Den røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3
|
|
- Helena Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DOF er en medlemsorganisation med medlemmer fordelt i 13 lokalafdelinger. Som medlem bliver du automatisk tilknyttet en lokalafdeling, hvor du har stemmeret, og hvis aktiviteter du kan indgå i. DOFs medlemmer modtager fire gange om året DOF s store medlemsblad Fugle og Natur. Herudover kan du modtage det feltornitologiske magasin Fugle i Felten og DOF s videnskabelige tidsskrift. Du kan også tilmelde dig DOFcall. Du kan melde dig ind via hjemmesiden eller via et giroindbetalingskort, som du får ved at ringe på tlf Fuglene kender ingen grænser. Derfor er DOF partner i BirdLife International, hvor 120 lande arbejder sammen om en fælles indsats for natur og fugleliv. DOF, 2005 Forsidefoto: Kernebider, Jan Skriver Layout: Montagebureauet Tryk: SvendborgTryk Jordejer? Du er vigtig Oplev fuglene for rød glente læs side 3 i naturen Den røde glente Danmarks smukkeste skraldemand Læs mere på Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade København V tlf dof@dof.dk 1
2 Den røde glente rød krop og kløftet hale Sådan hjælper du rød glente - Ejer du jord? Du spiller en vigtig rolle! Den røde glente er en fascinerende og attraktiv fugl at have boende på sin jord. Det er ekstra vigtigt for rød glente, at du som lodsejer ser fuglen som en gevinst for din jord og for Danmarks natur, frem for måske at bekæmpe den. Du kan let hjælpe rovfuglen. Du kan typisk se den eminente flyver og elegante rovfugl med den smukke, kløftede hale, når den glider søgende hen over landskabet med sin røde krop, der yder minimal luftmodstand. Når den opdager noget på jorden dødt eller levende stopper den brat op i luften, dykker ned og snapper føden, hvorefter den stiger sikkert igen. Foto: Per Bækgaard 2 råd, der beskytter rød glente: Brug ikke gift i naturen Glenten æder gerne svækkede og døde dyr, og det gør den særligt sårbar over for ophobning af gift fra for eksempel bekæmpelse af mus og rotter. Sørg for fred ved dens rede Glenten forlader hurtigt et ynglested, hvis mennesker forstyrrer den nær reden. Det kan for eksempel være skovningsarbejde i yngletiden eller anden larm fra mennesker i nærheden af reden. 8 ting du kan gøre for glenten på din jord: Begræns forstyrrelser i marts, april, maj og juni Undlad at bruge muse- og rottegift uden for bygninger og tekniske anlæg Respekter forbuddet mod parathion, carbofuran og andre farlige giftstoffer Begræns brændesankning og opskæring nær redestedet Undlad bukkejagt fra skydetårne eller lignende standpladser nær redestedet Gå i dialog med lokale repræsentanter for DOF om frivillig beskyttelse af redestederne Indsaml døde glenter til DOF og myndighederne. Brug altid handsker på grund af fare for forgiftning Indrapporter nye ynglepar til DOF DOF håber på din gode vilje til at bruge rådene til gavn for den røde glente. Foto: John Larsen 2 3
3 Antal sikre par 120 Plads til mindst dobbelt så mange ynglepar i Danmark Antal par Antallet af rød glente, der yngler i Danmark, kan fordobles inden for de kommende år. Det vurderer en analyse fra DOF s Projekt Fokuseret Fugleforvaltning. Analysen bekræfter, at rød glente foretrækker at yngle i områder med varieret landskab. Området skal rumme agerland og løv- eller blandet skov, lige som det gerne må være bakket. Glenten undgår derimod tæt bebyggede områder. På kortet her fremgår det, hvor landskabet, ifølge analysen, er mest attraktivt for rød glente, så den med tiden kan slå sig ned for at yngle. Jo mørkere, et område er, jo mere interessant er det for glenten. Prikkerne viser, hvor glenten har haft rede et eller flere år i perioden Udryddet og vendt tilbage Antal ynglepar af rød glente Sikre og sandsynlige Kilde: Truede og sjældne ynglefugle i Danmark , DOFT 108: 1, 2014 og Fokuseret Fugleforvaltning Der er altså mange steder i landet, hvor landskabet er så attraktivt for glenten, at det kan trække nye ynglepar til. Siden 1970 er den røde glente langsomt vendt tilbage til Danmark efter at have været udryddet helt siden Siden 1998 er antallet af ynglepar i Danmark vokset fra 21 til 108 i 2014 Fra 2007 til 2014 er antallet af ynglepar fordoblet Det danske landskab egner sig perfekt til den smukke rovfugl med den kløftede hale. Fuglen trives i det åbne og mosaikagtige landskab med en stor variation af forskellige afgrøder, husdyrhold og småskove. Glenten bruger de åbne områder til at finde sin føde i. Den har en varieret kost, men er især kendt som Kortet viser de landskabstyper, som er attraktive for rød glente. Jo mørkere, jo bedre for fuglen. De blå prikker er registrerede ynglepar. Kilde: Fokuseret Fugleforvaltning specialist i at finde og fortære ådsler. Glenten jager også padder, krybdyr, mus, rotter, hareunger, småfugle, kragefugle og måger. I 1800-tallet var rovfuglen en almindelig dansk ynglefugl. Den holdt sig ofte tæt til mennesker, hvor den levede af småvildt og ådsler, som den fandt på møddingerne, affaldssteder og lignende. Men skytter, jægere og landmænd anså glenten for at være et skadedyr og bekæmpede den. Foto: Nils Bidstrup Mortensen Flest glentepar yngler i Østjylland, efterfulgt af Sydøstjylland og Nordjylland. Færre yngler på Fyn, Vestsjælland og i Nordsjælland Danmark forventes i fremtiden at huse en større andel af Europas røde glenter, fordi klimaforandringer reducerer og flytter dens udbredelsesområde mere mod nordøst 4 5
4 Skudt og forgiftet i Danmark For ikke så længe siden blev den røde glente beskudt og forgiftet i Danmark. Det skete endda, selv om den er totalfredet i Danmark, ligesom alle rovfugle. De seneste tilfælde af forgiftning af rød glente med carbofuran var i 2012, så måske er der håb om, at forgiftning endelig er stoppet. Danmark har en særlig forpligtelse til at beskytte glenten, fordi den står på EU-fuglebeskyttelsesdirektivet over arter, som vi skal gøre en særlig indsats for at beskytte. Desuden er den røde glente på den internationale rødliste over truede arter. Vigtig som skraldemand i naturen Glenten rydder op i naturen ved at æde svækkede og døde dyr. Det gør den til en vigtig fugl i naturen. Men det gør den også meget sårbar over for bekæmpelse af rotter og mus med gift i naturen. Døde glenter har ofte gift i kroppen, viser undersøgelser fra Frankrig og England. Mange voksne glenter dør unaturligt før tid, formentlig er mange forgiftede. Går tilbage i Europa Foto: John Larsen Rød glente lever kun i Europa, hvor den er gået tilbage de seneste 100 år. Langt størsteparten af verdens bestand af rød glente holder til i Tyskland, Spanien og Frankrig. I de nordeuropæiske lande udvikler bestandene sig godt, men i Sydeuropa går de tilbage. I visse lokale områder er bestanden halveret i løbet af 10 år, mens den er gået frem i andre områder. Ifølge rapporter fra verdens største naturbeskyttelsesorganisation, BirdLife International, foregår målrettet jagt og forgiftning af glenten særligt i Spanien og Portugal, hvor de danske glenter overvintrer. Bekæmpelsen sker blandt andet i områder med intensiv kaninjagt. Her udlægger jægere forgiftede ådsler til glenterne eller skyder dem. Andre steder dør glenterne utilsigtet af at spise forgiftede mus i plantager og på vildtudsætningspladser. De fleste danske røde glenter trækker sydpå i septemberoktober for at overvintre i Sydeuropa. I begyndelsen af marts vender de tilbage til Danmark, hvor de opsøger deres gamle territorium fra året før. I de seneste år er flere glenter dog begyndt at overvintre i Danmark. Det er også set i Sydsverige, hvor over halvdelen af ynglefuglene bliver i Sverige om vinteren. 6 7
5 Unge glentepar forstyrres nemt De første år efter pardannelsen er den røde glente en uerfaren forælder, og der skal ikke meget til, før den opgiver at få unger. Den vigtigste årsag til mislykkede yngleforsøg er menneskers forstyrrelser. Særligt i begyndelsen af sæsonen er glenten meget følsom over for længerevarende forstyrrelser ved reden. Efter 3-4 år er parret blevet langt dygtigere og kan efterhånden sende flere og flere unger på vingerne i juli måned. Det giver mulighed for et langt og produktivt liv, da en glente i naturen kan blive 20 år gammel. Meget tyder også på, at de ældre glentepar ikke i samme grad lader sig forstyrre af rutinepræget markog skovarbejde. De røde glenter er meget trofaste, og et glentepar holder sammen, til den ene dør. De fleste par har i deres territorium flere reder, som de genbruger år efter år. Glenteunger i Gribskov. Foto: Per Ekberg Pedersen 8 9
6 Plads til mange flere ynglepar i Danmark Det er realistisk, at den danske bestand af rød glente kan vokse kraftigt og blive fordoblet over de kommende år. Danmark har de ideelle landskabstyper, og rød glente går frem i vores nabolande. Men glenten har brug for en fælles indsats fra jordejere, jordforvaltere og brugere af skovområder i Danmark. Læs de konkrete råd side 3. Foto: John Larsen Læs mere om den røde glente Det gør DOF for glenterne: Sikrer en god dialog mellem skovejere, landmænd og myndigheder Handlingsplan for rød glente i Danmark 2005, Miljøministeriet, Forslag til en forvaltningsplan for bevarelsen af rød glente i Danmark, Dansk Ornitologisk Forening, Kontakt Dansk Ornitologisk Forening (DOF) tlf , dof@dof.dk Rød glente artskoordinator, Kim Skelmose, DOF Østjylland Registrerer ynglende glenter i Danmark Oplyser om glentens leveforhold og behov Motiverer jordejere til at beskytte den frem for at bekæmpe den Sørger for at sikre rederne mod forstyrrelse, hvis det er nødvendigt Danmarks Fugle, Dansk Ornitologisk Forening, Foto: Per Hallum Dansk Ornitologisk Forening, 2014 Finansieret af VILLUM FONDEN gennem Projekt Fokuseret Fugleforvaltning. Tekst: Tine Stampe, Michael Borch Grell, Uffe Rasmussen Forsidefoto: Per Hallum Bagsidefoto: John Larsen Layout og produktion: Svanemærket tryksag - licens nr
7 Den røde glente vigtig at beskytte Få mere at vide om at beskytte den røde glente i denne folder. Er du lodsejer, kan du spille en afgørende rolle for Danmarks smukkeste skraldemand. Den røde glente er tilbage i Danmark efter at have været udryddet siden Vi har igen en naturlig bestand af den smukke røde glente i det moderne skov- og landbrug. Men der er stadig behov for at beskytte den. Den bliver stadig skudt og forgiftet i visse lande i Europa. Her kan du læse om den røde glentes vanskelige levevilkår, samt om den indsats ejere, forvaltere og brugere af skovområder kan yde for at sikre, at vi får en rigere natur med flere røde glenter i Danmark. Hjælp den røde glente i Danmark: Brug ikke musegifte i naturen Giv glenten fred ved ynglestedet Læs mere på 12 Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade København V tlf dof@dof.dk
Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark
Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet
Læs mereSkovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.
Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er
Læs mereDe store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark
De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden
Læs mereRød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt
Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereDet nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening
Det nye fugleatlas - følg med online Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening Fugleatlasset registrerer alle ynglefugle i hele Danmark Det nye fugleatlas (Atlas III) er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF)
Læs mereRød glentes ynglehabitat og udbredelse i Danmark
Rød glentes ynglehabitat og udbredelse i Danmark Analyse af rød glentes forekomst, habitatkrav og potentielle spredning som dansk ynglefugl Af Iben Hove Sørensen 1, Irina Levinsky 1 & Niklas Sundebo 2
Læs mereREGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus
2008-002 RØD GLENTE MILVUS MILVUS RED KITE - ROTMILAN REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus Nedenstående registreringsmode er anvendt af Rovfuglegruppen
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereFAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan
FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,
Læs mereHandlingsplan for rød glente i Danmark
Handlingsplan for rød glente i Danmark 2005 1 Forord Af miljøminister Connie Hedegaard Dansk Ornitologisk Forening og Miljøministeriet indgik i 2003 en aftale om en fælles indsats for en række truede fuglearter
Læs mereHegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.
Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereTrækfuglespillet. Introduktion
Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt
Læs mereAnden etape af trægangsti
Anden etape af trægangsti Etape 4 og 5 Der bliver nu taget hul på anden etape af trægangstien omkring Hulemosesøen. Trægangstien bliver bygget for at forbedre adgangsforholdene, så man fremover kan gå
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereRapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen
Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen I starten af 2009 blev en forbedret onlineversion af DOFbasen taget i brug. Der optræder nu følgende
Læs mereFugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
Læs mereFuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning
Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning Charlotte M. Moshøj, Thomas Vikstrøm, Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg. Dansk Ornitologisk
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereCenter for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm
Gavnø Gods adm@gavnoe.dk Center for Miljø og Natur Team Miljø Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 www.naestved.dk Dato 29-3-2016 Sagsnr. 01.05.15-P19-1-16 Afgørelse om forlængelse af
Læs mereTJEK DIN VIDEN! ELEFANT
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?
Læs mereTitel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A112 Version: 2 Oprettet: 20.02.2018
Læs mereKig efter det gule på de kinesiske skarver
Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at
Læs mereFlagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13
Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede
Læs mereHedehøg - en truet art som vi hjælper
Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger
Læs mereJeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.
Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt
Læs mereHegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.
Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når
Læs mereProjektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.
Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereStatistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013)
Ynglefugle-registreringer i DOFbasen et Columbusæg? De fleste fuglekiggere om ikke alle - er efterhånden godt bekendt med DOFbasen, som et unikt indsamlingsværktøj af data om forekomsten af de danske fugle.
Læs mereTrækfugle ved Næsby Strand
Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereSammenfattende redegørelse
Sammenfattende redegørelse Vindmølleprojekt ved Thorsminde vest for Låsby I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, 9, stk. 2, skal der i forbindelse med den endelige vedtagelse af planer,
Læs mereTitel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereAtlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse
Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Læs mere50 år med Citizen Science Does size matter?
Does size matter? Dansk Ornitologisk Forening: Mark Desholm, Irina Levinsky, Thomas Vikstrøm, Iben Hove Sørensen, Timme Nyegaard, Michael Fink Jørgensen, Thomas Lehmberg, Nathia Brandtberg, Theo Askov,
Læs mereHavørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015
Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015 For 6. år i træk er er en ny generation af havørne fløjet fra reden i Det Midtjyske Søhøjland. Gammel havørn
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart
Læs mereVindmøller ved Sparresholm. er en rigtig dårlig idé
Vindmøller ved Sparresholm er en rigtig dårlig idé Sparresholmgruppen Borgermøde 19/6 2018 1 Vindmøller slår flagermus ihjel og det er ulovligt! Flagermus må ikke slås ihjel er fredet, også på individniveau
Læs mereFLAGERMUS. Lavet af Albert F-N
1 FLAGERMUS Lavet af Albert F-N 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en flagermus Side 3 Arter Side 4 Unger og formering Side 6 Ekkolokalisering Side 7 Fjender og trusler Side 8 Vidste du at Side 10 Ordforråd
Læs mereVil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011
Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt
Læs mereKFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Læs mereRovfuglegruppens årsmøde på Fangel Kro 3. november 2018
Rovfuglegruppens årsmøde på Fangel Kro 3. november 2018 Deltagere: Søren Andersen, Niels Peter Andreasen; Johannes Bang, Liva Bonnesen, Flemming Broksø, Dorthe Colditz, Per Ekberg, Luise Ekberg, Holger
Læs mereGRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018
GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 18 Natura -område nr. 133 Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov Figur 1 Rivaliserende sortspætter. Foto Per Ekberg Indholdsfortegnelse Gribskovområdet... 3 Indledning...
Læs mereKronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare
TALEPAPIR Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare Kære alle sammen. --- Det talte ord gælder --- Man siger jo, at en god jæger er en tålmodig jæger. Og den egenskab må have været helt afgørende for
Læs mereStatus og tiltag for fuglenes diversitet
Status og tiltag for fuglenes diversitet COWI - biodiversitetsseminar 24. april 2009 Henning Heldbjerg, Dansk Ornitologisk Forening Status og tiltag for fuglenes diversitet DOF s fugleovervågning Viden
Læs mereNaturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009
09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt Folketingets Miljøudvalg Christiansborg 1240 København K Pesticider og Genteknologi J.nr. 001-12649 17. marts 2015 Folketingets
Læs mereIntroduktion. Med venlig hilsen
Introduktion Dansk Ornitologisk Forening har sat sig ambitiøse mål for de kommende fire år. Vi tror fuldt og fast på, at vi kan gøre foreningen stærkere og arbejde endnu bedre, når vi sætter mål for fremtiden
Læs mereÅrsrapport for Projekt Ørn 2006
Årsrapport for Projekt Ørn 2006 Datablad Titel: Årsrapport for Projekt Ørn 2006 Redaktion: Erik Ehmsen og Lennart Pedersen. Udgivelsestidspunkt: December 2006. Bedes citeret: Ehmsen, E & L. Pedersen (2006):
Læs mereData for svaler og mursejler
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget
Læs mereForslag til en forvaltningsplan for bevarelsen af rød glente Milvus milvus i Danmark
DANSK ORNITOLOGISK FORENINGS PROJEKT TRUEDE OG SJÆLDNE YNGLEFUGLE Forslag til en forvaltningsplan for bevarelsen af rød glente Milvus milvus i Danmark af Michael Borch Grell DANSK ORNITOLOGISK FORENING
Læs mereAfgørelse i sagen om indskrænkning af offentlighedens adgang i Iskælderskoven i Fuglebjerg Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. juni 2006 J.nr.: 03-133/300-0009 LTP Afgørelse i sagen om
Læs mereRedetræer og forstyrrelse af fugle
NOTAT 14. juli 2016 KAH Redetræer og forstyrrelse af fugle Indholdsfortegnelse Introduktion... 1 Formålet med reguleringen... 2 Reder og æg... 2 Redetræer... 3 Forstyrrelse af fugle med skadelig virkning
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland
09-020 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland Af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereTænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande
Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken
Læs mereLærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk
Lærkepletter Sanglærken synger i lærkepletterne 2013 vfl.dk Foto: Lars Holm Hansen, DOF Vestjylland. Lærkepletter midt i marken. Titel: Lærkepletter Forfatter: Cammi Aalund Karlslund Udgave: 1. udgave,
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereProjekt Ørn. Årsrapport 2011. DOF rapport 9
Projekt Ørn Årsrapport 11 DOF rapport 9 1 Projekt Ørn Årsrapport 11 Datablad Titel: Projekt Ørn Årsrapport 11 Redaktion: Lennart Pedersen, Erik Ehmsen og Timme Nyegaard Udgivelsestidspunkt: Februar 12
Læs mereAtlas III. Vejledning til feltundersøgelserne. Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015
Atlas III Vejledning til feltundersøgelserne Fotograf: Ulrik Bruun Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015 Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade 140 1620 København V Tlf. 33 28
Læs mereHjortevildtgruppe Vestjylland (HGV)
Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Forvaltning af kronvildt ønsker til regionale jagttider gældende fra jagtsæson 2017/18. (se vejledning) 1. Hjorte større end spidshjort 16. oktober til 31. december
Læs mereDOFbasen fylder 10 år
15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,
Læs mereUdarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereGrøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis
Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,
Læs mereLærkefalken i Århus amt Historisk baggrund
Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe
Læs mereBilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode
Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.
Læs mereUdpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle
Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle Heidi M. Thomsen, Jørn Dyhrberg Larsen og Klaus Dichmann Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, Perleugle i kasse. Foto: Johanna M. Hartmann
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereI dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med
Velkommen i en trækfugls liv! I dag klækkede du som vadefugl af et æg oppe i Arktis. For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med 10 energipoint. Når du spiser vinder du energipoint.
Læs mereForslag til forvaltningen af Hammer Bakker
Aalborg D.12/14/2018 Kære Svend Klitgaard Lassen Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker Overordnet vision Hammer Bakker udvikles til et dynamisk og vildt naturområde af national betydning for dansk
Læs mereAppendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune
Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø
Læs mereHavørnen i Danmark. Dansk Ornitologisk Forening
Havørnen i Danmark - En analyse af danske havørnes habitatkrav, bestandsudvikling samt mulige fremtidige bestandsstørrelse af Michael Stabell Dansk Ornitologisk Forening Datablad Titel: Forfatter: Udgiver:
Læs merePlan for reduktion af gener fra måger i Bogense
Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense Forfatter: Jakob Martin Pedersen Oprettet den 7. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-6063 Sags nr. 480-2016-350 Indhold Indledning... 2 Baggrund... 2 Regler...
Læs mereLærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved.
Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann En dag sidst i juli 2005 kom en af os (JT) lidt tilfældigt til at kigge på en falk som sad i en elmast et
Læs mereAt blade en buk. Brunsten. Lydene man bruger
At blade en buk Før i tiden kaldtes det at blade en buk, når man frembragte lyde via et græsstrå (eller blad), som kunne lokke bukken til jægeren. Man tog et græsstrå eller blad, og anbragte det mellem
Læs mereDOF rapport 4. Projekt Ørn Årsrapport 2008
DOF rapport 4 Projekt Ørn Årsrapport 2008 Projekt Ørn Årsrapport 2008 Datablad Titel: Projekt Ørn Årsrapport 2008 Redaktion: Erik Ehmsen og Lennart Pedersen Udgivelsestidspunkt: Maj 2009 Bedes citeret:
Læs mereHandlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015
Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereFugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige
Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Jonna Odgaard, journalist og bestyrelsesmedlem i Fugleværnsfonden Uden arbejdsgrupperne går det ikke. Det er Fugleværnsfondens bestyrelse meget bevidst om.
Læs mereMåger. i Vesthimmerlands Kommune
Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-
Læs mereYnglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Læs mereDer bør opsættes flere redekasser til perleugle i fondens del af skoven, herunder også i de sydlige og vestlige dele af skoven.
løvtræer, samt nåletræer i en zone på ca. 50-80 m parallelt med diget bør bevares uændret, som den er. Ellesumpen i vestkanten af delområde 1 og ud mod Mølledybet bør bevares urørt, som den er. Nåleskoven.
Læs mere4. december 2009 Til Signe Skibstrup Blach / Naturklagenævnet Som annonceret i Dansk Ornitologisk Forenings klage vedr. Tøndermarsken fra 16. oktober
4. december 2009 Til Signe Skibstrup Blach / Naturklagenævnet Som annonceret i Dansk Ornitologisk Forenings klage vedr. Tøndermarsken fra 16. oktober 2009, sender vi jer hermed yderligere bemærkninger
Læs mereTitel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl
Titel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A133 Version: 2
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mereLUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.
Lus LUS Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest
Læs mere