Den røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3"

Transkript

1 DOF er en medlemsorganisation med medlemmer fordelt i 13 lokalafdelinger. Som medlem bliver du automatisk tilknyttet en lokalafdeling, hvor du har stemmeret, og hvis aktiviteter du kan indgå i. DOFs medlemmer modtager fire gange om året DOF s store medlemsblad Fugle og Natur. Herudover kan du modtage det feltornitologiske magasin Fugle i Felten og DOF s videnskabelige tidsskrift. Du kan også tilmelde dig DOFcall. Du kan melde dig ind via hjemmesiden eller via et giroindbetalingskort, som du får ved at ringe på tlf Fuglene kender ingen grænser. Derfor er DOF partner i BirdLife International, hvor 120 lande arbejder sammen om en fælles indsats for natur og fugleliv. DOF, 2005 Forsidefoto: Kernebider, Jan Skriver Layout: Montagebureauet Tryk: SvendborgTryk Jordejer? Du er vigtig Oplev fuglene for rød glente læs side 3 i naturen Den røde glente Danmarks smukkeste skraldemand Læs mere på Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade København V tlf dof@dof.dk 1

2 Den røde glente rød krop og kløftet hale Sådan hjælper du rød glente - Ejer du jord? Du spiller en vigtig rolle! Den røde glente er en fascinerende og attraktiv fugl at have boende på sin jord. Det er ekstra vigtigt for rød glente, at du som lodsejer ser fuglen som en gevinst for din jord og for Danmarks natur, frem for måske at bekæmpe den. Du kan let hjælpe rovfuglen. Du kan typisk se den eminente flyver og elegante rovfugl med den smukke, kløftede hale, når den glider søgende hen over landskabet med sin røde krop, der yder minimal luftmodstand. Når den opdager noget på jorden dødt eller levende stopper den brat op i luften, dykker ned og snapper føden, hvorefter den stiger sikkert igen. Foto: Per Bækgaard 2 råd, der beskytter rød glente: Brug ikke gift i naturen Glenten æder gerne svækkede og døde dyr, og det gør den særligt sårbar over for ophobning af gift fra for eksempel bekæmpelse af mus og rotter. Sørg for fred ved dens rede Glenten forlader hurtigt et ynglested, hvis mennesker forstyrrer den nær reden. Det kan for eksempel være skovningsarbejde i yngletiden eller anden larm fra mennesker i nærheden af reden. 8 ting du kan gøre for glenten på din jord: Begræns forstyrrelser i marts, april, maj og juni Undlad at bruge muse- og rottegift uden for bygninger og tekniske anlæg Respekter forbuddet mod parathion, carbofuran og andre farlige giftstoffer Begræns brændesankning og opskæring nær redestedet Undlad bukkejagt fra skydetårne eller lignende standpladser nær redestedet Gå i dialog med lokale repræsentanter for DOF om frivillig beskyttelse af redestederne Indsaml døde glenter til DOF og myndighederne. Brug altid handsker på grund af fare for forgiftning Indrapporter nye ynglepar til DOF DOF håber på din gode vilje til at bruge rådene til gavn for den røde glente. Foto: John Larsen 2 3

3 Antal sikre par 120 Plads til mindst dobbelt så mange ynglepar i Danmark Antal par Antallet af rød glente, der yngler i Danmark, kan fordobles inden for de kommende år. Det vurderer en analyse fra DOF s Projekt Fokuseret Fugleforvaltning. Analysen bekræfter, at rød glente foretrækker at yngle i områder med varieret landskab. Området skal rumme agerland og løv- eller blandet skov, lige som det gerne må være bakket. Glenten undgår derimod tæt bebyggede områder. På kortet her fremgår det, hvor landskabet, ifølge analysen, er mest attraktivt for rød glente, så den med tiden kan slå sig ned for at yngle. Jo mørkere, et område er, jo mere interessant er det for glenten. Prikkerne viser, hvor glenten har haft rede et eller flere år i perioden Udryddet og vendt tilbage Antal ynglepar af rød glente Sikre og sandsynlige Kilde: Truede og sjældne ynglefugle i Danmark , DOFT 108: 1, 2014 og Fokuseret Fugleforvaltning Der er altså mange steder i landet, hvor landskabet er så attraktivt for glenten, at det kan trække nye ynglepar til. Siden 1970 er den røde glente langsomt vendt tilbage til Danmark efter at have været udryddet helt siden Siden 1998 er antallet af ynglepar i Danmark vokset fra 21 til 108 i 2014 Fra 2007 til 2014 er antallet af ynglepar fordoblet Det danske landskab egner sig perfekt til den smukke rovfugl med den kløftede hale. Fuglen trives i det åbne og mosaikagtige landskab med en stor variation af forskellige afgrøder, husdyrhold og småskove. Glenten bruger de åbne områder til at finde sin føde i. Den har en varieret kost, men er især kendt som Kortet viser de landskabstyper, som er attraktive for rød glente. Jo mørkere, jo bedre for fuglen. De blå prikker er registrerede ynglepar. Kilde: Fokuseret Fugleforvaltning specialist i at finde og fortære ådsler. Glenten jager også padder, krybdyr, mus, rotter, hareunger, småfugle, kragefugle og måger. I 1800-tallet var rovfuglen en almindelig dansk ynglefugl. Den holdt sig ofte tæt til mennesker, hvor den levede af småvildt og ådsler, som den fandt på møddingerne, affaldssteder og lignende. Men skytter, jægere og landmænd anså glenten for at være et skadedyr og bekæmpede den. Foto: Nils Bidstrup Mortensen Flest glentepar yngler i Østjylland, efterfulgt af Sydøstjylland og Nordjylland. Færre yngler på Fyn, Vestsjælland og i Nordsjælland Danmark forventes i fremtiden at huse en større andel af Europas røde glenter, fordi klimaforandringer reducerer og flytter dens udbredelsesområde mere mod nordøst 4 5

4 Skudt og forgiftet i Danmark For ikke så længe siden blev den røde glente beskudt og forgiftet i Danmark. Det skete endda, selv om den er totalfredet i Danmark, ligesom alle rovfugle. De seneste tilfælde af forgiftning af rød glente med carbofuran var i 2012, så måske er der håb om, at forgiftning endelig er stoppet. Danmark har en særlig forpligtelse til at beskytte glenten, fordi den står på EU-fuglebeskyttelsesdirektivet over arter, som vi skal gøre en særlig indsats for at beskytte. Desuden er den røde glente på den internationale rødliste over truede arter. Vigtig som skraldemand i naturen Glenten rydder op i naturen ved at æde svækkede og døde dyr. Det gør den til en vigtig fugl i naturen. Men det gør den også meget sårbar over for bekæmpelse af rotter og mus med gift i naturen. Døde glenter har ofte gift i kroppen, viser undersøgelser fra Frankrig og England. Mange voksne glenter dør unaturligt før tid, formentlig er mange forgiftede. Går tilbage i Europa Foto: John Larsen Rød glente lever kun i Europa, hvor den er gået tilbage de seneste 100 år. Langt størsteparten af verdens bestand af rød glente holder til i Tyskland, Spanien og Frankrig. I de nordeuropæiske lande udvikler bestandene sig godt, men i Sydeuropa går de tilbage. I visse lokale områder er bestanden halveret i løbet af 10 år, mens den er gået frem i andre områder. Ifølge rapporter fra verdens største naturbeskyttelsesorganisation, BirdLife International, foregår målrettet jagt og forgiftning af glenten særligt i Spanien og Portugal, hvor de danske glenter overvintrer. Bekæmpelsen sker blandt andet i områder med intensiv kaninjagt. Her udlægger jægere forgiftede ådsler til glenterne eller skyder dem. Andre steder dør glenterne utilsigtet af at spise forgiftede mus i plantager og på vildtudsætningspladser. De fleste danske røde glenter trækker sydpå i septemberoktober for at overvintre i Sydeuropa. I begyndelsen af marts vender de tilbage til Danmark, hvor de opsøger deres gamle territorium fra året før. I de seneste år er flere glenter dog begyndt at overvintre i Danmark. Det er også set i Sydsverige, hvor over halvdelen af ynglefuglene bliver i Sverige om vinteren. 6 7

5 Unge glentepar forstyrres nemt De første år efter pardannelsen er den røde glente en uerfaren forælder, og der skal ikke meget til, før den opgiver at få unger. Den vigtigste årsag til mislykkede yngleforsøg er menneskers forstyrrelser. Særligt i begyndelsen af sæsonen er glenten meget følsom over for længerevarende forstyrrelser ved reden. Efter 3-4 år er parret blevet langt dygtigere og kan efterhånden sende flere og flere unger på vingerne i juli måned. Det giver mulighed for et langt og produktivt liv, da en glente i naturen kan blive 20 år gammel. Meget tyder også på, at de ældre glentepar ikke i samme grad lader sig forstyrre af rutinepræget markog skovarbejde. De røde glenter er meget trofaste, og et glentepar holder sammen, til den ene dør. De fleste par har i deres territorium flere reder, som de genbruger år efter år. Glenteunger i Gribskov. Foto: Per Ekberg Pedersen 8 9

6 Plads til mange flere ynglepar i Danmark Det er realistisk, at den danske bestand af rød glente kan vokse kraftigt og blive fordoblet over de kommende år. Danmark har de ideelle landskabstyper, og rød glente går frem i vores nabolande. Men glenten har brug for en fælles indsats fra jordejere, jordforvaltere og brugere af skovområder i Danmark. Læs de konkrete råd side 3. Foto: John Larsen Læs mere om den røde glente Det gør DOF for glenterne: Sikrer en god dialog mellem skovejere, landmænd og myndigheder Handlingsplan for rød glente i Danmark 2005, Miljøministeriet, Forslag til en forvaltningsplan for bevarelsen af rød glente i Danmark, Dansk Ornitologisk Forening, Kontakt Dansk Ornitologisk Forening (DOF) tlf , dof@dof.dk Rød glente artskoordinator, Kim Skelmose, DOF Østjylland Registrerer ynglende glenter i Danmark Oplyser om glentens leveforhold og behov Motiverer jordejere til at beskytte den frem for at bekæmpe den Sørger for at sikre rederne mod forstyrrelse, hvis det er nødvendigt Danmarks Fugle, Dansk Ornitologisk Forening, Foto: Per Hallum Dansk Ornitologisk Forening, 2014 Finansieret af VILLUM FONDEN gennem Projekt Fokuseret Fugleforvaltning. Tekst: Tine Stampe, Michael Borch Grell, Uffe Rasmussen Forsidefoto: Per Hallum Bagsidefoto: John Larsen Layout og produktion: Svanemærket tryksag - licens nr

7 Den røde glente vigtig at beskytte Få mere at vide om at beskytte den røde glente i denne folder. Er du lodsejer, kan du spille en afgørende rolle for Danmarks smukkeste skraldemand. Den røde glente er tilbage i Danmark efter at have været udryddet siden Vi har igen en naturlig bestand af den smukke røde glente i det moderne skov- og landbrug. Men der er stadig behov for at beskytte den. Den bliver stadig skudt og forgiftet i visse lande i Europa. Her kan du læse om den røde glentes vanskelige levevilkår, samt om den indsats ejere, forvaltere og brugere af skovområder kan yde for at sikre, at vi får en rigere natur med flere røde glenter i Danmark. Hjælp den røde glente i Danmark: Brug ikke musegifte i naturen Giv glenten fred ved ynglestedet Læs mere på 12 Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade København V tlf dof@dof.dk

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Det nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening

Det nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening Det nye fugleatlas - følg med online Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening Fugleatlasset registrerer alle ynglefugle i hele Danmark Det nye fugleatlas (Atlas III) er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF)

Læs mere

Rød glentes ynglehabitat og udbredelse i Danmark

Rød glentes ynglehabitat og udbredelse i Danmark Rød glentes ynglehabitat og udbredelse i Danmark Analyse af rød glentes forekomst, habitatkrav og potentielle spredning som dansk ynglefugl Af Iben Hove Sørensen 1, Irina Levinsky 1 & Niklas Sundebo 2

Læs mere

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus 2008-002 RØD GLENTE MILVUS MILVUS RED KITE - ROTMILAN REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus Nedenstående registreringsmode er anvendt af Rovfuglegruppen

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

Handlingsplan for rød glente i Danmark

Handlingsplan for rød glente i Danmark Handlingsplan for rød glente i Danmark 2005 1 Forord Af miljøminister Connie Hedegaard Dansk Ornitologisk Forening og Miljøministeriet indgik i 2003 en aftale om en fælles indsats for en række truede fuglearter

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Anden etape af trægangsti

Anden etape af trægangsti Anden etape af trægangsti Etape 4 og 5 Der bliver nu taget hul på anden etape af trægangstien omkring Hulemosesøen. Trægangstien bliver bygget for at forbedre adgangsforholdene, så man fremover kan gå

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen

Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen I starten af 2009 blev en forbedret onlineversion af DOFbasen taget i brug. Der optræder nu følgende

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning

Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning Charlotte M. Moshøj, Thomas Vikstrøm, Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg. Dansk Ornitologisk

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm Gavnø Gods adm@gavnoe.dk Center for Miljø og Natur Team Miljø Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 www.naestved.dk Dato 29-3-2016 Sagsnr. 01.05.15-P19-1-16 Afgørelse om forlængelse af

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl

Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A112 Version: 2 Oprettet: 20.02.2018

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Hedehøg - en truet art som vi hjælper

Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013)

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013) Ynglefugle-registreringer i DOFbasen et Columbusæg? De fleste fuglekiggere om ikke alle - er efterhånden godt bekendt med DOFbasen, som et unikt indsamlingsværktøj af data om forekomsten af de danske fugle.

Læs mere

Trækfugle ved Næsby Strand

Trækfugle ved Næsby Strand Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse Vindmølleprojekt ved Thorsminde vest for Låsby I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, 9, stk. 2, skal der i forbindelse med den endelige vedtagelse af planer,

Læs mere

Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl

Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018

Læs mere

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne. DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

50 år med Citizen Science Does size matter?

50 år med Citizen Science Does size matter? Does size matter? Dansk Ornitologisk Forening: Mark Desholm, Irina Levinsky, Thomas Vikstrøm, Iben Hove Sørensen, Timme Nyegaard, Michael Fink Jørgensen, Thomas Lehmberg, Nathia Brandtberg, Theo Askov,

Læs mere

Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015

Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015 Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015 For 6. år i træk er er en ny generation af havørne fløjet fra reden i Det Midtjyske Søhøjland. Gammel havørn

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Vindmøller ved Sparresholm. er en rigtig dårlig idé

Vindmøller ved Sparresholm. er en rigtig dårlig idé Vindmøller ved Sparresholm er en rigtig dårlig idé Sparresholmgruppen Borgermøde 19/6 2018 1 Vindmøller slår flagermus ihjel og det er ulovligt! Flagermus må ikke slås ihjel er fredet, også på individniveau

Læs mere

FLAGERMUS. Lavet af Albert F-N

FLAGERMUS. Lavet af Albert F-N 1 FLAGERMUS Lavet af Albert F-N 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en flagermus Side 3 Arter Side 4 Unger og formering Side 6 Ekkolokalisering Side 7 Fjender og trusler Side 8 Vidste du at Side 10 Ordforråd

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Rovfuglegruppens årsmøde på Fangel Kro 3. november 2018

Rovfuglegruppens årsmøde på Fangel Kro 3. november 2018 Rovfuglegruppens årsmøde på Fangel Kro 3. november 2018 Deltagere: Søren Andersen, Niels Peter Andreasen; Johannes Bang, Liva Bonnesen, Flemming Broksø, Dorthe Colditz, Per Ekberg, Luise Ekberg, Holger

Læs mere

GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018

GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018 GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 18 Natura -område nr. 133 Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov Figur 1 Rivaliserende sortspætter. Foto Per Ekberg Indholdsfortegnelse Gribskovområdet... 3 Indledning...

Læs mere

Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare

Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare TALEPAPIR Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare Kære alle sammen. --- Det talte ord gælder --- Man siger jo, at en god jæger er en tålmodig jæger. Og den egenskab må have været helt afgørende for

Læs mere

Status og tiltag for fuglenes diversitet

Status og tiltag for fuglenes diversitet Status og tiltag for fuglenes diversitet COWI - biodiversitetsseminar 24. april 2009 Henning Heldbjerg, Dansk Ornitologisk Forening Status og tiltag for fuglenes diversitet DOF s fugleovervågning Viden

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt Folketingets Miljøudvalg Christiansborg 1240 København K Pesticider og Genteknologi J.nr. 001-12649 17. marts 2015 Folketingets

Læs mere

Introduktion. Med venlig hilsen

Introduktion. Med venlig hilsen Introduktion Dansk Ornitologisk Forening har sat sig ambitiøse mål for de kommende fire år. Vi tror fuldt og fast på, at vi kan gøre foreningen stærkere og arbejde endnu bedre, når vi sætter mål for fremtiden

Læs mere

Årsrapport for Projekt Ørn 2006

Årsrapport for Projekt Ørn 2006 Årsrapport for Projekt Ørn 2006 Datablad Titel: Årsrapport for Projekt Ørn 2006 Redaktion: Erik Ehmsen og Lennart Pedersen. Udgivelsestidspunkt: December 2006. Bedes citeret: Ehmsen, E & L. Pedersen (2006):

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Forslag til en forvaltningsplan for bevarelsen af rød glente Milvus milvus i Danmark

Forslag til en forvaltningsplan for bevarelsen af rød glente Milvus milvus i Danmark DANSK ORNITOLOGISK FORENINGS PROJEKT TRUEDE OG SJÆLDNE YNGLEFUGLE Forslag til en forvaltningsplan for bevarelsen af rød glente Milvus milvus i Danmark af Michael Borch Grell DANSK ORNITOLOGISK FORENING

Læs mere

Afgørelse i sagen om indskrænkning af offentlighedens adgang i Iskælderskoven i Fuglebjerg Kommune

Afgørelse i sagen om indskrænkning af offentlighedens adgang i Iskælderskoven i Fuglebjerg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. juni 2006 J.nr.: 03-133/300-0009 LTP Afgørelse i sagen om

Læs mere

Redetræer og forstyrrelse af fugle

Redetræer og forstyrrelse af fugle NOTAT 14. juli 2016 KAH Redetræer og forstyrrelse af fugle Indholdsfortegnelse Introduktion... 1 Formålet med reguleringen... 2 Reder og æg... 2 Redetræer... 3 Forstyrrelse af fugle med skadelig virkning

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland 09-020 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland Af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

Lærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk

Lærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk Lærkepletter Sanglærken synger i lærkepletterne 2013 vfl.dk Foto: Lars Holm Hansen, DOF Vestjylland. Lærkepletter midt i marken. Titel: Lærkepletter Forfatter: Cammi Aalund Karlslund Udgave: 1. udgave,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Projekt Ørn. Årsrapport 2011. DOF rapport 9

Projekt Ørn. Årsrapport 2011. DOF rapport 9 Projekt Ørn Årsrapport 11 DOF rapport 9 1 Projekt Ørn Årsrapport 11 Datablad Titel: Projekt Ørn Årsrapport 11 Redaktion: Lennart Pedersen, Erik Ehmsen og Timme Nyegaard Udgivelsestidspunkt: Februar 12

Læs mere

Atlas III. Vejledning til feltundersøgelserne. Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015

Atlas III. Vejledning til feltundersøgelserne. Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015 Atlas III Vejledning til feltundersøgelserne Fotograf: Ulrik Bruun Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015 Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade 140 1620 København V Tlf. 33 28

Læs mere

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV)

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Forvaltning af kronvildt ønsker til regionale jagttider gældende fra jagtsæson 2017/18. (se vejledning) 1. Hjorte større end spidshjort 16. oktober til 31. december

Læs mere

DOFbasen fylder 10 år

DOFbasen fylder 10 år 15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.

Læs mere

Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle

Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle Heidi M. Thomsen, Jørn Dyhrberg Larsen og Klaus Dichmann Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, Perleugle i kasse. Foto: Johanna M. Hartmann

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med Velkommen i en trækfugls liv! I dag klækkede du som vadefugl af et æg oppe i Arktis. For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med 10 energipoint. Når du spiser vinder du energipoint.

Læs mere

Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker

Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker Aalborg D.12/14/2018 Kære Svend Klitgaard Lassen Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker Overordnet vision Hammer Bakker udvikles til et dynamisk og vildt naturområde af national betydning for dansk

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Havørnen i Danmark. Dansk Ornitologisk Forening

Havørnen i Danmark. Dansk Ornitologisk Forening Havørnen i Danmark - En analyse af danske havørnes habitatkrav, bestandsudvikling samt mulige fremtidige bestandsstørrelse af Michael Stabell Dansk Ornitologisk Forening Datablad Titel: Forfatter: Udgiver:

Læs mere

Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense

Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense Forfatter: Jakob Martin Pedersen Oprettet den 7. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-6063 Sags nr. 480-2016-350 Indhold Indledning... 2 Baggrund... 2 Regler...

Læs mere

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved.

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann En dag sidst i juli 2005 kom en af os (JT) lidt tilfældigt til at kigge på en falk som sad i en elmast et

Læs mere

At blade en buk. Brunsten. Lydene man bruger

At blade en buk. Brunsten. Lydene man bruger At blade en buk Før i tiden kaldtes det at blade en buk, når man frembragte lyde via et græsstrå (eller blad), som kunne lokke bukken til jægeren. Man tog et græsstrå eller blad, og anbragte det mellem

Læs mere

DOF rapport 4. Projekt Ørn Årsrapport 2008

DOF rapport 4. Projekt Ørn Årsrapport 2008 DOF rapport 4 Projekt Ørn Årsrapport 2008 Projekt Ørn Årsrapport 2008 Datablad Titel: Projekt Ørn Årsrapport 2008 Redaktion: Erik Ehmsen og Lennart Pedersen Udgivelsestidspunkt: Maj 2009 Bedes citeret:

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Jonna Odgaard, journalist og bestyrelsesmedlem i Fugleværnsfonden Uden arbejdsgrupperne går det ikke. Det er Fugleværnsfondens bestyrelse meget bevidst om.

Læs mere

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

Måger. i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Der bør opsættes flere redekasser til perleugle i fondens del af skoven, herunder også i de sydlige og vestlige dele af skoven.

Der bør opsættes flere redekasser til perleugle i fondens del af skoven, herunder også i de sydlige og vestlige dele af skoven. løvtræer, samt nåletræer i en zone på ca. 50-80 m parallelt med diget bør bevares uændret, som den er. Ellesumpen i vestkanten af delområde 1 og ud mod Mølledybet bør bevares urørt, som den er. Nåleskoven.

Læs mere

4. december 2009 Til Signe Skibstrup Blach / Naturklagenævnet Som annonceret i Dansk Ornitologisk Forenings klage vedr. Tøndermarsken fra 16. oktober

4. december 2009 Til Signe Skibstrup Blach / Naturklagenævnet Som annonceret i Dansk Ornitologisk Forenings klage vedr. Tøndermarsken fra 16. oktober 4. december 2009 Til Signe Skibstrup Blach / Naturklagenævnet Som annonceret i Dansk Ornitologisk Forenings klage vedr. Tøndermarsken fra 16. oktober 2009, sender vi jer hermed yderligere bemærkninger

Læs mere

Titel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl

Titel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl Titel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A133 Version: 2

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo. Lus LUS Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest

Læs mere