Pressemøde 12/ Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Transkript

1 Pressemøde 12/ Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

2 EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut, diverse udvalg under Inatsisartut og Folketinget samt embedsværket. Hyppig korrespondance og kommentering af diverse udkast mellem DK/GRL Nyt EU forordningsudkast i februar 2015 fokuserer på: i) de dyrevelfærdsmæssige aspekter ved aflivning af sæler, ingen smerte, angst, frygt eller andre former for lidelser og ii) at undtagelsen for sælprodukter bør begrænses til jagt, der bidrager til disse samfunds behov for underhold. Sælprodukter må derfor ikke primært udføres i erhvervsøjemed Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrugs pressemøde

3 Havgående torsk ICES anbefaler nu en opdeling af den grønlandske torskebestand i en vestgrønlandsk og en østgrønlandsk bestand. Grønland har kæmpet for dette længe, og det vil have en positiv betydning for fiskeriet. Det vil også fremme målsætningen om en fælles forvaltning med Island om den østgrønlandske bestand. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrugs pressemøde

4 Havgående torsk, fortsat Positiv udvikling i den østgrønlandske bestand, som skal være med til at skabe værdi for Grønland. Denne positive udvikling skal skabe yderligere vækst og beskæftigelse i Sydgrønland, hvor der indhandles torsk til fabrikker i Nanortalik, Qaqortoq og Alluitsup Paa med 50 % landingspligt for selskaberne. Naalakkersuisut vil arbejde for, at fortsætte den vækst og beskæftigelse som torsken allerede har skabt og her spiller ICES anbefalingen og den positive udvikling en stor rolle. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

5 ICES-anbefaling En ICES (International Council for the Exploration of the Sea) arbejdsgruppe har anbefalet efter Grønlandsk ønske at den havgående grønlandske torskebestand opdeles i to bestande: en vestgrønlandsk bestand og en østgrønlandsk bestand. De to bestande er genetisk forskellige. Hvor den vestgrønlandske bestande lever og gyder langs den grønlandske vestkyst, så gydes den østgrønlandske bestand ved Island, men lever langs den grønlandske sydvest- og østkyst. I dag er ICES rådgivning 0 tons for hele den grønlandske torskebestand, fordi den vestgrønlandske bestand er i meget dårlig stand. Det betyder, at man kan få en mere præcis rådgivning, såfremt man betragter torskebestanden i en øst-bestand og en vest-bestand. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

6 ICES-anbefaling I det tilfælde, kan den østlige del af bestanden få en positiv rådgivning. På det grundlag kan man bedre fastsætte særskilte kvoter for Sydvest- og Østgrønland. Det er positivt for fiskeriet og dermed beskæftigelsen. Yderligere er det positivt i forhold til Grønlands arbejde frem mod en fælles forvaltning af Øst-bestanden med Island. Der er i dag 50 % indhandlingspligt på havgående torsk, som har skabt beskæftigelse på fabrikkerne i Nanortalik, Qaqortoq og Alluitsup Paa. Naalakkersuisut vil arbejde for, at denne udvikling fortsættes, og at der skabes mere værdi af torsken. Derfor er ICES-anbefalingen meget vigtigt. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

7 Makrel Makrelfiskeriet er et nyt og spændende fiskeri for Grønland med stort potentiale Tilstedeværelsen af makrel og andre pelagiske arter i vores farvande giver nye muligheder og udfordringer: Nye eksportmuligheder nye markeder Mulighed for at få status af kyststat Behov for uddannelse af fiskere indenfor pelagisk fiskeri Behov for at tilpasse vores fiskerflåde til pelagisk fiskeri I år er kvoten på tons To kategorier for ansøgere i år: Selskaber med egne fartøjer ( tons) Selskaber med bred forankring i lokalsamfund ( tons) Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

8 Makrel bestand - Den østgrønlandske makrel er del af en større nordatlantisk bestand. I henhold til FNs Havretskonvention og FN-aftalen om vandrende arter er lande, der fisker på fælles bestande, forpligtet til at søge at samarbejde. Samarbejdet skal have som mål, at føre til en ansvarlig forvaltning af fælles bestande. Formålet er at sikre den langsigtede bæredygtighed. Grønland har tilsluttet sig aftalerne, og al international fiskeriforvaltning beror på disse principper. - At indgå i en kyststatsaftale betyder, at alt fiskeriet foregår i henhold til bestemte procentmængder af den samlede rådgivning. Dette vil sikre fiskeriets langsigtede bæredygtighed. Udover kyststatsaftalen har man ofte også aftaler om gensidig adgang til hverandres farvand. På den måde kan flåden organisere sit fiskeri på en mere fleksibel og rentabel måde. Fiskeriet kan derfor foregå over en længere periode af året end blot et par måneder. Når fiskeriet foregår indenfor rammerne af en kyststatsaftale, er der ofte ingen begrænsninger for landing i andre lande. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod