Kommunale mål i folkeskolen

Transkript

1 Click here to enter text. Kommunale mål i folkeskolen 10. december 2013 Init.: lkc Sagsnr./Dok.nr / Kommunale mål i folkeskolen Lægge vægt på, at undervisningsforløb og pædagogiske aktiviteter tilret- telægges med konkrete målsætninger og evalueringer Godt på vej - skolestartspolitik Der opstilles klare mål for det enkelte barn, og disse evalueres Anvende varierede og interessevækkende læringsmetoder, der fremmer børn og unges læring og udvikling Give børn og unge mangfoldige muligheder for læring i såvel lokalt som globalt perspektiv Understøtte kreativ dannelse på alle niveauer, idet det er en vigtig samfundsmæssig ressource Udvikle et bredt spekter af it- og mediekompetencer hos børn og unge Kulturpolitikken Bæredygtighedsstrategien Bæredygtighedsstrategien Bæredygtighedsstrategien at kulturlivet spiller en aktiv rolle i undervisningen i folkeskolen og dermed medvirker til at gennemføre folkeskolereformen Børn og unge i Aalborg skal bibringes kompetencer, der gør, at de kan forholde sig til miljø- og klimaproblemer og forstå deres sammenhænge. Børn og unge skal klædes på til at træffe ansvarlige bæredygtige valg i deres hverdag, både i skolen og hjemme. at styrke bæredygtighedskompetencerne ved at integrere bæredygtighed, energi og ressourcer i skolernes skoleplaner. børn og unge får en forståelse for og erfaringer med at værne om naturressourcerne Administration og Økonomi Godthåbsgade Nørresundby

2 Klimastrategi Udviklingsstrategi for Alle folkeskoler i Aalborg skal inden 2015 have opnået certificering som Grønt Flag Grøn Skole herunder forestå undervisning i klima og energibesparelser. Børn og unge med særlige behov gennem individuel støtte og hjælp får de samme muligheder for at udnytte deres ressourcer og potentialer som jævnaldrende børn og unge. Anbragte børn og unge får et kvalificeret skoletilbud, således at de opnår bedre muligheder for uddannelse i lighed med andre børn og unge. Udvikle og etablere læringstilbud for børn og unge med særlige behov. DUS skal give børnene mulighed for at gå på opdagelse i naturen. DUS skal medvirke til, at børnene udvikler forståelse for dyre- og planteriget. DUS skal lære børnene at tage hensyn til og vise respekt for naturen. 2 Fælles Skolebeskrivelse Børnene og de unge udvikler selvstændighed og livsduelighed Medvirke til, at børn og unge opbygger selvværd og selvtillid Børn og unge trives og udvikler selvstændighed og livsduelighed DUS skal understøtte det enkelte barns selvtillid og selvværd DUS skal give mulighed for, at barnet udvikler evnen til selvindsigt. Det vil sige indsigt i egne følelser, egne muligheder og egen rolle DUS skal give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige personer, der kan tage initiativer. Fremme børn og unges evne, lyst til og mulighed for aktivt at deltage i det demokratiske samfund DUS skal skabe muligheder for, at barnet oplever sig som en del af et demokratisk samfund Involvere børn og unge, så de bliver hørt og inddraget i planlægningen af deres læring og faglige udvikling DUS skal medvirke til at lære børnene medbestemmelse og ansvar DUS skal skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medmedspillere af et

3 socialt og kulturelt fællesskab Arbejde for, at børn og unge møder andre med ligeværdighed og respekt, og at de lærer at drage omsorg for sig selv og hinanden DUS sætter fokus på børnenes muligheder for at udvikle tolerance og empati Motivere og udfordre børn og unge til lærelyst og livsglæde Alle børn og unge møder i skole Skabe rammer, som motiverer børn og unge til selv at indgå aktivt i kulturelle aktiviteter Give børn og unge mulighed for at få kendskab til mange forskellige kulturelle tilbud (film, teater, koncerter, litteratur, billedkunst m.m.) DUS skal tilbyde børnene forskellige kulturelle oplevelser og udtryksformer DUS skal give børnene mulighed for at afprøve, eksperimentere og dygtiggøre sig med forskellige udtryksformer DUS skal give børnene mulighed for at udtrykke sig til forskellige former for musik of rytme DUS skal give mulighed for at opleve glæde ved musik og bevægelse DUS skal viderebringe traditioner til børnene DUS skal give børnene oplevelser og indtryk fra kulturer, der er forskellig fra den danske I DUS sættes der fokus på børns sproglige og begrebsmæssige udvikling Fremme sprogudvikling, integration og almen dannelse Kønsligestillingspolitik Køn tænkes ind i planlægningen af aktiviteter for børn og unge DUS skal medvirke til, at børnene lærer at respektere forskelle i opfattelse og indgå i forpligtende fællesskaber Støtte børn og unges evne til at skabe nære sociale relationer og give dem muligheder for at opbygge gode fællesskaber Forebygge mobning af børn og unge DUS skal medvirke til, at børnene udvikler og vedligeholder relationer 3

4 og venskaber I DUS lærer børnene, at der er forskellige måder at kommunikere på I DUS lægges der vægt på, at barnet får kendskab til sprogets forskellige anvendelsesformer Følge op på børnemiljøvurderinger og undervisningsmiljøvurderinger Skabe forskelligartede miljøer, hvor børn og unge trives Arbejde målrettet og helhedsorienteret på at forebygge kriminalitet, mis- brug og anden uhensigtsmæssig adfærd hos børn og unge Gennem en tidlig indsats i trivselsforum og SSP-samarbejdet at opspore unge, som er kriminalitetstruede og derigennem forebygge kriminalitet Have fokus på tidligt at opfange børn og unges signaler på mangelfuld trivsel Børn og unge, herunder udsatte børn og unge, bliver motiveret til og inddraget i fritidsaktiviteter der er kontinuitet i indsatsen mellem sektorer og forvaltninger Indsatser i størst muligt omfang findes i børn og unges lokalområde Medvirke til et målrettet og velfungerende samarbejde tværsektorielt med politi og kriminalforsorg Forældre At inddrage forældrene og gennem Forældre et samarbejde skabe gode læringsmuligheder for børn og unge. At samarbejde konstruktivt og forpligtende Forældre med forældrene, så foræl- drenes engagement og ansvar for barnet/den unges hverdag optimeres. Udviklingsstrategi for Forældre og netværk skal inddrages Forældre så tidligt som muligt i løsningen af de vanskeligheder, barnet/den unge står i. At støtte familier og netværk i at give Forældre børn og unge gode opvækstvilkår. Godt på vej- skolestartspolitiges Gennem dialog og handling inddra- Forældre forældrene så tidligt og relevant som muligt som aktive samarbejdspartnere i forbindelse med barnets overgang. At skabe sammenhæng i børn og 4

5 unges tilværelse med fokus på overgangen mellem de forskellige faser i deres liv At overgangen fra én indsats til en anden opleves som en tryg og udfordrende proces for børn, unge og forældre. At understøtte et velfungerende tværfagligt samarbejde inden for den enkelte sektor og på tværs af sektorer. At arbejde målrettet for, at alle unge efter afslutning af folkeskolen kommer i gang med en ungdomsuddannelse. At yde en intensiv vejledende indsats især over for de børn og unge, som gennem skoleforløbet vurderes at have særligt behov for støtte i forbindelse med overgangen til og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. at mindst 95 % er parate til at begynde i en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen. At alle unge kender deres muligheder for uddannelse og ved, hvor de kan hente hjælp og vejledning, hvis de har spørgsmål. At alle unge gives mulighed for at udvikle deres uddannelsesparathed og motivation for ordinær uddannelse. At de unge i højere grad kender vilkårene og mulighederne på ar- bejdsmarkedet som forudsætning for at træffe det rette uddannelsesvalg. Kønsligestillingspolitik Børn og unge vejledes kønsneutralt i deres uddannelsesvalg. At medvirke aktivt til, at børn og unge udvikler en sund livsstil. At skabe rammer for en sund livsstil. DUS skal opdrage børnene til sund levevis og gode kostvaner. At der er fokus på kost, rygning, alkohol og motion (KRAM). spolitik Andelen af borgere i aldersgruppen år, der ikke ryger dagligt, skal stige fra 85 % til 90 %. spolitik Andelen af eleverne i 6-10 klasse, der ikke ryger dagligt, skal stige fra 90 % til 95 %. 5

6 Rusmiddelpolitik At børn og unge i folkeskolealderen ikke drikker alkohol. spolitik Der skal ske en positiv udvikling i forhold til, hvornår unge har deres alkoholdebut. spolitik Fra skoleåret 2012 indgår selvvurderet helbred i udskolingsundersøgelsen. At anvende og følge op på indsamlede data fra børnesundhedsområdet (f.eks. indskolingsundersøgelser, udskolingsundersøgelser og rusmiddelundersøgelser). Bæredygtighedsstrategien At øge andelen af økologiske fødevarer anvendt i kommunens storkøk- kener, kantiner og institutioner til 60% inden DUS skal give børnene alsidige bevægelsesmæssige oplevelser og give mulighed for at opleve glæden ved og lysten til at bevæge sig. At børn og unge får forskellige tilbud om daglige fysiske aktiviteter og bevægelsesmuligheder spolitik Andelen af overvægtige og svært overvægtige elever i 8. klasse må ikke overstige niveauet på 15 % og 3 %. DUS skal skabe mulighed for, at børn udvikler et aktivt fritidsliv. At udvikle en inkluderende indsats i dagtilbud, skoler, fritidstilbud m.fl., så børn og unge får mulighed for at udvikle sig derfra, hvor de er, og dertil, hvor de kan. At børn og unge med særlige behov i størst muligt omfang kan inkluderes i almene tilbud. Udviklingsstrategi for Børn og unge skal inkluderes i normaltilbuddene via en tværfaglig og koordineret indsats. DUS arbejder på at skabe rum for alle børn uanset baggrund. Fokusere på indsatser, der medvirker til at bryde den negative sociale arv. At koordinere indsatsen, der skal forebygge problemudvikling og mangelfuld trivsel hos børn og unge. Udviklingsstrategi for Børn og unge skal opleve, at de 6

7 Udviklingsstrategi for problemstillinger der er i opdages og afdækkes tidligere således at der hurtigt og i fællesskab handles. At tilbyde familier, børn og unge med særlige behov støtte til i videst muligt omfang at klare vanskelighederne i eget miljø og gennem nærområdets almene tilbud. At anvende Aalborg s egne tilbud, hvis det vurderes at være både fagligt forsvarligt, kvalificeret og konkurrencedygtigt. At varetage omsorgen for børn og unge, når der er behov for at afhjælpe Svigt. At følge op på iværksatte foranstaltninger, herunder opfølgning på udslusning og efterværn af tidligere anbragte børn og unge. Børn og unge oplever, at Aalborg handler tidligt ved problemer i skolen. Fysiske rammer At arbejde på at skabe inspirerende fysiske rammer inde og ude for leg, fysisk aktivitet, udvikling, læring og samvær. Fysiske rammer At udearealer og nærmiljø samt kommunale natur- og kulturtilbud benyttes i både trivsels- og undervisningsøjemed. Fysiske rammer 7