Dyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv
|
|
- Mia Kjeldsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv Bjarne Ottesen, Head of Development, Nordisk Tang Kell Andersen, Agro Business Park/Innovationsnetværket for Biomasse
2 Blå Vækst - Optimering af havets afgrøder Blå vækst projekt finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation (nu Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (SIU)) Rapport - beskriver potentialerne i de blå biomasser for jobskabelse og vækst i danske virksomheder og indeholder kapitler om tang, skaldyr, materialer og dyrkningssystemer samt anvendelse af blå biomasser til husdyrfoder. Dertil også liste med De største potentialer og De største udfrodringer Demonstrationer (2017) - virksomheder har nu mulighed for at søge midler i en nyoprettet pulje til demonstration af forretnings- og vækstmuligheder Download rapport:
3 Demonstrationer Emballage, øko-muslinger Dyrkning af allergenfrit tang i tanke som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion. Shrimp care: Fra skal til skin, værdifulde rejerester Pet food af nordiske råvarer Muslingeskaller som fyldstof i bioplast emballage Holdbarhedsforlængelse af frisk tang
4 Dyrkning af allergenfrit tang i tanke som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion. - Baggrund for demonstration Udfordring i relation til anvendelse af tang til fødevarebrug Tang har pga. dets antioxiderende virkning, samt indhold af essentielle fedtsyrer, vitaminer, mineraler, proteiner samt sporstoffer, et stort potentiale som ingrediens i relevante fødevarer. Dette er dog betinget af, at man kan give garanti for skaldyrfrie produkter pga. risiko for skaldyrsallergi. Løsning Dyrke tangen i landbasserede tankanlæg, hvor vandet filtreres inden det kommer i forbindelse med tangen.
5 Partnerskab og roller Nordisk Tang Projektledelse, dyrkning/daglig drift og forretningsudvikling Frisk Fisken Forbrugerundersøgelser og afprøvning af produkter Nordic Future Food Anvendelse inden for functional food og nutraceuticals Aarhus Universitet Revante dyrkningsfaciliteter, vejledning omkring dyrkning Teknologisk Institut Analyse af allergener og dokumnetation
6 Algecenter Danmark Et samarbejde mellem Århus Universitet, Teknologisk Institut/Food Diagnostics og Nordisk Tang Alle forsøg blev udført i Algecenter Danmarks tankanlæg på havnen i Grenaa. Anlægget er opbygget i 2 strenge (A og B) med 6 stk liters tanke i hver streng. Måling af næringstilførsel, temperatur, salinitet og tilvækst.
7 Hovedformål & Side streams Landbaseret dyrkning af tang Dyrkning af allergenfri tang Afsøgning af egnede tangarter
8 Valgte arter Søsalat (Ulva Lactuca) Søl (Palmaria Palmata) Purpurhinde(Porphyra Umbilicalis) Sukkertang (Sacharina latissima)
9 ALLERGENTESTS VITAL programmet til bestemmelse af grænseværdier i fødevarer. Grænseværdi for allergener i Dk er 10 mg/kg Skaldyr indeholder ca. 20% tropomosin protein. Dvs. målinger på under 50 mg/kg er ok. Ved allergentests anvendes ELISA kits og Real Time PCR kits til verifikation.
10 TESTRESULTATER Allergen prøve Beskrivelse Dato Absorbans (450 nm) Antal Koncentra tion (ppm) Ulva lactuca Start forsøg 2, vasket ,118 1 <20 Ulva lactuca Slut forsøg ,072± 0,011 6 <20 Saccharina latissima Palmaria palmata Startprøve ,088 1 <20 Startprøve ,093 1 <20 Ulva lactuca Slut forsøg ,072± 0,011 6 <20
11 Tabel der opsummerer vækstrater fra forsøg: Dato for eksperiment Eksperiment nummer Art Maksimal vækstrate (% FV d -1 ) Maksimal produktion (g FV m -2 dag -1 ) Produktions potentiale (kg FV ha -1 dag -1 ) Produktions potentiale v. ens biomasse tæthed (kg FV ha -1 dag -1 ) 10/8-24/8 1 Ulva lactuca 10/8-24/8 1 Porphyra umbilicalis 27/9-9/11 3 Saccharina latissima 27/9-9/11 3 Palmaria palmata 13±13 12± ±1 6± ±3 4±3 40 5±1 8±
12 Økonomi kalkule forsøg Produktio ns potentiale (kg FV ha -1 dag -1 ) Antal dyrknings måneder pr. år. Produktions potentiale (kg FV ha -1 år -1 ) Aktuel ca. Pris pr kg FV Økonomisk brutto udbytte pr år/ha (kr.) Økonomisk brutto udbytte pr år/1000m2 (kr.) Økonomisk brutto udbytte pr år/100m2 (kr.) TANGART Ulva lactuca Porphyra umbilicalis Saccharin a latissima Palmaria palmata
13 Økonomi kalkule ens tæthed TANGART Produktions potentiale v. ens biomasse tæthed (kg FV ha -1 dag -1 ) Antal dyrknings måneder pr. år. Produktions potentiale v. ens biomasse tæthed (kg FV ha -1 år -1 ) Aktuel ca. Pris pr kg FV Økonomisk bruttoudbytt e v. ens biomasse tæthed pr år/ha (kr.) Økonomisk bruttoudbytt e v. ens biomasse tæthed pr år/1000m2 (kr.) Økonomisk bruttoudbytt e v. ens biomasse tæthed pr år/100m2 (kr.) Ulva lactuca Porphyra umbilicalis Saccharina latissima Palmaria palmata
14 Konklusion Alle arter anvendt i dette forsøg gav et samlet positivt biomasse udbytte, der vil kunne understøtte en eventuel landbaseret produktion. U. lactuca havde det højeste realiserede udbytte og er derfor den art, der fra dette forsøg, kan give den højeste produktion.
15 Perspektiver Kombinationsanlæg med landbaseret fiskeavl. Dyrkning ved LED lys i ledige haller Dyrkning i ledige gylletanke.
16 Videre udfordringer Hvad er den optimale størrelse af et anlæg? Og hvilken vandstand giver de optimale muligheder for vækst for de forskellige relevante tangarter. (Der kan være tale om flere tangarter end de arter der indgik i herværende projekt.) Kan et anlæg udformes så det byder på optimale vækstmuligheder for flere forskellige tangarter? Hvordan opbygges luft/nærings/salt tilførslen bedst? Hvordan undgår man fugleklatter og anden forurening ved udendørs anlæg uden at forringe lysforholdene? Indtægt / udgift ved anvendelse af gødning fra landbaserede fiskebrug?
17 TAK FOR NU Bjarne Ottesen, Head of Development,
BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING
BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid
Læs merePRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER Annette Bruhn seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Bioscience AGENDA Produktion af tang Globalt Europa Danmark Norden Hvordan - udfordringer Anvendelse
Læs merePRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man
Læs mereMarin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?
Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect
Læs mereFORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE
FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE Michael Bo Rasmussen Annette Bruhn Der forekommer ca. 400 forskellige algearter i de danske farvande fordelt på hovedsagligt brun-, rød- og grønalger I en årrække
Læs mereKompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier
Læs merePerspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier
Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller
Læs mereStatus FFI Fødevarerådet Lars Visbech Sørensen, Formand FFI.
Status FFI 6.2.2015 Fødevarerådet Lars Visbech Sørensen, Formand FFI Future Food Innovation Skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland udvikle nye fødevarer, emballage eller teknologi i samarbejdsrelationer.
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM SVINEKONGRES 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste
Læs mereWorkshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt
Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter
Læs mereFremtidens supermæ lk
Lotte Bach Larsen, Institut for Fødevarer, Science and Technology E-mail: lottebach.larsen@agrsci.dk Vores mælkeråvare Vi har en mælkeråvare af super kvalitet i Danmark Men den ha r også en utrolig stor
Læs mereDYRKNING AF PROTEIN I HAVET
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler
Læs mereHavets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder
Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter
Læs mereTangs antibakterielle mekanismer
Tangs antibakterielle mekanismer Mette Olaf Nielsen & Christian Fink Hansen cfh@sund.ku.dk Institut for Produktionsdyr og Heste 2 Baggrund Fra et bæredygtighedssynspunkt ønskes at reducere: Brug af importeret
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Læs mereInnovationspuljen i Midtnet Kina
Innovationspuljen i Midtnet Kina 4,3 millioner kroner til at realisere SMV ers gode idéer til produkter og løsninger til det kinesiske marked Puljen er åben fra 1. januar 2017 Baggrunden for Midtnet Kina
Læs mereAgro Food PArk. - for fremtidens landbrug og fødevarer
Agro Food PArk - for fremtidens landbrug og fødevarer Med indvielsen af Agro Food Park 13 bliver de første fysiske elementer i visionen om Agro Food Park foldet ud. Det er en stor glæde at se, men vi er
Læs mereUdvikling af økologiske strand-, hav- og jordbrugsproduktioner på Endelave
Udvikling af økologiske strand-, hav- og jordbrugsproduktioner på Endelave 2013 Støttet af Fonden for økologisk landbrug Foto: Flemming Malm. Hav, strand og eng på Endelave. Gennemført af: Smag på Endelave
Læs mereBLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
Læs mereEFTERPOLERING AF SPILDEVAND
22. FEBRUAR 2013 EFTERPOLERING AF SPILDEVAND - MED HAVTANG Annette Bruhn, Michael Bo Rasmussen, Peter Schmedes, Bioscience Aarhus Universitet Annemarie Gotfredsen, Fredericia Spildevand & Energi A/S Preben
Læs mereTang i det moderne nordiske køkken
Tang i det moderne nordiske køkken Janet Fríða Johannesen Nordisk konferanse om sjømat og kulturarv Bergen 8. juni 2012 http://nynordiskmad.org/tema/tang-og-tare-til-mat/ Janet Fríða Johannesen. +298 212211.
Læs mereMaritimt initiativ, tang og tare til mad. Ny Nordisk Mad II
Maritimt initiativ, tang og tare til mad Ny Nordisk Mad II Tang i det nordiske køkken Workshop afholdt 29. og 30. august 2011, Nordatlantens Brygge, København, Danmark Udarbejdet oktober 2011 af Janet
Læs mereAgro Business Park A/S Vi er omdrejningspunkt for iværksætteri og idéudvikling inden for fødevarer og bioøkonomi
Gå-hjem møde om Innobooster 29. August 2018 v/jacob Mogensen, Site Manager Foulum Agro Business Park A/S Vi er omdrejningspunkt for iværksætteri og idéudvikling inden for fødevarer og bioøkonomi Dagens
Læs mereINBIOM og Dansk Insektnetværk v/netværksleder Jacob Mogensen, Aarhus
INBIOM og Dansk Insektnetværk v/netværksleder Jacob Mogensen, Aarhus 12.10.16 INBIOM klæder virksomheder på til fremtiden INBIOM er en ramme for aktiviteter og projekter, der kan inspirere om nye trends
Læs mereSakskøbing Sukkerfabrik, Nykøbingvej 76D, 4990 Sakskøbing. Hvem kommer? Tilmelding. Vil du overnatte? Klik her. Kontakt?
Invitation Dansk Bioøkonomi Konference 25. september 2019 Sakskøbing Sukkerfabrik, Nykøbingvej 76D, 4990 Sakskøbing Det får du ud af konferencen Knowhow fra små og store virksomheder, der har skabt en
Læs mereMARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER
MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER Hanne Bach Direktør, DCE/ OVERBLIK Baggrund Marine vs. landbaserede virkemidler Oversigt over inkluderede marine virkemidler Status for viden om inkluderede marine virkemidler
Læs mereBILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)
Forskningsformidling 5. januar 2012 BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) 1 Fra fingertang og sukkertang til fiskefoder og bioenergi 5. januar 2012 kl. 12:00
Læs merePOTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og
Læs mereDANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.
AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011 Tang til energi Annette Bruhn PhD forsker projektleder DMU Silkeborg Tang til energi - produktionskæden Produktion Høst Forbehandling Energikonvertering Tang biomasse
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereFoto: Gert Hansen, KU
Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være
Læs mereVI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED
VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem
Læs mereIrini Angelidaki. Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU. E-mail: iria@env.dtu.dk
Algebaseret produktion af fødevarer og biokemikalier Konference Fremtidens fødevarer i Danmark, 1. september 2011 Irini Angelidaki Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU E-mail: iria@env.dtu.dk Fuel
Læs mereMUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?
MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT
Læs mereTANG HAVETS GRØNNE GULD LONE THYBO MOURITSEN, LEDER FOR FORSKNING HELLE THUESEN, SKOLETJENESTEN - BESØG VORES STAND
TANG HAVETS GRØNNE GULD LONE THYBO MOURITSEN, LEDER FOR FORSKNING HELLE THUESEN, SKOLETJENESTEN - BESØG VORES STAND BIGBANG 2. APRIL 2019 GODT AT VIDE GENTAGELSER FRA SIDSTE ÅR 42 SLIDES SPØRGSMÅL ER VELKOMNE
Læs mereInnovationspuljen i Midtnet Kina
Innovationspuljen i Midtnet Kina 4,3 millioner kroner til at realisere SMV ers gode idéer til produkter og løsninger til det kinesiske marked Puljen er åben fra 1. januar 2017 Baggrunden for Midtnet Kina
Læs mereEndelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen
Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som
Læs mereUdfordringer i foderforsyningen
Udfordringer i foderforsyningen Ole Christensen BioMar A/S 2013 1 Akvakultur værdikæden Råvarer - fangst og høst Råvare - fremstilling Fiskefoderproduktion Fiske-opdræt Produktion af fiskeprodukter Salg
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013. Kontraktens parter
Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekt: Alger til biogas i Region Midtjylland (1-30-76-10-10) April 2010 april 2013 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg
Læs mereFrisk tang fra Odsherred
Frisk tang fra Odsherred Dansk Tang hører hjemme i Odsherred kommune, hvis kyststrækninger er på hele 140 kilometer, og går langs Isefjorden, Kattegat og Sejerøbugten. Disse steder har forskellige strømforhold,
Læs merePerspektiver for fødevareerhvervet i Region Midtjylland Djursland Udviklingsråd, 13. maj 2016
Perspektiver for fødevareerhvervet i Region Midtjylland Djursland Udviklingsråd, 13. maj 2016 Chefkonsulent Lars Haahr Jensen www.regionmidtjylland.dk Menu Lidt fra den store verden Fødevareerhvervet i
Læs merePå verdensplan findes der cirka forskellige arter af tang, og i Danmark findes der mere end 400 forskellige arter.
GENERELT OM TANG Tang og makroalger er det samme. Alger er en fælles betegnelse for mikroalger - også kaldet planteplankton - og makroalger, som de fleste kender som tang. På verdensplan findes der cirka
Læs mereVilde urter og tang i øl, malt og brændevin uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden
Vilde urter og tang i øl, malt og brændevin uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden Helle Buchardt Boyd, seniortoksikolog, cand.brom. hbb@dhigroup.com, 4516 9097 13. April 2015 Program Præsentation
Læs mereBæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Læs mereArbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET
Arbejdsgruppen for bioøkonomi 10.04.2015 Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET BIORAFFINERING DET NYE BUZZWORD Det grønne guld i det biobaserede samfund
Læs mereProteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet
Proteiner for fremtiden Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet Hvordan bliver Danmark et foregangsland for bioøkonomi? Vision Indenfor 5 år kan alternative danske proteinprodukter med bedre miljøog klimaaftryk
Læs mereInvitation. Dansk Bioøkonomi Konference 27. september 2018 Kl Sakskøbing Sukkerfabrik, Nykøbingvej 76D, 4990 Sakskøbing
Invitation Dansk Bioøkonomi Konference 27. september 2018 Kl. 9.00-16.30 Tilm e lding sene s epte t mbe r 14. s Sakskøbing Sukkerfabrik, Nykøbingvej 76D, 4990 Sakskøbing Det får du ud af konferencen: Knowhow
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereFREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR
FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR Professor Flemming Besenbacher Chairman of Carlsberg A/S and the Carlsberg Foundation Aarhus Universitet Center for Cirkulær Bioøkonomi, Foulum den 23. maj 2017 21 ST CENTURY
Læs mereINSEKTER SOM PROTEINKILDE
INSEKTER SOM PROTEINKILDE Lars Lau Heckmann, Teknologisk Institut Plantekongres 17-18. jan. 2017 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne brødføde verden i
Læs mereProjektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion
21.01.2015 KANMIOPLEVELSER OG ERFARINGER MED GUDP-ANSØGNINGER OG PROJEKT GENNEMFØRSLER, LEDER FOR AF SEKTION FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB GUDP-infomøde, Århus, Onsdag 21.
Læs mere3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER
3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Økonomisk kvælstofoptimum samt indhold af nitrat i bladstængler i stivelseskartofler. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug
Læs mereEfterårskonference Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab Præsentation af KMC. den 23. november 2016
Efterårskonference Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab Præsentation af KMC den 23. november 2016 KMC s 10 styrkepositioner 1. Kartoflen en fantastisk råvare med et stort potentiale 2. En stærk forretningsmodel
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereBehandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner...
Behandling af organisk affald med Affald som en ressource Af Bjarne Larsen, KomTek Agenda Kort om baggrund og forudsætninger Vurdering af affaldsmængder der gemmer sig meget organisk i den grå fraktion
Læs mereInsekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Potentiale ~2 mia. mennesker spiser insekter (Asien, Afrika og Sydamerika) FAO anslår, at fødevareproduktionen
Læs mereInnovation på middagsbordet. ØSTJYSK TOPMØDE Mandag, den 23. november i Randers
Innovation på middagsbordet ØSTJYSK TOPMØDE Mandag, den 23. november i Randers Lidt om mig Fødevarer, eksport, innovation, vækst >30 års erfaring fra fødevarebranchen CEO i KMC Tidligere: Dandy A/S (STIMOROL),
Læs mereIndlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019
Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019 Nye råvarer: Organisk affald Husholdningsaffald kan det komme på marken Hvordan udvikler markedet sig ved Forenings formand Sune Aagot Sckerl Indhold Kort præsentation
Læs mereBioprocessering af proteinafgrøder
FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereQuinoa. Lær af en ny værdikæde fra landmand til forbruger
Quinoa Lær af en ny værdikæde fra landmand til forbruger Baggrund for quinoadyrkning på Lolland og Falster - Kan det lade sig gøre I Danmark? - Sven-Erik Jacobsen - Lolland og Falster: Varmere klima +
Læs mereKøbenhavns Universitet. Fiskeriforskningens udfordringer i økonomisk belysning Frandsen, Søren E. Publication date: 2007
university of copenhagen Københavns Universitet Fiskeriforskningens udfordringer i økonomisk belysning Frandsen, Søren E. Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereBJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler. 7. Februar 2019
BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler 7. Februar 2019 Emner Hvor står vi i kartoffelbranchen i forhold til præcisionslandbrug Jordfugtsmåler Logning af
Læs mereSVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER
Referat SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 MØDE AFHOLDT: Torsdag 23.oktober 2014, kl. 13.00-17.00 Svendborg Naturskole, Skårupøre Strandvej 47 OPLÆGSHOLDER: Professor ved Syddansk Universitet
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs mereTang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Mette Olaf Nielsen, Gizaw Dabessa Satessa, Hanne Helene Hansen Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Københavns Universitet Fodringsdag
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereCand.merc. Markedsudvikling. Forretnings- og. Entreprenørskab og Ledelse. Campus Kolding
Cand.merc. Forretnings- og Markedsudvikling Entreprenørskab og Ledelse Campus Kolding Fakta om Campus Kolding Forskningen på campus Kolding bygger på en erhvervsøkonomisk tradition, og har en tæt tilknytning
Læs mereSagt om tang: Der er ikke noget mere ækelt end tang. (Vergil, 70-19 f.kr.) Tang er passende for fine gæster, endog for konger. (Sze Teu, 600 f.kr.
6 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 6 2 0 0 9 Sagt om tang: Der er ikke noget mere ækelt end tang. (Vergil, 70-19 f.kr.) Tang er passende for fine gæster, endog for konger. (Sze Teu, 600 f.kr.) Tang
Læs mereTIDSSTUDIE VED AFFALDSHÅNDTE- RING I STORKØKKENER
TIDSSTUDIE VED AFFALDSHÅNDTE- RING I STORKØKKENER - Analyse af effekter ved afskaffelse af madaffald i kantinekøkkener via installation af BioTrans Nordic anlæg. RAPPORT AF KARIN TØNNER & HENRIK OTTESEN
Læs mereØkologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
Læs mereLeder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon
Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon pdol@orbicon.dk 21347781 FN verdensmål 2030 Forbrug i EU Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller
Læs mereInnovative samarbejder
Innovative samarbejder 1 Indledning 2 Afsluttende undersøgelse i Innogate-projektet Denne undersøgelse er lavet som en afslutning på Innogate- rede resultater er produktet af en lille interviewundersøgelse
Læs mereTang muligheder i Lemvig. Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark
Tang muligheder i Lemvig Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark Asien 99.7 % 40 % af den globale akvakultur produktion Figure 3. Globally
Læs mereGødskning og afgrødens indhold af tungmetaller
Plantekongres 2015 Session 31: Gødskning og sporelementer Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Bent T. Christensen & Lars Elsgaard 1 Generel baggrund EU s direktiv for handelsgødning medtager
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereProduktionsplan for Endelave Havbrug 2014
Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby
Læs mereSUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering
SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder
Læs mereTang og multitrofisk produktion
Tang og multitrofisk produktion Susan Løvstad Holdt Post Doc DTU Miljø suho@env.dtu.dk Leder af Tangnetværket susan@akvakultur.dk ATV-akvakultur temamøde 6.nov 2013 Indhold Introduktion til tang IMTA Biofilter
Læs mereRegionens rådgiver- og konsulentrolle i forhold til EU-tilskud. Støttemuligheder for havne i EU
Regionens rådgiver- og konsulentrolle i forhold til EU-tilskud Støttemuligheder for havne i EU Kort om Norddanmarks EU-Kontor Eksisteret siden 1990 med kontorer i Aalborg og Bruxelles En del af Business
Læs mereDB II Check MARK v/økologikonsulent Per Jensen
DB II Check MARK v/økologikonsulent Per Jensen Disposition Definition DBII Hvad er DBII tjek Mark Dataindsamling Processen Registrering af Data bedste og hurtigste. Resultater fra DBII v./ Maskinkonsulent
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereHVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Læs mereID: 733 Date: :35 IP: Har du tidligere ansøgt vedr. denne sag oplys venligst sagsnummer. Vælg anlæg: Nej
ID: 733 Date: 12-06-201809:35 IP: 176.20.148.91 Har du tidligere ansøgt vedr. denne sag oplys venligst sagsnummer. Vælg anlæg: Andet Er ansøger? Firma/Forening Firma/Forening: Vejle Fjordhave Navn/Kontaktperson:
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereVare- og prisliste 2015
Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen
Læs mereTang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Mette Olaf Nielsen, Gizaw Dabessa Satessa, Hanne Helene Hansen Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Københavns Universitet Kvægkongres
Læs mereØkologisk fiskeproduktion ORAQUA
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
Læs mereIDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050
fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I
Læs mereBioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES
Bioraffinering Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES Klimagas fra DK landbrug, 2015 = 10.411 kt. CO 2 -ækv. Flere principper at opgøre klimabelastningen på En øget lokal produktion af protein
Læs mereTeknologiske og organisatoriske værktøjer til effektivisering i fiskeindustrien
Workshop 3: Hvad kan forskning og ny teknologi bidrage med? Teknologiske og organisatoriske værktøjer til effektivisering i fiskeindustrien v/ Stina Frosch, Lektor, DTU Fødevareinstituttet, Afd. I GUDP
Læs mereBedre Økonomi I Økologisk Frugtproduktion
Bedre Økonomi I Økologisk Frugtproduktion Konsulent Hanne Lindhard Pedersen, og Virksomhedskonsulent Jens Jørgensen, Gatnerirådgivningen og Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev
Læs mereNIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1
2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an
Læs mereLidt om AgroTech og om fremtiden
Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation
Læs mere