147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:18 Side 1 6/7 02 AKANDEN. Grønne regnskaber

Transkript

1 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:18 Side 1 6/7 02 AKANDEN Tema: TEMA Grønne regnskaber

2 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:18 Side 2 På vej mod en grøn virksomhed I maj godkendte vi i Amtsrådet det første samlede grønne regnskab for Københavns Amt. Det er et grønt regnskab, som bygger på data fra amtets institutioner, der har lagt et stort arbejde i at opsamle forbrugstal og reflektere over forbruget i miljøvurderinger. Et væsentligt element i amtets grønne regnskab er, at det opsamler data, som amtets institutioner selv har opgjort og indberettet. På den måde kan det grønne regnskab understøtte, at vi i dagligdagen bliver bevidste om amtets miljø- og ressourcebelastning generelt. Det er netop et element, vi i Amtsrådet har lagt vægt på i vores miljøpolitik. Københavns Amt er en stor virksomhed. Derfor mener vi, at det gør en forskel for miljøet, at vi som organisation arbejder for at blive en grøn virksomhed. Både ved at nedsætte miljøpåvirkningen og ved at skabe en miljøbevidsthed blandt amtets ansatte. I dette nummer af Åkanden kan I læse om erfaringer og resultatet af arbejdet med de grønne regnskaber Jeg håber, at I kan få inspiration af hinandens arbejde og erfaringer i det videre arbejde med grønne regnskaber i Københavns Amt. I 2002 vil arbejdet med de grønne regnskaber fortsat blive støttet af vejledning og undervisning. Teknisk Forvaltning står fortsat til rådighed med hjælp og råd og kommer gerne på besøg og gennemgår jeres institutioners energi- og miljøforbrug med jer. I efteråret kan I deltage i temaeftermiddage om affald og grønne indkøb samt komme på kursus i grønne regnskaber og miljøvurderinger. Jeg håber, at I vil fortsætte arbejdet med de grønne regnskaber og på den måde bidrage til, at vi kan kalde os en grøn virksomhed. Vibeke Storm Rasmussen Foto: Bo Jarner/Pressehuset AKANDEN UDGIVES AF KØBENHAVNS AMTSRÅD STATIONSPARKEN GLOSTRUP TELEFON TELEFAX REDAKTION INFORMATIONSMEDARBEJDERE I REDAKTIONEN Centralforvaltningen Informationschef Gordon Trier Holm (ansv. red.) Som ansat i Københavns Amt kan du være med til at få indflydelse på bladet. Skriv eller ring, hvis der er noget, du er glad for, sur over eller gerne vil have skrevet. Social- og sundhedsforvaltningen Birgitte Dalsgaard Andreasen (bia) bidaan@social-sundhed@kbhamt.dk Helle Rasmussen (ras) heller@social-sundhed.kbhamt.dk Kulturel Forvaltning Mette Christensen (mec) mettch@kulturelforvaltning.kbhamt.dk Teknisk Forvaltning Michael Richter (mir) midiri@tekniskforvaltning.kbhamt.dk Forsidefoto: Redaktionen sluttet 5. juni Konst. redaktør Morten Godiksen (mgo), morgod@sygehusdirektoratet.kbhamt.dk Eftertryk med kildeangivelse. Layout, prepress og tryk: Hafnia Tryk A/S Albertslund

3 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:18 Side 3 Økologi På Måløvgård - et botilbud for ti yngre sindslidende - er det ikke helt tilfældigt, hvad der kommer i indkøbsvognen. Ifølge»de grønne regnskaber«er procent af maden økologisk TEMA -ja tak For mange af os rækker viljen til at købe økologisk ikke længere end til mælken. Det gør den imidlertid på Måløvgård, hvor det er mere end mælken, der har det røde øko-mærke. Når beboere og medarbejdere hver morgen sætter sig til morgenbordet, er melet i de friskbagte boller økologisk. Og det samme er kødet til aftensmaden, de fleste grøntsager og en række andre produkter. - Kødet får vi fra et cateringfirma, men alt det andet køber vi selv ind, fortæller forstander Tinne Kjær. - Vi handler i to butikker, så vores indkøb er begrænset til deres udvalg. Vores beboere kan ikke overskue at rende i 117 butikker og vi har ikke ressourcer til det. Men vi køber så vidt muligt økologisk. Selvfølgelig skal vi overholde vores kostbudget, men mange økologiske varer er ikke specielt dyre. De økologiske madvarer hænger sammen med medarbejdernes forsøg på at lære beboerne nogle sunde spisevaner. - Flere af vores beboere har ikke tidligere været vant til sund mad og ville leve af fastfood, hvis de fik lov. Derfor gør vi meget ud af madlavningen, hvor beboerne hjælper til. De finder ud af, hvad ordentlige råvarer betyder, siger Tinne Kjær. En økologisk ånd - Med vores fokus på kost og livsstil passer den økologiske tankegang godt til stedet. Her er en økologisk ånd, siger pædagog Anne Jensen, og Tinne Kjær tilføjer: - Vi prøver at skabe en vis orden og struktur på de unges hverdag. Og måltiderne er en del af omsorgen her, ligesom kosten er en slags modvægt til al den medicin, som deres sindslidelse kræver. For os er det derfor naturligt at købe de mere rene, økologiske produkter. Hvis de skulle købe mere økologisk, ville det kræve, at de bestilte flere varer via catering-firmaet, og det er de ikke interesserede i. -Beboerne skal lære at købe ind, for mange af dem skal en dag bo i egen lejlighed og der kommer varerne altså ikke automatisk ind af køkkendøren, konstaterer Anne Jensen. Solmodne tomater En køkkenhave og et lille drivhus er endnu et forsøg på at give de unge en forståelse for gode råvarer. Det er alt-mulig-mand Kell Sørensen, der passer køkkenhaven med hjælp fra beboerne. Kartofler, purløg, porrer, tomater og meget andet trives helt uden brug af sprøjtemidler. - Solmodne tomater smager bare bedre, siger Anne Jensen, og Tinne Kjær er enig: - Det handler om at give beboerne en oplevelse af at få noget godt. Bia Måltiderne er vigtige samlingspunkter for både beboere og medarbejdere på Måløvgård. Foto: Per Grubbe 3

4 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:18 Side 4 Miljøsynderne - hvem er de? Er det naboens datter - eller måske os alle? Åkandens udsendte har bedt nogle amtsansatte fortælle om deres miljøvaner ude og hjemme Else Schat, 58 år, ekspedient, Arken Mellem to hold købeglade turister og hæsblæsende travlhed, får Else Schat fra Arkens kunstbutik tid til at fortælle: - Jeg smider intet fra mig på gaden. Tværtimod - hvis fortovet flyder, kan jeg finde på at smide affaldet i skraldespanden. Jeg er også typen, der slukker lyset efter mig, når jeg går, og som har energibesparende hårde hvidevarer og den slags derhjemme. Men ok: tv-et er altid på stand-by. Og batterierne? Hmm - de ryger somme tider i skraldespanden derhjemme sammen med flaskerne. Jeg tilstår også gerne, at mit vaskepulver bliver købt efter ugens slagtilbud, og ikke miljømærkerne! Økonoma Gitte Breum Rasmussen, 42 år, Amtssygehuset i Glostrup Forårssolen titter frem, og fuglene kvidrer på parkeringspladsen foran Amtssygehuset i Glostrup, hvor vi møder økonoma Gitte Rasmussen: - Jeg er sør me forholdsvis miljøbevidst. F.eks. genbruger vi vores haveaffald derhjemme, og bruger ingen sprøjtemidler i haven. Og procent af vores madvarer er økologiske. Men når jeg tænker efter, har vi nok for vane at smide lidt for meget mad ud for hurtigt. Så lader vi også lyset brænde for længe og bruger bilen for hyppigt. Faktisk bruger jeg den til at køre på arbejde, selv om det er lige rundt om hjørnet. 4

5 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:18 Side 5 TEMA Peter Knudsen, 52 år, specialarbejder, Strandparken, Materielgården At ikke alle fjerner deres efterladenskaber, kan Peter Knudsen fra Strandparkens Materielgård bevidne. - Området herude er svinsk, for strandgæsterne lader alt muligt ligge og flyde. Direkte farlige er de mange glasskår, for de synker ned i sandet, og så kan vi ikke få dem op. - Selv har jeg ingen dårlige miljøvaner. Jeg ryger ikke, ejer ikke bil, har aldrig fløjet, og slukker altid lys og tv efter mig. Fuldmægtig Mette Torp Løfquist Olsen, 35 år, Amtssygehuset i Glostrup Vi spørger også til fuldmægtig Mette Olsens vaner og hun svarer prompte: - I hjemmet har jeg for vane at bruge tørretumbleren uforholdsmæssigt meget og at tage lidt for lange bade. - De brugte batterier smides heller ikke altid ud til miljøaffaldet. Særlig miljøbevidst er jeg i grunden ikke. Derimod er jeg opdraget til at slukke lyset, lukke dørene og den slags, og den adfærd sidder på rygmarven. Min mand og jeg har også for vane at genbruge haveaffaldet, vande blomsterne med regnvand fra en tønde, og bruge produkter som Mini-risk og Neutral. Til gengæld kører radioen hele dagen, af hensyn til hunden, der er alene om dagen. Jan Hansen, 37 år, specialarbejder, Strandparken, Materielgården - Når man ser, hvor meget de andre sviner, bliver man selv meget mere miljøbevidst, tilføjer Peter Knudsens kollega Jan Hansen. - Men helt så ren en samvittighed som Peter har jeg dog ikke. Fordi jeg bor på Møn og arbejder her i Ishøj, bliver bilen anvendt meget. Og så ryger der måske lidt for meget rengøringsmiddel ud i afløbet, og et par aviser i skraldespanden derhjemme - men det sidste sker dog sjældent. Af Lisa Vibeke Sateja Joshi 5

6 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:19 Side 6 Københavns Amts Grø I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2002 besluttede amtsrådet, at der skal udarbejdes et grønt regnskab, som redegør for samtlige institutioners miljømæssige forhold. Det betyder, at Københavns Amt nu for første gang kan præsentere et samlet grønt regnskab. I Grønt regnskab 2001 kortlægges amtets samlede energi- og ressourceforbrug opgjort på en række parametre. Regnskabet indeholder også en status på institutionernes arbejde med miljøvurderinger og de gennemførte og planlagte miljøaktiviteter. Regnskabet bygger på de grønne regnskaber fra institutionerne, der i 2001 er udarbejdet efter en fast skabelon, som består af et dataark og et vurderingsark. I dataarket har institutionerne angivet forbruget af el, vand og varme, affald, rengøringsmidler, papir, økologiske fødevarer, brændstof og vejsalt. Amtets tre sygehuse har desuden angivet forbrug af gasser og kemikalier til røntgenundersøgelser. I vurderingsarket har institutionerne beskrevet deres indsats for at nedbringe miljøbelastningen i og hvad de vil gøre i VARME, EL OG VAND Opgørelsen over det samlede varmeforbrug i 2001, viser en stigning i forbruget på 1,3 procent i forhold til året før. Dette vurderes i et vist omfang at hænge sammen med, at bygningerne er blevet brugt mere intensivt. Forbruget af el er steget med 3,2 procent - en stigning der vurderes at hænge sammen med driftsudvidelser, udvidet brug af pc ere og andre elektriske apparater. Endelig er vandforbruget faldet med 3,5 procent i forhold til Dette kan blandt andet tilskrives udskiftning af utætte vandledninger på Amtssygehuset i Glostrup og udbedring af ledningsbrud. Ud af amtets samlede forbrugsudgifter til varme, el og vand på godt 150 millioner kroner, udgør stigningen i forbruget cirka tre millioner. FØDEVARER Institutionernes forbrug af økologiske fødevarer fordeler sig således: % af samtlige fødevarer 50-75% af samtlige fødevarer 25-50% af samtlige fødevarer Her følger et sammendrag af udvalgte emner fra Grønt regnskab % af samtlige fødevarer 6

7 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:19 Side 7 TEMA mts Grønne regnskab ANDET FORBRUG OG AFFALD Institutionerne har i alt brugt omkring 330 ton papir i Mere end halvdelen af institutionerne oplyser, at de overvejende bruger genbrugspapir. Forbruget af brændstof er på godt liter diesel og liter benzin. Der er i 2001 kørt omkring 1,5 millioner kilometer med diesel som brændstof og kilomer med benzin. Taxakørsel er ikke medregnet Forbruget af vejsalt er på godt 170 ton. Institutionerne brugte samlet omkring liter flydende rengøringsmidler og knap 40 ton opvaskepulver, afspændingsmiddel mv. Omkring halvdelen af institutionerne bruger overvejende miljømærkede rengøringsmidler. Sygehusenes forbrug af vaskemidler til udliciteret tøjvask er ikke medtaget i det grønne regnskab. Sygehusenes forbrug af gasser er på rundt regnet liter ilt og liter lattergas. Til røntgenundersøgelser er brugt omkring m 2 film, liter fremkaldervæske og liter fixervæske. Institutionerne har i 2001 produceret ton affald fordelt mellem følgende affaldstyper: Klinisk risikoaffald kg. Køkkenaffald kg. Papir kg. Pap kg. Glas 20,603 kg. Olie- og kemikalieaffald kg. Dagrenovation* kg. Miljøaktiviteter Af institutionernes vurdering af deres grønne regnskab fremgår det, at 64 procent har gennemført miljøforbedringer i 2001, mens 78 procent har planlagt at gøre det i De fleste miljøtiltag er sket inden for el, vand, varme, rengøring, genbrug og økologiske fødevarer, mens enkelte institutioner har arbejdet med at nedsætte kørsel, forbrug af vejsalt, kemiske stoffer, affaldsproduktion samt miljøhensyn ved indkøb mm. Da alle institutioner ifølge amtets miljøpolitik skal have indført miljøstyring inden udgangen af 2006, er det et godt udgangspunkt, at så mange har lavet miljøtiltag i 2001 eller planlægger at gøre det i Det videre arbejde Til støtte af arbejdet med grønne regnskaber og miljøstyring samt amtets miljøpolitik generelt, igangsættes i 2002 og årene fremover en række initiativer. Teknisk Forvaltning vil bistå med faglig sparring og rådgivning, og i 2002 udbyder forvaltningen temaeftermiddage og kurser for de miljø- og energiansvarlige medarbejdere på amtets institutioner (læs mere på side 18). Teknisk Forvaltning vil i 2002 også arbejde for, at institutionernes indberetninger bliver så fyldestgørende som muligt, samt at der i højere grad kan gives relevante nøgletal for de enkelte institutioner, så man for eksempel kan sammenligne varmeforbrug pr. bruger, affald pr. ansat mv. Derfor er det meget vigtigt, at institutionerne angiver antal medarbejdere og brugere. -mir I lat kg. *: 77 institutioner har anført mængden af dagrenovation. Der vil blive arbejdet for, at alle institiutioner fremover angiver dagrenovation. LÆS HELE DET GRØNNE REGNSKAB Du kan få Københavns Amts Grønne regnskab 2001 hos Teknisk Forvaltning eller se det på hjemmesiden 7

8 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:19 Side 8 Tre projekter fra det grø På Amtssygehuset i Gentofte har man sparet tre en halv million liter vand om året ved at gøre alle mopper våde på een gang i sæbevand. En moppe skal nemlig alligevel skiftes ud for hver stue. Men ved at gøre dem alle våde på een gang, undgår rengøringspersonalet at skulle vride dem op i spandevis af sæbevand ude på stuerne. Samtidigt har det forbedret arbejdsmiljøet for rengøringspersonalet. De skal ikke stå og vride gulvklude op eller slæbe på spande med sæbevand. Foto: Tinie W. Rasmussen/StoryPix Amtets Energifond Amtet har en Energifond til fremme af energibesparelser. Det er Teknisk Forvaltning, der administrerer Energifonden, som kan yde økonomisk støtte til besparelser på vand-, varme- og el-forbrug. Fonden giver IKKE støtte til løbende forbedringer og vedligeholdelse. Fonden giver støtte ved at låne penge ud. De betales tilbage afhængigt af, hvor meget man regner med at spare på vand-, varme- og elforbrug. Der vil være tale om at betale tre fjerdedele af den årlige besparelse tilbage, indtil hele investeringen er tilbagebetalt til Energifonden. Derefter kommer den fulde besparelse institutionen til gode. Man gør følgende: Skriver til fonden om de tiltag, man vil lave og hvilke besparelser, man mener, det vil give. Sender det enten som til: enereg@tekniskforvaltningen.kbhamt.dk eller som brev til: Erik Skjoldborg Olsen, Københavns Amt, Stationsparken 27, 2600 Glostrup. Så bliver der aftalt et besøg, hvor projektet kan blive vurderet. Og sluttelig skal det godkendes af Udvalget for Teknik og Miljø. 8

9 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:19 Side 9 TEMA det grønne regnskab Når eleverne sætter sig på deres pladser på Gentofte HF s klasseværelser, så er lyset allerede tændt. Der sker nemlig, idet den første person træder ind af døren og det takket være en følsom lille sensor, der sidder oppe under loftet. Når den sidste har forladt lokalet, går der en ti minutters tid, så slukker alt lys automatisk. På den måde sparer Gentofte HF på forbruget af elektricitet, der ellers ville blive brugt til at oplyse tomme klasseværelser. I botilbuddettaxhusets kælder kører to vaskemaskiner hver dag og forbruger vand. Men jo mere det regner udenfor jo bedre. Regnvandet bliver nemlig samlet i en beholder nede i jorden. Derfra bliver det brugt til tøjvask og i øvrigt også til to personale-toiletter. Alene til vask sparer Taxhuset knap 70 procent på forbruget af postevand, fordi regnvandet klarer pletterne og giver dejligt blødt vand - og selvfølgelig rent tøj. Her er det kun dejligt med våde vintre og somre. -gth 9

10 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:19 Side 10 Foto: Lars Bahl/StoryPix - Når man vælger kemien fra, bliver det meget mere arbejdskrævende at holde arealerne, fortæller havemanden Anders Nielsen. Miljøbevidsthed er blevet en livsstil på Hjortholm Kostskole: De grønne ideer spirer De grønne regnskaber griber mere og mere om sig på Hjortholm Kostskole - senest er der lagt planer om solfangere og vindmølle På Hjortholm Kostskole tænkes mange grønne tanker - og det hænger ikke bare sammen med, at amtet har dømt grønne regnskaber. Mange år før der blev indført grøn regnskabspligt i Københavns Amt, arbejdede personalet med at nedbringe blandt andet el- og vandforbruget. Det førte til, at kostskolen blev udset til et af de pilotprojekter, som har været forløberen for indførelsen af grønne regnskaber i alle amtets enheder. - Det var et spørgsmål om holdninger, der fik os i gang. Lige så stille valgte vi i stedet for at reparere et toilet med højt skyl, at udskifte det med et nyt med lavt skyl. Når en pære gik, skiftede vi den ud med en lavenergipære - og når vi passede de store arealer omkring kostskolen var det uden syntetisk gødning og Round Up, fortæller forstander Bjørn Nielsen. For kostskolen var det en kærkommen opgave at skulle til at udarbejde egentlige grønne regnskaber. Projektet hjalp dem med at få sat de grønne ideer i system, for eksempel ved at lave statistik på forbruget af el, vand og varme - og de har haft stor glæde af samarbejdet med Teknisk Forvaltning. 10

11 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:20 Side 11 TEMA Ingen kemi giver mere arbejde Hjortholm Kostskole er både skole og behandlingshjem for 58 børn og unge mellem 7 og 18 år, og desuden skole for en række lokale elever. Kostskolens smukke, klassiske hvide bygninger ligger omgivet af pragtfulde, store grønne plæner. Noget, der kan drive sveden frem på panden af selv det mest ihærdige havemenneske, er tanken om at holde kostskolens 12 tønder land, så plænen er ensartet grøn og bedene uden ukrudt. - Når man vælger kemien fra, bliver det meget mere arbejdskrævende at holde arealerne. Men de kan samtidig indrettes, så de i højere grad kan passe sig selv, fortæller Anders Nielsen som har været havemand på Hjortholm i snart 10 år og inden da arbejdede i 11 år som pædagogmedjælper på stedet. - Bedene er plantet til med stauder, der stort set kan klare sig selv - og omkring dem står bunddækkende planter, f.eks. særlige jordbærplanter, der holder ukrudtet nede. Derudover bruger vi en gasbrænder til at fjerne ukrudt med, og andre steder har vi lagt fiberdug, som holder ukrudtet nede, fortæller han. Den store æblelund, der holder børnene med frisk frugt til omkring jul hvert år, dyrkes økologisk - det samme gælder kartoffelmarken, som dækker kartoffelforbruget i 3-4 måneder (der går 40 kilo kartofler til én middag på Hjortholm). Kun får planterne indimellem et læs naturligt og duftende staldgødning. fandt, at kvaliteten var for dårlig. Økologiske grøntsager - bortset fra Hjortholms egne kartofler - er fravalgt på grund af tilberedningstiden, og i stedet anvendes frosne grønsager. Også i køkkenet er der stor fokus på ikke at lade energien gå til spilde. Fryser mv. er indkøbt med lavt elforbrug for øje, og selv om den store ovn er af ældre dato, så udnyttes ressourcerne fuldt ud, idet den fyldes op med omkring 20 franskbrød ad gangen. En idé som endnu ikke er gennemført, men forberedt, handler om at genanvende den varme, der via udsugningen ledes væk fra komfuret, så den kan lune i den anden ende af køkkenet, der typisk er lidt kølig, fordi det er her, cirkulationssystemet tager luft ind. Synlige resultater Ved siden af hovedbygningen ligger en stor, opvarmet swimmingpool. Men er en swimmingpool ikke mere blå end grøn? - Svømmebassinet kan rumme 225 tons vand - og det er meget, fastslår Bjørn Nielsen og fortsætter: Skolens elever fik på et tidspunkt til opgave, at regne ud, hvor mange ressourcer swimmingpoolen bruger. Vi fandt derefter frem til, at hvis vi placerede solfangere på skolens tag, ville det kunne dække hele forbruget på svømmebassinet. Resultatet er blevet en ansøgning om et lån fra Københavns Amts Energifond til finansiering af solfangerne. En anden ansøgning lyder på en vindmølle, som skal opføres på kostskolens egne arealer. En tredje ansøgning, som er blevet afslået, gik ud på at forsyne Hjortholm med eget kvæg, der kunne give både kød og gødning til husholdningen. - I det hele taget afvejer vi meget, hvad vi får ud af de forskellige tiltag. Vi sparer lidt nogle steder og sætter det til andre steder, men her skal også være rart at være. Vi sparer ikke så meget på varmen, at vi går rundt og småfryser. Nogle ting har vi droppet, fordi vi ikke syntes, vi fik nok ud af det. For eksempel genbruger vi ikke papir, fordi vi syntes, at det administrativt var for besværligt. Vi sorterer heller ikke affald, bortset fra at vi smider det organiske affald på komposten og brænder det, der kan brændes. Vi gør virkelig en indsats, men vi gør det endnu ikke optimalt, siger varmemester Tommy Bruun. Og Bjørn Nielsen tilføjer: - På samme måde er børnenes og de unges hverdag heller ikke genemsyret af miljøhensyn. De er inddraget gennem praktiske aftaler om for eksempel at lukke vinduer, vandhaner etc. Men de bliver ikke i det daglige mindet om, at vaskeriet på kostskolen er forsynet med automatisk sæbedosering, så der ikke overdoseres - eller om, at alle rengøringsartikler er svanemærkede eller på anden vis miljømærkede. -ras - Vi sparer lidt nogle steder og sætter det til andre steder, siger Tommy Bruun. Foto: Lars Bahl/StoryPix 20 franskbrød ad gangen I køkkenet, der hver dag tilbereder 80 portioner aftensmad, købes der især økologiske mejeriprodukter. Økologisk kød har været afprøvet, men kokken 11

12 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:20 Side 12 REPORTAGE FRA AFFALDS-CONTAINEREN Foto: Tinie W. Rasmussen/StoryPix 12 Det grønne regnskab handler blandt andet om, hvor meget affald vi producerer i amtet. Her kan du se hvad der er i affaldssækkene, -containerne og -dunkene på Amtssygehuset i Herlev

13 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:20 Side 13 TEMA Kvartermester Jørn Milling ved døren til Kemikalie-gården. - Alle 125 portører giver en hånd med affaldet. Den del af vores arbejde ville nok svare til 8-10 fuldtidsstillinger. Det er faktisk kun ved uheld, at vi kommer i direkte berøring med affaldet. Det er dog sket, at der er gået hul på en sæk og at der er løbet blod ud, og at en mand har stukket sig på en brugt kanyle. Nogle gange fordi afdelingerne ikke har håndteret affaldet korrekt. Heldigvis er ingen endnu blevet smittet, fortæller han. Dagligt producerer afdelingerne cirka 100 lukkede vogne med affald. I alt indsamles 800 tons dagrenovation om året. Batterier, papir, farvebånd, blækpatroner, hel glasemballage og plastik samles ind for sig - til genbrug. En del af affaldet er 112 tons specielt sygehusaffald, som er risikoaffald. Det dækker over aborter, amputerede legemsdele, vævsprøver og andre rester, der ikke må komme i dagrenovationen, men pakkes i en speciel plastforet container inden det sendes til Vestforbrændingen. Under Patologisk-Anatomisk Institut står denne blå opsamlingstank. Den fyldes gennem røret med urent formalin oppe fra laboratorierne, der bruger formalin til at beskytte vævsprøver o.l. mod nedbrydning. Formalin er meget miljøbelastende, og derfor holdes det i dette lukkede system. Der er en rist over det støbte gulv for at opsamle væsken og beskytte grundvandet, hvis der skulle ske udslip. 13

14 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:20 Side 14 Ikke alt storskrald havner i denne container. Gamle møbler, kørestole og andre hjælpemidler ryger i stedet til amtets genbrugscentral. Tastaturerne og terminalerne på billedet bliver sendt videre til et firma, der skiller materialerne ad og sorterer til genbrug. Køleskabe bliver tømt for freon på sygehusets værksted. I et kølerum med en slem, slem lugt samles affaldet fra Centralkøkkenet, som laver al maden til patienter og kantinen. Affaldet kommer gennem et lukket system, og al væsken presses ud af affaldet. Affaldet desinficeres derefter i Ringsted, og de 4-5 tønder om dagen ender med at blive serveret som grisefoder. Kemikalie-gården bag sygehuset bugner af fade og dunke til forskellige kemikalier, og der ligger også dunke med bly. Dette tungmetal bliver brugt i stråleterapien. Kemikalieaffaldet ender hos Kommunekemi, og det er ca. 13 tons om året, der skal den vej. I nærheden står en bruser i tilfælde af et uheld mens der fyldes på. 14

15 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:20 Side 15 TEMA Foto: Tinie W. Rasmussen/Storypix Her på lageret ligger nogle af alle de varer, det handler om. Ved udbud er Solgerd med i billedet for at stille alle de kloge spørgsmål til varernes miljøvenlighed. - Men man skal kun stille et spørgsmål, hvis svaret reelt skal bruges til at vælge ud fra, siger hun. Miljø på indkøbssedlen! Centralindkøb rådgiver og hjælper ved at stille de rigtige grønne spørgsmål til leverandørerne, når der skal handles - Da vi i 1997 for alvor begyndte at stille miljø-spørgsmål til leverandørerne, var der mange af dem, der ikke gjorde sig ulejlighed med at finde svarene, siger Solgerd Thomsen fra Centralindkøb (CIK) i Skovlunde. - Nu er virksomhederne blevet vant til, at vi stiller miljø-spørgsmål, hver gang vi har et udbud og laver købsaftaler. Det er Solgerd, som indsamler viden om de forskellige fabrikaters miljø-fordele (og -ulemper) til dem, der skal træffe beslutningen. Ifølge amtets indkøbspolitik skal dette hensyn være det andenvigtigste - kun overgået af hensynet til pris og kvalitet. - Mange har nok stadig en forestilling om, at de miljøvenlige varer også altid er dyrest, men det gælder faktisk ikke alle områder i dag, siger Solgerd. PVC, papir, møbler, kopimaskiner og rengøringsmidler - Lige nu handler mange af spørgsmålene om, hvorvidt især sygehusprodukter indeholder PVC. Er der brugt phthalater til blødgøring? Phthalater er især problematiske, fordi de frigøres til omgivelserne og derved udgør en sundhedsrisiko, fordi de mistænkes for at være kræftfremkaldende og for at kunne skade reproduktionen. Andre typer produkter, der er blevet undersøgt grundigt, er papir, kontorartikler, møbler, kopimaskiner og rengøringsmidler. Kan man stole på miljømærkerne? - Ja, siger Solgerd. Men hendes job handler ikke bare om at kigge på emballagen efter varedeklaration og mærkning. - Mange af de produkter vi køber er ikke mærkede, fordi mærker som EUblomsten og Svanemærket er udviklede til hjælp for almindelige forbrugere. Men deres grænseværdier er gode at sammenligne med, også i denne sammenhæng, tilføjer hun. Ellers støtter hun sig op ad andre undersøgelser, sin faglige baggrund som kemi-ingeniør eller laver selv undersøgelser. Nogle varer har dårligt miljø på samvittigheden Miljøvenligheden handler ikke kun om, hvorvidt varen i sig selv er farlig eller forurener, når den smides væk. - Vi vil også gerne gøre forskelle i miljøbelastningen under fremstillingen synlige, men her er retningslinjerne lidt uklare. Konkurrencestyrelsen er faktisk netop nu ved at undersøge, hvorvidt vi i forbindelse med EUudbud må stille krav til leverandørerne på dette område, siger Solgerd. Hun bruger ikke selv grønne regnskaber fra leverandørerne som arbejdsredskab, men bemærker alligevel om de bliver lavet eller ej: - Miljøstyring og grønne regnskaber er nemlig tegn på, at man vil noget på miljøområdet siger Solgerd. -mgo 15

16 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:20 Side 16 IT i specialundervisningen: Et vink med et øjenbryn Hvordan kan man bruge en computer, når man er blind, eller når man kun kan bevæge sine øjenbryn? Og hvilke programmer kan hjælpe en elev med autisme til at få struktur på hverdagen? At inddrage informations- og kommunikations teknologi, IKT, i specialundervisningen kræver IT-kyndige speciallærere. Derfor har amtet, som landets første, udviklet det specialpædagogiske IKT-kørekort. 10. klasse er samlet til stor festivitas med is, kakao og gaver. Martin har fødselsdag og bliver rigtig begejstret for det Ringenes Herre-håndklæde, han får som gave. Med ved bordet sidder klassekammeraten Nadja. Hun har, som mange af Kirkebækskolens elever, spastiske lammelser og sidder i kørestol. Nadja har ikke noget talesprog, så klasselærer John taler tegnsprog med hende. Men lige så snart Nadja får placeret sin bærbare computer på kørestolen, er hun hurtig på musen: Hun trykker omgående på den afbildede sol, hvorpå en stemme samtidig siger ordet sol. Måske kunne Nadja godt tænke sig noget solskin, for udenfor er vejret tungt og gråt. Under alle omstændigheder Foto: Tinie W. Rasmussen/StoryPix Nadia er god til at bruge musen til sin bærbare computer. På den måde kan hun hente billeder og lyd frem eller kommunikere via computerens kommunikationsprogram. 16

17 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:20 Side 17 har hun fået mulighed for at kommunikere på en ny måde med sine omgivelser. - Flere af eleverne her på Kirkebækskolen har deres personlige computere. De giver eleverne uden eget talesprog nye muligheder, siger Margit Grønkjær, IT-vejleder på amtets nybyggede specialskole, Kirkebækskolen, for elever med multiple funktionsnedsættelser og svære indlæringsvanskeligheder. Margit Grønkjær har været med til at tilrettelægge undervisningen i det specialpædagogiske IKT-kørekort for lærerne ved amtets specialskoler. Som lærer er det vigtigt at kende til de muligheder, der ligger for brug af IT i undervisningen. Ud over viden om IT kræver det stor specialpædagogisk viden om specialudstyr, alternative betjeningsmuligheder, individuel tilpasning af programmer og så videre. Derfor blev der taget initiativ til at udvikle det specialpædagogiske IKT-kørekort. - Kørekortet indeholder bl.a. undervisning i internetbrug, så lærerne for eksempel kan undervise i søgninger på internettet. Der undervises i billedbehandlingsprogrammer og kommunikationsprogrammer, som Nadjas, der giver eleven mulighed for at kommunikere. For eksempel kan vi som lærere lægge billeder og lyd ind i computeren fra klassens tur til Holland, som Nadja kan hente frem, hvis hun gerne vil kommunikere med andre om den oplevelse, fortæller Margit Grønkjær. DET SPECIALPÆDAGOGISKE IKT-KØREKORT Efter ønsker om opkvalificering hos speciallærere i amtet blev der i 1999 søgt penge til at udvikle og gennemføre det specialpædagogiske IKT- kørekort. Som led i amtets pædagogiske IT-strategi på undervisningsområdet blev der i 2000 afsat 3,2 millioner kroner fra Undervisnings og Kulturforvaltningens kompetenceudviklingspulje til at gennemføre projektet. I samspil mellem speciallærere, Konsulenfunktionen og Kursus- og Projekcentret Liljen blev de syv moduler, som tilsammen gør kørekortet, tilrettelagt. I 2003, når projektet slutter, vil omkring 400 speciallærere i amtet have gennemført kurset. Herefter skal det evalueres. Allerede nu er tilbagemeldingerne fra lærere og skoleledere meget positive. Derfor er man nu i gang med at undersøge mulighederne for, at også andre medarbejdere tæt på eleverne i specialundervisningen, for eksempel specialpædagoger og ergoterapeuter, kan erhverve sig viden igennem det specialpædagogiske IKT-kørekort. Det specialpædagogiske IKT-kørekort er det det første af sin art i landet. Derfor følges erfaringerne med kørekortet tæt i blandt andet de andre amter. Vil du vide mere om det specialpædagogiske IKT-kørekort kan du kontakte: Kaj Norman Rasmussen eller Steen Hartmann i Konsulentfunktionen, tlf Henning Dixner lærer og projektkoordinator ved Kursus- og projektcentret Liljen, tlf Se også mere om kurset på Liljens hjemmeside: Foto: Tinie W. Rasmussen/StoryPix Herudover undervises lærerne i alle de måder, man kan betjene en computer på. For eksempel kan et pandebånd oversætte et vink med øjenbrynet til handlinger på computeren. De alternative betjeningsmuligheder kan hjælpe til at gøre eleven mere uafhængig af personlige hjælpere. For eksempel kan Nadja via computeren råbe op og fortælle klassekammeraterne noget, uden at de behøver at være specialister i tegnsprog. Faktisk får Nadja, som i mange andre tilfælde er lidt på en sidelinje, med computeren mulighed for at blive en del af den samfundskultur alle andre unge og gamle deltager i. For at bringe lærernes viden fra det specialpædagogiske IKT-kørekort i spil, vil Margit Grønkjær blandt andet sætte et projekt i gang med at udarbejde log-bøger for, hvilke behov hver enkelt elev har for at kunne anvende IT på Kirkebækskolen. 17

18 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:20 Side 18 PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET Få inspiration til arbejdet med grønne regnskaber i lokale A305, på Amtsgården, Stationsparken 27 i Glostrup. Åkanden vil informere mere om indholdet af temaeftermiddagen, når tiden nærmer sig. Men sæt allerede nu X i kalenderen. I efteråret inviterer Teknisk Forvaltning til endnu to temaeftermiddage om henholdsvis affald og grønne indkøb, og holder sammen med Liljen kursus om grønne regnskaber og miljøvurderinger. Temaeftermiddagene og kurset arrangeres for miljø- og energiansvarlige medarbejdere på amtets institutioner. Formålet er at give inspiration og værktøjer til det videre arbejde med grønne regnskaber, samt dybere indsigt i nogle af de indsatsområder der arbejdes med. Temaeftermiddag om Affald Tredje temaeftermiddag handler om affald og afholdes den 3. september kl i Lokale A 012, på Amtsgården, Stationsparken 27 i Glostrup. På temaeftermiddagen vil der blive fortalt om, hvordan man kan minimere mængderne af affald, og hvordan man kan medvirke til at få en bedre genanvendelse af forskellige affaldstyper. Det vil endvidere blive gennemgået, hvordan man i prak- sis, på den enkelte institution, kan sortere affaldet og opgøre mængderne til det grønne regnskab. Det er gratis at deltage, du skal blot tilmelde dig hos Anne Marie Jakobsen, telefon , Tine Karup, telefon eller Vibeke Blaabjerg, telefon Temaeftermiddag om miljøvenlige indkøb Fjerde temaeftermiddag handler om miljøvenlige indkøb og afholdes den 14. november kl Kursus i miljøstyring og grønne regnskaber Kurset styrker institutionerne i at arbejde med grønne regnskaber og selvstændigt at igangsætte miljøstyring. På kurset arbejdes der konkret med institutionernes indsatsområder og grønne regnskaber. Kurset er arrangeret af Teknisk Forvaltning og Liljen. Det afholdes den oktober og koster 650 kr. per kursusdag. Du kan tilmelde dig via Liljen på telefon Et nyt hjem til 24 sindslidende De første varme forårsdage får mange danskere til at finde havemøbler og grillen frem. Og en grill er netop amtets gave til Lunden, som er et nybygget botilbud for sindslidende. Med tre gårdhaver, mindre boenheder og et fællesrum til musik, foredrag og film skal Lunden danne rammen om en tryg og stabil hverdag for 24 sindslidende. En hverdag, der tager hensyn til deres sindslidelse, men som også giver mulighed for helt almindelige ting som hygge med grill i haven. Lunden blev officielt indviet den 7. maj, og de fleste af beboerne er flyttet ind. Siden 1998 har amtet etableret fem nye socialpsykiatriske botilbud. bia Foto: Per Grubbe Forstander Thorkil Skov, formand for Psykiatriudvalget Preben Andersen og amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen til indvielsen af Lunden. 18

19 147690_Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:21 Side 19 PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET PÅ KRYDSTOGT I AMTET You did it your way Foto: Carl Johan von Cappelen Sinatra-klassikeren I did it my way var den sang, som revyholdet på Amtssygehuset i Gentofte gentagne gange vendte tilbage til, da de optrådte ved nu forhenværende sygehusdirektør Asger Hansens afskedsreception. Sygehusets kantine var fyldt til bristepunktet. Der var rigtig mange, der var mødt frem for at sige farvel til den mand, der i 30 år har ledet og fordelt arbejdet på sygehuset. Der var også mange trætte ben, da talerækken var lang, og de festlige indslag mange. Men det var også en erfaren mand, der takkede af. En erfaring som blandt andet Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen priste højt i sin tale. En anden taler påstod, at Asger Hansen qua sin høje anciennitet har været medvirkende til at opgørelsen over hvor mange år de danske sygehusdirektører i gennemsnit sidder på posten - er relativ høj. Efter afskedsreceptionen skulle den gennemsnitlige ansættelsestid for en sygehusdirektør her i landet dog være på niveau med for eksempel Sverige! Asger Hansen sluttede selv af med at takke for rækken af spændende og udfordrende år på sygehuset. Sygehusvæsenet slipper han dog ikke helt foreløbig. I første omgang fortsætter han som direktør for genoptræningsinstitutionen Montebello, og posten som præsident for interesseorganisationen European Association of Hospital Managers. Første spadestik til nyt gymnasium Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen tog sammen med udvalgsformand Lars Abel den 2.maj første spadestik til byggeriet af amtets gymnasium i Nærum. Når det nye gymnasium slår dørene op i august 2003, er det første gang i næsten 20 år, at en ny årgang gymnasieelever kan starte på et helt nybygget gymnasium. Jubilæer I Åkanden vil vi meget gerne give plads til at fortælle om jubilæer - enten personlige jubilæer eller jubilæer på institutioner. Giv os et praj, når du/i har et jubilæum at fortælle om til: Gordon Trier Holm, Centralforvaltningen, Københavns Amt, Stationsparken 27, 2600 Glostrup/ gotrho@centralforvaltningen.kbhamt.dk Vi har opsnuset følgende 25-års jubilæer hen over sommeren: Jørgen Boll, Taxhuset Jørgen Nordling, Amtssygehuset i Herlev Birgitte Elise Reimer, Amtssygehuset i Herlev Noveko Patti Petersen, Amtssygehuset i Herlev Ulla Stolzenbach, Amtssygehuset i Glostrup Benedikte Maria Johnsen, Amtssygehuset i Glostrup Inge Anette Andersen, Amtssygehuset i Herlev Ingelise Thomsen, Amtssygehuset i Herlev Guldfisk til to sygehusafdelinger i Gentofte Plejens år er skudt igang med otte stafetter til sygehuse eller afdelinger som arbejder særligt med rekruttering og fastholdelse, den attraktive arbejdsplads, udvikling af personalpolitikker og/eller med god pleje og tilfredse patienter og pårørende. Psykiatrisk afd. A og Urologisk afd. H på Amtssygehuset i Gentofte modtog i fællesskab én af de otte stafetter for deres projekter om kompetenceudvikling og medarbejdersamtaler. Stafetten blev materialiseret som guldfisken Olfert i en glasbowle med brøndkarse. Planen er, at afdelingen om et år viderebringer en velplejet Olfert i fuldfed stand sammen med anvisninger på, hvordan kompetenceudvikling og MUS-samtaler kan vise nye vandveje til fastholdelse af personalet. Projektet har resulteret i en model for kompetenceniveauer for plejepersonalet inden for fem områder, hvor kompetenceniveauet for hver enkelt medarbejder, det enkelte afsnit og afdelingen som helhed synliggøres. Selv om en urologisk og en psykiatrisk afdeling er ret forskellige i deres fokus for plejen, har det allerede nu vist sig, at modellen er brugbar på tværs af specialer. Du kan læse mere om projekterne på under Plejens År. 19

20 Foto: BiofotoFuglene sparer på energien _Åkanden_6_7_02 09/01/03 12:21 Side 20 Tårnfalkehunnen kommer med en mus til ungerne. Af naturvejleder Stig Englund En tårnfalk hænger i luften over rabatten ved motorvejen et almindeligt syn for mange bilister. Den flyver ikke her, fordi den er glad for biler, men fordi rabatter og vejskråninger er levested for mange mus. Det er måske nemmere at få fat i dem her på grund af det korte græs eller fordi musene af og til kommer for tæt på bilerne og i forslået tilstand udgør et let bytte for tårnfalken! Tårnfalken og for den sags skyld de fleste andre dyr og fugle opsøger føden, der hvor den er nem at få fat i. Det koster energi at skaffe føde og fra føden kommer energien. Så hvis man kan minimere arbejdet med at finde en god fødekilde, så bliver livet så meget desto nemmere! For fuglenes vedkommende er de mest energikrævende processer forbundet med yngletid, træk og fødesøgning under strenge vintre og andre ugunstige vejrforhold. Energi til formering I yngletiden kræver det megen energi at etablere og forsvare et territorium mod andre artsfæller. I de fleste tilfælde er det hannen, der står for denne del af arbejdet, Der er trangt i blåmejsereden lige inden ungerne flyver ud. mens hunnen bruger en meget stor del af sine energireserver på at producere æg. For hunnerne er det derfor nødvendigt at samle ekstra mængder føde ind i perioden op til æglægningen. En blåmejsehun vejer normalt gram, men lige før æglægningen har den taget næsten 50% på i vægt og vejer nu 15 gram. Vægtforøgelsen giver mulighed for at lægge 11 æg, som er gennemsnitsstørrelsen af et blåmejsekuld. Hvert æg vejer 1,3 gram, eller en samlet vægt af æg der svarer til 130 % af fuglens vægt ret imponerende må man sige. Og så er det i øvrigt ikke ligegyldigt hvornår fuglene sætter ungerne i verden. Timing af ægklækningen i forhold til den fødemængde der er til rådighed er helt afgørende. Spurvehøgen fodrer sine unger med nyudfløjne unger af småfugle, derfor har den unger i reden i juni måned, når der er flest småfugleunger i skoven. En helt særlig tilpasning finder man hos eleonorafalken, som yngler i Middelhavsområdet. Den fodrer sine unger med småfugle på efterårstræk fra nord og yngler derfor sidst på sommeren og i starten af efteråret. Fedt at være en trækfugl? er det ikke just for de fugle der havner i eleonorafalkens klør, men fedtreserver skal der bygges op inden rejsen mellem sommerog vinterkvarter. Sivsangeren der yngler i nogle af vores moser, vejer det meste af året 11 gram. Men lige inden den tager af sted på sit efterårstræk til landene syd for Sahara, har den formået at fange så mange insekter, at den nu vejer gram. Ifølge beregninger skulle det give energi til 115 timers flyvning. En lignende vægtforøgelse finder sted hos sandløberen, en vadefugl, der yngler i arktiske områder og overvintrer ved de europæiske kyster. Inden sit træk forøger den sin vægt fra 50 gram til 110 gram det giver energi til den lille rejse på km.! Sandløbere på rast ved den jyske vestkyst inden turen mod Arktisk. 20