AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for effekt, dækningsgrad og eftervirkning foreløbig afrapportering Landbrugsstyrelsen har i en bestilling sendt d. 2. maj 2018 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at gennemføre forsøg med efterafgrøder med henblik på at undersøge betydningen af etableringstidspunktet for afgrødernes effekt. I bestillingen har Landbrugsstyrelsen endvidere stillet en række spørgsmål, der ønskes besvaret i afrapporteringerne. Der skal udarbejdes årlige afrapporteringer per 1. april. Nærværende besvarelse er en foreløbig afrapportering fra markforsøgene i 2018 samt besvarelse af fire af de stillede spørgsmål. Besvarelsen i form af vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Elly Møller Hansen og seniorforsker Ingrid K. Thomsen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Akademisk medarbejder Finn P. Vinther fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har været fagfællebedømmer, og notatet er revideret i lyset af hans kommentarer. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Lene Hegelund Specialkonsulent Dato 14. januar 2019 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Afs. CVR-nr.: Journal Besvarelsen er udarbejdet som led i Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet under ID 7.21 i Ydelsesaftale Planteproduktion Venlig hilsen Lene Hegelund DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: dca.au.dk

2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for effekt, dækningsgrad og eftervirkning foreløbig afrapportering Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Baggrund I bestilling fremsendt af Landbrugsstyrelsen (LBST) 2. maj 2018 til DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet (AU) blev AU bedt om at igangsætte forsøg med efterafgrøder til belysning af bl.a. betydningen af efterafgrøders etableringstidspunkt for deres udvaskningsreducerende effekt. Det var ønsket, at olieræddike, honningurt og havre så vidt muligt sås på følgende tidspunkter: 10. august, 20. august, 30. august og 7. september. Af bestillingen fremgik, at LBST ønskede fem spørgsmål belyst ved afrapportering af forsøgene. Det blev aftalt, at en foreløbig afrapportering af resultaterne fra 2018/19 skulle foreligge primo januar 2019, og at den endelige afrapportering af første forsøgsår skulle foreligge 1. april Forsøgene fortsætter og skal årligt afrapporteres pr. 1. april. De fem spørgsmål, LBST ønsker besvaret, er følgende: 1. Kvælstofeffekt: Hvilken betydning har etableringstidspunktet for kvælstofeffekten af efterafgrøderne? Herunder bedes AU vurdere, om der på basis af forsøgene kan opstilles en direkte sammenhæng mellem etableringstidspunktet og en reduceret/øget effekt ved etablering hhv. senere/tidligere end gældende regler. 2. Kompensation for lavere effekt: Dersom senere etableringstidspunkter (hhv. 30. august og 7. september) resulterer i en manglende kvælstofeffekt i forhold til, hvad der tidligere er kalkuleret med, hvordan kan der så kompenseres for denne manglende effekt på anden vis? AU bedes her fastsætte, hvordan kompenserende foranstaltninger i form af hhv. nedsat kvælstofkvote og ekstra efterafgrødekrav kan erstatte en manglende effekt samt beregne passende omregningsfaktorer herfor. 3. Effekt af tidligere etablering: Dersom der viser sig at være en større effekt af efterafgrøder etableret 10. august, end hvad der tidligere er kalkuleret med, er det så muligt at tilskrive tidligt etablerede efterafgrøder en højere værdi fx ved at de tæller mere i regnskabet end efterafgrøder etableret i perioden frem til 20. august? Dersom dette er tilfældet, bedes AU fastsætte en passende omregningsfaktor herfor. 4. Dækningsgrad: AU bedes vurdere dækningsgraden af de etablerede efterafgrøder, således at Landbrugsstyrelsen kan kontrollere efterafgrøderne med udgangspunkt i differentierede versioner af den såkaldte trappemodel alt efter, hvornår efterafgrøden er sået, idet der kompenseres for en manglende effekt ved efterafgrøderne på anden vis, og kravene til efterafgrødernes dækningsgrad derfor må forventes at være mere lempelige. AU bedes i den forbindelse frembringe billeder og præsentere forslag til inddeling af trappemodellen for hvert af de undersøgte etableringstidspunkter med udgangspunkt i, at en kontrol af arealer med efterafgrøder skal kunne starte op den 16. september. 5. Eftervirkning: Hvordan påvirkes eftervirkningen af efterafgrøderne af den senere etableringsdato? Hvis eftervirkningen af efterafgrøderne er lavere ved etablering hhv. 30. august og 7. september, er

3 det så muligt at tage højde for dette i beregningen af de kompenserende foranstaltninger (reduceret kvælstofkvote eller ekstra efterafgrøder)? Besvarelse I nærværende notat afrapporteres foreløbige resultater fra bestemmelse af kvælstofoptagelse i overjordisk biomasse i parceller med efterafgrøder sået til forskellige tidspunkter i efteråret Resultater fra påbegyndte udvaskningsmålinger 2018/19 samt billedbehandling vil blive beskrevet i efterfølgende afrapporteringer. De her præsenterede resultater stammer fra et enkelt års forsøg, og det skal pointeres, at generalisering på baggrund af resultaterne bør ske med varsomhed, idet vækst og kvælstofoptag i efterafgrøder kan variere betydeligt fra år til år. Markforsøg I 2018 blev der etableret et udvaskningsforsøg med efterafgrøder på to lokaliteter, Foulum (JB4) og Havrisvej (JB1). Som hovedafgrøde blev sået vårbyg i foråret 2018, efter at der var blevet etableret keramiske sugeceller til bestemmelse af nitratudvaskning. Efter høst af vårbyg blev der sået olieræddike, havre og honningurt som efterafgrøde på fire forskellige tidspunkter til sammenligning med alm. og ital. rajgræs sået 9. august som erstatning for kløver- og græsudlæg, der forsvandt pga. tørke (Tabel 1). I forsøget indgik desuden parceller med ukrudt og spildkorn samt parceller, som blev fræset i løbet af efteråret 2018 (29. august og 6. september) eller som blev sprøjtet med glyphosat (17. september 2018). Alle behandlinger blev foretaget i fire blokke (gentagelser). Datoer for markoperationer og gødningsmængder fremgår af Tabel 2. Tabel 1. Udsædsmængder og såtidspunkter i Udvaskningsforsøgene på Foulum og Havrisvej. Efterafgrødeart (sort) Udsædsmængde (kg/ha) Alm. rajgræs 1 (Mathilde) aug. Ital. rajgræs (Danergo) aug. Såtidspunkter 2018 Olieræddike (Brutus) aug., 20. aug., 29. aug. og 6. sep. Havre (Poseidon) aug., 20. aug., 29. aug. og 6. sep. Honningurt (Beehappy) 6 9. aug., 20. aug., 29. aug. og 6. sep. 1 Tidlig tetraploid sort af almindelig rajgræs. 2 Tetraploid sort af italiensk rajgræs. Tabel 2. Oversigt over forsøgsbehandlinger på Foulum og Havrisvej. Lokalitet Foulum Havrisvej Sugeceller etableret December 2017 Januar 2018 Pløjet 12. april april 2018 Gødet 16. april 2018 (137 kg N/ha) 21. april 2018 (162 kg N/ha) Vårbyg sået 25. april april 2018 Vårbyg høstet 7. august august 2018 Planteklip, efterafgrøde 7./8. november november

4 Til bestemmelse af kvælstofoptagelse i overjordisk plantemasse blev der på begge lokaliteter gennemført planteklip i begyndelsen af november (Tabel 2). Der blev i hver af de fire gentagelser afklippet biomasse på to tilfældigt valgte felter på tilsammen 0,5 m 2. Biomassen fra de to felter pr. parcel blev blandet til én prøve og efterfølgende opdelt i de enkelte arter af efterafgrøder samt i ukrudt og spildkorn. Plantematerialet blev tørret, vejet og analyseret for indhold af kvælstof. Resultater af markforsøg Kvælstofindholdet i planteklippet efter sortering er vist i Tabel 3 og Figur 1. Tabel 3. Kvælstofindhold i efterafgrøder samt ukrudt og spildkorn på Foulum og Havrisvej bestemt på baggrund af planteklip gennemført i november 2018 (Tabel 2). Forsøgsled, sådato Foulum Havrisvej (kg N/ha) Ukrudt og spildkorn (kg N/ha) (kg N/ha) 1. Alm. rajgræs, 9. aug cdef bcd I alt a Efterafgrøde Efterafgrøde (kg N/ha) Ukrudt og spildkorn 2. Ital. rajgræs, 9. aug cdef bcde 3. Olieræddike, 9. aug ab a 4. Olieræddike, 20. aug a 16 <1 16 bcd 5. Olieræddike, 29. aug bcd 14 <1 14 cdef 6. Olieræddike, 6. sep cde cdef 7. Havre, 9. aug bc bc 8. Havre, 20. aug cde 10 <1 10 efg 9. Havre, 29. aug ef g 10. Havre, 6. sep f 8 <1 8 g 11. Honningurt, 9. aug a b 12. Honningurt, 20. aug a defg 13. Honningurt, 29. aug cdef fg 14. Honningurt, 6. sep c def g 15. Ukrudt og spildkorn ef b I i alt kolonnerne er værdier efterfulgt af samme bogstav inden for hver kolonne ikke signifikant forskellige. a LSD (5 %-niveau) = 11 kg N/ha, værdier er dog adskilt vha. Duncan. b LSD (5 %-niveau) = 6 kg N/ha, værdier er dog adskilt vha. Duncan. c Udeladt en gentagelse pga. meget ringe etablering. I alt b 3

5 Figur 1. Kvælstofoptagelse (7./8. november 2018) i efterafgrøder (inkl. spildkorn og ukrudt) sået 9. august, 20. august, 29. august og 6. september 2018 ved Foulum og Havrisvej. Alm. rajgræs og italiensk rajgræs blev sået 9. august. Besvarelse af spørgsmål 1-5 Spørgsmål 1. Hvilken betydning har etableringstidspunktet for en reduceret eller øget kvælstofeffekt ved hhv. senere eller tidligere etablering end 20. august? Efterafgrøders vækst er ofte fundet at være betydeligt påvirket af såtidspunktet (f.eks. Hostrup og Hansen, 1977; Teixeira et al., 2016). Østergaard et al. (1999) konkluderede på baggrund af Thorup-Kristensen (1995), at den potentielle kvælstofoptagelse falder med 1 kg N/ha/dag i græsser og 2 kg N/ha/dag i korsblomstrede afgrøder efter 1. august. Ved tilpas jordfugtighed er væksten af veletablerede efterafgrøder og dermed deres udvaskningsreducerende effekt først og fremmest bestemt af temperaturforholdene om efteråret (referencer i Hansen et al., 2018). Lav jordfugtighed ved etablering vil dog influere på både fremspiring og efterfølgende vækst. Men mængden af plantetilgængeligt kvælstof i jorden og tidspunkt for væsentlig nedadgående vandbevægelse har stor indflydelse på, hvor meget kvælstof der er til rådighed for efterafgrøderne. Sommeren 2018 var præget af ekstremt tørre vejrforhold og de opnåede resultater for kvælstofoptagelse i plantebiomassen i udvaskningsforsøgene på Foulum og Havrisvej skal derfor tages med stort forbehold. Da der, formentlig pga. de specielle omstændigheder, ikke er fundet større kvælstofoptagelse ved 1. såtidspunkt (9. august) end ved 2. såtidspunkt (20. august) i olieræddike og honningurt ved Foulum, er der set bort fra 1. etableringstidspunkt. På baggrund af dette forsøg kan der således ikke angives en øget effekt ved etablering tidligere end 20. august. I forsøget på Havrisvej var der i gennemsnit af olieræddike, havre og honningurt optaget 9 kg N/ha mere (inkl. ukrudt og spildkorn) ved såning 9. august sammenlignet med 20. august (Tabel 3). 4

6 Anvendes en lineær sammenhæng viser forsøget på Foulum, at reduktionen i kvælstofoptagelsen ved at udskyde såning fra 20. august til 6. september var lidt mindre for olieræddike (1,3 kg N/ha/dag) end ovennævnte værdi fra Østergaard et al. (1999; 2 kg N/ha/dag). For havre var værdien (0,8 kg N/ha/dag) ligeledes lidt mindre end ovennævnte værdi for græsser (1 kg N/ha/dag). En del af forklaringen kan være, at Østergaard et al. (1999) tog udgangspunkt i skæringsdatoen 1. august, mens der i forsøgene på Foulum og Havrisvej er taget udgangspunkt i en væsentlig senere skæringsdato, nemlig 20 august. På Havrisvej var den tilsvarende reduktion, af uforklarlige årsager, blot 0,1 kg N/ha/dag for både olieræddike og havre, og det sætter spørgsmålstegn ved anvendelsen af disse værdier til lovgivningsformål. Værdierne fra Østergaard et al. (1999) for reduktion i kvælstofoptagelse ved senere såning end 1. august antydede et lineært forløb i efterafgrøders kvælstofoptagelse. Thomsen og Hansen (2014) fandt dog for vinterhvede, at sammenhængen mellem kvælstofoptagelse og såtidspunkt ikke var lineær. Det betyder, at f.eks. en uges udsættelse af såtidspunktet fra 1. august vil have større effekt på kvælstofoptagelsen end en uges udsættelse fra 20. august (se også svar på spørgsmål 5). Spørgsmål 2. Hvordan kan kompenseres for manglende kvælstofeffekt af senere etablering end 20. august ved f.eks. nedsat kvælstofkvote eller ekstra efterafgrødekrav, og hvilke omregningsfaktorer kan benyttes? Den manglende kvælstofeffekt ved senere etablering af efterafgrøder end 20. august kan som nævnt i spørgsmålet kompenseres med nedsat kvælstofkvote eller ekstra efterafgrødekrav. I spørgsmål 5 efterspørges, om det er muligt at inddrage efterafgrødernes eftervirkning i beregningerne. Svar på spørgsmål 2 og 5 er samlet under spørgsmål 5. Spørgsmål 3. Hvordan kan indregnes en øget kvælstofeffekt ved tidligere etablering end 20. august, og hvilke omregningsfaktorer kan benyttes? Som nævnt under svar på spørgsmål 1 er det alene på Havrisvej, at der på baggrund af planteklip 2018 kan påvises en øget effekt ved etablering af efterafgrøder tidligere end 20. august. I princippet kan det tidlige såtidspunkt indgå i beregninger som gennemført under svaret på spørgsmål 5. Det vil dog ikke være forsvarligt og det anbefales, at problemstillingen afventer udvaskningsmålingerne. Spørgsmål 4. Hvordan kan såkaldte trappemodel differentieres efter, hvornår efterafgrøden er sået? AU bedes frembringe billeder og præsentere forslag til inddeling af trappemodellen med udgangspunkt i, at en kontrol af arealer med efterafgrøder skal kunne begynde den 16. september. Besvarelsen af spørgsmål 4 afventer opgørelsen af det frembragte billedmateriale. Spørgsmål 5. Hvordan påvirkes eftervirkningen af efterafgrøderne af den senere etableringsdato og er det muligt at tage højde for dette i beregningen af de kompenserende foranstaltninger i spørgsmål 2? a. Nugældende regelsæt ved manglende efterafgrøder Til brug for gødningsplanlægning er der i Vejledningen fra Landbrugsstyrelsen (2018) angivet den udbyttemæssige eftervirkning af efterafgrøder (pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og målrettede efterafgrøder). Der skal således fratrækkes hhv. 25 kg N/ha og 17 kg N/ha efterafgrøder ved udbringning af over eller under end 80 kg N i organisk gødning pr. hektar harmoniareal. Under gældende regler fratrækkes den udbyttemæssige eftervirkning bedriftens samlede kvælstofkvote. Størrelsen af eftervirkningen blev fastlagt af Normudvalget i 2005 (Berntsen et al., 2005). 5

7 Ifølge gældende regler reduceres bedriftens samlede kvælstofkvote, hvis dyrkning af f.eks. pligtige efterafgrøder undlades (Landbrugsstyrelsen, 2018). Den nuværende reduktion svarer til, at en bedrifts kvælstofkvote reduceres med hhv. 93 og 150 kg N/ha manglende efterafgrøde ved udbringning af under og over 80 kg N/ha i organisk gødning pr. hektar harmoniareal. Fastsættelsen af disse værdier er beskrevet i Thomsen et al. (2015) og fremgår af Tabel 4. Som vist i Tabel 4, korrigeres kvotereduktionen for den manglende eftervirkning af ikke at dyrke efterafgrøder. Således mindskes kvotereduktionen med hhv. 17 og 25 kg N/ha manglende efterafgrøde, da disse kvælstofmængder ikke vil være til rådighed, når dyrkningen af efterafgrøder undlades. Tabel 4. Beregning af reduktion af kvælstofkvote ved manglende efterafgrøder (Tabel 1 i Thomsen et al., 2015). Under 0,8 DE/ha Over 0,8 DE/ha Beregning Sand Ler Gns. Sand Ler Gns. A Revurderet udvaskningsreduktion uden jordbearbejdningseffekt (kg N/ha) B Revurderet marginaludvaskning (kg N/kg N) 1/5 1/5 1/5 1/5 1/5 1/5 C Revurderet Udvaskningsreduktion omregnet til handelsgødningsækvivalenter (kg N/ha) A/B D Eftervirkning (kg N/ha) E Udvaskningsreduktion omregnet til handelsgødningsækvivalenter med fradrag for eftervirkning (kg N/ha) C-D b. Dyrkning af efterafgrøder med fleksible såtidspunkter efter 20. august Ved en eventuel indførelse af fleksible såtidspunkter for efterafgrøder vil det være nødvendigt at kende effekten af de senere såede efterafgrøder med henblik på fastsættelse af kompenserende tiltag i form af kvotereduktion eller øget efterafgrødeareal. Da der endnu ikke foreligger udvaskningsmålinger for de gennemførte forsøg, er der taget udgangspunkt i den gennemsnitlige kvælstofoptagelse i november fastsat ved planteklip i I Figur 2 er kvælstofoptagelsen i november efter de tre såtidspunkter tilpasset et andengradspolynomium. Kvælstofoptagelse november (kg N/ha) Foulum y=0,06x 2-2.2x Havrisvej y=0,008x 2-0.3x Såtidspunkt (dage efter 20. august) Såtidspunkt (dage efter 20. august) Figur 2. Gennemsnitlig kvælstofoptagelse på Foulum og Havrisvej i efterafgrøder (olieræddike, havre, honningurt inkl. ukrudt og spildkorn) sået 20. august eller senere. Punkterne er tilpasset et andengradspolynomium med de viste funktionsudtryk. Såning hhv. 30. august og 7. september (hhv. 10 og 18 dage efter 20. august) er markeret med stiplede linjer. 6

8 På baggrund af funktionerne i Figur 2 kan den forventede kvælstofoptagelse i efterafgrøder sået til et givet tidspunkt estimeres for de to lokaliteter. I Tabel 5 og Tabel 6 er der taget udgangspunkt i, at der indføres to fleksible såtidspunkter, senest 30. august og senest 7. september, svarende til såning hhv. 10 og 18 dage efter 20. august. Samtidigt fastholdes den oprindelige frist 20. august som reference. Ud fra Figur 2 vil den relative kvælstofoptagelse af efterafgrøder sået senest 30. august på Foulum være på 26 kg N/ha svarede til 62 % af optagelsen ved såning 20. august, som i gennemsnit var 42 kg N/ha. Tilsvarende ville kvælstofoptagelsen 7. september være 22 kg N/ha svarende til 52 % af optagelsen 20. august. Under antagelse af at den udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøderne samt eftervirkningen reduceres i samme omfang som kvælstofoptagelsen, kan der beregnes en omregningsfaktor til kvotereduktion ved såning af efterafgrøder senere end 20. august (Tabel 5). Tabel 5. Beregning af reduktion i kvælstofkvote ved såning af efterafgrøder efter 20. august med udgangspunkt i data fra Foulum Nugældende seneste såtidspunkt for efterafgrøder (20. august) er anvendt som udgangspunkt med en eftervirkning på hhv. 17 (under 80 kg organisk N/ha) og 25 (over 80 kg organisk N/ha) (Landbrugsstyrelsen, 2018). Dyrkning af efterafgrøder samt konsekvenser ved undladelse af dette under nuværende regelsæt er markeret med gråt. Marginaludvaskningen er antaget generelt at være 0,2 (Børgesen et al., 2015). Tilførsel af organisk gødning Under 80 kg N/ha Over 80 kg N/ha Efterafgrøder sået senest A B C D E F G H Forventet Manglende Eftervirkning Manglende Kvotereduktion effekt ved effekt i forhold Manglende antaget proportional eftervirkning ift. justeret for såning på til såning 20. effekt svarer (nuværende nuværende manglende det aktuelle august til i gødning eftervirkning/100*a) eftervirkning eftervirkning tidspunkt (effekt 20. (C/0,2) (E/100*A) (D-F) (Figur 2) august-b) Forventet effekt i forhold til såning 20. august (Figur 2) (%) (kg N/ha) Træk i kvote ud over den generelle eftervirkning på hhv. 17 og 25 kg N (Geftervirkning 20. august) 20. august august september Udeladt august august september Udeladt Med de data, forudsætninger og antagelser, der er anvendt i Tabel 5, er det estimeret, at en kvotereduktion på hhv. 35 og 45 kg N/ha manglende efterafgrøder vil kompensere for såning hhv. senest 30. august og 7. september på bedrifter med under 80 kg organisk N/ha. Fastholdes den nuværende eftervirkning på 17 kg N/ha for disse bedrifter, svarer den yderligere kvotereduktion således til hhv. 18 og 28 kg N/ha (kolonne H). Tilsvarende vil den yderligere kvotereduktion ved fastholdelse af en eftervirkning på 25 kg N/ha på bedrifter med over 80 kg N/ha i organisk gødning svare til hhv. 32 og 47 kg N/ha (kolonne H). Som det fremgår af Tabel 3 og Figur 1 var kvælstofoptagelsen generelt lavere på Havrisvej end på Foulum. Samtidigt udviste kvælstofoptagelsen ved senere såtidspunkter et mindre fald, end tilfældet var for Foulum (Figur 2). Som gennemsnit af de tre efterafgrødearter på Havrisvej kan det ud fra Figur 2 beregnes, at kvælstofoptagelsen den 30. august og 7. september svarede til hhv. 82 og 78 % af optagelsen 20. august. I Tabel 6 er disse relative værdier anvendt til beregning af kvotereduktion ved senere såtidspunkt. 7

9 Tabel 6. Beregning af reduktion i kvælstofkvote ved såning af efterafgrøder efter 20. august med udgangspunkt i data fra Havrisvej Nugældende seneste såtidspunkt for efterafgrøder (20. august) er anvendt som udgangspunkt med en eftervirkning på hhv. 17 (under 80 kg organisk N/ha) og 25 (over 80 kg organisk N/ha) (Landbrugsstyrelsen, 2018). Dyrkning af efterafgrøder samt konsekvenser ved undladelse af dette under nuværende regelsæt er markeret med gråt. Marginaludvaskningen er antaget generelt at være 0,2 (Børgesen et al., 2015). Tilførsel af organisk gødning Under 80 kg N/ha Over 80 kg N/ha Efterafgrøder sået senest A B C D E F G H Forventet Manglende effekt ved Manglende Eftervirkning Kvotereduktion effekt i forhold Manglende såning på det effekt antaget proportional justeret for til såning 20. eftervirkning aktuelle svarer til i (Nuværende manglende august (Eftervirkning tidspunkt gødning eftervirkning/100*a) eftervirkning (Effekt august-e) (Effekt 20. (C/0,2) (D-F) august-b) august/100*a) Forventet effekt i forhold til såning 20. august (Figur 2) (%) (kg N/ha) Træk i kvote ud over den generelle eftervirkning på hhv. 17 og 25 kg N (Geftervirkning 20. august) 20. august august september Udeladt august august september Udeladt Som det fremgår af Tabel 6, vil anvendelse af data fra Havrisvej ved tilsvarende beregninger som i Tabel 5 bevirke, at der beregnes negative eller meget lave værdier for yderligere kvotetræk (kolonne H) ud over den generelle eftervirkning. At der kan fremkomme negative værdier for kvotereduktion ved et senere såtidspunkt viser, at de bagvedliggende antagelser og forudsætninger ikke er generelt gældende. Umiddelbart vurderes forsøget på Foulum at give det mest retvisende udtryk for faldet i kvælstofoptagelsen ved senere såtidspunkt end 20. august, men den endelige vurdering af resultaterne afventer udvaskningsmålingerne. Hvis den lavere effekt af de senere såede efterafgrøder skulle opvejes af et øget areal med efterafgrøder, ville der skulle etableres et ekstra areal med efterafgrøder, der kompenserer for den lavere effekt. Ved anvendelse af data fra Foulum, hvor den relative effekt af såning 30. august var 62 % (kolonne A, Tabel 5), vil der på baggrund af resultaterne fra 2018 skulle etableres ca. 61 % ekstra efterafgrøder i forhold til det areal, der var planlagt til såning senest 20. august. Tilsvarende skulle der ved såning 7. september, hvor den relative effekt på Foulum i 2018 var 52 % (kolonne A, Tabel 5), etableres næsten det dobbelte areal (92 %) for at opnå en effekt svarende til senest 20. august. Med det lavere fald i kvælstofoptagelsen på Havrisvej (Tabel 6) ville der med udgangspunkt i disse data kun skulle etableres % ekstra efterafgrøder for at opveje den lavere kvælstofoptagelse. Sammenfatning Forsøgene gennemført i 2018 udviste meget store indbyrdes forskelle, hvilket understreger den store usikkerhed, der er ved anvendelse af forsøg alene gennemført et enkelt år. Samtidigt afspejler beregningerne, at de metoder, forudsætninger og antagelser, der ligger til grund for nærværende beregninger, ikke er generelt robuste. 8

10 Det skal understreges, at de gennemførte beregninger af kvotereduktion er baseret på efterafgrødernes kvælstofoptagelse, da der endnu ikke foreligger udvaskningsmålinger. Resultaterne kan således ændres, når den endelige opgørelse finder sted for 2018 og efterfølgende, når der foreligger flere års data. Referencer Berntsen, J., Petersen, B.M., Hansen, E.M., Jørgensen, U Eftervirkning af efterafgrøder. Notat til Normudvalget. Notat til Planteavlsorientering nr_07550.aspx Børgesen, C.D., Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Kristensen, I.T., Blicher-Mathiesen, G., Rolighed, J., Jensen, P.M., Olesen, J.E., Eriksen, J Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret. DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. _Obligatoriske_efterafgr_der_og_Forbud_mod_jordbearbejdning_i_efter_ret_ pdf Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Andersen, M.N., Olesen, J.E Betydningen af kontroltidspunktet for vurdering af dækningsgraden af græsudlæg i majs. Notat til Landbrugsstyrelsen den 17. april udl_g_i_majs.pdf Hostrup, S.B., Hansen, P.F Supplerende grovfoder produktion med efterafgrøder. Statens Planteavlsforsøg, Meddelelse. Landbrugsstyrelsen, Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2018 til 31. juli Landbrugsstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet. _og_harmoniregler_2018_2019_1version.pdf Teixeira, E.I., Johnstone, P., Chakwizira, E., de Ruiter, J., Malcolm, B., Shaw, N., Zyskowski, R., Khaembah, E., Sharp, J., Meenken, E., Fraser, P., Thomas, S., Brown, H., Curtin, D Sources of variability in the effectiveness of winter cover crops for mitigating N leaching. Agriculture, Ecosystems and Environment 220, Thomsen, I.K., Hansen, I.K Bilag 6. Tidlig såning af vintersæd. I Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (redaktører). Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA rapport nr. 52, side Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Vinther, F.P., Olesen, J.E Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten. Notat til NaturErhvervstyrelsen 30. oktober

11 Thorup-Kristensen, K Optimal strategies for nitrogen catch crop use - with emphasis on root growth, nitrogen availability and nitrogen supply for the succeeding crop. Ph.D.-afhandling. Aarhus Universitet. Østergaard, H.S., Tersbøl, M., Thorup-Kristensen, K Efterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Baggrundsmateriale til brug ved undervisning om praktisk anvendelse af efterafgrøder. 10

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,

Læs mere

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Betydningen for kvælstofeffekten af efterafgrøder ved ændrede regler i forhold til etablerings-

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr. bestillingen Betydningen af kontroltidspunktet for vurdering af dækningsgraden af græsudlæg i majs

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr. bestillingen Betydningen af kontroltidspunktet for vurdering af dækningsgraden af græsudlæg i majs AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen Betydningen af kontroltidspunktet for vurdering af dækningsgraden af græsudlæg i majs Landbrugsstyrelsen

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Vurdering af mulighed for at udvide listen over afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. fastsættelse af plantetal ved kontrol af efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har den 4. november 2014

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 22. januar 2015 Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Karen Søegaard,

Læs mere

Indtil da så bør reglerne om husdyrefterafgrøder integreres fuldt i de pligtige efterafgrøder, så der kan opereres med et sæt regler mindre.

Indtil da så bør reglerne om husdyrefterafgrøder integreres fuldt i de pligtige efterafgrøder, så der kan opereres med et sæt regler mindre. Dato 15. maj 2019 Side 1 af 7 Landbrugsstyrelsen Att.: miljobio@lfst.dk J.nr. 18-6110-000031 Cc: chbrpe@lfst.dk Høring over udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER INGRID K. THOMSEN, ELLY MØLLER HANSEN OG FINN P. VINTHER DCA RAPPORT NR. 034 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

FAQ om efterafgrøder

FAQ om efterafgrøder FAQ om efterafgrøder Hvornår har landmanden et efterafgrødekrav i 2019? Det er de arealer, landmanden har rådet over den 31/7 2019, som ligger til grund for beregningen af det pligtige- og husdyrefterafgrødekrav.

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:

Læs mere

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At

Læs mere

Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter

Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 11. april 2019 Journal 2018-760-001010 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 2019 Februar 2019 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2019 Miljø-

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).

Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Hvad er mit areal med Efterafgrøder, som skal etableres nu og har jeg udsæden? Med en opdateret markplan i Mark Online

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen Spørgsmål vedrørende bekæmpelsesmuligheder og udbredelse af aksløberens larve. Landbrugs-

Læs mere

Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr

Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr Dato 4. juli 2017 Side 1 af 5 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V miljobio@lfst.dk cc: MABINI@lfst.dk) Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 2019 Juli 2019 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 Revideret juli 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen,

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Lars J. Munkholm, James K. Mutegi, Bjørn M. Petersen, Søren O. Petersen og Elly Møller Hansen. DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

De frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde.

De frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde. Planteavlsnyt Flere efterafgrøder prisen for mere kvælstof! 29. nov. 2016 copyright Gefion I efteråret 2017 ser to nye typer efterafgrøder dagens lys en udvidelse af de lovpligtige gødningsefterafgrøder

Læs mere