KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gjessø Skole Silkeborg Kommune
|
|
- Vibeke Rasmussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gjessø Skole Silkeborg Kommune
2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden 6 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Sprog Øvrige resultater 15 5 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 20 6 INKLUSION 21 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 24 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer Fællesskaber Viden 27 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 29 2
3 1 FORORD Kvalitetsrapporten er et centralt og værdifuldt redskab, som giver et billede af, hvordan det går med børnenes og de unges læring og trivsel på skolen lokalt og på skolerne kommunalt. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/15 understøtter i højere grad end tidligere rapporter, at den skal bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj og som et aktivt dialogredskab mellem forvaltning og den enkelte skole og i dialogen mellem skoleledelsen og medarbejderne. Fokus i kvalitetsrapporterne vil derfor fremover være rettet mod progressionen, som er de fremskridt, der sker for det enkelte barn, klassen og dermed skolen år efter år. Kvalitetsrapporter skal fremover udarbejdes hvert andet år. Kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i: Lærings- og Trivselspolitikken for skolerne i Silkeborg som udgør den overordnede ramme og udstikker retningen for udviklingen af skoleområdet som helhed og for de enkelte skoler. Lærings-og udviklingsmålene som med afsæt i Lærings- og Trivselspolitikken og de nationale mål på skoleområdet opstiller tre overordnede lærings-og udviklingsmål[1]: Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber. Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden. Datagrundlag som består af en lang række forskellige data. Se fig. samt en uddybning i den kommunale kvalitetsrapport. Principper for kvalitetsudvikling i Silkeborg Kommunes skolevæsen, som har som ambition at der arbejdes med kvalitetsudvikling i en sammenhængende værdikæde fra barnets møde med den voksne over medarbejderens møde med nærmeste leder til den politiske styring af skolevæsenet. Når den kommunale kvalitetsrapport er godkendt af byrådet, vil skolens kvalitetsrapport danne udgangspunkt for en kvalitetssamtale mellem skolens ledelse og skolechefen, som finder sted inden sommerferien Herefter udarbejdes en udviklingsplan for den enkelte skole. Udviklingsplanen følges op af et antal læringssamtaler mellem skolens ledelse og skoleafdelingen frem mod næste kvalitetsrapport. [1] Lærings- og trivselsmålene blev godkendt af Børn og Ungeudvalget 7. oktober
4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Gjessø Skole er en del af projekt "Gjessøs Børn". Pr. 5. september 2015 er der indskrevet 165 børn fordelt på 7 årgange. Skolens samlede antal medarbejdere pr. 1. januar 2015 er 12 lærere, 8 pædagoger, 3 ledere og 1 administrativ medarbejder. De 12 lærere dækker over 10 fuldtidsstillinger, de 8 pædagoger dækker over 5 fuldtidsstillinger og den administrative medarbejder dækker over 0,5 stilling. De tre ledere deler 1,17 stilling i skolen og 1 leder i SFOen. "Gjessøs Børn" er et projekt, som vi har kørt siden 2011 og som vi stadig ønsker at få gjort permanent. Børnehave, skole, SFO og klub er under en ledelse. Der er et meget stort fagligt og praktisk samarbejde på tværs af de enkelte afdelinger til stor gavn for børn, forældre og personale. Vi lever på alle måder op til pejlemærkerne i Lærings- og Trivselspolitikken f.eks. "Det er i de tidlige år, at fundamentet for børn og unges læring og trivsel bliver lagt" og til de beskrevne indsatsområder f.eks. "Vi tænker i helheder med et særligt fokus på samspillet mellem dagtilbud og skoler. Børn og unge har krav på en fælles faglig indsats, der har barnet som omdrejningspunkt. Professionelle på tværs af organisationer og faggrænser byder ind, hvor der er behov". I 2013 Igangsætte vi Børneklassen, som er en videreudvikling af projekt Gjessøs Børn. Børneklassen er et fagligt og socialt samarbejde mellem de ældste børn i børnehaven og børnehaveklassen og et fagligt, pædagogisk samarbejde mellem pædagoger i børnehaven, SFOen, børnehaveklasselærer og lærere. Børnegruppen på 33 børn og de tre voksne er sammen tre af ugens fem dage hele året igennem. Vi oplever allerede nu, at børnene er fagligt dygtigere og væsentligt mere klar til at "gå i skole" end tidligere. Vi har dermed taget det første skridt i forhold til skolereformens målsætning om, at børnene hele tiden skal blive dygtigere. Vi prøver bevidst at gøre ting mulige forstået på den måde, at nye idéer eller tiltag store som små skal prøves af. Barn til barn læring, venskabsklasser, fagdage, morgensang, skolebytte og kæmpe skolefester og meget mere er alle sammen begivenheder, der er skabt af en eller anden tilfældig idé. Vi oplever, at alle medarbejdere, forældre og børn deltager engageret og føler et stort ejerskab i forhold til udviklingen af "Gjessøs Børn" og dermed også til skolens udvikling. På vores hjemmeside kan man læse/se yderligere informationer om børnehave, skole, SFO og klub - herunder også vores værdigrundlag. 4
5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Helhedsvurderingen er, at skolen lever op til de krav, som børn, forældre, ansatte, kommune og stat stiller til skolen. Nogle af de statistiske data viser dog en andet billede end det, som vi har af os selv. Vi vil selvfølgelig gerne have, at der er overensstemmelse mellem vores billede og de pågældende data, hvorfor vi vil arbejde med begge dele i det kommende år. Statistisk - f.eks. i trivselsundersøgelsen - må vi erkende, at uanset om vi gør det godt eller mindre godt kan kun to elevers besvarelser i et andet felt, flytte resultatet fra under gennemsnittet til langt over gennesnittet. Det gælder selvfølgelig også i den modsatte retning. 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer Forholdet mellem læringsmiljøer der sikrer børns ret til udfoldelse - hvor vi ligger under det kommunale gennemsnit - svarer ikke til status på viden, hvor vi ligger over gennemsnittet. Det kan hænge sammen med, at vi har få skriftlige formuleringer vedrørende læringsmiljøer (hvorfor vi scorer lavt), men afsnittet om viden (ligger over gennemsnittet) viser, at vi kan lære og udfordre børnene. Vi skal dog undersøge de tvetydige resultater i det kommende år. 3.2 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber Vi ligger under det kommunale gennemsnit på mange parametre, hvilket undrer os en del. En væsentlig del af forklaringen kan være, at vi ikke har ret mange skriftlige formuleringer vedrørende f.eks. inkluderende læringsmiljøer, hvorfor vi får en "lav" karakter på området. Den manglende skriftlighed er dog ikke ensbetydende med at de inkluderende læringsmiljøer mangler. Jeg vil påstå, at vi lige netop på det område er rigtig stærke. Vi skal under alle omstændigheder have fokus på dette "misforhold". 5
6 3.3 Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden Trods de manglende skriftlige formuleringer på de to første områder, er det rart at se, at vi har en praksis, der virker. 6
7 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Dette mål arbejdes der meget koncentreret om at opfylde. Jeg synes, at resultaterne viser, at vi er på rette vej. Omvendt må vi også erkende, at et udslag på bare to elever kan rykke vore resultater fra over det kommunale gennemsnit til under dette gennemsnit Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Ja Nej Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Ja Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 7
8 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 6,8 1,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 8
9 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-6,4-7,3 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 12,9 25,8 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9
10 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Ja Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,5 4,0 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 10
11 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 0,8 4,3 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 0,1 5,2 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11
12 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-7,3 0,4 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 12
13 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 4,3 4,4 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,7-2,7 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13
14 4.2 Sprog Sprogvurdering i 0.klasse Antal sprogvurderinger i 0. klasse Antal børn i 0. klasse, der har fået foretaget en sprogvurdering 2014/ / /13 Skolen Kilde: Rambøll Sprog Fordeling på indsatsgrupper i procent Normfordeling 5% 10% 85% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Skolen, 2014/ Drenge Piger 100 Skolen, 2013/ Drenge Piger Kommunen, 2014/ Drenge Piger Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Kilde: Rambøll Sprog 14
15 4.3 Øvrige resultater Læseresultater for 1. og 2. årgang Læseresultater - "ordlæseprøve" 1. årgang 2014/15 Før + erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering + Elite Antal % Antal % Antal % Antal % Elever i alt Skolen 0 % 7 24,1% 10 34,5% 12 41,4% 29 Totaler 50 4,6% ,6% ,9% ,9% Kilde: Kommunens egen indberetning Læseresultater - "ordlæseprøve" 2. årgang 2014/15 Før + erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering + Elite Antal % Antal % Antal % Antal % Elever i alt Skolen 1 4,3% 16 69,6% 5 21,7% 1 4,3% 23 Totaler 89 8,2% ,4% ,7% ,7% Kilde: Kommunens egen indberetning. 15
16 5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel Vi er lidt overrasket over, at vi på rigtig mange parametre ligger under det kommunale gennemsnit. Er vores selvforståelse forkert eller er de statistiske tal for en lille skole for spinkelt et grundlag til at danne konklusioner. Begge dele skal vi arbejde med fremadrettet Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 28% 67% Kommunen, % 73% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 57% Kommunen, % 39% 55% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 47% Kommunen, % 44% 48% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 73% Kommunen, % 83% Nej Ja, lidt Ja, meget 16
17 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 79% Kommunen, % 80% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 32% 61% Kommunen, % 33% 62% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 35% 11% Kommunen, % 44% 8% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 17
18 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,1 Faglig trivsel 3,7 3,7 Støtte og inspiration 3,3 3,5 Ro og orden 3,7 4, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Gennemsnittet for kommunen baserer sig på klasserne i kommunen. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 18
19 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 34% 61% Kommunen, % 32% 63% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 66% 26% Kommune, % 60% 30% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 72% 9% Kommunen, % 29% 56% 10% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 45% Kommunen, % 59% 26% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 19
20 5.2 Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 1,3 0,8 Skolen, 2013/14 1,0 0,8 Skolen, 2012/13 1,7 0,9 Kommunen, 2014/15 2,4 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 20
21 6 INKLUSION 6.1 Antal elever der modtager specialundervisning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 21
22 7 KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 93% Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 79% 77% 81% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 22
23 7.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk Tysk 79% 100% 94% 100% 100% 92% Historie 43% 57% Kristendomskundskab 39% 100% Matematik 84% 100% Natur/teknik 33% 63% Idræt 77% 100% Musik 88% 100% Billedkunst 63% 100% Håndværk og design 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 75% 79% 79% 76% 79% 80% 96% 92% 92% 90% 94% 93% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 23
24 7.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 97% Skolen, 2013/ % 99% Skolen, 2012/ % 99% Kommunen, 2014/ % 1,2% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 24
25 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 25
26 8.1 Samlet status på skoleniveau Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer 3,3 3,5 Fællesskaber 3,0 3,6 Viden 3,9 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 8.2 Faglige, personlige og relationelle potentialer Status på Faglige, personlige og relationelle potentialer opdelt på delmål, skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer, samlet 3,3 3,5 Børnene udfolder deres faglige potentialer 3,3 3,4 Børnene udfolder deres personlige potentialer 3,2 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 26
27 8.3 Fællesskaber Vi ligger under det kommunale gennemsnit på mange parametre, hvilket undre os en del. En væsentlig del af forklaringen kan være, at vi ikke har ret mange skriftlige formuleringer vedrørende f.eks. inkluderende læringsmiljøer, hvorfor vi får en "lav" karakter på området. Den manglende skriftlighed er dog ikke ensbetydende med at de inkluderende læringsmiljøer mangler. Jeg vil påstå at vi lige netop på det område er rigtig stærke. Vi skal under alle omstædigheder have fokus på dette misforhold Status på Fællesskaber opdelt på delmål, skoleniveau Fællesskaber, samlet 3,0 3,6 Elevernes trivsel skal øges 3,2 3,6 Skolen danner rammen for inkluderende læringsmiljøer 2,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 8.4 Viden Status på Viden opdelt på delmål, skoleniveau 27
28 3,9 Viden, samlet 3,8 3,8 Skolens praksis er baseret på viden 3,7 3,3 Skolens praksis genererer ny viden 3,2 Organiseringen omkring læringsmiljøerne understøtter en praksis der bygger på og udvikler viden 4,5 4,5 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Kommunen,
29 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Kvalitetsrapport 2014/2015 Bestyrelsens årsberetning kan ses på under "Fællesbestyrelsen" og Årsberetning Skoleåret 14/15 har været et særdeles spændende år, som i høj grad har handlet om at komme godt fra land med den nye skolereform. Det synes vi er lykkedes rigtig godt. Vi har en meget synlig ledelse, som tog del i samtlige forældremøder i klasserne i efteråret, hvilket gav "ro på" og en god forståelse blandt forældre af, hvad alt det nye betød. Reformen gjorde det nødvendigt at revidere gamle og fastlægge nye principper for en lang række af skolens arbejdsområder. Det arbejde er vi i bestyrelsen godt i gang med med hjælp fra et meget engageret personale. Mange af principperne har vi valgt skal være gældende for hele institutionen Gjessøs Børn, som vi stadig ønsker at få gjort permanent. Andre principper er gældende kun for skolen. Det er helt tydeligt for os, at når vi fx arbejder med principper for den varierede skoledag, så er bilagene med konkretiseringer og handleplaner utrolig omfangsrige. Der er med andre ord gang i rigtig mange forskellige undervisningsformer og tiltag, som er med til at sikre vores elever en spændende skolegang og et højt fagligt niveau. Måske er det noget af forklaringen på, at andelen af elever med gode resultater i de nationale tests (læsning og matematik) er over 80 % i 4 ud af 5 af prøverne på forskellige klassetrin? Endnu bedre er det at se den udvikling, især indenfor matematik, der er sket fra sidste år til nu. Vi er ikke i tvivl om, at vi har dygtige medarbejdere - mange med adskillige års erfaring. Der stilles snart krav om, at man skal have linjefagskompetence for at undervise i et fag. Vi kan så glæde os over, at vi allerede har en kompetencedækning på 93%. Vi vil dog gerne stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt man skulle blive en bedre underviser af at få papir på det? En gris bliver som bekendt heller ikke federe af at blive vejet. Det er vores klare overbevisning, at hele skolen og institutionen "oser af god trivsel". Vi har stort fokus på inkluderende fællesskaber, barn-til-barn-læring og samarbejde på tværs af børnegrupper. Derfor overrasker det os, at vi i på flere parametre i trivselsundersøgelsen tilsyneladende ligger under gennemsnittet for kommunen. Vi vil selvfølgelig forholde os til resultaterne og se på, om der er områder, vi skal have beskrevet yderligere. Vi vil dog holde fast i, at nogle ting ikke kan og skal beskrives og dokumenteres - men erfares og opleves. Man kan godt nedskrive principper og værdier, men det er først når de udleves, at de får betydning. Det oplever vi, at børn og voksne hos Gjessøs Børn gør hver dag. Hvis trivselsmålingen fortsat skal have den form, den har nu, vil vi foreslå, at man skelner mellem elever i mellemtrin og udskoling. Elever i klasse vil lave mere konkrete "her-og-nu-vurderinger" sammenlignet med en overbygningselev, der kan tænke mere abstrakt og over tid. 29
30 1
KVALITETSRAPPORT 2016/17
KVALITETSRAPPORT Gjessø Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Grauballe Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skarrild Skole Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GRAUBALLE SKOLE 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR GRAUBALLE SKOLE 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR
KVALITETSRAPPORT FOR DYBKÆRSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Balleskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Skægkærskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skægkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Skalmejeskolen Herning Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skalmejeskolen Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fårvang Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,
Læs mereKvalitetsrapporten i Silkeborg kommune er et centralt redskab, som tegner et billede af, hvordan det går med
KVALITETSRAPPORT Sorring skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT. for. Langsøskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT for Langsøskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Skægkærskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Skægkærskolen 2016/17 Et af indslagene til årets store gårdfest i starten af september 2016. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Sorring Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sorring Skole Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 7 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virklund Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virklund Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GJERN SKOLE 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR GJERN SKOLE 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du
Læs mereSTATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole
STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Bryrup Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Bryrup Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Voel Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Voel Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 8 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gedved Skole Horsens Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 RESULTATER 5 2.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 2.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 11
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Frisholm Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Frisholm Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune
KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE
STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Rantzausminde Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Sølystskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sølystskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune
KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner
Læs mereKVALITETSRAPPORT. For. Sejs Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT For Sejs Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Langsøskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Langsøskolen Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR SØLYSTSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR SØLYSTSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR KONGEVEJENS SKOLE 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR KONGEVEJENS SKOLE 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Sølystskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sølystskolen Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN
KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Kragelund Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Kragelund Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til
Læs mereKVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT Borgerskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 3 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 4. RESULTATER... 6 Andel
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR BUSKELUNDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR BUSKELUNDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne
Læs merek Kvalitet KVALITETSRAPPORT 2014k/15 Dybkær Specialskole Silkeborg Kommune Kvalitetsrapport Dybkær Specialskole
k Kvalitet Kvalitetsrapport Dybkær Specialskole 2014-2015 KVALITETSRAPPORT 2014k/15 Dybkær Specialskole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Timring Skole Herning Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Timring Skole Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 7 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Timring Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Timring Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE
KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige
Læs mereKVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune
KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Kibæk Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Mosedeskolen. Greve Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Mosedeskolen Greve Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune
KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...
Læs mereKvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17
Kvalitetsrapport FOR Selsmoseskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Præsentation af skolen... 4 Sammenfattende helhedsvurdering... 5 Bliver eleverne så dygtige
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE
KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR SILKEBORG KOMMUNES FOLKESKOLER. Skoleåret 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR SILKEBORG KOMMUNES FOLKESKOLER Skoleåret 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE SKOLECHEFENS FORORD... 5 1. INDLEDNING... 7 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af kvalitetsrapporten...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 7 4.1 Bliver alle så dygtige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Haderup Skole Herning Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Haderup Skole Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 6 4 RESULTATER 7 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestre Skole. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Vestre Skole Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Nyager Skole, Rødovre Kommune
KVALITETSRAPPORT Nyager Skole, Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 7 3.1 Nationale test... 7 3.2 Aflagt afgangsprøver...
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR VESTRE SKOLE 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR VESTRE SKOLE 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Funder Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Funder Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Virklund Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT. for. Funder-Kragelund skole. Afdeling Funder 2016/17
KVALITETSRAPPORT for Funder-Kragelund skole Afdeling Funder 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Mølleholmskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Mølleholmskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 7 4.1 Bliver alle så dygtige, som
Læs mereKVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR GADEHAVESKOLEN 2016/17 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Forord... 3 3. Præsentation af skolen... 4 4. Sammenfattende helhedsvurdering... 5
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sengeløse Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes faglige
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Sdr. Omme Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Sdr. Omme Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune
KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses
Læs mere