsorden til mødet: Kort status på den studerendes opfyldelse af deltagelsespligten i praktikken Praktikvejleder og studerende præsenterer plan for den studerendes arbejde med opfyldelsen af praktikkens kompetencemål Alle parter kommenterer planen med henblik på eventuelle justeringer Den studerende fremlægger portfolio-"nedslag", som dokumenterer den studerendes arbejde med praktikkens kompetencemål Evt.

44 Møde og udtalelse Udtalelsen: Praktikstedet udarbejder efter mødet en skriftlig udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålet. Udtalelsen omfatter både konkretiseringen af videns- og færdighedsmålene og den sammenfattende udtalelse nederst i skabelonen: Plan for den resterende del af praktikperioden Udtalelse skrives ind i den studerendes plan for praktikken mailes til den praktikansvarlige underviser i UCC senest en uge efter mødet den studerende uploader udtalelsen i sin portfolio Med henblik på at kunne opfylde kompetencemålet for praktikken

45 Forberedelse til mødet Den studerende udarbejder i samarbejde med praktikvejleder et udkast til praktikplan Processen er påbegyndt i praktikforberedelsen, forud for praktikken Kvalificeres i vejledningen, fra praktikstart og frem mod mødet Praktikplanen tager afsæt i praktikstedets uddannelsesplan for praktikken for at sikre at der er sammenhæng Praktikvejleder og studerende drøfter, hvordan man tænker, at praktikplanen kan være med til at indfri kompetencemålet for den pågældende praktik

46 Prøven i 2. praktik Formalia Uddannelsesbekendtgørelsen 17: Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en prøve, der finder sted på praktikstedet eller professionshøjskolen. Stk. 2. Første og anden praktikperiode bedømmes med intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Stk. 3. Tredje praktikperiode bedømmes med ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor. Stk. 4. De tre praktikperioder bedømmes med»bestået/ikke bestået«. Stk. 5. Bedømmes en praktikprøve til»ikke bestået«afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med den studerende. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang.

47 Prøven i 2. praktik Uddannelsesbekendtgørelsen 5, stk. 2: Kompetencemålet beskriver den viden, de færdigheder og den refleksion, den studerende skal kunne demonstrere ved afslutningen af praktikken. Dette bliver bedømt ved en prøve, hvor den studerende skal kunne: gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis ( 18, stk. 2) Prøveformerne skal sikre professionskompetencer i forhold til en praksisnær problemstilling ( 18, stk. 3) Udgangspunkt i præsentationsportfolien

48 Prøven i 2. praktik UCC s Studieordning Arbejdsportfolioen består af indsamling, selektion og refleksion af produkter, der dokumenterer den studerendes arbejdsproces med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer. Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter og dokumentationer, der viser den studerendes videns-, færdigheds- og kompetenceniveau samt den studerendes udvikling frem mod dette (herunder udtalelse fra mødet afholdt i henhold til Bek. 9 stk. 3). Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner over de udvalgte dele af arbejdsportfolioen. Omfang: 6 sider samt bilag (billede, lyd mv.) Eksamensgrundlag: Præsentationsportfolio og praktikstedets udtalelse i forbindelse med mødet afholdt i henhold til Bek. 9 stk. 3. Bedømmelsesgrundlag: Præsentationsportfolio og den mundtlige præstation. Tidsramme for mundtlig prøve: 5 min. præsentation, 15 min. samtale, 10 min. votering. Bedømmelse: Bestået ikke bestået. Der er tale om en intern bedømmelse, som foretages af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen.

49 Prøven i 2. praktik Roller og ansvar i forbindelse med prøven Der er tale om to ligestillede bedømmere, og en studerendes praktik kan kun bedømmes Ikke bestået, hvis der er enighed mellem bedømmerne om denne bedømmelse. Den praktikansvarlige underviser har ansvar for prøvens formelle afvikling herunder prøvens begyndelse og afslutning samt afgivelse af bedømmelse Begge parter har ansvar for at understøtte den studerendes faglige og analytiske refleksioner over egen og praktikstedets pædagogiske praksis har ansvar for at vurdere i hvilken grad kompetencemålet er opfyldt, det vil sige, om den studerende: kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis kan reflektere over og vurdere situationer, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i praksis (BEK 211 af 06/03/14, 18, stk. 2). har ansvar for at tage stilling til bedømmelsen af prøven

50 Prøven i 2. praktik Rollen som eksaminator Underviser og vejleder er sidestillede eksaminatorer, underviser tager ansvar for at indlede eksaminationen, men som eksaminator er du medansvarlig for at styre samtalen og bevare overblikket. Spørg evt. den studerende til sidst, om der er noget han/hun mangler at få sagt? At sætte den studerende i centrum Indtag en nysgerrig holdning, det vil sige være aktiv lyttende, udfordrende og ikke vidende Prøv ikke at få den studerende et bestemt sted hen Prøv at få den studerende til at udfolde det han/hun fortæller fx: Når du siger det var sjovt, hvordan sjovt?. Giv tid til at spørgsmålene kan overvejes pause i stilhed er okay.

51 Inspiration fra læreruddannelsens vejledning Begge eksaminatorer (praktikunderviser og praktikvejleder) er ligeværdige deltagere i prøven med forståelse og respekt for hinandens roller i samarbejdet med opgaven. Den fælles opgave er, at få de studerendes teoretiske viden, erfaringsviden og praksisviden i spil i forhold til de studerendes valgte fokus fra praktikken.. Det er derfor vigtigt, at samtalen til prøven bygger på forskellige former for spørgsmål for at støtte de studerende i at forholde sig undersøgende og reflekterende, herunder også at spørgsmålene sikrer, at de studerende får mulighed for at bevæge sig på de forskellige kravniveauer. Jf. Pædagoguddannelsens bekendtgørelse 18, stk. 2

52 Spørgsmål til prøven kan have forskellige karakter Der kan stilles spørgsmål til præsentationsportfolien, fx afklarende og undersøgende Der kan stilles spørgsmål til erfaringer, den studerende har gjort sig i praktikken Der kan stilles spørgsmål til begrundelser for de valg i praksis, den studerende har gjort sig Der kan stilles spørgsmål til begrundelser for de teoretiske overvejelser, den studerende har gjort sig Der kan stilles spørgsmål til den studerendes eventuelle medbragte materiale/bilags materiale Der kan stilles spørgsmål til, hvorvidt den studerende ville handle, agere, planlægge etc. anderledes en anden gang

53 Praktikportalen

54 Formalia Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr af 16/12/2013 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, BEK nr. 211 af 06/03/2014 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, BEK nr. 824 af 02/07/2015 UCC s materiale om praktikken findes på vores hjemmeside, ucc.dk Følg linket