AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen har i mail af 20. november 2015 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug besvare en række spørgsmål i tilknytning til et GUDPfinansieret projekt, Efter- og mellemafgrøder til optimering af kornbaserede planteproduktionssystemer (OptiPlant). NAER har brug for besvarelsen i forbindelse med overvejelser om, hvorvidt Danmark skal medtage proteinafgrøder som miljøfokusområde (MFO) under de grønne krav fra 2017, og om kvælstoffikserende arter skal kunne benyttes som efterafgrøder (pligtige og MFO). Nedenstående notat er udarbejdet af seniorforsker Elly M. Hansen, seniorforsker Ingrid K. Thomsen og PostDoc Jim Rasmussen, alle Institut for Agroøkologi. Besvarelsen er led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Susanne Elmholt Seniorforsker Dato: 16. februar 2016 Direkte tlf.: Fax: Journal nr.: Afs. CVR-nr.: Reference: sel Side 1/1 Med venlig hilsen Susanne Elmholt Seniorforsker, koordinator for myndighedsrådgivning DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax:

2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 16. februar 2016 Notat om resultater fra OptiPlant vedr. udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder Elly M. Hansen, Ingrid K. Thomsen og Jim Rasmussen, Institut for Agroøkologi NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 20. november 2015 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug besvare en række spørgsmål i tilknytning til et GUDP-finansieret projekt, Efter- og mellemafgrøder til optimering af kornbaserede planteproduktionssystemer (OptiPlant). NAER har brug for besvarelsen i forbindelse med overvejelser om, hvorvidt Danmark skal medtage proteinafgrøder som miljøfokusområde (MFO) under de grønne krav fra 2017, og om kvælstoffikserende arter skal kunne benyttes som efterafgrøder (pligtige og MFO). I bestillingen efterspørges følgende: 1. Resultater af GUDP-projektet OptiPlant vedr. kvælstofudvaskning ved dyrkning af kvælstoffikserende efterafgrøder, når disse foreligger til februar Vurdering af, om resultaterne kan anvendes til et estimat af kvælstofudvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder udsået som hovedafgrøde. 3. Kan der på baggrund af resultaterne siges noget om, hvorvidt mineraliseringen af kvælstof alt andet lige er mindre, når afgrøden ikke pløjes ned hvert år (flerårige afgrøder), og at udvaskningen derfor også er mindre? 4. Hvis forsøgsresultaterne viser en større kvælstofudvaskning fra kvælstoffikserende efterafgrøder end fra ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder, ønskes en vurdering af, om denne merudvaskning kan neutraliseres helt ved at indføre en højere forfrugtsværdi for efterafgrøder, der består af kvælstoffikserende arter? Det skal her tages i betragtning, at de op-pløjningstidspunkter, der er anvendt i forsøget, adskiller sig fra gældende lovgivning. 5. Vurdering af, om OptiPlants konklusioner kan overføres til andre kvælstoffikserende arter, udover de arter, der indgår i forsøget? Herunder følger besvarelse af de fem punkter: Ad 1. Resultater af GUDP-projektet OptiPlant vedr. kvælstofudvaskningen ved dyrkning af kvælstoffikserende efterafgrøder, når disse foreligger til februar Baggrund og metode GUDP-projektet Efter- og mellemafgrøder til optimering af kornbaserede planteproduktionssystemer (OptiPlant) blev påbegyndt i Formålet for projektet var bl.a. at optimere efter- og mellemafgrøder på plante- og svinebrug med hovedsageligt kornbaserede sædskifter. 1

3 Det tidligere Videncenter for Landbrug (nuværende SEGES) deltog i OptiPlant-projektet og gennemførte bl.a. markforsøg med efterafgrøder i 2012, 2013 og Forsøgene blev anlagt med fire gentagelser på grovsandet jord i et nedbørsrigt klima i Vestjylland og i et nedbørsfattigt klima på lerjord på Sydsjælland. De tre års forsøg er beskrevet af Østergaard (2015). I forbindelse med markforsøgene, etableret af SEGES i Vestjylland og på Sydsjælland, installerede Aarhus Universitet i 2013 og 2014 sugeceller i udvalgte forsøgsled til bestemmelse af kvælstofudvaskningen. Der blev målt udvaskning i fire forsøgsled: en ikke-kvælstoffikserende efterafgrøde i renbestand, en kvælstoffikserende efterafgrøde ligeledes i renbestand, en blanding af disse to efterafgrøder samt et forsøgsled uden plantevækst eller med ukrudt+spildkorn. Forsøget på sandjord blev pløjet om foråret og forsøget på lerjord sent efterår. I forøget i Vestjylland indgik hvidkløver og alm. rajgræs som henholdsvis kvælstoffikserende og ikkekvælstoffikserende efterafgrøde, mens det på Sydsjælland var fodervikke og olieræddike. I forsøget i Vestjylland blev målt udvaskning i overvintrende efterafgrøder, mens der i forsøget på Sydsjælland blev målt i ikke-overvintrende efterafgrøder. Valg af efterafgrøder blev baseret på, at det i et nedbørsrigt klima på sandjord er mest hensigtsmæssigt at dyrke overvintrende efterafgrøder, mens det på lerjord i et mere tørt klima sædvanligvis ikke er formålstjenligt at dyrke overvintrende efterafgrøder, men mere hensigtsmæssigt at benytte ikke-overvintrende efterafgrøder. Fordele og ulemper ved overvintrende og ikke-overvintrende efterafgrøder er beskrevet af Hansen og Thomsen (2013) og Hansen og Thomsen (2014). Østergaard (2011) beskriver resultater af en spørgeskemaundersøgelse, som tyder på, at mange landmænd i praksis vælger efterafgrøder efter ovennævnte kriterier. Ud over parceller med efterafgrøder blev der målt udvaskning i parceller uden plantevækst, dvs. parceller som blev sprøjtet med herbicid for at holde jorden ubevokset. I forsøget på Sydsjælland blev der dog i bestemt udvaskning i et forsøgsled med ukrudt+spildkorn frem for et ubevokset forsøgsled. Der var placeret to keramiske sugeceller i en meters dybde i hver parcel (i alt 8 sugeceller pr. forsøgsled). Sandjordsforsøget i Vestjylland blev pløjet om foråret, hvorfor sugecellerne blev etableret i september oktober og vedblev at være installerede indtil umiddelbart før forårspløjning. Lerjordsforsøget på Sydsjælland skulle efter planerne pløjes om efteråret. Kombinationen af en lerjord med stor vandholdende evne og en beliggenhed i et nedbørsfattigt klima betyder, at der ikke er stor risiko for afstrømning før sent på efteråret. Det blev derfor besluttet at vente med at nedsætte sugecellerne til efter pløjning. Udvaskningen af nitrat blev bestemt ved opsamling af jordvand (vha. vakuum) i de installerede sugeceller. Det opsamlede jordvand blev efterfølgende analyseret for nitrat. På baggrund af jordvandets indhold af nitrat samt modelberegnet afstrømning vha. EVACROP (Olesen og Heidmann, 1990) blev udvaskningen af nitrat-kvælstof (nitrat-n) beregnet. 2

4 I forsøget indgik udtagning af planteprøver til bestemmelse af kvælstofindhold i de forskellige efterafgrøder i efteråret. Der blev på begge lokaliteter gennemført et planteklip efter 20. oktober (Tabel 1). På lerjorden på Sydsjælland blev der desuden gennemført et planteklip umiddelbart efter 20. september, dvs. på et tidspunkt, der ville være aktuelt ved nedpløjning af en mellemafgrøde. Til hvert tidspunkt blev der i hver af de fire gentagelser afklippet biomasse på to tilfældigt valgte felter á 0,5 m 2. Biomassen fra de to felter pr. parcel blev blandet til én prøve og efterfølgende opdelt i de enkelte arter af efterafgrøder samt i ukrudt+spildkorn. Plantematerialet blev tørret, vejet og analyseret for indhold af kvælstof. Tabel 1. Oversigt over forsøgene med efterafgrøder, anvendt til udvaskningsmålinger i OptiPlant. Sandjord Vestjylland, nedbørsrigt Lerjord Sydsjælland, nedbørsfattigt Høstår Hovedafgrøde Vårbyg Vinterhvede Hovedafgrøde sået Efterafgrøde sået Høst af efterafgrøde Planteklip september Ikke målt Ikke målt Planteklip oktober/november Pløjning Efter Efter Primo december 2 1 Efter ophør af udvaskningsmålinger. 2 Før nedsætning af sugeceller til udvaskningsmålinger. 1.2 Resultater Kvælstofindholdet i efterafgrøder og ukrudt+spildkorn på sandjorden i Vestjylland og lerjorden på Sydsjælland er vist i henholdsvis Tabel 2 og Tabel 3. De målte nitrat-koncentrationer er angivet i Figur 1-4 tillige med den beregnede afstrømning, og udvaskningen for de to lokaliteter er vist i Tabel 4 og Tabel 5. Tabel 2. Kvælstofindhold (kg N/ha) i efterafgrøder og ukrudt+spildkorn på sandjord i Vestjylland i forsøgsled med bestemmelse af kvælstofudvaskning. Kvælstofindholdet er bestemt på baggrund af planteklip gennemført i november (Tabel 1). Forsøgsled Komponent Hvidkløver Hvidkløver Ukrudt+spildkorn 10 3 I alt Alm. rajgræs Alm. rajgræs 18 7 Ukrudt+spildkorn 2 - I alt 19 7 Hvidkløver+alm. rajgræs Hvidkløver 4 6 Alm. rajgræs 15 8 Ukrudt+spildkorn 3 - I alt Ingen efterafgrøde 1 Ukrudt+spildkorn Ingen udvaskningsmålinger. 3

5 Tabel 3. Kvælstofindhold (kg N/ha) i efterafgrøder og ukrudt+spildkorn på lerjord på Sydsjælland i forsøgsled med samtidig bestemmelse af kvælstofudvaskning. Kvælstofindholdet er bestemt på baggrund af planteklip gennemført i hhv. september og oktober/november (Tabel 1) Forsøgsled Komponent September Okt./nov. September Okt./nov. Fodervikke Fodervikke Ukrudt+spildkorn I alt Olieræddike Olieræddike Ukrudt+spildkorn I alt Fodervikke+olieræddike Fodervikke Olieræddike Ukrudt+spildkorn I alt Ingen efterafgrøde 1 Ukrudt+spildkorn Ingen udvaskningsmålinger i Tabel 4. Kvælstofudvaskning (kg N/ha) i forsøgsled med efterafgrøder på sandjord i Vestjylland. Værdier efterfulgt af forskellige bogstaver i hver kolonne er signifikant forskellige. Forsøgsled 2013/ /15 Periode med udvaskningsmålinger (349) (550) Periode med afstrømning før udvaskningsmåling (25) (44) 3 Hvidkløver 24 B 38 B Alm. rajgræs 17 C 18 C Hvidkløver+alm. rajgræs 18 C 10 C Ubevokset jord (herbicidbehandlet) 35 A 53 A LSD.95 4,6 14,4 1 I parentes angives afstrømning (mm) i den pågældende periode. 2 Afstrømning fandt desuden sted i sommerperioden (Figur 1). 3 Afstrømning fandt desuden sted i april-maj (Figur 2). Tabel 5. Kvælstofudvaskning (kg N/ha) i forsøgsled med efterafgrøder på lerjord på Sydsjælland. Værdier efterfulgt af forskellige bogstaver i hver kolonne er signifikant forskellige. Forsøgsled 2013/ /15 Periode med udvaskningsmålinger (116) (59) Periode med afstrømning før udvaskningsmåling (87) (327) Fodervikke 22 A 9 B Olieræddike 9 B 4 C Fodervikke+olieræddike 17 A 6 C Ubevokset jord (herbicidbehandlet) Ikke målt - 20 A Ukrudt+spildfrø 12 B Ikke målt - LSD.95 4,4 3,4 1 I parentes angives afstrømning (mm) i den pågældende periode. 4

6 I 2013/14 var udvaskningen fra sandjorden i Vestjylland ikke signifikant forskellig for alm. rajgræs og hvidkløver+ alm. rajgræs (Tabel 4). Dette skal ses på baggrund af, at bestanden af hvidkløver i blandingen var beskeden med lavt indhold af kvælstof i overjordisk biomasse (Tabel 2). I 2014/15 var der igen ret lavt kvælstofindhold i hvidkløver, især når den indgik i blanding med alm. rajgræs. Den større udvaskning fra alm. rajgræs i 2014/15 skyldtes primært en enkelt parcel med høj nitrat-koncentration. På lerjord på Sydsjælland i 2013/14 havde ukrudt+spildfrø og olieræddike den laveste udvaskning (Tabel 5), og udvaskningen fra de to typer efterafgrøder var ikke signifikant forskellig, til trods for at planteprøverne viste større kvælstofoptag i olieræddike (Tabel 3). I 2014/15 var der på lerjorden størst udvaskning fra ubevokset jord (Tabel 5). Fodervikke resulterede i signifikant større udvaskning end olieræddike og blandingen af fodervikke+olieræddike. Olieræddike udviklede sig bedre i blanding med fodervikke end året før og havde større kvælstofindhold i overjordisk biomasse (Tabel 3). OptiPlant-forsøget viser i overensstemmelse med andre forsøg, at kvælstoffikserende arter tilsyneladende har en mindre effektiv optagelse af mineralsk kvælstof fra jorden end ikke-kvælstoffikserende arter. Forsøget viser desuden, at dette kan opvejes af ikke-kvælstoffikserende arters samtidige tilstedeværelse på marken, dvs. når kvælstoffikserende og ikke-kvælstoffikserende arter vokser sammen. Dette stemmer overens med resultater fra både danske og udenlandske undersøgelser (Askegaard og Eriksen, 2007 samt referencer i Thomsen og Hansen, 2010). Thomsen og Hansen (2010) refererer desuden til undersøgelser, der i lighed med resultatet for hvidkløver+alm. rajgræs i OptiPlant viser, at blandinger af kvælstoffikserende arter og ikke kvælstoffikserende arter kan være i stand til i efterafgrødernes vækstperiode at reducere jordens indhold af uorganisk kvælstof til omtrent samme niveau som ikke kvælstoffikserende arter. Dette er under forudsætning af, at den udsåede efterafgrødeblanding faktisk etablerer sig som en blanding. I OptiPlant udviklede blandingen fodervikke+olieræddike sig i 2013/14 til en blanding, der var domineret af fodervikke, og udvaskningen var ikke signifikant forskellig fra fodervikke i renbestand (Tabel 3 og Tabel 5). Derimod var der i 2014/15 en mere ligelig bestand i blandingen af fodervikke+olieræddike, hvilket betød, at udvaskningen dette år var på niveau med olieræddike dyrket i renbestand. På sandjorden var udvaskningen ved en lav bestand af hvidkløver i blanding med alm. rajgræs ikke signifikant større end for alm. rajgræs i renbestand (Tabel 2 og Tabel 4). Dette viser tydeligt, at det ikke umiddelbart kan forudsiges ud fra blandingsforholdet af frø, hvor stor bestanden af den kvælstoffikserende art vil blive efter udsåning, hvilket er yderligere beskrevet af Hansen og Thomsen (2011). 5

7 Figur 1. Koncentration af nitrat-kvælstof og afstrømning fra rodzonen i forsøg i Vestjylland Figur 2. Koncentration af nitrat-kvælstof og afstrømning fra rodzonen i forsøg i Vestjylland

8 Figur 3. Koncentration af nitrat-kvælstof og afstrømning fra rodzonen i forsøg på Sydsjælland Figur 4. Koncentration af nitrat-kvælstof og afstrømning fra rodzonen i forsøg på Sydsjælland

9 Ad 2. Vurdering af, om resultaterne kan anvendes til et estimat af kvælstofudvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder udsået som hovedafgrøde. Ved betegnelsen kvælstoffikserende afgrøder udsået som hovedafgrøde forstås her de i Hansen et al. (2014) nævnte proteinafgrøder som f.eks. bælgsæd i form af eksempelvis ærter og hestebønne eller græsmarksbælgplanter i form af f.eks. hvidkløver og fodervikke evt. i blanding med ikke-kvælstoffikserende arter. Udvaskningsrisikoen efter dyrkning af kvælstoffikserende afgrøder som hovedafgrøde påvirkes af bl.a. afgrødernes evne til at udnytte det plantetilgængelige kvælstof i vækstsæsonen samt af mængden af mineraliserbart kvælstof, der er efterladt i afgrøderester efter høst. Resultater fra OptiPlant viser, at de kvælstoffikserende arter i renbestand ikke udnytter kvælstof fra jorden i samme omfang som ikkekvælstoffikserende arter. Disse resultater er i overensstemmelse med, hvad der forventes at gælde for kvælstoffikserende arter, der dyrkes som hovedafgrøde, f.eks. ærter (henvisninger til referencer i Thomsen et al., 2014). Gruppen af kvælstoffikserende afgrøder, dyrket som hovedafgrøde, har dog meget forskellig længde af vækstsæson. For eksempel høstes ærter sædvanligvis i august, hvorefter der ikke optages yderligere kvælstof, mens f.eks. hvidkløver fortsætter sin vækst og kvælstofoptagelse efter høst af frø eller efter slæt. Hvis kvælstoffikserende arter dyrkes i f.eks. flerårige græsmarker vil disse arter ofte være bedre etableret og dermed have større potentiale for kvælstofoptag end samme arter udsået som efterafgrøde. De beskrevne forskelle mellem kvælstoffikserende arter, dyrket som hhv. efterafgrøder og hovedafgrøder betyder, at vi vurderer, at resultaterne fra OptiPlant ikke kan anvendes som estimat for kvælstofudvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder udsået som hovedafgrøde. Ad 3. Kan der på baggrund af resultaterne siges noget om, hvorvidt mineraliseringen af kvælstof alt andet lige er mindre, når afgrøden ikke pløjes ned hvert år (flerårige afgrøder), og at udvaskningen derfor også er mindre? Flerårige kvælstoffikserende afgrøder vil typisk være kløvergræsmarker. De to væsentligste faktorer, som påvirker udvaskningsrisikoen fra kløvergræsmarker, er størrelsen af den opbyggede organiske kvælstofpulje (inklusive den stående plantebiomasse i blade og rødder), som kan mineraliseres efter ompløjning samt varighed af perioder med lav eller manglende planteoptag af kvælstof. Jordens pulje af organisk bundet kvælstof stiger med alderen af græsmarken (Eriksen et al., 2006), hvilket kan give anledning til øget risiko for udvaskning i årene efter ompløjning af græsmarker. Resultaterne fra OptiPlant med dyrkning af kortvarige afgrøder afspejler ikke denne opbygning af organisk bundet kvælstof. Flerårige kløvergræsmarker er effektive til at optage mineraliseret kvælstof, hvilket medfører, at der generelt er lav udvaskning fra disse marker inden ompløjning. Alt andet lige vil enårige afgrøder betyde flere perioder med ringe eller manglende plantedække end flerårige afgrøder, hvilket vil øge udvaskningsrisikoen. Men risikoen afhænger af, hvor effektiv den efterfølgende afgrøde/efterafgrøde er til 8

10 at reducere udvaskningen. Om den summerede udvaskning fra enårige afgrøder vil overstige udvaskningen fra flerårige afgrøder afhænger af mange forhold, bl.a. antallet af år, som den flerårige afgrøde befinder sig på marken inden ompløjning. Resultaterne fra OptiPlant kan ikke benyttes til at vurdere, om mineralisering og dermed udvaskningsrisiko for flerårige afgrøder er mindre end ved dyrkning af enårige afgrøder, der nedpløjes hvert år. Udvaskningsrisikoen ved ompløjning af både enårige og flerårige afgrøder afhænger først og fremmest af den efterfølgende plantevæksts evne til at opsamle mineraliseret kvælstof. Ad 4. Hvis forsøgsresultaterne viser en større kvælstofudvaskning fra kvælstoffikserende efterafgrøder end fra ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder, ønskes en vurdering af, om denne merudvaskning kan neutraliseres helt ved at indføre en højere forfrugtsværdi for efterafgrøder, der består af kvælstoffikserende arter? Det skal her tages i betragtning, at de oppløjningstidspunkter, der er anvendt i forsøget, adskiller sig fra gældende lovgivning. Som beskrevet i Hansen et al. (2014) vil kvælstoffikserende efterafgrøder kunne belægges med en eftervirkning (forfrugtsværdi) i form af et fradrag i gødningsnormen for den efterfølgende afgrøde. Eftervirkningen bør dog være større end den værdi, der fratrækkes ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder (17 og 25 kg N/ha, Anonym, 2015). Som det fremgår af OptiPlant resultaterne, varierer det overjordiske kvælstofindhold i de kvælstoffikserende afgrøder betydeligt. Fastlæggelse af en generel eftervirkning vil derfor kunne være stærkt afvigende i forhold til det kvælstofindhold, der i praksis opnås med forskellige kvælstoffikserende efterafgrødeblandinger under forskellige vækstbetingelser. Pløjetidspunktet i OptiPlant følger ikke de i gældende lovgivning fastsatte datoer for den tidligste lovlige ompløjning (eller på anden måde destruktion) af efterafgrøderne, som for alle jordtyper er fastsat til 20. oktober (Anonym, 2015). For den gældende eftervirkning af ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder (Anonym, 2015) er der taget udgangspunkt i, at efterafgrøderne på sandjord pløjes om foråret og efterafgrøderne på lerjord pløjes om efteråret (Berntsen et al., 2005). Hvis landmænd ønsker at benytte kvælstoffikserende efterafgrøder formodes det, at de vil være interesseret i at opnå så stor kvælstoffiksering som mulig. Derfor vil de formentlig ikke destruere efterafgrøderne allerede 20. oktober. Med sen efterårspløjning på lerjord og forårspløjning på sandjord vurderes det, at OptiPlant, som har været udført på private landbrug og fulgt disses dyrkningspraksis, er repræsentative for store dele af de arealer, der er udlagt med efterafgrøder. Det vurderes, at risikoen for merudvaskning kan mindskes ved at indføre en højere forfrugtsværdi for efterafgrøder, der består af kvælstoffikserende arter. 9

11 Ad 5. Vurdering af, om OptiPlants konklusioner kan overføres til andre kvælstoffikserende arter, udover de arter, der indgår i forsøget? Afgørende for at kunne overføre projektets konklusioner til andre kvælstoffikserende arter er, at disse i deres vækst ligner hvidkløver eller fodervikke, som blev anvendt i OptiPlant. Hvidkløver er en flerårig art, mens fodervikke er enårig. Askegaard og Eriksen (2007) undersøgte en række kvælstoffikserende arter som efterafgrøde, heriblandt hvidkløver og perserkløver. Perserkløver er enårig, og minder om fodervikke i vækstcyklus. Askegaard og Eriksen (2007) viste, at hvidkløver gav markant højere eftervirkning i den efterfølgende vårbyg end perserkløver på trods af relativ ensartet vækst for de to arter i efteråret. Dette forklares med et antaget større kvælstoftab gennem vinteren for perserkløver (kvælstofudvaskningen blev ikke målt i forsøget). På baggrund heraf vurderes det, at OptiPlants overordnede konklusioner kan overføres til tilsvarende kvælstoffikserende arter dyrket på lignende måde. Projektets konklusioner vurderes således til principielt at kunne overføres til andre kvælstoffikserende arter, som ligner enten hvidkløver eller fodervikke i livscyklus. Referencer Anonym (2015). Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2015 til 31. juli Miljø og Fødevareministeriet. NaturErhvervstyrelsen. ng_om_goedsknings-_og_harmoniregler_nyeste.pdf Askegaard, M., Eriksen, J. (2007). Growth of legume and nonlegume catch crops and residual-n effects in spring barley on coarse sand. J. Plant Nutr. Soil Sci. 170, Berntsen, J., Petersen, B.M., Hansen, E.M., Jørgensen, E.M., Østergård, H.M., Grant, R. (2005). Eftervirkning af efterafgrøder. Notat til planteavlsorientering nr_07550.aspx. Kræver login. Eriksen, J., Pedersen, L., Jørgensen, J.R. (2006). Nitrate leaching and bread-making quality of spring wheat following cultivation of different grasslands. Agriculture, Ecosystems and Environment 116, Hansen, E.M. og Thomsen, I.K. (2011). Vedrørende bælgplanter som efterafgrøder. Svar til Plantedirektoratet 7. januar Hansen, E.M., Thomsen, I.K. (2013). Baggrundsnotat 1. Efterafgrøder. I Børgesen, C.D., Jensen, P.N., Blicher- Mathiesen, G., Schelde, K. Udviklingen i kvælstofudvaskning og næringsstofoverskud fra dansk landbrug for perioden DCA rapport nr. 31, side

12 Hansen, E.M., Thomsen, I.K. (2014). Bilag 3. Efterafgrøder: Revurdering af udvaskningsreducerende effekt. I Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (redaktører). Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA rapport nr. 52, side Hansen, E.M., Søegaard, K., Thomsen, I.K. (2014). Redegørelse for hvilke krav man evt. kan stille til dyrkningen af kvælstoffikserende afgrøder (proteinafgrøder) for at undgå merudvaskning af kvælstof. Svar til NaturErhvervstyrelsen 10. april Olesen, J.E., Heidmann, T. (1990). EVACROP. Et program til beregning af aktuel fordampning og afstrømning fra rodzonen. Version Arbejdsnotat nr. 9, Aarhus Universitet, Foulum, 65 pp. Thomsen, I.K., Hansen, E.M. (2010). Vedrørende efterafgrøder hos økologer. Svar til Plantedirektoratet 12. november Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Jørgensen, L.N., Olesen, J.E., Eriksen, J. (2014). Anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne støtte. Svar til NaturErhvervstyrelsen 1. oktober _der_som_milj_fokusomr_der_ pdf. Østergaard, H.S. (2011). Undersøgelser af etablering af mellem- og efterafgrøder i Kræver login. Østergaard, H.S. (2015). Sammenligning af arter, efterafgrøder. I: Pedersen, J.B. (red.), Oversigt over Landsforsøgene 2015, SEGES, pp

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Betydningen for kvælstofeffekten af efterafgrøder ved ændrede regler i forhold til etablerings-

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 22. januar 2015 Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Karen Søegaard,

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for effekt, dækningsgrad

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen. Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Vurdering af kriterier for anvendelse af kvælstoffikserende arter som pligtige efterafgrøder

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer

A1: Driftmæssige reguleringer Udkast Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter

Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 11. april 2019 Journal 2018-760-001010 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Vurdering af mulighed for at udvide listen over afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson

Læs mere

Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. fastsættelse af plantetal ved kontrol af efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har den 4. november 2014

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. oktober 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen Spørgsmål vedrørende bekæmpelsesmuligheder og udbredelse af aksløberens larve. Landbrugs-

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER INGRID K. THOMSEN, ELLY MØLLER HANSEN OG FINN P. VINTHER DCA RAPPORT NR. 034 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder

Læs mere

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut

Læs mere

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter NaturErhvervstyrelsen har den 4. juli

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om muligheder for udvikling af supplerende modul til Farm-N til beregning af udvaskning

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler

Læs mere

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere