Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen

Transkript

1 Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen

2 Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet Ikast Telefon post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 5 METODE 6 Analysens struktur 7 SKOLEVEJSANALYSE FOR DALGASSKOLEN 8 Transport til skole 10 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 11 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 12 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 13 Aktivitet efter skole 14 Transport fra skole 15 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 16 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 17 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 18 Transport til hjemmet 19 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 20 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 21 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 22 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest 23 Benyttede buslinjer 25 Sammenfatning 26 UTRYGGE LOKALITETER VED DALGASSKOLEN 27 Besigtigelse 28 Kommentarer fra Dalgasskolen 32 3

4 4

5 INDLEDNING Ikast-Brande Kommune har med assistance fra Grontmij A/S gennemført en skolevejsanalyse på samtlige af kommunens folkeskoler og friskoler. Skolevejsanalysen blev gennemført i perioden fra mandag den 2. september til fredag den 4. oktober Formålet med skolevejsanalysen er: at gennemføre en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af eleverne til skole, fra skole til fritidshjem / fritidsaktivitet og fra fritidshjem / fritidsaktivitet til hjem at udpege evt. lokaliteter, som eleverne vurderer, er farlige eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / fritidsaktivitet at kortlægge elevernes transportmiddelvalg til og fra skole / fritidsaktivitet. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, ligesom det har været op til skolerne at afgøre hvilke klassetrin, der skulle deltage i undersøgelsen. Dog har der fra Ikast-Brande Kommunes Drift- og Anlægsafdeling og Skoleafdelingen været udmeldt et stort ønske om, at skolerne skulle deltage. På baggrund af skolevejsanalysen er der foretaget besigtigelser på hver skole. Her har kontaktpersonerne på skolerne og færdselslæreren deltaget i besigtigelsen sammen med repræsentanter fra kommunen og politiet. Besigtigelserne er foregået på den måde, at der ved hver skole indledningsvist er drøftet, hvilke lokaliteter skolerne opfatter som utrygge for eleverne samt hvilke lokaliteter eleverne selv har angivet som utrygge. Besigtigelserne er et vigtigt grundlag for senere udarbejdelse af løsningsforslag til forbedring af lokaliteten, idet de er foretaget på baggrund af skolernes lokalkendskab. Alle skoler har deltaget aktivt i besigtigelserne, hvilket Ikast-Brande Kommune gerne vil takke for. 5

6 METODE Skolevejsanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne i kommunen. Skolevejsanalysen er gennemført via Internettet. Her har eleverne i et spørgeskema angivet deres transportmiddelvalg, indtegnet deres rute til og fra skole samt angivet hvor på vejnettet de føler sig utrygge. Indledningsvist har hver elev angivet deres bopæl, skole og klassetrin. Herefter er eleverne blevet spurgt om, hvilket transportmiddel de benyttede den pågældende dag spørgeskemaet blev udfyldt: fra hjem til skole fra skole til eventuel fritidsaktivitet fra skole / fritidsaktivitet til hjem Derudover var der en række tillægsspørgsmål om brugen af cykelhjelm og lys på cyklen samt brugen af refleksvest. Efterfølgende har eleverne indtegnet deres rute til og fra skole samt eventuelle fritidsaktiviteter. På kortet var den enkeltes hjem og skole markeret. Afslutningsvist er hver elev blevet bedt om at udpege eventuelle utrygge steder på vej til og fra skole, enten et kryds eller en strækning. Ved hver udpegning af et utrygt sted blev eleven bedt om at kommentere, hvorfor eleven føler sig utryg på netop dette sted. Til angivelse af årsagen til utryghed havde eleverne følgende foruddefinerede valgmuligheder at vælge imellem Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage 6

7 Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært sted at krydse vejen Andet Eleverne har udfyldt spørgeskemaet på klassen og har derfor haft mulighed for at få hjælp og vejledning fra en lærer. Nogle skoler har benyttet sig af at lade de ældste elever hjælpe de yngste, hvilket erfaringsmæssigt giver gode resultater. Som udgangspunkt blev skolerne bedt om at lade alle klassetrin deltage i undersøgelsen, men det var op til de enkelte skoler at vurdere hvilke ressourcer, der var til undersøgelsen. Analysens struktur I det følgende vises resultaterne for Dalgasskolen. De indsamlede data gengives og skolevejene for de gående og cyklende samt knallert er vist på et kort. Endvidere er de lokaliteter, hvor eleverne føler sig utrygge ved færdsel, vist på kort. Ved lokaliteterne er det opgjort, hvor mange bemærkninger om utryghed, der er til en given lokalitet. En elev kan godt angive mere end en bemærkning pr. lokalitet. Ved den generelle beskrivelse af elevernes adfærd er eleverne blevet opdelt i tre aldersgrupper: Yngste elever, 0. kl. 3. kl. Mellemste elever, 4. kl. 6. kl. 7

8 SKOLEVEJSANALYSE FOR DALGASSKOLEN Dalgasskolen er beliggende i Brande centrum, kun ca. 750 meter fra Brande togstation. Skolen er ligge på hjørnet af Elmeallé og Gl. Thyregodvej, se figur 1. Figur 1 Skoleveje for gående og cyklende elever ved Dalgasskolen Dalgasskolen har 355 elever fordelt på årgange til og med 6. klasse. Der er 175 elever som har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 49 %, se tabel 1. 8

9 Dalgasskolen Alle deltagende skoler i Ikast-Brande Kommune Klasse Deltagende Andel af Deltagende Andel af Elevtal Elevtal elever elever elever elever 0. Klasse % % 1. Klasse % % 2. Klasse % % 3. Klasse % % 4. Klasse % % 5. Klasse % % 6. Klasse % % 7. Klasse % 8. Klasse % 9. Klasse % I alt % % Tabel 1 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Klasserne fra 2. til 6. klasse har deltaget i undersøgelsen. Den laveste svarprocent er i 2. klasse med kun 41 % og den højeste er fra 6. klasse med 98%. Det vurderes at resultatet er repræsentativt for alle skolens elever, da mange klasser har en høj svarprocent, dog er der to klasser i de mindste årgange som ikke har svaret og dermed er undersøgelsen lidt mangelfuld når der ses på de mindste klasser. Den samlede svarprocent for skolen er på 49 %. 9

10 Transport til skole Der er hele 60 % af eleverne som benytter cykel/knallert til at komme i skole. 30 % bliver kørt i bil, 6 % går til skole og kun 4 % benytter bus/tog, se tabel 2 og figur 2. Hermed er 66 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse klasse klasse 2 8% 11 46% 0 0% 11 46% % 3. klasse 1 3% 18 62% 2 7% 8 28% % 4. klasse 1 3% 18 53% 1 3% 14 41% % 5. klasse 3 8% 24 63% 1 3% 10 26% % 6. klasse 4 8% 34 68% 3 6% 9 18% % I alt 11 6% % 7 4% 52 30% % Tabel 2 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 2 Elevernes transportmiddel til skole 10

11 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre Et ligeligt antal på hhv. 69 % og 70 % af eleverne går eller cykler alene. Kun 4 % af de mellemste elever følges med deres forældre, hvor det er 22 % af de yngste elever. 9 % af de yngste elever følges med en kammarat, hvor 26 % af de mellemste elever følges med en kammarat. Det ses, at de yngste går og cykler mere med deres forældre end med kammarater og for de mellemste elever er det omvendt, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 3 Andel af elever der går eller cykler med andre 11

12 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle Hele 81 % af de elever i klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole, har mulighed for at gå eller cykle. Af eleverne over 4. klasse er dette tal 74 %. Således er der samlet set 76 % af eleverne der har mulighed for at gå eller cykle, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Figur 4 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 12

13 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur klasse klasse Figur 5 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 59 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 17 % angivet en årsag, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 63 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 20 % har angivet andre årsager. 13

14 Aktivitet efter skole Figur 6 viser, hvad eleverne skal efter skole. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Besøg kammarat Sport eller fritidsaktivitet På fritidshjem Direkte hjem Figur 6 Elevernes aktivitet efter skole Der ses en tendens til, at jo yngre eleverne er, jo flere går på fritidshjem og jo ældre eleverne er, jo flere tager direkte hjem efter skole. 14

15 Transport fra skole Der er 66 % af eleverne, der er gående fra skole, 25 % er på cykel/knallert, 16 % bliver kørt i bil og 7 % er med bus/tog, se tabel 3 og figur 7. Hermed er 77 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse klasse klasse 14 93% 0 0% 0 0% 1 7% % 3. klasse 11 55% 6 30% 0 0% 3 15% % 4. klasse 9 50% 4 22% 1 6% 4 22% % 5. klasse 6 43% 8 57% 0 0% 0 0% % 6. klasse 3 21% 8 57% 0 0% 3 21% % I alt 43 53% 26 32% 1 1% 11 14% % Tabel 3 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 7 Elevernes transportmiddel fra skole 15

16 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 29 % af de yngste elever går eller cykler alene, hvorimod 45 % af de mellemste elever går eller cykler alene. Kun 3 % af de yngste elever følges med deres forældre, mens ingen af de ældre elever gør det. 68 % af de yngste elever følges med en kammerat, hvor 55 % af de mellemste elever gør det, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 8 Andel af elever der går eller cykler med andre 16

17 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle Hele 75 % af de elever i klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog fra skole, har mulighed for at gå eller cykle. For eleverne i klasse er dette tal 50 %. Samlet set har 58 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Figur 9 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 17

18 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 10. 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, klasse klasse Figur 10 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 12 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 33 % angivet årsager, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Bilerne kører for hurtigt og Der er for mange biler. 42 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 25 % har angivet andre årsager. 18

19 Transport til hjemmet På turen hjem kører 63 % på cykel/knallert og 19 % bliver kørt i bil. 11 % går fra skole og 6 % kører med bus/tog, se tabel 4 og figur 11. Således er 74 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse klasse klasse 2 8% 11 46% 0 0% 11 46% % 3. klasse 3 10% 19 66% 1 3% 6 21% % 4. klasse 1 3% 21 62% 1 3% 11 32% % 5. klasse 7 18% 24 63% 5 13% 2 5% % 6. klasse 7 14% 35 70% 4 8% 4 8% % I alt 20 11% % 11 6% 34 19% % Tabel 4 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 11 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 19

20 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 77 % af de yngste elever går eller cykler alene, hvorimod 73 % af de mellemste elever går eller cykler alene. Ingen af de mellemste elever følges med deres forældre, hvor det er 11 % af de yngste elever. 11 % af de yngste elever følges med en kammarat og 27 % af de mellemste elever følges med en kammarat. Der ses en tendens til, at de ældre elever følges mere med kammarater end de yngste elever, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 12 Andel af elever der går eller cykler med andre 20

21 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 78 % af de yngste elever, der bliver kørt i bil eller er med bus/tog, har mulighed for at gå eller cykle. For de mellemste elever er det lavere på 48. Samlet set har 60 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Figur 13 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 21

22 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller tager bus/tog til hjemmet, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur klasse klasse Figur 14 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 45 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 20 % angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 67 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. 13 % har angivet andre årsager. 22

23 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest Samlet set har 93 % af eleverne lys på cyklen/knallerten når der er mørkt. Andelen er ligeligt fordelt mellem de yngste og de mellemste, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Figur 15 Andel af elever der benytter lys på cyklen, når det er mørkt, fordelt på aldersgrupper De yngste elever benytter hjelm på 80 % af turene, mens det samme kun er gældende for 76 % af de mellemstes ture. Således er der en tendens til, at der bruges hjelm på en lavere andel af turene, jo ældre eleverne er. Samlet set benytter eleverne hjelm på 77 % af turene, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Figur 16 Andel der benytter hjelm 23

24 Der er 31 % i de yngste klasser og 24 % i de mellemste klasser som benytter refleksvest på cykel. Der er i alt 26 % af eleverne som benytter refleksvest, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse Figur 17 Andel der benytter refleksvest 24

25 Benyttede buslinjer Tabel 5 viser, hvilke buslinjer eleverne benytter til skole, fra skole og til hjemmet. Det er blandet hvilke linje eleverne benytter. Bus linje Til skole Fra skole Til hjem I alt Skolebussen Ved ikke/ Ikke svaret I alt Tabel 5 Buslinjer som eleverne benytter 25

26 Sammenfatning Transportvanerne for de deltagende elever på Dalgasskolen er opsummeret i tabel 6, hvor de også er sammenlignet med gennemsnittet for alle deltagende skoler. Transportmiddel til skole Antal elever Dalgasskolen Andel af elever Ikast-Brande Kommune Antal elever Andel af elever Gående 11 6% % På cykel/knallert % % I bus/tog 7 4% 268 9% I bil 52 30% % Transportmiddel fra skole Gående 94 54% % På cykel/knallert 47 27% % I bus/tog 16 9% 49 4% I bil 18 10% % Transportmiddel til hjemmet Gående 20 11% % På cykel/knallert % % I bus/tog 11 6% % I bil 34 19% % Transportvaner Cykel/knallert, lys på cyklen % % Cykel/knallert, brug af hjelm % % Cykel/knallert, brug af refleksvest 63 26% % I bus, mulighed for at gå eller cykle 11 58% % I bil, mulighed for at gå eller cykle 68 70% % Tabel 6 Oversigt over transportmiddelvalg og vaner i forhold til gennemsnittet 26

27 UTRYGGE LOKALITETER VED DALGASSKOLEN På nedenstående figur ses de lokaliteter omkring Dalgasskolen, som eleverne har udpeget som utrygge eller farlige at færdes på. Figur 18 Udpegede utrygge lokaliteter ved Dalgasskolen 27

28 I nedenstående tabel er de mest utrygge lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. Lokalitet Kryds/strækning Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigstforhold Ingen cykelsti Andet Svært sted at krydse vejen Udpegninger i alt Storegade S Storegade S Storegade S Østre Alle/Ejstrupholmvej K Østre Alle/Lærkevej K Storegade S Østre Alle/Storegade K Gl. Thyregodvej /Indkørsel til skolen K Gl. Thyregodvej S Gl. Thyregodvej/Vænget K Ejstrupholmvej/Elme Alle K Vænget K Vejlevej S Østre Alle K Storegade/Hyvildvej K Gl. Thyregod S Tabel 7 Mest utrygge lokaliteter i nærheden af Dalgasskolen. Årsager til utryghed er angivet. Tabellen er sorteret efter, hvor mange forskellige elever der har angivet en lokalitet som utryg. Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse ved Dalgasskolen tirsdag den 29. oktober 2013 kl Nedenfor er de kryds og/eller strækninger, der er besigtiget, angivet med beskrivelse af det oplevede problem samt løsningsforslag. 28

29 Østre Allé / Lærkevej Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 9 elever pga. høj hastighed, mange biler, dårlig oversigtforhold og at det er et svært sted at krydse vejen. Beskrivelse af kryds: Krydset Østre Allé / Lærkevej er et T kryds anlagt med venstresvingsbane mod Lærkevej. Krydset er netop udbygget med overkørselsareal ved Lærkevej. Syd for krydset er der anlagt en krydsningshelle uden fodgængerfelt. Krydset var tidligere et F kryds, men er nu lukket for adgang til Lærkevej mod nord. Cyklister har dog fortsat mulighed for at køre ind over kantsten og fortov. Der er cykelbaner langs Østre Allé. Løsningsforslag: Der foreslås ingen fysiske ændringer af krydset, da der er mulighed for en forholdsvis tryg krydsning af vejen ved krydsningshellen. Krydset Østre Allé / Lærkevej set mod syd. Krydset Østre Allé / Lærkevej set mod nord. 29

30 Østre Allé / Ejstrupholmvej (Rundkørsel) Problem: Rundkørslen er udpeget som utryg af 9 elever pga. mange biler, bilerne holder ikke tilbage og andet. Beskrivelse af kryds: Rundkørslen er en meget stor 1 sporet rundkørsel med 6 vejtilslutninger. Der er cykelbane rundt i rundkørslen. Ved Ejstrupholmvej er der en krydsningshelle med fodgængerfelt. Afmærkningen i rundkørslen er slidt. Løsningsforslag: Det foreslås at opfriske afmærkningen i rundkørslen samt markere cykelbanen som blåt cykelfelt, så der skabes yderligere opmærksomhed om cykeltrafikken i rundkørslen. Rundkørslen ved Østre Allé set fra Østre Allé. Rundkørslen ved Østre Allé set mod N I Fjordsalle. 30

31 Gl. Thyregodvej / Indkørsel til skolen Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 7 elever pga. mange biler, bilerne holder ikke tilbage, dårlige oversigtsforhold og svært sted at krydse vejen. Beskrivelse af kryds: Indkørslen til skolen sker fra Gl. Thyregodvej. Indkørslen er ensrettet. Der er fodgængerfelt øst for indkørslen i forbindelse med stiadgang til skolen. Der er etableret bump på Gl. Thyregodvej. Løsningsforslag: Der foreslås ingen fysiske ændringer af krydset, da de eksisterende tiltag vurderes at fungere. Gl. Thyregodvej set mod vest. Fodgængerfelt på Gl. Thyregodvej set mod øst. 31

32 Kommentarer fra Dalgasskolen Der er ikke modtaget kommentarer fra skolebestyrelsen ved Dalgasskolen. 32

33