1. Danskforløb om argumenterende tekster
|
|
- Tove Steensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet drejer sig mere specifikt om elevernes fremstilling af et debatindlæg som modsvar til en artikel om unges brug af sociale medier Faglige mål og succeskriterier præsenteres I begyndelsen af forløbet, hvor eleven skal producere et debatindlæg, præsenteres mål og succeskriterier. Det er læreren, der formulerer mål og succeskriterier inden for det emne eller tema, der skal undervises indenfor. Målet i dette forløb er det overordnede mål for hele klassen, hvortil der tilknyttes succeskriterier opstillet i en taksonomi. Således har eleverne i klassen et fælles mål, som kan opnås på forskellige niveauer alt efter elevernes forudsætninger. De forskellige niveauer synliggøres for eleverne i succeskriterierne. Her kan læreren printe et skema med succeskriterierne til eleverne. Læreren kan fx anvende selvevalueringsskemaet i del 2 under Selvevaluering og feedback fra skolekammerater. I dette forløb lyder det overordnede mål for klassen: Jeg kan skrive et sagligt debatindlæg. Målet er formuleret ud fra områderne Planlægning, Fremstilling, Respons og Korrektur under Fremstilling og ud fra områderne Dialog og Sproglig bevidsthed under Kommunikation. I dette eksempel er succeskriterierne grupperet i tre taksonomiske niveauer, jf. figur 3-1. Flere typer af taksonomier kan dog anvendes. Det afgørende er, at succeskriterierne differentieres. I kan således vælge flere eller færre taksonomiske niveauer alt efter, hvad læreren skønner, er mest relevant. Der vil i det konkrete eksempel være behov for et eller flere yderligere niveauer, hvis alle elever ikke kan koble sig på mindst ét af succeskriterierne. Der kunne fx være en elev, for hvem I vurderer, at det ikke er relevant i første omgang overhovedet at fokusere på argumentationsdelen i debatindlægget. For den elev kunne et succeskriterium måske være at få de rette delelementer med i opsætningen (fx rubrik, underrubrik, byline mv.). I forlængelse heraf, vil det ofte være svært for elever i faglige vanskeligheder helt konkret at se, hvornår de har opnået et succeskriterie. Dette på trods af, at succeskriterierne er formuleret i et tydeligt sprog og gjort konkrete. I må derfor være opmærksomme på, om nogle elever har behov for at få succeskriterierne yderligere konkretiseret. Her må I, i det omfang det er muligt, nedbryde succeskriterierne yderligere ved fx at sige, det næste du kan fokusere på er, at. 6 Opinionstekster anvendes i vejledningsmaterialet i forbindelse med prøven i skriftlig fremstilling, der skelner mellem opinions- og ekspressive tekster som en distinktion mellem forskellige genrer, eleverne skal mestre til prøven. Opinionstekster er argumenterende og berettende teksttyper, fx en klumme, kommentar eller et debatindlæg. 7 Der findes mange relevante artikler om unges brug af sociale medier. Der er ikke tale om en specifik her.
2 Figur 3-1: Succeskriterier i danskforløb om argumenterende tekster Jeg kan nævne forskellige regler for, hvordan argumenterende tekster er opbygget Jeg kan nævne forskellige forbindere og hvilken betydning de har for min argumentation Jeg kan nævne enkelte retoriske virkemidler Niveau 1 Jeg kan anvende et argumenterende sprog. Her kan jeg: Jeg kan bruge forbindere som fordi, derfor, til gengæld og ord, der forstærker mine synspunkter, fx altid/ aldrig, absolut/overhovedet ikke Jeg kan benytte retoriske virkemidler som en del af min argumentation Jeg kan se en sag fra flere sider, dvs. både argumentere for og imod ved hjælp af ord som på den ene side på den anden side, til trods for etc. Niveau 2 Jeg kan sammenligne min måde at argumentere på med den argumentation, der findes i oplægget, jeg giver modsvar til Niveau 3 Det er vigtigt, at elever i faglige vanskeligheder for mulighed for at se eksempler på fagbegreber, fx i konkrete tekster. I dette eksempel kan læreren bede eleverne om at finde retoriske virkemidler i en eksemplarisk tekst (debatoplæg) og markere dem med farver, før de selv skal opbygge deres tekst. 3.2 Eleverne starter på deres produkt Når eleverne kender deres mål og succeskriterier, laver de første udkast gerne i makkerpar 8. Det er særligt understøttende for elever i faglige udfordringer, hvis I integrerer faserne fra boksen til højre, når skriveprocessen skal integreres i et længere undervisningsforløb (se vidensopsamling for dansk udviklet til programmet for løft af de fagligt svageste elever på emu.dk). I dette forløb fokuseres der på selve skriveprocessen, hvor eleverne skal skrive et debatindlæg som modsvar til en artikel om unges brug af sociale medier. Forud for det, har I arbejdet med elevernes kendskab til argumenterende tekster, herunder aktiveret deres forhåndsviden og fx undersøgt, hvordan eleverne selv har debatteret eller argumenteret på sociale medier eller lignende. - En aktivering og strukturering af tilgængelig forhåndsviden - En fastholdelse af information under læsning/søgning - En transformation af viden - En bevidsthed om tekstens formål og målgruppe, samt tilpasning af teksten herefter. (Graham & Perin 2007) 8 Se redskab for peer learning i det samlede inspirationsmateriale for inspiration til arbejde i makkerpar.
3 Eleverne skal have læst eksempler på argumenterende tekster og overvejet, hvordan denne viden kan anvendes i deres egen fremstilling 9. Når eleverne laver deres første udkast, kan de med fordel skele til det eller de succeskriterier, de har udvalgt sammen med læreren. For elever i faglige udfordringer vil der som regel være tale om succeskriterier, som fremgår af niveau 1, jf. tabel 3-1. Denne del af forløbet kunne fx fylde ca. 30 minutter. Det er vigtigt, at eleven får feedback i tide (Hattie 2013). Derfor kan man med fordel relativt hurtigt springe til det næste trin. 3.3 Selvevaluering og feedback fra klassekammerater Når eleverne skal vurdere sig selv og give hinanden feedback, kan I sætte succeskriterierne for deres vurdering ind i et selvevalueringsskema som tabel 3-1 nedenfor (andre typer af tabeller/skemaer kan anvendes). I selvevalueringsskemaet nedenfor er succeskriterier fra taksonomien, som er relevante under skriveprocessen, sat ind til illustration. Nogle af dem er yderligere konkretiseret. Tabel 3-1: Selvevalueringsskema danskforløb Nej, slet ikke Kun delvist opnået Ja, med hjælp fra læreren eller en klassekammerat Ja, fuldstændig opnået Jeg har brugt forbindere som fordi, derfor, til gengæld og ord, der forstærker mine synspunkter, fx altid/aldrig, absolut/overhovedet ikke Jeg kan benytte retoriske virkemidler som en del af min argumentation. Her kan jeg fx markere i min tekst, hvor jeg anvender apelformerne etos, patos eller logos Jeg kan se en sag fra flere sider, dvs. både argumentere for og imod, ved hjælp af ord som på den ene side på den anden side, til trods for mv. Jeg kan sammenligne min måde at argumentere på med den argumentation, der findes i oplægget, jeg giver modsvar til Når eleverne laver deres første udkast, bruger de succeskriterierne som retningsgivere. Særligt i forhold til elever i faglige udfordringer, er det vigtigt, at eleven fokuserer på det eller de succeskriterier, han eller hun har udvalgt sammen med læreren. Dette er vigtigt, da nogle af de ovenstående succeskriterier kan være for udfordrende for en elev i faglige udfordringer. Når eleverne har lavet deres første udkast, kan de udfylde skemaet og bruge det til at spørge ind til hinandens selvvurdering i forhold til succeskriterierne og give hinanden feedback i den udstrækning, det er muligt. Her kan man anvende nedenstående model 10. Figuren herunder anviser, hvordan læreren kan præsentere modellen for eleverne. 9 Strategier for læsning kan findes i vidensopsamlingen for dansk. 10 Punkterne er lavet med inspiration fra Nottingham & Nottingham 2016.
4 Figur 3-2: Forslag til præsentation af modellen Bed eleverne om at læse deres faglige mål og succeskriterier igen og fortæl dem, at de skal spørge deres sidemakker og alternativt dig, hvis de er i tvivl om, hvad de betyder. Bed eleverne om at sammenligne deres eget udkast til debatindlægget med de succeskriterier, de har valgt at fokusere på. De kan fx med farvekoder markere i deres tekst, hvor de har arbejdet med specifikke succeskriterier. Bed dem om at forklare hinanden i makkerpar, hvorfor de har opnået nogle succeskriterier i en særlig grad og måske ikke andre. Bed eleverne om at lave en kort prioriteret liste over, hvad de nu bør gøre for at komme videre i arbejdet mod deres succeskriterier. Her kan de også støtte hinanden i makkerpar.
5 Boks 3-1: Praksiseksempel på præsentation af model for selvevaluering dialog med skolekammerat I kan vise, hvordan et selvevalueringsforløb kunne se ud ved at tænke højt om den ovenstående model: 1. I fortæller, at eleven nu skal finde ud af, om han/hun forstår sine succeskriterier. I læser et udvalgt succeskriterium op. Her forestiller I jer, at han/hun er elev og er i tvivl om, hvad et fagbegreb betyder. I tænker højt: Hvordan er det nu en artikel er opbygget det er det, jeg skal lære hvad starter man egentligt med? Måske jeg skal spørge læreren men det kan også være, at jeg lige kan se på en af de tekster, jeg har farvekodet sidste gang. Hvis ikke, jeg kan finde ud af det efter det, kan jeg altid spørge min sidemakker eller læreren. 2. I kigger nu ned i en tekst og fortæller eleverne, at de skal forestille sig, at det er en artikel, han/hunde har skrevet. I skal nu se, om de har arbejdet med deres succeskriterier. I tænker højt: Jeg kan se, at jeg faktisk har fået skrevet en overskrift, der vækker opmærksomhed men jeg begynder faktisk med at skrive noget om sociale medier lige bagefter. Når jeg tænker på mit succeskriterium, var det, at jeg skulle have alle delene med af en artikel. Det ser ud som om, at jeg ikke rigtigt har en underrubrik, hvor jeg kort skriver om, hvad artiklen drejer sig om det skal jeg lige gøre. 3. I fortæller nu, at eleverne skal forestille sig, at de taler med en skrivemakker. I skal give jeres sidemakker feedback. I tænker højt: Jeg skal lige spørge min makker om, hvad han har arbejdet med og, hvad hans succeskriterium er jeg starter med at spørge ham om, hvad han skulle fokusere på at lære. Han siger, at han skulle se, om han kunne finde nogen, der var uenige i hans holdning til sociale medier, og skrive noget om, hvorfor han var uenig i det, de sagde. Jeg kan lige spørge ham, om han kan vise mig, hvor han skriver noget om, hvorfor han var uenig i det, den anden sagde. 4. I fortæller nu, at han/hun skal skrive en liste over, hvad han/hun vil gøre nu. Han tænker højt: Jeg manglede jo noget med den der underrubrik, det må jeg hellere lige gøre som det første. Måske jeg skal se på, om jeg mangler andre dele af artiklen, når jeg har skrevet den. Mon min sidemakker ved, hvad han skal? Det kan være, jeg lige spørger ham. I kan efterfølgende bede eleverne om at tænke højt, når de skal gennemgå faserne i modellen for første gang. Eleverne kan evt. indtale deres højttænkning på deres mobiltelefoner, for at fastholde deres tanker. Her kan I gå rundt og få et indtryk af, om eleverne forstår de forskellige faser. I kan også få en fornemmelse for, om nogle elever skal have mere vejledning, før de selv kan evaluere deres læringsproces. Når I vurdere, at eleverne kan starte faserne selv, kan I bede dem om at fortsætte uden at tænker højt. Det kan kræve meget træning for nogle elever at kunne vurdere sit eget
6 3.4 Eleverne forbedrer deres produkt Når eleverne i det forrige trin har givet hinanden feedback, skal de arbejde videre med at skrive debatindlægget. De kan i trin 3 sammen have opnået viden om, hvad de har gjort godt og kan gøre mere. De kan have ideer til, hvad de eventuelt skal fokusere mere på og kan sammen have udredt misforståelser af begreber. Måske har de fundet én ting, de kan gøre for at forbedre deres debatindlæg i redigeringsfasen. Elever i faglige udfordringer vil ofte have behov for kort supplerende feedback fra jer. 3.5 Læreren giver feedback Det er vigtigt, at eleverne får feedback i det omfang, det er muligt inden for de specifikke rammer. Jeres feedback vil være mere dybdegående og fokuseret. Følgende situation kunne opstå, når eleverne er i gang med at lave deres eget udkast til et debatindlæg. En elev er i tvivl om, hvorvidt han har argumenteret for et af sine synspunkter i teksten. Han har talt med sin makker, og de er stadig i tvivl om, hvorvidt han har anvendt et argumenterende sprog. Med afsæt i de fire niveauer for feedback kunne en feedbacksamtale med eleven rumme følgende udsagn og spørgsmål. Det er markeret, hvilke feedbackspørgsmål feedbacken støtter eleven i at besvare (hvad forsøger jeg at opnå (feedup)? Hvor store fremskridt har jeg gjort (feedback)? Hvad er det næste, jeg bør gøre (feedforward)? Tabel 3-2: Lærerfeedback danskforløb (eksempel) Niveau Opgaveniveau Procesniveau Beskrivelse Jeg kan se, at du har skrevet, at du ikke mener, at sociale medier kan skade ens selvtillid, fordi man godt ved, at alle fremstiller sig selv på den bedst mulige måde [feedback]. Du skulle komme med argumenter for dine synspunkter [feedup], og du bruger også forbinderen fordi. Det er en god måde at gøre det på, fordi det viser, at der er en sammenhæng mellem årsag og følge [feedback]. Måske du kunne uddybe, hvorfor du tror, at alle ved, at alle fremstiller sig selv på den bedst mulige måde på de sociale medier. Hvor ved du det fra? Du kunne også undersøge, om der er andre, der skriver om emnet eller har undersøgt det? [feedforward]. Jeg kan se, at du er i tvivl om, hvorvidt du bruger et argumenterende sprog. Det ser ud som om, du derfor nu er gået lidt i stå [feedback]. Selvregulering Personligt Hvordan bruger du sproget, og hvad gør, at du er i tvivl om, hvorvidt det er argumenterende [feedforward]? Kan du selv komme i tanke om noget, du kan gøre for at sikre dig, at du får argumenteret for dine synspunkter, så du ikke går i stå i din skriveproces [feedforward]? Jeg kan se, at du bruger tid på at sætte punktum. Det gør din tekst mere flydende og dine pointer træder bedre frem [feedback].
7 3.6 Eleverne færdiggør deres produkt Eleverne færdiggør deres debatindlæg på baggrund af deres egne vurderinger undervejs af deres arbejde og på baggrund af skolekammeratens og jeres feedback. Eleven kan videreformidle sit debatindlæg gennem et medie, hvis det er muligt og relevant. I den forbindel- se er det relevant tidligt i forløbet at gøre det tydeligt, hvor debatindlægget rettes mod. Eleverne kan også udvælge et særligt argument og fremlægge det i grupper eller for klassen. 3.7 Slutevaluering Forløbet afsluttes med en evaluering, som igen tager udgangspunkt i læringsmål og succeskriterier. Det er vigtigt at fokusere på de mål og succeskriterier, hvor eleven har opnået fremskridt, da fokusering på den opnåede læring øger motivationen fremadrettet.
Løbende evaluering og feedback
Intensivt læringsforløb Lærervejledning Løbende evaluering og feedback Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen Metropol VIA University College Rambøll
Læs mereBeskrivelse af praksisafprøvning af forløb: Argumenterende tekster
Beskrivelse af praksisafprøvning af forløb: Argumenterende tekster Forløbet varede 12 lektioner, der var fordelt på seks dobbeltlektioner. Beskrivelsen herunder synliggør, hvilke undervisningsaktiviteter
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereBilag A Det ved vi Det diskuterer vi
Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag B Problem Virkning Årsag Løsning Bilag C TOULMINS MODEL FOR ARGUMENTATION BELÆG PÅSTAND Han har ikke læst lektier Peter dumper til eksamen HJEMMEL ARGUMENT En
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM Akademisk skrivning - genre og skriveproces
Læs mereElev-til-elev læring om skriftlig fremstilling
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring om skriftlig fremstilling Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation
Klasse: 8. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation Kursus: Søgning på nettet Skriv en fagtekst: Sprogets udvikling
Læs mereDe flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)
A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) Introduktion til flerfaglige forløb Verden er ikke skarpt opdelt i fag og ifølge læreplanen skal fagene i gymnasiet
Læs mereEvaluering. Kom godt i gang
Evaluering Evaluering betyder vurdering eller bedømmelse, og begrebet evaluering bliver oftest brugt i sammenhæng med undervisning og læring. Når du arbejder med at lære noget, har det betydning for din
Læs mereSkriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann
Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen
Læs mereTil medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereDHO-plan til lærerne
DHO-plan til lærerne 2017-18 For langt de fleste elever er DHO første gang, de skal skrive en længere sammenhængende fremstilling. Fra grundskolen er de vant til at arbejde projektorienteret, skrive synopser
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Christoph Schepers Videnscenter for
Læs mereOMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE
OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE NYBORG GYMNASIUM 2013-14 http://sophiestroem.wordpress.com/ FØRST - EGNE BEDSTE ERFARINGER! FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - HF FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - STX LETTE
Læs mereSkrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013
Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter
Læs mereEvaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015
Evaluering og feedback i matematikundervisningen Sommeruni, august 2015 Forskellige hensigter med evaluering Hvad evalueres? Af hvem? Hvorfor? Elevens læringsudbytte Læreren For at kunne give feedback,
Læs mereLÆRERVEJLEDNING DANSK
LÆRERVEJLEDNING DANSK UNDERVISNINGSFORLØB 13. 31. JANUAR 2019 Fotograf: Ty Stange Lærervejledning INDHOLD VELKOMMEN TIL SKOLEVALG 2019...3 SKOLEVALG KORT FORTALT...4 Skolevalg.dk... 5 Pointsystem... 5
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereBEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING
BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...
Læs mereKompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august
Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation
Læs mereFælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch
Fælles mål i dansk som andetsprog v/ Sofia Esmann Busch Forenklede Fælles Mål dansk som andetsprog Dansk som andetsprog har fælles mål for basisundervisningen og for supplerende dansk som andetsprog. Workshoppen
Læs mereINTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces
INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereElev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven uden hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereLEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING
Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og
Læs merePå kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning
Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereDansk i folkeskolens udskoling. Et bud på de didaktiske processer
Dansk i folkeskolens udskoling Et bud på de didaktiske processer Agenda Jeres forventninger til elevernes kompetencer Danskfagets identitet og kompetenceområder Danskfagets prøveformer Didaktik i danskfaget
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereSkriv til en målgruppe
Opgaveark Dansk, 3.-5.- klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og om at gøre eleverne dygtigere til at målrette deres emnevalg
Læs mereVejnoveller fra Sophienborgsskolen
Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Angiv fag, klassetrin, kompetenceområde og færdigheds- og vidensmålpar for forløbet. Der må gerne være mere end et færdigheds- og vidensmålpar per forløb, men antallet
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Stine Lema Videnscenter for fremmedsprog
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereSkrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012
Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i dansk http://sophiestroem.wordpress.com
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereInspirationsforløb i faget dansk i 7.-9. klasse
Inspirationsforløb i faget dansk i 7.-9. klasse Debatindlæg om unges brug af elektroniske medier et inspirationsforløb om argumenterende tekster i 7. og 8. klasse Indhold Indledning 2 Undervisningsforløbet
Læs mereLÆRERVEJLEDNING DANSK
LÆRERVEJLEDNING DANSK UNDERVISNINGSFORLØB 16. JANUAR-2. FEBRUAR 2017 Fotograf: Tobias Markussen Lærervejledning INDHOLD VELKOMMEN TIL SKOLEVALG 2017...3 SKOLEVALG KORT FORTALT...4 Skolevalg.dk... 5 Pointsystem...
Læs mereAnalysemodel for gennemgang af sagprosa
Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed. Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer
Læs merePå kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning
På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereLivet som børneslave i 2018
Introduktion og mål (Dansk 10. klasse) Dansk, 10. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Koncentratet portrætterer to drenge, som begge har været børneslaver
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereWORKSHOP OM FEEDBACK. Konference om Blended Learning Cromwell 26. november 2015 Mathias Elmose og Bente Mosgaard BENTE MOSGAARD STUDIELEKTOR
WORKSHOP OM FEEDBACK Konference om Blended Learning Cromwell 26. november 2015 Mathias Elmose og Bente Mosgaard Hvad er feedback? Underviser, medstuderende, bog, artikel, computerprogram, mor Feedback
Læs mereLivet som børneslave i 2018
Introduktion og mål (Historie 7.-9. klasse) Historie, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Fælles mål - Historie Kompetenceområde(r) Historiebrug
Læs mereSkrivning i alle fag
Skrivning i alle fag Hvorfor og hvordan? - Oplæg ved Århus Statsgymnasium, 18. april 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i
Læs mereOm at arbejde med mål. Odder 2015
Om at arbejde med mål Odder 2015 At sætte mål (og forventninger) Tre betingelser: 1. Folk skal føle en personlig forpligtelse for målet 2. De skal tro på at målet kan nås 3. Målet skal være så specifikt,
Læs mereHvem er du? Hvad synes du om snus/cigaretter/vandpibe/ecigaretter?
Lærerark Erfaringer med tobak Læringsmål på forløbet Eleverne lærer at gennemføre et interview. Eleverne lærer derudover også vælge en metode til at præsentere deres interview fx en videooptagelse eller
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereDansk 7. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Billeder og 33 billedanalyse Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder 15 Undersøgelse Vurdering Læringsmål Kanon Opgavesæt Jeg kan undersøge samspillet
Læs merePROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB
PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på
Læs mereLivet som børneslave i 2018
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Koncentratet portrætterer to drenge, som begge har
Læs mereKarrieremuligheder i en virksomhed
Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereDet gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE DEN DEMOKRATISKE SAMTALE INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2)
Læs mereEVALUERING / FEEDBACK
EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs merePeerevaluering som formativ evaluering
Peerevaluering som formativ evaluering Mette Machholm Helsingør Gymnasium Indhold Peer-evaluering - hvorfor? Peer-evaluering - anno 2008 Peer-evaluering i fysik - med Peergrade Opsamling og spørgsmål Peerevaluering
Læs mereDet fælles og det danskfaglige
Ph.d. bodilnsti@gmail.com forene flere hensyn } Det, eleverne skal bruge i livet uden for skolen som privatpersoner, borgere, i job og uddannelse } Det, der passer til prøverne } Det, der passer til det
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni Link til kursusmappe
Målstyret læring Sommeruni 2015 Link til kursusmappe http://llk.dk/6l94tt Morgenmad (08.00 8.30) Introduktion (08.30 8.50) Præsentation Læringsmål m.m. Målstyret læring (08.50-09.35) Cirkeløvelse Gennemgang
Læs mereOmdrejningspunktet i dette forløb er novellen Oh! Carol, som er den del af bogen Oh! Carol and Other Steve Stories, som findes på superreaders.dk.
Oh! Love Niveau 8. 9. klasse Varighed 6-8 lektioner Om forløbet Kærlighed findes i mange former. Der findes kærlighed til familien, romantisk kærlighed, kærlighed til fysiske ting, men det der for mange
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereSkriv til en målgruppe
#26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget
Læs mereHåndbog over strategier til før- under og efterlæsning
Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse
Læs mereSkabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1. Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder.
Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1 LUP niveau 3 Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder. Deltagere EUX GF 1 Præsentation af forløbet
Læs mereUdarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43)
(Mailand 2007:43) vidensopbygning selvstændig tekstkonstruktion Udvikling af genrekom- petence model- analyse fælles tekstkonstruktion Elevens tilegnelse af viden anskues som værende en cyklisk proces.
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver Introduktion I dette koncentrat beskrives Afrika
Læs mereForløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus
Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereMægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen
Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse
Læs mereDet didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK
Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Jeg har her udarbejdet et undervisningsforløb, der henvender sig til en 5. Klasse i Billedkunst. I dette forløb har 5. klasse to samlede lektioner om ugen.
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereLæringsmål og formativ feedback i matematik
Læringsmål og formativ feedback i matematik Præsentation Tina Faarvang: Pædagogisk Koordinator og matematik underviser Brian Semak: Faggruppe formand og matematik underviser Baggrundstæppet for arbejdet
Læs mereElevnøgler. - inspiration til elevindragelse
Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereFabulous Fiction gennemførelsen
Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereFagbog om kæledyr - 2. klasse - 30 lektioner
Fagbog om kæledyr - 2. klasse - 30 lektioner FRA FÆLLES MÅL Kompetanceområde: Fremstilling Kompetancemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billeder i nære og velkendte situationer. Færdigheds-
Læs mereVELKOM M EN TI L WORKSHOP OM DANSKFAGLI GE I NDSATSER
VELKOM M EN TI L WORKSHOP OM DANSKFAGLI GE I NDSATSER MÅL FOR DAGEN At få redskaber til anvendelse af data i arbejdet med skriftlig fremstilling At arbejde med principper for undervisningsdifferentiering
Læs mere