Grundvandsredegørelse og redegørelse om erhvervsudvikling i Lejre Kommune set i forhold til grundvandsressourcen. Tillæg til Kommuneplan 2017

Transkript

1 Grundvandsredegørelse og redegørelse om erhvervsudvikling i Lejre Kommune set i forhold til grundvandsressourcen Tillæg til Kommuneplan 2017

2 Indledning og baggrund Kommunerne skal sikre, at der ikke ved by- og erhvervsudvikling inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, bliver fare for forurening af grundvandet. Tidligere har dette været sikret af retningslinje 40 og 41 i vandplanen. Vandplanen er i juli 2016 blevet efterfulgt af en Vandområdeplan, og heri er indholdet fra retningslinjerne 40 og 41 ikke beskrevet. Den 1. januar 2017 trådte en bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse i kraft. Bekendtgørelsen stiller krav til kommunerne om at sikre OSD-områderne mod forurening fra industriområder/industrivirksomheder. Der er i tilknytning til bekendtgørelsen udarbejdet en vejledning om krav til kommuneplanlægningen inden for OSDområder. I Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 er det et krav til kommuneplanen, at OSD som hovedregel skal friholdes for byvækst og ændringer i arealanvendelsen til mere grundvandsbelastende aktiviteter. Kommunen skal som udgangspunkt friholde OSD for udlæg til erhvervsformål, der kan medføre en fare forurening af grundvandet. Det kan fraviges, hvis det er godtgjort, at der er en særlig begrundelse for placering af erhvervene og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges. Inden for OSD kan der være udlagt særlige beskyttelseszoner som BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) og nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). I denne redegørelse beskrives grundvandets kvalitet, kvantitet, beskyttelse og udnyttelse i Lejre Kommune. I forhold til den nye kommuneplan 2017 er der udført en vurdering af de erhvervsarealer, der er nyudlæg i planen. Grundvandsressourcen og geologien Områderne med særlige drikkevandsinteresser (OSD)i Lejre Kommune er vist i Figur 1. Ca. 80% af kommunens areal er i denne kategori. Grundvandsressourcen og dens beskyttelse er beskrevet via den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning, der siden kommunalreformen er udført af Naturstyrelsen og som blev afsluttet i december Side 2 af 26

3 Figur 1. Områder med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsområder i Lejre Kommune. Indvindingsoplande til eksisterende almene vandforsyningsanlæg er indtegnet. Side 3 af 26

4 For dele af Lejre Kommune er kortlægningen ikke udført i den sidste og afsluttende fase. Lejre Nord kortlægningen, der også dækker en del af Roskilde Kommune, blev afsluttet i 2012 og kortlægningen af Borrevejle-området blev afsluttet i 2001 af Roskilde Amt. Se Figur 2. Figur 2. Kortlægningsområderne, der dækker Lejre Kommune. Områderne Borrevejle og Lejre Nord ligger i OSD-området mellem Lejre Vest og Roskilde. Lejre Kommune har derfor ligesom Roskilde Kommune anmodet Naturstyrelsen om at opdatere de to gamle kortlægninger, så åbenlyse faglige konflikter mellem kortlægningernes resultater kan fjernes og det faglige basismateriale være på samme stade. Naturstyrelsen forventer at være færdige med opdateringen ved udgangen af I forbindelse med Naturstyrelsens kortlægning er den nationale grundvandsmodel for Sjælland blevet udbygget og kalibreret. På Figur 1 er indtegnet de indvindingsoplande, der er beregnet via modellen og som er knyttet til de enkelte almene vandværker i Lejre Kommune. Et indvindingsopland til et vandværk (eller til en eller flere boringer) er det område, Side 4 af 26

5 hvor grundvandet strømmer til boringen, projiceret op på jordoverfladen. Størrelsen af oplandet er afhængigt af, hvor meget vand, der indvindes og af geologien i området. Indvindingsoplandene er videreført i nogle af de figurer, der senere beskriver ressourcens beskyttelse og sårbarhed. De nitratfølsomme områder er også indtegnet på Figur 1. I Figur 3 er vist et skematisk øst vestgående snit gennem Lejre Kommune på højde med Lejre. Figur 3. Øst-vestgående snit gennem Lejre Kommune. Over de prækvartære lag (Danienkalk, Grønsandskalk og Kerteminde mergel) aflejret for ca. 60 mio. år siden, følger vekslende lag af moræneler og sandaflejringer. Morænen er afsat af isen og sand-og grusaflejringerne af vandet, der er kommet i tilknytning til isen og dens smeltning. Det er unge aflejringer, intet over år. Den mest dominerende sandformation (Sand 2) er Hedelandsformationen mod øst og som fortsætter mod vest i Torkilstrupformationen. Generelt er landskabet i Lejre Kommune gennemskåret af nogle dybe nord- sydgående dale, der sikkert skyldes is og vands erosion i svaghedszoner i kalken (f.eks. ved forkastninger). Der er dog også nogle østvestgående dale, der sjælendt er så dybe og markante. Undtaget derfra er dog Søndersødalen, der ligger i den nordligste del af kommunen nord for Ejby og Kirke Hyllinge. Der er en markant dal i undergrunden, som er fyldt ud med hovedsageligt sand- og grusaflejringer, og som derfor ikke fornemmes, når man kommer gennem landskabet. Et nord-syd gående snit igennem den vestlige del af Lejre Kommune er vist i Figur 4. Side 5 af 26

6 Figur 4. Geologisk profil fra Kirke Såby i sydvest til Gershøj i nordnordøst. Hovedparten af vandindvindingen i Lejre Kommune sker fra kalklag, hovedsageligt fra Grønsandskalk og Danienkalk. Begge bjergarter kan være stærkt opsprækkede på grund af, at gletscherne under sidste istid med vægt og træk har knust deres overflader. Nogle vandværker indvinder dog fra højereliggende sand- og grusaflejringer. Generelt er disse magasiner mere sårbare over for forurening, da de beskyttende lerlag her er tyndere. I Figur 5 er udbredelsen og tykkelsen af Sand 2 vist. De beskyttende lerlags tykkelse over dette lag er vist i Figur 6. Under Sand 2 ligger et sandlag (Sand 3 vist på Figur 7), som nogle steder er i direkte kontakt med Sand 2. Det er bl.a. tilfældet ved Borrevejle Kildeplads i bunden af Borrrevejle Vig, hvor FORS indvinder vand til Roskilde. Lerdæklagene vist på Figur 8 er derfor ikke væsentligt tykkere her end for Sand 2. Andre steder, f.eks. hvor Sand 3 ligger som udfyldninger i de nord sydgående dale, hvor HOFOR indvinder vand til hovedstadsregionen, er dæklagstykkelserne betydeligt større. I den nordlige del af Lejre Kommune ses det, at dæklagene over sand- og grusaflejringerne (Sand2 og Sand 3) i Søndersødalen ikke er ret tykke. Som nævnt indvinder hovedparten af vandværkerne i Lejre Kommune deres vand fra prækvartære aflejringer. Vandressourcen er her bedre beskyttet af lerlag. I Figur 9 er vist tykkelsen af de kvartære lerlag. Det fremgår meget tydeligt, at der mod syd i kommunen er en lagt bedre beskyttelse af de vandførende lag end mod nord. Endnu mere udtalt bliver dette, hvis man også regner den del af de prækvartære formationer med som sædvanligvis ikke er vandførende (Kertemindemergel). I Figur 10 er denne øvelse udført. Mod syd ved Osted er dæklagstykkelsen nu mere end 45 m i stort område. Side 6 af 26

7 Figur 5. Tykkelsen af Sand 2 (Hedelandsformationen og Torkilstrupformationen) i Lejre Kommune. Side 7 af 26

8 Figur 6. Tykkelsen af lerlag over Sand 2 (Hedeland- og Torkilstrupformationen). Side 8 af 26

9 Figur 7. Tykkelsen af Sand 3 i Lejre Kommune. Side 9 af 26

10 Figur 8. Tykkelsen af lerlag over Sand 3 i Lejre Kommune. Side 10 af 26

11 Figur 9. Tykkelsen af kvartært ler i Lejre Kommune. Side 11 af 26

12 Figur 10. Samlet tykkelse af ler over den vandførende kalk i Lejre Kommune. Side 12 af 26

13 Generelt bevæger vandet fra de øverste liggende formationer til de nederstliggende. I ådalene forholder det sig en del steder modsat: Vand strømmer fra de dybereliggende formationer mod jordens overflade. Dette er en medvirkende faktor til, at der kan være vand i åerne (og nogle vådområder) selv om det er sommer og har været tørt længe. De steder, hvor der sker opstrømning, er der ikke fare for grundvandsforurening, for forureningen vil ikke trænge ned. Den vil blive ført til vandløbene. HOFOR indvinder vand i ådalene og kan, hvis indvindingen er for stor, ændre strømningsmønsteret, så der i stedet for opstrømning sker en nedadrettet strømning. Figur 11. Skematisk tegning af vandets strømning gennem jordlagene med nedsivning og optrængning. Strømningsmønsteret i de vandførende formationer er forskelligt. Generelt strømmer vandet dog mod ådalene eller mod kysten. Store indvindinger som HOFOR s omkring Værket ved Lejre påvirker dog i betydeligt omfang de generelle mønstre. I Danienkalkformationen, som de fleste vandværker i Lejre Kommune indvinder fra, er strømningen som vist i Figur 12. HOFOR s påvirkning er tydelig. Side 13 af 26

14 Figur 12. Grundvandets højde og strømningsretning i kalken i Lejre Kommune. Side 14 af 26

15 Vandbalancen I de nyeste kortlægninger, der berører Lejre Kommune (Lejre Vest, Osted og Roskilde, jf. Figur 2) er der givet detaljerede beskrivelser af ressourcen: Fra Lejre Vest: Fra Osted-området: I Roskilde-kortlægningen, der kun i mindre grad berører Lejre Kommune, er udmeldingen om ressourcen den samme. Der er derfor ingen grund til at antage, at revisionen af Lejre Nord og Borrevejle kortlægningen vil komme med andre udmeldinger om ressourcen, end den, der er kommet vedrørende de øvrige kortlægninger. Side 15 af 26

16 Overordnet set ser det altså ud til, at der ikke sker en kraftig overudnyttelse af ressourcen i de dybereliggende magasiner. Klimaforandringerne forventes at medføre, at der vil komme mere nedbør og dermed en mulig øgning af grundvandsdannelsen også til de dybereliggende magasiner. Det giver ingen mening at tale om ressourcens størrelse udelukkende i Lejre Kommune, da grundvandet og dets strømning ikke følger administrative grænser ligesom også nogle af indvindingsanlæggene krydser kommunegrænsen til Roskilde. Der er derfor ikke udført en beregning af denne. Vandindvindingen Hovedparten af det vand, der indvindes i Lejre Kommune, eksporteres til hovedstaden og til Roskilde. Af den samlede indvinding på ca. 9 mio. kubikmeter om året anvendes ca. 1,5 mio. kubikmeter i Lejre Kommune. Den lokale indvinding er decentral og sker fra ca. 55 private almene vandværker. Det største vandværk er Hvalsø Vandværk, der distribuerer ca kubikmeter vand om året. Den regionale indvinding udføres af HOFOR, der har tilladelse til at indvinde optil 8,3 mio. kubikmeter om året og FORS der har tilladelse til at indvinde optil 4 mio. kubikmeter om året. Indvindingsanlæggene er vist på Figur 13. Der forventes ikke at ske en væsentlig øgning af det lokale vandforbrug i de kommende år. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) For at sikre nærområderne omkring vandindvindingsanlæggene, er der beregnet beskyttelseszoner. I Lejre Kommune er beskyttelseszonerne beregnet på forskellig måde af forskellige parter: Lejre Kommune for området Lejre Nord, Roskilde Kommune for deres indvindingsanlæg (nu FORS), HOFOR for en del af deres indvindingsanlæg - og resten af Naturstyrelsen. For Ramsø Kildeplads (der tilhører HOFOR) er der ikke udført beregninger. Kildepladsen står foran ombygning. Resultaterne af de samlede BNBO-beregninger er vist i Figur 14. Side 16 af 26

17 Figur 13. Almene Vandindvindingsanlæg i Lejre Kommune. Fors og HOFOR s kildepladser er markeret med samme signatur som lokale almene indvindingsanlæg. Side 17 af 26

18 Miljømål for grundvandet Miljømålene for grundvandet fremgår af Vandområdeplanen. Målet er nået, når både den kvantitative tilstand og kvalitative tilstand er god. Den kvantitative tilstand forudsætter, at vandbalancen over en årrække viser,at der ikke indvindes mere grundvand end der dannes. Endvidere må der ikke være menneskeskabte ændringer, der medfører, at overfladevandområder ikke kan nå deres miljømål, at tilstanden i overfladevandområder forringes væsentligt eller at terrestriske økosystemer beskadiges som en følge af en ændring af tilstanden i en grundvandsforekomst. Den kvalitative gode tilstand forudsætter, at EU-fastsatte grundvandskvalitetskrav ikke overskrides og at den elektriske ledningsevne i en grundvandsforekomst ikke indikerer saltvandspåvirkning eller anden påvirkning samt at overfladevandsområder ikke beskadiges. I Lejre Kommune er grundvandets tilstand ikke god, men ringe, både kvantitativt og kvalitativt. Lejre Kommune skal derfor udarbejde planer, der kan være med til at sikre grundvandet i fremtiden. En af de planer, der skal være med til at sikre grundvandet, er kommuneplanen. Heri udlægges nye bolig- og erhversområder, der både kan reducere grundvandsdannelsen og forurene ressourcen, såfremt der ikke gøres de fornødne tiltag som infiltration af regnvand og sikring mod spild af forurende stoffer ved virksomheder. Vurdering af kommuneplanrammer 2017 Lejre Kommune har udarbejdet et forslag til Kommuneplan Heri er der udlagt en række nye boligområder. I henhold til bekendtgørelsen om krav til kommunens fysiske planlægning inden for OSD anses boligområder ikke at være en grundvandstruende ændring i forhold til de eksisterende tilstande. Disse boligområder vil der derfor ikke blive set yderligere på i denne sammenhæng. Der er ved alle beskrevet, at kommunen vil tilstræbe, at der etableres så stor infiltration af regnvand som muligt i områderne for at fremme grundvandsdannelsen. Side 18 af 26

19 I Kommuneplan 2017 for Lejre Kommune er der udlagt nye erhversområder ved Gevninge og Osted. To erhvervsområder, der ved Kommuneplan 2013 blev reduceret, er ved 2017 udgaven igen blevet udvidet. Disse fire områder vurderes her. Generelt Alle kommunens byer ligger i OSD-område. Erhvervsudvikling er derfor ikke muligt uden for OSD. Erhvervsområde syd for Gevninge (5.E2) Begrundelse for udlæg: Da det blandede bolig-erhvervsområde syd for Gevninge og øst det nyudlagte område muligvis hurtigt bliver udnyttet, dels af en virksomhed, der ligger på stedet og dels af HOFOR til et nyt regionalt vandværk, har Lejre Kommune fundet det nødvendigt at udlægge yderligere et erhvervsområde tæt ved motorvejen. Ændring i arealanvendelsen: Arealet er pt. et landbrugsområde med marker i omdrift. Ved udlægget ændres dette til erhvervsområde. Grundvandstrussel: Ændringen af arealanvendelsen kan medføre en risiko for en øget belastning af grundvandsressourcen med andre forureningskomponenter. Virksomheder af miljøklasse 6 og 7 kan ikke etableres i Lejre Kommune. Gevning Vandværk har en indvindingsboring placeret mellem det udlagte erhvervsområde og landevejen (DGU nr ). Indvindingsboringen leverer vand til begge vandværker i byen og er på nuværende tidspunkt en vigtig råvandskilde til byen. Vandindvindingen sker fra kalkmagasinet (Lellinge grønsandskalk). Vandkvaliteten er beskrevet som stærkt reduceret: Der er ingen nitrat i vandet, sulfatindholdet er på 16 mg/l, kloridindholdet 20 mg/l og ammoniumindholdet 0,95 mg/l. Der er ikke påvist miljøfremmede stoffer i råvandet. Ifølge modelberegningerne ligger det grundvandopland mod sydsydøst og det grundvandsdannende opland ligger flere hundrede meter syd for motorvejen. (Et spild i erhvervsområdet vil altså ikke ende i indvindingsboringen). Side 19 af 26

20 I sammenfatningen Redegørelse for Lejre Nord, Afgiftsfinansieret kortlægning 2012 står der følgende: I samme rapport (s. 52) står det anført, at sårbarhedsvurderingen for den centrale, nordlige og vestlige del af kortlægningsområdet er foretaget i forhold til Sand 3. Dette magasin udnyttes ikke ved Gevninge. (Kornerup Kildeplads, der tilhører HOFOR og ligger flere kilometer mod øst, får bidrag fra dette magasin). Af bl.a. Roskildekortlægningen (2015) fremgår det (s.34), at dæklagene over kalken ved det nyudlagte industriområde ved Gevninge er mere end 45 m. Den tekniske beskrivelse af Gevninge Vandværks indvinding i Lejre Nord kortlægningen, 2012, er vedlagt som bilag 1. Her er BNBO for indvindingsboringen også vist. Det er Lejre Kommunes vurdering, at arealet set ud fra et grundvandsmæssigt synspunkt er anvendeligt som erhvervsområde, selv om der ligger en indvindingsboring i umiddelbar nærhed. Grundvandet kan sikres via tekniske tiltag på stedet. Tekniske tiltag, der vil komme til at gælde for virksomhedstyperne på virksomhedslisten: 1. Parkeringspladser, veje og oplagspladser skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning, som f.eks. til et opsamlingsbassin. 2. Oplag må kun ske på arealer med tæt belægning eller i tankgårde med tæt belægning, så det sikres, at der ikke sker nedsivning fra arealer, hvor der håndteres eller oplagres stoffer, der kan forurene grundvandet. 3. Olie, kemikalier og andre grundvandstruende stoffer skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag Side 20 af 26

21 og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb. Beholdernes rumfang skal kunne rummes i en spildbakke, opsamlingssump eller i bygningen med opkant uden at der sker overløb eller afløb til kloak, jord eller grundvand. Beholderne skal være sikret mod påkørsel. 4. Tagvand skal nedsives i videst muligt opfang. Tage må derfor ikke etableres som metaltage eller med anden belægning, der kan afgive forurenende stoffer. Erhvervsområde øst for Osted (13.E2) Begrundelse for udlæg: Der er efterspurgt arealer til erhverv ved Osted, bl.a. fra transportsektoren. Ændring i arealanvendelsen: Arealet er pt. et landbrugsområde med marker i omdrift. Ved udlægget ændres dette til erhvervsområde. Grundvandstrussel: Ændringen af arealanvendelsen kan medføre en risiko for en øget belastning af grundvandsressourcen med andre forureningskomponenter. Virksomheder af miljøklasse 6 og 7 kan ikke etableres i Lejre Kommune. Osted Vandværk, det nordlige værk, har tre indvindingsboring placeret m fra det udlagte erhvervsområde og området ligger inden for indvindingsoplandet til vandværket. Ifølge den afgiftsfinansierede kortlægning af Ostedområdet (2015) dannes der i det udlagte område intet grundvand, der med tiden vil ende i vandværkets boringer. Det udlagte område ligger også i oplandet til Lavringe Kildeplads, der tilhører HOFOR. Afstanden til den nærmeste indvindingsboring er ca. 2 km. Ifølge den afgiftsfinansierede kortlægning dannes der intet grundvand i det udlagte område, der vil ende i boringerne på kildepladsen. Grundvandet under det udlagte område er velbeskyttet. Ifølge kortlægningen er der mere end 45 m ler over kalkmagasinet det pågældende sted. Det er Lejre Kommunes vurdering, at arealet set ud fra et grundvandsmæssigt synspunkt er anvendeligt som erhvervsområde. Grundvandet skal, selv om det er velbeskyttet fra naturens side, sikres via tekniske tiltag på stedet. Side 21 af 26

22 Tekniske tiltag, der vil komme til at gælde for virksomhedstyperne på virksomhedslisten: 1.Parkeringspladser, veje og oplagspladser skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning, som f.eks. til et opsamlingsbassin. 2.Oplag må kun ske på arealer med tæt belægning eller i tankgårde med tæt belægning, så det sikres, at der ikke sker nedsivning fra arealer, hvor der håndteres eller oplagres stoffer, der kan forurene grundvandet. 3.Olie, kemikalier og andre grundvandstruende stoffer skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb. Beholdernes rumfang skal kunne rummes i en spildbakke, opsamlingssump eller i bygningen med opkant uden at der sker overløb eller afløb til kloak, jord eller grundvand. Beholderne skal være sikret mod påkørsel. 4.Tagvand skal nedsives i videst muligt opfang. Tage må derfor ikke etableres som metaltage eller med anden belægning, der kan afgive forurenende stoffer. Erhvervsområde sydvest for Kirke Hyllinge (7.E2) Begrundelse for udlæg: Arealet har tiligereværet udlagt som erhversområde. Ved Kommuneplan 2013 blev erhvervsarealet ved byen reduceret for at der kunne etableres et erhvervsområde ved Gevninge. Arealet er udlagt for at sikre byen erhvervsudviklingsmuligheder. Ændring i arealanvendelsen: Arealet er pt. et landbrugsområde med marker i omdrift. Ved udlægget ændres dette til erhvervsområde. Grundvandstrussel: Ændringen af arealanvendelsen kan medføre en risiko for en øget belastning af grundvandsressourcen med andre forureningskomponenter. Virksomheder af miljøklasse 6 og 7 kan ikke etableres i Lejre Kommune. Kirke Hyllinge Vandværk råder over to vandværker. Begge kan forsyne hele byen med vand. Det nordlige vandværk, der ligger centralt i byen, får ifølge den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning sit nordfra, mens det sydlige får sit vand syd fra. Under det udlagte industriområde, dannes der intet grundvand, der med tiden vil ende i det sydlige vandværks indvindingsboring. Grundvandsdannelsen sker længere vest og syd for det udlagte erhvervsområde. Erhvervsområdet ligger også inden for oplandet til Ørbæk Kildeplads, der tilhører FORS. Fra kildepladsen indvindes der årligt ca. 3 mio. kubikmeter vand fra 10 boringer. Ifølge den afgiftsfinasierede kortlægning vil det grundvand, der dannes Side 22 af 26

23 under industriområdet i løbet af år nå frem til indvindingsboringerne. Vandet, der indvindes ved kildepladsen er svagt reduceret med et relativt højt indhold af sulfat. Det antyder, at ressourcen er noget sårbar.i følge kortlægningen er lerlaget over kalkmagsinet, som der indvindes fra, ved det udlagte erhvervsområde m. Det er Lejre Kommunes vurdering, at arealet ud fra et grundvandsmæssigt synspunkt er anvendeligt som erhvervsområde. Grundvandet skal naturligvis sikres via tekniske tiltag på stedet. Tekniske tiltag, der vil komme til at gælde for virksomhedstyperne på virksomhedslisten: 1.Parkeringspladser, veje og oplagspladser skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning, som f.eks. til et opsamlingsbassin. 2.Oplag må kun ske på arealer med tæt belægning eller i tankgårde med tæt belægning, så det sikres, at der ikke sker nedsivning fra arealer, hvor der håndteres eller oplagres stoffer, der kan forurene grundvandet. 3.Olie, kemikalier og andre grundvandstruende stoffer skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb. Beholdernes rumfang skal kunne rummes i en spildbakke, opsamlingssump eller i bygningen med opkant uden at der sker overløb eller afløb til kloak, jord eller grundvand. Beholderne skal være sikret mod påkørsel. 4.Tagvand skal nedsives i videst muligt opfang. Tage må derfor ikke etableres som metaltage eller med anden belægning, der kan afgive forurenende stoffer. Erhvervsområde i den nordlige del af Kirke Såby (9.E1) Berundelse for udlæg: Arealet har tiligereværet udlagt som erhversområde. Ved Kommuneplan 2013 blev erhvervsarealet ved byen reduceret for at der kunne etableres et erhvervsområde ved Gevninge. Arealet er udlagt for at sikre byen erhvervsudviklingsmuligheder. Ændring i arealanvendelsen: Arealet er pt. et landbrugsområde med marker i omdrift. Ved udlægget ændres dette til erhvervsområde. Grundvandstrussel: Ændringen af arealanvendelsen kan medføre en risiko for en øget belastning af grundvandsressourcen med andre forureningskomponenter. Virksomheder af miljøklasse 6 og 7 kan ikke etableres i Lejre Kommune. Side 23 af 26

24 Kirke Såbyområdet forsynes med vand fra Kirke Såby Vandværk, der tilhører FORS. Vandet indvindes fra Torkildstrupformationen (Sand 2). De tre indvindingsboringer står dog nogle hundrede meter mod syd og vil med en grundvandsstrømningsretning mod nordøst ikke blive påvirket af erhvervområdets eksistens. Det udlagte erhervsområde ligger også i indvindingsoplandet til Borrevejle Kildeplads, der tilhører FORS og hvorfra der indvindes 1 mio. kubikmeter om året. Boringerne ved Borrevejle Kildeplads er filtersat i Torkildstrupformationen (Sand 2), men henter på grund af afsænkningen ved indvindingsstedet en del af vandet fra den underliggende kalkformation. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke modelberegninger, der illustrerer grundvandsdannelsen og partikkeltransporten i området. Naturstyrelsen forventer at afslutte opdateringen af kortlægningen vedrørende Borrevejle Kildeplads ved udgangen af Det er Lejre Kommunes vurdering, at det udlagte areal set ud fra grundvandsmæssigt synspunkt er anvendeligt som erhvervsområde. Grundvandet skal naturligvis sikres via tekniske tiltag på stedet. Tekniske tiltag, der vil komme til at gælde for virksomhedstyperne på virksomhedslisten: 1.Parkeringspladser, veje og oplagspladser skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning, som f.eks. til et opsamlingsbassin. 2.Oplag må kun ske på arealer med tæt belægning eller i tankgårde med tæt belægning, så det sikres, at der ikke sker nedsivning fra arealer, hvor der håndteres eller oplagres stoffer, der kan forurene grundvandet. 3.Olie, kemikalier og andre grundvandstruende stoffer skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb. Beholdernes rumfang skal kunne rummes i en spildbakke, opsamlingssump eller i bygningen med opkant uden at der sker overløb eller afløb til kloak, jord eller grundvand. Beholderne skal være sikret mod påkørsel. 4.Tagvand skal nedsives i videst muligt opfang. Tage må derfor ikke etableres som metaltage eller med anden belægning, der kan afgive forurenende stoffer. Side 24 af 26

25 Bilag 1 Side 25 af 26

26 Side 26 af 26